Fremmedpas
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – fremmedpas – afslag – inddragelse
Dato: 08-02-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – fremmedpas – afslag – inddragelse
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, som fik sit fremmedpas inddraget, da grundlaget for udstedelsen af hans fremmedpas var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, der var en mindreårig dreng, fik i juli 2021 udstedt et fremmedpas med gyldighed til februar 2024. I maj 2023 henvendte klageren sig personligt i Udlændingestyrelsens borgerservice sammen med sin mor og oplyste, at han havde fået udstedt et nationalitetspas og deponerede derfor sit fremmedpas.
I oktober 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse af fremmedpasset, idet klageren var i besiddelse af et irakisk nationalitetspas og grundlaget for udstedelsen af fremmedpas var dermed bortfaldet, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Fordi du har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at du må have et fremmedpas, at du ikke kan få et nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3. Det følger endvidere af udlændingelovens § 39 a, stk. 4, at Udlændingestyrelsen kan inddrage særlig rejselegitimation udstedt til en udlænding, når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på de oplysninger, vi har fået fra politiet, som dokumenterer, at du både er i besiddelse af et fremmedpas og et nationalitetspas.
Vi inddrager derfor dit fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4, da grundlaget for udstedelsen af dit fremmedpas er bortfaldet. Du opfylder derfor ikke længere kravet om at kunne dokumentere, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Vi vurderer endvidere, at der ikke foreligger særlige grunde, der taler for, at du kan beholde dit fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4.
Dit fremmedpas er i dag blevet spærret i alle registre og kan derfor ikke længere bruges til at rejse med.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. [Klagerens] fremmedpas er således inddraget, da grundlaget for udstedelsen af hans fremmedpas er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] har opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført barn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at han i 2021 fik udstedt fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, idet han ikke kunne få udstedt nationalitetspas, og at [klageren] nu har fremlagt dokumentation for, at han har fået udstedt et irakisk nationalitetspas, der er gyldig i perioden fra den […] juli 2022 til den […] juli 2026.
Det til støtte for klagen anførte om, at sagsbehandlingstiden af [klagerens mors] sag om forlængelse af opholdstilladelse var lang, at [hendes] børns pas udløb, at [hun] derfor søgte om irakiske nationalitetspas til [sine] børn, og at [hun] af egen vilje deponerede [klagerens] fremmedpas, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at disse forhold ikke har relevans i vurderingen af, om [klageren] kan beholde sit fremmedpas.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 - fremmedpas - afslag - forvanskning
Dato: 22-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 – fremmedpas – afslag – forvanskning
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som fik afslag på sin ansøgning om fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, idet han havde forvansket sit pas. Klageren blev desuden meddelt en karensperiode på 5 år, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.
Sagens faktiske omstændigheder
I forbindelse med ansøgning om nyt fremmedpas i februar 2023 og indlevering af det senest udstedte fremmedpas med gyldighed fra juni 2013 til september 2014, oplyste klageren, at hans fremmedpas i juni 2023 var blevet ødelagt af hans hund.
I juli 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, og meddelte som en konsekvens heraf samtidigt klageren en karensperiode på 5 år, jf. § 39 a, stk. 9.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Vi har vurderet, at der er en mistanke om at skaderne i dit fremmedpas er foretaget ved bevidst handling.
Vi har lagt vægt på omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas. Dit fremmedpas fremstår, som om siderne er skåret/klippet ud af passet, fordi at siderne er fjernet med præcision langs passets syning. Endvidere er der store skader på datasiden.
Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at du ikke har forklaret troværdigt om hændelsesforløbet for beskadigelsen af dit fremmedpas.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at det er din hund, der har ødelagt dit pas, fordi vi ikke anser det for sandsynligt, at en hund kan rive samtlige sider ud af et pas, som beskrevet ovenfor.
Vi vurderer på den baggrund din forklaring som konstrueret til lejligheden for at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas. Der vurderes således ikke, at der er tale om undskyldelige forhold.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ville blive ked af det, fordi du gerne vil ud at rejse med din kæreste. Det forhold at dit senest udstedte [fremmedpas] udløb den […] september 2014 kan ligeledes ikke medføre en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen kan derfor ikke udstede et nyt fremmedpas til dig.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at der af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgår ukorrekte oplysninger, at det således er usandt, at de manglende sider i dit fremmedpas er skåret ud og fjernet med præcision, og at det af afgørelsen ikke fremgår, at der var bidemærker i passet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Uanset om det måtte lægges til grund, at skaderne på dit fremmedpas blev forårsaget af din hund, er det Udlændingenævnets vurdering, at omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas ikke stemmer overens med din forklaring om hændelsesforløbet, og at det således ikke findes troværdigt, at skaderne alene er forårsaget af en hund. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de manglende 20 sider i dit pas – ud fra Udlændingestyrelsens beskrivelse – ikke kan anses for at være revet ud af en hund, som du har forklaret i din klage til Udlændingenævnet, og at forvanskningen eller fjernelsen derfor ikke kan anses for at være undskyldelig.
Det kan på baggrund af ovenstående derfor heller ikke føre til en anden vurdering, at en ansat i Udlændingestyrelsen, inden styrelsen traf afgørelse i din sag, har oplyst, at det kunne ses, at en hund havde bidt i passet, idet der var tale om en umiddelbar førstehåndsvurdering ved modtagelsen af dit pas. Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at det fremgår af Udlændingestyrelsens notat af […] juni 2023, at der kunne være tale om hundebid, men at passets øvrige skader ikke er i overensstemmelse med denne forklaring, fordi flere sider mangler.
Det forhold, at der er tale om et fremmedpas, der var gyldigt i ét år fra 2013-14, og at der ikke er nogen rejsebegrænsning i passet, kan ikke føre til en anden vurdering, da Udlændingenævnet ikke kan udelukke, at ødelæggelsen af passet kan være udført med den hensigt at skjule oplysninger om dine eventuelle rejseaktiviteter i denne periode.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Du vil således tidligst den […] juli 2028 kunne få udstedt fremmedpas, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt – Ikke omfattet af personkredsen
Dato: 17-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele en norsk statsborger afslag på fremmedpas, idet klageren ikke havde opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er norsk statsborger, indgav i marts 2023 ansøgning om fremmedpas i Danmark. Klageren havde fået afslag på udstedelse af et nyt nationalitetspas i Norge, fordi myndighederne vurderede, at klageren ikke havde passet forsvarsligt på sit senest udstedte norske pas.
I april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas til ansøgeren under henvisning til, at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas, herunder nægtelse af udstedelse af pas.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
"Fordi ansøgeren er norsk statsborger og ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven, kan der ikke udstedes fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2-3.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at de norske pasudstedende myndigheder ikke vil udstede et pas til hende, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Norge, og at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas; herunder nægtelse af udstedelse.
Udlændingestyrelsen vurderer derfor, at der ikke er særlige forhold, der kan medføre, at der skal udstedes fremmedpas til ansøgeren, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5".
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da det er en betingelse for at få udstedt et fremmedpas, at en udlænding har opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Ingen af de til støtte for klagen anførte punkter kan føre til en ændret vurdering, da klageren som norsk statsborger ikke er omfattet af personkredsen for udstedelse af fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3.
Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. maj 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt
Dato: 22-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på udstedelse af fremmedpas til en israelsk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde fået opholdstilladelse i Danmark i oktober 2013 som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I juli 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om fremmedpas, så hun kunne rejse med sin søn til Israel. Ansøgeren oplyste, at det ikke var muligt for hende at få udstedt et nationalitetspas af de israelske myndigheder, idet hun havde gæld til staten.
I oktober 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for fremmedpas.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at det ikke er muligt for hende at få udstedt et nationalitetspas.
Den indsendte dokumentation fra hendes advokat og det, at ansøgeren oplyser, at hun ikke kan få udstedt et nationalitetspas, fordi hun skylder staten penge, kan ikke føres til en ændret vurdering.
Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i ansøgerens sag, vurderer Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har afsøgt alle muligheder for at få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i sit hjemland.
Det er derfor Udlændingestyrelsens vurdering, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få udstedt
et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Ansøgeren opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4.
På den baggrund skal Udlændingestyrelsen henvise ansøgeren til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Israel, herunder en evt. pasudstedende ambassade."
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da ansøgeren ikke har dokumenteret, at hun ikke kan få udstedt et gyldigt nationalitetspas fra sit hjemlands myndigheder. Ansøgeren har således ikke udtømt sine muligheder for at få udstedt et israelsk nationalitetspas.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til klagen har oplyst, at den israelske ambassade gerne vil udstede et rejsedokument (laissez-passer) til hende, så hun kan rejse til Israel, hvor hun kan få udstedt et nationalitetspas.
Det forhold, at ansøgeren ikke kan få udstedt et nationalitetspas som følge af en større gæld til den israelske stat, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der efter gældende praksis ikke meddeles fremmedpas i disse situationer.
Det forhold, at ansøgeren frygter, at hun ikke vil kunne udrejse af Israel, før hun har betalt sin skattegæld, og at hun ikke har midlerne til at betale gælden, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Endelig finder Udlændingenævnet, at det anførte om, at ansøgeren og hendes søn ikke har kunnet rejse ud
af Danmark siden 2019, og at hun vil levere et udstedt fremmedpas tilbage, så snart hun får et israelsk nationalitetspas, ikke er forhold, der kan tages hensyn til i vurderingen af, hvorvidt hun kan få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse". -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juni 2019 – Fremmedpas
Dato: 28-06-2019Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger, som selv angav at være fra Indien, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles fremmedpas, da det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde forsøgt at fremskaffe identitetspapirer fra Indien, således at Den Indiske Ambassade i København kunne udstede et pas eller anden rejselegitimation til ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der under sagens behandling ikke var fremlagt dokumentation for, at ansøgeren havde forsøgt at fremskaffe eller generhverve de dokumenter, som han havde oplyst at have mistet på sin vej til Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af en e-mail fra april 2018 fra visa@indian-embassy.dk, at det var ansøgerens ansvar at fremskaffe dokumenter, som beviste hans nationalitet, hvilket han ikke havde gjort alle disse år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det til klagesagen var oplyst, at ansøgeren fortsat havde sine forældre, hvorfor det ikke kunne udelukkes, at det ville fremgå af ansøgerens forældres dokumenter, at de havde en indisk søn. Det forhold, at partsrepræsentanten havde oplyst, at ansøgeren ikke kunne rejse til Indien på grund af sin sikkerhed, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren havde fået afslag på asyl i Danmark, og idet han var i Danmark på baggrund af familiesammenføring. Udlændingenævnet fandt det endvidere muligt, at ansøgerens forældre kunne sende dokumentation til Danmark for ansøgerens identitet, eller at han kunne søge om laissez passer til at rejse til Indien for at få udstedt sine dokumenter. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale nr. 279, s. 2, andet afsnit, at afviste asylansøgere, som vender tilbage til Indien med midlertidige rejsedokumenter, kan indrejse uden større problemer som sådan. Det forhold, at partsrepræsentanten mente, at det var en menneskeret at have et pas, og at ansøgeren ikke kunne passe sit arbejde uden et pas, fandt Udlændingenævnet ikke kunne medføre, at de danske udlændingemyndigheder skulle udstede et fremmedpas, da det på baggrund af ovenstående ikke kunne udelukkes, at ansøgeren ville kunne få udstedt et nationalitetspas. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var oplyst om sådanne særlige grunde, at der kunne udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4. FAM/2019/29. -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. september 2016 – Fremmedpas
Dato: 01-09-2016Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Indien, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles fremmedpas, da han ikke havde dokumenteret, at han ikke med tiden ville kunne få udstedt et pas eller anden rejselegitimation fra sit hjemlands myndigheder. Det indgik i Udlændingenævnets behandling af sagen, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren havde en verserende straffesag i Indien, hvorfor de indiske myndigheder havde inddraget hans nationalitetspas, og at anklagemyndigheden i Danmark havde truffet beslutning om, at han ikke kunne strafforfølges i Danmark for de forhold, som han var anklaget for i Indien, fordi forholdene ikke var strafbare i Danmark. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da en uafklaret situation – herunder mulig strafforfølgelse – i hjemlandet som udgangspunkt ikke kunne føre til udstedelse af fremmedpas. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af sagsakterne vedrørende straffesagen i Indien, at sagen havde karakter af en privatretlig ægteskabssag, og at der ikke var oplyst om, hvilke straffesanktioner ansøgeren kunne pålægges. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det ud fra sagens oplysninger ikke kunne lægges til grund, at de indiske myndigheder aktuelt havde anmodet de danske myndigheder om at få ansøgeren udleveret til strafforfølgelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2016 havde rettet henvendelse til Den indiske Ambassade i Danmark og rejst spørgsmål over for de indiske myndigheder om, hvorvidt der efter indisk ret rent faktisk var grundlag for inddragelse af ansøgerens nationalitetspas, da ansøgeren ikke herved havde dokumenteret, at han ikke kunne få udstedt et nationalitetspas af sit hjemlands myndigheder eller få udleveret sit tidligere stadig gyldige pas. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var tale om sådanne særlige grunde, at der kunne udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4. Udlændingenævnet fandt derfor, at det ikke var sandsynliggjort, at der var tale om uforholdsmæssige krav. FAM/2016/59.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. december 2015 – Fremmedpas
Dato: 02-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas samt Udlændingestyrelsens afslag på genoptagelse af afslag på fremmedpas vedrørende en statsborger fra Rusland, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4. I forbindelse med ansøgningen om fremmedpas oplyste ansøgeren, at hun var statsborger i Rusland. Ansøgeren havde i forbindelse med sagens behandling oplyst, at Rusland ikke ville give bevis på, at ansøgeren ikke kunne få udstedt pas fra Rusland, og at ansøgerens eget land (det tidligere Sovjetunionen) ikke længere eksisterede. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at hun ikke havde haft nationalitetspas siden 1970’erne, hvor hun fik udstedt et militærpas, som blev inddraget ved den polske grænse, at hun ikke var russisk statsborger, men statsborger i Georgien, hvilket hun dog ikke kunne bevise på grund af krigen, og de georgiske myndigheder ville derfor heller ikke udstede nationalitetspas til ansøgeren.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles fremmedpas, da hun ikke havde dokumenteret, at hun ikke kunne få udstedt nationalitetspas af sit hjemlands myndigheder. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at hverken de russiske eller georgiske myndigheder ville give ansøgeren en erklæring herom, da ansøgeren ikke fandtes i myndighedernes systemer, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren i ansøgningen havde oplyst at være russisk statsborger, hvilket ligeledes fremgik af Det Centrale Personregister (CPR). Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde søgt om asyl i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da ansøgeren i marts 2009 blev meddelt endeligt afslag på asyl. Endelig fandt Udlændingenævnet, at Udlændingestyrelsen med rette havde meddelt ansøgeren afslag på genoptagelse, da ansøgeren ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afslag på genoptagelse fortsat ikke havde dokumenteret, at hun ikke kunne få udstedt nationalitetspas fra sit hjemlands myndigheder. FAM/2015/232.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Fremmedpas
Dato: 09-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Ukraine, jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 4. Ansøgeren havde til støtte for ansøgningen anført, at hans ukrainske nationalitetspas ikke kunne forlænges, da han havde en verserende politisag i Ukraine. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at han havde været på Den Ukrainske Ambassade for at søge om nationalitetspas, at han på ambassaden havde fået at vide, at han skulle rejse til Kiev for at få nyt pas, men at han ikke kunne rejse til Ukraine grundet en verserende retssag.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han ikke kunne få udstedt nationalitetspas fra sit hjemlands myndigheder. Det forhold, at ansøgeren havde kontaktet Den Ukrainske Ambassade med henblik på at få et nationalitetspas, men her var blevet vejledt om at tage til Kiev, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke herved havde dokumenteret, at han ikke kunne få udstedt nationalitetspas. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var tale om sådanne særlige grunde, at der kunne udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 4. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren havde oplyst, at han havde en verserende straffesag i Ukraine, og at han herved ikke mente, at han kunne tage til Ukraine. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da en uafklaret situation i hjemlandet, herunder mulig strafforfølgelse, som udgangspunkt ikke kan føre til udstedelse af fremmedpas. FAM/2015/225.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. november 2015 – Fremmedpas
Dato: 03-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Irak, jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 5. Ansøgeren havde i ansøgningen medsendt kopi af en erklæring om mistet fremmedpas, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde mistet sit sidste fremmedpas under flytning. Vedlagt ansøgningen var endvidere en skrivelse fra Kriminalvården i Sverige fra oktober 2013, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde fået en dom på 25 dages fængsel. Ansøgeren havde til støtte for klagen oplyst, at han var stoppet med kriminalitet, at hans ekskone havde smidt hans sidste fremmedpas ud, da han i 2007 fik en fængselsstraf på tre år, men at han nu gerne ville have et fremmedpas, så han kunne rejse ud og få ordnet sine tænder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren i alt seks gange i perioden fra 1998 til 2007 havde fået bevilget udstedelse af fremmedpas eller erstatningspas for fremmedpas, og at det på den baggrund ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udstede et nyt fremmedpas til ansøgeren. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at han var stoppet med kriminalitet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det fremgik af sagen, at ansøgerens nyeste dom var fra oktober 2013. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ønskede at rejse til udlandet for at få lavet sine tænder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det var muligt at få ordnet tænder i Danmark, og at det fremgik af ansøgerens ansøgning om fremmedpas fra august 2006, at han også heri havde ønsket fremmedpas for at rejse til udlandet for at få lavet sine tænder. FAM/2015/222.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2014 – Fremmedpas
Dato: 21-08-2014Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 4. Ansøgeren havde til støtte for ansøgningen gjort gældende, at han, der var registreret som ukrainsk statsborger og tidligere havde været indskrevet i sin moders ukrainske nationalitetspas, var statsløs palæstinenser.
Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren var ukrainsk statsborger, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne få forlænget sit fremmedpas, da ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han ikke kunne få udstedt pas eller anden rejselegitimation fra sit hjemlands myndigheder. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var indrejst i Danmark i 2001 og dengang var indskrevet i sin moders ukrainske nationalitetspas, samt at Den Ukrainske Ambassade i København i 2006 havde udstedt et Laissez-Passer til ansøgerens moder, hvori ansøgeren var indskrevet. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren ikke havde fået skriftligt afslag fra Den Ukrainske Ambassade på udstedelse af nationalitetspas. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren tidligere havde været meddelt fremmedpas, da ansøgeren som ukrainsk statsborger ikke kunne antages at have opnået en berettiget forventning om udstedelse af fremmedpas. FAM/2014/159.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet