Erhverv

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 16-11-2022

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Ukraine.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indrejste i Danmark i januar 2020 og indgav kort efter en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i maj 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at det ikke var dokumenteret, at arbejdsgiveren (virksomhed A) havde det fornødne økonomiske grundlag til at ansætte ansøgeren til en årlig bruttoløn på 438.000 kr.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra maj 2020. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som Global Online Marketing Manager hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).

    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som Global Online Marketing Manager hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at virksomhed A ikke har det fornødne økonomiske grundlag til at ansætte ansøgeren til en månedlig bruttoløn på 36.500 kr., svarende til 438.000 kr. om året, der danner grundlag for ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CVR-registeret, at virksomhed A blev stiftet i maj 2010, at selskabets formål er at drive kunstgallerivirksomhed samt handel med kunst, og at det fremgår af selskabets årsrapporter for 2018-2021, at selskabet i 2018 havde et underskud på 9.382.445 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 30.156.163 kr., i 2019 et underskud på 11.785.478 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 41.941.641 kr., i 2020 et underskud på 7.063.094 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 53.528.813 kr., og i 2021 et underskud på 10.447.624 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 63.976.437 kr., hvilket betyder, at selskabet har mere gæld end værdi, og at regnskabet frem til året 2021 således ikke har vist ændringer i en positiv retning.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt selskabets betydelige gældsposter, som i 2021 er vokset til 95.111.969 kr., ligesom personaleomkostninger er steget fra 3.168.616 kr. i 2018 til 5.482.358 kr. i 2021.

    Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at det fremgår af ledelsesberetninger i årsrapporterne 2018-2021, at kunstmarkedet er meget svingende, og at selskabets fortsatte drift afhænger af, at de aktuelle salgs- og indtjeningsmuligheder både for selskabet og koncernen lykkes som forventet, ligesom den fortsatte drift er afhængig af, at de nuværende kreditfaciliteter kan opretholdes og om nødvendigt kan udvides i tilstrækkeligt omfang.

    Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens løn ville udgøre et meget højt beløb for selskabet, der har haft betydeligt underskud i 2018 – 2021.

    Det er til støtte for klagen anført, at det skøn, som SIRI’s afslag er bygget på, ikke er korrekt, idet virksomhed A både kan og vil betale den aftalte løn, og der derfor ikke er grundlag for at afslå ansøgningen.

    Udlændingenævnet finder, at der ikke er tale om skøn under regel i SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse i maj 2020 er truffet efter en konkret vurdering, hvor SIRI havde inddraget flere relevante forhold, herunder virksomhedens årsrapporter for 2018 og 2019 samt selskabets år-til-dato-saldobalance indtil februar 2020.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at virksomhed A har for mere end 700.000.000 kr. kunst under administration, at virksomhed A ikke har haft problemer med at betale lønninger, og at en ekstra lønudgift til ansøgeren på ingen måde er en væsentlig forøgelse af virksomhedens årlige budget.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, idet det ikke ses, at virksomhed A som anmodet om af SIRI indsendte en anonymiseret oversigt over medarbejderne i selskabet med deres stillingsbeskrivelse og månedsløn, for at udlændingemyndighederne kunne foretage en vurdering af, om ansøgeren er blevet tilbudt en løn, som selskabet vil være i stand til at betale.

    Det er til støtte for klagen desuden anført, at det er korrekt, at driften i selskabet i de seneste år har været negativ, men at den negative drift kan vendes, såfremt selskabet sælger ud af sit lager af kunst, som vil medføre et positivt driftsresultat, at virksomhed A er et seriøst selskabet med en langsigtet investeringsstrategi, at deres brand er et af de stærkeste i verden i kunstbranchen, og at de arbejder på om 5 år at afholde en auktion med et internationalt auktionshus.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse må tages udgangspunkt i det pågældende selskabets økonomi og drift på afgørelsestidspunktet, og dermed ikke på baggrund af fremtidige usikre forhold og resultater.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at virksomhed A ud fra de seneste årsrapporter vurderes til økonomisk ikke at være i stand til at kunne aflønne ansøgeren med en månedlig bruttoløn på 36.500 kr., svarende til 438.000 kr. om året, og at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen derfor må anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalske dokumentation

    Dato: 14-11-2022

    Udlændingenævnet hjemviste i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som køkkenchef efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3), § 10, stk. 2, nr. 2, og § 58 g, stk. 1, nr. 3, til en statsborger fra Kina

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef til SIRI). SIRI meddelte i februar 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke kunne huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede da ansøgeren tog testen, og at ansøgeren tog testen i en provins, som lå langt væk, til trods for at der var mulighed for at tage testen i den provins, hvor ansøgeren boede.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter beløbsordningen under henvisning til, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse har anført, at der er en stærk formodning for, at det ikke er ansøgeren, der har taget OQC testen i april 2019 (kokkebevis, Occupational Qualification Certificate), da det må forventes, at ansøgeren kan huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede, da prøven blot blev afviklet otte måneder inden indgivelsen af ansøgningen. SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation, der anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er meddelt på baggrund af ansøgeren oplysninger under interviewet med Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020. Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er grundlag for at antage, at ansøgeren har fremlagt falsk dokumentation, henset til at Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020 havde verificeret ansøgerens OQC på ETTIC’s hjemmeside, ligesom ansøgerens diplom fra Industry School og arbejdsgivererklæringen fra virksomhed A blev verificeret af ambassaden.

    Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at styrelsen tager yderligere skridt til at ægthedsvurdere ansøgerens originale kokkebevis, f.eks. via Nationalt ID-center.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer

    Dato: 02-11-2022


    Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer til en statsborger fra Argentina.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i november 2020 ansøgeren afslag på hendes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som grillmester. I november 2020 klagede ansøgeren over SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnet afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra november 2020. Ansøgeren får derfor ikke opholds- og arbejdstilladelse som grillmester på en restaurant, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c.

    Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som grillmester ikke er knyttet så tæt til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring må anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som grillmester, og at det derfor som udgangspunkt vil være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at restauranten er innovativ, har en høj standard og tilbyder specialiteter, der kræver en særlig teknik inden for grill, som gør ansøgerens erfaring og kvalifikationer nødvendige for firmaet, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de til klagen vedlagte anbefalinger ikke dokumenterer ansøgerens erfaring med den særlige teknik, men med arbejdet som kok og grill generelt, samt at der findes uddannelsesinstitutioner, som udbyder en regulær uddannelse som kok, og at disse forhold i sig selv indikerer, at der ikke er tale om beskæftigelse som individuelt er knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanligt faglært arbejde, som kan tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.

    Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgerens 2-årige uddannelse fra hjemlandet er en generel uddannelse som kok i international gastronomi, hvor der også indgår fag som fransk, IT, bartender og industrikøkken.

    Det forhold, at ansøgeren tidligere har været ansat ved restauranten, og at hun har og vil udvide virksomhedens muligheder, ændrer ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserer sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand.

    I den forbindelse har Udlændingenævnet også tillagt det vægt, at ansøgeren alene har haft en 1-årig opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark, og at det fremgår af aftalen, at man har ret til at arbejde i op til 9 måneder under besøget, men at man ikke må tage fast ansættelse, og at det primære formål med besøget skal være at holde ferie i en længere periode. Det må derfor antages, at ansøgeren hidtil har været beskæftiget ved restauranten i et begrænset omfang og alene for at supplere sine rejsemidler.

    Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at uanset ansøgerens evner som en dygtig kok inden for madlavning, så er der ikke grundlag for at fastslå, at hun er i besiddelse af særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at hun kan anses for at være specialiseret kok inden for et bestemt kulinarisk område.

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren er tilbudt beskæftigelse som kok uden en specificeret ugentlig arbejdstid, og at en variation i arbejdstiden ikke ændrer ved det forhold, at det umiddelbart ikke er i overensstemmelse med kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark.

    Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn udgør 24.000,00 kr., hvilket efter Udlændingenævnets vurdering ikke indikerer, at det tilbudte arbejde ikke kan varetages af andre.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at lønniveauet er fastsat efter firmaets generelle lønniveau, medianlønnen eller pandemiens påvirkning på lønninger i branchen generelt.”




  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p

    Dato: 24-10-2022

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen og som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok til en tyrkisk statsborger.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som chefkok på en restaurant. Ansøgeren havde ingen relevant uddannelse, men havde 3 års erhvervserfaring fra den pågældende restaurant. SIRI traf i december 2019 afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at den tilbudte ansættelse måtte anses for proforma, ligesom der ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, at der ikke er tale om proforma.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok hos virksomhed A.

    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som chefkok hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et forsat og længerevarende ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at ansøgeren med den tilbudte bruttoløn på 36.000 kr. lønmæssigt netop vil kunne blive omfattet af beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, samt at lønnen forekommer usædvanlig høj, henset til virksomhedens karakter og omfang sammenholdt med ansøgernes arbejdsopgaver.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have en uddannelse, der relaterer sig til den tilbudte stilling som chefkok. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at ansøgeren ikke har en relevant uddannelse.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har 3 års erhvervserfaring på en restaurant, at dette efter partsrepræsentantens opfattelse er tilstrækkelig erfaring til at kunne tilegne sig de færdigheder, som kræves for at kunne tilberede retterne hos virksomhed A, og at der ikke er grund til at betvivle ansøgerens færdigheder.

    Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har kendskab til netop den form for restaurant, som virksomhed A er, idet restauranten minder meget om hendes tidligere ansættelse hos en restaurant i udlandet, og at den høje løn skyldes, at ansøgeren skal dække lange vagter, som andre medarbejdere ikke er interesseret i, og at dette sparer restauranten for nogle lønudgifter, idet timelønnen typisk er højere på disse tidpunkter.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke ændrer ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse må anses at være for at opnå et længerevarende ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn på 36.000 kr. forekommer usædvanlig høj sammenlignet med ansøgerens uddannelsesniveau, erhvervserfaring og alder, idet ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 21 år og ifølge ansøgerens egne oplysninger ikke havde en uddannelse, at ansøgeren alene havde 3 års erhvervserfaring som kok, samt taget i betragtning af at virksomhed A er en familiedrevet restaurant/kebabforretning, som serverer retter til priser mellem ca. 45-250 kr.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at der er en formodning for, at ansøgeren alene er blevet tilbudt ansættelsen med en årlig indtjening på 432.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, er opfyldt ved et ansættelsestilbud, vil der kunne meddeles afslag på op-holds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.

    Ansøgeren kan afslutningsvis heller ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, allerede fordi Danmarks internationale forpligtelser ikke beskytter beskæftigelse, når er er en formodning for proforma, jf. retsregelafsnittet ovenfor.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 03-10-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Brasilien.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren søgte i oktober 2019 om opholds- og arbejdstilladelse som værkstedsarbejder på baggrund af beløbsordningen. I december 2019 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder måtte anses for proforma.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen som værkstedsarbejder hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).

    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden, svarende til 432.000 kr. om året, medfører, at ansøgeren netop er omfattet af beløbskravet til beløbsordningen, som på ansøgningstidspunktet i 2019 var 426.985,06 kr., og at lønniveauet på 36.000 kr. om måneden forekommer uforholdsmæssigt højt i forhold til lønniveauet på 30.138,35 kr. om måneden for den eneste ansatte i virksomheden, som er arbejdsgiveren og ansøgerens papfar.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren, som også er kapitalejer, ikke tjener de samme penge, som ansøgeren, idet kapitalejeren har en række lønfordele og supplerende kan udtage årligt et udbytte på ca. 108.000 kr. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er proportionalitet mellem ansøgerens månedsløn på 36.000 kr. og den tilbudte beskæftigelse som værkstedsarbejder, idet det fremgår af ansættelseskontrakten og svaret fra arbejdsgiverens revisor, at ansøgeren skal assistere med produktion af møbler og skumprodukter samt opgaver med planlægning, håndtering, fragt og afsendelse.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, som var 36 år på ansøgningstidspunktet, i ansøgningsskemaet ikke har angivet oplysninger om hans eventuelle uddannelse eller relevante arbejdserfaring, at ansøgeren ikke ses at have fremlagt dokumentation herfor, ligesom ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at han ikke er i gang med en uddannelse, der er relevant for det tilbudte arbejde.

    Det forhold, at arbejdsgiveren mener, at ansøgeren har de kvalifikationer, der netop skal bruges i virksomheden, at arbejdsgiveren har et stort behov for pålidelig arbejdskraft, og at arbejdsgiveren kan betro ansøgeren med firmaets pengekasse, fordi arbejdsgiveren er gift med ansøgerens mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med beløbsordningen er at tiltrække højuddannet arbejdskraft og udlændinge til ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer, der er efterspurgte af virksomheder i Danmark, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens kvalifikationer eller ansættelsens indhold opfylder.

    Det er til støtte for klagen anført, at arbejdsgiverens andet firma har en ufaglært ansat 4 dage om ugen til 28.000 kr. om måneden, hvorfor ansøgerens tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden er et passende lønniveau.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse kun tages stilling til den pågældende virksomheds økonomi og drift, og dermed ikke til andre virksomheder, som arbejdsgiveren eventuelt ejer ved siden af.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret har virksomhed A altid haft 1 årsværk ansat siden 2. kvartal 2012 og kun i 2019 har besluttet at ansætte en værkstedsarbejder, at arbejdsgiveren ifølge ansøgningsskemaet er gift med ansøgerens mor, og at ansøgeren har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark knap 1 år efter, at hans mor flyttede til Danmark. Dette bestyrker efter Udlændingenævnets opfattelse indikationerne for proforma, og at formålet med ansøgerens ansættelse netop er, at ansøgeren skal opnå opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, ikke kun vurderes, om de formelle krav, her under om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold, herunder på baggrund af oplysninger om ansøgerens uddannelse, kvalifikationer og alder. Det følger af Udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb er opfyldt, vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen må anses for at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Erhverv - Arbejdsmarkedstilknytning - Persongruppe

    Dato: 18-08-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Erhverv - Arbejdsmarkedstilknytning - Persongruppe

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen til en statsborger fra Nigeria.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i april 2019 ansøgeren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse efter den tidligere greencardordning. I juni 2019 klagede en partsrepræsentant på vegne af ansøgeren over SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 SIRI’s afgørelse om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgeren indgav i september 2020 en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. SIRI meddelte i januar 2021 ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen med begrundelsen, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra januar 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.

    Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt til grund, at ansøgeren har haft opholdstilladelse efter greencard-ordningen, som var den dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 1, at SIRI ultimo april 2019 gav ansøgeren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse efter greencardordningen, og at Udlændingenævnet ultimo august 2020 stadfæstede SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen, alene omfatter udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, 9 b-9 e eller § 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages.

    Udlændingenævnet finder således, at udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres opholdstilladelse efter greencardordningen, ikke er omfattet af persongruppen, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren kom til Danmark for første gang i 2002, at han har 2 børn i Danmark, at han har en større tilknytning til Danmark end sit hjemland, Nigeria, og at han er diagnosticeret med glaucoma (grøn stær), som det vil være svært at få behandling for i Nigeria.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet oplysningerne ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke er omfattet af personkredsen, som kan søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at det ikke vil være sikkert for ansøgeren og hans børn at tage tilbage til Nigeria på grund af situationen i landet, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan indgå i vurderingen af, om ansøgeren kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.”



  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Ej sædvanlig løn

    Dato: 28-07-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Ej sædvanlig løn

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i september 2020 en ansøgning til Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI) om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som developer. Ansøgeren havde 14 års relevant erhvervserfaring, en uddannelse vurderet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse svarende til en dansk kandidatuddannelse som civilingeniør, og han var tilbudt en månedsløn på 36.500 kr. Efter at have modtaget en udtalelse om ansættelsesvilkårene fra Prosa, gav SIRI afslag under henvisning til, at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. Det var til støtte for klagen anført, at den anvendte beregning af gennemsnitslønnen var usikker, samt at den hørte fagforening havde en interessekonflikt.


    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra marts 2021. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som developer hos en dansk virksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.

    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at løn- og ansættelsesvilkårene, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er sædvanlige.

    Udlændingenævnet vurderer således, at den tilbudte månedsløn på 36.500 kr. brutto er for lav i forhold til ansøgerens uddannelses- og erhvervserfaring.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Prosa ved udtalelse fra november 2020 konkret har vurderet, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold ikke er sædvanlige efter danske forhold, da medianlønnen for en ansat inden for erhvervsområdet web- og multimedieudvikling med DISCO-koden 251300 med 10-14 års erhvervserfaring udgør 48.057 kr. inklusiv eget pensionsbidrag i Region Hovedstaden. Den tilbudte løn er således væsentligt under de sædvanlige danske lønvilkår for denne type stilling.

    Udlændingenævnet henviser også til, at selv hvis der tages udgangspunkt i nedre kvartil frem for medianlønnen i statistikken fra DA’s lønstatistik, så skulle lønnen udgøre 43.661 kr., hvilket fortsat er langt over ansøgerens tilbudte løn.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har en uddannelse fra 2005 som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har vurderet svarende til en dansk kandidatuddannelse som civilingeniør i informationsteknologi.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har dokumenteret relevant arbejdserfaring på mere end 14 år. Han har således arbejdet som Chief Infrastructure Officer i perioden fra januar 2006 til februar 2019, og herefter som program- og systemudvikler for en dansk virksomhed fra september 2019 til juni 2020.

    Det forhold, at gennemsnitslønnen i jobindex og HK’s lønstatistikker inden for området web- og multimedieudvikling er på samme niveau, som den tilbudte løn, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at stillingen som web- og multimedieudvikler, og det dertilhørende lønniveau ikke kan sidestilles med det faktum, at ansøgeren har en kandidatuddannelse som civilingeniør, og har 14 års erfaring, hvoraf 13 af disse har været som Chief infrastructure Officer.

    Det fremgår desuden af HK’s lønstatistik, at den beregnes på baggrund af medlemmernes egne oplysninger, ligesom det fremgår af jobindex.dk, at lønniveauet er beregnet ud fra lønoplysninger fra CV'er i en database oplyst af brugerne selv, og at der ikke kan garanteres for nøjagtigheden.

    Det til støtte for klagen anførte om, at det ikke er muligt at få indblik i Prosas beregning af gennemsnitslønnen, og at dette er en fagforening, der har sine egne interesser og beskæftiger sig med danske programmører, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at SIRI har hørt både HK og Prosa i forbindelse med vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige på det danske arbejdsmarked, og at Prosa er en fagforening, hvis medlemmer arbejder med it og it-systemer i en bred forstand, jf. Prosas hjemmeside https://www.prosa.dk/medlemskab/hvem-kan-blive-medlem .

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at Prosa i høringssvaret har benyttet DA’s lønstatistik, som konkret bl.a. tager udgangspunkt i ansøgerens erhvervserfaring, hvor generelle lønberegnere og statistikker tager udgangspunkt i et gennemsnit uagtet erfaring, alder og uddannelsesbaggrund, inden for branchen web- og multimediedesigner.

    Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det af lovbemærkningerne udtrykkeligt fremgår, at det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår efter danske forhold, og at SIRI kan høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.

    Udlændingenævnet har endelig noteret sig, at Prosa har udtalt, at der i kontrakten er indsat en kunde- og konkurrenceklausul, som efter Prosas vurdering er ugyldig, da den ikke følger reglerne om kompensation.

    Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at løntilbuddet, der danner grundlag for ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, ikke er sædvanligt efter danske forhold.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. august 2020 – Erhverv - Working Holiday

    Dato: 31-08-2020

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Argentina om afslag på opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday.

    Sagens faktiske omstændigheder
    Ansøgeren indgav primo marts 2020 sin ansøgning om opholdstilladelse med henblik på arbejdsferie (Working Holiday) i Danmark. Medio marts 2020 suspenderede udlændinge- og integrationsministeren midlertidigt Working Holiday-ordningen på baggrund af COVID-19-situationen. I juni 2020 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse med henblik på Working Holiday-ophold i Danmark.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette traf afgørelse om at meddele ansøgeren afslag på sin ansøgning om Working Holiday-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændinge- og integrationsministeren på grund af den verdensomspændende COVID-19 pandemi medio marts 2020 besluttede midlertidigt at suspendere Working Holiday-ordningen.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspenderes, jf. artikel 10 i Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark.

    Da Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark således var suspenderet på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, finder Udlændingenævnet, at styrelsen havde hjemmel til at meddele ansøgeren afslag på ansøgningen, da Working Holiday-aftalen på baggrund af den midlertidige suspension ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark.

    Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han indgav sin ansøgning i februar 2020, hvor Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark endnu ikke var blevet suspenderet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration først ultimo marts 2020 meddelte, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark var blevet suspenderet, og at det har været oplyst, at ansøgninger, der er indgivet inden ultimo marts 2020 i de fleste tilfælde vil blive behandlet normalt, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der medio marts 2020, hvilket var samme dag som beslutningen om at suspendere alle Working Holiday-aftaler blev truffet, blev lagt en orientering på hjemmesiden www.nyidanmark.dk, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at suspensionen af alle Working Holiday-aftaler sker på baggrund af den aktuelle situation med coronavirus/COVID-19, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor indtil videre stopper med at udstede nye opholdstilladelser til Working Holiday, og at udlændinge, der allerede har fået en opholdstilladelse efter Working Holiday-ordningen, fortsat vil kunne indrejse i Danmark.

    Det fremgår således af orienteringen, at der under suspensionen ikke kan udstedes opholdstilladelse på baggrund af en verserende ansøgning.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at myndighederne i Argentina først i juli 2020 blev orienteret om udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at suspendere aftalen.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet beslutningen medio marts 2020 blev offentliggjort på www.nyidanmark.dk, og da en manglende orientering af Argentina i marts 2020 ikke ændrer på det forhold, at hvert aftaleland af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspendere ordningen. Det forhold, at en suspension af ordningen straks skal følges op med en orientering af den anden aftalepart, ændrer efter Udlændingenævnets opfattelse ikke herpå, idet orienteringen sker uafhængigt og efter beslutningen om suspension.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juni 2020.” ERH/2020/4

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. september 2019 – Erhverv – Greencardordningen – Barsel

    Dato: 26-09-2019

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på forlængelse af en ghanesisk statsborgers opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, jf. stk. 2, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke som foreskrevet i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 1, havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder forud for tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om forlængelse fra november 2017. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst - og som det fremgik af sagens øvrige oplysninger, herunder de fremsendte lønsedler og eindkomst - at ansøgeren ikke havde været i lønnet beskæftigelse i perioden fra oktober 2016 til april 2017. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren alene havde dokumenteret at have været i fast beskæftigelse af et vist omfang i syv måneder i perioden fra april 2017 til og med november 2017. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det var anført, at ansøgerens tidligere arbejdsgiver meddelte ham barselsorlov i perioden fra august 2016 til februar 2017, og at det fremgik af barselsdagpengespecifikation fra Udbetaling Danmark fra september 2016, at ansøgeren havde ret til udbetaling af barselsdagpenge i denne periode. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke var vendt tilbage til ordinær beskæftigelse umiddelbart efter endt forældreorlov, hvorfor ansøgerens forældreorlov ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder forud for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at barselsorlov/forældreorlov kun kunne indgå i vurderingen, såfremt pågældende var i et ansættelsesforhold før afholdelsen af barsel/forældreorlov, og såfremt pågældende efter endt barsel vendte tilbage til samme ansættelsesforhold. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren selv havde oplyst, at han ikke ønskede at bibeholde sin ansættelse hos den tidligere arbejdsgiver efter endt forældreorlov. Udlændingenævnet fandt, at det ligeledes ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren afholdt ferie, inden han skulle påbegynde sit nye arbejde i april 2017, henset til at ansøgeren ikke afholdt ferie, mens han var i et ansættelsesforhold. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens opholdstilladelse efter greencardordningen ikke kunne forlænges efter betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 2, idet ansøgeren ikke havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang og var blevet uforskyldt ledig indtil tre måneder før tidspunktet for ansøgningens indgivelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration i januar 2017. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at, det var ansøgerens egen beslutning ikke at vende tilbage til arbejdet efter forældreorlovens ophør, idet ansøgeren ikke var tilfreds med arbejdsvilkårene, og da ansøgeren ønskede at udforske andre jobmuligheder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke havde haft perioder af uforskyldt ledighed. ERH/2019/11.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. august 2019 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Retsgyldigt ægteskab

    Dato: 19-08-2019

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Pakistan som medfølgende familiemedlem til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgeren og den herboende reference havde indgået ægteskab i Pakistan på et tidspunkt, hvor ansøgeren var 17 år.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende reference. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis forholdene omkring ægteskabets indgåelse ikke strider imod grundlæggende danske retsprincipper (dansk ordre public). Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var 17 år på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet. Det forhold, at ægteskabet efter det oplyste var lovligt efter pakistanske og islamiske regler, og at ansøgeren med sin den herboende reference havde levet sammen som ægtefæller og havde fået fem børn, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ægteskabet, uanset at dette var gyldigt i Pakistan, ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da ansøgeren var mindreårig på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Udlændingenævnet fandt således, at ægteskabet ikke efter dansk ret kunne anerkendes, idet ægteskabet stred mod grundlæggende danske retsprincipper, jf. § 22 b, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det ikke var dokumenteret, at der forud for ansøgningstidspunktet havde været et fast samlivsforhold af længere varighed mellem ansøgeren og den herboende reference. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at referencen ifølge CPR indrejste i Danmark i november 2013, at han sidenhen havde været registreret med bopæl i Danmark og fortsat stod registreret som bosiddende i Danmark, og at han ifølge sit pas udrejste af Danmark i juni 2016 og indrejste i Danmark igen i juli 2016. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren og referencen i perioden fra 1993 til 2014 boede sammen, hvorunder de fik fem fællesbørn. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren først i april 2017, mere end tre år efter referencen indrejste i Danmark, indgav ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle. Det forhold, at der var fremlagt en lejekontrakt fra juni 2018, hvoraf fremgik at ansøgeren og referencen havde boet sammen i Pakistan siden marts 2014, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen havde været registreret med bopæl i Danmark siden november 2013, hvorfor Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren og referencen havde boet sammen i Pakistan siden marts 2014. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at den fremlagte lejekontrakt fra juni 2018 var indgået efter, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i februar 2018 meddelte ansøgeren afslag på ansøgningen. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at lejekontrakten var udfærdiget med henblik på klagesagen i Udlændingenævnet, hvorfor den ikke kunne tillægges sædvanlig bevismæssig vægt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at uanset at ansøgeren og referencen måtte være en familie, havde de ved referencens indrejse i Danmark selv valgt at udøve et eventuelt familieliv adskilt og via besøgsophold i Pakistan. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse tillige vægt på, at referencen var meddelt opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold. På samme baggrund fandt Udlændingenævnet derfor tillige, at det forhold, at parret havde fem fællesbørn, hvoraf tre var bosiddende i Danmark, og at to af disse børn var mindreårige, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det som udgangspunkt tilfaldt forældremyndighedens indehavere at beslutte, hvor et barn skal bo, og at det således var ansøgeren og referencens eget valg, at børnene skulle bo i Danmark frem for med ansøgeren i Pakistan. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at referencen og hans familie ikke kunne indrejse i Pakistan for dér at udøve familielivet. Det indgik endelig i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at referencen til sagen havde oplyst, at han skulle have foretaget en hjerteoperation i november 2018, at han ikke havde nogen slægtninge i Danmark, og at han grundet omstændighederne havde brug for ansøgerens hjælp til pleje og pasning. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet der ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle efter bestemmelsen under henvisning til den herboende references helbredsmæssige forhold. ERH/2019/13.

Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen