Hensigt om at forlade Schengenlandene
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. august 2023 – Afslag på Schengenvisum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 10-08-2023Udlændingenævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, som er iranske statsborgere, der havde ansøgt om visum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav i april 2023 ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge deres søn, som har opholdstilladelse som flygtning i Danmark. Ansøgerne oplyste over for ambassaden, at det ikke var muligt for dem at rejse hver for sig, da de begge er analfabeter.
I maj 2023 meddelte Udlændingestyrelsen begge ansøgere afslag på Schengenvisum under henvisning til, at de udgjorde hinandens tilknytning til hjemlandet, og at de derfor ikke kan meddeles visum til Danmark samtidig.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende den mandlige ansøger:
”[…]
Udlændingestyrelsen vurderer, at der er en begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren er statsborger i Iran, der er placeret i hovedgruppe 4, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2, og at ansøgeren har søgt om visum med henblik på at besøge sin søn.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra lande i hovedgruppe 4, at der som udgangspunkt kun gives visum til ægtefæller/faste samlevere, forældre til herboende børn, og til mindreårige børn af herboende forældre.
Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets visumvejledning, at myndighederne ved behandlingen af visumansøgninger indgivet af forældre bør foretage en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af sådan en styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse tilbage efter visumopholdet, eller om ansøgeren vil tage længerevarende ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren har begrænset tilknytning til sit hjemland, da ansøgeren har tre voksne børn, da ansøgeren er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, og at ansøgeren ønsker at rejse til Danmark sammen med sin ægtefælle.
På den baggrund er det Udlændingestyrelsens vurdering, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed er sandsynliggjort, at ansøgeren vil rejse hjem igen efter et visumophold, og derfor kan Udlændingestyrelsen ikke give ansøgeren visum.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har en ægtefælle i sit hjemland. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at de ikke kan udgøre en sådan tilknytning til hjemlandet for hinanden, da de har oplyst, at de kun vil rejse til Danmark sammen.
[…].”
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende begge forældre:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser fra hhv. april 2023 og fra maj 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at ansøgerne udgør hinandens tilknytning til hjemlandet.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der er en høj grad af risiko for, at ansøgerne vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, hvis de rejser samtidigt.
Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgerne ejer 2 huse, jord og en butik i Iran, at den mandlige ansøger arbejder og har mange penge, kan ikke danne grundlag for et andet udfald, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at den kvindelige ansøger er dårligt gående og har andre sygdomme, der gør det svært for hende at rejse alene.
For så vidt angår det forhold, at der i klagen til Udlændingenævnet nu oplyses, at den kvindelige ansøger alligevel vil kunne rejse alene, hvis hun får hjælp i lufthavnen, skal Udlændingenævnet hertil bemærke, at forældrene på ansøgningstidspunktet begge oplyste, at det ikke var muligt for dem at rejse hver for sig, idet de begge er analfabeter, og at de derfor ønsker at rejse sammen til Danmark.
Udlændingenævnet skal endvidere bemærke, at der er tale om en efterfølgende oplysning, der i stedet vil kunne kan danne grundlag for en ny ansøgning. Udlændingenævnet skal derfor henvise ansøgerne til at indgive en ny visumansøgning med henblik på at kunne rejse hver for sig.
Udlændingenævnet kan i øvrigt henvise til at finde mere information på Trafikstyrelsens hjemmeside www.flypassager.dk vedrørende bevægelseshæmmede personers ret til assistance (uden beregning) i lufthavnen før og efter rejsen, assistance til at komme på og af flyet samt assistance ombord på flyet.
Det forhold, at ansøgernes herboende søn har opholdstilladelse som flygtning i Danmark, og på den baggrund ikke kan rejse til Iran for at besøge sine forældre, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til andet resultat, da relationen mellem værten – den herboende søn – og hans forældre ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at værten er voksen og ikke har boet sammen med sine forældre i en længere årrække, og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem værten og hans forældre, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet finder i øvrigt, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgerne alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark uden at der stilles betingelse om, at de rejser hver for sig, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder bl.a. ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser." -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Schengenvisum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 13-06-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en russisk statsborger, der havde ansøgt om visum til Danmark med henblik på at indgå ægteskab med sin medfølgende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2022 en ansøgning om turistvisum til Danmark med henblik på at indgå ægteskab med sin kæreste af samme køn. Kæresten, der også er russisk statsborger, søgte om visum samtidig med ansøgeren. Ansøgeren havde tidligere opholdt sig i Schengenområdet og var udrejst i overensstemmelse med sit meddelte visums gyldighed.
I maj 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum under henvisning til, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, var en øget risiko for immigration som følge heraf.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Udlændingestyrelsen vurderer, at der er en risiko for, at ansøgeren ikke rejser hjem igen, hvis hun får visum.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren er russisk statsborger, og har søgt om turistvisum med det formål, at indgå et ægteskab med sin kæreste.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse vurderet, at der er en høj immigrationsrisiko forbundet med ansøgerens besøg i Danmark ud fra oplysningerne om, at ægteskaber mellem homoseksuelle par i Rusland er ulovligt, idet ægteskab i Rusland alene er tilladt mellem en mand og en kvinde ifølge artikel 12 i “Family Code of the Russian Federation of December 29, 1995 N 223-FZ (as amended on July 2, 2021)”.
Udlændingestyrelsen har i deres vurdering videre inddraget det forhold, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen.
Den omstændighed, at ansøgeren har fået Schengenvisum til Grækenland i december 2021, kan ikke begrunde, at hun på nuværende tidspunkt får visum, da forholdene i hendes hjemland væsentligt har ændret sig siden hun fik visum.
Der foreligger ingen helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at hun kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da der er en høj grad af risiko for, at ansøgeren ikke rejser hjem igen, hvis ansøgeren får visum, jf. efter artikel 32, stk. I, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og§ 16, stk. l og 3.
Udlændingenævnet har – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at ansøgeren er russisk statsborger, at ansøgeren har søgt om visum med henblik på at indgå et ægteskab med sin kæreste af samme køn, og at ægteskaber mellem homoseksuelle par i Rusland er ulovlige.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der som følge af invasionen af Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for russiske statsborgere, og at reglerne om udstedelse af Schengenvisum til ansøgere fra Rusland indgivet efter den 10. september 2022 ud fra en vurdering heraf er blevet skærpet.
Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren ikke har til hensigt at forblive i Danmark efter visummets udløb, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Det kan heller ikke føre til et andet udfald i sagen, at ansøgeren tidligere har opholdt sig i Schengenområdet, og at hun udrejste i overensstemmelse med sit meddelte visas gyldighed.
Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at ansøgerens tidligere ophold i Schengenområdet i henholdsvis 2017 og 2021, ikke kan begrunde, at hun på nuværende tidspunkt kan få visum, da forholdene i ansøgerens hjemland væsentligt har ændret sig, siden hun sidst fik visum.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. maj 2023 – Schengenvisum – Rusland – kærestebesøg – formodning
Dato: 25-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en russisk statsborger, der havde ansøgt om visum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2022 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kræftsyge kæreste i Danmark. Ansøgeren havde ikke tidligere rejst eller opholdt sig i Schengenlandene. Ansøgeren havde en midlertidig arbejdstilladelse i Thailand og havde ikke til hensigt at vende tilbage til Rusland, dels på grund af den aktuelle situation med Ruslands krig i Ukraine, dels på grund af hans seksuelle orientering. Ansøgeren oplyste, at han ville flytte til Kina, når hans arbejdstilladelse i Thailand udløb, da han ikke havde boet i Rusland siden 2011.
Ansøgeren indgav en ansøgning om visum på et tidspunkt, hvor Rusland hørte til hovedgruppe 3.
I december 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på Schengenvisum under henvisning til, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Udlændingestyrelsen vurderer, at der er en risiko for, at ansøgeren ikke rejser tilbage til Rusland, hvis han får visum, og at ansøgeren videre ikke har etableret lovligt længerevarende ophold i andre lande.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at det er farligt at rejse hjem til Rusland herunder også på grund af sin seksuelle orientering, og at ansøgeren videre efter egne oplysninger, ikke har boet dér de sidste mange år.
Udlændingestyrelsen har videre vurderet, at ansøgeren ikke har fast lovligt ophold i andre lande, herunder Thailand, idet han på ansøgningstidspunktet heller ikke havde en opholdstilladelse til hverken Thailand eller Hong Kong, hvor han havde planer om at flytte til.
Det forhold, at ansøgeren efter oplysningerne har boet i Thailand de seneste mange år, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet han ikke ses at have etableret tilknytning dertil i form af et fast ophold, da ansøgers visumophold i Thailand alene er af midlertidig karakter, og at ansøgerens arbejde i Thailand for nuværende er afsluttet.
Udlændingestyrelsen har i vores vurdering videre inddraget det forhold, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen.
Det forhold, at ansøgeren ønsker at besøge en kæreste i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse ikke lægge til grund, at immigrationsrisikoen alene relaterer sig til ægtefællesammenføring på grund af den igangværende krig og sanktionerne mod Rusland.
Der foreligger ingen helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at ansøgeren kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
[…]"
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren kan derfor ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum, herunder navnlig på grund af Ruslands militære invasion af Ukraine samt under henvisning til de vanskelige forhold, der gør sig gældende for homoseksuelle i Rusland.
Det forhold, at ansøgeren har tænkt sig at flytte til Kina for at bosætte sig dér, kan ikke føre til, at ansøgeren vurderes efter en anden praksis end den praksis, der gælder for russiske statsborgere, idet det ville kræve en fast og varig tilknytning til bopælslandet, som ansøgeren således endnu ikke har opnået.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder bl.a. ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Det forhold, at ansøgerens kæreste har fået konstateret kræft, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet bemærker, at der ikke er fremlagt lægelig dokumentation for, at ansøgerens kæreste aktuelt lider af en livstruende sygdom. Det bemærkes i den forbindelse, at meddelelse af visum i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder derudover kræver, at den person, som ansøgeren skal besøge, kan anses som nærtstående.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet skal vejlede om, at praksis for meddelelse af visum til russiske statsborgere er blevet skærpet med virkning for ansøgninger indgivet fra den 10. september 2022, hvorefter der som udgangspunkt alene meddeles Schengenvisum i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. maj 2023 – Schengenvisum – Rusland – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 24-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til russisk statsborger, der tidligere havde fået udstedt et 5-årigt Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2022 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin voksne datter, som hun sidst havde set i februar 2022. Ansøgeren er fraskilt, pensionist og bor alene i Rusland. Ansøgeren havde i 2018 fået udstedt et 5-årigt dansk Schengenvisum og havde ikke haft mulighed for at besøge sin datter siden Ruslands invasion af Ukraine. Ansøgerens datter oplyste, at hun ønskede ikke at rejse til Rusland af frygt for at blive tilbageholdt af de russiske myndigheder.
I januar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum til ansøgeren under henvisning til, at Rusland havde skiftet hovedgruppe, således at Rusland fra den 10. september 2022 er omfattet af hovedgruppe 5.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Udlændingestyrelsen vurderer, at der er en risiko for, at ansøgeren ikke rejser hjem igen, hvis hun får visum.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Rusland, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
[…]
Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at hun kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at ansøgeren ønsker at besøge sin datter, og at ansøgeren lider af ensomhed og depression. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at dette, efter styrelsens visumpraksis, ikke anses som værende helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde visum.
Den omstændighed, at ansøgeren tidligere har fået Schengenvisum til Danmark, kan heller ikke begrunde, at ansøgeren på nuværende tidspunkt får visum.
Udlændingestyrelsen har i vurdering inddraget det forhold, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen. Forholdene i ansøgerens hjemland må således anses for at have ændret sig væsentligt siden ansøgeren sidst fik og anvendte visum.
Det er videre indgået i Udlændingestyrelsens vurdering, at ansøgeren har svag tilknytning til Rusland eller andre lande uden for Schengen, idet ansøgeren er fraskilt, bor alene i Rusland og da ansøgeren har et voksent barn bosiddende uden for sit hjemland.
Udlændingestyrelsen bemærker afslutningsvis hertil, at der er sket en væsentlig skærpelse af den danske visumpraksis, siden ansøgeren senest fik udstedt visum til Danmark i 2018, da Rusland har skiftet hovedgruppe, således at Rusland fra den 10. september 2022 er omfattet af hovedgruppe 5".
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren kan derfor ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Rusland, der på ansøgningstidspunktet var placeret i hovedgruppe 5, der omfatter personer, som vurderes at udgøre en særligt høj risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Det forhold, at ansøgeren lider af ensomhed og depression, og at datteren på baggrund af krigen i Ukraine for tiden ikke tør rejse til Rusland og besøge ansøgeren dér, kan således ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er tale om sådanne helt ekstraordinære forhold, der kan begrunde, at ansøgeren meddeles Schengenvisum til Danmark.
Det forhold, at ansøgeren tidligere har haft Schengenvisum gyldigt for 5 år, kan heller ikke medføre en ændret vurdering af sagen, idet forholdene i ansøgerens hjemland, Rusland, væsentligt har ændret sig, siden ansøgeren blev meddelt det pågældende visum.
[…]
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2022 – Visum – hensigt om at forlade Schengenlandene – ægtefæller skal rejse hver for sig
Dato: 01-12-2022Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Iran, der var blevet meddelt Schengenvisum til Danmark på betingelse af, at han og ægtefællen, der ligeledes var blevet meddelt Schengenvisum, rejste hver for sig til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde sammen med sin ægtefælle ansøgt om et Schengenvisum med henblik på at besøge deres herboende datter. Begge ægtefæller blev af Udlændingestyrelsen meddelt Schengenvisum for 89 dage, men med den betingelse, at de rejste hver for sig til Danmark, således at den ene ægtefælle rejste først, og den anden først rejste, når den første ægtefælle var vendt hjem igen.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2021, hvorved ansøgeren og hans ægtefælle blev meddelt Schengenvisum til Danmark, betinget af, at parret rejser hver for sig til Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse er truffet i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om parrets hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum, hvis de rejser sammen her til landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle begge er statsborgere i Iran og dermed fra et land, hvis statsborgere i stor udstrækning søger videregående ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Udlændingenævnet finder, at der er en høj grad af risiko for, at ansøgeren og hans ægtefælle vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, hvis de rejser samtidigt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle er iranske statsborgere, at ingen af dem er i beskæftigelse i deres hjemland, og at to af parrets i alt tre børn bor uden for hjemlandet, Iran, i henholdsvis Danmark og USA.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at udlændingemyndighederne af hensyn til immigrationsrisikoen – eksempelvis hvor der ikke er nogen børn i hjemlandet, og hvor ægtefællerne udgør hinandens tilknytning til hjemlandet – betinge et visum af, at den ene ægtefælle forbliver i hjemlandet. Denne mulighed kan anvendes i tilfælde, hvor alternativet ville være at meddele jer begge afslag på visum. Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at de fleste af ansøgerens og hans ægtefælles børn ikke længere bor i Iran, og at parret derfor udgør hinandens væsentligste tilknytning til Iran.
Det forhold, at ansøgeren har haft visum til Belgien i 2010, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ligger langt tilbage i tid.
Udlændingenævnet finder i øvrigt, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, uden at der stilles betingelse om, at parret rejser hver for sig, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder bl.a. ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2022 – visum – hensigt om at forlade Schengenlandene (karens) – EU-regler
Dato: 10-06-2022Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en tyrkisk statsborger, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende datter og svigersøn. Ansøgeren ifaldt 5 års karens, da hun under sit visumophold havde søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren var en ældre enke og led af en række sygdomme, herunder demens og hjertesvigt. Hun havde under sit visumophold i 2018 søgt om familiesammenføring med sin herboende datter, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som hun fik afslag på i maj 2018. Denne afgørelse blev stadfæstet af Udlændingenævnet i marts 2019.
Ansøgers svigersøn, der var dansk statsborger, havde i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af nærværende visumansøgning oplyst, at svigersønnen var EU-borger og havde udøvet sin ret til fri bevægelighed, idet svigersønnen havde boet i Schweiz i 2014, og at ansøgeren som følge heraf var omfattet af EU-reglerne.
Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, da hendes svigersøn, ikke havde anvendt retten til fri bevægelighed efter EU-reglerne i 6 år. Udlændingestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ansøgning om visum ikke var indgivet umiddelbart efter hendes svigersøns tilbagevenden til Danmark og derfor ikke var indgivet i naturlig forlængelse af hans hjemvenden.
Udlændingenævnets afgørelse:
”EU-retlige regler
Udlændingenævnet har indledningsvist konstateret, at ansøgers ansøgning om Schengenvisum til Danmark ikke er omfattet af EU-reglerne.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke efter EU-opholdsdirektivet kan anses som "familiemedlem" til en unionsborger, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 2, og EUopholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgers svigersøn boede i Schweiz indtil 2014, og at det dermed er 8 år siden, at svigersønnen har benyttet sig af retten til fri bevægelighed som EU-borger. Ansøgerens ansøgning om Schengenvisum til Danmark er som følge heraf ikke indgivet i naturlig forlængelse af svigersønnens tilbagevenden til Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke forsørges af sin svigersøn eller datter, samt at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har været optaget i svigersønnens husstand.
Da ansøgeren ikke kan få meddelt Schengenvisum efter EU-reglerne, finder Udlændingenævnet, at Udlændingestyrelsen med rette tillige vurderede ansøgningen efter de almindelige regler om Schengenvisum til Danmark.
Danske regler om Schengenvisum
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo august 2020. Ansøgeren kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, stk. 1 og 3, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ved sit seneste meddelte Schengenvisum, meddelt for 90 dage i perioden fra ultimo oktober 2017 til primo februar 2018, medio januar 2018 indgav ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med sin herboende datter. Ansøgeren har dermed under sit visumophold indgivet en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke er omfattet af undtagelsestilfældene oplistet i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 2, idet ansøgeren har ansøgt om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og den familiemæssige tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren har søgt om en af de typer opholdstilladelse, der efter udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 2, medfører en karensperiode på 5 år.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren misbrugte sit seneste visumophold til at indgive en ansøgning om familiesammenføring og på den baggrund få processuelt ophold i Danmark. Ansøgeren har således haft til hensigt at forlænge opholdet i Danmark ud over perioden for det udstedte visums gyldighed.
Det forhold, at ansøgeren udrejste af Danmark ultimo januar 2018 efter 85 dages ophold, kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren på ny indrejste i Danmark ultimo januar 2018 på baggrund af det processuelle ophold og først udrejste af Danmark medio august 2018.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at ansøgeren ikke er udrejst af Schengenlandene i overensstemmelse med sit visums gyldighed, jf. udlændingelovens § 4 e, stk. 4, nr. 8.
Udlændingenævnet bemærker desuden, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om familiesammenføring i ansøgningsskemaet modtog vejledning om, at ansøgeren ved indgivelse af ansøgning om familiesammenføring ville kunne blive udelukket fra at få visum til Danmark i en periode på 5 år.
Udlændingenævnet finder heller ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles visum til Danmark.
Det forhold, at ansøgeren er enke, og at ansøgeren lider af bl.a. demens og hjertesvigt, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 e, stk. 3, nr. 3. Ansøgeren kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst medio januar 2023 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2022 – visum – kærestebesøg – hovedgruppe 4 – ej længerevarende ophold i et tredjeland
Dato: 20-04-2022Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Nigeria, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var statsborger i Nigeria, men var bosiddende og arbejdede i Ghana, hvor ansøger havde opholdt sig i sammenlagt 20 måneder. Ansøger søgte om Schengenvisum med henblik på at besøge sin herboende kæreste, som var gravid med ansøgers og referencens fællesbarn, og ansøgeren ønskede at deltage ved deres fællesbarns fødsel i Danmark. Referencen og ansøger mødte hinanden primo oktober 2019 i Ghana, og referencen havde boet hos ansøger i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder blandt andet fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige, kortvarige besøg.
Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, og det forhold, at ansøgeren har haft opholdstilladelse i Ghana siden november 2021, ikke kan føre til, at han får visum efter praksis for statsborgere i hovedgruppe 3, da han ikke har haft fast, lovligt ophold i Ghana i en længere årrække.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af primo januar 2022. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der på ansøgningstidspunktet var placeret i hovedgruppe 4, der omfatter personer, som vurderes at udgøre en høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøger og referencen er kærester, og at der som udgangspunkt ikke meddeles visum til ansøgere fra hovedgruppe 4 med henblik på at besøge en herboende kæreste.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren bor og arbejder i Ghana, som er i hovedgruppe 3. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan medføre, at ansøgerens visumansøgning kan behandles efter praksis for statsborgere fra Ghana, idet ansøger alene har opholdt sig i Ghana i sammenlagt ca. 20 måneder siden juni 2018.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke har haft fast ophold i en længere årrække i Ghana, samt at ansøgerens opholdstilladelse til Ghana er erhvervsmæssigt betinget, og opholdet således ikke kan anses for at udgøre en fast tilknytning til Ghana, som vil kunne begrunde en vurdering af ansøgerens visumansøgning efter praksis for statsborgere fra Ghana.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde visum til Danmark.
Det forhold, at ansøger ønskede at være til stede ved ansøgerens og referencens fællesbarns fødsel i Danmark, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke udgør en ekstraordinær omstændighed efter dansk visumpraksis, som kan begrunde meddelelse af visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ifølge oplysningerne i sagen mødte hinanden den primo oktober 2019 i Ghana, og at referencen har boet hos ansøgeren i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder bl.a. fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige besøg i Ghana.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl, kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren og referencen har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.
Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
Beskyttelsen efter EMRK artikel 8 medfører dog, at visum kan meddeles i tilfælde, hvor der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, og hvor det vil være uproportionalt, herunder være forbundet med uoverstigelige hindringer, at henvise familiemedlemmerne til at udøve familielivet i et andet land.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8, som Danmark er nærmest til at beskytte.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at der alene bør meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, f.eks. i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2022 – visum – direkte tilkendegivelse om at søge familie-sammenføring under visumopholdet
Dato: 31-03-2022Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Tunesien, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde ud over sin ægtefælle også et barn i Danmark. Ansøgeren havde under et tidligere vi-sumophold i Danmark i 2015 søgt om familiesammenføring med sin ægtefælle, hvilket hun fik afslag på under henvisning til, at der ikke blev stillet den påkrævede økonomiske sikkerhed. Ansøgeren havde endvi-dere under et visumophold i 2019 på ny søgt og fået afslag på familiesammenføring, idet ansøgeren og hendes ægtefælle ikke opfyldte integrationskravet. Ansøgeren havde i forbindelse med sin seneste visum-ansøgning i oktober 2021 tilkendegivet til Generalkonsulatet i Dubai, at hun muligvis ønskede at ansøge om familiesammenføring på ny under et eventuelt nyt visumophold, og at hun ville blive ved med at søge om familiesammenføring, indtil hun får opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021. Ansøgeren får derfor ikke Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgers hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Tunesien og dermed fra et land, hvis statsborgere i stor udstrækning søger videregående ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.
Det indgår i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har ansøgt om visum med henblik på at besøge sin ægtefælle.
Hertil bemærker Udlændingenævnet, at ansøger som referencens ægtefælle er omfattet af den rubricering af nærmeste familiemedlemmer i hovedgruppe 4 nævnt i visumbekendtgørelsens bilag 2, der som ud-gangspunkt kan gives visum.
Udlændingenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøger i forbindelse med sin visumansøgning i oktober 2021 oplyste Generalkonsulatet i Dubai, at ansøgeren måske ville benytte visumopholdet i Danmark til at søge familiesammenføring med sin ægtefælle, og at ansøgeren vil blive ved med at søge familiesammenfø-ring, indtil hun får det.
På den baggrund finder Udlændingenævnet, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt ansøgeren vil rejse hjem igen, såfremt hun meddeles Schengenvisum til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der som altovervejende udgangspunkt meddeles afslag på en visumansøgning, såfremt en ansøger direkte eller indirekte tilkendegiver, at vedkommende ikke har til hensigt at udrejse i overensstemmelse med et meddelt visum.
Det kan ikke ændre herved, at det er anført til klagen, at ansøger blev meddelt visum i 2015 og 2017, og at ansøger udrejste i overensstemmelse med det meddelte visums gyldighedsperiode, da ansøger i forbindel-se med begge visumbesøg indgav ansøgning om familiesammenføring.
Det kan udledes af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Det kan endvidere udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at der i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om adgang til at udøve et familieliv i Danmark, skal foreta-ges en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændigheder er proportionalt - bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen - at meddele afslag.
Udlændingenævnet finder i den forbindelse ikke, at EMRK artikel 8 giver en selvstændig ret til besøgsop-hold.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren og referencen kan udøve familielivet gennem besøgsophold i Tunesien.
Udlændingenævnet finder ligeledes ikke, at der er uoverstigelige hindringer for, at referencen kan tage på besøgsophold i Tunesien og udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet finder således ikke, at et afslag på visum til ansøgeren vil stride mod hensynet til familiens enhed, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark efter visumbekendtgø-relsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnit-tet retsregler.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset vi-sum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2018 – Visum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 01-10-2018Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til to pakistanske statsborgere, der ønskede at komme til Danmark for at besøge deres barnebarn, som led af en livstruende immundefekt og som følge heraf skulle gennemgå en transplantation.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne skulle meddeles et Schengenvisum til Danmark for en indrejse og 30 dage. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at barnebarnet led af en livstruende immundefekt, at barnebarnet skulle gennemgå en livstruende transplantation, og at der ikke var sikkerhed for, at barnet ville overleve transplantationen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne var bedsteforældre til barnebarnet. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der kunne meddeles visum til ansøgerne med henblik på at besøge et nærtstående familiemedlem. VIS/2018/73.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. august 2018 – Visum – Hensigt om at forlade Schengenlandene
Dato: 28-08-2018Udlændingenævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en iransk statsborger, som ønskede at komme til Danmark for at modtage medicinsk behandling, da der var begrundet tvivl om hans hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet lagde indledningsvis til grund, at ansøgeren ved supplerende oplysninger til sin klage havde godtgjort formålet med og vilkårene for det forventede ophold i Danmark, idet han havde fremlagt booking af den ønskede behandling samt dokumentation for den fulde betaling herfor, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, ii, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at den ønskede behandling ikke kunne danne grundlag for et Schengenvisum til Danmark, idet der var begrundet tvivl om hans hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum. Ansøgeren kunne derfor ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 9, § 10, stk. 1, § 13, og § 16, samt bilag 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var iransk statsborger, var ugift og ikke havde nogen børn, at statsborgere fra Iran er placeret i hovedgruppe 4, og at ansøgeren dermed var fra et land, hvis statsborgere i stor udstrækning søger længerevarende ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2. Udlændingenævnet tillagde det endvidere en vis vægt, at den ønskede behandling var kortvarig og til en begrænset pris. Udlændingenævnet fandt derfor, at der var en høj grad af risiko for, at ansøgeren ville benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, selvom det var oplyst, at ansøgeren kun ønskede at rejse til Danmark med henblik på medicinsk behandling. Det forhold, at ansøgeren i 2014 var rejst til Schengenlandene, kunne derfor ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren efterfølgende havde søgt om visum to gange i 2015, hvor han ikke havde fået udstedt visum, og idet ansøgerens personlige forhold havde ændret sig på baggrund af ansøgerens opståede sygdom i 2016. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgerens sygdom var blevet forværret siden 2016. Udlændingenævnet fandt imidlertid ud fra sagens samlede oplysninger, at dette ikke kunne ændre på vurderingen af sagen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel kunne meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde et Schengenvisum. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå hensyn af humanitær karakter, hensyn til internationale interesser eller internationale forpligtelser, der talte for, at der i sagen blev meddelt et nationalt begrænset visum. VIS/2018/66.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet