Praksis

Praksis

Søg direkte i afgørelserne

Forrige

Side 30 af 146

Næste

Udlændingenævnets afgørelse af 3. februar 2023 – EU – Primær Bevægelighed – Arbejdstagere – Ophør

Dato: 03-02-2023

Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Polen, som var blevet meddelt ophør af sin opholdsret som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren fik i juli 2019 udstedt registreringsbevis som arbejdstager. Med undtagelse af 5 måneders kontanthjælp i 2020 havde ansøgeren været i uafbrudt beskæftigelse indtil maj 2022, hvorefter ansøgeren modtog kontanthjælp i juni og juli 2022. I oktober 2022 traf SIRI afgørelse om ophør af opholdsret med henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at have bevaret sin arbejdstagerstatus og ikke havde dokumenteret at opfylde et andet EU-retligt opholdsgrundlag. Umiddelbart samtidig med SIRI’s afgørelse kom ansøgeren i arbejde igen og fik på den baggrund allerede i slutningen af oktober 2022 udstedt nyt registreringsbevis som arbejdstager.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse fra oktober 2022.

Udlændingenævnet har ved behandlingen af klagen inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter, herunder den omstændighed, at SIRI i slutningen af oktober 2022 har truffet afgørelse om, at ansøgeren igen opfylder betingelserne som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren har haft lønindkomst siden oktober 2022.

Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at uanset at ansøgeren ikke har dokumenteret at opfylde betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, for bevarelse af arbejdstagerstatus efter ophøret af sin beskæftigelse i maj 2022, hvorefter ansøgeren modtog kontanthjælp, så ophørte ansøgerens lovlige ophold i Danmark efter EU-retten ikke i den forbindelse.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt., at modtagelse af offentlig forsørgelse ikke automatisk medfører, at tidsbegrænset opholdsret ophører.

Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det følger af opholdsdirektivets betragtning 16 og artikel 14, stk. 3, at en unionsborgers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre udsendelse, og at vedkommende skal udgøre en urimelig byrde for det sociale system, før der må træffes foranstaltninger til udsendelse. Værtsmedlemsstaten skal i den forbindelse vurdere, om der er tale om midlertidige vanskeligheder og tage hensyn til opholdets varighed, unionsborgernes personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte.

Ved vurderingen af, om unionsborgeren udgør en urimelig byrde, kan der i den pågældende proportionalitetsafvejning også inddrages kriterier som f.eks. sandsynligheden for, at unionsborgeren snart vil gøre sig fri af de sociale ydelser, og om vedkommende tidligere har været stærkt afhængig af sociale ydelser eller selv har bidraget til at finansiere den sociale bistand i værtsmedlemsstaten. Der henvises til afsnit 2.3.1. i Kommissionens meddelelse ”KOM(2009) 313 endelig”, samt til EU-Domstolens praksis i bl.a. sag C-140/12, Brey og C-333/13, Dano.

Herefter har Udlændingenævnet, ved vurderingen af, om ansøgeren udgør en urimelig byrde, lagt afgørende vægt på, at ansøgeren kort tid efter modtagelsen af de sociale ydelser kom i beskæftigelse igen, idet ansøgeren til dels i juli/august 2022 og herefter siden oktober 2022 har haft lønindkomst, og at SIRI på den baggrund har udstedt et nyt registreringsbevis til ansøgeren. Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på varigheden af ansøgeren ophold i Danmark, den begrænsede størrelse af den ydede støtte og det forhold, at ansøgeren tidligere har været arbejdstager i Danmark i en længere periode.

Udlændingenævnet finder således, at de offentlige ydelser, som ansøgeren modtog i juni 2022 og juli 2022, må anses som udtryk for midlertidige vanskeligheder, og at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har udgjort en urimelig byrde for det sociale system.

Udlændingenævnet ændrer på den baggrund SIRI’s afgørelse om, at ansøgerens EU-opholdsret var ophørt.”
Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen

Dato: 01-02-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men burde være truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Sagens faktiske omstændigheder:

SIRI havde i marts 2017 meddelt opholdstilladelse til ansøgeren som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i landet. Ansøgeren indrejste i Danmark i april 2017. Ansøgeren ansøgte i oktober 2019 om opholdstilladelse efter beløbsordningen som sushi kok hos virksomheden A. SIRI meddelte i juli 2020 afslag på ansøgningen begrundet i, at ansøgeren afgav urigtige oplysninger med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet stadfæster SIRI's afgørelse af 13. juli 2020, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men burde være truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at forældelsesreglerne i straffelovens § 93, stk. 1, henset til at strafferammen for dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, er 2 år, vil være til hinder for, at ansøgeren på nuværende tidspunkt udvises af Danmark efter udlændingelovens §§ 22-24, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.

Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke under klagesagens behandling har afkræftet formodningen for, at han har fremlagt urigtige oplysninger, der er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin tidligere ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til SIRI har fremlagt dokumentation, der anses for konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ved behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark kan inddrage oplysninger, som tidligere er afgivet til de danske udlændingemyndigheder, herunder i forbindelse med tidligere ansøgninger om opholdstilladelse. Det betyder, at SIRI med rette i forbindelse med ansøgerens ansøgning, indgivet i oktober 2019, også inddrog de oplysninger, der blev indgivet til brug for behandlingen af ansøgerens ansøgning fra marts 2015.

Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgivet i marts 2015 indgav et ”Occupational Qualification Certificate” [kokkecertifikat], dateret af marts 2012 og udstedt af Fuzhou Occupational Skill Testing Authority, hvoraf fremgik at opnået kvalifikation var japanese-style cook med resultater af prøven på 88,00 (teoretisk viden) og 83,00 (færdigheder).

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udenrigsministeriet, herunder de danske repræsentationer i udlandet, bistår de danske udlændingemyndigheder med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandling af sager efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 46 b, hvorfor oplysninger indhentet af en repræsentation til brug for behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke nødvendigvis skal efterprøves eller verificeres af udlændingemyndighederne, før de kan lægges til grund for en afgørelse om opholdstilladelse.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse videre bemærke, at det følger af udlændingemyndighedernes sædvanlige praksis i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, at relevante dokumenter kan undergå en ægthedsvurdering.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at på baggrund af SIRI’s anmodning om en ægthedsvurdering oplyste det dansk generalkonsulat i Guangzhou, Kina, i november 2019, at kokkecertifikatet ikke kan fremsøges online på the National Occupational Qualification Certificate Information System, at en medarbejder hos Fuzhou Occupational Skill Testing Authority oplyste, at der ikke udstedes kokkebeviser for japanese-style cook i Kina, og at kokkecertifikatet derfor anses for at være falsk.

Udlændingenævnet har i tillæg hertil lagt vægt på, at ansøgerens tidligere partsrepræsentant i e-mail i januar 2020 til SIRI oplyste, at ansøgeren allerede i 2015 kontaktede skolen for at få en forklaring på, hvorfor dokumentet ikke var registreret i det kinesiske online register, og at skolen senere i 2018 havde udstedt et nyt kokkecertifikat, der var vedhæftet e-mailen, der kan fremsøges online.

Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet kokkecertifikatet var dateret af november 2018 og var udstedt af Hunan Province Occupational Skill Testing Center, hvoraf fremgik, at opnået kvalifikation var chinese cook med resultater af prøven på 62,00 (teoretisk viden) og 63,00 (færdigheder).

Udlændingenævner vurderer på den baggrund, at kokkecertifikatet, som var dateret fra november 2018, var et nyt certifikat, taget i 2018, og ikke en erstatning for kokkecertifikatet udstedt i 2012, og derfor anses ansøgerens oprindelige kokkecertifikat, indgivet i marts 2015, for at være falsk.

Partsrepræsentanten havde til støtte for klagen anført, at ansøgerens kokkecertifikat er ægte og ikke kan verificeres online, idet det var udstedt i marts 2012, at mange certifikater først blev registeret i data-basesystemet i 2013, og at certifikater udstedt før 2013 ikke kan verificeres online, men at det ikke betyder, at certifikatet er falsk.

Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet Fuzhou Occupational Skill Testing Authority, som er den kompetente myndighed i Kina, oplyste, at der ikke udstedes kokkebeviser for japanese-style cook i Kina.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der er en bestyrket formodning for, at ansøgeren havde tilpasset dokumentationen til det ansøgte, og at der således er en bestyrket formodning for, at dokumentationen alene er udarbejdet med det formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark.

Det var til støtte for klagen oplyst, at SIRI’s afgørelse blev truffet på et meget tyndt grundlag.

Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er tilvejebragt behørig dokumentation, som kan afkræfte, at ansøgerens kokkecertifikat, dateret af marts 2012, er uægte.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at uanset ansøgeren frafaldt sin ansøgning om opholdstilladelse i juni 2015, og at det i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen ikke er et krav, at ansøgeren er i besiddelse af et uddannelsescertifikat, havde ansøgeren underskrevet ansøgningen i marts 2015 på tro og love og under stafansvar om, at han havde afgivet korrekte oplysninger.

Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.”
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma

Dato: 30-01-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Proforma

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Sverige.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren indgav i februar 2022 ansøgning om opholdsret som medfølgende ægtefælle til en svensk statsborger (referencen). I forbindelse med indgivelsen af ansøgningen oplyste ansøgeren og referencen bl.a., at de mødtes første gang i Malmø i 2020 og talte engelsk sammen, at ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, at parret havde boet sammen siden sommeren 2020 i Malmø, og at de blev gift i januar 2022. Ansøgeren oplyste endvidere, at han havde tre børn i Ghana, og at børnene var født i 2007, 2009 og 2021.

SIRI anmodede herefter om dokumentation for og oplysninger om ansøgeren og referencens kendskab og kontakt med hinanden forud for indgåelsen af ægteskabet i januar 2022, samt dokumentation for, at de havde et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af ægteskabet. SIRI anmodede endvidere om ansøgerens bemærkninger til, at han havde fået et barn i Ghana i juli 2021.

Det blev hertil oplyst, at ansøgeren og referencen ikke havde boet sammen siden sommeren 2020, men at de har besøgt hinanden, og at de først flyttede sammen i juli 2021. Det blev videre oplyst, at ansøgeren ved en fejl havde angivet, at hans barn var født i juli 2021, men at barnet reelt blev født i juli 2001. Hertil blev fremlagt bl.a. ansøgerens børns fødselsattester, 4 billeder af ansøgeren og referencen, samt skærmprint af en række chatbeskeder.

SIRI traf i august 2022 afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at antage, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen var indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen dermed er udtryk for misbrug af EU-rettens regler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] august 2022. Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at formålet med ægteskabet alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ud fra sagens oplysninger ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] i perioden forinden ægteskabets indgåelse den [..] januar 2022 havde haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden, som må antages at være normalt ved indgåelsen af et ægteskab.

Det er herved indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det fremgår af den til sagen indsendte personattest af [..] februar 2022 fra Skatteverket, at [referencen] siden den [..] oktober 2018 havde været registreret på adressen [..] Malmø, og at [ansøgeren] siden den [..] juli 2021 havde været registreret på samme adresse.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et forudgående samliv. Udlændingenævnet henviser herved til, at registreringer ikke i sig selv dokumenterer, at [ansøgeren] og [referencen] faktisk har haft samliv på fælles adresse.

Det er endvidere indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning om opholdsret til SIRI oplyste, at parret mødte hinanden for første gang i Folkets Park i Malmø i 2020, og at de besøgte hinanden efterfølgende. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke på nogen måde er dokumenteret.

Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et forudgående samliv, idet der ikke er fremlagt dokumentation til sagen herfor.

Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, som understøtter, at [ansøgeren] og [referencen] faktisk har boet sammen i Danmark efter [ansøgerens] indrejse i Danmark.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken [ansøgeren] eller [referencen] har fremlagt dokumentation for, at de har etableret et ægteskabeligt samliv efter ægteskabets indgåelse, herunder f.eks. dokumentation for fællesudgifter, såsom husleje, varmeregninger.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI ved brev af [..] maj 2022 anmodede om dokumentation herfor, og i den forbindelse oplyste, at dokumentation bl.a. kunne være en lejekontrakt, bopælsregistrering, samt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde kommunikeret skriftligt, eller flybilletter, kopi af passtempler eller hotelbooking.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for ansøgningen om opholdsret er vedlagt skærmbilleder af kvitteringer for booking af togbilletter i Sverige for rejser henholdsvis den [..] december 2021 og den [..] januar 2022. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret afgørelse, idet det alene er på togbilletten for den [..] januar 2022, at både [ansøgeren] og [referencens] navne er påført. Det er derfor Udlændingenævnets vurdering, at det ikke på den baggrund kan anse for tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et forudgående samliv eller etableret et ægteskabeligt samliv efter ægteskabets indgåelse.

De fremsendte billeder af [ansøgeren] og [referencen] sammen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at billederne ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et personligt og indgående kendskab til hinanden forud for og efter ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der alene er fremsendt 4 billeder af [ansøgeren] og [referencen] sammen, hvoraf 2 af billederne er dateret henholdsvis den […] januar og […] januar et ukendt år, mens de 2 andre billeder er dateret henholdsvis den […] december 2021 og den […] december 2021. Billederne dokumenterer således ikke et forudgående samliv. Udlændingenævnet finder det påfaldende, at alle 4 billeder viser [ansøgeren] og [referencen] siddende i et tog, og at billederne fremstår som om, de er taget på samme lokation og tidspunkt, selvom datoerne på billederne er forskellige.

Den indsendte dokumentation i form af chatsamtaler på WhatsApp, der angiveligt er mellem [ansøgeren] og [referencen] for perioden fra oktober 2021 til april 2022, kan ligeledes ikke føre til en ændret afgørelse, idet chatsamtalerne ikke er personhenførbare.

Uanset om det kan dokumenteres, at korrespondancen på WhatsApp faktisk er foregået mellem [ansøgeren] og [referencen], vil dette imidlertid ikke i sig selv godtgøre parrests personlige kendskab til hinanden henset til den sporadiske og overfladiske karakter af samtalernes indhold. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at chatbeskederne primært er sendt fra den ene part, hvorfor det fremstår som om, parret alene har haft en ensidig og begrænset kommunikation.

Udlændingenævnet finder herefter, at [ansøgeren] må antages at have en særlig interesse i at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, herunder som følge af, at han har andre familiemedlemmer i Danmark, herunder [ansøgerens bror]. Dette understøtter en formodning for, at [ansøgeren] har indgået ægteskab med [referencen] med henblik herpå.

Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ikke har en fortid, der kan begrunde, at en formodning om, at hans ægteskab er indgået med henblik på at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, at [ansøgeren] og [referencen] har indgået et ægteskab i overensstemmelse med de danske retsprincipper, samt at vielsen blev bevidnet af [referencens] mor og moster, samt [ansøgerens] bror, der alle har underskrevet en vidneerklæring, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ikke findes at være tilstrækkelig dokumentation for, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] er etableret et fast samliv forud for og efter ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet bemærker herved, at det til støtte for sagen oplyste om, at [ansøgeren] og [referencen] havde inviteret 11 personer til vielsen, ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er fremsendt et billede, hvor man alene kan se [ansøgerens] brors deltagelse i vielsen.

Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at formålet med ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren]. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse"
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – pasning af handicappet barn

Dato: 30-01-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2009. I forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyste ansøgeren, at hun ikke havde haft ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de seneste 4 år, og at der var grundlag for at fravige beskæftigelseskravet, da hun ikke havde kunnet arbejde, grundet pasning af sit mindreårige handicappede barn, jf. § 11, stk. 15. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet beskæftigelseskravet ikke var opfyldt. Styrelsen fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15, da hun ikke havde dokumenteret at have modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af sin handicappede datter, fordi hun ikke havde haft et løntab.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgeren ikke har kunnet varetage et arbejde på grund af pasning af handicappet datter, og at hun i sin fritid har studeret på en dansk uddannelsesinstitution.

Det er videre indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgår af en til støtte for klagen fremsendt lægerklæring, at det ikke vurderes muligt for ansøgeren at arbejde i noget omfang på grund af datterens handicap, og at den ekstratid datteren har behov for fra ansøgeren, klart overstiger 37 timer pr. uge, samt at det fremgår af en anden til støtte for sagen fremsendt lægeerklæring, at datterens vanskeligheder er så omfattende og komplekse, at familien ville være berettiget til hjemmetræning, hvis de søgte om dette, at familien har valgt, at ansøgeren skal være hjemmegående, at det var vigtigt for at sikre det bedste funktionsniveau for datteren under de talrige indlæggelser, at en af forældrene var til stede, og at der efter hver indlæggelse også var en rekonvalescens i hjemmet, indtil datteren evt. kunne starte i pasningstilbud.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke herved er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, jf. udlændingelovens § 11, stk. 15.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn tildeles af kommunen, og at det følger af oplysningerne fra en socialrådgiver fra ansøgerens bopælskommune, at ansøgeren kunne have været berettiget til støtte efter serviceloven til pasning af sit syge barn, såfremt hun kunne påvise et løntab, og at man som studerende normalt ikke vil kunne påvise et løntab.

Udlændingenævnet henviser til, at støtte til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom er reguleret i § 118 i lov om social service, hvorefter en person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan ansættes af kommunen til at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse i hjemmet, såfremt betingelserne er opfyldt.

Udlændingenævnet henviser videre til, at perioder med støtte modtaget efter lov om social service til pasning af handicappet barn ikke i sig selv dispenserer for beskæftigelseskravet, men derimod skal medregnes i beregningen af perioden med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Såfremt ansøgeren havde godtgjort at havde modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, ville den støtteomfattede eller støtteberettigede periode således indgå i den samlede beregning af ansøgerens periode med ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de sidste 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse.

Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af § 118, stk. 3 i lov om social service, at personen, som ansættes af kommunen efter bestemmelsen i § 118, kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående, og at pasningen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor.

Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke har et handicap, der forhindrer hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens datter har en svær og livsfarlig funktionsnedsættelse på grund af hjerneskade ved for tidlig fødsel.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke under henvisning til ansøgers datters helbredsforhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da Udlændingenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren ikke på sigt vil kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.”
Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

Dato: 25-01-2023

Udlændingenævnet hjemviste i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, hvorved SIRI i december 2020 meddelte afslag på opholds- og arbejdstilladelse som specialkok efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at SIRI burde genoptage sagen under henvisning til, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger i anmodningen om genoptagelse vurderes at være usikkerhed omkring, hvad ansøgeren oplyste under interviewet med Det Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, i forbindelse med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.

Udlændingenævnet finder således, at genoptagelsesanmodningen indeholder væsentlige oplysninger, som ikke er indgået i grundlaget for SIRI’s afgørelse i december 2020, herunder blandt andet, at ambassaden gennemførte et telefonisk interview med ansøgeren, mens han var på arbejde, hvilket forårsagede nervøsitet, pres og forvirring og som følge deraf en rodet besvarelse, at der under interviewet skete en misforståelse om arbejdstiden i Danmark, hvor ansøgeren tog udgangspunkt i arbejdsvilkår i Tyrkiet, at den periode, der var forløbet fra kontraktens underskrivelse, til interviewet fandt sted, var på over 8 måneder, som fremmede glemsomhed, at ansøgeren var meget sikker på, at han under interviewet nævnte en løn på 35.500 kr., men at intervieweren fejlførte eller forvekslede 30.500 med 35.500, som måske skyldes, at de 2 beløb kan lyde meget ens, når man udtaler dem på tyrkisk.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt betydelig vægt på, at det ikke fremgår af referatet af interviewet, at referatet blev læst op for ansøgeren, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt ansøgeren havde kommentarer eller rettelser til referatet eller til interviewet generelt.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at uanset at ansøgeren tidligere partsrepræsentant i november 2020 indsendte bemærkninger til divergenserne i referatet af interviewet, var ansøgerens svar under interviewet tillagt afgørende vægt i SIRI’s afgørelse.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen”.
Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

Dato: 17-01-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren blev i oktober 2021 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren havde modtaget 665 kr. i kontanthjælp i december 2016, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp til selvforsørgelse inden for de seneste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2021 bekræftede ansøgerens kommune, at ansøgeren sidste gang modtog ydelsen i juni 2016, at ansøgeren ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., men at denne udbetaling var en regulering for juni måned 2016. Der var således tale om en efterregulering.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021.

Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke bør gives afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i december 2016.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2021 meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af § 11, stk. 3, nr. 5, idet han i december 2016 havde modtaget kontanthjælp, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp inden for de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen, og indtil det tidspunkt, hvor der ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail af november 2021 har indsendt en udtalelse af november 2021 fra sin kommune, hvoraf det fremgår, at han sidste gang modtog en forsørgelsesydelse i henhold til lov om aktiv socialpolitik ultimo juni 2016, at han ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., og at denne udbetaling vedrører en regulering for juni måned 2016.

Udlændingenævnet har således lagt afgørende vægt på kommunens udtalelse om, at ansøgeren modtog ydelsen ultimo juni 2016, at der derfor må være tale om en efterregulering, og at ansøgeren indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse primo november 2020, på et tidspunkt hvor der så var forløbet mere end 4 år siden modtagelsen af offentlig hjælp.

Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det ved aktuelt opslag i eIndkomst fremgår, at ansøgeren ikke efterfølgende har modtaget offentlig hjælp.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma

Dato: 16-01-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Proforma

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Bulgarien.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i september 2021 ansøgning om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen som medfølgende ægtefælle til en statsborger fra Bulgarien (referencen). Ansøgeren oplyste at være indrejst i Danmark fra Tyrkiet i september 2019, og ansøgeren var blevet gift med den bulgarske statsborger i april 2021. Ansøgeren og referencen oplyste ved fremmøde i SIRI i september 2021 bl.a., at de havde mødt hinanden i februar 2020, at 2 af deres venner var til stede ved vielsen, at de boede sammen efter vielsen, at de talte tyrkisk sammen, at ansøgeren havde et barn på 2 år, og at referencen havde 2 børn på 7 og 10 år. Parret indsendte bl.a. dokumentation for vielsen i Sverige, en oversættelse af udaterede beskeder og en række billeder.

SIRI traf i juni 2022 afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at antage, at formålet med ægteskabet alene var at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen således var udtryk for misbrug af EU-rettens regler.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] juni 2022. Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at formålet med ægteskabet alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelserne for sin opholdsret her i landet som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for opholdsret som medfølgende familiemedlem i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 10.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] i perioden forud for ægteskabets indgåelse den [..] april 2021 har haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden, som må antages at være normalt ved indgåelsen af et ægteskab.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelse af [ansøgerens] ansøgning om opholdsret til SIRI oplyste, at de mødte hinanden første gang i februar 2020 i et center i Ishøj, da [ansøgeren] hjalp [referencens] ven, mens denne fik et anfald i forbindelse med en bihulebetændelse, og at de efter deres første møde har besøgt hinanden 2 gange om ugen. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke på nogen måde er dokumenteret.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for [ansøgerens] ansøgning om opholdskort var vedlagt 14 siders oversættelse af en udateret chatsamtale. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke kan lægges til grund, at der er tale om chatsamtaler mellem [ansøgeren] og [referencen], da chatsamtalerne ikke er personhenførbare.
Uanset om det kan dokumenteres, at korrespondancen faktisk er foregået mellem [ansøgeren] og [referencen], vil dette imidlertid ikke i sig selv godtgøre parrets personlige kendskab til hinanden henset til samtalernes sporadiske og overfladiske karakter.
De 23 til sagen fremsendte udaterede billeder af [ansøgeren] og [referencen] sammen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at billederne ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et personligt og indgående kendskab til hinanden forud for og efter ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at hverken [ansøgeren] eller [referencen] har fremlagt dokumentation for, at de har etableret et ægteskabeligt samliv efter ægteskabets indgåelse, herunder f.eks. dokumentation for fællesudgifter, såsom husleje, varmeregninger.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af [ansøgerens] passtempler fremgår, at han senest den [..] september 2019 udrejste af Tyrkiet på et dansk Schengenvisum, som alene var gyldig for en periode på 90 dage i perioden fra den [..] september 2019 til den [..] december 2019. Der ses ikke at være et udrejsestempel fra Danmark. Passtemplerne indikerer derfor, at [ansøgeren] siden sin indrejse i Danmark den [..] september 2019 har opholdt sig i Danmark uden en opholdstilladelse. Dette understøttes af, at [ansøgeren] i sin ansøgning har oplyst, at han indrejste i Danmark den [..] september 2019.
Derudover er det indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [ansøgeren] med en anden kvinde end [referencen] har en 2-årig datter, [..], der blev født i juni 2020. [ansøgerens] datter blev således født 4 måneder efter [ansøgeren] og [referencens] første møde.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] må antages at have en særlig interesse i at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, herunder som følge af, at han har sin datter her i landet, hvilket understøtter en formodning for, at [ansøgeren] har indgået et ægteskab med [referencen] med henblik herpå.
Det forhold, at der er fremsendt en samværsaftale af [..] juni 2022 mellem [ansøgeren] og [ansøgerens datters mor], der er mor til [ansøgerens datter], kan ikke føre til en ændret vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens 10, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at formålet med ægteskabet alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren]. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2023 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse – samlivsophør

Dato: 11-01-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse, da ansøgeren havde ophævet samlivet med sin herboende ægtefælle, idet det ikke fandtes godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren blev i februar 2018 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit ægteskab til en herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I februar 2019 blev ansøgeren og referencen skilt, hvilket referencen i april 2019 meddelte til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen anmodede i maj 2020 om ansøgerens bemærkninger til samlivsophøret, hvortil ansøgeren bl.a. oplyste, at referencen havde smidt ansøgeren ud af deres fælles bolig, at han havde fundet en anden kvinde, samt havde udsat hende for vold og trusler. Ansøgeren oplyste også, at hun havde været udsat for voldtægt begået af en anden mand end referencen, og at hun som følge af voldtægten var blevet gravid. Ansøgeren indgav i august 2020 en ansøgning om forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse. I oktober 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse ansøgerens opholdstilladelse, da ansøgeren havde ophævet sit samliv med referencen, og da der således var grundlag for at inddrage hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold, og lagde herved vægt på, at der ikke var indsendt dokumentation for den begåede vold, samt at det til sagen var oplyst, at årsagen til samlivsophævelsen var et manglende ønske fra den herboende reference om at forsætte samlivet med ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [ultimo] oktober 2020. [Ansøgerens] opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
[Ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med din tidligere ægtefælle, [referencen], jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Betingelsen om samliv på fælles bopæl er en løbende betingelse, der skal være opfyldt indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at [ansøgeren] samlevede med [referencen] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [af ultimo] oktober 2020.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] i april 2019 har meddelt til Udlændingestyrelsen, at [referencen] var blevet skilt fra [ansøgeren], og at [ansøgeren] i skemaet vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2019, har oplyst, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle smed [ansøgeren] ud af [deres] fælles bolig i november 2018, at [ansøgeren] herefter flyttede ind hos [sin] mor, og at [ansøgeren] og [referencen] er blevet skilt. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Statsforvaltningen i februar 2019 udfærdigede bevilling til skilsmisse til [ansøgeren] og [referencen], ligesom det fremgår af CPR, at [de] blev skilt med virkning fra februar 2019.
Som følge af samlivsophævelsen er betingelsen for [ansøgerens] opholdstilladelse ikke længere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk.1, nr. 1.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen vurderet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for [ansøgeren], jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv med [referencen] i oktober 2018, i en alder af 24 år, at opholdstilladelsen var gyldig fra medio februar 2018, og at [ansøgeren] således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo oktober 2020 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 8 måneder og på nuværende tidspunkt i knap 4 år og 11 måneder.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] ifølge egne oplysninger har været udrejst til [sit hjemland] i perioden fra den primo august 2019 til ultimo januar 2020, hvorfor [ansøgeren] højst kan have opholdt [sig] med en opholdstilladelse i Danmark i ca. 4 år og 6 måneder.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste har bestået Prøve i Dansk 1, at [ansøgeren] er i gang med at forbedre [sine] danskkundskaber, at [ansøgeren] har arbejdet som massør hos [Massageklinik A] [...], fra [primo] januar 2019 til […] [ultimo] juni 2019 og hos [Massageklinik B] siden [primo] maj 2020, og at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] kan forsørge [sig] selv. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke har modtaget dokumentation for, at [ansøgeren] har bestået Prøve i Dansk 1. [Ansøgeren] har imidlertid dokumenteret, at [have] bestået danskprøven på A1-niveau og modul 3 på Danskuddannelse 1, som normalt afsluttes med eksamen i Prøve i Dansk 1, i september 2022.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af eIndkomst fremgår, at [ansøgeren] har arbejdet fuldtid hos [Massageklinik B] i perioden fra maj 2020 til og med februar 2022, svarende til 22 måneder, og deltid hos samme arbejdsgiver siden marts 2022, svarende til 9 måneder, samt at der alene ses indberettet lønindkomst for 20-30 timer om måneden hos [Massageklinik A] i perioden fra marts 2019 til og med juli 2019.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har taget en uddannelse i Danmark, at [ansøgeren] i fritiden laver mad i en madklub […] og dyrker løb i et løbefællesskab med andre kvinder […], at [ansøgeren] i Danmark har [sin] mor, som har støttet [ansøgeren], og som [ansøgeren] er tæt knyttet til, og at [ansøgeren] i øvrigt har en kæreste og et socialt netværk her i landet […]
Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at [ansøgeren] ikke gennem [sit] relativt korte ophold i Danmark, [ansøgerens] begrænsede sproglige kundskaber, [ansøgerens] tilknytning til det danske arbejdsmarked og fritidsaktiviteter, herunder deltagelse i madlavning og fritidsløb […], kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til det danske samfund, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende for [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i relation hertil vurderet, at [ansøgerens] tilknytning til sit hjemland, hvor [ansøgeren] er statsborger, født og opvokset, hvor [ansøgeren] har levet det meste af [sit] liv, hvor [ansøgerens] mindreårige barn, […] bror og […] tante er bosiddende, hvor [ansøgeren] også har taget et længerevarende ophold, mens [ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark, og hvor [ansøgeren] taler sproget, fortsat må anses for at være væsentligt stærkere end [ansøgerens] tilknytning til Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ingen tilknytning har til [sit hjemland], ikke noget hjem og ingen, [ansøgeren] kan bo ved eller være sammen med, idet [ansøgerens] mor er udrejst til Danmark og [ansøgerens] mormor er død i 2018, idet [ansøgeren] ikke ser [sit] barn, fordi barnets far ikke vil have, at der skal udøves samvær, idet [ansøgerens] tante har sit eget liv og [ansøgeren] ikke har ikke haft nogen fast tilknytning til hende siden [ansøgeren] var lille, og idet [ansøgerens] bror, som lider af skizofreni, er udadreagerende, stofmisbruger og kriminel, og derfor udstødt i lokalsamfundet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at manglende netværk og generelle økonomiske og sociale forhold i en ansøgers hjemland eller opholdsland ikke i sig selv kan bevirke, at en opholdstilladelse som familiesammenført skal bevares og forlænges, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at det til klagen anførte om [ansøgerens] kontakt med [sin] biologiske familie i [hjemlandet] divergerer fra det, [ansøgeren] har oplyst til udlændingemyndighederne ved tidligere lejligheder. [Ansøgeren] har således i skemaet vedrørende [sine] personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2020 […], oplyst, at det er aftalt, at [ansøgeren] kan have samvær med [sit] barn efter aftale, når [ansøgeren] er på besøg i [sit hjemland], og at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror en gang hver 2.-3. måned for at høre, hvordan det går, og om de har hørt noget til [ansøgerens] datter. I skemaet, modtaget i august 2020 som bilag til [ansøgerens] ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, har [ansøgeren] oplyst, at [ansøgeren] ikke har samvær med [sin] datter, at [ansøgeren] måske har set hende et par timer en gang om året og senest én gang for et år siden, da [ansøgeren] var i [sit hjemland], at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror måske 2-3 gange om måneden, og at [ansøgeren] søgte skjul og boede hos [sin] tante og bror i perioden fra [primo] august 2019 til [ultimo] januar 2020 i forbindelse med [ansøgerens] flugt fra trusler modtaget fra [ansøgerens] tidligere ægtefælle.
Det til sagen oplyste om, at [ansøgeren] er meget tæt knyttet til [sin] mor, at [ansøgeren] ikke har det godt uden hende, og at [ansøgeren] har brug for at være i nærheden af hende, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har været en del af [sin] mors husstand siden 2012, og at der til sagen ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger om, at der skulle bestå et helt særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og [ansøgerens] mor, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle udsatte [ansøgeren] for fysisk vold, grov adfærd og trusler i et forsøg på at få [ansøgeren] til at rejse tilbage til [sit hjemland], at [ansøgeren] ikke har dokumentation herfor, da [ansøgerens] tidligere ægtefælle har brændt alt bortset fra [ansøgerens] pas, men at [ansøgerens] mor kan bekræfte oplysningerne, og at [ansøgeren] ikke turde gå til politiet, fordi [ansøgerens] ægtefælle havde truet [ansøgeren] med værre ting.
Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at disse oplysninger kan ikke føre til et andet udfald i sagen.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller godtgjort, at der har været tale om voldsudøvelse i forholdet, og at denne voldsudøvelse har medført, at [ansøgeren] ikke længere samlever på fælles bopæl med [referencen], jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i skemaerne vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen henholdsvis i maj 2020 og i 14. august 2020, har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [referencen] havde fundet sig en anden pige […] og ønskede skilsmisse, og at det således er [referencen], der har foranlediget samlivsophævelsen.
Det anførte om, at [ansøgeren] i foråret 2019 i forbindelse med en bytur blev udsat for voldtægt af en anden mand, der ikke var [referencen], at [ansøgeren] herved blev gravid, men mistede fosteret under [sit] ophold i [hjemlandet], og at [ansøgeren] ikke anmeldte hændelsen, fordi [ansøgeren] var flov over, at det var sket […], er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en forudsætning for, at en opholdstilladelse kan bevares i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 7, at opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet, og at det er udlændingens tidligere ægtefælle eller samlever, der er ansvarlig for handlingen.
Den omstændighed, at [ansøgeren] efter det oplyste har været udsat for en voldtægt af en ukendt gerningsmand, kan ikke i sig selv føre til, at [ansøgerens] opholdstilladelse kan bevares og forlænges, selvom grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
Udlændingenævnet har vurderet, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste er sund og rask, og at [ansøgeren] ikke modtager medicinsk eller anden lægelig behandling.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af ultimo oktober 2018, jf. 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

Dato: 11-01-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren blev i juni 2021 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet kommunen havde meddelt ansøgeren afslag på en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af pasning af et handicappet barn, jf. servicelovens § 42, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens opholdstilladelse regnes fra den […] september 2012, da hun har haft opholdstilladelse i Danmark siden denne dato som familiesammenført. Udlændingenævnet finder således, at din klient opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.

Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra december 2018.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger og oplysninger fra klagen, som stemmer overens med oplysningerne i eIndkomst.

Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren passer sit alvorlige syge og handicappede barn, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det kun er ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende 4-årig periode. Ansættelser forud for december 2018 indgår således ikke i Udlændingenævnets beregning.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgers personlige forhold som hjælper for sit barn ikke anses som beskæftige, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke har et handicap, der forhindrer hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingenævnet finder desuden, at det ikke på nuværende tidspunkt er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgerens helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at ansøgeren ikke vil kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet finder derfor, at der ikke under henvisning til ansøgerens helbredsmæssige forhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet Udlændingenævnet ikke på nuværende tidspunkt kan lægge til grund, at hun kan anses for at være ude af stand til at arbejde, og derved har rimelig udsigt til på et senere tidspunkt at opfylde betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at fastholde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det af sagen fremgår, at ansøgeren har passet sit barn, der er alvorligt syg. Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det bl.a. fremgår af brev fra Regionen, Børn og Unge Klinik, dateret […] maj 2021, at barnet er multihandicappet med et meget lavt funktionsniveau, at hun har en medført kromosomsygdom som bl.a. giver misdannelser i nyrer og urinveje med hyppige urinvejsinfektioner til følge, at hun er meget svag i sin muskulatur og at hun generelt er meget undervægtig. Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at der er indsendt brev (bekræftelse på indlæggelse) fra [et hospital], dateret […] maj 2021, der dokumenterer at barnet bl.a. har været indlagt i perioden fra den […] april 2021 til den […] april 2021.

Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, om ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af afgørelse af […] februar 2019 fra kommunen, at der ikke er belæg for, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som varetager pasningsbehovet af barnet, da hendes behov kan varetages af andre som fx personalet på hendes institution. Dette til trods for, at der opstår en udfordring, når barnet har længerevarende sygdomsperioder, hvor hun ikke kan indgå i institutionelle rammer, idet der ej heller i denne situationer er belæg for, at barnet skal passes i hjemmet af en forælder – barnet vurderes godt at kunne passes i hjemmet af andre med kendskab til barnets behov, udfordringer og symptomer. Det bemærkes endeligt, at der ikke kan fremvises et indtægtstab, da ansøgeren ikke har eller har haft en indtægt, idet hun ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og ej heller modtager offentlig forsørgelse, hvorfor der heller ikke vil kunne udbetales kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Udlændingenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren er omfattet af § 11, stk. 15.

Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at kommunens seneste afgørelse af […] februar 2019 ikke kan tillægges saglighed, idet afgørelsen er i uoverensstemmelse med udtalelser fra fagfolk samt kommunen tidligere vurdering, der fremgår af udtalelse af […] juni 2018, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen, at der kunne anmodes om remonstration over for kommunen, ligesom at afgørelsen efterfølgende i så fald ville blive vurderet af Ankestyrelsen, og der ses ikke indsendt oplysninger om, at afgørelsen er blevet omgjort.

Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgår af e-mailkorrespondance af […] maj 2021 fra kommunen, Center for Børn og Forebyggelse, at kommunen har bevilget 8 timers aflastning om ugen i hjemmet, til pasning af dit barn, jf. servicelovens § 84, jf. § 44. Det fremgår endvidere af korrespondancen, at der ikke endnu har været held med at finde den rette afløser, hvorfor familien indtil videre har stået uden en afløser, men at dette ikke kan føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes, at der ville kunne findes en hjælper i fremtiden, hvormed der ville kunne ydes aflastning i 8 timer ugentligt.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 09.01.2023 – Brexit – Familiemedlemmer – Ægteskab indgået efter overgangsperiodens udløb

Dato: 09-01-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Rusland, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument som ægtefælle til en britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i marts 2022 ansøgning om udstedelse af opholdsdokument på baggrund Brexit-bekendtgørelsen som ægtefælle til en herboende britisk statsborger. Parret oplyste, at de havde indledt deres forhold i juni 2019, men at de som følge af bl.a. covid-19-pandemien først kunne indgå ægteskab i november 2021. Der var ikke fremlagt dokumentation til støtte for, at parret forinden overgangsperiodens udløb havde etableret et fast samlivsforhold.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at få udstedt et opholdsdokument som familiemedlem til en britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsens § 2, jf. udtrædelsesaftalens artikel 18.

Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det er en betingelse for at være omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem til en britisk statsborger, at familierelationen var etableret på tidspunktet for overgangsperiodens udløb. Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens britiske ægtefælle først indgik ægteskab i november 2021, og at ægteskabet således ikke var etableret på tidspunktet for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.

Det anførte, om, at ansøgeren og ansøgerens britiske ægtefælle ville have giftet sig tidligere, men at covid-19-pandemien bl.a. medførte forsinkelser i forbindelse med ansøgerens ægtefælles skilsmisse fra sin tidligere ægtefælle, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer ved det forhold, at ægteskabet ikke opfylder betingelsen om at være indgået inden overgangsperiodens udløb.

Oplysningerne om de mulige negative konsekvenser for ansøgerens ægtefælles arbejde i Danmark og den usikkerhed, der er forbundet med ansøgerens ophold i Rusland og de begrænsede muligheder for at rejse mellem EU og Rusland, kan heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, idet der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalen som ægtefælle til en britisk statsborger.

Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at man i Danmark sidestiller ugifte partnere med ægtefæller, og at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle indledte deres forhold allerede i juni 2019.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset at faste samlevere er omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i udtrædelsesaftalen, er der ikke til sagen fremlagt nogen dokumentation til støtte for, at der inden overgangsperiodens udløb var etableret den nødvendige behørigt dokumenterede varige tilknytning mellem ansøgeren og ansøgerens ægtefælle.

Udlændingenævnet finder således, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er forhold i sagen, der taler for, at afgørelsen bør ændres, herunder at sagen bør hjemvises til SIRI med henblik på en vurdering af opholdsret som fast samlevende. Se i stedet vejledningen nedenfor vedrørende indgivelse af ansøgning til SIRI som fast samlevende.

Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse fra maj 2022.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen