Visum
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2025 – visum – ej tilstrækkelige midler
Dato: 10-02-2025Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dansk Schengenvisum vedrørende en statsborger fra Kenya
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i juli 2024 ansøgning om dansk Schengenvisum til et turistophold på 16 dage. Ansøgeren skulle på ferie med sin visumfri familie og havde som dokumentation på sin økonomi fremlagt kopi af sin ægtefælles kontoudtog. Familien skulle bo på hotel. Den fremlagte kontoudskrift havde ikke midler svarende til 500 DKK pr. døgn pr. person over en periode på 16 dage.
I august 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af turistvisum, idet styrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have tilstrækkelige midler, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), iii), og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 3 og nr. 4.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra a), iii) i visumkodeks og § 8, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 i visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i afsnittet Regler og praksis.
Vi vurderer, at du ikke har dokumenteret at have tilstrækkelige midler til:
• hele den forventede opholdsperiode
• returrejse til hjemlandet eller transit til et tredjeland, hvortil du har adgang
Du har heller ikke dokumenteret, at du er i stand til at erhverve disse midler på
lovlig vis.
Efter praksis skal en visumansøger ved indrejsen være i besiddelse af ca. 500 DKK pr. døgn, hvis der er tale om hotelophold, mens ca. 350 DKK pr. døgn vil være tilstrækkeligt, hvis visumansøgeren skal bo på vandrerhjem el. lign. Et mindre beløb kan efter omstændighederne anses for tilstrækkeligt, hvis
indkvarteringen er betalt i forvejen, eller hvis der er tale om privat indkvartering, hvor værten har påtaget sig at indestå for alle udgifter.
På den baggrund har vi lagt vægt på, at det af kontoudtoget fremgår, at der ikke er tilstrækkelige midler til opholdet på 16 dage i Danmark, da 16 dages visum vil indebære at der et beløb på 16 x 500 DKK, svarende til 8.000 DKK pr. voksen person.
Vi har ved afgørelsen videre lagt vægt på, at du har indleveret [ægtefællens] bankkonto.
Vi bemærker, at det påhviler en visumansøger selv at være i besiddelse af, og derved kunne råde over, tilstrækkelige midler under opholdet i Schengenlandene, at beløbets størrelse er afhængig af opholdets længde og relation til værten, samt at dette krav kun rent undtagelsesvist kan fraviges.
Vi har vurderet, at der ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du kan få et nationalt begrænset visum til Danmark (VLTV).
Vi har ved afgørelsen ikke vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for at få visum er opfyldt.
Vi bemærker, at vi ikke har fundet, at der er oplysninger i sagen, der giver anledning til at behandle ansøgningen efter de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, jf. bl.a. visumbekendtgørelsens § 9.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2024. [Ansøgeren] kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark pga. manglende dokumentation for besiddelse af
tilstrækkelige midler til ophold og hjemrejse, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. iii, og
visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at en visumansøger efter praksis skal være i besiddelse af
ca. 500 DKK pr. døgn, hvis vedkommende skal på hotelophold, og at [ansøgeren] har søgt om 16 dages ophold, hvor [ansøgeren] skal bo på hotel, hvilket betyder, at [ansøgeren] som enkeltperson skal være i besiddelse af minimum 8.000 DKK for [sit] påtænkte ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der i forbindelse med ansøgning om visum skal
foretages en individuel vurdering af ansøgerens økonomi, og at det som udgangspunkt er et krav,
at [ansøgeren] som ansøger kan dokumentere, at [hun] selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler til det fulde ophold.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [ansøgeren] skal rejse sammen med [sine] 3 børn og [sin] ægtefælle, der er [nationalitet] statsborgere og dermed visumfri, og at [ansøgeren] har oplyst, at [hendes] ægtefælle indestår for alle udgifter i forbindelse med opholdet.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående lagt afgørende vægt på, at [ansøgerens] ægtefælle, [navn], har et indestående på [...], der på nuværende tidspunkt svarer til ca. 4.600 DKK, hvilket svarer til knap 290 DKK pr. døgn for et ophold på 16 dage for én enkelt person. Dette beløb er således ikke tilstrækkeligt til at dække blot én persons ophold i Danmark i 16 dage. [Ansøgerens] ægtefælle har således ikke dokumenteret, at han har tilstrækkelige subsistensmidler til hele den forventede opholdsperiode i Danmark.
Udlændingenævnet skal desuden bemærke, at [ansøgerens] hotelbooking til 15 dages ophold på [hotel] i København, der ikke var betalt på tidspunktet for [hendes] ansøgning, har en samlet pris på 47.741 DKK for 5 personer.
Udlændingenævnet har endelig vurderet, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. udlændingelovens § 4 a, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2024 – Visum – Formål ej godtgjort
Dato: 18-11-2024Et flertal i Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dansk Schengenvisum vedrørende en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i april 2024 ansøgning om dansk Schengenvisum til et turistophold på 7 dage. Ansøgeren oplyste at skulle besøge København og Malmø sammen med en ven, der ville indrejse fra et andet europæisk land. Ansøgeren var ikke i stand til at afgive en nærmere beskrivelse af rejseplanen, idet han oplyste, at vennen stod for planlægning af rejsen.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af turistvisum, idet styrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde godtgjort formålet med rejsen, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, ii, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra a, ii, i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at du ikke har godtgjort formålet med det forventede ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke har kunne redegøre for de steder og turistattraktioner, du skal besøge under dit ophold. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du har bemærket til ambassaden i Ankara, at du og din ven vil beslutte, hvad I skal se i København når I kommer dertil.
Det forhold, at du har oplyst, at du har overladt det til din ven at beslutte, hvilke seværdigheder I skal se i København, kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi bemærker, at det med rimelighed må kunne forventes af en visumansøger, at denne kan redegøre for formålet med opholdet som turist, herunder oplyse hvilke specifikke steder og attraktioner visumansøgeren ønsker at se eller opleve under visumopholdet.
Vi har vurderet, at der ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du kan få et nationalt begrænset visum til Danmark (VLTV).
Vi bemærker, at vi ikke har fundet, at der er oplysninger i sagen, der giver anledning til at behandle ansøgningen efter de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, jf. bl.a. visumbekendtgørelsens § 9.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnets flertal fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnets flertal er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnets flertal har vurderet, at du ikke har godtgjort formålet med og vilkårene for det forventede ophold i Danmark, jf. artikel 32, stk. 1, litra a, ii, i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, og § 13.
Det forhold, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at du var på arbejde, da du blev ringet op i forbindelse med interviewet, hvorfor du ikke kunne give uddybende svar, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at du under telefonsamtalen med Den Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, ikke har givet udtryk for, at du var på arbejde og derfor ikke kunne uddybe dine svar i telefonen. Udlændingenævnets flertal har dertil lagt vægt på, at du over for ambassaden oplyste, at du ikke kender meget til København, men at du vil følge din vens planer for opholdet. Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at du må antages at være til rådighed for evt. spørgsmål, og at du bør kunne redegøre for de helt overordnede linjer i dine rejseplaner, herunder nævne seværdigheder, som du ønsker at se i Danmark.
Det forhold, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at formålet med rejsen til Danmark var at fejre din fødselsdag, og at du havde foretaget research i forbindelse med rejsen, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at disse oplysninger ikke ændrer det forhold, at du over for ambassaden ikke kunne redegøre for, hvad du ville se og opleve i Danmark.
Det kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering, at du tidligere har fået udstedt Schengenvisum i Nederlandene, og at du har overholdt betingelserne for dette visum.
Udlændingenævnets flertal finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.
Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.
Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.
Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.
Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.
Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum - Kæresteafslag
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede den i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Thailand, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2024 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgningen om visum blev det oplyst, at parret havde været kærester i mange år, at parret havde fælles ejendom i Thailand, og at værten opholdte sig i Thailand halvdelen af året hos ansøgeren. Værten havde også i årevis overført et fast pengebeløb til ansøgeren til dækning af bl.a. husleje til parrets fællesbolig i Thailand. Det var oplyst til sagen, at værten var separeret, men ikke skilt, fra sin tidligere ægtefælle i Danmark.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da værten var registreret som gift med en anden person, som han kun var separeret fra.
Udlændingestyrelsens afgørelse
” […] ”
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Thailand, der er placeret i hovedgruppe 2, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 2, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum, uanset hvem ansøgeren ønsker at besøge under forudsætning af, at ansøgeren er blevet inviteret til Danmark af en herboende vært.
Ved ansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre skal der dog foretages en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af sådan en styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at ansøgeren vil rejse tilbage efter visumopholdet. Kærester kan dog som udgangspunkt meddeles visum, uanset at tilknytningen til hjemlandet vurderes at være svag.
Der bør ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i dette tilfælde ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddeles visum, såfremt der indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Ifølge sagens oplysninger er [værten] (registreret som) gift med en anden person, som han er separeret fra, men ikke endeligt skilt fra.
På den baggrund kan vi ikke lægge den oplyste kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at [værten] ikke er endelig fraskilt.
” […] ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har været kærester i mange år, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet [værten] ifølge CPR ikke er skilt, og da der ikke er indsendt dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at [værten] månedligt overfører penge til [ansøgeren], at [værten] betaler husleje til parrets fælleshus i Thailand, og at [værten] besøger [ansøgeren] ca. 180 dage om året.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum – Kæresteafslag – Parrets primære kontakt var på sociale medier
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kenya, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgning blev det oplyst, at værten havde opholdt sig i Kenya i en periode på 14 dage i sommeren 2023. Parret kommunikerede primært via sociale medier. Ansøgeren havde i september 2022 søgt om visum til at besøge samme vært, men på daværende tidspunkt blev det oplyst at parret var venner. Der var en aldersforskel mellem ansøgeren og værten på 29 år.
I januar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da parret kun havde mødt hinanden kortvarigt i 14 dage i 2023, og at parret primært kommunikerede via sociale medier.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
[…]
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Kenya, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er tilstrækkeligt udviklet.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du og [værten] har et kortvarigt personligt kendskab på ét møde af 14 dages varighed.
Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [værten]. Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har derfor vurderet, at du ikke er omfattet af den gruppe af personer fra Kenya, der som udgangspunkt kan få visum."
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at parret havde haft daglig kontakt i ca. 3 år via sociale medier, telefon og videoopkald, at værten havde besøgt ansøgeren i Kenya i juli 2023, hvor parret fik følelser for hinanden og blev kærester, og at aldersforskellen ikke tillægges betydning i den afrikanske kultur.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at kæresteforholdet mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund, da I kun har mødt hinanden personligt én gang i 2023, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16.
Udlændingenævnet skal for så vidt angår det i klagen anførte om aldersforskellen på 29 år mellem [ansøgeren] og [værten] bemærke, at Udlændingenævnet, i lighed med Udlændingestyrelsen, har tillagt det en vis vægt, at der er 29 års aldersforskel mellem jer.
Udlændingenævnet skal hertil dog bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder desuden, at det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har opnået et godt kenskab til hinanden ved at lære hinanden at kende uden at have personlig kontakt, ikke kan føre til en anden vurdering af sagen, idet telefonisk kontakt og kontakt via de sociale medier forud for et personligt møde som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at der anses for at være opstået et sådant indgående, personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] dagligt har haft kontakt via sociale medier, telefon og videoopkald i godt 3 år, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[…].
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – Visum – Forlængelse – Afslag
Dato: 27-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af visum og ret til ophold i Danmark til en statsborger fra Zambia.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om forlængelse af sit ophold i Danmark. Ansøgeren var indrejst på et Schengenvisum i november 2023, der var gyldigt i 78-dage, hvor ansøgeren skulle besøge sin søster.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse oplyste ansøgeren, at hans søster var syg og havde brug for hans hjælp. Ansøgeren fremsendte i forbindelse med klagen en lægeerklæring vedrørende sin søster, hvoraf det fremgik, at hun havde fået akut belastning oveni i sin depression som følge af ansøgerens afslag.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge dit Schengenvisum efter visumkodeks artikel 33, stk. 1 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1, samt visumkodeks artikel 33, stk. 2 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 2, ikke er opfyldt.
Vi har lagt vægt på, at du allerede har opholdt dig i Schengenlandene i mere end 90 dage, hvilket er det maksimale antal dage, et Schengenvisum kan gives for. Dit visum kan derfor ikke forlænges yderligere.
Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge din ret til ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 4 b, ikke er opfyldt.
Retten til ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b kan maksimalt gives for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, det vil sige for op til 180 dage i Danmark/Schengenlandene i alt.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du indrejste i Danmark/Schengenlandene […] november 2023, og at du på nuværende tidspunkt har opholdt dig i Danmark/Schengenlandene i 190 dage.
Din ret til ophold i Danmark kan derfor ikke forlænges yderligere.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] maj 2024 om afslag på forlængelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet
til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] indrejste […] november 2023 og således allerede har opholdt [sig] i Schengenområdet i 190 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Det følger af udlændingelovens § 4 b, at en forlængelse af retten til ophold i Danmark efter praksis maksimalt meddeles for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, dvs. for op til 180 dages ophold i alt. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er sket en forværring af [søsterens] tilstand, at [ansøgeren] hjælper med praktiske ting og tager [sig] af hendes børn, ligesom det ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] mener, at der er tale om humanitære og særlige familiære hensyn, eller at [søsteren] har brug for 3-6 måneders yderligere aflastning.
Uanset at Udlændingenævnet har forståelse for [referencens] svære situation i denne henseende, kan dette ikke danne grundlag for et andet udfald, idet [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – Visum – kæresteafslag
Dato: 26-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Marokko.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren – en ca. 50-årig kvinde – indgav i oktober 2023 en ansøgning om Schengenvisum med henblik på at besøge sin ægtefælle (værten) i Danmark. Parret var blevet gift i Marokko i 2010. Værten var ca. 40 år ældre en ansøgeren. Ansøgeren oplyste til konsulatet, at værten besøgte hende ca. én gang om året, og at hun var bekendt med, at værten var gift og havde børn med en anden kvinde.
Værten havde været gift med sin første ægtefælle i mere end 20 år og indtil 2023, hvor ægtefællen afgik ved døden.
Parret havde ikke dokumenteret de mange besøg i Marokko, herunder at han ifølge det oplyste senest havde været der i ultimo 2023 for at besøge ansøgeren.
Det var oplyst til sagen, at værten var alvorligt, livstruende syg, og at han derfor ikke længere kunne rejse til Marokko for at besøge ansøgeren.
I marts 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at ægteskabet ikke kunne lægges til grund, da der ikke var fremlagt dokumentation for parrets tilstedeværelse i forbindelse med ægteskabets indgåelse i Marokko i 2010. Udlændingestyrelsen vurderede herefter, at parret hverken opfyldte betingelserne for visum efter praksis for samlevende eller for kærester.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2 til visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Marokko, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din ægtefælle.
Vi har vurderet, at du ikke er omfattet af den persongruppe af statsborgere fra Marokko, der efter praksis som udgangspunkt kan meddeles visum til Danmark på baggrund af ægteskab, fast samliv på fælles bopæl eller fast kæresterelation.
I den forbindelse har vi vurderet, at vi ikke kan lægge dit ægteskab med [værten] til grund for sagens behandling, da vi, på trods af gentagende henvendelser, ikke har modtaget dokumentation for, at I begge var fysisk til stede under vielsen i Marokko, ligesom det fremgår, at [værten] indtil den […] 2023 har været gift med en anden i Danmark.
Vi bemærker, at et udenlandsk indgået ægteskab efter § 22 b, stk. 2 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kun kan anerkendes efter dansk ret, hvis det opfylder nogle grundlæggende krav, herunder at begge parter var fysisk samtidigt til stede ved vielsen.
Vi kan heller ikke lægge til grund, at du og [værten] er faste samlevere, idet det fremgår, at I ikke bor på fælles bopæl i samme land.
Vi bemærker i den forbindelse, at det er et krav at faste samlevere kan dokumentere, at de har boet sammen i et samlivsforhold af fastere karakter på fælles bopæl mindst 1½ til 2 år.
Vi kan videre ikke lægge til grund, at du og [værten] opfylder kravene for et fast kæresteforhold.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato.
Vi har i den forbindelse, at vi vurderet, at vi ikke kan anerkende relationen som en typisk eller sædvanlig kæresterelation, da [værten] har haft mellemlæggende ægteskaber i samme periode som det er oplyst, at I har haft en romantisk relation.
Det forhold, at [værten] nu er enkemand, kan ikke føre en anden vurdering.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har kunnet klarlægge hvornår du og [værten] har mødtes, på trods af gentagende henvendelser både telefonisk og over mail.
Vi vurderer på den baggrund, at vi ikke har modtaget dokumentation for, at du og [værten] har etableret eller vedligeholdt en sædvanlig eller fast kæresterelation.
Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [værten] på [ca. 40] år.
Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
[…]
Det forhold, at det er oplyst, at [værten] er syg, kan ikke føre til en ændret vurdering af jeres relation, hvorfor du ikke på den baggrund kan få visum. "
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] falder uden for den gruppe af personer fra Marokko, der som udgangspunkt kan meddeleles visum til Danmark på baggrund af ægteskab, fast samliv på fælles bopæl eller fast kæresterelation.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værten] ifølge CPR har været gift med en anden kvinde i Danmark fra den […] 2010 frem til den […] 2023, og at der er ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret. Udlændingenævnet har derfor kun vurderet, om relationen kan lægges til grund som et sædvanligt kæresteforhold efter den […] 2023, hvor [værtens] ægtefælle døde.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er konkrete holdepunkter for at antage, at [værten] og [ansøgeren] har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [værten] var sammen med [ansøgeren] under sine besøg i Marokko fra den […] 2023 til den […] 2023. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at [værten] og [ansøgeren] har haft dagligt kontakt via Whatsapp, idet telefonisk kontakt og kontakt via de sociale medier som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at der kan anses for at være en fast kæresterelation.
Heller ikke det forhold, at det fremgår af [værtens] marokkanske identitetskort, at han og [ansøgeren] har samme adresse i Marokko, kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, det ikke fremgår af CPR, at [værten] har været udrejst af Danmark med henblik på at bosætte sig i Marokko.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke har været muligt for [ansøgeren] at oplyse, hvornår parret mødte hinanden første gang, og at Udlændingestyrelsen gentagende gange forgæves har forsøgt at henvende sig til hende både telefonisk og via mail med henblik på uddybende spørgsmål, herunder for at anmode om yderligere dokumentation for parrets nærmere kendskab til hinanden.
Udlændingenævnet finder i øvrigt ikke ud fra sagens oplysninger, at [ansøgeren] og [værten] har forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [værten] har [sygdom] og er terminal. Uanset at Udlændingenævnet har forståelse for den svære situation i denne henseende, kan dette ikke danne grundlag for et andet udfald, idet kæresterelationen ikke kan lægges til grund for ansøgningen.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse."
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. juni 2024 – Schengenvisum – Ej retsgyldigt ægteskab
Dato: 24-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Senegal.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin ægtefælle. Ansøgeren og referencen var blevet gift i Senegal i 2021. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun ikke var til stede ved vielsen. Der forelå heller ikke dokumentation for, at referencen var personligt til stede ved vielsen, og begge underskrifter manglede på ægteskabskontrakten.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Senegal, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2. Det gælder for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt bl.a. kan gives visum til ansøgere, der skal besøge en ægtefælle i Danmark. Du har dog ikke været i stand til at dokumentere, at dit ægteskab er formelt og korrekt indgået i Senegal. Vi kan derfor ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller.
I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis forholdene omkring ægteskabets indgåelse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper (dansk ordre public). Det vil blandt andet stride mod grundlæggende danske retsprincipper, hvis ikke begge parter var til stede ved ægteskabets indgåelse.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af jeres ægteskabskontrakt, at I indgik ægteskab i Senegal i 2021, men at du har oplyst, at du ikke personligt var til stede ved vielsen. Vi har videre lagt vægt på, at jeres ægteskabskontrakt ikke er underskrevet af dig og [referencen], og at der til sagen ikke er vedlagt [referencens] passtempler, der viser at han var til stede ved vielsen, eller anden dokumentation for tilstedeværelsen.
Vi kan på den baggrund ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller i forbindelse med din visumansøgning.
Du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Senegal, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] og [referencen] ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab, og at [ansøgeren] derfor ikke er omfattet af gruppen af personer fra Senegal, der som udgangspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.
Det forhold, at det er normalt i [ansøgerens og referencens] kultur, at der er nogle måneder, hvor man ikke kan blive gift, og at [parret] ved ægteskabskontrakten begge var tilstede, og der ikke blev spurgt om underskrifter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at begge parter skal være fysisk til stede ved en vielse for, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, om ægteskabet betragtes som retsgyldigt i hjemlandet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2024 – Visum – kæresteafslag
Dato: 20-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Uganda.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om Schengenvisum med henblik på at besøge sin kæreste i Danmark. Ansøgeren, der var bosiddende i Storbritannien, havde oplyst til ambassaden i London, at han og værten havde været kærester i 5-6 år, at de havde mødt hinanden på en datingside, og at han havde besøgt værten i Danmark flere gange, men at parret sidst havde set hinanden for 2-3 år siden.
I februar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at parret ikke havde set hinanden personligt inden for det seneste år, og at kæresterelationen derfor ikke kunne lægges til grund for afgørelsen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2 til visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Uganda, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato.
Ifølge sagens oplysninger har I ikke set hinanden personligt inden for det seneste år.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har derfor vurderet, at du ikke er omfattet af den gruppe af personer fra Uganda, der som udgangspunkt kan få visum.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at I har kendt hinanden i 5-6 år, at I sidst har set hinanden for omkring 2-3 år siden, og at du har været i Danmark flere gange."
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at kæresterelation mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund for afgørelsen, idet [parret] ikke har set hinanden personligt inden for det seneste år.
[…]
Heller ikke det forhold, at der har været omstændigheder der gør, at [ansøgeren] ikke har kunne se [værten], finder Udlændingenævnet, kan føre til en ændret vurdering, idet [parret] ikke har set hinanden personligt det seneste år, og Udlændingenævnet derfor vurderer, at kæresterelationen ikke kan lægges til grund for ansøgningen, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] ikke har planer om blive illegalt i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2024 – Visum – EU-regler
Dato: 20-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin voksne søn, der opholdte sig i Danmark, og som er svensk statsborger. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun var økonomisk afhængig af sin søn, og at hun modtog et månedligt beløb i pension fra sin afdøde ægtefælle. Ansøgeren boede alene i Pakistan, uden erhvervsmæssig beskæftigelse og referencen var hendes eneste barn.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum efter EU-reglerne under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at der forelå et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hendes søn, at det ville kunne føre til udstedelse af visum som familiemedlem til en unionsborger, der havde benyttet sin ret til fri bevægelighed.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke er berettiget til at få din ansøgning behandlet efter EU-reglerne […]
[…]
Uagtet, at [referencen] regelmæssigt overfører penge til dig, har vi vurderet, at du ikke er omfattet af EU-reglerne, idet vi ikke kan lægge til grund, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, hvorved du har behov for materiel støtte fra [referencen] til at opfylde dine grundlæggende fornødenheder i hjemlandet.
Den omstændighed, at [referencen] måtte bidrage til din forsørgelse i hjemlandet, er efter vores vurdering ikke dokumentation for, at der består et reelt forsørgelsesforhold mellem jer.
Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har oplyst til ambassaden, at du også modtager din afdøde ægtefælles pension.
Vi har derudover lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret at være optaget i [referencens] husstand, ligesom du ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer dig.
Vi bemærker hertil, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [referencen] er lægefagligt kvalificeret til at pleje dig personligt, eller at det i øvrigt er nødvendigt, at netop [referencen] personligt plejer dig.
Da vi således har vurderet at du ikke er omfattet af EU-reglerne, har vi herefter vurderet din ansøgning i lyset af de almindelige visumregler, der følger af visumkodeks og national praksis.
[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
Det kan ikke heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at du i 2016 fik Schengenvisum til Sverige, da det ligger langt tilbage i tid.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund af de nationale visumregler.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke er tilstrækkelig dokumenteret eller godtgjort, at der er reelt forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [referencen], da det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] er optaget i [referencens] husstand, ligesom [hun] ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer [hende].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgerens] månedlige pensionsindtægt på ca. 200 DKK ikke er tilstrækkeligt til, at [hun] kan leve herfor, og at [hun] på denne baggrund er afhængig af økonomisk støtte fra [referencen].
Det forhold, at [referencen] fra […] januar 2020 til […] oktober 2023 månedligt har overført forskellige beløb til [ansøgeren], udgør ikke dokumentation for, at der foreligger et konkret forsørgelsesbehov, og at det er [ansøgerens] søn, der dækker [hendes] grundlæggende fornødenheder.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at beløbene i perioden fra januar 2020 til oktober 2023 er af mindre beløbsmæssig størrelse. Udlændingenævnet finder på baggrund af dette, at der ikke har været tale om regelmæssige pengeoverførelser, som indikerer et afhængighedsforhold, og at overførelserne kun har dækket en begrænset periode.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det forhold, at [referencen] som unionsborger påtager sig at forsørge et eller flere familiemedlemmer, ikke i sig selv godtgør, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, jf. sag C-1/05, Jia, præmis 43.
Udlændingenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at [ansøgeren] har et faktisk og reelt behov for at blive forsørget af [referencen] for at få dækket [sine] grundlæggende fornødenheder i Pakistan, idet det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at [referencen] på eget initiativ påtager sig at støtte eller forsørge [ansøgeren].
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at [hun] også modtager [sin] afdøde ægtefælles pension, men at [hun] i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet har erklæret, at [hun] ikke længere modtager pension fra [sin] tidligere ægtefælle med virkning fra februar 2024. Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan ikke føre til et andet resultat, da der er tale om en egen-erklæring og ikke en erklæring, der er udfærdiget af en offentlig myndighed.
Det forhold, at pengene, som [ansøgeren] modtager fra [referencen], går til at betale [ansøgerens] husleje og dække [hendes] udgifter til lægelige behandlinger, kan ikke føre til en ændret vurdering, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] lider af forskellige sygdomme.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark i medfør af visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Det forhold, at det fremgår af de lægelige dokumenter i sagen, at [ansøgeren] på grund af [sine] lidelser og alder har sværere ved at klare [sig] alene, finder Udlændingenævnet underbygger formodningen om, at [hun] ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet