EU

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.

Forrige
Side 2 af 11
Næste

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. juli 2024 – EU – sekundær bevægelighed – betingelser ej opfyldt - familieliv

    Dato: 22-07-2024

    ke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.

    Udlændingenævnets afgørelse

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juli 2023. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [den danske statsborger] har etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige og dér har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende, samt at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, som barn af [den danske statsborgers samlever].

    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [den danske statsborger] udnyttede sin ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at [ansøgerens] ophold i Sverige har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har kunnet opbygge eller konsolidere et fælles familieliv dér, og således fortsætte det pågældende familieliv efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i løbet af den periode på 13 måneder, hvor [den danske statsborger] var bosat i Sverige, hovedsageligt opholdt sig i USA, idet hun alene opholdt sig i Sverige i 53 dage fordelt over 2 ophold, henholdsvis i 5 dage fra den […] marts 2022 til den […] marts 2022, hvorefter hun rejste tilbage til USA, og i 48 dage fra den […] juni 2022 til den […] august 2022, hvor hun opholdt sig i Sverige i forbindelse med sin skoleferie.

    Udlændingenævnet finder herefter, at varigheden og omfanget af [ansøgerens] ophold i Sverige har haft karakter af ferie- og besøgsophold, hvilket taler imod, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Sverige har haft et familieliv af en sådan varighed og intensitet, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem dem.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.

    Ved vurderingen af karakteren af familielivet i Sverige, har Udlændingenævnet inddraget det anførte om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] familieliv forud for indrejsen i Sverige. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] den […] oktober 2021, allerede 2 måneder efter sin indrejse i Danmark, afbrød uddannelsesforløbet på [skole] og rejste til USA for at påbegynde et uddannelsesforløb på [High School] og bo hos sin far, og at hun – på trods af at hun den […] november 2021 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – efterfølgende alene opholdt sig 7 dage i Danmark, fra den […] november 2021 til og med den […] november 2021, indtil hun den […] marts 2022 igen indrejste i Danmark umiddelbart før [den danske statsborger] udrejste til og tog ophold i Sverige.

    [Ansøgeren] har således i størstedelen af perioden frem til indrejsen i Sverige boet i USA, idet hun, ud over en periode på 2 måneder fra den […] august 2021 til og med den […] oktober 2021, alene opholdt sig sammen med [den danske statsborger] i forbindelse med kortere besøgsophold i Danmark og USA.

    Udlændingenævnet finder således, at relationen mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] ikke havde en sådan karakter, at de ved indrejsen i Sverige skulle videreføre et allerede etableret fast familieliv.

    Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren], [den danske statsborgers samlever] og [den danske statsborger] indrejste i Sverige sammen, og at det kan udledes af den fremlagte dokumentation, at de havde til hensigt at etablere eller konsolidere deres familieliv dér, at [ansøgeren] fik udstedt et opholdskort i Sverige og ansøgte om optagelse på flere internationale uddannelsesinstitutioner i Sverige, at [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] var i kontakt med flere uddannelsesinstitutioner i Sverige omkring [ansøgerens] uddannelsesmuligheder, og at [ansøgeren] dagligt var i kontakt med [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] gennem videoopkald.

    Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at det forhold, at [ansøgeren] udrejste til USA allerede 5 dage efter indrejsen i Sverige, og at [ansøgerens] øvrige ophold i Sverige ligeledes havde karakter af et korte besøgs- og ferieophold sammenholdt med, at [ansøgeren] under [den danske statsborgers] og [den danske statsborgers samlevers] ophold i Sverige havde sin faste bopæl hos sin far i USA, og at [ansøgeren] således primært havde sine livsforhold, herunder sin skolegang, i USA, taler imod, at [ansøgeren] kan antages at indgå i den familieenhed, som [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] har konsolideret under opholdet i Sverige.

    Alene det forhold, at det var hensigten, at [ansøgeren] skulle bo hos [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] i Danmark og i Sverige, at [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] både i Danmark og i Sverige havde indrettet deres liv herefter, og at [ansøgeren] udrejste til USA på grund af manglende egnede uddannelsesmuligheder i Danmark og i Sverige, kan ikke medføre, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger].

    Dertil kan det anførte om, at [ansøgerens] ophold i USA alene har været af midlertidig karakter, ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet derimod finder, at sagens oplysninger samlet set taler for, at der er tale om en længerevarende ordning, hvor [ansøgeren] siden den […] oktober 2021 har boet fast hos sin far i USA. [Ansøgeren] har i den forbindelse regelmæssigt haft besøg af [den danske statsborgers samlever], som rejste til USA hver 6. uge, mens [ansøgeren] både umiddelbart op til og under [den danske statsborgers] ophold i Sverige og i de efterfølgende perioder alene har opholdt sig sammen med [den danske statsborger] i forbindelse med kortere besøgsophold 3-4 gange om året.

    Det anførte om, at den mest nærliggende tolkning af EU-Domstolens praksis må indebære, at et ophold uden for familiens bopæl i forbindelse med uddannelse ikke udelukker, at et familieliv er blevet opbygget eller konsolideret i en værtsmedlemsstat under henvisning til Altiner-dommen (C-230/17), kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Altiner-dommen vedrører vurderingen af, om et i værtsmedlemsstaten allerede etableret eller konsolideret familieliv kan anses for afbrudt under henvisning til, at familiemedlemmet indrejser eller indgiver ansøgning senere end unionsborgerens tilbagevenden til sin egen medlemsstat, og at familiemedlemmets eventuelle færdiggørelse af uddannelse kan indgå i vurderingen heraf. Idet Udlændingenævnet finder, at der i denne sag ikke er etableret eller konsolideret et familieliv i Sverige, finder disse principper i Altiner-dommen ikke anvendelse.

    Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det er oplyst, at det hele tiden har været hensigten, at [ansøgeren] skulle flytte tilbage til [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever], når [ansøgerens] uddannelsesophold i USA var afsluttet, og at [den danske statsborger] utvivlsomt ville have tilrettelagt sit arbejdsliv anderledes, hvis [den danske statsborger] havde været af den opfattelse, at [den danske statsborger] ikke kunne medbringe både [den danske statsborgers samlever] og [ansøgeren] til Danmark.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at det alene er fortsættelsen af et familieliv, der opbygges eller konsolideres under den danske statsborgers udøvelse af rettigheder i værtsmedlemsstaten, der er omfattet af den sekundære ret til fri bevægelighed.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse også, at det forhold, at [ansøgeren] først påtænker at flytte til Danmark, når [ansøgerens] uddannelsesophold i USA er afsluttet, og at [ansøgeren] således fortsat ikke har taget ophold i Danmark efter indgivelsen af ansøgningen i maj 2023, ikke taler for, at ansøgningen om EU-opholdsret reelt er udtryk for et ønske om at fortsætte et allerede etableret eller konsolideret familieliv.

    Endeligt kan det anførte om, at en retspraksis, hvor mindreårige børn, der er tredjelandstatsborgere, som følge af f.eks. et uddannelses- eller kostskoleophold i udlandet ikke kan følge deres familie, når denne udøver sekundær bevægelighed, må anses for at udgøre en uforholdsmæssig begrænsning, der kan afskrække unionsborgere fra at udøve deres ret til fri bevægelighed, ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med at indrømme en afledt opholdsret til et familiemedlem, der er tredjelandsborger, er at gøre det muligt for unionsborgeren at fortsætte det familieliv, som den pågældende har opbygget eller konsolideret i en anden medlemsstat. Det indebærer, at der først vil kunne tales om uforholdsmæssig begrænsning, såfremt der mellem familiemedlemmet og unionsborgeren reelt er opbygget eller konsolideret et familieliv i værts-medlemsstaten.

    For så vidt angår retten til familieliv, herunder EMRK artikel 8 og EU-Chartrets artikel 7, henviser Udlændingenævnet til, at et eventuelt beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK artikel 8’s forstand mellem en dansk statsborger og en tredjelandsstatsborger ikke i sig selv kan føre til, at en tredjelandsstatsborger kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvis de øvrige betingelser ikke er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvorvidt en ansøger kan meddeles opholdstilladelse under henvisning til EMRK art. 8, ligger under Udlændingestyrelsens kompetence og bør foretages med hjemmel i national lovgivning – i dette tilfælde udlændingelovens regler om familiesammenføring.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Ej omfattet af personkredsen som fast samlever – Ansøger gift med tredjeperson

    Dato: 03-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Filippinerne, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som fast samlever til en unionsborger, med hvem hun havde et fælles barn.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som var filippinsk statsborger, søgte i december 2022 om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familiemedlem til sin samlever, som var unionsborger, og som i 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten. Ansøgeren og unionsborgeren havde mødt hinanden online i juli 2021 og havde været samlevende i forbindelse med kortere ophold hos hinanden i Tyskland og Danmark, da ansøgeren var under uddannelse i Tyskland og unionsborgeren havde arbejdsplads i Danmark. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet gift med en tredjeperson i Filippinerne. Hun oplyste, at hun havde søgt om at få ægteskabet annulleret/omstødt.

    SIRI meddelte i februar 2023 afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, da SIRI ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde været faste samlevere og havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af deres ansøgning. I september 2023 stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.

    I september 2023 genoptog Udlændingenævnet sagen og hjemviste den til fornyet vurdering i SIRI, da der efter Udlændingenævnets afgørelse var indsendt væsentlige nye oplysninger, herunder bl.a. vandrejournal og faderskabserklæring, hvoraf det kunne udledes, at ansøgeren og unionsborgeren ventede et fællesbarn.

    I november 2023 meddelte SIRI igen ansøgeren afslag på EU-opholdsret. SIRI vurderede, at da ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i Filippinerne, kunne hun ud fra en formålsfortolkning af EU-opholdsbekendtgørelsen og EU-opholdsdirektivet ikke opnå en afledt opholdsret som fast samlevende. SIRI vurderede også, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret til sit mindreårige barn efter principperne i EU-Domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen, fordi barnet ikke var født.

    I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse til unionsborgeren efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] november 2023.

    Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [unionsborgeren] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, da han den […] november 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18.

    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det vil stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv efter EU-retten til en person, der er gift med en tredjeperson.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at få sit ægteskab til sin ægtefælle i Filippinerne opløst, og at der er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens] filippinske advokat den […] oktober 2022 har ansøgt om, at [ansøgerens] ægteskab bliver omstødt/annulleret.

    Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at skilsmisse ikke er muligt, og at annullering/omstødelse af et ægteskab kan tage meget lang tid.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] den […] februar 2024 har fået fællesbarnet, […], at de begge er registreret som forældremyndighedsindehavere over barnet, at [ansøgeren] har en afledt opholdsret som følge heraf, og at begge forældre vil varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af deres nyfødte datter.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan føre til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdsret som forælder til en mindreårig unionsborger, jf. herved principperne i EU-domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [fællesbarnet] i CPR er registreret som filippinsk statsborger, hvorfor [fællesbarnet] ikke er omfattet af personkredsen, hvorfra der kan afledes en opholdsret efter EU-retten.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen også lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2024 meddelte [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er gyldig indtil den […] maj 2026.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at et afslag på opholdsret til [ansøgeren] efter EU-retten ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, da [ansøgeren] i kraft af sin opholdstilladelse efter udlændingeloven fortsat kan opholde sig og udøve sit familieliv med [unionsborgeren] her.

    Det forhold, at [unionsborgeren] i Danmark har et mindreårigt særbarn, som han udøver fast samvær med, kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRK’s artikel 8 at meddele [ansøgeren] afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre

    Dato: 03-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en indisk statsborger, som havde søgt om EU-opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.


    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i august 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn (hovedpersonen), som var statsborger i Portugal. Hovedpersonen oplyste, at han var flyttet til Europa for 18 år siden og var ansøgerens primære forsørger, og at ansøgeren havde boet alene i mange år, men pludselig var blevet meget syg og derfor ikke kunne være alene.

    I august 2023 anmodede SIRI om dokumentation for, at ansøgeren forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af hovedpersonen eller dennes ægtefælle, havde været optaget i hovedpersonens husstand, eller at der forelå alvorlige helbredsmæssige grunde, der gjorde det absolut nødvendigt, at ansøgeren personligt blev plejet af hovedpersonen.

    Hovedpersonen oplyste herefter, at ansøgeren havde været alene efter sin mand død, at ansøgeren havde været i USA hos sin datter, og at hovedpersonen havde taget ansøgeren med til Danmark og ville tage sig af ansøgeren.

    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå et forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hovedpersonen, at ansøgeren havde været optaget i hovedpersonens husstand, eller at ansøgerens helbredsmæssige problemer var af en sådan karakter, at det var absolut nødvendigt, at ansøgeren blev plejet af hovedpersonen.

    Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at hovedpersonen havde foretaget pengeoverførsler til ansøgeren og til sin ægtefælle, fordi de boede sammen i Indien, at ansøgeren ikke havde slægtninge i Indien og ville dø, hvis hun boede alene, og at hovedpersonen importerede medicin til ansøgeren fra Indien.

    Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. skærmbilleder af pengeoverførsler, kopi af en faktura vedrørende medicin samt et udateret billede og en video.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november.

    Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [ansøgerens] søn, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholds-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.

    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det til klagen anførte, og det som SIRI allerede har taget stilling til i sin afgørelse, samt den dokumentation, der er fremsendt til støtte herfor, ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4

    Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholds-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller hans ægtefælle har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] har foretaget 4 pengeoverførsler til [ansøgeren] i perioden fra den [..] juli 2021 til og med den [..] december 2021 svarende til i alt cirka 12.000 danske kroner.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om enkeltstående og meget varierende overførsler foretaget over en kortere periode, ligesom der ikke er ikke er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] har foretaget pengeoverførsler til [ansøgeren] i perioden fra den [..] december 2021 og frem til [ansøgerens] indrejse i Danmark og indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning den [..] august 2023. Den fremsendte dokumentation kan derfor ikke i sig selv anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] i et reelt forsørgelsesforhold.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og at denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.

    Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til klagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] har foretaget pengeoverførsler til sin ægtefælle, [hovedpersonens ægtefælle], og at det i klagen er oplyst, at han har sendt pengene til ægtefællen, idet hun har boet med [ansøgeren] i Indien. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det heller ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller hans ægtefælle har forsørget [ansøgeren].

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne ikke kan henføres til [ansøgeren], ligesom der ikke er fremsendt nogen dokumentation for, at [hovedpersonens] ægtefælle har boet med [ansøgeren] i Indien, og at overførslerne fra ham til hans ægtefælle er foretaget med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].

    Hertil skal Udlændingenævnet bemærke, at uanset om det kunne lægges til grund, at [ansøgeren] og [hovedpersonens] ægtefælle har boet sammen, og at de penge, som [hovedpersonen] har overført til sin ægtefælle, faktisk har været anvendt til at dække [ansøgerens] grundlæggende fornødenheder, vil det stadig ikke kunne føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen dokumentation for overførsler foretaget efter januar 2022, hvilket er en periode på cirka 1 år og 7 måneder forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark og [ansøgerens] indgivelse af ansøgningen i august 2023.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for [ansøgerens] egne økonomiske forhold, herunder oplysninger om [ansøgerens] indtægter og udgifter, til støtte for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at sørge for [sine] grundlæggende fornødenheder.

    Det forhold, at [hovedpersonen] fremadrettet vil påtage sig at forsørge [ansøgeren] i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det materielle behov for forsørgelse skal foreligge i familiemedlemmets hjemland eller i det land, hvor den pågældende kom fra, på det tidspunkt, hvor familiemedlemmet ansøger om at slutte sig til unionsborgeren.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5

    Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] har boet mange år alene, og at [hovedpersonen] flyttede til Europa 18 år forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, ligesom det af CPR fremgår, at [hovedpersonen] har været registreret indrejst i Danmark siden den [..] september 2020.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har boet med [hovedpersonens] ægtefælle i en ikke nærmere angivet periode forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, hvilket ikke er dokumenteret, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har været optaget [hovedpersonens] hustand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, er uden betydning, hvorvidt [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] ægtefælles husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, eftersom det følger af bestemmelsens klare ordlyd, at det afgørende er, om [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand i hans egenskab af hovedperson.

    Hertil skal Udlændingenævnet bemærke, at det er oplyst til sagen, at [hovedpersonens] ægtefælle udrejste til Portugal, og det herefter var hans svigermor, som tog sig af [ansøgeren] i Indien.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6

    Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at være omfattet af bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.

    Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] for nyligt er begyndt altid at være syg, at [ansøgeren] ikke har slægtninge i Indien, der kan tage sig af [ansøgeren], og at [ansøgeren] ikke kan passe [sig] selv, at [ansøgeren] vil dø, hvis [ansøgeren] bor alene, samt at [ansøgeren] ikke kan gå så godt, hvorfor [ansøgeren] bruger kørestol.

    Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt en faktura for medicin af [..] september 2023, og at det i klagen er oplyst, at [hovedpersonen] importerer medicin til [ansøgeren] fra Indien.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til klagesagen ikke er fremkommet andre oplysninger eller anden dokumentation, der kan sandsynliggøre, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

    Udlændingenævnet kan i øvrigt henholde sig til SIRI’s begrundelse vedrørende denne bestemmelse.

    Udlændingenævnet finder således, at [ansøgerens] oplyste helbredsproblemer ikke er af en sådan karakter, at [ansøgeren] kan være omfattet af anvendelsesområdet for EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.

    Endelig finder Udlændingenævnet, at de til klagen indsendte fotografi, videoer og skærmbilleder ikke kan føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet finder, at de ikke i sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige oplysninger dokumenterer, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”







  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – EU – primær bevægelighed – medfølgende familiemedlem

    Dato: 27-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en mindreårig statsborger fra Mozambique, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en portugisisk statsborger, idet ansøgeren ikke var omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, 5 eller 6.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som var statsborger i Mozambique og født i 2009, indrejste i juni 2022 i Danmark og indgav ansøgning om opholdsret som medfølgende familiemedlem til en herboende tante (hovedpersonen), der var unionsborger, og som havde ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Til sagen var bl.a. indsendt dokumentation for, at hovedpersonen i maj 2022 havde fået overdraget forældremyndigheden over ansøgeren, og at ansøgeren og hovedpersonen havde boet sammen i Portugal i perioden fra maj 2022 og indtil deres indrejse i Danmark i juni 2022. Der var i øvrigt fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler, som ikke var personhenførbare til ansøgeren, og hvor flere af dem heller ikke var personhenførbare til hovedpersonen. Endelig var der fremlagt dokumentation i form af en udtalelse fra ansøgerens skolelærer, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde gået i skole i Danmark siden august 2022, og at ansøgeren trivedes godt både fagligt og socialt.

    SIRI meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på udstedelse af opholdskort, idet det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren kunne anses for at være direkte efterkommer af hovedpersonen, eller at ansøgeren havde været forsørget af hovedpersonen eller optaget i dennes husstand forud for ansøgerens indrejse i Danmark.

    Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

    ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger, [ansøgeren] ønsker at slutte sig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.

    Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], da vi finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 5-6.

    Det er herved vores vurdering, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 som direkte efterkommer under 21 år af unionsborgeren eller dennes ægtefælle.

    Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen] har dokumenteret, at [hovedpersonen] har fået overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren] den [..] maj 2022 i Mozambique.

    Det er imidlertid vores vurdering, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering i sig selv, idet et værgemål over en mindreårig ikke kan sidestilles med en direkte efterkommer som nævnt i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.

    Vi har også vurderet, om [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

    Vi finder dog heller ikke, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] forinden hendes indrejse i Danmark.

    Det er herved vores vurdering, at [ansøgeren] ikke er økonomisk afhængig af [hovedpersonen].

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [hovedpersonen] har fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler.

    Vi har herved lagt vægt på, at de ikke er personhenførbare til [ansøgeren], og fire af dem er heller ikke personhenførbare til [hovedpersonen], hvorfor vi ikke kan lægge til grund, at det er [ansøgeren], som har modtaget pengene.

    Vi finder det således ikke dokumenteret, at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].

    Den omstændighed, at [hovedpersonen] fremadrettet påtager [sig] at forsørge [ansøgeren], dokumenterer ikke, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold for [ansøgeren] i relation til at være omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 5, idet der også stilles et krav om bagudrettet forsørgelse. Man kan således alene være omfattet, hvis man også i hjemlandet forsørges af hovedpersonen.

    Vi finder herudover, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem efter samme bestemmelse, som optaget i [hovedpersonens] husstand.

    Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har boet sammen med [hovedpersonen] i Portugal i ca. en måned forud for [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark.

    Vi vurderer dog, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering i sig selv, da der alene er tale om ca. en måneds fælles bopæl.

    Vi finder, at en måned ikke er tilstrækkeligt til, at vi kan anse [ansøgeren] som værende optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark.

    Af samme grund finder vi det heller ikke dokumenteret, at [ansøgeren] har en stærk tilknytning til dig.

    Slutteligt har vi vurderet, om [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.

    Vi finder imidlertid heller ikke, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen som familiemedlem efter § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet [hovedpersonen] ikke har dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ansøgeren] personligt plejes af [hovedpersonen].

    [Hovedpersonen] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.

    Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, 5 eller 6.

    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det til klagen anførte, og det som SIRI allerede har taget stilling til i sin afgørelse, samt den dokumentation, der er fremsendt til støtte herfor, ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2
    Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.

    Udlændingenævnet har herved – ligesom SIRI – lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er direkte efterkommer af [hovedpersonen] eller [hovedpersonens] ægtefælle, hvorfor [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.

    Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det også over for Udlændingenævnet er gjort gældende, at [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle har forældremyndigheden over [ansøgeren], idet det ikke kan lægges til grund, at alene overførelsen af forældremyndigheden (værgemålet) skaber det nødvendige retlige slægtskabsforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].

    Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-129/18, at begrebet ”direkte efterkommere” som udgangspunkt henviser til den omstændighed, at der foreligger et slægtskabsforhold i lige nedstigende linje, som knytter den pågældende person til en anden person. Det fremgår endvidere, at slægtskabsbegrebet skal fortolkes bredt, hvorfor unionsborgerens adoptivbørn er omfattet, såfremt adoptionen skaber et retligt slægtskabsforhold mellem det pågældende barn og unionsborgeren. Videre fremgår det, at den blotte anbringelse af et barn, som er sat under lovligt værgemål derimod ikke er omfattet af begrebet ”direkte efterkommere” i henhold til EU-retten.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
    Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, med henvisning til, at der på tidspunktet for [ansøgerens] indrejse forelå et forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].

    Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, [hovedpersonen] har været [ansøgerens] primære forsørger siden den [..] maj 2022, hvorfra [ansøgeren og hovedpersonen] boede sammen i Portugal, og frem til [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark den [..] juni 2022, og at [hovedpersonen] fortsat er [ansøgerens] primære forsørger.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke er dokumenteret, at [hovedpersonen] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonen] til sagen har fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler foretaget i perioden fra den [..] april 2021 til den [..] april 2022. Udlændingenævnet har i den forbindelse – ligesom SIRI – lagt vægt på, at pengeoverførslerne ikke er personhenførbare til [ansøgeren], idet modtageren af pengeoverførslerne er ukendt, og at 4 af pengeoverførslerne i øvrigt heller ikke kan henføres til [hovedpersonen].

    Den omstændighed, at det til klagen er oplyst, at [ansøgeren] blev forsørget af [hovedpersonen] på [ansøgeren og hovedpersonens] fælles bopæl i Portugal i perioden fra den [..] maj 2022 til [..] juni 2022, kan heller ikke sig selv føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og at denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.

    Uanset om [hovedpersonen] i den meget begrænsede periode fra den [..] maj 2022 til [..] juni 2022 har boet sammen med [ansøgeren] i Portugal og i denne forbindelse har stået for [ansøgerens] forsørgelse, vil der således ikke kunne lægges til grund, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode er blevet forsørget af [hovedpersonen].

    Det forhold, at [hovedpersonen] fremadrettet vil påtage [sig] at forsørge [ansøgeren] i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det materielle behov for forsørgelse skal foreligge i familiemedlemmets hjemland eller i det land, hvor den pågældende kom fra, på det tidspunkt, hvor familiemedlemmet ansøger om at slutte sig til unionsborgeren.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] heller ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, med henvisning til, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark har været optaget i [hovedpersonens] husstand.

    Det kan derfor ikke føre til en ændret vurdering, at det også til klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand i Portugal forud for sin indrejse i Danmark, og at [ansøgeren] således har boet med [hovedpersonen] i en længere periode.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] den [..] maj 2022 fik overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren] og diverse dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har haft samme adresse i Portugal i maj 2022. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

    I tillæg til SIRI’s begrundelse, hvor der lægges vægt på varigheden af [ansøgeren og hovedpersonens] fælles bopæl i Portugal, har Udlændingenævnet på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger også lagt vægt på, at det heller ikke i øvrigt kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] husstand i Portugal i EU-rettens forstand.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af EU-Kommissionens vejledning af 22. december 2023 om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie samt af EU-Domstolens dom af 15. september 2022 i sag C-22/21, at for at andre end kernefamiliemedlemmer kan være omfattet af opholdsdirektivets bestemmelser om husstandsmedlemsskab, skal det kunne dokumenteres, at unionsborgeren og familiemedlemmet har en tæt og stabil personlig tilknytning, der er opstået i det samme hjem, således at der er et reelt afhængighedsforhold mellem disse to personer, og at de deler et familiemæssigt samliv, som ikke er fremkaldt med det formål at opnå en tilladelse til indrejse og ophold i værtsmedlemsstaten. Det fremgår endvidere, at bl.a. varigheden af det familiemæssige samliv er en vigtig faktor, som skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen herefter lagt vægt på, at [ansøgeren] var 13 år gammel, da [ansøgeren] flyttede til [hovedpersonen] i Portugal, og da [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle fik overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren], at [ansøgeren og hovedpersonen] indtil da havde boet i forskellige lande, og at der ikke foreligger dokumentation vedrørende [ansøgerens] liv og familieforhold i Mozambique, som underbygger, at der ved [ansøgerens] indrejse i Portugal og ophold sammen med [hovedpersonen] blev etableret et særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren og hovedpersonen]. Herefter og sammenholdt med, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] alene har haft fælles bopæl i Portugal i en periode af lidt over en måneds varighed, kan det ikke anses for dokumenteret, at der på baggrund af [ansøgeren og hovedpersonens] fælles ophold i Portugal bestod en tæt og stabil familiemæssig tilknytning mellem [ansøgeren og hovedpersonen] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

    Den omstændighed, at [ansøgeren] har boet sammen med [hovedpersonen] siden sin indrejse i Danmark, og at det i klagen er oplyst, at [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle har købt ejendom i Danmark, hvor [hovedpersonen og hovedpersonens ægtefælle] trives som familie med [ansøgeren] og [hovedpersonen og hovedpersonens ægtefælles] søn, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, da det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.

    Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke har andre end [hovedpersonen], der kan pleje, forsørge og drage omsorg for [ansøgeren], og at [ansøgeren] derfor ikke har nogle andre steder at udrejse til.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte forældremyndighedsoverdragelse af [..] maj 2022, at [ansøgerens] forældre har overdraget forældremyndigheden til [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle, hvorfor de må antages at være til stede i Mozambique eller i et andet land, ligesom der ikke er fremlagt nogle former for dokumentation for, at [ansøgeren] i øvrigt ikke kan tage ophold med sine forældre i sit hjemland.

    Udlændingenævnet skal i øvrigt bemærke, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] vil kunne tage ophold sammen i Portugal, hvor [hovedpersonen] og [hovedpersonens] familie er statsborgere, og hvor [ansøgeren og hovedpersonen] tidligere har opholdt [sig] sammen.

    Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt en udtalelse fra [ansøgerens] skolelærer, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] har gået på skolen siden den [..] august 2022 og trives godt både fagligt og socialt, idet der ikke er tale om forhold, som kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for forsørgelse eller husstand kan anses for opfyldt.

    På baggrund af ovenstående anser Udlændingenævnet det således ikke for godtgjort, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark kan anses som forsørget af [hovedpersonen] eller optaget i [hovedpersonens] husstand, hvorfor [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
    Endelig finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU- opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, idet der ikke er fremlagt dokumentation til sagen for, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [ansøgeren] personligt plejes af [hovedpersonen].

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”



  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Reelt og faktisk ophold

    Dato: 26-06-2024

    SIRI meddelte ansøgeren afslag under henvisning til, at det ikke kunne lægges til grund, at den danske statsborger havde haft reelt og faktisk ophold i Polen.

    Udlændingenævnets afgørelse:


    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] januar 2024. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

    Udlændingenævnet vurderer, at det ikke kan lægges til grund, at [den danske statsborger] i perioden fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021 havde etableret et reelt og faktisk ophold i Polen, som er en betingelse for, at [ansøgeren] kan få ret til ophold.

    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samle-de omstændigheder, at der ikke i tilstrækkelig grad er fremlagt dokumentation, der understøtter, at [den danske statsborger] har haft udgifter til et almindeligt forbrug i Polen, som vil kunne antages at være normalt, hvis [den danske statsborger] havde etableret et reelt og faktisk ophold i Polen.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der er fremlagt kopi af kontoudskrifter fra [en dansk bank] fra perioden fra [..] januar 2021 til og med [..] april 2021, samt kvitteringer af [..] januar 2021, [..] februar 2021, [..] februar 2021, [..] marts 2021 og [..] april 2021.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at de fremlagte kontoudskrifter og kvitteringer ikke i selv dokumen-terer, at [den danske statsborger] har haft udgifter til et almindeligt forbrug i Polen i perioden fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021, idet hverken kontoudskrifterne eller kvitteringerne er person-henførbare til [den danske statsborger].

    Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om kontoudskrifterne og kvitteringerne kunne henføres til [den danske statsborger], dokumenterer de alene, at [den danske statsborger] i en kort, afgrænset periode har haft et forbrug i Polen, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at [den danske statsborger] kan anses for at have etableret et reelt og faktisk ophold dér.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår at EU-Domstolens dom i sag C-456/12, O m.fl., at ikke ethvert tilfælde, hvor en unionsborger opholder sig sammen med et tredjelandsfamiliemed-lem i en værtsmedlemsstat, nødvendigvis indebærer, at familiemedlemmet opnår en afledt opholdsret ved tilbagevenden til unionsborgerens medlemsstat, og at det kræves, at unionsborgerens ophold i værtsmedlemsstaten reelt har kunnet sætte den pågældende i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat.
    EU-Domstolen udtalte i sagen C-456/12, O m.fl., præmis 52, i følgende:

    "I denne henseende bemærkes, at en unionsborger, som udøver sine rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/38, ikke har til hensigt at slå sig ned i værtsmedlemsstaten på en sådan måde, at det er gunstigt for at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat. Det vil derfor ikke af-skrække en unionsborger fra at udøve sine rettigheder i henhold til den nævnte artikel 6, at unionsbor-gerens familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere, ved unionsborgerens tilbagevenden til sin oprindelsesmedlemsstat nægtes en afledt opholdsret"

    Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [den danske statsborger] under opholdet i Polen i perio-den fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021 beholdt sin bopælsadresse i Danmark, hvilket taler imod, at [den danske statsborger] faktisk har draget konsekvenserne af at være flyttet fra Dan-mark til Polen for dér at etablere et reelt og faktisk ophold, men derimod har haft et ferie- eller besøgs-ophold.

    Udlændingenævnet har tillige lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [den danske statsborger] har haft sådanne faste udgifter herunder eksempelvis til husleje, telefoni, eller at [den dan-ske statsborger] i øvrigt har foretaget sådanne dispositioner, som må antages at kunne forventes i forbindelse med et reelt og faktisk ophold i Polen.

    Det er på denne baggrund Udlændingenævnets vurdering, at omstændighederne vedrørende [den dan-ske statsborgers] angivne ophold i Polen taler for, at det må betragtes som et ophold efter opholdsdi-rektivets artikel 6, og at et sådant kortvarigt ophold på under 4 måneder ikke kan antages at udgøre et faktisk og reelt ophold, som i sig selv er egnet til at opbygge eller konsolidere et familieliv.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til sagen er fremlagt dokumentation vedrørende [den danske statsborgers] beskæftigelse i Danmark i 2022 og 2023, [den danske statsborgers] kontoudtog fra [en dansk bank] for perioden fra den [..] november 2023 til den [..] december 2023, [den danske statsborgers] overførsler via [..] for perioden fra maj 2022 til oktober 2023 og kvittering fra [..] af [..] marts 2023, samt at det er oplyst, at [den danske statsborger] besøger [ansøgeren] i Polen et par gan-ge om året, og at [den danske statsborger og ansøgeren] dagligt har kontakt med hinanden.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de pågældende forhold hverken i sig selv eller sam-menholdt med sagens øvrig omstændigheder dokumenterer, at [den danske statsborger] har etableret et reelt og faktisk ophold i Polen i fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021 eller efterfølgen-de.

    Endelig kan oplysningerne om [ansøgerens] tilknytning til Danmark, herunder at [ansøgeren] har boet i Danmark i 20 år, at [ansøgerens] 7 voksne børn bor her i landet, at [ansøgeren] er blevet enke, at [an-søgeren] har brug for [sin] families støtte på grund af [sine] helbredsmæssige problemer, og at [ansø-gerens] to mindreårige børn ønsker at gå i skole i Danmark, heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning
    ved vurderingen af, om betingelserne for ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, er opfyldt. Udlændingenævnet henviser til nedenstående vejledning.

    Udlændingenævnet har i modsætning til SIRI ikke fundet anledning til at vurdere om [den danske stats-borger] opfylder forsørgelseskravet, idet hverken SIRI eller Udlændingenævnet har taget stilling til om de øvrige betingelser for at opnå opholdsret efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsbor-ger, der vender tilbage til Danmark, er opfyldt, herunder bl.a. om [ansøgeren] er omfattet af omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 21-06-2024

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Ansøgeren indrejste i marts 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2020, og at de nu boede sammen i Danmark.
    Til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en fælles lejlighed af ansøgerens far, regninger adresseret til ansøgerens far, et certifikat, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
    Ved afgørelse af juni 2024 ændrede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”På baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr.2.

    Udlændingenævnet finder således, at der til sagen er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [deres] indrejse i Danmark og efterfølgende, og at [de] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig og gensidig forpligtelse over for hinanden.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af en lejekontrakt af [..] november 2020 vedrørende [hovedpersonens] og [ansøgerens] fælles lejemål på adressen [adresse i Argentina] samt kopier af [hovedpersonens] og [ansøgerens] argentinske ID-kort, hvoraf det kan udledes, at [hovedpersonen og ansøgeren] i december 2022 begge har været registreret på ovenstående adresse.

    Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en række fakturaer for diverse forbrug på den pågældende adresse i perioden fra november 2020 til marts 2023. Selv om det alene er [ansøgerens] fars navn, der fremgår af de pågældende fakturaer, kan dette på baggrund af en konkret vurdering og sammenholdt med sagens øvrige dokumentation, ikke i sig selv føre til en antagelse om, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] ikke har boet på adressen i den pågældende periode. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til oplysningerne om, at [ansøgerens] far er lejemålets udlejer og ejendommens ejer.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på det til sagen indsendte certifikat af [..] februar 2023 udstedt i Buenos Aires, Argentina, vedrørende [hovedpersonen] og [ansøgerens] registrerede partnerskab. Uanset at det registrerede partnerskab først er indgået umiddelbart forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og uanset at det hverken kan sidestilles med eller anerkendes som et ægteskab efter dansk ret, har [hovedpersonen] og [ansøgeren] i kraft af [deres] underskrifter erklæret, at [de] har opretholdt et stabilt og offentligt forhold i mere end 2 år, ligesom partnerskabet i Argentina indeholder økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har oprettet en fælleskonto, og at der til sagen også er indsendt en række billeder fra [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv i perioden fra marts 2021 til maj 2023 samt dokumentation for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har rejst sammen i Argentina i december 2021 til januar 2022 og december 2022 til januar 2023, herunder bl.a. for at besøge [ansøgerens] familie.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en tidsubegrænset fremlejekontrakt for lejemålet [dansk adresse], hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] anses for at være flyttet ind den [..] april 2023, idet [hovedpersonen] ifølge CPR stadig er bopælsregistreret på ovenstående adresse. Udlændingenævnet finder således, at dette understøtter, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har haft fælles bopæl i Danmark i ca. 1 år og 3 måneder.

    På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det må anses for behørigt dokumenteret, at [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv har haft en tilstrækkelig fasthed og varighed til, at der er tale om en varig tilknytning, og at [hovedpersonen og ansøgeren] således kan anses for at være faste samlevere i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 21-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en filippinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste, at de havde boet sammen i Spanien fra januar 2020 frem til deres indrejse i Danmark i sommeren 2023. Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt vedrørende en bolig på en adresse i Spanien, en erklæring fra en person med samme efternavn som hovedpersonen på, at hovedpersonen og ansøgeren i en periode på cirka 3½ år havde boet sammen på adressen i Spanien, ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, samt billetter fra forskellige rejser.
    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
    Til Udlændingenævnet oplyste parret bl.a., at de blev kærester i december 2019, og at de som følge af Covid-19-restriktionerne besluttede at bo midlertidigt i hovedpersonens hjem hos hovedpersonens forældre.

    Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.

    Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som samlever.

    Vi har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning den [..] juli 2023.

    Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien siden den [..] januar 2020.

    Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering. Vi har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist tilstrækkelig dokumentation for dette forhold.

    Den fremviste lejekontrakt kan ikke føre til en ændret vurdering, da denne i sig selv ikke tilstrækkeligt dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] faktisk har boet sammen siden den [..] januar 2020.

    Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen og ansøgeren] har fremsendt billetter for forskellige rejser som dokumentation for længden og fastheden af [deres] forhold.

    Det er dog vores vurdering, at dette heller ikke dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] har haft et længerevarende fast samlivsforhold på samme bopæl.

    Vi har også lagt vægt på, at der ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har etableret en varig tilknytning.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har indsendt en erklæring skrevet af [en person med samme efternavn som hovedpersonen] vedrørende [hovedpersonen og ansøgerens] bopæl i Spanien.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det indsendte dokument ikke dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] faktisk har haft fælles bopæl i Spanien siden den [..] januar 2020. Videre bemærker vi, at en erklæring i sig selv ikke udgør tilstrækkelig dokumentation – uanset erklæringens indhold.

    Vi vurderer endvidere, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

    Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark og efter [ansøgerens] indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen og ansøgeren], hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.

    [Ansøgeren] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”


    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023 af de grunde, som SIRI har anført.

    Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor [hovedpersonen og ansøgeren] ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for [deres] indrejse i Danmark eller efterfølgende.

    Det kan på denne baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev kærester den [..] december 2019, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien, hvorefter [hovedpersonen og ansøgeren] begge er flyttet til Danmark.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] i forbindelse med Covid-19-pandemien besluttede, at [ansøgeren] skulle bo midlertidigt hos [hovedpersonen], hvilket [hovedpersonens] forældre gav tilladelse til.

    Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er genfremsendt en erklæring fra [hovedpersonens mor], som på baggrund af sagens øvrige oplysninger må antages at være [hovedpersonens] mor, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i perioden fra den [..] januar 2020 til den [..] juli 2023 boede på adressen [spansk adresse A].

    Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet taget hensyn til, at der også er fremlagt en lejekontrakt, som er dateret den [..] januar 2020, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] lejer et værelse i [hovedpersonens mors] lejlighed beliggende [spansk adresse A], samt et dokument benævnt ”Acuerdo de convivencia” (”Samlivsaftale”), som fremstår som underskrevet den [..] januar 2020 af [ansøgeren], [hovedpersonen], [hovedpersonens mor] og [hovedpersonens far], og hvoraf det fremgår bl.a., at [de] deler lejligheden på [spansk adresse A].

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at de fremlagte dokumenter hverken i sig selv eller samlet dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har opbygget et fast samlivsforhold på den pågældende adresse.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at der ud over de pågældende dokumenter, som er udformet mellem jer og [hovedpersonens] familie, ikke som anmodet om er fremlagt yderligere dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet på adressen, herunder at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været officielt registreret på samme adresse. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af [ansøgerens] spanske opholdstilladelse af [..] februar 2020, at [ansøgeren] har adresse på [spansk adresse B].

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset, om [ansøgeren] i hele eller dele af perioden fra januar 2020 til juli 2023 har boet hos [hovedpersonen] og hans forældre på adressen [adresse A], vil det ikke kunne danne grundlag for en afledt opholdsret som [hovedpersonens] faste samlevende. Udlændingenævnet henviser herved til, at [ansøgeren og hovedpersonen] efter det oplyste har boet på et værelse i [hovedpersonens] forældres lejlighed, og at det på den baggrund ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren og hovedpersonens] fælles samliv har haft karakter af et fast og forpligtende samlivsforhold i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand, som kan sidestilles med ægtefæller.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der i øvrigt ikke er fremlagt oplysninger til sagen, der behørigt dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har forpligtet [sig] over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at [ansøgeren og hovedpersonen] kan anses for at være faste samlevende.

    Endelig kan den omstændighed, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren og hovedpersonen] ikke er i besiddelse af mange af de oplysninger, som udlændingemyndighederne søger fra [dem], ligeledes ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] september 2023.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 17-06-2024

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Ansøgeren og hovedpersonen, der var unionsborger, indrejste i Danmark sammen i august 2023. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2017, og at de nu boede sammen i Danmark.
    Til SIRI blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en lejlighed sammen, kvitteringer for pengeoverførelser og udgifter til husholdning, en attest, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina, samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
    Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. fakturaer relateret til lejemålet i Argentina og kvitteringer for pakkeleveringer til lejemålet.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder [..] grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse for så vidt angår [hovedpersonens] og [ansøgerens] samlivsforhold. Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.

    Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] i perioden fra den [..] november 2020 til og med den [..] august 2023 har boet på adressen [adresse i Argentina] i form af bl.a. en lejekontrakt i [ansøgerens] navn, som er gældende fra den [..] november 2020 til den [..] oktober 2023, kvitteringer for huslejebetalinger i [ansøgerens] navn i perioden fra [..] januar 2021 til og med [..] august 2023, og gas- og elregninger i [ansøgerens] navn.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til støtte for klagen er indsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] ligeledes i perioden fra den [..] november 2020 til og med den [..] august 2023 har boet på adressen [adresse i Argentina] i form af bl.a. fakturaer vedrørende internetforbrug i [hovedpersonen] navn, fakturaer for serviceaftaler i [hovedpersonens] navn, og kvitteringer for pakkeleveringer i [hovedpersonens] navn.

    Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] et år forinden [hovedpersonens] og [ansøgerens] indrejse i Danmark indgik et registeret partnerskab i Argentina, og at [hovedpersonens] og [ansøgerens] registrerede partnerskab, uanset at det hverken kan sidestilles med eller anderkendes som et ægteskab efter dansk ret, indeholder nogle økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.

    Endeligt har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] efter det oplyste på nuværende tidspunkt har haft et fælles samliv i Danmark siden den [..] august 2023.

    På baggrund en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren] i en sådan grad, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] kan anses for at være faste samlevende i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. ”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. juni 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Familieliv – Ej opbygget eller konsolideret familieliv

    Dato: 06-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en pakistansk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Nævnet fandt, at der ikke var opbygget eller konsolideret et familieliv i den anden medlemsstat.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Ansøgeren, der i marts 2021 havde indgået ægteskab med en dansk statsborger, indrejste i Danmark i juni 2021 og indgav ansøgning om EU-opholdskort som familiemedlem til den danske statsborger, der vendte tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i Sverige. Forud for indrejsen i Danmark havde ansøgeren opholdt sig i Sverige i 50 dage sammen med den danske statsborger på baggrund af et turistvisum. Ansøgeren og den danske statsborger havde ikke boet sammen, før deres fælles ophold i Sverige.

    I juni 2023 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke havde opnået opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers ægteskab var indgået proforma, og at de – uanset om der var tale om et reelt ægteskab – ikke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige. Udlændingenævnet stadfæstede denne afgørelse i januar 2024.

    I juni 20224 genoptog Udlændingenævnet sagen som følge af nye oplysninger. Udlændingenævnet stadfæstede herefter sagen på ny, dog med en delvis ændret begrundelse, idet Udlændingenævnet fandt, at der ikke længere var grundlag for at anse ægteskabet for indgået proforma. Udlændingenævnet vurderede imidlertid fortsat, at det ikke kunne anses for godtgjort, at ansøgeren og den danske statsborger havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.

    Udlændingenævnets afgørelse

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2023. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

    Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [den danske statsborger] har haft et reelt og faktisk ophold i Sverige.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] den […] marts 2021 indgik ægteskab, og at det på baggrund af sagens samlede oplysninger må anses for godtgjort, at ægteskabet er reelt.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [den danske statsborger] udnyttede [sin] ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgerens] kortvarige ophold i Sverige ikke har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] kunne konsolidere et familieliv dér, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan støtte ret på den sekundære frie bevægelighed og fortsætte det pågældende familieliv efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste opholdt sig i Sverige i perioden fra den […] april 2021 til og med den […] juni 2021, hvilket svarer til 50 dage.

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [den danske statsborger] til sagen har oplyst, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] indrejste i Danmark den […] juni 2021, fordi [ansøgeren] visum ville udløbe kort efter, ligesom [den danske statsborgers] arbejde var i Danmark, og [den danske statsborgers] mormors helbred var forværret.

    Dette er forhold, som efter Udlændingenævnets vurdering indikerer, at [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark i juni 2021 var planlagt på forhånd, hvorfor det må lægges til grund, at [ansøgeren] ikke havde til hensigt at etablere sig i Sverige i medfør af EU-retten for der at etablere eller konsolidere et familieliv med [den danske statsborger].

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] indrejste i Sverige på et turistvisum og opholdt sig der uden at indgive ansøgning om opholdsdokument, og at [ansøgerens] ophold i Sverige således har haft karakter af et ferie- og besøgsophold.

    Det til støtte for klagen anførte om, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] i Sverige etablerede et solidt familieliv, idet [de] boede sammen, håndterede økonomiske forpligtelser sammen og forsøgte at integrere [sig] ved bl.a. at deltage i en sprogcafe og etablere venskaber, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] ophold i Sverige som følge af varigheden og karakteren ikke har været egnet til at etablere eller konsolidere et familieliv.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.

    Udlændingenævnet har endelig tillagt det vægt, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] i perioden mellem indgåelse af ægteskab og [ansøgerens] indrejse i Sverige ikke havde boet sammen eller på anden måde udøvet et familieliv, og at der således ikke var tale om videreførelse af et allerede etableret og konsolideret familieliv.

    Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis, at det endvidere ikke på baggrund af den indsendte dokumentation kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] i den angivne periode opholdt sig i Sverige, idet der til sagen alene er indsendt dokumentation for, at [ansøgeren] har fået udstedt et Schengenvisum og en togbillet for rejse den […] april 2021 fra København til Malmø samt dokumentation for forsikring.

    Det anførte om, at der ved vurderingen af [ansøgerens] ophold i Sverige bør lægges vægt på [den danske statsborgers] forhold, og at der ifølge pakistansk kultur er etableret et familieliv allerede ved indgåelsen af et ægteskab, kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt [den danske statsborger] og [ansøgeren] har etableret eller konsolideret et familieliv under [den danske statsborgers] ophold i Sverige.

    Det anførte om, at Danmark ikke bør efterprøve rigtigheden af de afgørelser, som andre EU-lande har truffet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændingemyndighederne har adgang til foretage en selvstændig vurdering af, om en ansøger opfylder betingelserne for meddelelse af opholdsret efter EU-retten.
    Endelig kan den til klagen anførte generelle kritik af SIRI’s vurdering af sager om opholdsret til familiemedlemmer efter EU-reglerne ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet finder således, at SIRI’s afgørelse ikke giver anledning til at antage, at SIRI har sat ”skøn under regel”, idet afgørelsens begrundelse afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige sagens oplysninger.

    Udlændingenævnet stadfæster således, omend med en ændret begrundelse, SIRI’s afgørelse.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. maj 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre

    Dato: 14-05-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en pakistansk statsborger, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indrejste i marts 2023 i Danmark fra Pakistan og søgte i juni 2023 om opholdsret som familiemedlem til en herboende unionsborger (hovepersonen), som ansøgeren oplyste var hendes datter. Ansøgeren oplyste, at hun havde egen indkomst i Pakistan, og at hun havde modtaget økonomisk støtte fra hovedpersonen og fra andre familiemedlemmer inden sin indrejse i Danmark. Ansøgeren oplyste også, at hun havde helbredsmæssige problemer, idet hun led af diabetes, blodtryksproblemer, angst og depression.

    SIRI meddelte i august 2023 ansøgeren afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren var beslægtet med hovedpersonen. SIRI fandt endvidere, at selv hvis det var dokumenteret, at ansøgeren og hovedpersonen var beslægtet, så var ansøgeren fortsat ikke omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgeren udelukkende var forsørget af hovedpersonen og økonomisk afhængig af hovedpersonen, at ansøgeren havde været optaget i hovedpersonens husstand forud for sin indrejse i Danmark, eller at der forelå alvorlige helbredsmæssige grunde, der gjorde det absolut nødvendigt, at ansøgeren blev plejet af hovedpersonen.

    Ansøgeren klagede herefter til Udlændingenævnet og anførte bl.a., at hovedpersonen havde hovedansvaret for ansøgerens forsørgelse, og at hovedpersonen endvidere forsørgede ansøgeren med kontante bidrag. Til Udlændingenævnet blev desuden fremlagt en kopi af hovedpersonens fødselsattest.


    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] august 2023.

    Udlændingenævnet har ved denne afgørelse – ligesom SIRI – ikke taget stilling til, hvorvidt [hovedpersonen] (fortsat) opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at uanset om [hovedpersonen] kan anses som hovedperson, har [ansøgeren] ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at dokumentet ’Family Registration Certificate’ på tilstrækkelig vis dokumenterer slægtskabet mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren], og at en kopi af [hovedpersonens] fødselsattest er fremsendt i forbindelse med klagen. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om slægtskabet mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren] må anses for dokumenteret, kan det ikke lægges til grund, at [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdsret i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Udlændingenævnet finder således, at det ikke kan lægges til grund, at [hovedpersonen] har forsørget [ansøgeren] i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, og at der således har været et reelt forsørgelsesforhold mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren].

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] i ansøgningsskemaet OD1/B har oplyst bl.a., at hun forud for sin indrejse i Danmark både har været forsørget af [hovedpersonen] og af andre personer, og at hun har haft egen indkomst.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til sagen er indsendt et udskrift af [..] maj 2023 vedrørende i alt 11 overførelser af diverse pengebeløb via Ria Money Transfer fra [hovedpersonen] til [ansøgeren] i perioden fra den [..] maj 2022 til den [..] marts 2023.

    Det fremgår således af udskriftet af [..] maj 2023, at [hovedpersonen] til [ansøgeren] har overført pengebeløb på henholdsvis 450 kr. den [..] maj 2024, 3.950 kr. den [..] juni 2022, 3.950 kr. den [..] juli 2022, 1.450 kr. den [..] juli 2022, 3.950 kr. den [..] august 2022, 1.150 kr. den [..] september 2022, 4.000 kr. den [..] oktober 2022, 3.250 kr. den [..] november 2022, 11.550 kr. den [..] december 2022, 2.950 kr. den [..] februar 2023 og 1.950 kr. den [..] marts 2023, således at [hovedpersonen]i den ovenfornævnte periode samlet set har overført 38.600 kr. til [ansøgeren].

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at overførelserne fra [hovedpersonen] til [ansøgeren] er af meget varierende størrelse og alene omfatter en meget begrænset periode på ca. 9 måneder, hvorfor det ikke på denne baggrund er dokumenteret, at [hovedpersonen] i en anseelig periode regelmæssigt har overført penge til [ansøgeren].

    Ved vurderingen har Udlændingenævnet ligeledes lagt vægt på, at der er indsendt en udskrift af [..] maj 2023 vedrørende i alt 7 overførelser af diverse pengebeløb via Ria Money Transfer til [ansøgeren] fra [ansøgerens anden datter], som efter det oplyste også er datter til [ansøgeren], vedrørende perioden fra den [..] december 2020 til den [..] marts 2023.

    Det fremgår således af udskrift af [..] maj 2023, at [ansøgerens anden datter] til [ansøgeren] har overført pengebeløb på henholdsvis 1.450 kr. den [..] december 2020, 2.150 kr. den [..] marts 2022, 3.000 kr. den [..] december 2022, 11.350 kr. den [..] januar 2023, 1.150 kr. den [..] januar 2023, 3.950 kr. den [..] marts 2023 og 950 kr. den [..] marts 2023, således at [ansøgerens anden datter] samlet set har overført 23.700 kr. til [ansøgeren].

    Endvidere er til sagen indsendt en udskrift af [..] juni 2023 vedrørende i alt 9 overførelser af diverse pengebeløb via Western Union til [ansøgeren] fra [ansøgerens søn], som efter det oplyste er [ansøgerens] søn, vedrørende perioden fra den [..] april 2020 til den [..] februar 2023.

    Det fremgår således af udskrift af [..] juni 2023, at [ansøgerens søn] til [ansøgeren] har overført pengebeløb på henholdsvis 2.000 SEK den [..] april 2020, 2.107,90 SEK den [..] juni 2020, 4.000 SEK den [..] juli 2020, 1.380 SEK den [..] august 2020, 5.000 SEK den [..] september 2020,10.000 SEK den [..] september 2020, 1.587,44 SEK den [..] februar 2021, 1.000 SEK den [..] maj 2021 og 1.000 SEK den [..] februar 2023, således at [ansøgerens søn] samlet set har overført 28.075,34 SEK til [ansøgeren].

    På baggrund heraf finder Udlændingenævnet således, at dokumentationen for overførelserne ikke på tilstrækkeligvis dokumenterer, at [ansøgeren] er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], fordi [ansøgeren] i sit hjemland, på tidspunktet for sin indrejse i Danmark, tillige har været økonomisk understøttet af sine andre børn.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at det fremgår af de indsendte udskrifter, at [hovedpersonen], [ansøgerens anden datter] og [ansøgerens søn] skiftevis har understøttet [ansøgeren] økonomisk, og at beløbene, som [hovedpersonen] har overført til [ansøgeren] ikke ses at have været forholdsmæssigt større end sine søskendes økonomiske bidrag. Det findes således på baggrund af udskrifterne, at [ansøgeren] ikke har et forsørgelsesbehov.

    Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det er [hovedpersonen], der har haft hovedansvaret for [ansøgerens] forsørgelse, idet [ansøgeren] ikke har været afhængig af de økonomiske bidrag, hun har modtaget fra sine øvrige børn.

    Hertil kommer, at der ikke er indsendt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at sørge for sine grundlæggende fornødenheder, og at hun således har et forsørgelsesbehov.

    Udlændingenævnet har i øvrigt også tillagt det en vis betydning, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at [ansøgeren] er gift, og at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at [ansøgerens] ægtefælle ikke også kan bidrage til forsørgelsen af [ansøgeren].

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at [hovedpersonen] tillige har forsørget [ansøgeren] med kontante bidrag, idet dette ikke er dokumenteret.

    Det forhold, at det til klagen er anført, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, da det ikke stilles som en betingelse, at familiemedlemmet udelukkende forsørges af hovedpersonen, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at det er en betingelse, for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, at der skal være tale om en faktisk situation, der er karakteriseret ved, at familiemedlemmets materielle behov dækkes af unionsborgeren eller af dennes ægtefælle, jf. herved EU-Domstolens sag C-01/05, Jia, præmis 35, og at det i den forbindelse skal vurderes, hvorvidt familiemedlemmet henset til pågældendes økonomiske og sociale forhold ikke er i stand til at sørge for sine grundlæggende fornødenheder, jf. sag C-01/05, Jia, præmis 37. Der henvises til afsnittet om Retsregler.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, da [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] hustand.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har haft registreret folkeregisteradresse i Danmark siden [..] marts 2020, og at [ansøgeren] indrejste fra Pakistan den [..] marts 2023, og at der på sagen i øvrigt ikke foreligger dokumentation for, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] husstand.

    Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke er oplyst om nogen helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.

    Den til sagen fremsendte lægefaglige udtalelse af [..] juni 2023 underskrevet af [ansøgerens] læge, hvoraf det bl.a. fremgår, at [ansøgeren] lider af type 2-diabetes, hypertension, angst og depression, at hun modtager forskellige behandling herfor, herunder medicinsk, og at hun har brug for familiestøtte i forbindelse med hendes helbredsmæssige udfordringer, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] helbredsmæssige forhold ikke kan anses at være af så alvorlig karakter, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”


Senest opdateret: 05-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

UDLN.dk bruger cookies til statistik og optimering af indhold. Klik OK eller gå videre på UDLN for at acceptere cookies. læs mere om cookies.