-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. september 2023 – Ukraine-særlov – familiemedlemmer – nære familiemedlemmer
Dato: 26-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Ukraine, som havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i juli 2022 og indgav i den forbindelse ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin mor, referencen, som havde opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse 20 år gammel. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren var udrejst af Ukraine i november 2021 i forbindelse med et praktikophold på et skib, hvor han arbejdede som matros. Forud for udrejsen af Ukraine havde ansøgeren afsluttet en videregående uddannelse inden for maritim transport, som referencen havde betalt for. Ansøgeren havde boet hos referencen frem til sin udrejse af Ukraine i november 2021 og blev forsørget af referencen. Efter indrejsen i Danmark var ansøgeren på ny i skibspraktik i en periode på 5-6 måneder.
I marts 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, med henvisning til at ansøgeren kunne forsørge sig selv, og at referencen således ikke havde påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren. Udlændingestyrelsen vurderede dertil, at ansøgeren ikke havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med referencen, og at ansøgeren derfor heller ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a.:
”Det er vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i særlovens § 2.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du ikke har været under din mors forsørgelse, og derfor ikke er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at der af sagen ikke er oplysninger om, at du har været under din mors forsørgelse, eller at du ikke skulle være i stand til at forsørge dig selv.
Vi vurderer derfor også, at du, selvom du har oplyst, at din mor har støttet dig finansielt, ikke kan siges reelt at have været under din mors forsørgelse.
Det er en betingelse for opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at den person der søges om familiesammenføring til, har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren, der ikke har kunnet forsørge sig selv.
Et sådant tilfælde vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en søskende eller en forældre til en udlænding med opholdstilladelse efter særlovens § 1, på grund af alder eller sygdom har boet i den pågældendes husstand og været afhængig af den pågældendes forsørgelse.
Derimod vil en udlænding ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis udlændingen ikke kan anses for at have været under hovedpersonens forsørgelse, for eksempel hvis udlændingen har haft midler til egen forsørgelse og blot har delt husstand med hovedpersonen af mere praktiske grunde.
Vi vurderer, at din mor ikke har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for dig, fordi du har midlerne til at forsørge dig selv.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du er en voksen mand på 21 år, som har arbejdet som skibsmatros, og derfor må formodes at kunne tjene dine egne penge, og at du således ikke er afhængig af din mors forsørgelse.
Vi vurderer videre, at det forhold at du har levet af din mors penge og hun har betalt dit studie, har været af mere praktiske grunde.
Vi har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om sygdom, alderdom eller andre forhold som kan begrunde, at du kan betragtes som særligt afhængig af din mors forsørgelse eller at dele husstand med hende, men blot at du har valgt at studere i stedet for at arbejde.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har etableret et sådant beskyttelsesværdigt familieliv med din mor, som er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Forældre til voksne herboende børn er ikke omfattet af kernefamiliebegrebet, og der vil derfor som udgangspunkt ikke bestå et beskyttelsesværdigt familieliv, medmindre der foreligger en helt særlig tilknytning mellem de pågældende, som rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet i sag selv. Vi har herved lagt vægt på, at der ikke af sagen er oplysninger om forhold, der kan begrunde et sådant tilknytnings- eller afhængighedsforhold.
Det indgår i vores vurdering, at du har oplyst, at du og din mor altid har boet sammen, men at I ikke har boet sammen siden den [..] november 2021.
Du har været i skibspraktik i forbindelse med dit studie, hvor du har kunnet klare dig uden din mor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at I har boet sammen i Ukraine det meste af dit liv, da I ikke boede sammen da invasionen indtraf, og da det ikke kan begrunde, at der er et sådant særligt afhængighedsforhold mellem jer.
Det er indgået i vurderingen, at du oplyser, at din mor rejste ud af Ukraine, fordi hun gerne ville bo tæt på dig og din bror og kun er kommet her på grund af dig, og at I er mere end familie, da I også er gode venner.
Vi vurderer imidlertid, at dette ikke er udtryk for en særlig tilknytning, som rækker ud over, hvad der følger af slægtskabet selv.
Du kan derfor ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 2.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] marts 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, og at [ansøgeren] kan ikke meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til [referencen] efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, eller på baggrund af et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen], efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] har boet med og er blevet forsørget af [referencen] siden [ansøgerens] fødsel, at [referencen] har betalt for [ansøgerens] uddannelse, at der er et økonomisk afhængighedsforhold mellem [ansøgeren og referencen], og at [ansøgeren] udrejste af Ukraine forud for den russiske invasion, fordi [ansøgeren] skulle i skibspraktik i forbindelse med [ansøgerens] uddannelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om forhold, der kan godtgøre, at [ansøgeren] den 24. februar 2022 reelt var under [referencens] forsørgelse.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste udrejste af Ukraine den [..] november 2021 i forbindelse med et praktikophold, hvor [ansøgeren] arbejdede som skibsmatros som led i [sin] uddannelse, og at [ansøgeren] til [ansøgningen] har vedlagt dokumentation for, at [ansøgeren] i juli 2021 blev uddannet junior specialist inden for maritim transport, hvilket understøtter, at [ansøgeren] må kunne formodes at kunne tjene [sine] egne penge, og at [ansøgeren] således ikke har været afhængig af [referencens] forsørgelse. Hertil har Udlændingenævnet tillagt det betydning, at [ansøgeren] efter [indrejsen] i Danmark på ny har været i skibspraktik i 5-6 måneder.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] såvel forud for [sin] udrejse som i dag kan forsørge [sig] selv, og at [ansøgeren] og [referencen] af mere praktiske årsager har valgt at indrette [sig] sådan, at [ansøgeren] har delt husstand med og er blevet økonomisk understøttet af [referencen].
Udlændingenævnets har endvidere lagt vægt på, at der ikke er tale om sådanne forhold, der kan begrunde, at [ansøgeren], som følge af et helt særligt tilknytnings- og afhængighedsforhold, som rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet, har et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning
Dato: 04-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning vedrørende en ukrainsk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren udrejste af Ukraine og indrejste i Danmark i januar 2022, hvor hun indgav en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Ansøgeren havde permanent opholdstilladelse i Polen, men var udrejst af Polen til Danmark for at bo sammen med sine ukrainske døtre i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022. Ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine, afvises efter særlovens § 5.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har opnået opholdstilladelse i Polen, idet ansøgeren har fremsendt gyldigt opholdskort fra Polen, med udløbsdato i juli 2029, hvoraf fremgår, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse i Polen.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren er separeret fra sin mand, som bor i Polen, og at ansøgeren derfor ikke har et sted at være i Polen, at ansøgeren ikke kan få job i Polen, et polsk pas eller polsk statsborgerskab, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har 2 døtre, der bor i Danmark eller at ansøgerens barnebarn, som også bor i Danmark, er handicappet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har dokumenteret, at ansøgeren ikke længere har en gyldig opholdstilladelse i Polen eller at ansøgerens permanente opholdstilladelse i Polen i øvrigt skulle være inddraget eller bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. maj 2023 – Ukraine-særlov – Familiemedlem – Nære familiemedlemmer
Dato: 03-05-2023Udlændingenævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, der havde søgt om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2022 en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin svigerdatter (referencen), som var ukrainsk statsborger og havde fået opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren i en periode på omkring 2 år havde delt husstand i Ukraine med og var blevet forsørget af referencen og sin søn frem til februar 2022, hvor ansøgeren udrejste til Danmark sammen med referencen, sønnen og deres mindreårige barn. Ansøgeren delte efter indrejsen i Danmark fortsat husstand med og blev forsørget af referencen og sin søn. Ansøgerens søn var værge for ansøgeren, men da sønnen havde opholdstilladelse efter særlovens § 2, kunne ansøgeren ikke opnå opholdstilladelse som familiemedlem til sin søn.
I februar 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nærtstående familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3. Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgerens familierelation til referencen ikke var omfattet af bestemmelsen, idet ansøgeren ikke var biologisk beslægtet med eller havde et adoptionslignende forhold til referencen, og at ansøgeren ikke havde en sådan familiemæssig tilknytning til referencen, som kunne sidestilles med et nært biologisk eller adoptionslignende slægtskab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er nært familiemedlem til [referencen] i medfør af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en individuel og konkret vurdering af de samlede oplysninger i sagen, at [ansøgerens] familiemæssige tilknytning til [referencen] kan anses for at være af en sådan karakter, at det kan sidestilles med et nært biologisk slægtskab i særlovens forstand.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] i en 2-årig periode frem til udrejsen af Ukraine har været en del af [referencens] og [ansøgerens] søns [..] husstand, at [referencen] og [ansøgerens søn] har forsørget [ansøgeren], og at [ansøgerens søn] er [ansøgerens] værge.
Som dokumentation for [ansøgerens] opholdsgrundlag i Ukraine har [ansøgeren] bl.a. fremlagt en kopi af [ansøgerens] ukrainske opholdskort udstedt den [..] april 2021, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] har ret til permanent ophold i Ukraine gældende til den [..] marts 2031. Stempler i [ansøgerens] pas dokumenterer endvidere, at [ansøgeren] er udrejst af Irak den [..] november 2020 og indrejst i Ukraine samme dag.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at [ansøgeren], [referencen], [ansøgerens søn] og [ansøgerens barnebarn], sammen udrejste af Ukraine den [..] februar 2022, hvorefter [de] sammen rejste til Danmark og søgte om ret til ophold, samt at [ansøgeren] i Danmark fortsat deler husstand med og forsørges af [referencen] og [ansøgerens søn].
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2022 – Ukrainesærlov – udelukkelse
Dato: 18-04-2023Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2022 – Ukrainesærlov – Udelukkelse
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er georgisk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var 2 gange indberettet som uønsket i Schengen i SIS II, og seneste indberetning var gældende til november 2025. Ansøgerens ægtefælle og datter var meddelt opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Ansøgeren havde opholdt sig i Georgien størstedelen af sit liv, og de forgangne 9 år i Ukraine med sin familie.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse efter særloven, da han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark jf. særlovens § 6, stk. 2, nr. 4.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgeren er georgisk statsborger, med permanent opholdstilladelse i Ukraine.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren 2 gange er indberettet som uønsket i Schengen i SIS II, og at seneste indberetning gælder frem til medio november 2025.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren alligevel kan meddeles opholdstilladelse efter særloven.
Udlændingenævnet har noteret, at ansøgerens ægtefælle og datter er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter særloven.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at der ikke som følge heraf, er særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som taler for, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter særloven.
Det til klagen oplyste, at ansøgeren har ringe tilknytning til Georgien, fordi han har været sammen med sin familie de seneste 9 år, kan ikke føre til ændret vurdering, da ansøgeren er 53 år gammel og har opholdt sig størstedelen af sit liv i Georgien, og at det dermed må antages, at han fortsat har en vis tilknytning til Georgien.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen herudover ikke er fremlagt oplysninger om uoverstigelige hindringer for, at ansøgeren som georgisk statsborger, kan udleve sit familieliv med sin familie i Georgien.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ukraine – Familiemedlem – Nære familiemedlemmer
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ukraine-særlov – Familiemedlem
Udlændingenævnet omgjorde den 17. april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en stats-borger fra Ukraine, der havde søgt om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
I juni 2022 indrejste ansøgeren i Danmark og indgav ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin mor, referencen, som var ukrainsk statsborger og fået havde opholdstilladel-se i Danmark efter særlovens § 1. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse 18 år gammel. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren havde boet sammen med referencen i Ukra-ine indtil midten af januar 2022, hvor ansøgeren udrejste af Ukraine i forbindelse med en træningstur med sit cykelhold, og at ansøgeren blev forsørget af referencen og sin storesøster.
I februar 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilla-delse som nært familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at referencen ikke havde påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren, idet Udlændinge-styrelsen vurderede, at ansøgeren kunne forsørge sig selv.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Udlændingestyrelsen har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at [ansøgeren] er en voksen mand på 19 år, som er medlem af et cykelhold og har fået arbejde i Danmark, og derfor, i dag og forud for sin udrejse, må formodes at have kunnet tjene sine egne penge, og at [ansøgeren] således ikke er af-hængig af sin mors forsørgelse.
Udlændingestyrelsen vurderer videre, at det forhold, at [ansøgerens] mor har understøttet [ansøgeren], og at de har delt bopæl, har været af mere praktiske grunde.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om sygdom, alderdom eller andre forhold som kan begrunde, at [ansøgeren] kan betragtes som særligt afhængig af sin mors forsørgel-se eller at dele husstand med hende, men blot at [ansøgeren] har valgt at dyrke sport i stedet for at arbejde.
Derfor opfylder [ansøgeren] ikke betingelserne for opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgeren den 24. februar 2022 reelt var en del af sin mors husstand, idet ansøgeren alene var udrejst af Ukraine midlertidigt i forbindelse med elitesportsudøvelse, at ansøgeren havde været under sin mors forsørgelse hele sit liv, og at han fortsat var under sin mors forsørgelse frem til sin indrejse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine, i henhold til særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] har nær en familiemæssig til-knytning til [referencen], som er meddelt opholdstilladelse efter særlovens § 1, at [ansøgeren] efter det oplyste har været en del af [referencens] husstand og under [referencens] forsørgelse hele livet, og at [ansøgeren] alene udrejste af Ukraine i januar 2022 på en midlertidig træningstur med det ukrainske junior cykelhold og altså fortsat var en del af husstanden.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har en nær familiemæssig tilknytning til [referencen], at [ansøgeren] den 24. februar 2022 var en del af [referencens] husstand, og at [referencen] den 24. februar 2022 må anses for at have haft et særligt forsørgelsesansvar over for [ansøgeren].”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3.11.2022 – Ukraine – Familiemedlem
Dato: 03-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3.11.2022 – Ukraine – Familiemedlem
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er armensk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2022 en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som samlever til en person, der havde opholdstilladelse efter særlovens § 1. Ansøgeren og ansøgerens samlever havde mødt hinanden på et asylcenter i Danmark, og de havde boet sammen på asylcenter i perioden fra medio marts 2022 og boede sammen på tidspunktet, hvor ansøgningen blev indgivet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 2.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgerens kæreste har opholdstilladelse i Danmark som en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 1, nr. 1.
Ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, har Udlændingenævnet herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke er fast samlever af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning har oplyst, at han mødte sin kæreste på et asylcenter i Danmark, og at de har boet sammen på asylcenter i Danmark siden medio marts 2022. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at varigheden af deres samliv har været under 7 måneder, ligesom deres samliv først er etableret efter den 24. februar 2022.
Det i klagen oplyste om, at ansøgeren har kendt sin kæreste og hendes søn i et par år, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har sandsynliggjort, at han, modsat det oplyste i sin ansøgning, har haft et fast samlivsforhold af længere varighed med sin kæreste forud for deres indrejse i Danmark.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren har boet i Ukraine siden 2013, at han har en gyldig opholdstilladelse i Ukraine frem til juni 2024, at han ejer en byggevirksomhed i Ukraine og at han ønsker at bo, arbejde og stifte familie i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger, som ikke har betydning for, hvorvidt ansøgeren kan meddels opholdstilladelse efter særlovens § 2.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. august 2022 – EU – Ukraine særlov – Skæringsdato
Dato: 16-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 9. august 2022
Emneord: Særlov Ukraine - skæringsdato
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er ukrainsk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren udrejste af Ukraine i august 2021 og indrejste senest i Danmark i marts 2022, hvor han indgav ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). I ansøgerens pas fremgik det, at pågældende var indrejst i Tyrkiet primo august 2021 og efterfølgende indrejst i Danmark i december 2021, hvorefter ansøgeren udrejste primo februar 2022 og genindrejste i Danmark i marts 2022.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 1.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgeren er ukrainsk statsborger, idet ansøgeren har et ukrainsk nationalitetspas.
Ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, har Udlændingenævnet herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, da det fremgår af ansøgerens passtempel og af oplysningerne i ansøgerens ansøgning, at ansøgeren allerede udrejste af Ukraine i august 2021.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning har oplyst, at ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet, ligesom ansøgeren i sit pas bl.a. har et indrejsestempler til Tyrkiet fra august 2021.
Da ansøgeren ikke er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, er det Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 1, nr. 1.
Det er endvidere Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 1, nr. 3. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste senest indrejste i Danmark i marts 2022. Det fremgår af ansøgerens passtempler, at ansøgeren indrejste i Danmark fra Tyrkiet ultimo december 2021, at ansøgeren udrejste fra Danmark igen primo februar 2022 til Tyrkiet og indrejste i Danmark igen primo marts 2022. Ansøgeren opholdt sig dermed ikke i Danmark den 24. februar 2022, hvorfor ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 1, nr. 3.
Udlændingenævnet har derudover vurderet, at ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 1, da det kun er en samlever i fast samlivsforhold af længere varighed med personer, der har opholdstilladelse efter særlovens § 1, der kan få opholdstilladelse efter særloven. Allerede fordi, at referencen ikke har opholdstilladelse efter særlovens § 1, kan ansøgeren ikke meddeles opholdstilladelse som familiemedlem efter særloven.
Endvidere kan oplysningerne om, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til og finde fast bopæl i Ukraine på grund af krigen, ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.
Oplysningerne om, at ansøgeren har en opholdstilladelse i Tyrkiet, er ikke indgået i Udlændingenævnets vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet skal dog henvise til, at det følger af særlovens § 5, at en ansøgning om opholdstilladelse kan afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine. Dette gælder uanset, om der er tale om en opholdstilladelse, som ikke giver ret til at arbejde.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Særlov Afghanistan – Persongruppe
Dato: 14-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022
Emneord: Afghanistan særlov - personkreds
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende et ægtepar og deres 2 mindreårige børn, der alle var statsborgere i Afghanistan. Familien havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indrejste i Danmark i august 2021 fra Afghanistan som følge af evakuering fra Kabul Lufthavn. Ansøgerne var blevet evakueret fra lufthavnen, fordi de afghanske styrker tillod familien adgang til lufthavnen som følge af børnenes helbredsproblemer. Børnene blev kort efter indrejsen i Danmark indlagt på hospitalet som følge af deres mave- og tarmproblemer. Forældrene havde ikke ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan eller til internationale organisationer i Afghanistan og var heller ikke i familie med sådanne personer.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser fra januar 2022. Ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn kan således ikke få opholdstilladelser som personer eller som familiemedlemmer til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1-3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af politirapport fra august 2021, at ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn indrejste i Danmark i august 2021 som følge af evakuering fra Afghanistan med evakueringsfly, og at ansøgeren til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at ansøgeren i Afghanistan havde haft en afdeling i en større butik, hvor ansøgeren reparerede mobiltelefoner. Derudover oplyste ansøgeren, at hverken ansøgeren eller ansøgerens far havde ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan, og at hverken ansøgeren eller ansøgerens familie havde ydet bistand til internationale organisationer i Afghanistan. Ansøgeren oplyste endvidere, at ansøgeren og ansøgerens familie blev evakueret til Danmark, fordi de afghanske styrker 0-1 tillod, at ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og deres børn blev lukket ind i Kabuls lufthavn som følge af børnenes helbredsproblemer.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1.
Ansøgerens oplysninger til Udlændingestyrelsen fra december 2021 om, at ansøgeren 6 år tidligere muligvis skulle have påbegyndt ansættelse hos Læger Uden Grænser på et sygehus i Kunduz-provinsen, men at der blev kastet en bombe, der ødelagde hospitalet, kan ikke føre til en ændret vurdering, allerede fordi ansættelsesforholdet ikke blev realiseret, og fordi ansøgeren ikke i øvrigt bistod organisationen.
Udlændingenævnet finder endvidere, at hverken ansøgeren, ansøgerens ægtefælle eller deres børn er familiemedlem til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 2.
Udlændingenævnet lægger som følge af ovenstående til grund, at idet hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle er omfattet af personkredsen i særlovens § 1, stk. 1, kan ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse som familiemedlem efter særlovens § 1, stk. 2 under henvisning til hinanden.
Idet hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle er omfattet af særlovens § 1, stk. 1, kan deres børn ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 2.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at hverken ansøgeren, ansøgerens ægtefælle eller deres børn i øvrigt har en familiemæssig tilknytning til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 3.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ved interview med Udlændingestyrelsen i september 2021 og i december 2021 oplyste, at ansøgerens far bistod de tyske styrker via GIZ i forbindelse med hans ansættelse hos de afghanske myndigheder, og at ansøgeren ikke vidste, hvad han bistod dem med. Ansøgeren oplyste endvidere i december 2021, at ansøgeren ikke havde andre familiemedlemmer, der var blevet evakueret til Danmark eller andre lande.
Det er tillige indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens ægtefælle ved interview med Udlændingestyrelsen i december 2021 oplyste, at hendes bror, har arbejdet for amerikanerne ved en fabrik, der producerer el, at han var ansvarlig for indkøb, at der var mange kinesiske ansatte på fabrikken, at han modtog undervisning fra amerikanerne, og at han på tidspunktet for interviewet levede i skjul i enten Kabul eller Sarobi. Ansøgerens ægtefælle oplyste endvidere, at hendes far havde arbejdet på samme fabrik før hendes fødsel, og at han i den forbindelse samarbejdede med personer fra det tidligere Sovjet. Ansøgerens ægtefælle oplyste, at hendes mosters barnebarn var blevet evakueret til USA, fordi han havde haft arbejde.
Endelig er det indgået i Udlændingenævnets vurdering, at hverken ansøgerens far, ansøgerens ægtefælles bror, ansøgerens ægtefælles far eller ansøgerebs ægtefælles mosters barnebarn efter det oplyste var indstillet til evakuering efter aftale med Udenrigsministeriet.
Udlændingenævnet finder således, at hverken ansøgerens far, ansøgerens ægtefælles bror, ansøgerens ægtefælles far eller ansøgerens ægtefælles mosters barnebarn er omfattet af personkredsen i særlovens § 1, stk. 1, der kan gives opholdstilladelse i Danmark efter særlovens bestemmelser, hvorfor ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn ikke kan gives opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 3, som følge af en familiemæssig tilknytning til dem.
Oplysningerne om at deres børn har helbredsmæssige problemer, herunder at de i august 2021 blev indlagt som følge af mave- og tarmproblemer, og at det på daværende tidspunkt blev mistænkt, at de lider af en sygdom samt at de efterfølgende har været i et udredningsforløb, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der efter særloven alene kan gives opholdstilladelse som følge af bistand i Afghanistan til de danske myndigheder m.v.
Oplysningerne om, at det i Kabul er rygtedes, at ansøgeren er spion som følge af, at ansøgeren og ansøgerens familie blev evakueret ud af Afghanistan, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2022 – Afghanistan særlov - Persongruppe
Dato: 10-05-2022Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2022 – Afghanistan særlov - Persongruppe
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse fra februar 2022 om afslag vedrørende en statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i august 2021 fra Afghanistan som følge af evakuering fra Kabul Lufthavn sammen med sin bror, og brorens familie, idet broren var indstillet til evakuering. Ansøgeren havde ikke ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan eller til internationale organisationer i Afghanistan, men havde imidlertid til Udlændingestyrelsen oplyst, at han havde delt husstand med sin bror. Ansøgeren og ansøgerens bror havde ved samtaler med Udlændingestyrelsen i september 2021 og januar 2022 afgivet væsentlige divergerende oplysninger om bl.a. deres boligforhold, ansøgerens engelskundervisning, deres kontakt med andre familiemedlemmer og økonomiske forhold.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra februar 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som person eller som familiemedlem til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1-3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af politirapport fra august 2021, at ansøgeren sammen med sin bror, sin brors ægtefælle, og deres 2 børn indrejste i Danmark i august 2021 som følge af evakuering fra Afghanistan med evakueringsfly. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at han i Afghanistan arbejdede for en virksomhed, der importerede fliser til Afghanistan, og at han havde til opgave at rense og klargøre fliserne, så de kunne sælges igen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens oplysninger om, at han aldrig har været en del af sin brors arbejde for de engelske styrker, at han ikke har ydet bistand til den danske eller andre landes indsats i Afghanistan, at han ikke har været en del af internationale organisationer, og at han blev evakueret til Danmark, som følge af hans brors arbejde som tolk.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren i Afghanistan ikke har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke kan få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 2, da han ikke er ægtefælle til, fast samlevende med eller mindreårigt barn af en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgeren er ugift idet han til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at han ønskede at indgå ægteskab med sin kusine, at de efter det oplyste ikke havde været samlevende, og at han er myndig og dermed ikke mindreårig.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at ansøgeren ikke kan gives opholdstilladelse under henvisning til en familiemæssig tilknytning til en person, omfattet af særlovens § 1, stk. 1 eller 2, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 1-3.
Udlændingenævnet lægger herved indledningsvis til grund, at ansøgerens bror er omfattet af særlovens § 1, stk. 1, idet han i februar 2022 fik midlertidig opholdstilladelse efter denne bestemmelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne i særlovens § 1, stk. 3, nr. 1, idet han ikke er beslægtet med sin bror i op- eller nedstigende linje idet han er hans bror.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke i en periode af længere varighed har delt husstand med sin bror, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 2.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ved samtale med Udlændingestyrelsen henholdsvis i september 2021 og i januar 2022 og ansøgerens bror ved samtale af samme datoer har afgivet væsentligt divergerende forklaringer vedrørende deres boligforhold i Afghanistan, herunder om ansøgerens kendskab til deres udlejer, og om de boede sammen med deres anden bror. Ansøgerens bror har således oplyst divergerende om, hvor længe ansøgeren har opholdt sig i Kabul, om de boede hos deres faster eller i et lejet kælderværelse, om de boede i samme bygning som deres anden bror, og om de besøgte deres øvrige familiemedlemmer eller i øvrigt opholdt sig andre steder end i Kabul. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror har oplyst divergerende om tidspunktet for ansøgerens engelskundervisning, der foregik dagligt.
På denne baggrund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og ansøgerens brors besvarelser af spørgsmålene fra Udlændingestyrelsen afviger væsentligt fra hinanden, hvilket må anses for at tale imod, at ansøgeren og ansøgerens bror havde delt husstand i en periode af længere varighed.
Udlændingenævnet finder, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten i 2022 indsendte et dokument fra en Bank i Kabul, hvoraf det fremgår, at ansøgerens adresse var den samme som partsrepræsentanten har oplyst var ansøgerens og ansøgerens brors, at ansøgerens bror oprettede bankkontoen til ansøgeren, og at de boede i Kabul på den oplyste adresse, men at det som følge af ansøgerens brors arbejde og sikkerhedssituationen var vigtigt, at han ofte skiftede opholdssted og ikke havde en fast adresse, og det derfor ikke er registreret nogen officielle steder, at han havde lejet et kælderværelse i Kabul. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på denne baggrund fortsat ikke kan anses for godtgjort, at ansøgeren og ansøgerens bror delte hustand, idet oplysningerne ikke på nogen anden måde er underbygget.
Udlændingenævnet finder endvidere, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten har oplyst, at ansøgerens bror var meget forsigtig med at fortælle ansøgeren, hvor han opholdt sig, da han frygtede, at ansøgeren ville kunne komme i en situation, hvor han kom til at fortælle andre om sin brors opholdssted, hvorfor ansøgerens bror fortalte ansøgeren, at han skulle arbejde som vagt, når han opholdte sig hos sin ægtefælle. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om visse af de divergerende oplysninger skyldtes, at ansøgerens af sikkerhedsmæssige årsager ikke var bekendt med sin brors opholdssteder, må det alligevel formodes, at spørgsmålene om deres bopæl, ansøgerens engelskundervisning, og varigheden af deres ophold i Kabul måtte kunne besvares enslydende, såfremt de faktisk havde delt husstand.
Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til sin samtale med Udlændingestyrelsen i januar 2022 har oplyst, at han har været tæt på et mineangreb, hvorfor han har haft problemer med hukommelsen, herunder især problemer med at huske datoer og tidsangivelser, idet de divergerende oplysninger ikke alene vedrører datoer og tidsangivelser, men også faktiske oplysninger om opholdssted, samvær med familiemedlemmer, og økonomiske forhold.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at det fortsat må anses for tvivlsomt, at ansøgeren skulle have delt husstand med sin bror i en periode af længere varighed, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 2.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at ansøgeren ikke kan anses for at være under ansøgerens brors forsørgelse, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror i januar 2022 har forklaret, at ansøgeren tjente 5000 afghani månedligt i forbindelse med sit arbejde for en virksomhed, og at han således havde egen selvstændig indkomst.
Udlændingenævnet finder herefter, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han gav hele sin månedsløn til sin bror, og at han fik lidt penge retur, såfremt han skulle købe noget til sig selv. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer vedrørende ansøgerens brors angivelige forsørgelse af ansøgeren, idet ansøgerens bror har oplyst, at ansøgeren beholdt hele sin månedsløn til sig selv, at ansøgerens bror opbevarede pengene, og at han kun et par gange havde lånt lidt penge af ansøgeren.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgerens job var et vikar/praktik-arbejde, og at det derfor ikke var altid, at han fik 5000 afghani i løn, at ansøgeren var ung, og ikke havde styr på penge, hvorfor han brugte sin indtægt på tøj osv., at ansøgerens bror nogle gange bad om at få nogle af ansøgerens penge, ofte af sikkerhedsmæssige årsager, at de samlede udgifter for det kælderværelse som de angiveligt delte var på ca. 10.000 afghani, og at det er partsrepræsentantens vurdering, at ansøgeren ikke ville have været i stand til at forsørge sig selv.
Udlændingenævnet har herved tillagt det vægt, at ansøgeren ved samtale i januar 2022 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at man i Kabul kan få et værelse til 1.500 afghani, og at han ville kunne forsørge sig selv for sin månedsløn, hvis han pressede sin økonomi.
Det forhold at ansøgeren havde udfordringer med at forvalte sin økonomi fornuftigt, og at ansøgerens bror derfor hjalp ham med at administrere økonomien medfører ikke, at ansøgerens bror derved har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar for ansøgeren.
Udlændingenævnet finder endelig, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har været meget stresset og sårbar, at han har haft svært ved at koncentrere sig og har haft hukommelsesproblemer, efter at han var nødsaget til at efterlade sin mor og andre familiemedlemmer i Afghanistan, og at det har påvirket ham, at hans søster blev overfaldet af Taliban, og at hun som følge heraf fik en hjerneblødning og blev handicappet. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om, ansøgeren har svært ved at koncentrere sig og har haft hukommelsesproblemer, så har ansøgeren og ansøgerens bror afgivet så betydeligt divergerende forklaringer, der ikke alene kan skyldes koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan anses for at have været under sin brors forsørgelse, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 3.
De generelle oplysninger om usikkerhed og utryghed som følge af Taliban, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 18-08-2022
Udgiver: Udlændingenævnet