EU
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 06-05-2024Udlændingenævnet omgjorde i maj 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, indrejste i Danmark i december 2022, mens ansøgeren indrejste i januar 2023. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Spanien på 3 forskellige adresser i sammenlagt 3,5 år, og at de nu boede sammen i Danmark.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. et opsigelsesbrev vedrørende ét lejemål, en lejekontrakt vedrørende et andet lejemål udlejet af hovedpersonens mor og en udtalelse, hvori hovedpersonens forældre bekræftede, at parret i de sidste 6 måneder op til indrejsen i Danmark havde boet sammen på en tredje adresse i Spanien. Der blev også fremlagt enkelte breve og dokumenter adresseret til ansøgeren og hovedpersonen på disse adresser i Spanien samt dokumentation for, at parret havde en fælles bankkonto.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som hovedpersonens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Til Udlændingenævnet oplyste parret, at de i en periode havde boet hos hovedpersonsen forældre for at spare penge og bruge tid med familien. Der blev fremlagt dokumentation for, at ansøgeren var begunstiget i hovedpersonens livsforsikring, og at parret var indtrådt i et lejemål i Danmark, ligesom der blev fremlagt en tidslinje over parrets forhold med daterede billeder.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen].
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det på baggrund af den fremlagte dokumentation i sagen på nuværende tidspunkt ikke kan afvises, at der mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] består en behørigt dokumenteret varig tilknytning, og at [ansøgeren] derfor er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i forbindelse med [sin] ansøgning af [..] februar 2023 bl.a. har fremsendt dokumentation i form af et opsigelsesbrev fra et lejemål beliggende i [Spanien], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været lejere, samt en lejekontrakt fra et lejemål beliggende i [Spanien], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været lejere i perioden fra den [..] august 2021 til den [..] august 2022. Hertil er der i øvrigt fremsendt dokumentation i form af breve sendt til [ansøgeren] og [hovedpersonen] samt en bekræftelse fra [udenlandsk bank], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft en fælles bankkonto siden den [..] december 2020.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [ansøgeren] i forbindelse med [sin] klage af [..] juli 2023 bl.a. har fremsendt dokumentation i form af daterede billeder af [ansøgeren] og [hovedpersonen], som dokumenterer [ansøgerens] og [hovedpersonens] parforhold siden 2018, en bekræftelse på en livsforsikring tilhørende [hovedpersonen], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] den [..] juli 2023 er indsat som begunstiget, samt en bekræftelse på, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] den [..] marts 2024 er indtrådt i et lejemål beliggende i [dansk by].
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at der ikke kan meddeles afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholdsret som familiemedlem til en unionsborger under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2024 – EU – primær bevægelighed –familiemedlemmer
Dato: 23-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Cuba, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familie til sin datters faste samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er cubansk statsborger, indrejste i Danmark i februar 2022 og søgte i marts 2022 om EU-opholdsret som medfølgende familie til sin datters tyske samlever (hovedpersonen), som havde haft bopæl i Danmark siden 1985 og tidsubegrænset opholdsret i Danmark siden 1989.
Ansøgeren oplyste til sagen, at hun forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af sine 3 børn – herunder hovedpersonens samlever – igennem mange år, at hun fra juni 2021 til sin indrejse i Danmark havde haft fælles bopæl med sin datter og hovedpersonen i Spanien, og at der i øvrigt var særlige helbredsmæssige forhold, som gjorde, at hun skulle plejes af hovedpersonen.
I oktober 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret til ansøgeren, idet SIRI fandt, at ansøgeren ikke havde fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at hun var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023.
Det betyder, at Udlændingenævnet på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Vurdering efter § 3, stk. 1, nr. 4
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [ansøgerens barn X] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgerens eksmand], samt at [ansøgerens datter] den [..] maj 2021 foretog en pengeoverførsel på 100 EUR til [ansøgeren]. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne af [..] april 2021 og [..] maj 2021 ikke kan henføres til hverken [ansøgerens datter] eller [ansøgeren], idet hverken deres navne eller øvrige identitetsoplysninger fremgår heraf.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgerens] døtre har været nødt til at overføre pengene til [ansøgerens eksmand], idet [ansøgeren] ikke selv havde mulighed for at hæve pengene i en bank, idet beløbene ikke kan henføres til [ansøgeren]. Det kan derfor ikke lægges til grund, at overførslerne er sket med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om det måtte anses for tilstrækkelig godtgjort, at [ansøgerens datter] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 sammen med [ansøgerens barn X] foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgeren], ville dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ville være tale om enkeltstående overførsler foretaget over en kortere periode, hvorfor dette ikke i sig selv ville kunne anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt havde modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] i et reelt forsørgelsesforhold.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [ansøgerens barn Y], [ansøgerens barn X] og [ansøgerens datter] i årene efter, at [ansøgerens] ægtefælle afgik ved døden i 2021, og at [ansøgeren] således foruden sin pension på 1.600 CUP er blevet forsørget af sine 3 børn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] eventuelle økonomiske afhængighed af sine børn, [ansøgerens barn Y] og [ansøgerens barn X], ikke kan indgå i vurderingen af, om [ansøgeren] har været forsøget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter]. Et generelt forsørgelsesbehov kan således ikke i sig selv føre til, at [ansøgeren] kan aflede ret til ophold efter EU-retten, idet det er en betingelse, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] forud for sin indrejse i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt et billede af [ansøgerens] cubanske hævekort, et billede af [ansøgerens] kontoudtog og skærmbilleder af cubanske priser på diverse varer, idet der ikke herved er indsendt yderligere oplysninger eller dokumentation for, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] har boet med [ansøgeren], og at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand, forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er indsendt et udskrift af [..] januar 2022 fra folkeregisteret i Alicante, hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har været registreret på samme bopæl i Spanien.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremsendte udskrift, hvornår henholdsvis [hovedpersonen] og [ansøgeren] er blevet registreret på adressen, og at der alene er tale om en bopælsregistrering, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af EU-domstolens dom i sagen C-22/21, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at være omfattet af begrebet ”hustand”, at man har været registreret på samme adresse, men at det endvidere skal dokumenteres, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmet og unionsborgeren, før betingelsen i opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a (EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5), kan anses for at være opfyldt.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke i Cuba kan få sin medicin, herunder medicin vedrørende forhøjet blodtryk, kolesterol og kræft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er tale om forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], men derimod oplysninger om [ansøgerens] behov for medicin.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, kan finde anvendelse, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] den [..] oktober 2023 havde en planlagt sundhedsundersøgelse ved [en læge], idet der ikke herved er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige grunde, at [ansøgeren] kan anses for omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke til sagen er fremkommet oplysninger, der kan sandsynliggøre, at [ansøgeren] har alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15.04.2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – ophør
Dato: 15-04-2024
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 er derfor ophørt den [..] november 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den [..] oktober 2021 blev meddelt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] den [..] november 2022 blev skilt fra [klagerens] tidligere ægtefælle, [hovedpersonen].
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 10, kan bevare retten til ophold i tilfælde af skilsmisse, hvis ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse havde varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet.
Udlændingenævnet finder, at [klageren] opfylder betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] ægteskab med [hovedpersonen] blev indgået den [..] november 2016, at [klageren] blev registreret indrejst i Danmark den [..] oktober 2021, og at [klageren] og [hovedpersonen] blev skilt den [..] november 2022.
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at en opholdsret, der bevares efter § 17, stk. 2, efter skilsmissen er betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.
Udlændingenævnet finder på det foreliggende grundlag, at [klageren] ikke kan anses for at opfylde EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, for at kunne bevare [sin] ret til ophold efter § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [klageren] har været i beskæftigelse i Danmark i perioden fra [..] november 2021 til og med den [..] oktober 2022, og at [klageren] ikke har fremsendt dokumentation for, at [klageren] siden december 2022 har haft anden beskæftigelse eller modtaget anden lønindkomst her i landet.
Udlændingenævnet henviser til, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [klageren] ikke har besvaret SIRI’s anmodning af [..] marts 2023, hvor SIRI har anmodet [klageren] om yderligere oplysninger i form af f.eks. dokumentation for [klagerens] arbejde, [klagerens] ret til dagpenge, [klagerens] forsørgers midler, [klagerens] egne midler eller [klagerens] selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] i klagen har oplyst, at [klageren] arbejder i Danmark, idet [klageren] ikke har fremsendt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ifølge CPR indrejste i Danmark den [..] oktober 2021 i en alder af 37 år, at [klageren] således på tidspunktet for SIRI afgørelse havde opholdt [sig] i Danmark i en periode på omtrent 2 år, og at [klageren] i perioden alene ses at have været i beskæftigelse i et år, hvorfor [klageren] ikke kan antages at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
Det anførte om, at [klageren] har en mindreårig søn, som bor og går i skole i Danmark, og at [klageren] ikke vil have mulighed for at se [sin] søn, såfremt [klageren] mister [sin] opholdsret i Danmark, ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [hovedpersonen] har forældremyndigheden over [fælles barn], at [fælles barn] i perioden fra den [..] november 2022 til og med den [..] januar 2024 har boet med [hovedpersonen], hvorefter han er registreret udrejst af Danmark til Tyskland, samt at [klageren] siden den [..] juli 2023 har været registreret forsvundet, ligesom der i øvrigt ikke foreligger oplysninger til sagen om, at [klageren] har ret til samvær med [fælles barn].
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI den [..] marts 2023 anmodede [klageren] om at udfylde et vedlagt skema vedrørende [klagerens] personlige oplysninger og [klagerens] tilknytning til Danmark, herunder oplysninger om samvær med mindreårige børn, og at [klageren] ikke ses at have besvaret anmodningen.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til SIRI’s begrundelse herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste ikke lider af helbredsmæssige problemer, der kan føre til, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionelt eller stridende imod Danmark internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse [klagerens] opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse [..] september 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. april 2024 – EU – primær bevægelighed – udstationering
Dato: 12-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ret til ophold til en tredjelandsstatsborger, der havde søgt om opholdskort som udstationeret arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8 med henblik på et byggeprojekt i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøger, som var colombiansk statsborger og havde midlertidig opholds- og arbejdstilladelse i Norge, var indrejst i Danmark i november 2022 og indgav i april 2023 en ansøgning om opholdskort som udstationeret arbejdstager efter EU-reglerne. Det var oplyst til sagen, at ansøger skulle arbejde på et byggeprojekt som tekniker på vegne af en i Norge etableret virksomhed, som havde indgået aftale med en virksomhed i Danmark om levering af tjenesteydelser. Ansøgningen var vedlagt en række dokumenter, herunder de første sider af en aftale mellem den norske virksomhed og virksomheden i Danmark.
SIRI gav afslag på opholdskort med den begrundelse bl.a., at der manglende væsentlige oplysninger i den delvist fremlagte aftale mellem virksomheden i Danmark og den norske virksomhed, hvorfor det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der bestod en tjenesteydelsesaftale mellem virksomhederne. Endvidere fandt SIRI, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren havde fast beskæftigelse i den norske virksomhed, bl.a. fordi han efter det oplyste havde påbegyndt sin ansættelse i den norske virksomhed, efter han var indrejst i Danmark, og fordi hans norske opholds- og arbejdstilladelse var gyldig i præcis den periode, hvor han efter det oplyste skulle opholde sig i Danmark.
I forbindelse med kagesagen fremlagde ansøger den fulde tjenesteydelsesaftale mellem den norske virksomhed og virksomheden i Danmark samt en skriftlig erklæring om, at han faktisk havde haft ansættelse i den norske virksomhed i en længere periode forud for sin udstationering i Danmark. Udlændingenævnet gav en anden begrundelse end SIRI, men den nye dokumentation kunne ikke føre til et ændret resultat.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] august 2023. [Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder således, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger og dokumenter i sagen ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret tredjelandsstatsborger, der er ansat i en virksomhed i en anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark for på vegne af sin arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker indledningsvis, at [ansøgeren] ifølge sine egne oplysninger indrejste i Danmark allerede den […] november 2022. Udlændingenævnet bemærker hertil, at den periode på 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvori [ansøgeren] lovligt kunne opholde sig i Danmark efter sin indrejse, således var overskredet allerede omkring […] februar 2023.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, lagt vægt på, at det for så vidt angår varigheden af tjenesteydelsesaftalen mellem [virksomheden i Danmark] og [den norske virksomhed] fremgår på side 5 heri, at aftalen trådte i kraft den […] juli 2021, og at den udløb den […] februar 2023, hvilket understøttes af den tidsplan for de enkelte elementer i LASCA-projektet, som er vedlagt som bilag C til aftalen på dennes side 63.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte udstationeringsaftale, Working agreement for posting in Denmark Projekt, mellem [den norske virksomhed] og [ansøgeren], at sidstnævntes udstationeringsperiode i Danmark skulle påbegynde den […] april 2023, dvs. 1 ½ måned efter tjenesteydelsesaftalens udløbsdato.
Eftersom der således ikke er tidsmæssig overlap mellem tjenesteydelsesaftalen og udstationeringsaftalen, og det følgelig ikke kan lægges til grund, at [den norske virksomhed] har udstationeret [ansøgeren] inden for rammerne af tjenesteydelsesaftalen, finder Udlændingenævnet, at betingelsen om forevisning om dokumentation for [ansøgerens] arbejde i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det endvidere fremgår af udstationeringsaftalen, at der gælder en reservedelsperiode 4 år og 6 måneder fra tjenesteydelsesaftalens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. fra den […] juli 2021 til og med den […] december 2025, hvorunder [den norske virksomhed] ifølge aftalens pkt. 2.2 er forpligtet til at stille et consignment stock til rådighed for [virksomheden i Danmark], som sidstnævnte selv skal organisere og forvalte.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgerens] opgaver i Danmark ikke relaterer sig til perioden med levering af reservedele, herunder at stille et consignment stock til rådighed, idet han følge udstationeringsaftalen er ansat til som tekniker at opføre LASCA-konstruktionen.
Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] faktisk og reelt har arbejdet i Norge før eller efter den til sagen oplyste udstationeringsperiode fra den […] april 2023 til den […] oktober 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der trods SIRI’s anmodning herom af […] maj 2023 og SIRI’s afgørelse af […] august 2023 ikke er indsendt nogen dokumentation for faktisk udført arbejde i Norge.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det af skrivelsen af […] oktober 2023 fremgår, at [ansøgeren] har været ansat hos [den norske virksomhed] siden februar 2018, idet en erklæring om et ansættelsesforhold ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at det reelt eksisterer.
Udlændingenævnet finder herefter, at det til sagen fremlagte ”Ansættelsesbevis for timelønnede”, hvor af det fremgår, at [ansøgeren] blev ansat hos [den norske virksomhed] pr. […] marts 2023, ikke kan lægges til grund som dokumentation for en ansættelse med ansættelsessted i Norge. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansættelsesbeviset er udfærdiget på en dansksproget standardkontrakt fra den danske organisation DI Byggeri, og at det fremgår af ansættelsesbeviset, at det er en dansk overenskomst, som gælder for det pågældende ansættelsesforhold.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgerens] norske arbejds- og opholdstilladelse udløb den […] november 2023, dvs. dagen efter den oplyste udstationeringsperiodes afslutning, hvilket ikke stemmer overens med oplysningen om, at [ansøgeren], som angivet i brevet ”General information to SIRI”, skulle returnere til Norge efter sin udstationering med henblik på andre projekter.
Idet der ikke i øvrigt er indsendt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] på noget tidspunkt har haft sin hovedaktivitet i en anden medlemsstat, finder Udlændingenævnet, at betingelsen om forevisning af dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, nr. 2, ikke er opfyldt.
[Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for at få udstedt et opholdskort i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der til sagen er indsendt kvittering for [den norske virksomheds] anmeldelse af sin tjenesteydelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er tale om en registrering, og at denne ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for ret til ophold som udstationeret efter EU-retten er opfyldt. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at tjenesteydelsesperioden ifølge RUT-registreringen sluttede den […] august 2023, dvs. 2 måneder før [ansøgerens] udstationeringsperiode ophørte.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at det til klagesagen er oplyst, at [ansøgeren] har fået en ansættelseskontrakt vedrørende projektet, at aflønning sker i henhold til dansk lovgivning, og at [den norske virksomhed] er medlem af DI.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at [ansøgeren] er ansat på samme vilkår, som gælder for andre arbejdstagere i Danmark, ikke ændrer ved, at dokumentionskravene med henblik på udstedelse af et EU-opholdsdokument som udstationeret arbejdstager ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse af […] august 2023.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. april 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds - Forældre
Dato: 03-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Moldova, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje med en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i juli 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn, som var statsborger i Rumænien. Ansøgeren oplyste, at hun var flyttet til Danmark grundet helbredsmæssige problemer, idet hun var blind. Ansøgeren anførte videre, at hendes søn og svigerdatter tog sig af hendes helbredsmæssige problemer, og at hun havde levet af sin pension i Moldova.
I oktober 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret som familiemedlem under henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.
Men alligevel finder [SIRI], at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
[SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] ikke finder det dokumenteret, at [ansøgeren] er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at [ansøgeren] ikke er i stand til at forsørge [sig] selv, samt at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [ansøgerens] søn på tidspunktet for [ansøgerens] indrejse i Danmark den [..] juni 2023.
[SIRI] har også lagt vægt på, at [ansøgeren] løbende har modtaget pension i Moldova. [SIRI] finder derfor, at [ansøgeren] har været i stand til at forsørge [sig] selv i [sit] hjemland.
Videre har [SIRI] lagt vægt på oplysningerne fra [ansøgerens] søn om, at [ansøgeren] ikke er blevet forsørget af ham forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, men at [ansøgeren] har levet af [sin] pension.
[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
[SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at [ansøgeren] ikke har boet sammen med [hovedpersonen] forinden [sin] indrejse i Danmark.
[SIRI] har også lagt vægt på, at det af CPR fremgår, at [hovedpersonen] indrejste i Danmark den [..] juni 2021 fra Rumænien, og at han siden sin indrejse har haft bopæl i Danmark. [SIRI] har dertil lagt vægt på, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] indrejste den [..] juni 2023 fra Moldova.
[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Det er indgået i [SIRI’s] vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] er blind.
Dette kan dog ikke føre til en ændret vurdering, da [ansøgeren] ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation herfor.
[SIRI] har i den anledning lagt vægt på oplysningerne i dokumentet fra [en øjenklinik] i Moldova, hvor det fremgår, at [ansøgeren] har været til undersøgelse den [..] juni 2023, og [ansøgerens] diagnose er aldersrelateret grå stær, og at behandlingen herfor er indtag af tabletter (Retinosan) dagligt i to måneder efterfulgt af to måneder uden indtag af tabletter. Videre fremgår det, at det er anbefalet, at [ansøgeren] får foretaget en neurologisk kontrol.
[SIRI] finder, at aldersrelateret grå stær ikke er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Videre har [SIRI] lagt vægt på, at undersøgelsen fandt sted kort forinden [ansøgerens] indrejse i Danmark den [..] juni 2023. Der er ikke sendt andre lægelige dokumenter, der understøtter, at [ansøgeren] bagudrettet har haft synsproblemer. [SIRI] har også lagt vægt på, at det ikke fremgår, at der nu er opstået et behov for, at [hovedpersonen] skal pleje [ansøgeren] personligt.
På den baggrund finder [SIRI], at der ikke foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren]. [SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] forinden [ansøgerens] indrejse i Danmark har kunnet klare [sig] selv både fysisk og økonomisk. […]”
Under Udlændingenævnets behandling af sagen blev det anført bl.a., at ansøgeren modtog pension og ikke havde økonomiske vanskeligheder, men at ansøgeren næsten var blind og dagligt fik et forværret helbred, og at der ikke var nogen til at tage sig af ansøgeren i Moldova.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [ansøgerens] søn, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det til klagen anførte, og det som SIRI allerede har taget stilling til i sin afgørelse, samt den dokumentation, der er fremsendt til støtte herfor, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] i forbindelse med klagen har oplyst, at [ansøgeren] ikke har økonomiske vanskeligheder, og at [ansøgeren] modtager pension, ligesom [ansøgeren] til SIRI har oplyst, at [ansøgeren] ikke er blevet forsørget af [hovedpersonen] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, samt at der i øvrigt til SIRI og til Udlændingenævnet er fremsendt dokumentation for, at [ansøgeren] løbende har modtaget pension i [ansøgerens] hjemland.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [ansøgeren] ikke er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at der således ikke foreligger det nødvendige reelle forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor [ansøgeren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, som familiemedlem, der forsørges af en unionsborger.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] til SIRI har oplyst, at [ansøgeren] ikke har boet hos [hovedpersonen] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [hovedpersonen] i forbindelse med klagen har anført, at [ansøgeren] har boet med ham og [ansøgerens] svigerdatter siden [ansøgerens] indrejse i Danmark, og at der er indsendt kopi af [hovedpersonens] danske lejekontrakt.
Udlændingenævnet henviser herved til, at det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [hovedpersonen], i forbindelse med klagen har anført, at [ansøgeren] næsten er blind, ligesom [ansøgeren] er ude af stand til at tage [sig] af [sig] selv, og at [ansøgeren] ikke har nogen, der kan tage sig af [hende] i Moldova, samt at [ansøgerens] helbred dagligt forværres.
Ligeledes kan dokumenterne af [..] juni 2023 fra [en øjenklinik] i Moldova, som er blevet indsendt til Udlændingenævnet i forbindelse med klagesagen, og som også er indgået i SIRI’s beslutningsgrundlag, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] er diagnosticeret med aldersrelateret grå stær, og at [ansøgeren] modtager medicinsk behandling herfor, heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at være omfattet af bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet. Udlændingenævnet finder således, at [ansøgerens] oplyste helbredsproblemer ikke er af en sådan karakter, at [ansøgeren] kan være omfattet af anvendelsesområdet for EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til SIRI’s begrundelse herom.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] i forbindelse med klagesagen ikke er fremkommet med andre oplysninger, der kan sandsynliggøre, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 12-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste over for SIRI, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Spanien fra maj 2021 til og med december 2022, og at de havde boede sammen i Danmark siden deres indrejse i februar 2023.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt, hvorpå kun hovedpersonen var angivet som lejer, bopælsattester, hvoraf det fremgik, at parret forud for indrejsen i Danmark havde været registreret på samme adresse i ca. 1½ år, samt ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, hvoraf den samme adresse fremgik.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Der blev ikke fremlagt yderligere oplysninger om parrets samlivsforhold i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet du ikke har dokumenteret, at du er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] februar 2023.
Vi vurderer, at den indleverede dokumentation, erklæring om forsørgelse ved samliv, identificacion de la finca obeto del contrato, certificado histórico colectivo i [hovedpersonens] navn, volante de d’empadronament i [hovedpersonens] navn, volante de d’empadronament i dit navn, [hovedpersonens] nationale ID-kort og dit opholdskort fra Spanien, ikke er tilstrækkelig, idet det ikke dokumenterer, at du og [hovedpersonen] har haft fælles bopæl i Spanien eller etableret en varig tilknytning.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du og [hovedpersonen] har boet sammen i perioden fra maj 2021 til december 2022 i Spanien og fra februar 2023 i Danmark.
Vi vurderer imidlertid, at dokumenterne certificado histórico colectivo og volante de d’empadronament ikke dokumenterer, at du og [hovedpersonen] har boet sammen på adressen [spansk adresse] som samlevende, og i hvilken periode I har boet sammen på adressen. Vi har hertil lagt vægt på, at du ikke på anden vis har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] faktisk har boet på adressen i hele perioden fra maj 2021 til december 2022. Vi har også lagt vægt på, at dokumenterne ikke er oversat, hvorfor vi ikke kan forstå indholdet fuldstændigt. Vi bemærker, at vi ved brev af […] marts 2023 har oplyst dig om, at alle dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har indsendt en kopi af dit opholdskort, som er udstedt den […] juli 2021, hvoraf adressen [spansk adresse] fremgår, og at denne adresse også fremgår af [hovedpersonens] spanske ID-kort, som er udstedt den […] august 2022. Det kan det ikke, idet det ligeledes ikke dokumenterer, at I har boet sammen på adressen som samlevende, og i hvilken periode I har boet sammen på adressen.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at I har etableret en varig tilknytning mellem jer.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har indsendt dokumentet identificacion de la finca obeto del contrato, idet dokumentet ikke er oversat, hvorfor vi ikke kan forstå indholdet fuldstændigt. Vi bemærker igen, at vi ved brev af […] marts 2023 har oplyst dig om, at alle dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk.
[…]
Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for din indrejse i Danmark og efter din indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem jer, hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] juli 2023.
Udlændingenævnet skal indledningsvis bemærke, at Udlændingenævnet ved denne afgørelse ikke har taget stilling til, om [hovedpersonen] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. I, idet det fremgår af elndkomst, at [hovedpersonen] senest har haft Iønindkomst i oktober 2023.
Udlændingenævnet kan i øvrigt henholde sig til den begrundelse, som fremgår af SIRI's afgørelse.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor de ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens§ 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation, af de grunde som SIRI har anført, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende.
For så vidt angår [ansøgerens] og [hovedpersonens] spanske dokumenter indgår indholdet af disse dokumenter ikke i sin helhed, da der ikke foreligger en oversættelse af dokumenterne til dansk eller engelsk. Dog fremstår dokumenterne umiddelbart som [ansøgerens] lejekontrakt af […] oktober 2020 vedrørende [spansk adresse], de spanske myndigheders bopælsregistrering af [ansøgeren] på den ovenstående adresse af […] november 2020, samt de spanske myndigheders bopælsregistrering af [hovedpersonen] på samme adresse af […] september 2021.
Uanset om det på baggrund af en oversættelse af ovennævnte dokumenter kunne lægges til grund, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været registeret med fælles adresse i Spanien fra den […] september 2021, finder Udlændingenævnet imidlertid, at dette ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering, henset til sagens øvrige omstændigheder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at alene det forhold, at man er registreret på samme bopæl, ikke i sig selv udgør dokumentation for, at der består et fast samlivsforhold, som efter EU-opholdsbekendtgørelsen kan sidestilles med et ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation, som i tilstrækkelig grad underbygger, at der består en sådan varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], at de kan anses som faste samlevere, herunder at de har påtaget sig en gensidig forpligtelse over for hinanden.
For så vidt angår det til klagen anførte om, at det er uklart, hvorvidt de dokumenter, som [hovedpersonen] indsendte til SIRI den […] februar 2023, er indgået i SIRI's afgørelse af […] juli 2023, henviser Udlændingenævnet til, at det fremgår af afgørelsen, hvilke af de indsendte dokumenter SIRI ikke kunne tilgå, samt hvilke dokumenter [ansøgeren] efterfølgende indleverede ved personligt fremmøde i SIRI's borgercenter i [dansk by] den […] april 2023.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] i SIRI's brev af […] marts 2023 blev vejledt om, hvilke af de indsendte filer, SIRI ikke kunne tilgå, og om at indsende filerne i PDF-format, samt om at hun i øvrigt skulle sende yderligere dokumentation vedrørende sit og [hovedpersonens] samliv forud for deres indrejse i Danmark.
De forhold, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] efter det oplyste på nuværende tidspunkt har boet sammen i Danmark siden februar 2023, kan heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat kun er tale om et fælles samliv på cirka 1 år, og at der ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger, der behørigt dokumenterer, at parret har forpligtet sig over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at de kan anses for at være faste samlevende.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 12-03-2024Udlændingenævnet omgjorde i marts 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, indrejste i Danmark i juli 2020 og fik udstedt registreringsbevis. I april 2023 indrejste ansøgeren i Danmark fra Sverige og havde kort forud for indrejsen søgt om opholdsret i Danmark som fast samlever til hovedpersonen. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, hvor han havde drevet sin egen virksomhed, og han ønskede nu at flytte permanent til Danmark for at bo sammen med sin kæreste og deres fællesbarn, som var født i 2021. Det var oplyst, at parret havde boet sammen i 1 år i England på et ikke nærmere angivet tidspunkt.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. ansøgerens permanente opholdstilladelse i Sverige, ansættelseskontrakter og arbejdsgiverudtalelser samt en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som hovedpersonens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende. SIRI lagde herved vægt på bl.a., at ansøgeren i de seneste 3 år forud for sin indrejse i Danmark havde boet i Sverige, mens hovedpersonen havde boet i Danmark, og at det ikke var dokumenteret, at parret havde opretholdt et samliv i denne periode.
Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen fik parret endnu et barn sammen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af [..] juli 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] kan anses for at være et familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, hvorfor [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at på trods af, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft et længerevarende samliv på fælles bopæl, så må det anses for behørigt dokumenteret, at der består den nødvendige varige tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har to fælles børn, som er født henholdsvis den [..] januar 2021 og den [..] september 2023, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har fælles forældremyndighed.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at disse forhold understøtter en antagelse om, at der aktuelt består en varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren], og at det ikke vil være i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra b, at nægte [ansøgeren] en opholdstilladelse som familiemedlem under henvisning til, at [ansøgeren] ikke kan anses som værende omfattet af den relevante personkreds.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at kunne blive meddelt opholdsret som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – familieliv – familielivet afbrudt
Dato: 16-01-2024Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
” Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder efter en konkret vurdering, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien og der har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende frem til den […] maj 2008.
Det er videre lagt til grund, at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil den […] maj 2008 som ægtefæller.
Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle.
Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 15 år fra, din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indrejste i Danmark.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du ville sikre dit indtægtsgrundlag ved at fortsætte med at arbejde i Storbritannien. Det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark, men vi finder ikke, at det har været tilfældet i denne sag. Det skyldes, at du har oplyst, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien.
Vi lægger her dine egne oplysninger til grund om, at din plan var at indrejse i Danmark i 2010, men på grund af en forberedning af dine pensionsindtægter besluttede du dig for at fortsætte med at arbejde i Storbritannien frem til februar 2017, hvorefter du gik på pension.
Vi bemærker også, at der gik mere end 6 år efter din pensionering fra dit arbejde og til, at du indrejste i Danmark. Dette understøtter heller ikke, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden til Danmark. Vi lægger her vægt på, at der – efter din pensionering – ikke er fremlagt dokumentation for, at du skulle afvikle jeres fælles liv med henblik på at flytte til Danmark.
Vi vurderer derfor, at du ikke har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes indrejse i Danmark, og at jeres familieliv derfor må opfattes som afbrudt.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden og holdt kontakten ved telefonopkald, beskeder og fælles ferier. Det samme gælder oplysningerne vedrørende din søns helbredstilstand.
Når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med oplysningerne om, at du fortsatte med at arbejde i Storbritannien i godt 9 år efter din ægtefælles tilbagevenden til Danmark, og at din ægtefælle indrejste i Danmark 15 år før dig, understøtter de ikke i sig selv, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden i Danmark.
Da det familieliv, du og din ægtefælle konsoliderede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] maj 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under [den danske statsborgers] ophold der, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra den […] maj 2008 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] indrejse i Danmark den […] februar 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."
Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.
EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.
Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgeren] sluttede sig til [den danske statsborger] i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 15 år mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] indrejse og ansøgning.
Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i perioden efter den […] maj 2008, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for 2008.
Det anførte om, at [ansøgeren] både før og efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark rejste til udlandet samt til andre byer inden for Storbritannien omtrent 10-12 gange årligt i forbindelse med sit arbejde, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] ved månedlige forretningsrejser havde fravær fra sin og [den danske statsborgers] fælles bopæl i Storbritannien i perioden inden 2008, kan det ikke sidestilles med det familieliv, som parret udøvede efter [den danske statsborgers] indrejse i Danmark i 2008, hvor de tilbragte kortere perioder sammen og ellers levede adskilt. Det er derfor fortsat Udlændingenævnets vurdering, at det mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] opbyggede eller konsoliderede familieliv i Storbritannien må anses for afbrudt, særligt henset til den betydelige varighed af perioden mellem 2008 og 2023.
Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at det var forbundet med stor risici for [ansøgeren] at opsige sit arbejde i Storbritannien for at søge nyt arbejde i Danmark, og at han forsøgte at forberede sig økonomisk på at flytte til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan anses for godgjort, at [ansøgeren] havde haft til hensigt at slutte sig til [den danske statsborger] i umiddelbart forlængelse af hendes indrejse i Danmark. Der henvises til SIRI's afgørelse.
Oplysningerne om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] søn, herunder den til sagen indsendte lægeerklæring, oplysningerne om [ansøgerens] forhold i Storbritannien, og det anførte om EMRK artikel 8 kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for at opnå ret til ophold efter EU-reglerne om fri bevægelighed er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – EU - primær bevægelighed – medfølgende familie – tilstrækkelige midler
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Marokko, der havde søgt om tidsbegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2023 ansøgning om ophold som familiemedlem til en unionsborger, som havde ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler. SIRI anmodede under sagsbehandlingen om dokumentation for, at unionsboreren rådede over tilstrækkelige indtægter eller midler til sit og ansøgerens underhold i Danmark, samt dokumentation for deres ægteskab. Ansøgeren og unionsborgeren fremsendte herefter udskrifter fra deres bankkonti og pas, unionsborgerens ansættelseskontrakt og en oversættelse af deres vielsesattest.
I maj 2023 meddelte SIRI afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til, at unionsborgeren ikke rådede over tilstrækkelige midler til sit og familiens underhold, og at det dermed ikke kunne antages, at unionsborgeren og ansøgeren ikke vil falde det offentlige til byrde.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har nu behandlet klagen af maj 2023 over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af maj 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af maj 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som familiemedlem til en unionsborger under henvisning til, at [unionsborgeren] ikke råder over tilstrækkelige midler til sit og [ansøgerens] underhold, således, at [unionsborgeren] og [ansøgeren] efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [unionsborgeren] i december 2023 har fremlagt dokumentation for, at han [unionsborgeren] har et indestående på 60.800,86 danske kroner på sin bankkonto, og at [ansøgeren] har et indestående på sin bankkonto på 77.525,26 marokkanske dirham, hvilket svarer til cirka 53.000 danske kroner.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på, at det også fremgår af den indsendte dokumentation, at [unionsborgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på cirka 80.076 danske kroner, og at [ansøgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på 78.636,26 marokkanske dirham, og at det således fremgår af de indsendte kontoudskrifter, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i perioden fra februar 2023 til december 2023 har opholdt sig i Danmark uden en væsentlig reduktion i deres samlede midler.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark fra Marokko i december 2022, hvorfor [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark i cirka 1 år uden at [ansøgeren] og unionsborgeren er faldet det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [unionsborgeren] har oplyst, at han ejer en bolig i Danmark, og at det fremgår af Udlændingenævnets opslag i tingbogen, at [unionsborgeren] ejer boligen, og at der ikke er optaget lån i boligen.
Uanset, at den samlede sum af de økonomiske midler, som [unionsborgeren] og [ansøgeren] har dokumenteret at råde over, er lavere end, hvad der som udgangspunkt kan stilles krav om ved en ansøgning efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, kan dette ikke føre til, at betingelsen om tilstrækkelige midler ikke kan anses for opfyldt.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets konkrete vurdering, at [unionsborgeren] råder over tilstrækkelige midler til [ansøgerens] og sit underhold, hvorfor det kan antages, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] ikke vil falde det sociale system til byrde, hvorfor betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, stk. 2 må anses for opfyldt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. november 2023 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – proforma
Dato: 20-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om ophør af EU-opholdsret vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger og som havde søgt om ret til tidsubegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik i 2000 familiesammenføring i Danmark efter udlændingeloven som ægtefælle til en dansk statsborger. I 2003 udrejste ansøgeren efter ved dom at være blevet udvist af Danmark på grund af mistanke om proforma i sit ægteskab med den danske statsborger. Fra 2005 til 2011 var ansøgeren gift med en anden dansk statsborger.
I juni 2017 fik ansøgeren udstedt EU-opholdskort som medfølgende ægtefælle til en herboende bulgarsk statsborger. Ansøgeren indgav i juni 2022 ansøgning om tidsubegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren fra 2007 til 2023 havde fået 6 børn med sin tidligere ægtefælle.
I juni 2023 traf SIRI afgørelse om at ansøgerens ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger aldrig havde været opfyldt, idet ansøgerens ægteskab med den bulgarske statsborger var proforma.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”SIRI vurderer på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at [ansøgerens] og [unionsborgerens] ægteskab er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proforma), og at det opholdskort, [ansøgeren] fik udstedt i juni 2017, således er udstedt på baggrund af misbrug af EU-rettens regler.
SIRI har blandt andet lagt vægt på, at [ansøgeren] under ægteskabet med [unionsborgeren] har fået 3 børn med sin tidligere ægtefælle.
SIRI har også lagt vægt på, at [unionsborgeren] i marts 2021 har oplyst, at hun er ugift, og at [ansøgeren] i juni 2022 har oplyst at være skilt, og at [unionsborgeren] tilsyneladende har et familieliv i sit hjemland med sine to mindreårige børn. SIRI har i relation hertil også særligt lagt vægt på, at [unionsborgeren] har været udrejst af Danmark i perioden fra maj 2018 til marts 2021, dvs. i næsten 2 år, og at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i øvrigt aldrig har været tilmeldt samme bopæl i Danmark.
SIRI har endvidere blandt andet lagt vægt på, at domstolene i Danmark tidligere har vurderet, at [ansøgeren] fik udstedt sit første opholdskort her i landet på baggrund af svig netop i form af et proformaægteskab.
Derudover har SIRI også tillagt det vægt, at [ansøgeren] ikke har præsenteret dokumentation for, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] på noget tidspunkt har haft et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af deres ægteskab og efter [ansøgerens] indrejse i Danmark i november 2017.
Det er endvidere indgået i SIRI’s vurdering, at [unionsborgeren] er indrejst i Danmark som arbejdstager, men efterfølgende har haft meget sporadisk lønarbejde, herunder flere længerevarende perioder uden arbejde overhovedet, samt at [unionsborgeren] i en længere periode har været udrejst, hvorfor SIRI har lagt til grund, at [unionsborgerens] registrering som arbejdstager her i landet alene skulle danne det fornødne EU-retlige opholdsgrundlag, som [ansøgeren] kunne aflede en opholdsret af, som medfølgende ægtefælle til en EU-arbejdstager.
[Ansøgeren] er ikke fremkommet med andre bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.
Endelig skal SIRI oplyse, at idet [ansøgeren] aldrig har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag som medfølgende familie i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, er [ansøgeren] heller ikke omfattet af reglerne om bevarelse af opholdsret. EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser om bevarelse af opholdsret på baggrund af personlige forhold og tilknytning til Danmark, finder derfor ikke anvendelse.”
Videre fremgik følgende af SIRI’s afgørelse:
”Ansøgeren meddeles afslag på et tidsubegrænset EU-opholdskort, fordi [ansøgeren] ikke har haft lovligt ophold i Danmark efter EU-reglerne uafbrudt i 5 år.
[Ansøgeren] fik udstedt et tidsubegrænset EU-opholdskort i juni 2017, men opholdskortet blev udstedt på baggrund af misbrug af EU-retten, og [ansøgeren] har derfor aldrig opfyldt betingelserne for udstedelsen, jf. ovenstående.
Det forhold, at [ansøgeren] har opholdt sig her i landet siden 2017 fører ikke til, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for udstedelse af et tidsubegrænset EU-opholdskort, fordi [ansøgerens] ophold ikke har været lovligt efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af juni 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til EU-opholdsret som familiemedlem af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet lige som SIRI finder, at [ansøgeren] aldrig har opfyldt betingelserne for ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger, idet der er grund til at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [unionsborgeren] er indgået med det ene formål at opnå et opholdsgrundlag for [ansøgeren].
[Ansøgerens] opholdskort, som blev udstedt den i juni 2017, er således udstedt på baggrund af misbrug af EU-rettens regler, og [ansøgeren] har derfor ikke ret til tidsbegrænset ophold i Danmark som familiemedlem til [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, nr. 3.
Med samme begrundelse som SIRI finder Udlændingenævnet herefter, at [ansøgeren] heller ikke er omfattet af reglerne om bevarelse af opholdsret.
Udlændingenævnet fastholder endvidere SIRI’s afgørelse af. juni 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til tidsubegrænset EU-opholdsret af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet lige som SIRI finder, at [ansøgeren] ikke har opnået ret til tidsubegrænset ophold, idet han ikke har haft et lovligt ophold i Danmark i 5 på hinanden følgende år som medfølgende familiemedlem til en unionsborger. Der henvises til begrundelsen ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Senest opdateret: 05-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet