EU
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19.12.2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Familieliv - Ej opbygget eller konsolideret familieliv
Dato: 19-12-2024Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en 20-årig statsborger fra Zambia, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var var barn af den danske statsborgers (hovedpersonens) ægtefælle, indrejste i Danmark i januar 2024 og indgav ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen. Barnet var 20 år på ansøgningstidspunktet. Forud for indrejsen i Danmark havde ansøgeren opholdt sig i Sverige i 5 uger sammen med hovedperson og sin mor, indtil de i januar 2024 rejste sammen til Danmark. Hovedpersonen og ansøgerens mor havde forud for indrejsen været bosat i Sverige i 3½ måned, og inden da havde de boet i Danmark i 4 år. Det var oplyst, at ansøgeren først tilsluttede sig hovedpersonen og sin mor i Sverige i december 2023, fordi ansøgeren skulle færdiggøre sin uddannelse i hjemlandet, men at hovedperson og ansøgerens mor i denne periode havde forsørget ansøgeren.
I april 2024 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og hovedpersonen ikke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] april 2024. [ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] har etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige og dér har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne, samt at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, som barn af [hovedpersonens] ægtefælle, [..].
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [hovedpersonen] udnyttede sin ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at [ansøgerens] ophold i Sverige har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har kunnet opbygge eller konsolidere et fælles familieliv dér, og således fortsætte det pågældende familieliv efter [hovedpersonens] tilbagevenden til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i løbet af den periode på 3½ måneder, hvor [hovedpersonen] var bosat i Sverige, hovedsageligt opholdt sig i Zambia, idet [ansøgeren] alene opholdt sig i Sverige i 5 uger, fra den [..] december 2023 til og med den [..] januar 2024, og at [ansøgeren] indrejste i Sverige kort tid før, at [hovedpersonen] vendte tilbage til Danmark.
Udlændingenævnet finder herefter, at varigheden og omfanget af [ansøgerens] ophold i Sverige har haft karakter af et besøgsophold, hvilket taler imod, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i Sverige har haft et familieliv af en sådan varighed og intensitet, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem dem.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.
Ved vurderingen af karakteren af familielivet i Sverige, har Udlændingenævnet inddraget det anførte om [ansøgeren], [ansøgerens mor] og [hovedpersonens] familieliv forud for [ansøgerens] indrejse i Sverige, herunder den indsendte dokumentation for [ansøgerens] forsørgelse, for kontakten mellem [ansøgeren], [ansøgerens mor] og [hovedpersonen], og for [ansøgerens mors] rejse til Zambia i 2022.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at det forhold, at [ansøgeren] i de seneste 4 år forud for sin indrejse i Sverige havde sin faste bopæl og sine øvrige livsforhold, herunder sin skolegang, hos sin moster i Zambia, samt at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i denne periode alene har haft telefonisk kontakt, taler imod, at relationen mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] havde en sådan karakter, at de ved [ansøgerens] indrejse i Sverige videreførte et allerede etableret fast familieliv.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] var forhindret i at tilslutte sig [ansøgerens mor] og [hovedpersonen] tidligere som følge af Covid-19, og fordi [ansøgeren] skulle færdiggøre sin skolegang, da der ikke er tale om omstændigheder, som kan medføre, at der i Sverige er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].
For så vidt angår det forhold, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark sammen med [ansøgerens mor] og [hovedpersonen] siden den [..] januar 2024, kan dette heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser herved til, at det er en betingelse, at det etablerede familieliv er til stede på tidspunktet for den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark, idet det alene er fortsættelsen af et familieliv, der opbygges eller konsolideres under den danske statsborgers udøvelse af rettigheder i værtsmedlemsstaten, der er omfattet af den sekundære ret til fri bevægelighed.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2.12.2024 – EU - Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 02-12-2024Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i august 2023 for at tage ophold sammen med hovedpersonen, som var unionsborger og havde opholdsret som arbejdstager. Parret oplyste, at de var blevet gift i Ghana i 2006, og at de efterfølgende havde boet sammen i Spanien fra 2006 til 2019 og i Storbritannien fra 2019 til juli 2023. Som dokumentation var indsendt bl.a. bopælsattester, nogle få regninger og en række udaterede billeder.
SIRI fandt indledningsvis, at ægteskabet ikke kunne lægges til grund, fordi der ikke var fremlagt en original vielsesattest. Efter fast praksis vurderede SIRI derefter, om parret i stedet opfyldte betingelserne som faste samlevende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. SIRI meddelte imidlertid afslag med henvisning til, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen og lagde særligt vægt på den manglende dokumentation for parrets samliv i Storbritannien forud for unionsborgerens indrejse i Danmark. Nævnet bemærkede også, at det forhold, at ansøgeren indrejste i Danmark næsten 5 måneder efter unionsborgeren, ikke talte for, at de havde haft et fælles samliv forud for indrejsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] marts 2024.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2, som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet er herefter kommet til samme resultat som SIRI og finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, fordi hun hverken er omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsen som ægtefælle eller fast samlevende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 2, nr. 2.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1
Udlændingenævnet finder, at det ikke kan anses for dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har indgået et retsgyldigt ægteskab i Ghana den […] januar 2006, idet der ikke til hverken SIRI eller Udlændingenævnet er blevet fremsendt en original vielsesattest fra Ghana.
Den omstændighed, at der er indsendt en vidneerklæring af december 2010 fra [ansøgerens] og [hovedpersonens] fædre, og at der til støtte for klagen er indsendt en udskrift fra det spanske civilregister og en engelsksproget oversættelse heraf, hvoraf det fremgår bl.a., at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev gift den […] januar 2006 i Ghana, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vidneerklæringen og udskriften fra det spanske civilregister ikke kan træde i stedet for [ansøgeren] og [hovedpersonens] originale vielsesattest i vurderingen af, om [ansøgeren] kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, som ægtefælle til [hovedpersonen].
Udlændingenævnet skal også bemærke, at uanset om [ansøgeren] og [hovedpersonens] ægteskab er blevet anerkendt og registreret i Spanien, medfører dette ikke, at de danske udlændingemyndigheder skal lægge dokumentationen fra det spanske civilregister uprøvet til grund. Det tilkommer således de danske udlændingemyndigheder at foretage en selvstændig vurdering af, om et ægteskab indgået i udlandet kan anerkendes ved en ansøgning om opholdsret i Danmark.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2
Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke kan anses for behørigt dokumenteret, at der mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] består en sådan varig tilknytning, at hun kan anses for hans faste samlever, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at der er fremlagt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] indgik ægteskab i 2006, at [ansøgeren] i sin ansøgning har oplyst, at hun og [hovedpersonen] har boet sammen i Ghana fra januar 2006 til marts 2006, i Spanien fra juni 2006 til september 2019, i Storbritannien fra september 2019 til og med juli 2023 og i Danmark fra august 2023. Endvidere er vidneerklæringen fra parrets fædre indgået i vurderingen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for behørigt dokumentet, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været samlevende i de anførte perioder, idet der på trods af SIRI’s anmodning af […] februar 2024 er indsendt meget begrænset dokumentation herfor. Udlændingenævnet har særligt lagt vægt på den manglende dokumentation for parrets fælles samliv i Storbritannien, hvor de efter det oplyste har boet sammen i næsten 5 år forud for [hovedpersonen]s indrejse i Danmark i august 2023.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, at der som dokumentation for opholdet i Storbritannien er fremsendt kopi af [ansøgerens] britiske opholdskort udstedt den […] november 2019, en ”Council tax bill” af […] september 2019 vedrørende perioden fra den […] april 2019 til den […] marts 2020 stilet til [hovedpersonen] på [britisk adresse], brev af februar 2020 fra [britisk elselskab] vedrørende ændringer i elpriser stilet til [hovedpersonen] og [ansøgeren] på [britisk adresse], og [ansøgeren]s bankudskrift for perioden fra den […] maj 2023 til den […] juli 2023 hvoraf fremgår, at hun er bosiddende på [britisk adresse].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i dansk praksis i almindelighed antages, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed, og at ovenstående 4 dokumenter således ikke på behørig vis dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft samliv på fælles bopæl i Storbritannien i en sådan længerevarende periode. Udlændingenævnet henviser herved særligt til, at der som dokumentation for samlivet efter den 1. april 2020 alene er fremlagt [ansøgerens] 2½ måneds-bankudskrift fra midten af 2023.
Den omstændighed, at der til sagen er indsendt en række billeder af [ansøgeren] og [hovedpersonen], kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet billederne generelt fremstår udaterede og således hverken for sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige dokumentation sandsynliggør, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft samliv på fælles bopæl i Storbritannien i en sådan længerevarende periode eller i øvrigt har etableret den fornødne varige tilknytning.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at der til SIRI er indsendt en calatansk affattet Certificat De Convivencia, dateret til den […] august 2017, hvoraf fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] bor sammen på [spansk adresse], og at denne adresse også fremgår af [hovedpersonens] spanske id-kort udstedt den […] maj 2018 og af [ansøgerens] spanske opholdskort, og at de spanske myndigheder har registreret parret som ægtefæller.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der alene er tale om registreringer, som ikke i sig selv udgør dokumentation for, at parret har boet sammen i 13 år i Spanien, og at SIRI og Udlændingenævnet som udlændingemyndigheder ikke er hindret i at foretage en konkret og individuel vurdering af den til sagen indsendte dokumentation.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet sammen i Spanien frem til september 2019, er der fortsat ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation vedrørende det oplyste samliv i Storbritannien fra september 2019 frem til [hovedpersonens] indrejse i august 2023. Hertil kommer, at [ansøgeren] først indrejste i Danmark den […] december 2023 – næsten 5 måneder efter [hovedpersonens] indrejse den 3. august 2023 – hvilket ikke taler for, at parret havde et fælles samliv forud for hendes indrejse.
Det er afslutningsvist Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er fremsendt dokumentation for parrets samliv i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse endvidere, at uanset om det lægges til grund, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har været samlevende i Danmark siden [ansøgerens] indrejse den […] december 2023, så har samlivet haft en sådan kort varighed, at samlivet ikke alene kan anses for at udgøre behørig dokumentation for, at der mellem dem består en sådan varig tilknytning, at de kan anses for faste samlevende i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.
Udlændingenævnet har herved endvidere afslutningsvist lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] efter det oplyste har kendt hinanden og har boet sammen siden i hvert fald januar 2006, og at der på trods heraf ikke i øvrigt er oplyst om sådanne forhold eller indsendt dokumentation, der godtgør, at de har forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det kan sidestilles med et ægteskabeligt forhold.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at [ansøgeren] senest ved SIRI’s afgørelse blev bekendt med, at dokumentation for ægteskabslige dispositioner kunne indgå i vurderingen af, om der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
EU/2024/108 -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. oktober 2024 – EU - sekundær bevægelighed – betingelser ej opfyldt – familieliv afbrudt
Dato: 17-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var statsborger i Storbritannien og gift med en dansk statsborger, indgav i april 2023 ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger. Ansøgeren og den danske statsborger oplyste at have opholdt sig sammen i Storbritannien fra april 2014 til juli 2018, hvor den danske statsborger vendte tilbage til Danmark. Ansøgeren indrejste ikke i Danmark sammen med den danske statsborger i juli 2018 og begrundede dette med, at ansøgeren havde sine myndige børn og forældre i Storbritannien, at ansøgerens søn var hjemmeboende, at ansøgeren fik lagtidsgener efter at have haft Covid-19 og skulle afvikle sin virksomhed og sælge fast ejendom. Det var endvidere oplyst, og at ansøgeren og den danske statsborger i den mellemliggende periode fra juli 2018 til indgivelsen af ansøgningen i april 2023 havde besøgt hinanden i både Danmark og Storbritannien, havde været på flere rejser sammen og holdt kontakten ved telefonopkald og beskeder. De havde endvidere købt fælles ejendom og lavet testamenter, hvori de hver især tilgodeså hinanden.
I april 2024 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers etablerede familieliv var afbrudt.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”På baggrund af Udlændingenævnets omgørelse af den […] marts 2024, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagt til grund, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien, og dér opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i perioden frem til den […] juli 2018.
Det er videre lagt til grund at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil din ægtefælles tilbagevenden til Danmark.
Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle efter EU-reglerne.
Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 4 år og 9 måneder fra, at din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indgav ansøgning om familiesammenføring i Danmark.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du har oplyst, at årsagen til, at du ikke flyttede til Danmark i naturlig forlængelse af din ægtefælles tilbagevenden var, at din søn boede hjemme ved dig, mens han studerede.
Det skal hertil bemærkes, at det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde eller en uddannelse, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark.
Vi finder dog, at det ikke har været tilfældet i denne sag. Vi vurderer således, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien. Vi har i den anledning tillagt det betydning, at din søn på daværende tidspunkt var voksen, og der derved er en formodning for, at han ikke har været afhængig af din tilstedeværelse i Storbritannien.
Vi har ligeledes tillagt det betydning, at din søn i øvrigt færdiggjorde sit studie i 2019 og fik egen bolig i 2022, og at du på trods heraf, ventede yderligere næsten et år med at indgive ansøgning om familiesammenføring.
Vi vurderer derfor, at du frivilligt forlængede dit ophold, efter din søn færdiggjorde sit studie og flyttede hjemmefra. Efter vores opfattelse taler den omstændighed meget imod, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hans indrejse i Danmark.
Dine oplysninger om, at du gerne ville deltage i planlægningen af din datters bryllup, at du er meget tæt med din familie i Storbritannien samt at Covid-19 påvirkede dine planer om at flytte til Danmark, kan heller ikke føre til anden vurdering. Det er herved vores vurdering, at der ikke er tale om årsager, der kan begrunde varigheden af den tidsmæssige forskel mellem din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden i et ikke ubetydeligt omgang, at I også har deltaget sammen i forskellige familiearrangementer, og at I har haft en del fælles rejser, bl.a. til jeres fælles sommerbolig i Frankrig. Det samme gælder oplysningerne om de perioder, hvor I har opholdt jer sammen i længere perioder i Storbritannien bl.a. på grund din ægtefælles ulykke i 2019, nedlukningen under Covid-19 samt din skulderoperation i 2022.
Det skyldes igen, at når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med varigheden af den tidsmæssige forskel din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning, sammenholdt med årsagen til, at du ventede med at indgive ansøgning, ikke understøtter, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hans tilbagevenden i Danmark.
Da det familieliv, du og din ægtefælle udøvede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.
Vi kan derfor ikke meddele dig opholdsret efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2024 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under hans ophold dér, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.EU_
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra juli 2018 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] ansøgning om opholdsret i Danmark den […] april 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."
Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.
EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.
Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgerens] ansøgning om afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 4 år og 9 måneder, der forløb mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] ansøgning.
Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i henholdsvis Storbritannien og Danmark i perioden efter [den danske statsborgers] indrejse i juli 2018, samt ved fælles ferier i Frankrig, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for juli 2018.
Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at [ansøgerens] børn og forældre var bosiddende i Storbritannien, at [ansøgerens] søn var hjemmeboende indtil 2022, at [ansøgeren] fik Corona-virus i oktober 2022, at [ansøgeren] i december 2022 blev diagnosticeret med langtidsgener, som [ansøgeren] modtog behandling for indtil april 2023, og at [ansøgeren] endvidere brugte 6 måneder på at afvikle [sin] virksomhed.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om, at [ansøgeren] påbegyndte afvikling af [sin virksomhed efter april 2022 og at [ansøgerens] ejendom blev sat til salg i april 2024, hvilket var mere end henholdsvis 3 år og 9 måneder og 4 år og 9 måneder efter [den danske statsborgers] udrejse, og at der således ikke er oplysninger, der understøtter en antagelse om, at [ansøgeren] havde til hensigt at slutte [sig] til ham i Danmark i umiddelbar forlængelse af hans indrejse.
Det ændrer endvidere ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det alene er perioden efter den 31. januar 2020, hvor Brexit trådte i kraft, som skal indgå i vurderingen, fordi [ansøgeren] forud herfor kunne indrejse i Danmark uden begrænsninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet ved nærværende afgørelse har foretaget en vurdering af, om [ansøgeren] har en afledt ret til ophold som følge af [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien frem til juli 2018, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, herunder om det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] førte i Storbritannien kan anses for afbrudt som følge af, at [ansøgeren] ikke indrejste i naturlig forlængelse. Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU og de heraf følgende eventuelle indrejse- og opholdsbegrænsninger for britiske statsborgere indgår derfor ikke indgår i vurderingen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27.9.2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 27-09-2024Udlændingenævnet omgjorde i september 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Colombia, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Colombia, indrejste i august 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Sverige siden november 2021, og at de nu boede sammen i Danmark. Til SIRI blev fremlagt bl.a. fælles lejekontrakt og bopælsregistreringer fra Sverige, enkelte regninger adresseret til parret på adressen i Sverige samt dokumentation for en fælles forsikring i Sverige. Der var også fremlagt en fælles dansk lejekontrakt og dokumentation for oprettelsen af en fælles bankkonto i Danmark. SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.
Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. huslejeopkrævninger og elregninger for lejemålet i Sverige, bankudskrifter fra parrets danske bankkonto samt dokumentation for parrets fælles rejser i form af billeder og flybilletter.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at du ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, som familiemedlem til en EU-statsborger under henvisning til, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] november 2023.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] havde etableret et fast samlivsforhold i Sverige forud for jeres indrejse i Danmark og efterfølgende i Danmark, og at I har påtaget jer en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation i form af jeres lejekontrakter fra Sverige i perioden fra den […] november 2021 til den […] november 2023 vedrørende et lejemål beliggende på [svensk adresse], samt personbeviser fra Skatteverket hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] begge var tilmeldt på adressen [svensk adresse].
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for Invoice regninger fra Qasa adresseret til [hovedpersonen], hvoraf fremgår huslejeopkrævninger for lejemålet beliggende på [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for fakturering for Elnet adresseret til dig, hvoraf fremgår opkrævning for el-forbrug på lejemålet beliggende på adressen [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen er indsendt udskrift fra Skatteverket, hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] fraflytter Sverige til adressen [dansk adresse 1] pr. […] august 2023, at der til sagen er indsendt udskrift af adresseændring fra [kommune], dateret til den […] oktober 2023, hvoraf fremgår at du og [hovedpersonen] er flyttet fra [dansk adresse 1] til [dansk adresse 2], med virkning fra den […] november 2023, og at ovenfornævnte oplysninger i øvrigt ses bekræftet ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af lejekontrakt vedrørende en lejlighed beliggende på [dansk adresse 2]. med påbegyndt lejemål den […] november 2023 og med betaling for husleje pr. måned/kvartal på […] kr., at både du og [hovedpersonen] har underskrevet lejekontrakten, samt at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at danske myndigheder har korresponderet med jer på henholdsvis [dansk adresse 1] og [dansk adresse 2] i de perioder, hvor I efter det oplyste har haft adresse der.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for bestilling af bankkonto hos [dansk bank], at det fremgår heraf, at bankkontoen tilhører både dig og [hovedpersonen], og at der til sagen er indsendt bankudskrifter fra kontoen i perioden fra den […] september 2023 til den […] januar 2024, hvoraf fremgår bl.a. betaling for husleje på […] kr. den […] og […] december 2023, samt at det fremgår, at såvel du som [hovedpersonen] har indbetalt til kontoen.
Udlændingenævnet har slutteligt videre lagt vægt, at der til sagen er indsendt diverse udaterede billeder af dig og [hovedpersonen] fra jeres fælles rejser, og at der til sagen er indsendt udskrift af diverse flybilletter mv. for jeres rejser til henholdsvis [6 forskellige lokationer] i perioden fra den […] december 2021 til den […] januar 2024.
På baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en tilstrækkelig dokumenteret varig tilknytning mellem dig og [hovedpersonen], at du kan anses for at være fast samlever i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser er opfyldt for at meddele dig opholdsret som familiemedlem til [hovedpersonen] er opfyldt.”
EU/2024/106 -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – arbejdstager – betingelser ej opfyldt
Dato: 20-09-2024Ansøgeren søgte i april 2024 om registreringsbevis efter EU-reglerne som arbejdstager. Af ansøgningen fremgik bl.a. at ansøgeren i Danmark var ansat på hos et hotel (herefter ”hotel A”), og der var i den forbindelse vedlagt ansættelseskontrakt og arbejdsgivererklæring fra hotel A. Ansættelseskontrakten manglede specifikation af ansøgerens ugentlige arbejdstid og arbejdsgivererklæringen manglende en opstartsdato, hvorfor SIRI i maj 2024 anmodede om at modtage en udfyldt arbejdsgivererklæring. SIRI modtog ikke efterfølgende yderligere dokumentation til sagen.
Ved opslag i eIndkomst fremgik der for maj 2024 en lønindberetning på cirka 15.000 kr. for i alt 191 timers arbejde, hvilket svarede til cirka 76 kr. i timen. SIRI vurderede, at lønnen var for lav til, at denne kunne betragtes som mere end et marginalt supplement, og at ansøgerens ansættelse ikke kunne anses for faktisk og reel. På den baggrund meddelte SIRI afslag på opholdsret som arbejdstager, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Ansøgeren påklagede i juni 2024 SIRI’s afgørelse til Udlændingenævnet. Med klagen var det oplyst, at ansøgerens ansættelse hos hotel A var inklusiv kost og logi, og at ansøgeren desuden havde fået yderligere et job på et andet hotel (herefter ”hotel B”). Som dokumentation var indsendt ansøgerens ansættelseskontrakter med henholdsvis hotel A og hotel B.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2024. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke kan anses som arbejdstager i EU-rettens forstand, idet [ansøgeren] ikke har sandsynliggjort, at [ansøgerens] beskæftigelse hos [hotel A] var af reel og faktisk karakter.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] ansættelseskontrakt for [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A] samt den til sagen indsendte arbejdsgivererklæring, at [ansøgeren] er fastansat med et ugentligt arbejdstid på 37 timer, svarende til månedligt 147 timer, at [ansøgeren] har en månedlig løn på 8.000 kr., at der ikke er aftalt ferie med løn, at [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst, og der ikke er aftalt særlige bestemmelser/aftaler mellem [ansøgeren] og [hotel A].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomstregisteret at [ansøgeren] i perioden fra maj til august har arbejdet mellem 143-204 timer hos [hotel A] med en timeløn på mellem 55-89 kr. svarende til en månedlig løn på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, i modsætning til SIRI, at en månedlig lønindkomst på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr. har et sådan størrelsesmæssigt omfang, at der som udgangspunkt ikke er tale om et rent marginalt supplement.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A], herunder særlig den aftalte og registrerede aflønning sammenholdt med omfanget af [ansøgerens] arbejdsaktivitet, ikke kan anses for at have en sådan karakter, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] timeløn ikke kan anses for at være af sædvanlig karakter, da det fremgår af hoteloverenskomsten 2023-2025 indgået mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, at timelønnen for medhjælpere over 18 år pr. den 1. marts 2024 er 141,24 kr.
[Ansøgerens] timeløn sammenholdt med det faktum, at [ansøgeren] er fastansat og har et månedligt timeantal på mellem 143-204 timer hos [hotel A], hvilket svarer til en fuldtidsansættelse, finder Udlændingenævnet taler imod, at [ansøgerens] beskæftigelse er reel og faktisk, da [ansøgerens] timeløn er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det på baggrund af [ansøgerens] ansættelsesaftale må lægges til grund, at [ansøgerens] ansættelse hos [hotel A] ikke omfatter f.eks. ferie med løn og i øvrigt ikke er indgået på overenskomstmæssige vilkår, idet [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst.
Udlændingenævnet finder, at dette er forhold, der sammenholdt med oplysningerne om [ansøgerens] timeløn, som er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type, taler imod, at der er tale om sådan reel og faktisk beskæftigelse, at der kan meddeles en opholdsret som arbejdstager på denne baggrund, jf. også EU-domstolens afgørelse i C-14/09 Genc, præmis 27 hvoraf følger, at der i vurderingen af, om person kan anses for arbejdstager skal tages hensyn, ikke blot til arbejdstidens omfang og vederlagets størrelse, men også til retten til betalt ferie, til løn under sygdom, og at ansættelsesaftalen er omfattet af den til enhver tid gældende kollektive overenskomst. Der henvises herudover til retsregels afsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker diskrimination eller udnyttelse af arbejdskraften, når der ansættes udenlandsk arbejdskraft, herunder sikre ligebehandling i henhold til national ret, praksis og kollektive overenskomster i forhold til den pågældende medlemsstats egne statsborgere, jf. retsreglerne ovenfor. Uanset at lønninger på arbejdsmarkedet ikke er lovmæssigt reguleret i Danmark, indgår lønforhold i vurderingen af, om en unionsborger kan anses for arbejdstager i EU-retlig forstand. I den forbindelse skal det vurderes, om aflønning sker i overensstemmelse med de lavest overenskomstmæssige takster for det givne fagområde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte til klagen har anført, at [ansøgeren] i tillæg til [ansøgerens] ansættelse på [hotel A] har kost og logi, idet Udlændingenævnet, på trods af Udlændingenævnets anmodning af 9. august 2024, ikke har modtaget dokumentation herfor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] har fået et yderligere rengøringsjob og er i stand til at forsørge sig selv, og at [ansøgeren] arbejder mandag til torsdag på [hotel A] og fredag og lørdag på [hotel B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse, som ikke udgør et rent marginalt supplement. Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [ansøgeren] i perioden fra maj til august 2024 samlet har arbejdet mellem 27 og 30 timer månedligt hos henholdsvis [hotel A] og [hotel B], og at arbejdstagerstatus som udgangspunkt er betinget af et ugentligt timeantal på 10-12 timer. Der henvises til retsreglerne ovenfor. Såfremt [ansøgeren] mener, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt er arbejdstager i EU-rettens forstand, kan [ansøgeren] indgive en ansøgning herom til SIRI. Der henvises i den forbindelse til vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - ophør – ansøger udrejst i 11 måneder – ej opnået EU-opholdsret på ny
Dato: 20-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, hvorefter SIRI konstaterede, at opholdsretten var ophørt i april 2019, som følge af klagerens længerevarende fravær fra Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig SIRI’s afgørelse om, at klageren ikke efter sin indrejse i marts 2020 havde haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem, da klageren ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i december 2017 som 25-årig og fik ud-stedt EU-opholdskort som familiemedlem til sin far (hovedpersonen), som var unionsborger og havde tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark.
Klageren indgav i november 2022 ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark. Ved SIRI’s konstatering af, at klageren ikke havde haft lønindkomst fra april 2019 til marts 2020, oplyste klageren, at han havde været udrejst af Danmark i den vedrørte periode. Klageren ændrede herved sin ansøg-ning om tidsubegrænset opholdsret til en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdsret, han var blevet meddelt i december 2017.
I februar 2023 traf SIRI afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, og at han ikke på ny kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen, da klageren ikke var omfattet af person-kredsen som familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, jf. § 15.
I oktober 2023 hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling i SIRI, da SIRI ikke havde vurderet, om ophør af klagerens opholdsret kunne antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
I februar 2024 traf SIRI på ny afgørelse om, at klagerens tidligere opholdsret var ophørt, da klageren var udrejst, og da der ikke forelå sådanne særlige forhold, at ophør af opholdsretten burde undlades. SIRI vurderede fortsat, at klageren ikke havde ret til ophold som familiemedlem til hovedpersonen, da det fortsat ikke var dokumenteret, at klageren på nuværende tidspunkt var omfattet af personkredsen som familiemedlem.
Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse af februar 2023 vedrørende opnåelse af nyt opholdsgrund-lag:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen].
Vi har indledningsvist lagt til grund, at din opholdsret meddelt i december 2017 er ophørt.
Vi har herved lagt vægt på, at vi ved opslag i eIndkomst konstaterede, at du ikke har haft indtægt i perioden april 2019 til marts 2020, og at du har oplyst, at du har opholdt dig i Afrika i denne periode, hvorfor du ikke har haft en indtægt.
Din opholdsret ophørte derfor ved din udrejse i april 2019, da perioden for dit ophold i udlandet oversteg 6 måneder.
Vi har herefter vurderet om du kan få et nyt opholdsdokument efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Vi vurderer, at du ikke kan få udstedt et nyt opholdsdokument, idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 eller 6.
Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [hovedpersonen], inden du indgav din ansøgning i november 2022.
Vi finder ikke efter en konkret vurdering, at du er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at du ikke har tilstrækkelige midler til din forsørgelse.
Videre finder vi det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv, og at dine materielle behov har været dækket af [hovedpersonen].
Vi har i den anledning lagt vægt på, at du har indleveret en Arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver, som viser, at du er i stand til at forsørge dig selv, hvorfor vi ikke finder, at der foreligger et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.
Det forhold, at du har været tilmeldt CPR siden december 2017 på samme adresse som [hovedperso-nen], kan ikke føre til en anden afgørelse.
Vi har i den anledning lagt vægt på, at der kun er tale om en registrering, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har indgået lejeaftalen, eller hvem der står for udgifterne til lejligheden.
Videre har vi lagt vægt på, at du efter dine egne oplysninger faktisk har opholdt dig i Afrika, mens du samtidig har været bopælsregistreret i Danmark. Vi finder således, at registrering i CPR ikke kan stå alene som dokumentation for, at du har boet sammen med [hovedpersonen], inden du indgav din an-søgning.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ho-vedpersonen] personligt plejer dig.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse af februar 2024 vedrørende ophør af klagers opholds-ret:
”Vurdering vedrørende ophør af opholdsret
Vi finder, at din ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 er ophørt i april 2019, hvor du udrejste af Danmark.
[…]
Endelig finder vi ikke, at der ud fra sagens oplysninger foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlæn-dingelovens § 26, stk. 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ifølge CPR er indrejst i Danmark i december 2017 i en alder af 25 år, hvorfor du har tilbragt hovedparten af dit liv uden for Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du har opholdt dig i Ghana i perioden april 2019 til marts 2020, hvorfor du samlet har opholdt dig i Danmark i ca. 5 år og 3 måneder. Vi finder, at længden af dit ophold i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at du har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af din opholdsret må virke særligt belastende for dig, ligesom det må antages, at du fortsat har tilknytning til dit hjemland, hvor du bl.a. er blevet gift og har været på ferie.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har været tilknyttet det danske ar-bejdsmarked i ca. 5 år. Vi finder dog, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at meddelelse om ophør af din opholdsret kan undlades, idet din tilknytning til det danske arbejdsmarked primært vedrører tiden efter april 2019, hvor din opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ophørte.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du ifølge CPR ikke har nogen ægtefælle eller børn i Danmark, at du ikke har udfyldt og indsendt skema vedrørende dine personlige forhold og tilknytning til Danmark, og at du i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for andre forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at det må anses for særligt belastende at anse din opholdsret for ophørt.
Det forhold, at din far bor i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi finder samlet set, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Derfor er [klagerens] ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem ophørt
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2024. [Klagerens] ret til ophold som familie-medlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 ophørte derfor i april 2019, hvor han udrejste af Dan-mark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] i december 2017 blev meddelt ret til ophold her i landet som familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens dagældende § 8 (nugældende § 10).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han i april 2019 udrejste af Danmark og først i marts 2020 – ca. 11 måneder efter sin udrejse – indrejste i Danmark igen.
Udlændingenævnet bemærker, at ovenstående understøttes af det forhold, at [klageren] ifølge oplys-ninger i eIndkomst ikke har haft lønindkomst fra april 2019 til og med februar 2020.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 2, modsætningsvis, at ophold som medfølgende familiemedlem anses for afbrudt ved ophold uden for landet, hvis opholdet tilsammen overstiger 6 måneder om året, såfremt et fravær af længere varighed ikke skyldes værnepligt, eller såfremt ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder ikke skyldes vægtige grunde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at [klagerens] ophold i Ghana vare-de i 11 måneder på grund af pludselig opstået sygdom, hvor [klageren] således måtte blive i Ghana og dér få behandling, før han kunne rejse til Danmark igen. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det til klagen indsendte brev af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at årsagen til [klage-rens] sene indrejse skyldtes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udtalelsen ikke kan tillægges vægt, idet den først ses at være udarbejdet efter SIRI’s afgørelse og mere end 5 år efter [klagerens] første besøg på klinikken, og at der på trods af SIRI’s anmodninger herom af november 2023 og januar 2024, ikke er indsendt anden dokumentation for [klagerens] helbredsforhold, herunder fra selve tidspunktet for indlæggelsen.
[Klagerens] opholdsret skal derfor anses for ophørt i april 2019, da han udrejste af Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, medmindre dette kan antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan antages at være særligt belastende for [klage-ren] at anse hans opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 31, stk. 2. Udlændingenævnet henviser herved til de samme grun-de, som SIRI har anført i afgørelsen af februar 2024. Udlændingenævnet skal hertil også bemærke oplysningerne om, at [klageren] var bekendt med, at det kunne blive et problem at være ude af Dan-mark i mere end 6 måneder, og at han således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om lovligt ophold og arbejde efter sin indrejse i marts 2020.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det til klagen indsendte dokument vedrørende [klage-rens] behandling i Ghana ikke kan føre til, at ophør af hans opholdsret er særligt belastende for ham. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at uanset om dokumentet lægges til grund, er der ikke i sagen indsendt dokumentation for, at [klageren] aktuelt lider af alvorlig sygdom, eller at han modtager medicinsk behandling i Danmark.
Derfor har [klageren] ikke ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem
Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] ikke efter sin indrejse i Danmark i marts 2020 har haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], da han ikke kan anses for væren-de omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
[Klageren] kan derfor ikke få udstedt et opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Udlændingenævnet henholder sig i den forbindelse til de grunde, som SIRI har anført i afgørelser af februar 2024 og februar 2023.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] eller at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, eller at [klageren] lider af sådanne alvorlige hel-bredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet har hertil vurderet, at den til sagen indsendte kvittering fra september 2017 for en Western Union pengeoverførsel fra [hovedpersonen] til [klageren] på i alt DKK 2.450,00 ikke kan føre til en ændret vurdering af, om der foreligger det nødvendige forsørgelsesforhold.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at dokumentation for en enkelt pengeoverførsel ikke i sig selv dokumenterer, at [klageren] i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [ho-vedpersonen], og at der således mellem [klageren] og [hovedpersonen] eksisterer et forsørgelsesfor-hold i EU-rettens forstand, herunder at [klageren] har et egentligt forsørgelsesbehov, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-423/12, Reyes.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, idet der er tale om et forhold, som skal være til stede i det land, familiemedlemmet ankommer fra, umiddelbart inden vedkommende ledsager eller tilslutter sig unions-borgeren.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 hav-de boet i Ghana i cirka 11 måneder, og at [hovedpersonen] havde sin husstand i Danmark i den på-gældende periode. Uanset om [klageren] efter indrejsen i marts 2020 har boet sammen med [hoved-personen] i Danmark, kan dette således ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har endelig vurderet, at brevet af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at [klageren] lider af alvorlige helbredsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham.
Udlændingenævnet henviser herved til ovenfor anførte begrundelse om dokumentets beskaffenhed, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at han skulle være alvorligt syg, idet det i øvrigt bemærkes, at [klageren] ifølge eIndkomst ses at have kunnet arbejde siden sin indrejse i marts 2020, hvilket umiddelbart taler imod, at han lider af sådanne helbredsforhold, som er beskrevet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at [klageren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. september 2024 - EU - primær bevægelighed – ophør af arbejdstagerstatus
Dato: 09-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI) afgørelse om, at opholdsretten som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, var ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Rumænien, fik i januar 2022 udstedt registreringsbevis som arbejdsta-ger. Af registreringsbeviset fremgik det, at opholdsretten ville ophøre, hvis forudsætningerne for op-holdsretten ikke længere var til stede. I august 2023 indberettede kommunen til SIRI, at klageren havde søgt om uddannelseshjælp og var blevet meddelt afslag herpå, og at klageren havde tilmeldt sig job-centret i juli 2023. På den baggrund tog SIRI klagerens sag op til kontrol og kunne i forbindelse med opslag i eIndkomst konstatere, at klageren havde haft lønindkomst fra april 2022 til september 2022. Det fremgik desuden af oplysninger i CPR, at klageren havde en 1 år gammel datter, som boede sam-men med klageren og barnets far. Klageren reagerede ikke på SIRI’s efterfølgende partshøring og varsling om ophør, hvorefter SIRI i maj 2024 traf afgørelse om ophør af klagerens opholdsret.
Til Udlændingenævnet oplyste klageren, at hun havde fået et nyt job, og det fremgik desuden af eInd-komst, at klageren havde haft lønindkomst i juli 2024.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] maj 2024. [Klagerens] ret til ophold som ar-bejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, var derfor ophørt den […] september 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [klageren] har haft indkomst i Danmark i perioden fra den […] april 2022 til […] september 2022, at der ikke i perioden fra den […] september 2022 og frem til tidspunktet for SIRI’s afgørelse den […] maj 2024 har været registreret indkomst, og at [klageren] ikke på anden vis har dokumenteret, at [klageren] har været i beskæftigelse i perioden frem til SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for bevarelse af [klage-rens] arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] på trods af SIRI’s anmodning af […] januar 2024 ikke er fremkommet med oplysninger eller dokumentation, der kan føre til at [klageren] opfylder betingelserne for bevarelse af status som arbejdstager i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at [klageren] ifølge oplysningerne i eIndkomst ikke var i beskæftigelse i perioden efter den […] september 2022, men først den […] juli 2023 blev tilmeldt jobcentret, og at det er en betingelse for bevarelse af arbejdstagerstatus, at unionsborgeren har tilmeldt sig jobcentret som reelt og aktivt arbejdssøgende umiddelbart efter an-sættelsesforholdets ophør, og at vedkommende herefter i øvrigt opfylder jobcentrets normale krav til arbejdssøgning. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Oplysningerne om, at [klageren] den […] april 2023 har født et barn, kan endvidere ikke føre til en æn-dret vurdering, idet [klageren] ikke har indsendt oplysning om eller dokumentation for, at [klagerens] arbejdsophør i september 2022, skyldtes fysiske begrænsninger i forbindelse med [klagerens] gravidi-tets sene stadier og eftervirkningerne af [klagerens] fødsel, jf. også EU-Domstolens dom i sagen C-507/12, Saint Prix. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [klagerens] arbejdstagerstatus var ophørt på tidspunktet for SIRI’s afgørelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] til sagen har oplyst, at [klageren] netop har fun-det et nyt job, at [klageren] har indsendt en tilknytningsaftale for vikarer dateret til den […] juni 2024, hvoraf fremgår bl.a. at [klageren] skal arbejde som vikar i [virksomhed B], at [klageren] til sagen har indsendt en udateret Jobbekræftelse for vikar, hvoraf fremgår, at [klageren] i perioden fra den […] juni 2024 til den […] juni 2025 skal arbejde deltid i [virksomhed C], og at det i øvrigt fremgår af oplysninger i eindkomst, at [klageren] i juli måned 2024 har arbejdet 77 timer i [virksomhed B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om [klagerens] nye ansættelsesforhold er efterfølgende omstændigheder, som ikke ændrer på, at [klagerens] ret til ophold som arbejdstager på baggrund af [klagerens] beskæftigelse hos [virksomhed A] var ophørt på den […] september 2022, hvor [klageren] ophørte med at arbejde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til, at såfremt [klageren] mener, at [klageren] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne for arbejdstagerstatus på baggrund af et nyt beskæftigelsesforhold, kan [klageren] indgive ansøgning herom til SIRI. Der henvises til afsnittet nederst i denne afgørelse hvor [klageren] kan læse om muligheden for en ny vurdering ved SIRI af [klagerens] eventuelle ret til ophold efter EU-retten.
Endelig vurderer Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at ophør af [kla-gerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i forbindelse hermed indledningsvis lagt vægt på, at [klageren] på trods af SI-RI’s anmodning af […] januar 2024 ikke har oplyst om [klagerens] personlige forhold eller tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] efter sagens oplysninger indrejste i Dan-mark i en alder af 21 år, at [klageren] forud for SIRI’s afgørelse alene havde opholdt dig i Danmark i omkring 2 år og 4 måneder, og at havde haft omkring 5 måneder med tilknytning til arbejdsmarkedet, at [klageren] på nuværende tidspunkt alene har opholdt [sig] i Danmark i omkring 2 år og 8 måneder og har haft beskæftigelse i 7 måneder. Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at [klageren] fortsat må anses for at have bevaret en stor tilknytning til [klagerens] hjemland.
Den omstændighed, at [klageren] i Danmark har fået et mindreårigt barn kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet [klagerens] barn er 1 år gammel, og derved ikke kan antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at [klageren], [klagerens] partner og [klagerens] barn ikke kan tage ophold uden for Danmark for at udøve [deres] familieliv.
Det til støtte for klagen oplyste om, at [klageren] er bange for at afbryde [sit] familieliv i Danmark med [sin] datter, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om sådanne omstændigheder, der gør, at [de] ikke sammen kan udøve familielivet i [klagerens] hjemland, Rumænien.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplyst om andre omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold, der gør, at det må antages at være særligt belastende for [klageren], at anse [klagerens] opholdsret for ophørt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – Betingelser ej opfyldt - Øvrige familiemedlemmer – Forsørgelsesforhold og helbredsmæssige forhold
Dato: 30-08-2024etaget til hovedpersonens søster, var af sporadisk karakter, og at der var tale om meget beskedne beløb.
I forbindelse med klagen gjorde ansøgerne bl.a. gældende, at leveomkostningerne i Surinam var væsentligt lavere end i Danmark. Til støtte for klagen var bl.a. indsendt en lægeerklæring fra en psykiater i Danmark vedrørende hovedpersonens søsters skizofrenilidelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelser af […] januar 2024.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2 som arbejdstager.
Udlændingenævnet finder herefter, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlemmer efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet de ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Udlændingenævnet skal herefter bemærke, at SIRI i begge sine afgørelser ved sin vurdering af betingelsen om forsørgelse ses at henvise til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, om personer, der er beslægtet i ret opstigende linje med en hovedperson eller med en hovedpersons ægtefælle. Eftersom [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] er henholdsvis søster og niece til [hovedpersonen], skulle henvisningen rettelig have været til § 3, stk. 1, nr. 5. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette har været uden betydning for SIRI’s vurdering, idet ordlyden i nr. 4 er identisk med den i nr. 5 med hensyn til forsørgelseskravet, jf. i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen, hvorfor det er de samme vurderingskriterier, der gør sig gældende.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [hovedpersonens søster] på grund af sygdom er ude af stand til at arbejde, og at hele hendes og [hovedpersonens nieces] familie er bosat uden for Surinam og derfor ikke kan støtte dem i hverdagen.
Udlændingenævnet bemærker, at det med henblik på opfyldelsen af forsørgelseskravet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, ikke er tilstrækkeligt, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] måtte være ude af stand til at sørge for egne grundlæggende fornødenheder, idet det ligeledes er et afgørende kriterium, at [hovedpersonen], som er den person, de søger om afledt opholdsret til, har dækket deres materielle behov i Surinam, inden de indrejste i Danmark den […] november 2023.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse vurderet den indsendte dokumentation og kan på baggrund af Western Union-transaktionsoversigten sammenholdt med den øvrige dokumentation for overførsler lægge til grund, at der fra [hovedpersonen] til [hovedpersonens søster] er gennemført (complete/voltooid) en række transaktioner i perioden fra juli 2021 til december 2022 og fra juni til oktober 2023:
2023 – 6 overførsler fra og med juni til og med oktober på i alt 1 200 EUR / 200 EUR pr. md.
2022 – 12 overførsler fordelt over hele året på i alt 1 550 EUR / cirka 130 EUR pr. md.
2021 – 5 overførsler fordelt på månederne juli, august, september og december i alt 500 EUR / cirka 85 EUR pr. md.
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI, at der er tale om små beløb, som ikke har været tilstrækkelige til at dække [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam. Udlændingenævnet finder videre, at der ikke er tale om regelmæssige overførsler, idet der i perioden fra og med januar 2023 til og med maj 2023 ikke ses at være overført penge til [hovedpersonens søster].
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI og i modsætning til det til klagesagen anførte, at det ikke er dokumenteret, at [hovedpersonens søster] fra maj 2022 til april 2023 har modtaget kontantbeløb på i alt 8.000 EUR / ca. 60.000 DKK, i forbindelse med [hovedpersonens] besøg i Surinam.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den pågældende hovedperson og familiemedlemmets egne erklæringer om, at der er overdraget kontanter imellem dem, samt beløbsoversigter som det til klagesagen indsendte excel-ark, ikke dokumenterer, at pengeoverdragelserne faktisk har fundet sted.
Den omstændighed, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] i oktober 2020, januar 2021 og september 2022 har modtaget pakker fra [hovedpersonen], som ifølge det til sagen oplyste indeholdt dåsemad og brugt tøj, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der er tale om 3 sporadiske leveringer, hvis nærmere indhold og omfang ikke kan anses for dokumenteret alene på baggrund af pakkekvitteringerne.
Det anførte om, at [hovedpersonens søster] ikke har haft udgifter til bolig, fordi hun og [hovedpersonens niece] har boet gratis i familiens ejendom i Surinam, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation for [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] boligforhold i Surinam.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at de økonomiske bidrag fra [hovedpersonen] alene har udgjort et supplement til [hovedpersonens søsters] privatøkonomi i Surinam, da 85-200 EUR pr. måned ikke har kunnet dække hendes og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam, selv om leveomkostningerne dér er lavere end i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at beløbet også i Surinam må anses for at være beskedent til et underhold for en familie på 2 personer, og at [hovedpersonen] i sin skrivelse af […] december 2023 til SIRI har oplyst, at udgifterne til [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] basale fornødenheder månedligt beløb sig til 374 EUR.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at [hovedpersonens søster] ikke har nogen bankkonto. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler [hovedpersonens søster] som ansøger om et EU-opholdsdokument at sandsynliggøre, at der består det nødvendige økonomiske afhængighedsforhold mellem hende og [hovedpersonen], og at hun i denne forbindelse kan forevise ethvert egnet bevis. Udlændingenævnet skal i hertil bemærke, at det afgørende for sagens udfald er, at de overførte beløb ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at [hovedpersonen] har dækket [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at en nederlandsk myndighed har udstedt et besøgsvisum til [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] efter EU-reglerne, at myndigheden følgelig vurderede, at de er familiemedlemmer til [hovedpersonen], og at der bestod et økonomisk afhængighedsforhold imellem dem og ham.
Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at de danske udlændingemyndigheder helt generelt ikke er forpligtede til at lægge vurderinger fra myndigheder i andre lande uprøvet til grund, mens det i forhold til nærværende sag i øvrigt umiddelbart synes at savne EU-retlig relevans, hvorvidt en nederlandsk myndighed har udstedt visum til tredjelandsstatsborgere med henblik på et besøg hos en nederlandsk statsborger i Nederlandene.
Endelig er det uden betydning for Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] siden deres ankomst til Danmark angiveligt er blevet forsørget af [hovedpersonen], da det afgørende tidspunkt for vurderingen af forsørgelseskravet er perioden, før de indrejste i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis i forhold til denne bestemmelse, at Udlændingenævnet ikke har vurderet, om [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] var optaget i [hovedpersonens] husstand inden deres indrejse i Danmark den […] november 2023, idet [hovedpersonens søster] til sagen selv har oplyst, at hun og [hovedpersonens niece] ikke har boet sammen med [hovedpersonen], og dette understøttes af sagens oplysninger i øvrigt.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [hovedpersonens søster].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af lægeerklæringen af […] juli 2023 fra psykiater ved [psykiatrisk lægeklinik i Surinam], at [hovedpersonens søster] fra omkring november 2022 har haft diagnosen skizofreni, at hun har haft flere episoder og været indlagt, at sygdommen er i partial remission og at hun er i behandling med den nødvendige medicin, og at der arbejdes på at strukturere hendes hverdag og planlægge aktiviteter.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det af nævnte lægeerklæring og af erklæringen af […] marts 2024 fra cheflæge fra [psykiatrisk lægeklinik i Danmark] fremgår, at det er afgørende for [hovedpersonens søsters] helbred og pasningen af [hovedpersonens niece], at hun er tæt støttet af sin familie, og at tab af familiens støtte vil kunne medføre tilbagefald.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har boet i Danmark siden februar 2021, mens [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] indrejste i Danmark i november 2023, hvorfor det kan lægges til grund, at andre personer end [hovedpersonen] har ydet [hovedpersonens søster] den nødvendige støtte i tiden, fra hun blev diagnosticeret, til hun indrejste i Danmark ca. 1 år senere.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det fremgår af erklæringen af […] juli 2023, at det var [hovedpersonens søsters] mor, som var hendes support system i Surinam, mens det af sagens oplysninger følger, at [hovedpersonen] alene har været på enkelte besøg i landet i den pågældende periode. Det kan derfor ikke lægges til grund, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] plejer [hovedpersonens søster]. Udlændingenævnet finder videre, at [hovedpersonen] fortsat vil kunne støtte [hovedpersonens søster] i Surinam, som han efter det oplyste har gjort hidtil ved at have kontakt med hende via regelmæssige videoopkald.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at [hovedpersonens søster] ikke vil kunne modtage den nødvendige hjælp til medicinregulering og planlægning af hverdagsaktiviteter via sundhedsvæsnet i Surinam. Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det fremgår af lægeerklæringen af […] marts 2024, at [hovedpersonens søster] i Surinam efter sin indlæggelse dér fik månedligt besøg af en sygeplejerske, som gav hende medicin.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22.08.2024 – EU – sekundær bevægelighed - ophør
Dato: 22-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om ophør af sekundær opholdsret som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Samtidig stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse om afslag på tidsubegrænset EU-opholdsret.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Fillippinerne, fik i august 2017 udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Klageren søgte i august 2022 om ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. SIRI anmodede herefter om dokumentation for, at klageren reelt havde haft ophold i Danmark siden april 2019 samt dokumentation for, at den danske statsborger havde haft reelt ophold i Danmark. SIRI orienterede i januar 2023 klageren om, at SIRI havde til hensigt at træffe afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, idet det ikke kunne konstateres, at den danske statsborger reelt havde opholdt sig i Danmark siden november 2017.
Klageren indsendte i marts 2023 bl.a. kontoudskrifter vedrørende klagerens og den danske statsborgers bankkonti, samt dokumentation vedrørende klagerens og den danske statsborgers restaurant. SIRI traf i december 2023 afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdsret her i landet og meddelte samtidig klageren ophør af klagerens opholdsret.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] december 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, er derfor ophørt.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [klageren] den […] august 2017 fik udstedt opholdskort som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens daværende § 13 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3).
Dette er en afledt opholdsret, idet opholdsretten udspringer af den danske statsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed.
Det er en betingelse for [klagerens] opholdsret, at [klageren] og [den danske statsborger] reelt har ophold i Danmark, og alene opholder sig uden for Danmark i midlertidige perioder, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, samt i forbindelse med aftjening af værnepligt, eller i én periode af højst 12 på hinanden følgende måneder, som skyldes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [den danske statsborger] har haft ophold i Danmark i perioden fra [...] marts 2017 til […] oktober 2017, idet dette understøttes af oplysningerne i indkomstregistret.
Udlændingenævnet finder dog på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [den danske statsborger] har haft ophold i perioden fra […] november 2017 samt i hele 2018, hvorfor [klagerens] opholdsret må anses for afbrudt fra den […] november 2017, idet den efterfølgende periode, hvor [den danske statsborgers] ophold i Danmark ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, både overstiger 6 måneder om året, samt er af længere varighed end én periode af højst 12 på hinanden følgende måneder.
Det forhold, at der er indsendt en oversigt over konsultationer vedrørende [den danske statsborger] fra sundhed.dk, hvoraf det fremgår, at der i perioden fra […] november 2017 og i 2018 har været registreret et betydeligt antal konsultationer, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan udledes af udskriftet fra sundhed.dk, hvorvidt [den danske statsborger] har været fysisk til stede i Danmark i forbindelse med konsultationerne, eller om der alene er tale om opkald til lægen.
Det forhold, at [partsrepræsentanten] har anført til støtte for klagen, at [den danske statsborger] har været registreret i CPR som bosiddende i Danmark siden den […] marts 2017, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der alene er tale om en registrering, som ikke i sig selv dokumenterer, at [den danske statsborger] faktisk har opholdt sig i Danmark siden den […] marts 2017.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at der er indsendt dokumentation til støtte for [den danske statsborgers] ophold i 2019 og fremefter, idet selv hvis det lægges til grund, at [den danske statsborger] uafbrudt har haft ophold i Danmark fra 2019, så medfører den manglende dokumentation for [den danske statsborgers] ophold i perioden fra den […] november 2017 til og med 2018 fortsat, af [klagerens] opholdsret er afbrudt fra den […] november 2017.
Udlændingenævnet finder derudover, at selv hvis [den danske statsborger] havde dokumenteret sit ophold i Danmark i perioden efter […] november 2017, så ville [klagerens] ophold være at anse for afbrudt fra juli 2019, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for [klagerens] ophold i perioden fra juli 2019 samt i hele 2020.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at oplysningerne i indkomstregistret understøtter, at [klageren] har opholdt sig i Danmark i perioden fra […] maj 2017 til […] marts 2019, samt at de underskrevne dokumenter af […] maj 2019 og […] april 2019 og artikel af […] juli 2019 understøtter, at [klageren] har opholdt sig i Danmark i perioden fra april 2019 til juni 2019.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for [klagerens] faktiske ophold i Danmark i den resterende del af 2019, og at der alene i 2020 er fremlagt dokumentation for ophold i Danmark i form af en artikel af […] maj 2020 om […], samt 3 lægekonsultationer, hvorfor [klagerens] reelle ophold i Danmark i 2020 ikke kan konstateres, idet den indsendte dokumentation er yderst begrænset og sporadisk.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at såfremt [klageren] reelt har haft sin dagligdag i Danmark i denne periode, så må det være muligt for [klageren] at fremlægge dokumentation for sit reelle ophold i form af eksempelvis dokumentation for sædvanlige udgifter i Danmark og et almindeligt forbrug.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger oplysninger, der taler for, at [klageren] har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på andet grundlag.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [klageren] i en alder af 28 år indrejste i Danmark første gang den […] oktober 2009, at [klageren] udrejste af Danmark den […] juni 2011, at [klageren] igen indrejste i Danmark den […] august 2017, og at [klageren] har tilbragt hovedparten af sit liv uden for Danmark, hvilket taler imod, at ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har en tilknytning til det danske arbejdsmarked, idet det fremgår af sagens oplysninger, at [klageren] har været forpagter af en restaurant, og at det fremgår af indkomstregistret, at [klageren] har modtaget lønindkomst som lønmodtager i perioderne fra […] maj 2017 til […] juni 2017, fra […] november 2017 til […] januar 2018, fra […] marts 2018 til […] marts 2019 og fra […] maj 2023 til […] juli 2023.
Udlændingenævnet finder dog, at denne tilknytning ikke har et sådant omfang, at ophør af [klagerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har født et barn den […] oktober 2023 kan ikke føre til en ændret vurdering, idet barnet på grund af sin alder ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at en meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret bør undlades. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at familielivet ikke kan udøves uden for Danmark.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [klageren] ikke er fremkommet med oplysninger om andre personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet finder dermed, efter en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, at ophør af [klagerens] opholdsret ikke kan antages at virke særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at [klageren] ikke har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har haft lovligt ophold her i landet efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger uafbrudt i 5 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den […] august 2017 fik udstedt opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsens daværende § 13 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3) som familiemedlem til en dansk statsborger, og at denne opholdsret er ophørt fra den […] november 2017.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af […] december 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 - EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre
Dato: 30-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Serbien, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje med en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i september 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn (hovedpersonen), som var statsborger i Kroatien. Ansøgeren oplyste, at hun var enke og modtog en pension i Serbien, som ikke var tilstrækkelig til hendes forsørgelse, hvorfor hun fik økonomisk hjælp fra hovedpersonen forud for sin indrejse i Danmark. Ansøgeren oplyste også, at hun havde problemer med sine knæ, skuldre og hænder, at hun ikke kunne bevæge sig uden hjælpemidler, og at hun havde alvorlige helbredsmæssige problemer, der gjorde det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejede hende.
Til støtte for ansøgningen var bl.a. fremlagt en erklæring om forsørgelse udfyldt af hovedpersonen, dokumenter vedrørende hovedpersonens indkomstoplysninger og lønsedler samt dokumentation for, at hovedpersonen i januar 2023 og marts 2022 havde foretaget en pengeoverførsel til en ukendt person.
I november 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret som familiemedlem under henvisning til, at SIRI fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder [SIRI], at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, skt. 1, nr. 4-6.
[SIRI] finder det således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der består et slægtsskab mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], som [ansøgeren] har oplyst er [ansøgerens] søn, og [ansøgerens] ansøgning kan derfor ikke imødekommes.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist et oversat dokument, idet [SIRI] ikke ved, hvilke oplysninger dokumentet er udstedt på baggrund af.
Selv hvis [ansøgeren] havde dokumenteret, at [hovedpersonen] er [ansøgerens] søn, ville [SIRI] stadig finde, at [ansøgeren] ikke kan få et opholdsdokument.
[SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] op til [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Videre finder [SIRI] det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at forsørge [sig] selv, og at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].
[SIRI] har i den anledning lagt vægt på, at [ansøgeren] modtager pension i Serbien. [SIRI] finder, at dette taler for, at den økonomiske hjælp fra [hovedpersonen] alene har været et supplement og ikke til dækning af et reelt forsørgelsesbehov i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist to pengeoverførsler fra [hovedpersonens] konto. [SIRI] har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår, hvem modtager af beløbene er, hvorfor [SIRI] ikke kan konstatere, at [ansøgeren] modtog pengene.
[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, da [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Videre har [SIRI] lagt vægt på, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark den [..] august 2023, og [hovedpersonen] har haft sin bopæl og opholdsret i Danmark siden [..] januar 2016.
[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] har problemer med [sine] knæ, skuldre og hænder.
[SIRI] har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist dokumentation herfor.
Videre finder [SIRI], at problemer med knæ, skuldre og hænder umiddelbart ikke er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
[SIRI] bemærker hertil, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] ikke har boet sammen som minimum de sidste ca. otte år, og [ansøgeren] har boet på plejehjem inden [ansøgerens] indrejse, hvorfor [SIRI] finder, at der ikke består et plejeforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgeren var anbragt på et plejehjem i Serbien, og at hovedpersonen ikke længere var i stand til at betale for ansøgerens ophold på dette plejehjem. Det blev endvidere anført, at ansøgeren var 85 år gammel at hun ikke havde nogen til at hjælpe sig i Serbien, at hun i marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf havde smerter, der gjorde, at hun ikke kunne komme ud af sengen uden hjælp. Der blev desuden fremlagt bl.a. en erklæring fra plejehjemmet i Serbien, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opholdt sig på plejehjemmet fra januar 2021 til august 2023 og et serbisk dokument vedrørende ansøgerens urinprøve.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke kan anses for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [hovedpersonen] ikke længere kan støtte sin mor, [ansøgeren], med betalingen for hendes ophold på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] har dækket sin mors grundlæggende fornødenheder, forud for hendes indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] er pensionsmodtager, og at hun har en selvstændig indtægt til at dække sine grundlæggende fornødenheder.
Udlændingenævnet finder derfor – ligesom SIRI – at den økonomiske hjælp som [ansøgeren], har modtaget fra sin søn, [hovedpersonen], alene har karakter af et supplement, og at det således ikke er [hovedpersonen], der har forsørget [ansøgerens] grundlæggende fornødenheder.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] var anbragt på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien, da hun ikke var i stand til at klare sig selv, men at vilkårene på plejehjemmet var ringe på trods af den høje pris på 800 euro, som anbringelsen kostede månedligt.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at klare sig selv, eller at hun lider af alvorlige helbredsmæssige problemer, der gør det nødvendigt, at hun bliver personligt plejet af [hovedpersonen].
Det anførte om, at [ansøgeren] er 85 år gammel, og at hun ikke har nogen til at hjælpe sig i Serbien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at der til klagen ikke er fremlagt lægeerklæringer, der understøtter, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på det oplyste om, at det ikke har været muligt at fremskaffe en lægeerklæring, idet lægerne afviser at skrive en lægeerklæring, uden at have kendskab til [ansøgerens] helbredshistorie.
Det anførte om, at [ansøgeren] den [..] marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf har smerter, der gør, at hun ikke kan komme ud af sengen uden hjælp, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der heller ikke er fremlagt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at den fremlagte dokumentation af [..] november 2021 vedrørende [ansøgerens] urinprøve ikke i sig selv kan udgøre dokumentation for, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til begrundelsen i SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”
Senest opdateret: 05-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet