Familiesammenføring, andre
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 13-12-2024
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en irakisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 om unionsborgerskabet, under henvisning til sit herboende mindreårige danske statsborgerbarn, og som havde en gyldig opholdstilladelse i Italien.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, som er irakisk statsborger, søgte i december 2023 om familiesammenføring med sit herboende mindreårige danske statsborgerbarn, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring med sit danske statsborgerbarn, da ansøgeren havde en gyldig opholdstilladelse som flygtning i Italien. Udlændingestyrelsen lage vægt på, at familien derfor kunne udøve deres familieliv i Italien, og at det danske statsborgerbarn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren klagede i februar 2024 over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingestyrelsens afgørelse
”Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at du kan blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en afledt opholdsret i henhold til TEUF art. 20.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at det er en betingelse for at aflede en opholdsret, at der er tale om et kvalificeret afhængighedsforhold mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren.
Det følger også af EU-Domstolens praksis, at såfremt unionsborgeren bor med begge sine forældre, foreligger der en afkræftelig formodning for, at der består et sådan afhængighedsforhold, der kan danne grundlag for en opholdsret, såfremt der er tale om et reelt og stabilt familieliv.
Det er ligeledes en betingelse, at det kvalificerede afhængighedsforhold – samt det reelle og stabile familieliv i tilfælde af samboende forældre - skal være af sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område med tredjelandsborgeren, såfremt opholdsret nægtes.
Vi har lagt til grund, at du har opholdstilladelse i Italien, der er gyldig til den 4. april 2028.
Det forhold, at vi lægger til grund, at der er tale om et reelt og stabilt familieliv, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi har herved lagt vægt på, at da du har opholdstilladelse i Italien, kan I henvises til at udleve jeres familieliv i Italien, og at jeres barn således ikke vil stå i en særlig sårbar situation og være nødsaget til at forlade Unionens område, når du meddeles afslag på opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsen skal vejlede dig om muligheden for at søge om opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om ægtefællesammenføring, når du har en ægtefælle eller fast samlever i Danmark. Der er visse krav i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen for eksempel kravet om gebyrbetaling, og at ansøgningen ved ophold i Danmark skal være indgivet på et lovligt ophold. Herudover skal du og din ægtefælle/samlever som udgangspunkt opfylde de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring.”
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [...] februar 2024 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet henviser i det hele til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet har ved sagens afgørelse således tillagt det afgørende vægt, at [ansøgerens] barn, der er dansk statsborger, ikke vil være nødsaget til at forlade Unionens område sammen med [ansøgeren] og sin mor, der ligeledes er dansk statsborger, hvis [ansøgerens] nægtes ret til ophold i Danmark, idet [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Italien som flygtning, og der ikke er oplyst om hindringer for, at familien samlet vil kunne indrejse og tage ophold i Italien. Udlændingenævnet har ved sagens afgørelse tillagt det vægt, at der ikke er indsendt dokumentation for, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt ikke har en gyldig opholdstilladelse i Italien.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til EU-Domstolens dom i sag C-528/21, M.D. mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága, idet EU-Domstolen i dommen udtaler, at det forhold, at der på tidspunktet for inddragelsen forelå en gyldig opholdstilladelse i et andet EU-land har den betydning, at en inddragelse ikke reelt synes at kunne tvinge det mindreårige barn og barnets mor til at forlade Unionens område som helhed, idet der ikke er noget, der tydede på, at det var umuligt for disse unionsborgere at opholde sig lovligt i det andet EU-land. Udlændingenævnet henviser til dommens præmis 62.
Udlændingenævnet har også inddraget konklusionerne i EU-Domstolens dom af 4.12.1974, sag C-41/74, van Duyn, præmis 22, i grundlaget for vurderingen, men finder, at dommens betoning af det folkeretlige princip om, at en stat ikke må nægte egne statsborgere adgang til sit område og ophold dér, ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] kæreste og parrets fællesbarn ikke forbydes indrejse og ophold i Danmark som følge af nærværende afgørelse, men at konsekvensen af, at de EU-retlige regler ikke kan medføre en afledt opholdsret til [ansøgeren] bliver, at familien som samlet enhed ikke kan udøve sit faste familieliv i Danmark. Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at familien kan udøve familielivet som samlet enhed fra Italien og henviser i øvrigt til vejledningen nedenfor i forhold til muligheden for at ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, med henblik på en prøvelse af, om der kan meddeles en opholdstilladelse til [ansøgeren] medfør af de nationale udlændingeregler. Udlændingenævnet bemærker, at nævnet ikke herved har taget stilling til, om [ansøgeren] kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser.
Det er ligeledes indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] aktuelt udøver et familieliv med sit barn og sin kæreste omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, og at barnets tarv skal tilgodeses i alle foranstaltninger vedrørende børn i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3.
Udlændingenævnet har imidlertid foretaget en samlet afvejning af sagens omstændigheder i lyset af hensynet til barnets tarv i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 9, det vil sige [ansøgerens barns] ret til beskyttelse og omsorg og hans ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre, ligesom Udlændingenævnet har foretaget en vurdering af retten til respekt for privatliv og familieliv i medfør af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgerens barn] er 1 år gammel, at han er dansk statsborger, og har opholdt sig i Danmark siden sin fødsel med sin mor, men at hans tilknytning til Danmark på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at hensynet til hans tarv og privatlivsinteresser taler afgørende imod at nægte [ansøgeren] opholdsret med henvisning til en gyldig opholdstilladelse i Italien. Det er således Udlændingenævnet vurdering, at familielivet mellem [ansøgeren], dennes kæreste og parrets fællesbarn kan udøves fra Italien.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 11-12-2024Udlændingenævnet omgjorde i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en syrisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 om unionsborgerskabet under henvisning til sine herboende mindreårige danske statsborgerbørn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er syrisk statsborger med opholdstilladelse i Tyrkiet, søgte i oktober 2023 om familiesammenføring med sine herboende to mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring med sine to danske statsborgerbørn, da Udlændingestyrelsen vurderede, at der ikke var tale om et reelt og stabilt familieliv, som kunne danne grundlag for en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20. Ansøgeren klagede i januar 2024 over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
EU-Domstolen afsagde den 5. maj 2022 dom i de forenede sager C-133/15, C-451/19 og C- 532/19, XU og QP. Dommen vedrører de situationer, hvor der efter EU-Domstolens praksis i henhold til artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet undtagelsesvist skal meddeles opholdsret til en tredjelandsstatsborger efter EU-retten, hvis der mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren består et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at unionsborgeren vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis tredjelandsstatsborgeren nægtes ret til ophold.
EU-Domstolen har i dommen angivet nogle kriterier for vurderingen af opholdsretten til en forælder til et mindreårigt unionsborgerbarn. Det følger heraf, at der - når et mindreårigt unionsborgerbarn har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn – gælder en formodning for, at der er et afhængighedsforhold mellem barnet og dennes tredjelandsforælder, der kan danne grundlag for en afledt opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 til tredjelandsforælderen.
Udlændingenævnet anser det efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger for stridende mod TEUF artikel 20, jf. C-133/15, C-451/19 og C-532/19, XU og QP, at meddele [ansøgeren] afslag på afledt opholdsret i Danmark med henvisning til, at der ikke foreligger et reelt og stabilt familieliv mellem [ansøgeren], [ansøgerens ægtefælle], og deres fællesbørn, som er danske statsborgere.
Udlændingenævnet har ved sagens afgørelse lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] og [ansøgerens ægtefælle] har indgået ægteskab i Tyrkiet, at parret fik deres første fællesbarn den […] juli 2021, at parret fik deres andet fællesbarn den […] juli 2022, at børnene siden fødslen regelmæssigt har besøgt deres far sammen med deres mor, idet det ved passtempler samt fotos er dokumenteret, at familien har opholdt sig i Tyrkiet hos [ansøgeren] flere gange om året i flere måneder forud for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring indgivet den […] oktober 2023.
Det er herunder dokumenteret, at [ansøgerens ægtefælle] og børnene senest er indrejst i Tyrkiet den […] juni 2024, at de efter oplyste fortsat opholder sig i Tyrkiet, og at de således på nuværende tidspunkt sammenhængende har opholdt sig hos [ansøgeren] i omtrent 6 måneder, hvor de har levet sammen som en samlet familieenhed.
Udlændingenævnet har ved sagens afgørelse ligeledes lagt vægt på, at børnene er henholdsvis 3 og 2 år gamle, og at de således har levet som en del af en samlet familieenhed med begge deres forældre i Tyrkiet i størstedelen af deres liv.
Det forhold, at parret i nogle perioder har levet adskilt, udelukker ikke i sig selv, at der foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og børnene, og nævnet lægger efter det anførte til grund, at [ansøgeren] har taget del i den retlige, økonomiske og følelsesmæssige forsørgelse af begge sine børn, herunder særligt under deres ophold i Tyrkiet.
Udlændingenævnet finder derfor, at der mellem [ansøgeren] og børnene foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold, og at begge børn vil være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis [ansøgeren] nægtes opholdsret i Danmark, og at han følgelig kan aflede en opholdsret fra sine børn i medfør af TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark på baggrund af TEUF artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 30-08-2024Udlændingenævnet omgjorde delvis i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Egypten, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige datter, der var dansk statsborger. Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 20, men omgjorde sagen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til Børnekonventionens artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger Egypten, indrejste i Danmark i oktober 2022 og søgte i november 2022 om familiesammenføring med sin mindreårige datter, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i juli 2017 blevet gift med en kvinde med dansk statsborgerskab, og parret havde sammen fået 2 fælles børn, herunder referencen. Begge børn er danske statsborgere. Referencen var født i december 2018, og det andet fællesbarn var født i juli 2020. Ansøgeren blev skilt fra børnenes mor i december 2022. Under ægteskabet havde ansøgeren periodevis besøgt sin ægtefælle og børn i Danmark, og børnene og ægtefællen havde også besøgt ham i Egypten. Besøgene havde haft flere måneders varighed pr. gang. Efter skilsmissen havde ansøgeren samvær med referencen 3 dage inklusiv overnatninger på en uge. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen vurderede, at samværet fortsat kunne udøves på besøgsophold, og da ansøgeren ikke havde afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, idet ansøgeren ikke boede sammen med referencen og referencens mor, og da han ikke var referencens primære omsorgsperson. Ansøgeren klagede i juli 2023 til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, som taler for at give ham opholdstilladelse efter bestemmelsen, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [ansøgerens] samvær med sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], kan udøves i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84).
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at [ansøgeren] og [børnenes mor] blev gift den [..] juli 2017, at de har 2 mindreårige fællesbørn, henholdsvis [referencen] på 5 år og [det andet fællesbarn] på 4 år, som er danske statsborgere, og at parret ifølge Det Centrale Personregister (CPR) er blevet skilt den [..] december 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på intensiteten og karakteren af det aktuelle samvær mellem [ansøgeren] og [referencen] og [referencens] alder, idet det følger af sagens oplysninger, at [ansøgeren] har fælles forældremyndighed over [referencen], at hun opholder sig 3 dage på en uge hos sin far, [ansøgeren], og at hun i den forbindelse overnatter 3 nætter hos sin far, [ansøgeren], herunder henover weekenden, idet hun bliver hentet fredag og afleveret mandag.
Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Stadfæstelse af vurderingen efter artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Udlændingestyrelsen har i afgørelsen samtidigt vurderet, at der ikke var ganske særlige grunde, som talte for, at [ansøgeren] kunne blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en afledt opholdsret i henhold til TEUF art. 20.
Udlændingenævnet tiltræder denne del af Udlændingestyrelsens begrundelse for afgørelsen. Det vil sige, at [ansøgeren] ikke kan indrømmes en afledt opholdsret i Danmark efter artikel 20 i TEUF under henvisning til, at han er primær omsorgsperson til sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], der er danske statsborgere.
Udlændingenævnet anser det således ikke for uproportionalt og stridende mod Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20, og EU-Domstolens domme i sagerne C-133/15 - Chavez-Vilchez, C-451/19 og C-532/19, XU og QP, at meddele [ansøgeren] afslag på afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i det fulde til Udlændingestyrelsens vurdering.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af klagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn – TEUF artikel 20
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Pakistan, der søgt om opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, men som allerede havde en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Pakistan, søgte i maj 2023 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med sine mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Ansøgeren var oprindelig kommet til Danmark i 2018, hvor hun havde fået opholdstilladelse af SIRI efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende familie til hendes ægtefælle. Opholdstilladelsen efter § 9 m var gyldig til maj 2023, hvorfor ansøgeren inden udløbet ansøgte SIRI om forlængelse af § 9 m-opholdstilladelsen, og SIRI meddelte ansøgeren opsættende virkning under sagsbehandlingen. Der verserede således samtidig to opholdssager – en sag om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m hos SIRI og en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter TEUF art. 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgerens børn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren fik afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, da ansøgeren havde en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m ved SIRI. Ansøgeren klagede i december 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1. Under sagens behandling i Udlændingenævnet traf SIRI i april 2024 afgørelse om at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter § 9 m til april 2028.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt særlig vægt på den efterfølgende omstændighed, at [ansøgeren] den […] april 2024 fik forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m af SIRI, og at hun således på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, hvorfor hun aktuelt har mulighed for at udøve sit familieliv med [ansøgerens ægtefælle] og jeres børn i Danmark, selvom hun meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at [ansøgerens ægtefælle] og jeres 3 fællesbørn er danske statsborgere, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og børnene har boet sammen som familie i Danmark siden 2018, og at [ansøgerens ægtefælle] og [ansøgeren] er fælles om at tage jer af børnene.
Udlændingenævnet vurderer som følge heraf, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og jeres børn har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, og nævnet vurderer også ligesom Udlændingestyrelsen, at I har et reelt og stabilt familieliv, hvorfor der i relation til TEUF artikel 20 foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og børnene, jf. sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet finder imidlertid også, at der på grund af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m ikke aktuelt foreligger et indgreb i jeres ret til at udøve dette familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, selv om [ansøgeren] gives afslag på sin ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Der foreligger således ikke aktuelt en ret til afledet opholdsret efter TEUF artikel 20, da jeres børn med dansk statsborgerskab – grundet [ansøgerens] gyldige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m – ikke på nuværende tidspunkt ville blive tvunget til at forlade Unionens område, selv om [ansøgeren] meddeles afslag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt, jf. dommen C-451/19.
Det forhold, at [ansøgerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m var ophørt på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023, og at [ansøgerens] ophold i Danmark på afgørelsestidspunktet var et processuelt ophold på bagrund af opsættende virkning, hvorfor det på afgørelsestidspunktet ikke var sikkert, at hun ville kunne blive i Danmark, kan ikke føre til et ændret resultat. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt i hvert fald kan konstateres, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Som følge af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse har Udlændingenævnet ikke taget stilling til, om Udlændingestyrelsen på tidspunktet for styrelsens afgørelse den […] oktober 2023 kunne lægge til grund, at [ansøgerens] børn ikke ville være nødsaget til at forlade EU, hvis hun blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og TEUF artikel 20, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster med den ovenfor nævnte begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Nordmakedonien, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige søn, der var nordmakedonsk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Nordmakedonien, indrejste i Danmark i februar 2023 og søgte via sin advokat i april 2023 om familiesammenføring til sin mindreårige søn, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Referencen var født i juli 2010, og han blev i september 2022 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, men henvisning til sin herboende far. Før referencen fik opholdstilladelse i Danmark, boede han hos sin farmor i Nordmakedonien. Ansøgeren havde oplyst, at efter at referencen havde fået opholdstilladelse i Danmark, havde hun besøgt ham i Danmark i 3 måneder ad gangen som visumfri, og at referencen også havde besøgt hende i Nordmakedonien, men at han savnede hende.
I december 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at give dig opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at der efter vores vurdering mellem dig og din søn eksisterer et familieliv, der er beskyttelsesværdigt i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Vi vurderer dog, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vi har således lagt vægt på, at et afslag på familiesammenføring ikke er til hinder for, at I kan udøve jeres familieliv som hidtil.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du indtil videre har udøvet samværet med din søn gennem besøgsophold i Danmark.
Vi har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at du ikke fremadrettet har mulighed for at blive ved med at udøve samvær med din søn gennem besøgsophold i Danmark.
Vi har også lagt vægt på, at du og din søn ikke har boet sammen forud for at din søn indrejste og tog ophold i Danmark, efter han den [..] september 2022 blev meddelt opholdstilladelse til sin herboende far.
Vi bemærker endelig, at det efter praksis hverken er muligt at opnå opholdstilladelse med henblik på etablering af samvær med herboende børn eller intensivering heraf. ”
I december 2023 klagede ansøgerens advokat over Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet har herudover vurderet, at det til klagen anførte om din klients visumfrie ophold i Danmark og at opholdene har givet din klient mulighed for at udøve et meningsfuldt og kontinuerligt samvær med [referencen], ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke til klagesagen er tilvejebragt oplysninger, der indikerer, at der skulle foreligge et samvær mellem din klient og [referencen] af et sådan omfang og af en sådan karakter, at din klient ikke kan henvises til fortsat et udøve det på besøgsophold her i landet.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det grundet personlige problemer hos din klient først er efter, at [referencen] har fået en stabil hverdag i Danmark, at hun har haft overskud og energi til at udøve samvær med [referencen], at [referencen] savner din klient, og at din klient og [referencens far], [..], har drøftet en 7/7-ordning.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide samvær.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt er oplyst om hverken din klients eller [referencens] personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at din klient skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder i relation hertil, at det ikke kan anses for uproportionalt at henvise din klient at indrejse i Danmark for at udøve sit samvær med [referencen] gennem besøgsophold, henset herved den geografiske afstand fra Nordmakedonien og reglerne om visumfritagelse sammenholdt med omfanget af samværet.
På den baggrund, og da der ikke er oplyst om ganske særlige grunde i øvrigt, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og FN’s Børnekonvention, at meddele din klient afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – Ganske særlige grunde – Anden familie
Dato: 08-02-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – Ganske særlige grunde – Anden familie
I februar 2024 omgjorde Udlændingenævnet delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Afghanistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Udlændingestyrelsen meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring til sin herboende bror under henvisning til, at der ikke var ganske særlige grunde, som talte for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet ændrer delvist Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Du kan læse nærmere om Udlændingenævnets begrundelse herfor sidst i afgørelsen.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at meddele hende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] fra sin fødsel til august 2021 har været en del af [referencens] husstand, og at familielivet alene blev ufrivilligt afbrudt i august 2021 som konsekvens af Talibans magtovertagelse i Afghanistan og den dertil markant forværrede sikkerhedssituation, der medførte, at [referencen] og dennes husstand blev evakueret med henvisning til den særlige ordning for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, hvorefter lokalansatte ved ambassaden i Kabul, ambassadens og Forsvarets tidligere lokalansatte, særligt udsatte NGO-medarbejdere og et antal lokalansatte ved NATO, EU og FN samt de pågældendes nærmeste familie blev tilbudt evakuering til Danmark.
Udlændingenævnet har i forlængelse heraf lagt betydelig vægt på, at [ansøgerens mor og lillesøster], som også altid har været en del af [referencens] husstand, i august 2021 blev evakueret fra Afghanistan til Danmark sammen med [referencen], hans kone og børn, hvorfor alle medlemmer af [ansøgerens] husstand opholder sig i Danmark. Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [referencen], [ansøgerens mor og lillesøster] siden februar 2023 har haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konventionsflygtninge fra Afghanistan, hvorfor familielivet mellem [ansøgeren] og medlemmerne af hendes husstand, herunder [referencen, ansøgerens mor og lillesøster], vil blive ufrivilligt afbrudt på ubestemt tid, hvis [ansøgeren] ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet de ikke kan henvises til at udøve familielivet i Afghanistan.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [referencen] gennem hele forløbet har tilkendegivet, at [ansøgeren] er hans yngre søster, og at han ønsker en genforening med hende i Danmark. Udlændingenævnet henviser bl.a. til referatet fra Udlændingestyrelsens samtale med [referencen], som blev afholdt i september 2021, kort tid efter evakueringen til Danmark.
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [referencen] i januar 2022 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og at [referencen] i umiddelbar forlængelse heraf i marts 2022 søgte om opholdstilladelse i Danmark på vegne af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering, at der er ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som taler for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, såfremt slægtskab kan dokumenteres.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen indledningsvist iværksætter DNA-undersøgelser til brug for fastlæggelse af slægtskab mellem [ansøgeren] og [referencen], samt mellem [ansøgeren] og [ansøgerens mor] og, såfremt slægtskabet bekræftes, udsteder en opholdstilladelse til [ansøgeren] efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2023 af de grunde, som styrelsen har anført.
[Ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, idet hun var 18 år på tidspunktet, hvor [referencen] opfyldte bestemmelsens krav om rette opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. januar 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 26-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Uganda, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige søn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Uganda, havde i september 2022 søgt om familiesammenføring med sin mindreårige søn, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgerens søn var født i september 2020. Ansøgeren havde i perioden fra april 2021 til maj 2022 boet sammen med sønnen og sønnens mor i Sverige, hvorefter sønnen og sønnens mor flyttede til Danmark. Efter flytningen havde ansøgeren regelmæssigt samvær med sønnen, idet ansøgeren rejste frem og tilbage mellem Danmark og Sverige. De svenske myndigheder havde i august 2022 partshørt ansøgeren om inddragelse af hans svenske opholdstilladelse. Ifølge ansøgerens opholdskort var hans opholdstilladelse i Sverige gyldig til marts 2023. Ansøgeren var under familiesammenføringsagens behandling indrejst i Danmark og havde fået processuelt ophold under sagens behandling. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen henviste ansøgeren til fortsat at udøve samvær med sønnen som hidtil ved at rejse frem og tilbage mellem Sverige og Danmark, da der ikke forelå oplysninger om, at hans svenske opholdstilladelse var blevet inddraget. Ansøgeren klagede i juni 2023 til Udlændingenævnet og oplyste i klagen, at hans svenske opholdstilladelse var udløbet, og at det ikke var muligt for ham at få forlænget opholdstilladelsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at [ansøgerens] opholdstilladelse i Sverige udløb den [..] marts 2023, og at han derfor ikke længere kan udøve sit familieliv med [referencen] som hidtil via besøg mellem Sverige og Danmark
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] har boet sammen med [referencen og referencens mor] i Sverige i perioden fra den [..] april 2021 til den [..] maj 2022, at [ansøgeren] herefter har haft regelmæssigt samvær med [referencen], da han, mens han fortsat havde bopæl i Sverige, rejste mellem Sverige og Danmark så ofte som muligt for at besøge [referencen], hvilket efter det oplyste var ca. 12 dage ud af en typisk 28-dages periode.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgeren] efter sin indrejse i Danmark tidligere, ifølge den indsendte samværsaftale, havde samvær 3 timer hver tirsdag og torsdag i forbindelse med afhentning af [referencen] i børnehave, 7 timer hver søndag og sommetider ekstra timer, hvis [referencens mor] havde brug for hjælp, og at samværsaftalen var underskrevet af både [referencens mor] og [ansøgeren].
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] samvær nu er reduceret, og at han aktuelt har samvær en halvanden time hver tirsdag og torsdag samt 7 timer hver søndag, og at han i øvrigt ikke biddrager økonomisk eller på anden vis til [referencens] behov.
Udlændingenævnet vurderer dog fortsat, at omfanget af samværet er en sådan grad, at det udgør et regelmæssigt og kontinuerligt samvær.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [referencen] er født den [..] september 2020, og at det henset til hans alder må antages at være et sædvanligt samvær. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af Familieretshusets samværsguide til forældre bl.a., at det for et barn i alderen 0-1 år er optimalt, at barnet har en fast base, og at den anden forælder kan være sammen med barnet flere gange om ugen, mens det for et barn i alderen 1-3 år fremgår, at samværet kan udvides, når barnet bliver ældre, og at overnatning efterhånden også kan være en god løsning, men at barnet skal være modent nok til dette. Familieretshusets samværsguide til forældre kan læses via dette link: https://familieretshuset.dk/media/1576/samvaersguide_170321.pdf.
Afslutningsvist har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [ansøgeren] er statsborger i Uganda, og at det på baggrund af den geografiske afstand fra Danmark til Uganda vil være vanskeligt for [ansøgeren] at opretholde samværet med [referencen]. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [referencens] unge alder, og at det som følge heraf ikke vil være muligt at gennemføre samværet via digitale medier.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] reelt vil afskære familielivet mellem [ansøgeren] og [referencen].
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en samlet vurdering af disse konkrete forhold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. januar 2023 – Familiesammenføring, andre – Immigration
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en filippinsk statsborger efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henvisning til dansk afstamning.
Sagens faktiske omstændigheder:
I maj 2021 fik ansøgeren afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henvisning dansk afstamning, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, begrundet i, at kun én af ansøgerens forældre havde været dansk statsborger fra fødslen, og at det derfor ikke var dokumenteret, at enten begge ansøgerens forældre eller begge hendes forældres forældre (4 bedsteforældre) havde eller havde haft dansk indfødsret fra fødslen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgerens kan ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af dansk afstamning i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet der ikke foreligger ganske særlige grunde, der taler for at meddele hende opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Udlændingenævnet har efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder lagt vægt på, at kun én af ansøgerens forældre har været dansk statsborger fra fødslen, og at det derfor ikke er dokumenteret, at enten begge hendes forældre eller begge hendes forældres forældre har eller har haft dansk indfødsret fra fødslen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgerens far er født i Danmark, har været dansk statsborger fra fødslen, og at begge hans forældre havde haft dansk indfødsret fra fødslen, ligesom det fremgår af ansøgerens fødselsattest og ansøgningen, at hendes mor er og har været filippinsk statsborger fra fødslen, at ansøgerens forældre ikke var gift, da hun blev født, og de først blev gift i 2017 på Filippinerne, samt at det fremgår af udlændingeinformationsportalen, at ansøgerens mor siden 2018 har opholdt sig i Danmark på baggrund af ægtefællefamiliesammenføring.
Det til støtte for klagen anførte om, at der foreligger særlige grunde, bl.a. at ansøgeren har en sådan tilknytning til Danmark, herunder biologisk, at hun er berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren, som er født i 1981, aldrig har haft dansk indfødsret.
Udlændingenævnet finder på baggrund af det anførte, at ansøgerens biologiske tilknytning ikke indebærer, at hun er berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark gennem hyppige besøg (både hendes besøg hos hendes far i Danmark og hendes fars besøg hos hende på Filippinerne) og løbende kontakt, at hun kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af dansk afstamning som følge af kun én dansk forælder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren siden sin fødsel i 1981 til ansøgningstidspunktet i 2021 ifølge oplysninger i ansøgningen, CPR-registeret, ind- og udrejsestempler i hendes pas har haft ophold i Danmark under 7 måneder i perioden på ca. 40 år; ligesom ifølge ind- og udrejsestempler i ansøgerens fars pas var han på Filippinerne fra ansøgerens fødsel til ansøgningstidspunktet under 9 måneder i perioden på ca. 40 år.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgereb har en stærk tilknytning til sin herboende danske far, idet de har haft nær kontakt, ligesom de ad flere omgange har været på besøg hos hinanden, og at ansøgeren på trods af sine forpligtelser på Filippinerne i form af uddannelse, arbejde og hendes børns skolegang har opholdt sig i Danmark 3 gange i en samlet periode af over 6 måneder, at ansøgerens far har besøgt hende på Filippinerne hele 13 gange på trods af sit arbejde og sin rygskade, at de har haft hyppig og løbende kontakt med hinanden via telefon og e-mail, som er dokumenteret ved skærmbilleder fra Facebook og Messenger, hvor det tydeligt ses, at de pågældende har stærk tilknytning til hinanden og således har opretholdt den løbende kontakt via sociale medier, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det vedlagte uddrag af ansøgerens og hendes fars beskeder til hinanden samt billeder fra Facebook, hvoraf det er dokumenteret, at de har haft kontakt, hvor de sendte hilsner på farsdag, fødselsdage og nytårsdag i perioden fra 2010 til 2020, ligesom det ikke er dokumenteret, at ansøgerens far ikke kunne rejse på grund af sin rygskade, og at det kun er dokumenteret, at han var til MR-scanninger og røntgen, og at han skal til videre klinisk kontrol hos sin egen læge, og at han ikke var blevet opereret.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af de anførte oplysninger, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har opnået en sådan særlig stærk tilknytning til Danmark, som svarer til den tilknytning, som hun ville have opnået, hvis begge hendes forældre havde haft dansk indfødsret fra fødslen.
Det er til støtte for klagen anført, at det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at ganske særlige grunde foreligger, når ansøgeren har en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv sætter rammerne for bestemmelsen, at formålet med EMRK artikel 8 er at beskytte det allerede etablerede familieliv, at Danmark derfor er forpligtet til at beskytte familier mod adskillelse, der allerede eksisterer som en enhed og således udøver faktisk familieliv her i landet, at EMRK artikel 8 i nogle tilfælde kan få betydning, selv om en herboende ikke faktisk udøver familieliv her i landet, jf. Abdulaziz, Cabales og Balkandali 28/5 1985, præmis 60 og 62-63, og at det i sagen skal føre til, at der skal meddeles opholdstilladelse til ansøgeren.
Udlændingenævnet henviser herved til, at relationen mellem et myndigt barn og des forælder ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv under henvisning til EMRK artikel 8, at ansøgeren har stiftet sin egen familie (har børn på Filippinerne), og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes far, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren elsker Danmark, idet hun føler sig nært knyttet til landet og sin herboende far, der har støttet hende økonomisk under hendes uddannelse på Filippinerne, ligesom han fortsat støtter hende økonomisk, at hun er blevet opdraget i danske værdier og den danske kultur, at hun taler og forstår dansk, samt at hun ønsker at lære mere dansk, så hun kan få et godt arbejde i Danmark og integrere sig i det danske samfund og således bidrage til fællesskabet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret en sådan tilknytning til Danmark, at hun kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af kun én dansk forælder, uanset hendes ønske om at lære mere dansk, at få et arbejde i Danmark og integrere sig i det danske samfund.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at ansøgeren har været indkaldt til jobsamtale hos 2 virksomheder i Danmark, men det ikke har været muligt for hende at få ansættelse disse steder som led i manglende opholds- og arbejdstilladelse, såvel som CPR-registrering, og at Udlændingestyrelsens afgørelse har store konsekvenser for hende.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at en udlænding, som er statsborger i et land uden for EU/EØS eller Schweiz, som udgangspunkt først skal have opnået en opholds- og arbejdstilladelse, før hun/han kan arbejde lovligt i Danmark, og at det forhold, at ansøgeren var til jobsamtaler, før hun har fået en afgørelse om opholdstilladelse i landet fra udlændingemyndighederne, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1”.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2023 – Familiesammenføring, andre – Ganske særlige grunde
Dato: 05-06-2023Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Bahamas.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i marts 2021 ansøgning om opholdstilladelse efter særlig ganske grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren fik foretaget en nyretransplantation i september 2020 og var i omfattende medicinsk behandling mod afstødning af den transplanterede nyre. Udlændingestyrelsen gav i oktober 2021 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der foreligger ganske særlige grunde, som taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse er truffet på baggrund af en helt konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger. Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er lægeligt dokumenteret, at ansøgeren som følge af bilateral obstruktion af urinvejene, der har medført hyppige infektioner og gradvist tab af nyrefunktion, fik foretaget en nyretransplantation i september 2020, at ansøgeren er i omfattende medicinsk behandling mod afstødning af den transplanterede nyre, at det fremadrettet vil være nødvendigt med regelmæssig kontrol ved en afdeling med speciale inden for nefrologi eller transplantation, at en eventuel afbrydelse af den medicinske behandling med stor sikkerhed vil medføre afstødning af den transplanterede nyre, og at dette i givet fald vil være forbundet med livsfare.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Udlændingenævnets baggrundoplysninger fra uvildige nefrologer i ansøgerens hjemland, Bahamas, at prisen for den medicinske og lægelige behandling samt de nødvendige kontroller i hjemlandet vil udgøre minimum 200.000 kr. årligt, og at prisen vil være højere, såfremt helbredstilstanden ikke er stabil. Udlændingenævnet har i den forbindelse konstateret, at det senest i januar 2023 er oplyst, at tilstanden er stabil.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det endvidere fremgår af Udlændingenævnets baggrundsoplysninger fra uvildige nefrologer i ansøgerens hjemland, at hospitalsbaseret behandling, medicin og besøg hos specialister ikke er omfattet af den offentlige sygesikring i ansøgerens hjemland, at patienter mellem 18 og 65 år alene tilbydes specialistkonsultationer med nefrologer og urologer, herunder både ambulant og hospitalsbaseret behandling, ved egenbetaling, og at patienten selv skal betale for dialyse og medicin.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på det oplyste om, at ansøgeren har været i arbejdsprøvning, at ansøgeren intet netværk har i sit hjemland, at Rigspolitiet har oplyst, at det ikke har været muligt at udsende ansøgeren til Bahamas, og at det på denne baggrund - sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens dårlige heldbredstilstand – er Udlændingenævnets vurdering, at den medicinske og lægelige behandling samt de nødvendige kontroller ikke vil være reelt tilgængelig for ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland.
Udlændingenævnet finder herved, at ansøgeren risikerer at blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i sit helbred, der vil resultere i intens lidelse eller en væsentlig reduktion i forventet restlevetid ved en tilbagevenden til sit hjemland.
På baggrund af det anførte finder Udlændingenævnet derfor, at der forligger sådan ganske særlige grunde, at opholdstilladelse bør meddeles, da dette vurderes at være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Udlændingenævnet har på denne baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan træffe en afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til ansøgeren. Udlændingestyrelsen vil den forbindelse vurdere, om de grundlæggende betingelser for at give ansøgeren opholdstilladelse er opfyldt. Ansøgeren vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet giver samtidig ansøgeren tilladelse til at opholde sig her i landet under Udlændingestyrelsen fornyede behandling af sagen. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Familiesammenføring, andre – Søskende til herboende myndig bror
Dato: 22-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingenævnets afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende bror
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen blev i august 2009 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde siden referencens flugt fra Afghanistan i 2008 boet hos sin mor i Kabul, indtil morens død i 2015. Ansøgeren flygtede herefter til Iran og tog ophold hos nogle bekendte. Ansøgeren var senere vendt tilbage til Afghanistan, og tog ophold på gaden. Referencen og ansøgeren havde ikke set hinanden siden referencens flugt 13 år tidligere, og ansøgeren havde aldrig været i Danmark. Referencen ansøgte på vegne af sin bror om familiesammenføring i juli 2015. Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensyn til barnets tarv, som talte for at tildele opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo september 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke mellem ansøgeren og referencen består et sådant beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8, at et afslag på opholdstilladelse til ansøger vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder hensynet til familiens enhed, så Danmark vil være forpligtiget til at tillade familiesammenføring.
Udlændingenævnet henviser til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 primært vedrører den traditionelle europæiske kernefamilie det vil sige far, mor og mindreårige børn. Kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem 2 myndige søskende, vil et land være forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke ses at være en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og referencen, der er ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen og ansøgeren efter det oplyste ikke har boet sammen på fælles bopæl eller set hinanden, siden referencen flygtede fra Afghanistan og indrejste i Danmark den medio januar 2009. Referencen og ansøgeren har således ikke boet sammen eller set hinanden i over 13 år.
Det oplyste om, at referencen og ansøgeren boede sammen, inden referencen flygtede fra Afghanistan, og at referencen har fungeret som storebror og som en erstatning for deres far over for ansøger, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen til sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen primo juni 2009 har oplyst, at referencen og ansøgeren boede sammen med deres mor og søster efter deres fars død, og at referencen og sine søskende således har været under deres mors omsorg, hvorfor referencen ikke kan antages at være trådt i forældremyndighedsindehaverens sted over for ansøgeren. Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at referencen på tidspunktet for sin flugt fra Afghanistan formodentlig i slutningen af 2008 var ca. 14 år, mens referencens bror var ca. 11 år.
Det forhold, at referencen og ansøgerens adskillelse ikke har været frivillig, at referencen ledte efter ansøger i Iran i 2012, at de genetablerede kontakten i 2015, at ansøgeren ikke har noget sted at bo i Afghanistan, at ansøgeren ikke har anden familie end referencen, at de er tæt knyttet, og at referencen har bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse siden 2015, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i den mellemliggende periode fra 2008, hvor referencen flygtede fra Afghanistan, til 2015, hvor de genetablerede kontakten, har klaret sig uden referencens hjælp og støtte, at ansøgeren nu er ca. 25 år og derfor også må formodes at kunne klare sig, at der ikke ses at være noget til hinder for, at referencen ikke fortsat kan bidrage økonomisk til ansøgerens forsørgelse fra Danmark, og at manglende familienetværk i hjemlandet ikke i sig selv kan medføre, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at referencen og ansøgeren ikke har etableret et sådant ganske særligt kvalificeret afhængigheds-eller tilknytningsforhold, udover hvad der følger af slægtsskabet i sig selv, at det kan betyde, at ansøgeren kan få opholdstilladelse som familiesammenført.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at referencen har oplyst, at ansøgeren har et større tilhørsforhold til Danmark end til Afghanistan.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren aldrig har været i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer desuden, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at han gives opholdstilladelse.
Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren er psykisk syg, at han ikke er følelsesmæssig og kognitiv normalt udviklet, at han er stærkt traumatiseret og har brug for referencens støtte, og at han derfor ikke kan klare sig selv i Afghanistan, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der efter praksis som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark med henblik på medicinsk behandling. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold ikke er dokumenterede.
Det til støtte for klagen oplyste om, at ansøgeren ikke har en chance for at tage arbejde og forsørge sig selv, at han opholder sig sammen med hjemløse og stofmisbrugere, at han er uegnet til et liv på gaden, og at han er i fare for at dø af kulde eller sygdom, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at dårlige sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland ikke kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. l.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at det til sagen oplyste om, at ansøgeren er gået under jorden, at hans liv er i fare, da han er etnisk hazara, at han risikerer at blive tvangsrekrutteret af Taliban eller evt. slået ihjel af Taliban som følge af hans ophold i Iran, og at han frygter at blive genkendt og slået ihjel af deres farbror, der står bag drabet på deres mor og søster, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring.
På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022”
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet