Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2023 – Medfølgende familiemedlem – til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – adoptivbarn
Dato: 09-03-2023Udlændingenævnet stadfæstelse i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en statsborger fra Egypten.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren er et mindreårigt barn, der er født i december 2021. I marts 2022 indgav ansøgerens adoptivforældre, på vegne af ansøgeren, en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende barn til ansøgerens mor. SIRI traf i juni 2022 afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet Ankestyrelsen ikke havde anerkendt adoptionen efter dansk ret, fordi forældrene var domicilleret i Danmark på tidspunktet for adoptionen.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af [dato] juni 2022. [Ansøgeren] får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til [referencen], jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [referencens] adoption af [ansøgeren] ikke kan anerkendes efter dansk ret, jf. Ankestyrelsens afgørelse af […] juni 2022.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke er oplyst om særlige grunde til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at [ansøgeren] ikke har andre familiemedlemmer end [referencen].
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde til, at [referencen] ikke kan vende tilbage til Egypten, hvor [referencen] og [referencens] ægtefælle er statsborgere, for dér at udøve familielivet.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [referencen] i klagen har oplyst, at [referencen] forud for indgivelsen af [referencens] adoptionsansøgning kontaktede SIRI med henblik på vejledning, at [referencen] herunder søgte råd til adoptionsmulighederne fra Egypten, at SIRI i februar 2021 vejledte [referencen] om, hvordan [referencen] på vegne af [ansøgeren] kunne søge om opholdstilladelse som medfølgende familie til [referencen], og at SIRI efter [referencens] opfattelse oplyste [referencen] om, at [referencens] fremtidige adoptivbarn vil kunne indrejse i Danmark som medfølgende familiemedlem til [referencen].
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [referencen] i klagen har oplyst, at SIRI’s afgørelse efter [referencens] opfattelse er truffet på baggrund af et ukorrekt sagsforløb, at de danske myndigheder har lavet en forbrydelse i [referencens] sag, ligesom de har løjet over for [referencen] og manipuleret [referencen], herunder at SIRI ikke har vejledt [referencen] korrekt om, at [referencen] skulle søge om anerkendelse af adoption efter dansk ret.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved e-mail af […] februar 2021 til [referencen] sendte et link til nyidanmark.dk, hvor [referencen] kunne læse nærmere om, hvordan [referencen] på vegne af [ansøgeren] kunne søge om opholdstilladelse som medfølgende familie, og at Udlændingenævnet ikke vurderer, at denne vejledning gav [referencen] en berettiget forventning om, at [ansøgeren] ville blive meddelt opholdstilladelse som medfølgende barn.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset at SIRI den […] februar 2021 gav [referencen] en mangelfuld vejledning, finder Udlændingenævnet ikke at kunne lægge til grund, at styrelsens vejledning afgivet den […] februar 2021 var fejlagtig. Udlændingenævnet konstaterer, at [referencen] ikke er fremkommet med oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at [referencen] i øvrigt har modtaget fejlagtig vejledning af SIRI.
Det forhold, at [referencen] i klagen har oplyst, at SIRI i sin afgørelse har vurderet barnets tarv i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, men at SIRI efter [referencens] opfattelse ikke har efterlevet Danmarks internationale forpligtelser, og at dette skal betragtes som en forbrydelse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Ankestyrelsen den […] juni 2022 traf afgørelse af om, at [referencens] adoption af [ansøgeren] ikke kan anerkendes efter dansk ret, idet [referencen] og [referencens] ægtefælle på tidspunktet for adoptionen havde domicil i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnets vurdering er fastlagt ud fra betragtninger om barnets tarv og for at sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, når der adopteres børn i andre lande, som skal bo og tage ophold i Danmark.
Henset til, at [referencen] og [referencens] ægtefælle i Egypten har adopteret [ansøgeren] da han var 2 dage gammel, og siden da har draget omsorg for [ansøgeren], der i dag er 1 år og 3 måneder gammel, vurderer Udlændingenævnet, at der er holdepunkter for at antage, at der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [referencen], [referencens] ægtefælle og [ansøgeren], som er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet finder imidlertid samtidig, at Danmark ikke er nærmest til at beskytte dette familieliv, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde til, at I ikke kan udøve familielivet i Egypten.
Udlændingenævnet finder således ikke, at et afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] som medfølgende familiemedlem til [referencen] vil stride imod hensynet til familiens enhed, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. maj 2022 – EU – primær bevægelighed - udstationerede
Dato: 28-02-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 23. maj 2022 – EU – primær bevægelighed - udstationerede
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Ukraine, som havde søgt om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i juni 2020 anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, fordi ansøgeren uden en gyldig opholds- og arbejdstilladelse var blevet antruffet i færd med at køre en varevogn tilhørende en dansk virksomhed, mens han bragte varer ud for en anden dansk virksomhed. Udlændingestyrelsen traf på den baggrund afgørelse om administrativ udvisning af ansøgeren. Ansøgeren indgav efterfølgende ansøgning til SIRI om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret tredjelandsstatsborger idet ansøgeren oplyste, at han var udstationeret i Danmark, for på vegne af sin polske arbejdsgiver, at levere tjenesteydelser i form af levering af gods.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra juni 2020. Ansøgeren har derfor ikke opfyldt betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at ansøgeren ikke kan anses for at have været omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler om udstationerede tredjelandsstatsborgere, som er ansat i en virksomhed i anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark for på vegne af sin arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgeren i perioden fra den 1. juni 2020 til den 7. juni 2020 skulle levere tjenesteydelser i Danmark på vegne af sin polske arbejdsgiver, som havde indgået en aftale om levering af tjenesteydelser med en navngiven dansk virksomhed (modtager-virksomheden).
Ved vurderingen har Udlændingenævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgeren den 4. juni 2020 blev antruffet og anholdt i Danmark i forbindelse med, at ansøgeren kørte en varevogn tilhørende en anden dansk virksomhed, mens ansøgeren bragte varer ud for en tredje dansk virksomhed.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation, der forbinder ansøgerens polske arbejdsgiver med hverken den anden eller tredje danske virksomhed, ligesom der ikke er forhold i sagen, der dokumenterer, at ansøgeren faktisk har levereret tjenesteydelser fra sin polske arbejdsgiver til den danske modtager-virksomhed.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke til sagen er fremlagt en udstationeringsaftale mellem ansøgeren og den polske virksomhed, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde ansøgeren skal udføre i Danmark og i hvilken periode, ligesom der ikke foreligger en ansættelseskontrakt, som afspejler de ansættelsesvilkår, som fremgår af aftalen mellem den polske virksomhed og den danske modtager-virksomhed, herunder fastsættelsen af minimumslønnen på 135 kr. i timen.
Det forhold, at der er fremlagt en ansættelseskontrakt fra februar 2020 mellem ansøgeren og den polske virksomhed, en ”Service Provision Contract” fra april 2020 mellem den polske virksomhed og modtagervirksomheden i Danmark, en ”Business trip order” fra maj 2020 samt en attest fra december 2019 fra arbejdsformidlingen i Polen vedrørende ansøgerens arbejdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til den manglende udstationeringsaftale, ligesom de øvrige forhold i sagen taler for, at der ikke er tale om udstationering i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens regler.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at den danske modtager-virksomhed har registreret den polske virksomhed med ansøgeren som kontaktperson i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for perioden fra den 1. juni 2020 til den 30. juni 2020. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en sådan registrering ikke i sig selv kan medføre, at betingelserne for at have ret til ophold som udstationeret efter EU-retten er opfyldt.
I den forbindelse bemærker Udlændingenævnet også, at ansøgeren har oplyst til SIRI, at udstationeringen varede fra den 1. juni 2020 til den 7. juni 2020, mens det fremgår af RUT og politiets dokumenter, at ansøgeren skulle udstationeres fra den 1. juni 2020 til den 30. juni 2020.
Det forhold, at der til politiet desuden er fremlagt en række udenlandske dokumenter, som politiet har fået oversat til dansk, kan ej heller føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om diverse aftaledokumenter mellem den polske virksomhed og andre virksomheder i henholdsvis Polen og Litauen, samt en udskrift fra et register, som ikke ses at have relevans for sagen, og som derfor ikke understøtter en antagelse om, at ansøgeren var i Danmark som udstationeret i medfør af EU-opholdsreglerne.
Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af ovenstående forhold, at det ikke kan anses for godtgjort, at ansøgeren var omfattet af EU-opholdsreglerne som udstationeret. Udlændingenævnet finder derimod, at forholdene i sagen taler for, at der er tale om misbrug af EU-reglerne om fri bevægelighed af tjenesteydelser for at omgå reglerne om krav om arbejdstilladelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Det forhold, at det er anført, at der ikke kunne træffes afgørelse om udvisning, når SIRI ikke havde truffet afgørelse vedrørende EU-retten, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at SIRI har kompetencen til at udstede opholdsdokumenter i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen, men at dette ikke fratager Udlændingestyrelsen kompetencen til at tage stilling til udstationering i forbindelse med en afgørelse om udvisning. Endvidere henviser Udlændingenævnet til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse om udvisning også tog stilling til, om ansøgeren kunne antages at have EU-opholdsret som udstationeret, og at Udlændingenævnet med denne afgørelse ikke har fundet anledning til at ændre denne vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse fra juni 2020.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27.02.2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 27-02-2023Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til statsborger fra Iran.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2021 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen gav i februar 2022 ansøger afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været fuldtidsbeskæftiget i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren på nuværende tidspunkt ikke bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfylder kravet om at have været i ordinær beskæftigelse i 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af det elektroniske eIndkomstregister eIndkomst, at ansøgeren har arbejdet fuldtid hos en dansk virksomhed i februar og marts 2019.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst og den til støtte for klagen fremsendte dokumentation, at ansøgeren har arbejdet hos en anden dansk virksomhed i perioden september 2019 – januar 2023.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt til grund, at ansøgerens weekendarbejde som led i sin ansættelse hos den anden danske virksomhed i perioderne august 2020 – januar 2021 og fra november 2021 frem til afgørelsestidspunktet, hvor ansøgeren arbejder 24 timer pr. uge, sidestilles med en fuldtidsstilling og aflønnes efter, hvad der svarer til en normal ugeløn, jf. Industriens Overenskomst.
Udlændingenævnet har således lagt til grund, at ansøgeren har arbejdet fuldtid i 3 år og 7 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser
for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke vurderet dette.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet
Dato: 23-02-2023Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i marts 2022 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren i 2008 blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 (kvalificeret vold) jf. § 247, stk. 1, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte kravet om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af § 222-224.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at din opholdstilladelse regnes fra den […] juni 1999, da du har haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført siden denne dato. Udlændingenævnet finder således, at du opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at du ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at du ikke opfylder betingelsen om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller § 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, § 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af udskrift fra kriminalregisteret fremgår, at du den […] juli 2008 blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 (kvalificeret vold), jf. § 247, stk. 1.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at det er ca. 13 år siden, at du blev dømt, og at det derfor er lang tid siden, at du har begået forholdet, at du begik forholdet, før at skærpelsen blev indført, at du senere har lavet om på dit liv og indset dine fejl, at du har gennemført et kursus, som du har fået meget ud af, og at du fortsat anvender de lærte værktøjer den dag i dag, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Det forhold, at du har haft en hård opvækst, der var præget af vold og af at være flygtet fra et land der var i krig, at du endte med at bo på gaden, at du havde det svært som ung, at du i dag er frivillig træner i […] bokseklub for unge, at du er blevet far til fire børn, at du oplever det som meget stressende at skulle forlænge din opholdstilladelse, og at skulle søge visum ved udlandsrejser, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at du har anført, at du bl.a. lider af PTSD, stress, at du tager medicin og går i behandling ved en psykiater og at du er tildelt førtidspension på den baggrund.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at lovgivningen ikke giver mulighed for dispensation på baggrund af helbredsforhold i tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til kriminalitet omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3. Udlændingenævnet henviser herved til udlændingelovens § 11, stk. 18.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at dine personlige forhold og kompetencer i øvrigt ikke indgår i vurderingen af, hvorvidt du er omfattet af betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at betingelsen om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller § 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, § 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, senest blev ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, og at det fremgår af loven, at bestemmelsen finder anvendelse for ansøgninger indgivet efter lovforslaget fremsættelse den 10. december 2015. Udlændingenævnet henviser til, at din ansøgning er indgivet den 3. april 2022.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet skal oplyse dig om, at der af udskrift fra kriminalregisteret tillige fremgår andre domme vedrørende ubetinget fængselsstraf, der tillige medfører udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 3.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13.februar 2023 – familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 13-02-2023Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2023 – familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Udlændingenævnet stadfæstede i februar måned 2023 Udlændingestyrelsen afgørelse fra maj 2021 der omhandlede afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Eritrea, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende mindreårige datter efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, 1.pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen indrejste i juni 2019 sammen med sin stedmor og sine to brødre og søgte asyl. I august 2020 fik referencen opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren søgte herefter om familiesammenføring med referencen i november 2020. Til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i november 2019 havde referencen bl.a. oplyst, at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, da ansøgeren havde forladt referencen og hendes 2 år ældre brødre, da de var små, at de ikke havde meget kontakt, fordi ansøgeren ikke ringede så tit, at de først efter referencens indrejse i Danmark var begyndt at have kontakt med hinanden, at de havde talt kort sammen i telefon en enkelt gang for 4 måneder siden, men at referencen ikke vidste hvor ansøgeren befandt sig, ikke havde ansøgerens telefonnummer, og ikke vidste om ansøgeren var blevet gift igen, om ansøgeren havde fået flere børn eller hvad ansøgeren havde arbejdet med.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Det er således Udlændingenævnets vurdering, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og referencen, der går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ikke har haft fælles husstand siden 2017, hvor ansøgeren efterlod referencen hos naboen i Saudi Arabien, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Saudi Arabien og frygtede deportation.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i november 2019 oplyste bl.a., at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, herunder om ansøgeren havde stiftet ny familie, at ansøgeren og referencen ikke havde meget kontakt, fordi ansøgeren ikke ringede så tit, og at ansøgeren og referencen først efter referencens indrejse i Danmark var begyndt at have kontakt med hinanden.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen var 13 år, hvilket har betydning for, hvilken vægt oplysningerne heri kan tillægges.
Udlændingenævnet har dog i den forbindelse også inddraget det forhold, at referencen blev vurderet moden til at gennemgå asylproceduren, og Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at referencen oplyste, at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, og at referencen og ansøgeren ikke havde så meget kontakt forud for indrejsen i Danmark.
Udlændingenævnet finder, at ovenstående bør tillægges betydning i forhold til vurderingen af, i hvilket omfang der kan siges, at bestå en sådan relation mellem ansøgeren og referencen, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført med referencen. Udlændingenævnet vurderer således, at oplysningerne om ansøgerens og referencens relation forud for ansøgerens indrejse i Danmark i ansøgningen om familiesammenføring fremstår utroværdige og udbyggende med det formål, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse til Danmark.
Det er indgået i vurderingen heraf, at det til klagen er oplyst, at ansøgeren blev ufrivilligt adskilt fra referencen og den øvrige familie i 2017, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Saudi Arabien, og at ansøgeren er kritiker af regimet i Eritrea, og derfor ikke turde risikere at blive sendt tilbage til Eritrea, hvorfor ansøgeren så sig nødsaget til at gå under jorden
Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den omstændighed, at ansøgeren mistede sit daværende opholdsgrundlag i Saudi Arabien ikke bevirker, at familielivets afbrydelse kan anses for ufrivillig.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren selv valgte at udrejse af Saudi Arabien uden referencen, og at ansøgeren på den baggrund må anses for at have accepteret, at omsorgen for referencen ikke længere blev varetaget af hende.
Udlændingenævnet finder endvidere, at forhold af eventuel asylretlig karakter, for så vidt angår ansøgerens ophold i Etiopien, ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som familiesammenført til referencen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det er endvidere indgået i vurderingen heraf, at det til klagen er oplyst, at referencens relation til sin stedmor ikke er af en familiemæssig karakter, men derimod et praktisk arrangement for at skabe tryghed og sikkerhed for referencen under rejsen til Danmark, ligesom at referencens stedmor efter det oplyste ikke er en del af referencens fars husstand, da referencens far har stiftet familie med en ny kvinde, og at det altid har været planen, at referencen skulle genforenes med ansøgeren via familiesammenføring.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen indrejste sammen med sin stedmor i Danmark, at referencen ifølge klagen i forbindelse med asylsagen oplyste, at referencens stedmor gerne ville blive sammen med bl.a. referencen, at referencens stedmor og referencen har boet sammen under deres hidtidige ophold i Danmark, og at referencens stedmor har forældremyndigheden over referencen.
Udlændingenævnet lægger herefter til grund, at referencens stedmor er referencens primære omsorgsperson, og at referencens stedmor har været dette også forud for deres fælles indrejse i Danmark, hvorfor referencen ikke vil være uden omsorgspersoner eller generel omsorg i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har boet sammen med referencen i hvert fald siden 2017. Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide samvær med et herboende barn.
Udlændingenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren og referencen kan udøve familielivet, således som det har været udøvet hidtil, efter at ansøgeren forlod referencen i Saudi Arabien, via telefonopkald, og at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke vil udgøre et disproportionalt indgreb i referencens ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8.
På den baggrund kan det til klagen anførte om, at det er disproportionalt at give afslag på familiesammenføring i henhold til den EMRK artikel 8, ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at ansøgeren gives opholdstilladelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2023 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Samlivsophævelse
Dato: 13-02-2023Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en klagers opholdstilladelse, da klageren havde ophævet samlivet med referencen, da Udlændingenævnet vurderede at det var godtgjort, at samlivsophævelsen var sket som følge af vold.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i oktober 2019 på baggrund af sit ægteskab til en herboende reference, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I december 2019 ophævede klageren sit samliv med referencen og i februar 2021 anmodede Udlændingestyrelsen om klagerens bemærkninger til samlivsophøret. Klageren oplyste i den forbindelse bl.a., at referencen havde udsat klageren for fysisk og psykisk vold, hvorfor klageren var flyttet fra den fælles bopæl. I september 2021 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse, da grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke var til stede som følge af samlivsophævelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen vurderede, at klageren ikke havde godtgjort, at samlivsophævelsen skete som følge af vold, og vurderede i den forbindelse, at volden ikke var tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at [klagerens] opholdstilladelse i Danmark ikke kan inddrages, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26 og § 19, stk. 7, idet samlivet med [referencen] er ophørt som følge af, at [klageren] har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse af september 2021 vurderede, at [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kunne inddrages, fordi grundlaget for [klagerens] opholdstilladelse ikke længere var til stede, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og [klageren] ikke var fremkommet med oplysninger, der kunne føre til, at det var særligt belastende for [klageren], at [klagerens] opholdstilladelse ikke blev inddraget. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at [klageren] ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at [klageren] har været udsat for vold, og at volden var årsagen til samlivsophævelsen.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en udtalelse af juni 2021 fra [Kommune A], hvoraf fremgår, at [klageren] har været indskrevet på [Krisecenter A, jf. SEL § 109], idet [klageren] har været udsat for psykisk og fysisk vold af [referencen], at der til sagen er indsendt bekræftelse på ophold af juni 2021 fra [Krisecenter B], hvoraf fremgår, at [klageren] har haft ophold på [Krisecenter B] [i oktober 2020] og igen [i maj 2021], og at der til sagen er indsendt en udtalelse fra [en psykolog], hvoraf fremgår, at [klageren] er påbegyndt samtaleforløb med henblik på behandling af psykiske følgevirkninger af den psykiske og fysiske vold, hun har været udsat for i sit tidligere ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen er indsendt diverse sagsudskrifter fra [en politikreds], hvoraf fremgår bl.a., at [klageren] [i] september 2020 er blevet slået af sin tidligere ægtefælle, og at hun efterfølgende blev kørt på krisecenter, og at der til klagesagen er indsendt et anklageskrift af december 2021, hvoraf fremgår bl.a., at [referencen] er tiltalt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved oktober 2021 bl.a. at have taget halsgreb på [klageren] med begge hænder, således at hun ikke kunne trække vejret, tildelt hende flere lussinger i ansigtet og løftet hende fra jorden for herefter at kaste hende ned på jorden.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [klageren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark i over 3 år, at [klageren] har deltaget i danskundervisning på [et sprogcenter], og at [klageren] ifølge oplysninger i eIndkomstregistret (bruges til at finde oplysninger om indkomstforhold, timetal, navn på arbejdsgiver m.v.) i perioden fra august 2020 til september 2021 har arbejdet ved [Virksomhed A], og siden februar 2022 har arbejdet ved [Virksomhed B]. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. februar 2023 – EU – Primær Bevægelighed – Arbejdstagere – Ophør
Dato: 03-02-2023Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Polen, som var blevet meddelt ophør af sin opholdsret som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik i juli 2019 udstedt registreringsbevis som arbejdstager. Med undtagelse af 5 måneders kontanthjælp i 2020 havde ansøgeren været i uafbrudt beskæftigelse indtil maj 2022, hvorefter ansøgeren modtog kontanthjælp i juni og juli 2022. I oktober 2022 traf SIRI afgørelse om ophør af opholdsret med henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at have bevaret sin arbejdstagerstatus og ikke havde dokumenteret at opfylde et andet EU-retligt opholdsgrundlag. Umiddelbart samtidig med SIRI’s afgørelse kom ansøgeren i arbejde igen og fik på den baggrund allerede i slutningen af oktober 2022 udstedt nyt registreringsbevis som arbejdstager.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse fra oktober 2022.
Udlændingenævnet har ved behandlingen af klagen inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter, herunder den omstændighed, at SIRI i slutningen af oktober 2022 har truffet afgørelse om, at ansøgeren igen opfylder betingelserne som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren har haft lønindkomst siden oktober 2022.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at uanset at ansøgeren ikke har dokumenteret at opfylde betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, for bevarelse af arbejdstagerstatus efter ophøret af sin beskæftigelse i maj 2022, hvorefter ansøgeren modtog kontanthjælp, så ophørte ansøgerens lovlige ophold i Danmark efter EU-retten ikke i den forbindelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt., at modtagelse af offentlig forsørgelse ikke automatisk medfører, at tidsbegrænset opholdsret ophører.
Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det følger af opholdsdirektivets betragtning 16 og artikel 14, stk. 3, at en unionsborgers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre udsendelse, og at vedkommende skal udgøre en urimelig byrde for det sociale system, før der må træffes foranstaltninger til udsendelse. Værtsmedlemsstaten skal i den forbindelse vurdere, om der er tale om midlertidige vanskeligheder og tage hensyn til opholdets varighed, unionsborgernes personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte.
Ved vurderingen af, om unionsborgeren udgør en urimelig byrde, kan der i den pågældende proportionalitetsafvejning også inddrages kriterier som f.eks. sandsynligheden for, at unionsborgeren snart vil gøre sig fri af de sociale ydelser, og om vedkommende tidligere har været stærkt afhængig af sociale ydelser eller selv har bidraget til at finansiere den sociale bistand i værtsmedlemsstaten. Der henvises til afsnit 2.3.1. i Kommissionens meddelelse ”KOM(2009) 313 endelig”, samt til EU-Domstolens praksis i bl.a. sag C-140/12, Brey og C-333/13, Dano.
Herefter har Udlændingenævnet, ved vurderingen af, om ansøgeren udgør en urimelig byrde, lagt afgørende vægt på, at ansøgeren kort tid efter modtagelsen af de sociale ydelser kom i beskæftigelse igen, idet ansøgeren til dels i juli/august 2022 og herefter siden oktober 2022 har haft lønindkomst, og at SIRI på den baggrund har udstedt et nyt registreringsbevis til ansøgeren. Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på varigheden af ansøgeren ophold i Danmark, den begrænsede størrelse af den ydede støtte og det forhold, at ansøgeren tidligere har været arbejdstager i Danmark i en længere periode.
Udlændingenævnet finder således, at de offentlige ydelser, som ansøgeren modtog i juni 2022 og juli 2022, må anses som udtryk for midlertidige vanskeligheder, og at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har udgjort en urimelig byrde for det sociale system.
Udlændingenævnet ændrer på den baggrund SIRI’s afgørelse om, at ansøgerens EU-opholdsret var ophørt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen
Dato: 01-02-2023Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men burde være truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
SIRI havde i marts 2017 meddelt opholdstilladelse til ansøgeren som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i landet. Ansøgeren indrejste i Danmark i april 2017. Ansøgeren ansøgte i oktober 2019 om opholdstilladelse efter beløbsordningen som sushi kok hos virksomheden A. SIRI meddelte i juli 2020 afslag på ansøgningen begrundet i, at ansøgeren afgav urigtige oplysninger med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet stadfæster SIRI's afgørelse af 13. juli 2020, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men burde være truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at forældelsesreglerne i straffelovens § 93, stk. 1, henset til at strafferammen for dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, er 2 år, vil være til hinder for, at ansøgeren på nuværende tidspunkt udvises af Danmark efter udlændingelovens §§ 22-24, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke under klagesagens behandling har afkræftet formodningen for, at han har fremlagt urigtige oplysninger, der er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin tidligere ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til SIRI har fremlagt dokumentation, der anses for konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ved behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark kan inddrage oplysninger, som tidligere er afgivet til de danske udlændingemyndigheder, herunder i forbindelse med tidligere ansøgninger om opholdstilladelse. Det betyder, at SIRI med rette i forbindelse med ansøgerens ansøgning, indgivet i oktober 2019, også inddrog de oplysninger, der blev indgivet til brug for behandlingen af ansøgerens ansøgning fra marts 2015.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgivet i marts 2015 indgav et ”Occupational Qualification Certificate” [kokkecertifikat], dateret af marts 2012 og udstedt af Fuzhou Occupational Skill Testing Authority, hvoraf fremgik at opnået kvalifikation var japanese-style cook med resultater af prøven på 88,00 (teoretisk viden) og 83,00 (færdigheder).
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udenrigsministeriet, herunder de danske repræsentationer i udlandet, bistår de danske udlændingemyndigheder med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandling af sager efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 46 b, hvorfor oplysninger indhentet af en repræsentation til brug for behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke nødvendigvis skal efterprøves eller verificeres af udlændingemyndighederne, før de kan lægges til grund for en afgørelse om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse videre bemærke, at det følger af udlændingemyndighedernes sædvanlige praksis i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, at relevante dokumenter kan undergå en ægthedsvurdering.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at på baggrund af SIRI’s anmodning om en ægthedsvurdering oplyste det dansk generalkonsulat i Guangzhou, Kina, i november 2019, at kokkecertifikatet ikke kan fremsøges online på the National Occupational Qualification Certificate Information System, at en medarbejder hos Fuzhou Occupational Skill Testing Authority oplyste, at der ikke udstedes kokkebeviser for japanese-style cook i Kina, og at kokkecertifikatet derfor anses for at være falsk.
Udlændingenævnet har i tillæg hertil lagt vægt på, at ansøgerens tidligere partsrepræsentant i e-mail i januar 2020 til SIRI oplyste, at ansøgeren allerede i 2015 kontaktede skolen for at få en forklaring på, hvorfor dokumentet ikke var registreret i det kinesiske online register, og at skolen senere i 2018 havde udstedt et nyt kokkecertifikat, der var vedhæftet e-mailen, der kan fremsøges online.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet kokkecertifikatet var dateret af november 2018 og var udstedt af Hunan Province Occupational Skill Testing Center, hvoraf fremgik, at opnået kvalifikation var chinese cook med resultater af prøven på 62,00 (teoretisk viden) og 63,00 (færdigheder).
Udlændingenævner vurderer på den baggrund, at kokkecertifikatet, som var dateret fra november 2018, var et nyt certifikat, taget i 2018, og ikke en erstatning for kokkecertifikatet udstedt i 2012, og derfor anses ansøgerens oprindelige kokkecertifikat, indgivet i marts 2015, for at være falsk.
Partsrepræsentanten havde til støtte for klagen anført, at ansøgerens kokkecertifikat er ægte og ikke kan verificeres online, idet det var udstedt i marts 2012, at mange certifikater først blev registeret i data-basesystemet i 2013, og at certifikater udstedt før 2013 ikke kan verificeres online, men at det ikke betyder, at certifikatet er falsk.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet Fuzhou Occupational Skill Testing Authority, som er den kompetente myndighed i Kina, oplyste, at der ikke udstedes kokkebeviser for japanese-style cook i Kina.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der er en bestyrket formodning for, at ansøgeren havde tilpasset dokumentationen til det ansøgte, og at der således er en bestyrket formodning for, at dokumentationen alene er udarbejdet med det formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark.
Det var til støtte for klagen oplyst, at SIRI’s afgørelse blev truffet på et meget tyndt grundlag.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er tilvejebragt behørig dokumentation, som kan afkræfte, at ansøgerens kokkecertifikat, dateret af marts 2012, er uægte.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at uanset ansøgeren frafaldt sin ansøgning om opholdstilladelse i juni 2015, og at det i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen ikke er et krav, at ansøgeren er i besiddelse af et uddannelsescertifikat, havde ansøgeren underskrevet ansøgningen i marts 2015 på tro og love og under stafansvar om, at han havde afgivet korrekte oplysninger.
Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Dato: 30-01-2023Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Sverige.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i februar 2022 ansøgning om opholdsret som medfølgende ægtefælle til en svensk statsborger (referencen). I forbindelse med indgivelsen af ansøgningen oplyste ansøgeren og referencen bl.a., at de mødtes første gang i Malmø i 2020 og talte engelsk sammen, at ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, at parret havde boet sammen siden sommeren 2020 i Malmø, og at de blev gift i januar 2022. Ansøgeren oplyste endvidere, at han havde tre børn i Ghana, og at børnene var født i 2007, 2009 og 2021.
SIRI anmodede herefter om dokumentation for og oplysninger om ansøgeren og referencens kendskab og kontakt med hinanden forud for indgåelsen af ægteskabet i januar 2022, samt dokumentation for, at de havde et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af ægteskabet. SIRI anmodede endvidere om ansøgerens bemærkninger til, at han havde fået et barn i Ghana i juli 2021.
Det blev hertil oplyst, at ansøgeren og referencen ikke havde boet sammen siden sommeren 2020, men at de har besøgt hinanden, og at de først flyttede sammen i juli 2021. Det blev videre oplyst, at ansøgeren ved en fejl havde angivet, at hans barn var født i juli 2021, men at barnet reelt blev født i juli 2001. Hertil blev fremlagt bl.a. ansøgerens børns fødselsattester, 4 billeder af ansøgeren og referencen, samt skærmprint af en række chatbeskeder.
SIRI traf i august 2022 afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at antage, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen var indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen dermed er udtryk for misbrug af EU-rettens regler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] august 2022. Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at formålet med ægteskabet alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ud fra sagens oplysninger ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] i perioden forinden ægteskabets indgåelse den [..] januar 2022 havde haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden, som må antages at være normalt ved indgåelsen af et ægteskab.
Det er herved indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det fremgår af den til sagen indsendte personattest af [..] februar 2022 fra Skatteverket, at [referencen] siden den [..] oktober 2018 havde været registreret på adressen [..] Malmø, og at [ansøgeren] siden den [..] juli 2021 havde været registreret på samme adresse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et forudgående samliv. Udlændingenævnet henviser herved til, at registreringer ikke i sig selv dokumenterer, at [ansøgeren] og [referencen] faktisk har haft samliv på fælles adresse.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning om opholdsret til SIRI oplyste, at parret mødte hinanden for første gang i Folkets Park i Malmø i 2020, og at de besøgte hinanden efterfølgende. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke på nogen måde er dokumenteret.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et forudgående samliv, idet der ikke er fremlagt dokumentation til sagen herfor.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, som understøtter, at [ansøgeren] og [referencen] faktisk har boet sammen i Danmark efter [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken [ansøgeren] eller [referencen] har fremlagt dokumentation for, at de har etableret et ægteskabeligt samliv efter ægteskabets indgåelse, herunder f.eks. dokumentation for fællesudgifter, såsom husleje, varmeregninger.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI ved brev af [..] maj 2022 anmodede om dokumentation herfor, og i den forbindelse oplyste, at dokumentation bl.a. kunne være en lejekontrakt, bopælsregistrering, samt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde kommunikeret skriftligt, eller flybilletter, kopi af passtempler eller hotelbooking.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for ansøgningen om opholdsret er vedlagt skærmbilleder af kvitteringer for booking af togbilletter i Sverige for rejser henholdsvis den [..] december 2021 og den [..] januar 2022. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret afgørelse, idet det alene er på togbilletten for den [..] januar 2022, at både [ansøgeren] og [referencens] navne er påført. Det er derfor Udlændingenævnets vurdering, at det ikke på den baggrund kan anse for tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et forudgående samliv eller etableret et ægteskabeligt samliv efter ægteskabets indgåelse.
De fremsendte billeder af [ansøgeren] og [referencen] sammen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at billederne ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et personligt og indgående kendskab til hinanden forud for og efter ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der alene er fremsendt 4 billeder af [ansøgeren] og [referencen] sammen, hvoraf 2 af billederne er dateret henholdsvis den […] januar og […] januar et ukendt år, mens de 2 andre billeder er dateret henholdsvis den […] december 2021 og den […] december 2021. Billederne dokumenterer således ikke et forudgående samliv. Udlændingenævnet finder det påfaldende, at alle 4 billeder viser [ansøgeren] og [referencen] siddende i et tog, og at billederne fremstår som om, de er taget på samme lokation og tidspunkt, selvom datoerne på billederne er forskellige.
Den indsendte dokumentation i form af chatsamtaler på WhatsApp, der angiveligt er mellem [ansøgeren] og [referencen] for perioden fra oktober 2021 til april 2022, kan ligeledes ikke føre til en ændret afgørelse, idet chatsamtalerne ikke er personhenførbare.
Uanset om det kan dokumenteres, at korrespondancen på WhatsApp faktisk er foregået mellem [ansøgeren] og [referencen], vil dette imidlertid ikke i sig selv godtgøre parrests personlige kendskab til hinanden henset til den sporadiske og overfladiske karakter af samtalernes indhold. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at chatbeskederne primært er sendt fra den ene part, hvorfor det fremstår som om, parret alene har haft en ensidig og begrænset kommunikation.
Udlændingenævnet finder herefter, at [ansøgeren] må antages at have en særlig interesse i at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, herunder som følge af, at han har andre familiemedlemmer i Danmark, herunder [ansøgerens bror]. Dette understøtter en formodning for, at [ansøgeren] har indgået ægteskab med [referencen] med henblik herpå.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ikke har en fortid, der kan begrunde, at en formodning om, at hans ægteskab er indgået med henblik på at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, at [ansøgeren] og [referencen] har indgået et ægteskab i overensstemmelse med de danske retsprincipper, samt at vielsen blev bevidnet af [referencens] mor og moster, samt [ansøgerens] bror, der alle har underskrevet en vidneerklæring, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ikke findes at være tilstrækkelig dokumentation for, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] er etableret et fast samliv forud for og efter ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet bemærker herved, at det til støtte for sagen oplyste om, at [ansøgeren] og [referencen] havde inviteret 11 personer til vielsen, ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er fremsendt et billede, hvor man alene kan se [ansøgerens] brors deltagelse i vielsen.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at formålet med ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren]. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse"
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – pasning af handicappet barn
Dato: 30-01-2023Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2009. I forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyste ansøgeren, at hun ikke havde haft ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de seneste 4 år, og at der var grundlag for at fravige beskæftigelseskravet, da hun ikke havde kunnet arbejde, grundet pasning af sit mindreårige handicappede barn, jf. § 11, stk. 15. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet beskæftigelseskravet ikke var opfyldt. Styrelsen fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15, da hun ikke havde dokumenteret at have modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af sin handicappede datter, fordi hun ikke havde haft et løntab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgeren ikke har kunnet varetage et arbejde på grund af pasning af handicappet datter, og at hun i sin fritid har studeret på en dansk uddannelsesinstitution.
Det er videre indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgår af en til støtte for klagen fremsendt lægerklæring, at det ikke vurderes muligt for ansøgeren at arbejde i noget omfang på grund af datterens handicap, og at den ekstratid datteren har behov for fra ansøgeren, klart overstiger 37 timer pr. uge, samt at det fremgår af en anden til støtte for sagen fremsendt lægeerklæring, at datterens vanskeligheder er så omfattende og komplekse, at familien ville være berettiget til hjemmetræning, hvis de søgte om dette, at familien har valgt, at ansøgeren skal være hjemmegående, at det var vigtigt for at sikre det bedste funktionsniveau for datteren under de talrige indlæggelser, at en af forældrene var til stede, og at der efter hver indlæggelse også var en rekonvalescens i hjemmet, indtil datteren evt. kunne starte i pasningstilbud.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke herved er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, jf. udlændingelovens § 11, stk. 15.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn tildeles af kommunen, og at det følger af oplysningerne fra en socialrådgiver fra ansøgerens bopælskommune, at ansøgeren kunne have været berettiget til støtte efter serviceloven til pasning af sit syge barn, såfremt hun kunne påvise et løntab, og at man som studerende normalt ikke vil kunne påvise et løntab.
Udlændingenævnet henviser til, at støtte til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom er reguleret i § 118 i lov om social service, hvorefter en person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan ansættes af kommunen til at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse i hjemmet, såfremt betingelserne er opfyldt.
Udlændingenævnet henviser videre til, at perioder med støtte modtaget efter lov om social service til pasning af handicappet barn ikke i sig selv dispenserer for beskæftigelseskravet, men derimod skal medregnes i beregningen af perioden med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Såfremt ansøgeren havde godtgjort at havde modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, ville den støtteomfattede eller støtteberettigede periode således indgå i den samlede beregning af ansøgerens periode med ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de sidste 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af § 118, stk. 3 i lov om social service, at personen, som ansættes af kommunen efter bestemmelsen i § 118, kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående, og at pasningen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke har et handicap, der forhindrer hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens datter har en svær og livsfarlig funktionsnedsættelse på grund af hjerneskade ved for tidlig fødsel.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke under henvisning til ansøgers datters helbredsforhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da Udlændingenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren ikke på sigt vil kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet