 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2023 – Administrativ udvisning med indrejseforbud i 1 år – ulovligt ophold
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en britisk statsborger med indrejseforbud i Schengenområde i 1 år i medfør af Udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen på baggrund af ulovligt ophold på 66 dage, idet han var indrejst i Schengen i oktober 2022 og ikke udrejst siden, og ikke var i besiddelse af et visum. Klageren var rejst frem og tilbage imellem England og Norge for at besøge sin forlovede og deres fælles mindreårige børn, som var norske statsborgere.
Klageren blev af Udlændingestyrelsen udvist af Danmark med indrejseforbud i 1 år under henvisning til det ulovlige ophold jf. udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da [politiet i marts 2023] antraf dig i lufthavnen, hvor klager var under udrejse til Storbritannien.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde sig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde sig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når man forinden har opholdt sig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
Efter gældende regler meddeles en udlænding som udgangspunkt et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
[Udlændingestyrelsen] har dog vurderet, at der er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet du har oplyst, at din forlovede og to børn bor i Norge, og at du regelmæssigt besøger dem i Norge. [Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at klager udrejste af Norge så snart, han blev klar over, at han havde opholdt sig ulovligt i landet.
[Udlændingestyrelsen] finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [marts 2023] af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at klager har mentale sundhedsproblemer, og at klager oplever selvmordstanker grundet indrejseforbuddet, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klager helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for klager, jf.udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det må antages, at klager kan få den fornødne
medicinske behandling i Storbritannien, hvor han er statsborger.
Det forhold, at klager har to børn og en forlovet i Norge, som klager skulle være gift med i [juni 2023], kan heller ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager er statsborger i Storbritannien, at klager ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klager, jf. udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke
indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at klager, hans forlovede og deres fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Storbritannien, hvor klager er statsborger.
Udlændingenævnet finder med henvisning til ovenstående og ligesom Udlændingestyrelsen, at
der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk.
3, men at det 2 årige indrejseforbud nedsættes til 1 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2,
idet klager har en forlovet og 2 mindreårige børn i Norge.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. februar 2024 – administrativ udvisning - ulovligt arbejde - klage over indrejseforbud
Dato: 09-02-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – administrativ udvisning med indrejseforbud i 2 år – ulovligt arbejde
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en nigeriansk statsborger med opholdstilladelse i Frankrig med et indrejseforbud i 2 år i medfør af Udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i september 2023 antruffet af politiet på en adresse i Danmark, hvor klageren blev observeret i færd med at flytte kasser fra vejkanten og ind i en restaurant og ikke var i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse. Klager erkendte de faktiske omstændigheder, men nægtede at have arbejdet ulovligt. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og modtog en udenretlig bøde.
Udlændingestyrelsens afgørelse
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at du er statsborger i Nigeria, at du har opholdstilladelse i Frankrig, og at du i [efterår] 2023 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde, idet du ved anholdelsen var i færd med at flytte, i flere omgange, kasser fra vejen og ind i restauranten.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Nigeria ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil. Det forhold, at du har opholdstilladelse i Frankrig, giver dig ikke ret til at arbejde i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
[Udlændingestyrelsen] finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
[Udlændingestyrelsen] finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [efterår] 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i en længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at klageren ikke har arbejdet ulovligt, da episoden, hvor klageren blev anholdt, har tilfældighedens karakter, at klager blot tilbød sin hjælp, da klageren kom forbi restauranten, at der ikke var tale om aflønning med mad, men blot at klageren ved tidligere lejligheder havde fået gratis mad på restauranten, kan ikke føre til anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at udlændinge efter udlændingelovens § 13, stk. 1, skal have arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der kan ske udvisning for ulovligt arbejde, hvis der er grund til antage, at udlændingen vil tage arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har lagt på, at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke det forhold, om der er tale om en vennetjeneste, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at klager blev observeret, imens klageren hjalp med at bære varer ind i restauranten.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af politirapporten, at klageren i forbindelse med anholdelsen til politiet har oplyst, at hvis klageren hjalp medarbejderen på restauranten med at bære varer, ville klager få gratis mad. En medarbejder på restauranten har til politiet oplyst, at klageren ofte spiste gratis på restauranten, idet klageren hjalp med at bære varer ind.
I forbindelse med den efterfølgende afhøring af samme medarbejder har denne derimod oplyst, at klageren jævnligt kom forbi restauranten, hvor de lod klager spise uden betaling, og klager ønskede at hjælpe med at bære varerne som tak for den gratis mad, klageren havde modtaget. Medarbejderen har til politiet oplyst, at det kun er denne ene gang, at klageren har hjulpet til i restauranten.
I forbindelse med afhøringen af klageren har denne - i modstrid med ovenstående oplysninger afgivet i forbindelse med anholdelsen - oplyst, at klageren kom forbi restauranten, hvor klageren havde set medarbejderen flytte en masse kasser i butikken, og klageren havde set medarbejderen flere gange, når klager havde spist i restauranten. Klageren hjalp medarbejderen med kasserne, da det var normalt i Afrika at hjælpe med den slags tjeneste.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det på baggrund af ovennævnte oplysninger ikke ses sandsynliggjort, at episoden, hvor klager blev anholdt, havde karakter af tilfældighed, men derimod at klager flere gange havde spist gratis på restauranten, og at klager som oplyst i forbindelse med anholdelse ville få gratis mad, hvis klager hjalp med at bære varer,
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er afgørelse for vurderingen af, om der er tale om arbejde, at der er udbetalt løn.
Det forhold, at klageren ikke erkender at have arbejdet ulovligt, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærker, at det ikke har afgørende betydning, om en udlænding erkender det ulovlige arbejde, men at det kan indgå i vurderingen.
Med henvisning til overstående findes det, at klageren har udført en aktivitet, som må betegnes som arbejde, som kræver en arbejdstilladelse, og at der ikke er tale om en tjeneste ydet, da klageren tilfældigt kom forbi.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for klager, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på at klageren er statsborger i Nigeria og har opholdstilladelse i Frankrig, at klageren ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klager.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af den 8. januar 2024 – administrativ udvisning – subsistensløs – intet indrejseforbud
Dato: 08-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – administrativ udvisning – substensløs – intet indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en stats-borger fra USA, som blev administrativt udvist med henvisning til subsistensløshed, jf. udlændinge-lovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i august 2023 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han havde opholdt sig siden den forudgående aften. Klageren var i besiddelse af både dansk og udenlandsk valuta svarende til i alt ca. 2.300 danske kroner samt et udløbet kreditkort. Klageren oplyste til politiet, at han ikke kunne skaffe sig yderligere midler, og at han skulle opholde sig i Danmark hos familie frem til oktober 2023. Klagerens familie oplyste til politiet, at de ikke ønskede klagerens besøg. Klageren blev heref-ter anholdt og sigtet, idet han ikke var i besiddelse af de nødvendige midler til sit ophold her i lan-det. Klageren blev ikke meddelt et indrejseforbud under henvisning til, at han virkede diffus og ikke psykisk bevidst omkring situationen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Ved afgørelsen har vi lagt til grund at du er statsborger i USA, at du indrejste den […] august 2023 i Danmark, og at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af fornødne midler til dit ophold.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at man ved ophold her i landet skal være i besiddelse af ca. 500 kr. pr. dag, hvis man skal bo på hotel. Dette svarer til ca. 24.500 kr. frem til den […] oktober 2023, hvor du har oplyst, at du påtænker at udrejse fra Danmark.
Vi har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at du ved anholdelsen var i besiddelse af ca. 2.300 kr. til dit ophold i Danmark, samt at du til politiet har oplyst, at du ikke kan skaffe dig yderligere midler til dit ophold her i landet.
På baggrund af ovenstående har vi lagt til grund, at du ikke er besiddelse af fornødne midler til dit ophold i Danmark.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Det følger dog af udlændingelovens § 32, stk. 3, at der i særlige tilfælde kan undlades at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingestyrelsen har vurderet, at du ikke skal meddeles et indrejseforbud ved denne afgørelse, og du kan derfor indrejse i Danmark igen, når du opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig her i landet. Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at dine samlede omstændigheder gør, at vi ikke giver dig et indrejseforbud.
Hvis du igen opholder dig her i landet uden den fornødne tilladelse, risikerer du at blive udvist med et indrejseforbud på 2 år.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Ud-lændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen ikke har de nød-vendige midler til sit underhold både med hensyn til det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at klageren er statsborger i USA, at klageren ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami-liens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren.
Det forhold, at det af sagens oplysninger fremgår, at klageren brødre og onkel er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med admini-strativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren ikke skal medde-les et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Udlændingenævnet har på baggrund af en konkret og individuel vurdering lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i forbindelse med anholdelsen var i en tilstand af forvir-ring, herunder vildfarelse omkring sin mulighed for at opholde sig hos sin familie i Danmark, og at klageren ikke fandtes at være fuldt bevidst om situationen, hvorfor Udlændingenævnet vurderer, at fastsættelsen af et indrejseforbud vil være uproportionalt i forhold til sagens konkrete omstændig-heder.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra USA med et indrejseforbud til Schengenområdet i et ½ år.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold for at have opholdt sig i Danmark i 296 dage uden den fornødne tilladelse.
Klageren var født og opvokset i USA, hvor hun også var statsborger. Klagerens forældre på henholdsvis 82 og 90 år, var danske statsborgere og bosat i Danmark. Klageren havde endvidere en søster, der boede i Danmark. Klageren havde oplyst, at hun havde været i Danmark for at hjælpe sine forældre med at flytte på plejehjem og sælge deres bolig.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i USA, og at du […] september 2022 indrejste i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da du henvendte dig til Politiet i Kastrup Lufthavn […] oktober 2022.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i USA ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
[Udlændingestyrelsen] har vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end ½ år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i USA, at [klageren] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller etableringen af et privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at hendes forældre bor i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] forældre ikke er en del af den beskyttede familiekreds efter EMRK artikel 8, og at det heller ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældres helbredsmæssige udfordringer betyder, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem hende og forældrene.
For så vidt angår retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, henviser Udlændingenævnet til, at i sager omhandlende udlændinge, udgør ”privatliv” ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af længerevarende lovligt ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Udlændingenævnet har i forhold til vurderingen af privatliv lagt vægt på, at [klagerens] tidligere besøg i Danmark må antages at have været af kortere varighed af maksimalt 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvor [klageren] har opholdt sig visumfrit, at der ikke foreligger oplysninger om, at hun skulle have taget uddannelse eller haft lovlig beskæftigelse eller fritidsaktiviteter i Danmark, og at [klagerens] tilknytning til USA, hvor hun er født og er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] taler dansk og har voksne familiemedlemmer i Danmark, da sagens samlede oplysninger ikke taler herfor.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at [klageren] har etableret et beskyttelsesværdigt familie- eller privatliv i Danmark, jf. EMRK artikel 8, og at [klageren] således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at hun af den grund ikke kan udvises.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 3, kan udlændingemyndighederne i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlade at fastsætte et indrejseforbud. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der bl.a. kan undlades fastsat et indrejseforbud ved akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller hvis overskridelsen af udrejsefristen ikke skyldes forhold hos udlændingen, eller som kan lægges udlændingen til last. Det fremgår desuden af bestemmelsens forarbejder, at muligheden for at undlade at fastsætte et indrejseforbud alene forudsættes anvendt, hvis indrejseforbuddet i sig selv, det vil sige uanset varigheden af indrejseforbuddet, vurderes uproportional.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældre har lidt af en akut opstået sygdom, der har hindret hendes udrejse. Det fremgår derimod af lægens skrivelse af […] maj 2023, at [klagerens] mor igennem længere tid har lidt af kroniske sygdomme, ligesom det af sagens øvrige oplysninger fremgår, at [klagerens] mor har været invalid siden hun var 40 år, at hun var 82 på tidspunktet for [klagerens] anholdelse, at [klagerens] far på dette tidspunkt var 90 år, og at forværrelsen af deres helbred skete gradvist.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har haft et overstay på 296 dage, og at hun til politiet har oplyst, at hun var klar over, at hun burde have søgt om tilladelse til at forlænge til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf lagt vægt på, at [klageren] har været vidende om sit lange overstay, men ikke har rettet henvendelse til de danske udlændingemyndigheder med henblik på at sikre sit lovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke betingelser der er knyttet til indrejse og ophold i Danmark, herunder rettidigt at søge om de fornødne tilladelser.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at det ud fra sagens samlede oplysninger er proportionalt at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingenævnet vurderer dog, ligesom Udlændingestyrelsen, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på ½ år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2, idet der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige- og sociale forhold, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste har været i Danmark mange gange i løbet af sit liv for at besøge sine forældre og sin søster, og at hun ved sit seneste besøg opholdt sig i Danmark for at passe sine forældre, som er ældre og svagelige, samt tage sig af forskellige praktiske anliggender for hendes forældre.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det af lægens skrivelse af […] maj 2023 fremgår, at [klagerens] forældre har været meget syge og indlagt i flere perioder, hvilket har medført et plejebehov, som [klageren] har været meget involveret i.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde – nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 20-12-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde – nedsættelse af indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kina, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 1, og 32, stk. 4, nr. 1
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i december 2022 antruffet i ekspeditionen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), da hun henvendte sig med henblik på at få optaget biometri i forbindelse med ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse. SIRI konstaterede, at ansøgningen blev indgivet for sent. Klageren blev herefter sigtet og anholdt af politiet for ulovligt ophold i Danmark. Klageren erkendte over for politiet, at hun havde arbejdet i Danmark siden 2018, herunder efter udløbet af sin opholdstilladelse, hvorfor klageren yderligere var sigtet for ulovligt arbejde i Danmark. Klageren vedtog den udenretlig bøde på 6.500 kr.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] december 2022 blev sigtet og anholdt af [politiet] for ulovligt arbejde, idet du i perioden fra den […] oktober 2022 til den […] december 2022 har udført arbejde som køkkenmedhjælper, selvom du ikke havde den fornødne arbejdstilladelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt forholdene og vedtaget en udenretlig bøde på 6.500 kr. for forholdene.
Udlændingestyrelsen bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at udvise dig for ulovligt ophold, idet du af SIRI den […] december 2022 har fået pålagt en udrejsefrist den […] december 2022.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at din mand er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af december 2022 vedrørende udvisning af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet for så vidt angår spørgsmålet om udvisning er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at du kontaktede SIRI inden udløbet af din klients ægtefælles opholdstilladelse, og at SIRI i den forbindelse oplyste, at det ikke var nødvendigt for din klient, som medfølgende ægtefælle, særskilt at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse, og at din klients for sent indsendte ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse beror på en misforståelse, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det, modsat det ovenfor fremførte, fremgår af SIRI’s notat af […] oktober [2022], at du samme dato kontaktede Udlændingestyrelsen telefonisk og adspurgte, om din klient selvstændigt skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om din klients ægtefælles forlængelse af hans opholdstilladelse også ville omfatte din klient, og at Udlændingestyrelsen vejledte om, at din klient selvstændigt og inden udløbet af den på det tidspunkt gældende opholdstilladelse skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at hverken du eller din klient har været i kontakt med SIRI før den […] oktober 2022, at din klients ægtefælles opholdstilladelse udløb den […] oktober 2022, og at din klients opholdstilladelse udløb den […] oktober 2022.
Det til støtte for klagen anførte om, at din klient er udvist for ulovligt arbejde efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, selvom Udlændingestyrelsen i samme afgørelse fandt, at der ikke var grundlag for at udvise din klient for ulovligt ophold efter § 25 b, idet din klient af SIRI var meddelt en udrejsefrist, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af […] december 2022 henviser til, at din klient den […] december 2022 var pålagt en udrejsefrist den […] december 2022, hvorfor der på afgørelsestidspunktet den […] december 2022 ikke var grundlag for at udvise på baggrund af ulovligt ophold.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at Udlændingestyrelsen i deres høringssvar af […] november 2023 har oplyst, at din klient på baggrund af den af SIRI udmeldte udrejsefrist må antages at have haft en berettiget forventning om at kunne opholde sig lovligt i Danmark, uagtet din klients forudgående ulovlige ophold.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at din klient over for politiet har erkendt, at hun har arbejdet som køkkenmedhjælper i Danmark i perioden fra den […] oktober 2022 til den […] december 2022, og at hun ikke havde en gyldig opholdstilladelse i denne periode og således arbejdede ulovligt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i deres høringssvar af […] november 2023 har oplyst, at der i forhold til det ulovlige arbejde ikke er tale om en situation, hvor en offentlig myndighed har givet din klient en berettiget forventning om, at hun kunne fortsætte sit arbejde efter udløbet af sin opholds- og arbejdstilladelse den […] oktober 2022.
Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at din klient er statsborger i Kina, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [din klient].
Det er indgået i denne vurdering, at din klient har en ægtefælle i Danmark, og at de ønsker at udøve deres familieliv i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at din klient og din klients ægtefælle ikke ville kunne udøve familielivet i Kina, hvor de begge er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at din klients ægtefælle ikke vil kunne besøge din klient i Kina, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Det forhold, at din klient har opholdt sig lovligt i Danmark som medfølgende familie i 4 år kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det lovlige ophold har været af en kortere varighed, og at opholdstilladelsen har været meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at din klient var 36-37 år gammel, da hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, og at din klients tilknytning til Kina, hvor hun er født og hvor hun er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at din klient ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at udvisningen må antages at virke særlig belastende på hende.
Indrejseforbuddet nedsættes til 1 år
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til afsnittet ovenfor vedrørende EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer dog, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på 1 år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2.
Udlændingenævnet vurderer således, at der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år, idet din klient har haft lovligt ophold i Danmark som medfølgende ægtefælle og har boet sammen med sin herboende ægtefælle i 4 år.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde
Dato: 15-12-2023Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde i Danmark og meddelt et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1. Indrejseforbuddet var gældende i hele Schengenområdet.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i april 2023 antruffet af politiet i forbindelse med politiets kontrol af arbejdskraft i et indkøbscenter. Klageren blev observeret, mens hun lastede en varebil med diverse materialer. Klageren erkendte, at hendes firma var blevet hyret til at designe en messestand i centeret, og at hun havde opholdt sig i Danmark i tre dage for at instruere og vejlede herom. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og vedtog den udenretlige bøde.
Udlændingestyrelsens afgørelse
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] april 2023 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde, idet du ved anholdelsen var i færd med at bære materialer ud i en varebil.
Vi vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har tilknytning til herboende personer, samt at der ikke foreligger særlige helbredsmæssige eller personlige forhold som gør, at en udvisning må antages at virke særlig belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] april 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der fastsættes et indrejseforbud på 2 år, hvis en udlænding udvises efter § 25 a, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for din klient, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at din klient er statsborger i Storbritannien, at hun ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for din klient.
Udlændingenævnet vurderer herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et ind-rejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingenævnet henviser i den sammenhæng til, at lovforarbejderne til bestemmelsen angiver tilfælde, hvor der kan undlades fastsat et indrejseforbud i forhold til en udlænding, der har haft et ulovligt ophold på grund af manglende overholdelse af en udrejsefrist.
Udlændingenævnet har for så vidt angår din henvisning til udlændingelovens § 32, stk. 3, og muligheden for at undlade at fastsætte [et] indrejseforbud, når en udlænding uforvarende har haft et meget kortvarigt ulovligt ophold, lagt vægt på, at din klient ikke har haft et ulovligt ophold i Danmark, men er udvist som følge af ulovligt arbejde.
Det til støtte for klagen anførte om, at der med henvisning til udlændingelovens § 32, stk. 3, bør undlades fastsat et indrejseforbud under henvisning til din klients alder og helbred samt din klients ægtefælles helbred, og at I derfor ønsker at bo i Spanien, kan ikke føre til en anden vurdering.
For så vidt angår oplysningerne om din klients alder og helbredsoplysninger vurderer Udlændingenævnet, at der ikke er tale om forhold af en sådan karakter og et sådant omfang, at der bør undlades fastsat et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indrejseforbuddet er til hinder for, at din klient kan modtage behandling for sin sygdom, herunder i Storbritannien.
For så vidt angår din klients ægtefælles helbredsmæssige forhold og din klients og hendes ægtefælles deraf følgende ønske om at bosætte sig i Spanien, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at din klients ægtefælles helbredsmæssige forhold kræver, at han bosætter sig netop i Spanien, og at det alene er din klient, som kan ledsage ham.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at indrejseforbuddet alene omfatter din klient, og at denne afgørelse derfor ikke er til hinder for, at din klients ægtefælle kan indrejse og opholde sig i Spanien.
Udlændingenævnet skal desuden bemærke, at din klient kan undersøge mulighederne for at få et territorialt begrænset visum til Spanien. I forbindelse med en eventuel ansøgning vil de spanske myndigheder vurdere, om der i din klients sag foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde et visum til Spanien.
Det til støtte for klagen anførte om, at det skal indgå som en formildende omstændighed, at din klient har samarbejdet med politiet, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Det til støtte for klagen anførte om, at der gælder forskellige regler om krav til opholds- og arbejdstilladelse i andre EU- og EØS-lande, herunder Tyskland, Holland, Frankrig og Italien, hvor der ikke er krav om opholds- og arbejdstilladelse i de første 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at din klient derfor ikke var bevidst om, at de danske regler er anderledes, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at gøre sig bekendt med, hvilke regler der gælder i forbindelse med at udføre arbejde i Danmark, herunder hvad der anses for arbejde, samt at være i besiddelse af de fornødne tilladelser, inden arbejdet påbegyndes.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen arbejder her i landet uden fornøden tilladelse. Ligesom Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den danske stats legitime ret til at kontrollere indrejse og ophold i Danmark vejer tungere, end din klients ønske om at tage ophold i Spanien.
Udlændingenævnet vurderer endeligt, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet henviser til, at det af lovbemærkningerne til § 32, stk. 5, nr. 2, bl.a. fremgår, at der allerede i forbindelse med en udvisningsafgørelse efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, skal tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende på baggrund af de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, at der i forbindelse med meddelelse af et indrejseforbud efter stk. 3, ligeledes skal tages stilling til, om der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde, at der ikke bør meddeles et indrejseforbud, og at der den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der er udvises efter § 25 a, stk. 2, end det, der ellers følger af loven.
Det følger videre af bemærkningerne, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, eller at der meddeles et indrejseforbud, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.
På den baggrund og idet der i sagen ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, finder Udlændingenævnet ikke grundlag for at nedsætte varigheden af indrejseforbuddet.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. november 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde– udstationering
Dato: 23-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Indien med opholdstilladelse i Portugal med et indrejseforbud i 2 år til Schengenområdet i medfør af Udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i marts 2023 antruffet af politiet på en arbejdsplads i Danmark. Klageren fremgik desuden på en liste over medarbejdere på arbejdspladsen. Klageren havde opholdstilladelse I Portugal og var ansat i et vikarbureau der. Det var hensigten, at han skulle arbejde i 1 år i Danmark. Klager var ikke i besiddelse af visum og arbejdstilladelse.
Klager blev af Udlændingestyrelsen udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år under henvisning til det ulovligt arbejde og ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingestyrelsens afgørelse
Vi har lagt til grund, at du i den […] marts 2023 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde, idet du i perioden fra […] november 2022 til [...] marts 2023 i en [dansk virksomhed] har udført arbejde som lagerarbejder, selvom du ikke var i besiddelse af den fornødne arbejdstilladelse.
[…]
Vi har på baggrund af det ovenstående og sagens øvrige oplysninger vurderet, at du ikke har arbejdet lovligt i medfør af EU-reglerne om udstationering.
Vi har lagt vægt på, at du har oplyst, at du forud for din udstationering ikke har udført arbejde for den [portugisisk virksomhed] forud for din udsendelse til Danmark. Det er en grundlæggende betingelse for udstationering efter EU-reglerne, at du har udført faktisk og reelt arbejde for den udstationerende virksomhed i dennes hjemland, hvorfor vi på baggrund af ovenstående har vurderet, at du ikke er omfattet af EU-reglerne for udstationering.
Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at for at være omfattet af udstationeringsreglerne, skal der være indgået en aftale mellem virksomheden i det andet EU-land og virksomheden i værtslandet om, at førstnævnte virksomhed leverer en tjenesteydelse til sidstnævnte. En sådan aftale skal angive de nærmere rammer for – og afgrænsning af – tjenesteydelsen, herunder præcisering af tjenesteydelsens omfang og arbejdsmæssige karakter, den tidsmæssige afgrænsning, samt den aftalte betaling for tjenesteydelsen.
Udlændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der til sagen ikke er fremlagt aftale om levering af en tjenesteydelse i Danmark mellem [det portugisiske vikarbureau] og den [danske virksomhed], hvorfor du vurderes ikke at være omfattet af EU-reglerne for udstationering.
Udlændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er indgået en aftale om levering af en tjenesteydelse i Danmark mellem [det portugisiske vikarbureau] og den [danske virksomhed] om, at [det portugisiske vikarbureau] over en fastsat, tidsbegrænset periode og mod en aftalt økonomisk modydelse skal udføre en afgrænset og nærmere defineret arbejdsopgave for den [danske virksomhed]
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt forholdene og modtaget en udenretlig bøde på 11.000 kr. for forholdet samt for nedenstående forhold.
Idet du efter det oplyste ikke kan antages at være omfattet af EU-reglerne for fri bevægelighed af tjenesteydelser og af EU-Domstolens praksis vedrørende arbejdstagere, der er udstationeret af en virksomhed etableret i en medlemsstat, og som leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstats, vurderer [Udlændingestyrelsen] således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Indien ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladele hertil i henhold til de nationale regler.
[…]
Vi har lagt til grund, at du er statsborger i Indien, at du har opholdstilladelse i Portugal, og at du den […] november 2022 indrejste i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
[…]
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Vi finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet vurderer, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse [...] marts 2023.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i en længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] […] marts 2023 blev antruffet af […] politi […], at [klageren] ikke over for […] politi kunne fremvise en gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark, og at [klageren] derfor blev anholdt og siget af […] politi for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] over for […] politi erkendte, at [klageren] havde udført arbejde i Danmark, og at [klageren] vedtog en udenretlig bøde på 11.000 kr. for forholdet.
Det til støtte for klagen anført, at [klageren]er omfattet af udstationeringsreglerne, og derfor ikke skal have en dansk arbejdstilladelse, idet der bl.a. er henvist EU-opholdsbekendtgørelsen og EU-Domstolens praksis, herunder Essent Energie Productie dommen og Danieli og C.Officine Maccaniche Spa Dommen.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, at det ikke kan lægges til grund, at [klageren]er omfattet af reglerne om udstationering, hvorefter en virksomhed i en anden medlemsstat har ret til at udstationere sin ansatte – uanset nationalitet - i en anden medlemsstat i forbindelse med leveringen af en tjenesteydelse, og hvor tjenesteydelsen har form af en afgrænset arbejdsopgave, som udføres i en tidsbegrænset periode mod en for forhånd aftalt økonomisk modydelse.
Udlændingenævnet skal indledningsvist henvise til, at det følger af EU-Domstolens praksis, at virksomhed, der består i mod vederlag at stille arbejdskraft, der forbliver ansat hos virksomheden, til rådighed, uden at der indgås en arbejdskontrakt med aftageren, udgør en erhvervsmæssig virksomhed, der skal betragtes som en tjenesteydelse omfattet af TEUF artikel 57, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til bl.a. C-91/13, Essent Energie Productie, præmis 37. Tilrådighedsstillelse af arbejdskraft udgør således en tjenesteydelse i EU-rettens forstand, og der kan derfor ikke alene med henvisning til det modsatte meddeles afslag på udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret. Udlændingenævnet har således lagt til grund, at [EU-virksomheden] er at anse for tjenesteyder i henhold til TEUF artikel 56, og at tjenesteydelsen består af tilrådighedsstillelse af arbejdskraft.
Det følger imidlertid også af EU-Domstolens praksis, at selv om tilrådighedsstillelse af arbejdskraft er en tjenesteydelse i henhold til TEUF artikel 57, stk. 1, kan der alligevel efter omstændighederne stilles krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens regler. I retspraksis sondrer EU-Domstolen mellem udstationering, hvor tilrådighedsstillelsen af arbejdskraft udgør selve tjenesteydelsen og udstationering med henblik på levering af en tjenesteydelse, hvor tilrådighedsstillelsen af arbejdskraften alene udgør et accessorium til tjenesteydelsen.
Ved vurderingen af, om der kan stilles krav om arbejdstilladelse ved tilrådighedsstillelse af arbejdskraft, følger det også af EU-Domstolens praksis bl.a., at der skal tages hensyn til på den ene side beskyttelsen af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i TEUF artikel 56 og på den anden side medlemsstaternes ret til at kontrollere, at der ikke sker forstyrrelser på arbejdsmarkedet, og at virksomheder ikke benytter sig af den frie udveksling af tjenesteydelser med et andet formål end at udføre den pågældende ydelse, f.eks. med henblik på at bringe arbejdstagere ind på medlemsstatens arbejdsmarked. Se f.eks. sag C-445/03, Kommissionen mod Luxembourg, præmis 39 og sag C-91/13, Essent Energie Productie, præmis 38.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det af [kontrakt] af […] oktober 2022 samt [kontrakt] af […] november 2022, mellem [EU-virksomhed] og [klageren] følger, at [klageren] fra […] november 2022 til […] november 2023 udstationeres til [dansk virksomhed], og at det er [dansk virksomhed], der har den fulde instruktions- og ledelsesbeføjelse.
På den baggrund finder Udlændingenævnet, at der over for [klageren] med rette kan stilles krav om arbejdstilladelse.
Det forhold, at [klageren] har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Portugal, kan ikke føre til en anden vurdering, da denne ikke giver ret til at arbejde i Danmark
Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 25 b, stk. 1, jf. § 32, stk. 4, 5. pkt., var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] marts 2023.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] med en opholdstilladelse i Portugal kan opholde sig visumfrit i Danmark og Schengenområdet i 90 dage i en 180-dages periode jf. udlændingelovens § 3, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] i […] marts 2023 af […] politiet blev sigtet og anholdt, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3, da [klageren] har opholdt sig her i landet uden fornøden tilladelse, idet [klageren] havde opholdt sig i Schengenområdet i 137 dage i en 180-dages periode, fra den […] november 2022 indtil den […] marts 2023, hvilket svarer til et overstay på 47 dage.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] under afhøringen har erkendt at have opholdt [sig] ulovligt i Danmark, og at [klageren] har vedtaget en udenretlig bøde herfor.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Indien og har opholdstilladelse i Portugal, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. november 2023 – administrativ udvisning – subsistensløs
Dato: 13-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Eritrea, som blev administrativt udvist med henvisning til subsistensløshed og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i juli 2023 antruffet af politiet i forbindelse med en anmeldelse om, at klageren havde
chikaneret personer i området. Klageren var i besiddelse af 105,50 danske kroner samt 1 dollar. Klageren oplyste til politiet, at han ikke på lovlig vis kunne fremskaffe yderligere midler til sit ophold i Danmark. Klageren blev herefter anholdt og sigtet, idet han ikke var i besiddelse af de nødvendige midler til sit ophold her i landet.
I august 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har [Udlændingestyrelsen] lagt til grund, at du er statsborger i Eritrea, og at du senest indrejste i Danmark [i juli 2023].
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen var i besiddelse af 105,50 danske kroner og 1 dollar.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at man ved ophold i Danmark skal være i besiddelse af cirka 500 kroner pr. dag, hvis man skal bo på hotel eller vandrehjem her i landet. Hvis man skal bo privat, skal man være i besiddelse af mindre beløb.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at du har oplyst til politiet, at du ikke på lovlig vis kunne skaffe dig yderligere midler til dit ophold her i landet, samt at du ikke lovligt kan arbejde i Danmark og ikke var i besiddelse af en hjemrejsebillet.
[Udlændingestyrelsen] har yderligere lagt vægt på, at du ikke har oplyst, at du har til hensigt at rejse hjem.
[Udlændingestyrelsen] vurderer herefter, at du ikke er i besiddelse af de nødvendige midler til dit ophold her i landet.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
[Udlændingestyrelsen] har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har et arbejde i Danmark, samt at du bor på gaden.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [august 2023] af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at du er statsborger i Eritrea og har opholdstilladelse i [Schengenland], at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. oktober 2023 – administrativ udvisning med indrejseforbud i 2 år – ulovligt arbejde
Dato: 23-10-2023Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Haiti, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 1, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i juni 2023 antruffet af politiet i forbindelse med afholdelse af en gadefest, idet klageren havde indrettet en plads med malerudstyr, hvor han malede ansigter på forbipasserende personer og tog betaling herfor. Klageren forklarede, at han var blevet inviteret til Danmark af en bekendt for at arbejde som kunstner under gadefesten. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og vedtog den udenretlige bøde på 3.000 kr.
I juni 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 1, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Haiti, og at du [i maj 2023] indrejste i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen endvidere lagt til grund, at du [i juni 2023] blev sigtet og anholdt af [politiet] for ulovligt arbejde, idet du ved anholdelsen var i færd med at udføre arbejde som ansigtsmaler til [en gadefest], selvom du ikke var i besiddelse af [den] fornødne tilladelse.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du har erkendt forholdet og vedtaget en uden-retlig bøde på 3.000 kr. herfor.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Haiti ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Det forhold, at du oplyser, at du og [person] ikke har aftalt løn og at du endnu ikke har fået udbetalt løn for det udførte arbejde, kan, henset til ovenstående, ikke føre til, at du ikke udvises, idet det er en aktivitets faktiske karakter og ikke alene det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om (ulovligt) arbejde.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [juni 2023] af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at du [i juni 2023] hverken arbejdede som ansat eller som frivillig, men at der derimod var tale om en venlig gestus som tak for invitationen til [gadefesten], kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at politiet observerede dig, mens du sad ved en bænk med malergrej foran dig, at du henvendte dig til forbipasserende personer, hvorefter du malede en person i ansigtet og modtog betaling herfor.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal være i besiddelse af en gyldig arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse i Danmark, og at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke f.eks. det forhold, at der er tale om en vennetjeneste, eller om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at gøre sig bekendt med, hvilke regler der gælder i forbindelse med at udføre arbejde i Danmark, herunder hvad der anses for arbejde.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at du er statsborger i Haiti, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at du har en verserende sag vedrørende ansøgning om arbejdstilladelse i [Schengenland], hvorfor det har store negative konsekvenser for dig at have et indrejseforbud i Schengenområdet, kan på bagrund af overstående derfor ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet skal bemærke, at du kan ansøge de relevante myndigheder om et territorialt begrænset visum til de lande, du ønsker at indrejse i. De relevante myndigheder vil vurdere, om der i din sag foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde et visum til de pågældende lande.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2023 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud 5 år
Dato: 02-06-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2023 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold –Indrejseforbud i 5 år
Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Montenegro med indrejseforbud til Schengenområdet i 5 år, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 1 og § 32, stk. 4, 3. pkt.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren var udvist af Sverige og indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenområdet i perioden fra august 2021 til august 2024. Klageren blev antruffet af politiet i Danmark i september 2021, idet han var blevet afvist ved grænsen til Sverige, og blev herefter anholdt og sigtet af politiet for at have opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2.
Klagerens ægtefælle, som han ventede barn med, opholdt sig i Sverige. Klageren havde endvidere 3 børn med en tidligere ægtefælle, som også opholdt sig i Sverige.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du indrejste i Danmark […] september 2021.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du er indrejst og opholder dig ulovligt i Danmark, idet du af Sverige er indberettet som uønsket i Schengenområdet ved at have opholdt dig ulovligt i landet.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det forhold, at du har familiemedlemmer, der er bosiddende i Sverige, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udvisning efter udlændingelovens § 25 b, medfører normalt et indrejseforbud i 2 år efter udlændingelovens § 32, stk. 4, 5. pkt. Idet du også udvises for at indrejse i Danmark, selvom du er indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene, udvises du samlet med et indrejseforbud i 5 år efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 3.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] september 2021. Begrundelsen er den samme, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] alene var på gennemrejse i Danmark på vej til Sverige, og at han blev stoppet ved den svenske grænse og afvist af svensk politi, kan ikke føre til, at han ikke kan udvises af Danmark med indrejseforbud til hele Schengen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] [..] september 2021 blev antruffet af politiet i Danmark uden opholdstilladelse eller visum, og at han som statsborger i Montenegro ikke må opholde sig i Danmark uden fornøden tilladelse. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at [klageren] i forvejen var indberettet af Sverige som uønsket i Schengenområdet gældende indtil august 2024.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] er gift med en EU-borger, venter barn, og at han heraf har afledt ret til at kunne blive i Danmark, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af sagen fremgår, at klagerens ægtefælle bor i Sverige, at det er en grundlæggende betingelse for evt. opholdsret i Danmark, at ens ægtefælle og barn har fast lovligt ophold i Danmark, og at Danmark derfor ikke er nærmest til at beskytte et evt. familieliv.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til, at det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] ægtefælle og barn ikke ville kunne indrejse i Montenegro, hvor [klageren] er statsborger, for at udøve familielivet der.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af udlændingelovens § 26, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Montenegro, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 5 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet