Søg direkte i afgørelserne

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 17-01-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren blev i oktober 2021 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren havde modtaget 665 kr. i kontanthjælp i december 2016, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp til selvforsørgelse inden for de seneste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2021 bekræftede ansøgerens kommune, at ansøgeren sidste gang modtog ydelsen i juni 2016, at ansøgeren ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., men at denne udbetaling var en regulering for juni måned 2016. Der var således tale om en efterregulering.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021.

    Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke bør gives afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i december 2016.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2021 meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af § 11, stk. 3, nr. 5, idet han i december 2016 havde modtaget kontanthjælp, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp inden for de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen, og indtil det tidspunkt, hvor der ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail af november 2021 har indsendt en udtalelse af november 2021 fra sin kommune, hvoraf det fremgår, at han sidste gang modtog en forsørgelsesydelse i henhold til lov om aktiv socialpolitik ultimo juni 2016, at han ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., og at denne udbetaling vedrører en regulering for juni måned 2016.

    Udlændingenævnet har således lagt afgørende vægt på kommunens udtalelse om, at ansøgeren modtog ydelsen ultimo juni 2016, at der derfor må være tale om en efterregulering, og at ansøgeren indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse primo november 2020, på et tidspunkt hvor der så var forløbet mere end 4 år siden modtagelsen af offentlig hjælp.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det ved aktuelt opslag i eIndkomst fremgår, at ansøgeren ikke efterfølgende har modtaget offentlig hjælp.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    I december 2016 fik ansøgeren første gang opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som kok. Til brug for sine ansøgninger i SIRI vedlagde ansøgeren kopi af sit kokkebevis fra Kina – et såkaldt Occupational Qualification Certificate. På baggrund af en stikprøvekontrol foretog styrelsen en søgning af kokkebeviset i den kinesiske nationale database, hvor det viste sig ikke at være at finde. I december 2019 oplyste den danske repræsentation i Guangzhou til SIRI, at kokkebeviset ikke kunne findes i den nationale database, og at det derfor ikke kunne verificeres. På den bagrund inddrog SIRI ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse i juni 2020.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen fra juni 2020 har anført, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA). SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen og dermed opnåede sin opholdstilladelse ved svig.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er begrundet i det forhold, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA).
    Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at der i tillæg til søgningen i den nationale database tillige foretages en ægthedsvurdering af ansøgerens kokkebevis.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter beløbsordningen.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Somalia.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Udlændingestyrelsen meddelte i april 2022 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter de lempeligere betingelser for unge mellem 18 og 19 år, da ansøgeren ikke havde været under uddannelse eller haft fuldtidsarbejde i perioden fra han afsluttede 9. klasse i juni 2019 til den 19. august 2019, hvor han startede på et gymnasium.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke har dokumenteret, at han har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse fra afslutningen af folkeskolen og frem til, at han indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i juni 2021, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren afsluttede 9. klasse ultimo juni 2019, at han søgte om optagelse på et gymnasium den 15. august 2019, samme dag som skoleåret startede, og at han blev optaget på gymnasiet den 19. august 2019.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren til klagen har fremsendt et optagelsesbrev af primo juli 2019 fra et andet gymnasium, hvoraf det fremgår, at han var optaget med start 13. august 2019. Udlændingenævnet vurderer derfor, at ansøgeren efter folkeskolen har været aktiv i sin intention om at videreuddanne sig, og at der var tale om et tilrettelagt uddannelsesskifte fra et gymnasium til et andet gymnasium med en kort overgangsperiode på 4 dage.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren herefter i januar 2021 ændrede uddannelse fra STX til HF, som han forventede at færdiggøre i juli 2022.

    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 12, idet Udlændingenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været under uafbrudt uddannelse siden afslutningen af folkeskolen.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.


  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Erhverv - Arbejdsmarkedstilknytning - Persongruppe

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Erhverv - Arbejdsmarkedstilknytning - Persongruppe

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen til en statsborger fra Nigeria.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i april 2019 ansøgeren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse efter den tidligere greencardordning. I juni 2019 klagede en partsrepræsentant på vegne af ansøgeren over SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 SIRI’s afgørelse om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgeren indgav i september 2020 en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. SIRI meddelte i januar 2021 ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen med begrundelsen, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra januar 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.

    Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt til grund, at ansøgeren har haft opholdstilladelse efter greencard-ordningen, som var den dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 1, at SIRI ultimo april 2019 gav ansøgeren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse efter greencardordningen, og at Udlændingenævnet ultimo august 2020 stadfæstede SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen, alene omfatter udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, 9 b-9 e eller § 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages.

    Udlændingenævnet finder således, at udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres opholdstilladelse efter greencardordningen, ikke er omfattet af persongruppen, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren kom til Danmark for første gang i 2002, at han har 2 børn i Danmark, at han har en større tilknytning til Danmark end sit hjemland, Nigeria, og at han er diagnosticeret med glaucoma (grøn stær), som det vil være svært at få behandling for i Nigeria.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet oplysningerne ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke er omfattet af personkredsen, som kan søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at det ikke vil være sikkert for ansøgeren og hans børn at tage tilbage til Nigeria på grund af situationen i landet, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan indgå i vurderingen af, om ansøgeren kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.”



  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Brasilien.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren søgte i oktober 2019 om opholds- og arbejdstilladelse som værkstedsarbejder på baggrund af beløbsordningen. I december 2019 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder måtte anses for proforma.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen som værkstedsarbejder hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).

    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden, svarende til 432.000 kr. om året, medfører, at ansøgeren netop er omfattet af beløbskravet til beløbsordningen, som på ansøgningstidspunktet i 2019 var 426.985,06 kr., og at lønniveauet på 36.000 kr. om måneden forekommer uforholdsmæssigt højt i forhold til lønniveauet på 30.138,35 kr. om måneden for den eneste ansatte i virksomheden, som er arbejdsgiveren og ansøgerens papfar.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren, som også er kapitalejer, ikke tjener de samme penge, som ansøgeren, idet kapitalejeren har en række lønfordele og supplerende kan udtage årligt et udbytte på ca. 108.000 kr. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er proportionalitet mellem ansøgerens månedsløn på 36.000 kr. og den tilbudte beskæftigelse som værkstedsarbejder, idet det fremgår af ansættelseskontrakten og svaret fra arbejdsgiverens revisor, at ansøgeren skal assistere med produktion af møbler og skumprodukter samt opgaver med planlægning, håndtering, fragt og afsendelse.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, som var 36 år på ansøgningstidspunktet, i ansøgningsskemaet ikke har angivet oplysninger om hans eventuelle uddannelse eller relevante arbejdserfaring, at ansøgeren ikke ses at have fremlagt dokumentation herfor, ligesom ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at han ikke er i gang med en uddannelse, der er relevant for det tilbudte arbejde.

    Det forhold, at arbejdsgiveren mener, at ansøgeren har de kvalifikationer, der netop skal bruges i virksomheden, at arbejdsgiveren har et stort behov for pålidelig arbejdskraft, og at arbejdsgiveren kan betro ansøgeren med firmaets pengekasse, fordi arbejdsgiveren er gift med ansøgerens mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med beløbsordningen er at tiltrække højuddannet arbejdskraft og udlændinge til ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer, der er efterspurgte af virksomheder i Danmark, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens kvalifikationer eller ansættelsens indhold opfylder.

    Det er til støtte for klagen anført, at arbejdsgiverens andet firma har en ufaglært ansat 4 dage om ugen til 28.000 kr. om måneden, hvorfor ansøgerens tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden er et passende lønniveau.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse kun tages stilling til den pågældende virksomheds økonomi og drift, og dermed ikke til andre virksomheder, som arbejdsgiveren eventuelt ejer ved siden af.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret har virksomhed A altid haft 1 årsværk ansat siden 2. kvartal 2012 og kun i 2019 har besluttet at ansætte en værkstedsarbejder, at arbejdsgiveren ifølge ansøgningsskemaet er gift med ansøgerens mor, og at ansøgeren har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark knap 1 år efter, at hans mor flyttede til Danmark. Dette bestyrker efter Udlændingenævnets opfattelse indikationerne for proforma, og at formålet med ansøgerens ansættelse netop er, at ansøgeren skal opnå opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, ikke kun vurderes, om de formelle krav, her under om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold, herunder på baggrund af oplysninger om ansøgerens uddannelse, kvalifikationer og alder. Det følger af Udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb er opfyldt, vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen må anses for at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. september 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2

    Dato: 22-11-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 15. september 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til statsløs palæstinenser, som var født i Libanon.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i oktober 2019 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren er diagnosticeret med paranoid skizofreni, angst og PTSD. Udlændingestyrelsen gav i maj 2020 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2020.

    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på omfanget og karakteren af ansøgerens helbredsmæssige forhold, herunder at ansøgeren er diagnosticeret med paranoid skizofreni, angst og PTSD, at ansøgeren er tilkendt førtidspension, samt at det fremgår af den til sagen fremlagte lægeerklæring fra april 2020 fra en praktiserende læge, at ansøgeren vurderes ikke at kunne bestå en eksamen/prøve eller test, at ansøgeren ikke kan sidde sammen med andre i en prøve/eksamenssituation, at ansøgeren er forsøgt behandlet med forskellige typer medicin, og at det vurderes, at der ikke findes yderligere udredning eller behandlingsmuligheder.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren i august 2022 har fremsendt en prøvekontrol fra et sprogcenter, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har forsøgt at bestå Prøve i Dansk 2 i november 2021, og at ansøgeren har fået karakteren -3 i henholdsvis læseforståelse og skiftlig fremstilling.

    Udlændingenævnet finder således efter en samlet og konkret vurdering, at betingelsen om, at ansøgeren skal bestå Prøve i Dansk 2 ikke bør kræves opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 18.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke vurderet dette.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2022 – Erhverv – Working Holiday

    Dato: 22-11-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2022 – Erhverv – Working Holiday

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen til en statsborger fra Argentina.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    I november 2018 fik ansøgeren opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina, gældende fra februar 2019 til februar 2020. Ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2019 fra Argentina. Ansøgeren indgav i januar 2020 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI forlængede i februar 2020 ansøgerens opholdstilladelse til maj 2020. Ansøgeren indgav herefter i april 2020 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse til SIRI. Ansøgeren oplyste i ansøgningen, at han ikke kunne rejse til Argentina, fordi lufthavne i Argentina var lukkede for indenrigsflyvninger indtil september 2020 og for internationale flyvninger indtil december 2020. SIRI meddelte i maj 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen vurderede, at ansøgeren allerede har haft et års Working Holiday ophold i Danmark.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    Ansøgerens opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina kan ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1, jf. § 45.
    Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har haft opholdstilladelse i Danmark efter Working Holiday-ordningen i 1 år i perioden fra maj 2019 til maj 2020, idet det fremgår af oplysninger fra CPR-registeret og hans nationalitetspas, at ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2019 fra Argentina.
    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det i ansøgningen er anført, at ansøgeren ønsker at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse frem til august 2020, idet den argentinske regering lukkede grænserne for internationale flyvninger på grund af pandemisituationen, at ansøgeren er strandet i Danmark uden mulighed for at købe en flybillet til hans hjemland, og at forlængelsen af hans opholdstilladelse vil betyde, at ansøgeren lovligt kan blive i Danmark, indtil situationen ordner sig, så han kan købe en flybillet til Argentina.
    Udlændingenævnet vurderer uanset de vanskeligere hjemrejsemuligheder, at ansøgerens opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen ikke kan forlænges ud over 1 års ophold.
    Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han ikke kan rejse til Argentina, fordi lufthavne i Argentina er lukkede for indenrigsflyvninger indtil september 2020 og for internationale flyvninger indtil december 2020, samt at han ikke kan betale husleje og mad uden at arbejde, mens han venter på en sikker rejse tilbage til Argentina, kan ikke føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet henviser til, at det fremgår af https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Working-Holiday/Working-Holiday-Argentina-contact-form-closed?anchor=canyouapply, at en opholdstilladelse meddelt efter Working Holiday-aftalen kun kan meddeles i op til 1 år, beregnet fra indrejsedatoen, uden mulighed for yderligere forlængelse, ligesom det udtrykkeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse på engelsk af november 2018, at en opholdstilladelse kan meddeles efter Working Holiday-aftalen af en varighed op til 12 måneder. Uanset, at SIRI ikke i sin afgørelse af februar 2020 om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse vejledte ansøgeren om, at opholdstilladelsen ikke kan forlænges yderligere, finder Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke kan have haft en berettiget forventning om, at opholdstilladelsen kunne forlænges ud over maj 2020.
    Udlændingenævnet finder således, at det må have stået klart for ansøgeren, at hans opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina ikke kunne forlænges ud over maj 2020, hvor ansøgeren havde haft et samlet ophold i 1 år efter Working Holiday-ordningen.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent

    Dato: 21-11-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument, da ansøgning var indgivet efter fristens udløb den 31. december 2021.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren fik i juni 2020 udstedt et registreringsbevis som arbejdstager her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den 4. januar 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om at få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsens regler. Årsagen til den sene indgivelse af ansøgningen skyldtes, at ansøgeren havde været sygemeldt med stress og havde været bortrejst fra Danmark i 2 måneder pga. alvorlig sygdom i nærmeste familie.

    Udlændingenævnets vurdering:

    Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren kan derfor ikke få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen.
    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at en ansøgning om opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen skal være indgivet til SIRI senest den 31. december 2021, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren først indgav sin ansøgning om opholdsdokument til SIRI den 4. januar 2022, hvorfor ansøgerens ansøgning er indgivet for sent.
    Udlændingenævnet finder efter en konkret og samlet vurdering af sagens omstændigheder og årsagen til, at ansøgerens ansøgning blev indgivet for sent, at der ikke er rimelige grunde til, at ansøgerens ansøgning alligevel skal behandles, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst om sin fars og sin brors sygdomsforløb, ligesom ansøgeren har oplyst, at hun i de sidste måneder af 2021 tog en pause fra sit arbejde for at passe på sit eget mentale og følelsesmæssige helbred samt sin familie.
    Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet oplysningerne ikke i sig selv vil medføre, at det vil være særligt belastende for ansøgeren, såfremt hun som konsekvens af, at hendes ansøgning ikke vil blive behandlet, vil miste rettighederne efter udtrædelsesaftalen.
    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt særlig vægt på ansøgerens personlige forhold og hendes begrænsede tilknytning til Danmark, herunder at hun først indrejste i Danmark primo juni 2020, at hun alene har opholdt sig her i landet i lidt over 2 år, og at hun har haft en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked. Dertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har nogle familiemæssige forhold her i landet, idet hun har oplyst, at hun er ugift og ikke har nogle børn.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.


  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent

    Dato: 21-11-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument, da ansøgning var indgivet efter fristens udløb den 31. december 2021.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren havde tidligere haft et studieophold i Danmark fra 2015 til 2016 og havde herefter haft flere kortvarige besøgsophold i landet, bl.a. for at besøge sin danske kæreste, som ansøgeren havde været i forhold med siden 2017. Ansøgeren fik senest i august 2020 udstedt et registreringsbevis som arbejdstager her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den 10. januar 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om at få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsens regler. Ansøgeren oplyste til sagen bl.a., at årsagen til den sene indgivelse af ansøgningen skyldtes, at ansøgeren havde været forvirret over ansøgningsprocessen, som ansøgeren fandt særlig restriktiv, og at ansøgeren ikke havde modtaget et informationsbrev herom i sin e-boks.

    Udlændingenævnets vurdering:

    Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse fra juni 2022. Ansøgeren kan derfor ikke få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen.
    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at en ansøgning om opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen skal være indgivet til SIRI senest den 31. december 2021, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren først indgav sin ansøgning om opholdsdokument til SIRI den 10. januar 2022, hvorfor ansøgningen er indgivet for sent.
    Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en konkret og samlet vurdering af sagens omstændigheder og årsagen til, at ansøgningen blev indgivet for sent, at der ikke er rimelige grunde til, at ansøgerens ansøgning alligevel skal behandles, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
    Oplysningerne anført til støtte for klagen om, at årsagen til den sene indgivelse skyldtes, at ansøgeren ikke modtog nogen meddelelse fra SIRI om, hvad ansøgeren skulle foretage sig som britisk statsborger her i landet, samt at ansøgeren mener, at ansøgeren fik en forkert vejledning af SIRI, kan ikke føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset, at ansøgeren ikke skulle have modtaget meddelelse om sit ophold her i landet som britisk statsborger, så var der i en lang periode forinden fristens udløb øvrige steder at finde den generelle information vedrørende britiske statsborgers ophold i Danmark som konsekvens af Storbritanniens udtræden af EU. Udlændingenævnet henviser herved til bl.a. Udenrigsministeriets hjemmeside og www.nyidanmark.dk, som er Udlændingestyrelsens og SIRI's officielle internetportal om reglerne for indrejse og ophold i Danmark.
    Sidstnævnte hjemmeside indeholder bl.a. målrettet information om Brexit til britiske statsborger med ophold i Danmark, ligesom der på hjemmesiden var en kopi af det påmindelsesbrev, som SIRI sendte ud til alle herboende britiske statsborgere og deres familiemedlemmer med ophold her i landet som en del af en målrettet informationskampagne og som en supplerende service ved siden af de øvrige informationsplatforme. SIRI oprettede endvidere en særskilt telefonlinje til spørgsmål om Brexit.
    Udlændingenævnet henviser desuden til, at optagelse af biometri er en obligatorisk del af ansøgningsprocessen, og at der således også skal optages biometri, når der er tale om en ansøgning, der er indgivet for sent.
    Endvidere kan ansøgerens oplysninger til støtte for klagen om, at ansøgeren mener, at Danmark har en særlig restriktiv tilgang til udtrædelsesaftalens regler end øvrige EU-lande, ikke føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet henviser herved til, at det ved udtrædelsesaftalen er bestemt, at værtslandene kan pålægge britiske statsborgere at ansøge om en ny opholdsstatus, jf. retsregelafsnittet ovenfor, og at det i samme forbindelse er bestemt, at fristen for at indgive ansøgningen ikke må være mindre end 6 måneder fra overgangsperiodens udløb for personer, der har ophold i værtslandet inden overgangsperiodens udløb den 31. december 2020, jf. artikel 18, stk. 1, litra b.
    Ligeledes henviser Udlændingenævnet til, at det i Danmark blev besluttet, at britiske statsborgere i Danmark kunne indgive ansøgning i en 12 måneders periode, således fra 1. januar 2021 og frem til 31. december 2021, ligesom det blev besluttet, at myndighederne i hvert enkelt tilfælde skal foretage en rimelighedsvurdering af de anførte grunde for den for sent indgivne ansøgning samt inddrage konsekvenserne for den enkelte af, at der ikke indrømmes en yderligere frist, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens oplysninger angivet i klagen om årsagen til, at ansøgningen blev indgivet for sent, ikke i sig selv vil medføre, at det vil være særligt belastende for ansøgeren, såfremt ansøgeren som konsekvens af, at sin ansøgning ikke vil blive behandlet, vil miste rettighederne efter udtrædelsesaftalen.
    Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på ansøgerens personlige forhold og den begrænsede tilknytning til Danmark, herunder at ansøgeren alene har boet og opholdt sig her i landet i lidt over 2 år og 7 måneder, ligesom ansøgeren samtidig har haft en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked.
    Det er indgået i vurderingen, at ansøgeren til støtte for klagen har henvist til, at ansøgeren ud over perioderne, hvor ansøgeren har boet i Danmark, ligeledes har besøgt Danmark ad flere omgange, hvilket ansøgeren ligeledes har fremlagt dokumentation for, ligesom det er indgået, at ansøgeren har henvist til, at ansøgeren har en tæt tilknytning til det danske samfund, hvilket der ligeledes har fremlagt dokumentation for.
    Der er herudover også indgået, at ansøgeren har en dansk partner, som ansøgeren har været i et forhold med i 5 år, og at de har planer om at skulle giftes.
    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at disse forhold ikke i sig selv og særligt henset til den begrænset periode, hvor ansøgeren har udøvet rettigheder i Danmark som hhv. studerende og arbejdstager i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens regler, kan udgøre tilstrækkelig rimelige grunde til, at ansøgningen alligevel skal behandles.
    Endelig finder Udlændingenævnet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har henvist til, hvilke konsekvenser en eventuel fastsat udrejsefrist vil have for ansøgeren og dennes danske partner. Udlændingenævnet henviser herved til, at ansøgeren i august 2022 har fået en opholds- og arbejdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler, hvorfor Udlændingenævnet ved nærværende afgørelse ikke har fastsat en udrejsefrist.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.



  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2022 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark

    Dato: 09-11-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2022 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald og afslag på dispensation fra bortfald til en statsborger fra Tyrkiet. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig politiets afgørelse om afvisning af indrejse ved grænsen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse i 2003. Siden 2013 havde ansøgeren hovedsageligt opholdt sig i Tyrkiet, og han frameldte sig folkeregisteret i 2019. I december 2020 nægtede Københavns Politi ansøgeren indrejse til Danmark. I januar 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på dispensation fra bortfald af hans opholdstilladelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Ansøgerens opholdstilladelse er bortfaldet, fordi han har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ifølge CPR-registret udrejste af Danmark i december 2019, og sine egne oplysninger i ansøgningen om dispensation fra bortfald af november 2020 om, at han selv frameldte sig i CPR-registret.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at vejledningen om ændringer i hans forhold, som kan påvirke hans opholdstilladelse, udtrykkeligt fremgik i Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse fra januar 2003, og at det også fremgik af afgørelsen, at tilladelsen bortfalder, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis man har længerevarende ophold uden for Danmark.

    På den baggrund må det derfor have stået ham klart, at det kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark, hvis han opgav sin bopæl i Danmark og har jævnlige længerevarende ophold i udlandet.

    Ansøgerens oplysninger om, at han siden maj 2013 har haft sit hovedophold i Tyrkiet, at han har haft et fast arbejde i Tyrkiet siden marts 2017 for virksomheden A, hvori han fortsat er ansat, bekræfter efter Udlændingenævnets opfattelse, at ansøgeren reelt har opgivet sin bopæl i Danmark.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren besluttede at flytte fra Danmark til Tyrkiet i 2013 på grund af sin mor. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ved egne handlinger har tilkendegivet opgivelsen af sin bopæl i Danmark ved frameldingen i CPR-registeret.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen yderligere lagt vægt på, at uanset, om ansøgeren først frameldte sig CPR- registeret i december 2019, har han siden maj 2013 mest opholdt sig i Tyrkiet og kun rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig længere end 12 måneder uden for Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

    Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af ansøgerens nationalitetspas, at han har opholdt sig uden for Schengen-medlemsstaternes område og således også Danmark i følgende perioder fra den primo maj 2013 til medio april 2014, fra medio april 2014 til medio april 2015, fra medio april 2015 til ultimo 26. januar 2016, fra primo februar 2016 til medio januar 2017, fra medio januar 2017 til medio januar 2018, fra ultimo januar 2018 til ultimo december 2018, fra primo januar 2019 til ultimo december 2019 og siden primo januar 2020, og at han har haft et samlet ophold i Danmark på 39 dage. Udlændingenævnet har noteret sig, at det er ubestridt, at ansøgeren har opholdt sig uden for Danmark i de pågældende perioder.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at ansøgeren ikke har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark, og at han kun er rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig længere end 12 måneder uden for Danmark. Sammenholdt med ansøgerens rejsemønster i perioden fra maj 2013 til januar 2020 og hans framelding i CPR-registeret, finder Udlændingenævnet derfor, at ansøgeren må anses for reelt at have opgivet sin bopæl i Danmark.

    Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han har boet 13 år i Danmark, at han har overholdt reglerne, at han aldrig har været arbejdsløs, ligesom han ikke har modtaget offentlig hjælp fra staten, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer det faktum, at ansøgeren har opgivet sin bopæl i Danmark.

    Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været ansøgerens eget valg at opholde sig i Tyrkiet i gentagne længerevarende perioder, og at han ikke før udrejsen ansøgte om bevarelse af sin opholdstilladelse i landet.

    Udlændingenævnet finder desuden, at det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren nu vil flytte til Danmark igen, hvis han får lov, og at han har forsøgt at indrejse i Danmark i december 2020 kort efter Udlændingestyrelsens brev fra oktober 2020, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet det hverken ses dokumenteret eller sandsynliggjort, at ansøgeren har været forhindret i at vende tilbage til Danmark på et tidligere tidspunkt.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren fik opholdstilladelse i Danmark i september 1999, at han indrejste i Danmark i oktober 1999, at han fik tidsubegrænset opholdstilladelse i januar 2003, og at hans mor bor i Tyrkiet. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen henset til, at ansøgeren siden maj 2013 har opholdt sig i Tyrkiet, langt størstedelen af tiden. Ansøgeren har derfor fortsat en væsentlig tilknytning til sit hjemland.

    Udlændingenævnet har endvidere noteret sig, at ansøgeren ikke har haft nogen indkomst i Danmark fra maj 2013 til nu, undtaget perioden fra august 2020 til og med oktober 2020, hvor han har modtaget lønindkomst fra virksomheden B.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, da det ikke i sig selv medfører en sådan væsentlig og stærk tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald.

    På baggrund af det anførte og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder ansøgerens samlede ophold her i landet og i hjemlandet, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse hans opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark er bortfaldet, og at der er ikke grundlag for at dispensere fra bortfald.

    Udlændingenævnet finder desuden, at Københavns Politi med rette afviste ansøgeren ved grænsen til Danmark i december 2020 i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum ved indrejsen til Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at statsborgere fra Tyrkiet ikke er undtaget for visum i medfør af udlændingelovens § 3 a.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen fra Tyrkiet var i besiddelse af et opholdskort til Danmark, men at Københavns Politi nægtede ham indrejse, fordi han var registreret udrejst af Danmark i december 2019.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren oplyste til politiet, at han udrejste af Danmark for 5-6 år siden, at han bor og arbejder i Tyrkiet, at han på indrejsetidspunktet havde en verserende bortfaldssag i Udlændingestyrelsen, og at han ifølge CPR-registret udrejste af Danmark i december 2019.

    Den omstændighed, at ansøgeren har haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden 2003 og var i besiddelse af et dansk opholdskort ved indrejsen, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet hans opholdstilladelse var bortfaldet i december 2019, hvor han ifølge CPR-registret havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. begrundelsen ovenfor.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det påhviler udlændingen selv at sikre, at denne er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse eller behørigt viseret rejselegitimation, og at gøre sig bekendt med de regler, som gælder for indrejse og ophold i Danmark og Schengenområdet.

    Betingelserne for at afvise ansøgeren var således tilstede, da han i december 2020 blev afvist ved indrejsen til Danmark af Københavns Politi.”


Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen