Proformaægteskab
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022 – visum – proformaægteskab – afslag på familiesammenføring under henvisning til proforma
Dato: 05-05-2022Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kina, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren og referencen, der var dansk statsborger, var blevet gift i 2016 i Kina og kommunikerede udelukkende ved hjælp af oversættelses-software, da ingen af dem talte tilstrækkeligt engelsk.
Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren i 2017 havde fået afslag på opholdstilladelse med den begrundelse, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse (proforma), og at der som udgangspunkt ikke gives visum til Danmark på baggrund af ægteskabet, så længe ansøgeren er meddelt
afslag på opholdstilladelse under henvisning til proforma-reglerne.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at der er bestemte grunde til at antage, at referencens og ansøgerens ægteskab må anses for at være et proformaægteskab, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til ansøgeren, og at hensynet til den offentlige orden eller indre sikkerhed derfor taler imod at meddele ansøgeren visum, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
I vurderingen af referencens og ansøgerens ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i 2017 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet Udlændingestyrelsen fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet var at opnå opholdstilladelse (proforma), jf. udlændingelovens § 9, stk. 12. Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ikke har et fælles sprog, men de derimod kommunikerer via oversættelser af deres korrespondancer på internettet eller gennem en veninde, samt det forhold at referencen og ansøgeren har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt personligt bekendtskab.
Det forhold, at referencen finder, at ansøgeren og referencen på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse er udsat for diskrimination, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der efter fast praksis ikke gives Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende ægtefælle eller samlever, uanset hvilket land ansøgeren kommer fra, såfremt en ansøger tidligere er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring i Danmark under henvisning til, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse (proforma).
Af samme grund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Heller ikke det forhold, at referencen har anført, at ansøgeren og referencen næsten dagligt gennem mere end 4 år har talt sammen via elektroniske kommunikationsmidler, og referencen har besøgt ansøgeren i Kina, kan føre til et andet udfald, da der er tale om efterfølgende omstændigheder.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2022 – visum – proforma – EU-regler
Dato: 23-02-2022Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Gambia, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende æg-tefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde fremsendt en vielsesattest, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencen blev gift ulti-mo marts 2019 i Gambia. Ansøger havde endvidere fremlagt kopi af referencens pas, hvoraf det fremgik, at referencen indrejste i Gambia i marts 2019 og udrejste i april 2019, og at hun således var tilstede i forbindel-se med ægteskabets indgåelse i marts 2019. Ansøger gjorde gældende, at ægteskabet med referencen var omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed under henvisning til referencens polske statsborgerskab.
Til støtte for klagen havde ansøgeren blandt andet anført, at referencen og ansøgeren havde kendt hinanden i 5 år forud for ægteskabets indgåelse, at de efter at de mødte hinanden første gang i 2014 havde rejst på ferie sammen flere gange i perioden fra 2016-2018, at de i hele perioden havde daglig telefonisk kontakt med hinanden, og at ansøgeren var selvstændig erhvervsdrivende i Gambia.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at der er bestemte grunde til at antage, at ansøgers og referencens ægteskab må anses for at være et proformaægteskab, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til ansøger, og at hensynet til den offentlige orden eller indre sikkerhed derfor taler imod at meddele ansøger visum, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der efter praksis ikke gives Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende ægtefælle, uanset hvilket land ansøgeren kommer fra, såfremt det indgåede ægteskab vurderes at være proforma.
I vurderingen af ansøgers og referencens ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de indgik æg-teskab efter kort personligt kendskab, idet referencen besøgte ansøgeren i Gambia i marts 2019 og de ind-gik ægteskab marts 2019, hvor referencen udrejste igen i april 2019.
Det forhold, at parret skulle have mødt hinanden i 2014, kan ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt personligt bekendtskab, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der i vurderingen af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være et proformaægteskab, bl.a. lægges vægt på, hvorvidt parret har mødt hinanden flere gange og igennem længere tid forinden ægteskabets indgåelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet i længere tid, hvis de alene har haft et be-grænset personligt kendskab til hinanden forinden ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøger i forbindelse med visumansøgningen i november 2018 har oplyst bl.a., at referencen var hans kæreste, at de blev kærester inden hans ansøgning om visum i september, at de ønskede at blive gift i Danmark, og at han efter visumbesøget vil søge familiesammenfø-ring og bosætte sig i Danmark samt åbne sit eget rejsebureau.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved ansøgningens indgivelse i september 2018 havde en kæreste med på ambassaden, samt at han og referencen angiveligt indgik ægteskab, efter at han havde fået afslag på visum til Danmark 2 gange, hvor referencen var angivet som henholdsvis hans ven og kæreste.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er 24 års aldersforskel mellem ansøgeren og referencen.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgå-et med det af gørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøger.
Det kan ligeledes ikke føre til en anden vurdering, at referencen har besøgt ansøger i Gambia flere gange efter de indgik ægteskab i marts 2019, idet der er tale om efterfølgende omstændigheder, og at det afgø-rende for vurderingen er, at parret alene har haft et kortvarigt personligt kendskab til hinanden, inden de indgik ægteskab.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Dan-mark til ansøgeren. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark omfattet af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8.
Det forhold, at ansøgeren har fremlagt dokumentation for referencens tilstedeværelse i Gambia på vielses-tidspunktet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet dette ikke afkræfter formodningen om, at det afgøren-de formål med ægteskabets indgåelse er, at ansøger kan opnå opholdstilladelse eller længerevarende op-hold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at uanset om det måtte lægges til grund, at de har indgået et retsgyldigt ægteskab, vurderer nævnet, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med deres ægteskab er, at ansøgeren kan få Schengenvisum, og på denne baggrund opnå indrejse til Schengenlandene, og da deres ægteskab må anses for at være indgået proforma, er der grunde til at anta-ge, at ansøger vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller mod Schengenlandenes internationale interesser.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøger ikke efter EU-opholdsdirektivet kan anses som "familiemedlem" til en unionsborger, jf. EU-opholdsdirektivet artikel 2, og EUopholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, da deres ægteskab må anses for at være indgået proforma. Udlændingenævnet finder derfor på den baggrund, at ansøger ikke kan få behandlet sin ansøgning om Schengenvisum efter EU-reglerne, og at Udlændingestyrelsen med rette tillige vurderede ansøgningen efter de almindelige regler om Schengenvi-sum til Danmark.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller in-ternationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, idet en situati-on vedrørende en formodning om proformaægteskab ikke ses oplistet som en situation, hvorved der, trods det oplyste, kan udstedes et nationalt begrænset, jf. visumvisumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. juni 2017 – Visum – Proformaægteskab
Dato: 01-06-2017Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til Danmark til en pakistansk statsborger. Udlændingestyrelsen havde fundet, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgerens og den herboende ægtefælles ægteskab var, at ansøgeren kunne opnå et Schengenvisum med henblik på indrejse i Schengenområdet, jf. EU-opholdsdirektivet 2004/38/EC artikel 27 og 35, visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a nr. vi, og artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 6, og § 8, stk. 2, nr. 9, jf. § 16. Den herboende ægtefælle var norsk statsborger.
Udlændingenævnet fandt ved afgørelsen, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med parrets ægteskab var, at ansøgeren kunne opnå et Schengenvisum med henblik på indrejse i Schengenområdet, og at meddelelse af visum til ansøgeren derfor ville stride mod hensynet til den offentlige orden. I vurderingen af parrets ægteskab lagde Udlændingenævnet vægt på, at både Den Danske Ambassade i Pakistan og Udlændingestyrelsen havde vejledt den herboende ægtefælle om, at der var brug for yderligere oplysninger til behandlingen af ansøgerens visumansøgning, og at den herboende ægtefælle ikke havde kontaktet Udlændingestyrelsen med henblik på at meddele de nødvendige oplysninger. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at parrets ægteskab var et arrangeret ægteskab, at der var en aldersforskel på 42 år mellem ansøgeren og den herboende ægtefælle, og at det var den herboende ægtefælles tredje ægteskab. Udlændingenævnet lagde tillige vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at hun på trods af aldersforskellen havde besluttet at indgå ægteskab med den herboende ægtefælle, fordi hun havde levet i fattigdom hele sin opvækst. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at parrets bryllup ikke var et traditionelt pakistansk bryllup, for så vidt angik bryllupsgæsterne og fotodokumentationen af brylluppet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren som pakistansk statsborger ikke var omfattet af persongruppen af pakistanske statsborgere, der kunne meddeles visum til Danmark, når parrets ægteskab ikke kunne tillægges vægt i vurderingen, da det måtte anses for at være indgået med det formål at opnå en opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i Danmark eller Schengenområdet. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at der var rimelig tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenområdet ved udløbet af et eventuelt visum. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var pakistansk statsborger, og at pakistanske statsborgere på ansøgningstidspunktet var placeret i hovedgruppe fire i bilag to til visumbekendtgørelsen, som omfatter statsborgere, der er vurderet at udgøre en høj risiko for illegal indvandring i Danmark og de øvrige Schengenlande. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde en begrænset tilknytning til sit hjemland, idet hun ikke i hjemlandet havde arbejde eller børn og var 32 år. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder i ansøgerens sag, der kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at humanitære hensyn, hensynet til nationale interesser eller Danmarks internationale forpligtelser ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at den herboende ægtefælle var syg og forvirret, men Udlændingenævnet fandt endelig, at disse forhold ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, henset til at den herboende ægtefælle havde været i stand til at rejse til Pakistan for at indgå ægteskab med ansøgeren og efterfølgende bo sammen med hende i Pakistan. VIS/2017/15.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet