Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – beløbsordningen – tidligere proforma – hjemmel til § 40 afslag
Dato: 05-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Nordmakedonien.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 og fik i januar 2017 udstedt et opholdskort i Danmark efter EU-reglerne som familiemedlem til ansøgerens ægtefælle. Ansøgerens indgav i april 2023 en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i september 2023 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at ansøgerens i sin ansøgning havde afgivet urigtige oplysninger om ansøgerens ægteskab samt ansøgerens opholdsgrundlag i Danmark. SIRI’s afgørelse blev truffet under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi kan ikke meddele dig opholds- og arbejdstilladelse til at arbejde som bestyrer hos [virksomheden].
Vi vurderer, at du i forbindelse med din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen har afgivet urigtige oplysninger om dit ægteskab med [referencen] samt dit opholdsgrundlag i Danmark.
Vi vurderer dette, da vi den [..] september 2023 har truffet afgørelse om, at din ret til ophold som familiemedlem til en EU-borger aldrig har været opfyldt, fordi dit og [referencens] ægteskab er proforma.
Vi lægger til grund, at [referencens] registrering som arbejdstager i Danmark alene skulle danne det fornødne EU-retlige opholdsgrundlag, således at du kunne aflede en opholdsret, som medfølgende ægtefælle til en EU-arbejdstager.
Din partsrepræsentants oplysninger om, at du har opholdt dig i Danmark siden oktober 2016, som medfølgende familiemedlem til din ægtefælle, der er EU-borger og at du på baggrund af dit ægteskab har en opholdsret efter EU-reglerne, vurderer vi er urigtige oplysninger på baggrund af vores afgørelse af [..] september 2023.
Ved denne afgørelse har vi ikke taget stilling til, om du opfylder de øvrige betingelser, for at opnå en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til ovennævnte stilling hos [virksomheden].”
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] september 2023 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og [ansøgeren] kan ikke få opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at Udlændingenævnet d.d. har stadfæstet SIRI’s afgørelse af […] september 2023, om ret til ophold efter EU-retten.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen efter udlændingelovens § 40, og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at urigtige oplysninger alene kan omfatte oplysninger, som har betydning for opnåelse af den søgte opholdstilladelse, og at det derfor kun er oplysninger af betydning for den konkrete sag samt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse, som kan have betydning, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgerens] tidligere opholdsgrundlag er opnået på baggrund af misbrug af EU-rettens regler. Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse, når et tidligere opholdsgrundlag har været proforma og udlændingen dermed har handlet uvederhæftigt over for myndighederne i en udlændingesag, navnlig når hele grundlaget for at ansøge om opholdstilladelsen er etableret under et ophold i Danmark, som der ikke burde have været givet ret til. Udlændingenævnet henviser herved også til, at det er fast anerkendt princip, at udlændingemyndighederne har ret til at afslå at give en opholdstilladelse på baggrund af immigrationskontrol.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13.12.2023 – Beløbsordningen – betingelse ej opfyldt
Dato: 13-12-2023Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2023 – Erhverv – Beløbsordningen
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I november 2022 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, jf. udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3, som direktør i en virksomhed. Ansøgeren blev meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren måtte betragtes som ejer af virksomheden og derfor som selvstændig erhvervsdrivende og ikke som ansat, idet ansøgeren med en reel ejerandel på 25 % ejede over 20 % af virksomheden. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på ansøgerens ejerskab af virksomheden, ansøgerens stilling som direktør i virksomheden, og at ansættelsen ikke var omfattet af funktionærloven. Endelig lagde SIRI vægt på, at der efter praksis ikke kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til at arbejde i en virksomhed, hvor ansøgeren må betragtes som ejer.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af november 2022 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
[Ansøgeren] kan således ikke gives opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som direktør i [virksomheden], jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. § 9 a, stk. 26, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5.
Udlændingenævnet har uddybende til det af SIRI anførte lagt vægt på, at [ansøgeren] som ejer, administrerende direktør og som en del af bestyrelsen i virksomheden har mulighed for at udøve reel indflydelse i den daglige ledelse i virksomheden. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til, at det følger af tegningsreglerne for virksomheden, som Udlændingenævnet har tilgået via virk.dk, at [ansøgeren] som administrerende direktør kan tegne selskabet sammen med bestyrelsesformanden eller 2 øvrige medlemmer af bestyrelsen. Det fremgår derudover også af oplysningerne fra virk.dk, at [ansøgeren] er opført som den ene af 2 reelle ejere.
Det kan ikke føre til et ændret resultat, at du til støtte for klagen bl.a. har anført, at [ansøgeren] trods sin ejerandel i selskabet ikke har reel indflydelse på sin stilling i selskabet eller i selskabet, idet han kan afskediges med et simpelt flertal i bestyrelsen, at han ved en fratrædelse af sin stilling skal sælge samtlige af sine aktier tilbage, og at det er bestyrelsen, der godkender ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, og ikke [ansøgeren], trods hans stilling som administrerende direktør.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] fortsat er ejer og bestyrelsesmedlem sammen med 4 andre bestyrelsesmedlemmer i virksomheden og derved bl.a. har indflydelse på de beslutninger, der træffes af bestyrelsen og den daglige ledelse i virksomheden. Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af virk.dk, at der er i alt er 5 bestyrelsesmedlemmer inklusiv bestyrelsesformanden, mens det til sagen er oplyst, at der er 6, hvoraf [ansøgeren] er det ene medlem, samt at det fremgår af virk.dk, at [bestyrelsesmedlem] er udtrådt af bestyrelsen i januar 2023.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det til trods for de til støtte for klagen indsendte dokumenter fortsat ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] må betragtes som ansat og ikke ejer af virksomheden med en ikke ubetydelig indflydelse i virksomheden på baggrund af hans ejerandel i virksomheden, hans stilling som direktør og som medlem af bestyrelsen.
Den omstændighed, at [ansøgeren] ved sin ansættelse som direktør tilbydes en månedsløn på 138.150 kr. og derved måtte opfylde den beløbsmæssige betingelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en ændret vurdering af, hvorvidt [ansøgeren] i relation til udlændingelovens bestemmelser om beløbsordningen kan betragtes som ansat i virksomheden
Endeligt kan det ikke føre til et ændret resultat, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] er underlagt snævre grænser for godkendelse af kredit til kunder og begrænsninger vedrørende bl.a. anlægsinvesteringer samt at han er underlagt begrænsninger i forhold til kunder og markeder, da dette ikke er forhold, der afkræfter formodningen om, at [ansøgeren] i kraft af sin stilling som direktør, bestyrelsesmedlem og ejer, har mulighed for reel indflydelse i virksomheden.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2023 – Erhverv – Beløbsordning
Dato: 06-12-2023Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2023 – Erhverv – Beløbsordning
Udlændingenævnet omgjorde i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af SIRI’s afgørelse om afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.
Sagens faktiske omstændigheder
I august 2022 meddelte SIRI afslag til en kinesisk statsborger, der havde indgivet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kok efter beløbsordningen, og i oktober 2022 meddelte SIRI afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, idet ansøgeren ikke havde anført nye oplysninger af en sådan karakter, der kunne føre til, at SIRI genoptog sagens behandling.
Udlændingenævnet afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet vurderer således, [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på anmodning om genoptagelse under henvisning til, at de anførte oplysninger om, at [ansøgeren] er specialiseret kok med mere end 10 års erfaring, at hans løn i forhold til medianlønnen ikke er blevet vurderet ud fra hans relevante erhvervserfaring, samt at direktøren for [virksomheden] udtalelse ikke ændrer ved, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller oplyst individuelle kvalifikationer, der kan begrunde det høje lønniveau, og at oplysningerne således ikke har en sådan karakter, at SIRI burde genoptage sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en sag skal genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse, jf. blandt andet Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 921f. og Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave (2018), side 1072 ff.
Udlændingenævnet vurderer således, at [partsrepræsentanten] i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har anført nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at SIRI’s afgørelse af [august 2022] om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kok ville have fået et andet resultat, hvis SIRI havde inddraget dem i sin vurdering, og at der dermed er grundlag for, at SIRI genoptager sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vurderingen af medianlønnen skal ske efter relevant erfaring og den tilbudte stillingskategori, at SIRI såvel som [partsrepræsentanten] har anført, at [ansøgeren] har arbejdet som køkkenchef, og at SIRI umiddelbart har vurderet den [ansøgeren] tilbudte løn i forhold til medianlønnen for uuddannede kokke, ekskl. køkkenchefarbejde.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] til støtte for klagen om afslag på genoptagelse har anført, at [ansøgeren] ikke kan fortsætte arbejdet som køkkenchef ved [virksomheden], og at direktøren for [virksomheden] i sin udtalelse, som var vedlagt anmodningen om genoptagelse af SIRI’s afgørelse, henviser til, at [ansøgeren] har uddannet kokke og sushikokke, at han planlægger arbejdsordningen hver dag, og at han er med til at lave menukortet, hvilket indikerer, at [ansøgeren] skal arbejde som kok med køkkenchefarbejde.
Udlændingenævnet vurderer herefter, er der en vis sandsynlighed for, at oplysningerne anført til støtte for anmodningen om genoptagelse kunne have ført til et ændret resultat af SIRI’s afgørelse af [august 2022], fordi DA Statistik skelner mellem køkkenchefarbejde og kok ekskl. køkkenchefarbejde, samt at medianlønnen for ufaglærte køkkenchefer med 5-9 års relevant erfaring for 4. kvartal 2020 er 33.397 kr.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den tilbudte løn alene vil være 12,2 % over medianlønnen, hvis [ansøgeren] tilbudte løn på 37.500 kr. vurderes i forhold til medianlønnen for køkkenchefer med 5-9 års relevant erfaring for 4. kvartal 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 26 (lovforslag nr. L92, fremsat den 12. november 2020, s. 8), at formodningen om, at ansættelsesforholdet ikke anses for reelt, som udgangspunkt kan foreligge, såfremt den tilbudte løn eksempelvis er netop over beløbsgrænsen i beløbsordningen og ligger mere end 20% over medianlønnen for den pågældende stillingskategori, medmindre udlændingens individuelle kvalifikationer åbenbart kan begrunde lønniveauet.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til nævnets afgørelse af oktober 2021, hvorved Udlændingenævnet omgjorde SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. Udlændingenævnets årsberetning 2021, s. 344-345. Udlændingenævnets hovedargumenter var, at ansøgeren havde ca. 16 års erhvervserfaring som kok fra både udlandet og Danmark, at ansøgeren tidligere havde haft opholdstilladelse som kok i Danmark efter beløbsordningen, at virksomheden havde økonomi til at aflønne ansøgeren, at den tilbudte løn alene lå 20,17 % over medianlønnen for kokke i Danmark med 15-19 års erhvervserfaring, og at dette alene ikke var tilstrækkeligt til, at der var en formodning for, at ansættelsesforholdet ikke var reelt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30.11.2023 – Erhverv – Gæsteforsker
Dato: 30-11-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 30.11.2023 – Erhverv –Gæsteforsker
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som gæsteforsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, til en iransk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) gav i december 2022 ansøgeren afslag på opholdstilladelse som gæsteforsker under henvisning til, at der ikke var forskningsmæssige grunde til, at ansøgeren blev tilbudt at være gæsteforsker i virksomheden. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at de opgaver, ansøgeren skulle udføre i Danmark, ikke var forskningsrelaterede, at de ikke var tæt knyttet til ansøgeren som person og at de ikke skulle udføres som led i en forskningskarriere.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2022. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse som gæsteforsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet og konkret vurdering, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at hovedformålet med ansøgerens ophold i Danmark er forskning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren til støtte for klagen har anført, at han har været i dialog med flere arkitekthuse, som gerne vil tale med ansøgeren, når han er i Danmark, og at han kan garantere, at ansøgeren vil være i job, når han er færdig med sit projekt hos ham.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejdsgiveren til støtte for klagen har anført, at der som følge af mangel på arkitekter i hovedstadsområdet er grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med videregående uddannelse) og § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforsker).
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at hovedformålet med ansøgerens ophold i Danmark må anses at være at finde arbejde med henblik på længerevarende ophold her i landet. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at klagen alene er behandlet efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, idet ansøgningen er indgivet på baggrund af denne bestemmelse med henblik på arbejde som gæsteforsker.
Af den årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgerens rolle vil være at interviewe diverse arbejdsgivere i forskningsøjemed.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at der foreligger særlige forskningsmæssige grunde til, at arbejdet netop skal udføres af ansøgeren.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke gennem de til støtte for ansøgningen fremsendte uddannelsesbeviser og ansøgerens CV er dokumenteret, at ansøgeren besidder de fornødne kvalifikationer til at forske i, hvordan man kan tiltrække arkitekter og eksperter ind på det danske arbejdsmarked.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har 14 års erfaring som arkitekt og et omfattende netværk af arkitekter i byggebranchen verden over, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremsendt dokumentation herfor.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren driver sin virksomhed med fokus på at hjælpe højtuddannede, at han har hjulpet mange akademikere med at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og at han fået anerkendelse for sit arbejde, idet disse ikke er forhold, der indgår i vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse som gæsteforsker.
Af samme årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft, og at der er mangel på arkitekter i hovedstadsområdet.
Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. oktober 2023 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 23-10-2023Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra juli 2022 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som Chef de Partie, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, til en statsborger fra Mexico.
Sagens faktiske omstændigheder:
I juli 2022 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som Chef de Partie, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, begrundet i, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte ansættelse som Chef de Partie ikke er knyttet så tæt til ansøgeren, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse af juli 2022.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som Chef de Partie hos Restaurant A under henvisning til, at han ikke har sådanne særlige individuelle kvalifikationer, der er knyttet til ham som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det tilbudte arbejde.
Udlændingenævnet henviser til lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, jf. lovforslag nr. L 151 fremsat den 6. februar 2019, hvoraf det bl.a. fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelsen er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer, bl.a. udlændingens uddannelsesmæssige baggrund, tidligere arbejdserfaring og relevante personlige egenskaber. Der kan blandt andet være tale om specialiserede kokke.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren er uddannet som kok i det etniske mexicanske køkken på universitet i Mexico, at han har dokumenteret deltagelsen i kokkekonkurrencer, hvor han vandt 1. plads i konditorkonkurrencen, og at han var semifinalist i mesterskabet ”Årets kok-2019” i Mexico, at han har 13 års arbejdserfaring inden for det mexicanske køkken samt 6 måneders praktikophold hos en 2-stjernet Michelin restaurant i Spanien, og at han i en periode på 7 måneder underviste i grundlæggende kulinariske færdigheder og teknikker inden for mexicansk gastronomi på universitet i Mexico.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at Restaurant A, som er optaget i Michelin-guiden og er omtalt som en af verdens bedste mexicanske restauranter uden for Mexico, hvis standarden skal være på Michelin-niveau, er på udkig efter en erfaren mexicansk kok med dyb viden om smag og teknikker i mexicansk madlavning, som løbende skal træne ca. 40 ansatte i mexicansk gastronomi. Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at arbejdsgiveren efter mange ansøgninger og flere samtaler ikke kunne finde en dygtig kandidat i Europa, og at ansøgeren efter en lang og grundig ansøgningsproces, der også involverede en praktisk prøve, er blevet tilbudt ansættelse.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren er i besiddelse af sådanne særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at han kan anses for at være specialiseret kok inden for det mexicanske køkken, og at andre ikke umiddelbart kan varetage den stilling med tilknyttede arbejdsopgaver, som han er tilbudt hos Restaurant A.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om det ansøgte kan imødekommes.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen og som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som chefkok på en restaurant. Ansøgeren havde ingen relevant uddannelse, men havde 3 års erhvervserfaring fra den pågældende restaurant. SIRI traf i december 2019 afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at den tilbudte ansættelse måtte anses for proforma, ligesom der ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, at der ikke er tale om proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok hos virksomhed A.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som chefkok hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et forsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at ansøgeren med den tilbudte bruttoløn på 36.000 kr. lønmæssigt netop vil kunne blive omfattet af beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, samt at lønnen forekommer usædvanlig høj, henset til virksomhedens karakter og omfang sammenholdt med ansøgernes arbejdsopgaver.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have en uddannelse, der relaterer sig til den tilbudte stilling som chefkok. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at ansøgeren ikke har en relevant uddannelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har 3 års erhvervserfaring på en restaurant, at dette efter partsrepræsentantens opfattelse er tilstrækkelig erfaring til at kunne tilegne sig de færdigheder, som kræves for at kunne tilberede retterne hos virksomhed A, og at der ikke er grund til at betvivle ansøgerens færdigheder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har kendskab til netop den form for restaurant, som virksomhed A er, idet restauranten minder meget om hendes tidligere ansættelse hos en restaurant i udlandet, og at den høje løn skyldes, at ansøgeren skal dække lange vagter, som andre medarbejdere ikke er interesseret i, og at dette sparer restauranten for nogle lønudgifter, idet timelønnen typisk er højere på disse tidpunkter.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke ændrer ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse må anses at være for at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn på 36.000 kr. forekommer usædvanlig høj sammenlignet med ansøgerens uddannelsesniveau, erhvervserfaring og alder, idet ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 21 år og ifølge ansøgerens egne oplysninger ikke havde en uddannelse, at ansøgeren alene havde 3 års erhvervserfaring som kok, samt taget i betragtning af at virksomhed A er en familiedrevet restaurant/kebabforretning, som serverer retter til priser mellem ca. 45-250 kr.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der er en formodning for, at ansøgeren alene er blevet tilbudt ansættelsen med en årlig indtjening på 432.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, er opfyldt ved et ansættelsestilbud, vil der kunne meddeles afslag på op-holds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Ansøgeren kan afslutningsvis heller ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, allerede fordi Danmarks internationale forpligtelser ikke beskytter beskæftigelse, når er er en formodning for proforma, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. december 2022 – Erhverv – Trainee– Proforma
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som trainee til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I december 2019 fik ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som sælger hos virksomhed A. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vurderede, at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse var at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgeren ikke havde uddannelse og erhvervserfaring relevant for den tilbudte stilling, og at den tilbudte månedsløn på 36.500 kr. derfor forekom usædvanligt høj. Ansøgeren indgav herefter i februar 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som trainee i Danmark hos virksomhed A. SIRI meddelte i september 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at ansættelsesforholdet mellem ansøgeren og virksomhed A alene var etableret med det formål at skaffe ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. SIRI lagde i afgørelsen vægt på, at ansøgningen var indgivet mindre end to måneder efter, at ansøgeren fik afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som sælger hos samme virksomhed, at samarbejdsaftalen mellem virksomhed A og den kinesiske virksomhed B var indgået i februar 2020 og dermed umiddelbart inden indgivelsen af ansøgningen, og at den kinesiske virksomhed B først i juni 2020 tilbød ansøgeren ansættelse i virksomhed efter endt traineeforløb i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som trainee i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.
Udlændingenævnet vurderer, at den tilbudte ansættelse som trainee hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som trainee er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at samarbejdsaftalen mellem virksomhed A og den kinesiske virksomhed B er indgået 5 dage før indgivelsen af ansøgningen, og at et tillæg til ovennævnte samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at den kinesiske virksomhed B har indvilliget i at tilbyde ansøgeren ansættelse hos dem efter 6 måneders traineeforløb i Danmark, ikke kan betragtes som ansøgerens efterfølgende ansættelse hos den kinesiske virksomhed B, idet ansøgeren ikke underskrev dokumentet, ligesom dokumentet ikke er dateret.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at tillægget først blev fremsendt efter, at SIRI orienterede virksomhed A om, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som trainee, at ansøgeren enten er ansat forud for eller er tilbudt ansættelse efter endt traineeforløb hos den virksomhed i hjemlandet, som den danske arbejdsgiver har et strategisk samarbejde med, og at dette bestyrker den begrundede tvivl om, at aftalen om ansøgerens efterfølgende ansættelse hos den kinesiske virksomhed B udelukkende er indgået med henblik på, at ansøgeren kan opfylde betingelserne for opholdstilladelse som trainee i landet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgeren har arbejdet på deltid hos den kinesiske virksomhed B i perioden maj 2016 til maj 2019, men det ses ikke, at ansøgeren har dokumenteret ansættelsen.
Udlændingenævnet henviser desuden til, at det fremgår af en hjemmeside, at den kinesiske virksomhed B blev oprettet i 2015, har 10 ansatte, og at virksomhed kun er specialiseret i bl.a. solbriller, som er et meget begrænset område sammenlignet med, at virksomhed A beskæftigede sig med onlinesalg af produkter i nordisk stil og design. På den baggrund virker det påfaldende, at ansøgeren skal gennemgå et kursusforløb i virksomhed A, når der ikke synes at være overensstemmelse mellem de 2 virksomheders produkter.
Udlændingenævnet finder endelig, at det forhold, at virksomhed A oplyste til sagen, at de har brug for en ung medarbejder, som taler og skriver engelsk og kinesisk, bestyrker mistanke om, at ansættelsestilbuddet som trainee har til formål at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med trainee ophold er, at der skal være særlige erhvervs- og uddannelsesmæssige hensyn, der danner grundlag for ansættelsen, at der skal være et dokumenteret strategisk samarbejde eller partnerskab mellem en virksomhed eller organisation i udlandet og den danske arbejdsgiver, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens ansættelses indhold opfylder.
Udlændingenævnet har noteret, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret er virksomhed A en enkeltmandsvirksomhed, at virksomhed blev oprettet i juli 2019 og opløst i november 2021, at virksomhed har haft kun 1 årsværk ansat, ligesom det fremgår af virksomheds årsrapport for 2020, at årets resultat anses for at være utilfredsstillende, at kapitalen er tabt, at personaleomkostninger var på -10.538 kr., at virksomheds negative egenkapital var på 214.608 kr. med gældsforpligtelser på 925.560 kr., hvilket betyder, at selskabet har mere gæld end værdi, og at virksomhed ikke har råd til at betale ansøgerens løn på 24.000 kr. om måned.
Det forhold, at ansøgeren i august 2019 søgte om turistvisum til Danmark på Det Danske Konsulat i Kina, som hun fik afslag på, at ansøgeren i september 2019 fik 30 dages turistvisum, udstedt af de franske myndigheder, som hun brugte til at indrejse i Frankrig og 2 dage efter at indrejse i Danmark, hvor hun i september 2019 ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som sælger hos virksomhed A, at ansøgeren i december 2019 fik afslag på ansøgningen med henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse var at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren udrejste af Danmark i december 2019, at ansøgeren i januar 2020 fik et nyt 30 dages turistvisum, udstedt af de franske myndigheder, som hun brugte til at indrejse direkte i Danmark i januar 2020, hvor hun ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som trainee hos virksomhed A, bestyrker Udlændingenævnets opfattelse af, at der er bestemte grunde til at antage, at formålet med ansættelsens indgåelse har været at opnå opholdstilladelse i Danmark, som ansøgeren ellers ikke ville kunne opnå, og at omgå visumreglerne.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles op-holds- og arbejdstilladelse, ikke kun vurderes, om de formelle krav, herunder om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold. Det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, er opfyldt vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at selvom formodningsvurderingen på erhvervsområdet er blevet indført ved lov nr. 2195 den 29. december 2020, kunne udlændin-gemyndighederne altid efter deres administrative praksis foretage vurderingen, om ansættelsestilbuddet på erhvervsområdet synes at have et faktisk og reelt indhold.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af det anførte, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse som trainee må anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som ansøgeren ellers ikke ville kunne opnå.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2023 – Erhverv – positivlisten – formodning
Dato: 25-04-2023Udlændingenævnet omgjorde i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse opholdstilladelse til en nepalesisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
SIRI gav i maj 2021 ansøgeren afslag på opholds- og arbejdsholdstilladelse under henvisning til, at SIRI havde en formodning om, at ansøgerens ansættelsestilbud ikke var reelt, og at det afgørende formål med tilbuddet om ansættelse var at skaffe ansøgeren et ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse af maj 2021.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten under henvisning til, at der er en formodning for, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, ikke er reelt, og at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse er at skaffe ham et ophold, som han ellers ikke ville kunne opnå, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 26, og § 22, stk. 6, i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, nr. 4.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at ansøgeren har forudsætningerne for at kunne varetage den tilbudte stilling som administrationschef hos virksomhed A, idet ansøgeren har en bacheloruddannelse i Business Studies fra et universitet samt et Graduate Certificate i International Business fra et andet universitet, og at han har oplyst, at han har relevant erhvervserfaring fra hjemlandet, Nepal, som bogholder.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet af september 2020, at ansøgeren i perioden fra maj 2015 til marts 2017 har været i beskæftigelse som bogholder hos virksomhed B, hvor hans arbejdsopgaver var revision og bogholderi. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin første ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ligeledes oplyste i ansøgningsskemaet af juni 2017, at han i ca. 24 måneder har beskæftiget sig med "accounting, bookkeeping, documentation" hos virksomhed B. Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af ansøgerens seneste ansøgning, at han kun var beskæftiget 22 måneder i hjemlandet.
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens erhvervserfaring som bogholder er relevant i forhold til den tilbudte stilling som administrationschef, idet stillingen som administrationschef ifølge ansættelseskontrakten af oktober 2020 mellem ansøgeren og virksomhed A indebærer arbejdsopgaver som bl.a. udarbejdelse af økonomiske projektioner og strategier, budgettering, beregning og udbetaling af løn til virksomhedens ansatte samt løbende økonomistyring i virksomheden.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at ansøgeren har kendskab til virksomhed A. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ifølge oplysningerne i ansøgningsskemaet af september 2020 har været i beskæftigelse hos virksomhed A under sit lovlige ophold i Danmark, hvor hans arbejdsopgaver bl.a. var tilberedning af mad samt eventuel assistance med diverse administrative opgaver, at det fremgår af udtalelsen af oktober 2020 fra ejeren af virksomhed A, at ansøgeren i stigende grad har fået lov til at arbejde med regnskab, kontraktstyring samt øvrig administration, og at han ifølge oplysningerne i eindkomstregistret har arbejdet deltid for virksomhed A i perioden fra november 2017 til oktober 2020.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at den tilbudte løn på 32.500 kr. om måneden ikke forekommer usædvanlig høj sammenlignet med det generelle lønniveau i virksomhed A, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, nr. 2.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at virksomhed A’s direktør ifølge den til ansøgningen vedlagte personaleliste modtager en løn på 38.900 kr. om måneden, og at de øvrige ansatte i virksomheden ifølge personalelisten modtager en lavere løn end ansøgeren, men at disse ansatte beskæftiger sig med ufaglært og/eller faglært arbejde.
Det forhold, at det fremgår af virksomhed A’s seneste offentliggjorte årsrapport for perioden fra januar 2021 til december 2021, hentet fra CVR-registret, at virksomheden har tabt hele sin anpartskapital, og at resultatet for perioden efter ledelsens opfattelse er utilfredsstillende, idet det ordinære resultat efter skat udgør -736.130 kr. mod -575.621 kr. i den forudgående regnskabsperiode kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at restaurationsbranchen i årene 2020 og 2021 var særlig hårdt ramt på indtjeningen som følge af den verdensomspændende COVID-19 epidemi, og at det fremgår af ledelsesberetningen i den seneste offentliggjorte årsrapport, at virksomheden forventer øget aktivitet og normalisering af virksomhedens økonomiske forhold i 2022.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om betingelserne for at meddele ansøgeren opholds- og arbejdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har hermed ikke taget stilling til, om ansøgeren har kan gives opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingenævnet henleder opmærksomheden på, at det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at der foreligger et ansættelsestilbud og ifølge praksis en underskrevet ansættelseskontrakt, der ikke er mere end 30 dage gammel.
Ansøgeren vil således modtage en ny afgørelse fra SIRI.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen
Dato: 01-02-2023Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men burde være truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
SIRI havde i marts 2017 meddelt opholdstilladelse til ansøgeren som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i landet. Ansøgeren indrejste i Danmark i april 2017. Ansøgeren ansøgte i oktober 2019 om opholdstilladelse efter beløbsordningen som sushi kok hos virksomheden A. SIRI meddelte i juli 2020 afslag på ansøgningen begrundet i, at ansøgeren afgav urigtige oplysninger med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet stadfæster SIRI's afgørelse af 13. juli 2020, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men burde være truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at forældelsesreglerne i straffelovens § 93, stk. 1, henset til at strafferammen for dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, er 2 år, vil være til hinder for, at ansøgeren på nuværende tidspunkt udvises af Danmark efter udlændingelovens §§ 22-24, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke under klagesagens behandling har afkræftet formodningen for, at han har fremlagt urigtige oplysninger, der er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin tidligere ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til SIRI har fremlagt dokumentation, der anses for konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ved behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark kan inddrage oplysninger, som tidligere er afgivet til de danske udlændingemyndigheder, herunder i forbindelse med tidligere ansøgninger om opholdstilladelse. Det betyder, at SIRI med rette i forbindelse med ansøgerens ansøgning, indgivet i oktober 2019, også inddrog de oplysninger, der blev indgivet til brug for behandlingen af ansøgerens ansøgning fra marts 2015.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgivet i marts 2015 indgav et ”Occupational Qualification Certificate” [kokkecertifikat], dateret af marts 2012 og udstedt af Fuzhou Occupational Skill Testing Authority, hvoraf fremgik at opnået kvalifikation var japanese-style cook med resultater af prøven på 88,00 (teoretisk viden) og 83,00 (færdigheder).
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udenrigsministeriet, herunder de danske repræsentationer i udlandet, bistår de danske udlændingemyndigheder med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandling af sager efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 46 b, hvorfor oplysninger indhentet af en repræsentation til brug for behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke nødvendigvis skal efterprøves eller verificeres af udlændingemyndighederne, før de kan lægges til grund for en afgørelse om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse videre bemærke, at det følger af udlændingemyndighedernes sædvanlige praksis i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, at relevante dokumenter kan undergå en ægthedsvurdering.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at på baggrund af SIRI’s anmodning om en ægthedsvurdering oplyste det dansk generalkonsulat i Guangzhou, Kina, i november 2019, at kokkecertifikatet ikke kan fremsøges online på the National Occupational Qualification Certificate Information System, at en medarbejder hos Fuzhou Occupational Skill Testing Authority oplyste, at der ikke udstedes kokkebeviser for japanese-style cook i Kina, og at kokkecertifikatet derfor anses for at være falsk.
Udlændingenævnet har i tillæg hertil lagt vægt på, at ansøgerens tidligere partsrepræsentant i e-mail i januar 2020 til SIRI oplyste, at ansøgeren allerede i 2015 kontaktede skolen for at få en forklaring på, hvorfor dokumentet ikke var registreret i det kinesiske online register, og at skolen senere i 2018 havde udstedt et nyt kokkecertifikat, der var vedhæftet e-mailen, der kan fremsøges online.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet kokkecertifikatet var dateret af november 2018 og var udstedt af Hunan Province Occupational Skill Testing Center, hvoraf fremgik, at opnået kvalifikation var chinese cook med resultater af prøven på 62,00 (teoretisk viden) og 63,00 (færdigheder).
Udlændingenævner vurderer på den baggrund, at kokkecertifikatet, som var dateret fra november 2018, var et nyt certifikat, taget i 2018, og ikke en erstatning for kokkecertifikatet udstedt i 2012, og derfor anses ansøgerens oprindelige kokkecertifikat, indgivet i marts 2015, for at være falsk.
Partsrepræsentanten havde til støtte for klagen anført, at ansøgerens kokkecertifikat er ægte og ikke kan verificeres online, idet det var udstedt i marts 2012, at mange certifikater først blev registeret i data-basesystemet i 2013, og at certifikater udstedt før 2013 ikke kan verificeres online, men at det ikke betyder, at certifikatet er falsk.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, idet Fuzhou Occupational Skill Testing Authority, som er den kompetente myndighed i Kina, oplyste, at der ikke udstedes kokkebeviser for japanese-style cook i Kina.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der er en bestyrket formodning for, at ansøgeren havde tilpasset dokumentationen til det ansøgte, og at der således er en bestyrket formodning for, at dokumentationen alene er udarbejdet med det formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark.
Det var til støtte for klagen oplyst, at SIRI’s afgørelse blev truffet på et meget tyndt grundlag.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er tilvejebragt behørig dokumentation, som kan afkræfte, at ansøgerens kokkecertifikat, dateret af marts 2012, er uægte.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at uanset ansøgeren frafaldt sin ansøgning om opholdstilladelse i juni 2015, og at det i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen ikke er et krav, at ansøgeren er i besiddelse af et uddannelsescertifikat, havde ansøgeren underskrevet ansøgningen i marts 2015 på tro og love og under stafansvar om, at han havde afgivet korrekte oplysninger.
Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 25-01-2023Udlændingenævnet hjemviste i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, hvorved SIRI i december 2020 meddelte afslag på opholds- og arbejdstilladelse som specialkok efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at SIRI burde genoptage sagen under henvisning til, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger i anmodningen om genoptagelse vurderes at være usikkerhed omkring, hvad ansøgeren oplyste under interviewet med Det Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, i forbindelse med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet finder således, at genoptagelsesanmodningen indeholder væsentlige oplysninger, som ikke er indgået i grundlaget for SIRI’s afgørelse i december 2020, herunder blandt andet, at ambassaden gennemførte et telefonisk interview med ansøgeren, mens han var på arbejde, hvilket forårsagede nervøsitet, pres og forvirring og som følge deraf en rodet besvarelse, at der under interviewet skete en misforståelse om arbejdstiden i Danmark, hvor ansøgeren tog udgangspunkt i arbejdsvilkår i Tyrkiet, at den periode, der var forløbet fra kontraktens underskrivelse, til interviewet fandt sted, var på over 8 måneder, som fremmede glemsomhed, at ansøgeren var meget sikker på, at han under interviewet nævnte en løn på 35.500 kr., men at intervieweren fejlførte eller forvekslede 30.500 med 35.500, som måske skyldes, at de 2 beløb kan lyde meget ens, når man udtaler dem på tyrkisk.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt betydelig vægt på, at det ikke fremgår af referatet af interviewet, at referatet blev læst op for ansøgeren, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt ansøgeren havde kommentarer eller rettelser til referatet eller til interviewet generelt.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at uanset at ansøgeren tidligere partsrepræsentant i november 2020 indsendte bemærkninger til divergenserne i referatet af interviewet, var ansøgerens svar under interviewet tillagt afgørende vægt i SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen”.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet