Udlændingenævnet omgjorde i marts 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

Sagens faktiske omstændigheder: 
Hovedpersonen, som var unionsborger, indrejste i Danmark i juli 2020 og fik udstedt registreringsbevis. I april 2023 indrejste ansøgeren i Danmark fra Sverige og havde kort forud for indrejsen søgt om opholdsret i Danmark som fast samlever til hovedpersonen. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, hvor han havde drevet sin egen virksomhed, og han ønskede nu at flytte permanent til Danmark for at bo sammen med sin kæreste og deres fællesbarn, som var født i 2021. Det var oplyst, at parret havde boet sammen i 1 år i England på et ikke nærmere angivet tidspunkt. 
Til SIRI blev fremlagt bl.a. ansøgerens permanente opholdstilladelse i Sverige, ansættelseskontrakter og arbejdsgiverudtalelser samt en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som hovedpersonens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende. SIRI lagde herved vægt på bl.a., at ansøgeren i de seneste 3 år forud for sin indrejse i Danmark havde boet i Sverige, mens hovedpersonen havde boet i Danmark, og at det ikke var dokumenteret, at parret havde opretholdt et samliv i denne periode. 
Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen fik parret endnu et barn sammen. 

Udlændingenævnets afgørelse: 
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af [..] juli 2023. 

Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] kan anses for at være et familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, hvorfor [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager.

Det er Udlændingenævnets vurdering, at på trods af, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft et længerevarende samliv på fælles bopæl, så må det anses for behørigt dokumenteret, at der består den nødvendige varige tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren]. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har to fælles børn, som er født henholdsvis den [..] januar 2021 og den [..] september 2023, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har fælles forældremyndighed.

Det er således Udlændingenævnets vurdering, at disse forhold understøtter en antagelse om, at der aktuelt består en varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren], og at det ikke vil være i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra b, at nægte [ansøgeren] en opholdstilladelse som familiemedlem under henvisning til, at [ansøgeren] ikke kan anses som værende omfattet af den relevante personkreds.

På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at kunne blive meddelt opholdsret som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.”


EU/2024/126

Til toppen