Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2024 – Visum – Formål ej godtgjort
Dato: 18-11-2024Et flertal i Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dansk Schengenvisum vedrørende en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i april 2024 ansøgning om dansk Schengenvisum til et turistophold på 7 dage. Ansøgeren oplyste at skulle besøge København og Malmø sammen med en ven, der ville indrejse fra et andet europæisk land. Ansøgeren var ikke i stand til at afgive en nærmere beskrivelse af rejseplanen, idet han oplyste, at vennen stod for planlægning af rejsen.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af turistvisum, idet styrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde godtgjort formålet med rejsen, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, ii, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra a, ii, i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at du ikke har godtgjort formålet med det forventede ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke har kunne redegøre for de steder og turistattraktioner, du skal besøge under dit ophold. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du har bemærket til ambassaden i Ankara, at du og din ven vil beslutte, hvad I skal se i København når I kommer dertil.
Det forhold, at du har oplyst, at du har overladt det til din ven at beslutte, hvilke seværdigheder I skal se i København, kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi bemærker, at det med rimelighed må kunne forventes af en visumansøger, at denne kan redegøre for formålet med opholdet som turist, herunder oplyse hvilke specifikke steder og attraktioner visumansøgeren ønsker at se eller opleve under visumopholdet.
Vi har vurderet, at der ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du kan få et nationalt begrænset visum til Danmark (VLTV).
Vi bemærker, at vi ikke har fundet, at der er oplysninger i sagen, der giver anledning til at behandle ansøgningen efter de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, jf. bl.a. visumbekendtgørelsens § 9.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnets flertal fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnets flertal er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnets flertal har vurderet, at du ikke har godtgjort formålet med og vilkårene for det forventede ophold i Danmark, jf. artikel 32, stk. 1, litra a, ii, i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, og § 13.
Det forhold, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at du var på arbejde, da du blev ringet op i forbindelse med interviewet, hvorfor du ikke kunne give uddybende svar, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at du under telefonsamtalen med Den Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, ikke har givet udtryk for, at du var på arbejde og derfor ikke kunne uddybe dine svar i telefonen. Udlændingenævnets flertal har dertil lagt vægt på, at du over for ambassaden oplyste, at du ikke kender meget til København, men at du vil følge din vens planer for opholdet. Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at du må antages at være til rådighed for evt. spørgsmål, og at du bør kunne redegøre for de helt overordnede linjer i dine rejseplaner, herunder nævne seværdigheder, som du ønsker at se i Danmark.
Det forhold, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at formålet med rejsen til Danmark var at fejre din fødselsdag, og at du havde foretaget research i forbindelse med rejsen, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at disse oplysninger ikke ændrer det forhold, at du over for ambassaden ikke kunne redegøre for, hvad du ville se og opleve i Danmark.
Det kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering, at du tidligere har fået udstedt Schengenvisum i Nederlandene, og at du har overholdt betingelserne for dette visum.
Udlændingenævnets flertal finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2024 – Bortfald – Længerevarende ophold i udlandet
Dato: 04-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om konstatering af bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren havde siden august 2006 haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af hendes tidsbegrænsede opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 2, begrundet i, at klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, og at hun havde været udrejst af Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024.
Udlændingenævnet finder forsat, at [klagerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er bortfaldet, fordi [klageren] ved sine egne handlinger har vist, at hun ønskede at opgive sin bopæl i Danmark og frivilligt flyttede til Tyrkiet sammen med sine 4 børn, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Ligeledes er [klagerens] opholdstilladelse bortfaldet, fordi [klageren] har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, da hun ifølge CPR-registret og sine egne oplysninger udrejste af Danmark til Tyrkiet den […] august 2017.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] selv anmeldte sin flytning til udlandet, og at hun i 2017 bevidst valgte at flytte til Tyrkiet uden sin ægtefælle, men sammen med deres 4 børn, som på udrejsetidspunktet var henholdsvis 11, 8, 4 og 3 år gamle, for at børnene kunne lære deres modersmål.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik i Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af [klagerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse af november 2015, at tilladelsen var gyldig til den […] oktober 2020, at [klageren] skulle ansøge om forlængelse af opholdstilladelsen inden den udløb, og at tilladelsen ville bortfalde, hvis hun opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis hun har længerevarende ophold uden for Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået [klageren] klart, at det kunne få konsekvenser for hendes opholdsgrundlag i Danmark, hvis hun ikke ansøgte om forlængelse af opholdstilladelsen, inden den […] oktober 2020, og/eller hvis hun opgav sin bopæl i Danmark og havde længerevarende ophold i udlandet.
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at Udlændingestyrelsen ved afgørelsen af […] november 2018 besluttede, at [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kunne bevares, hvis [klageren] senest den […] december 2018 indrejste og tilmeldte sig folkeregisteret, at hun ikke indrejste i Danmark i forbindelse med afgørelsen, at hun selv valgte at blive i Tyrkiet, og at hun havde opholdt sig uden for Danmark i knap 6 år.
I forhold til oplysningerne om, at [klageren] på grund af covid-19 pandemien ikke kunne komme til Danmark, skal Udlændingenævnet henvise til, at de første tilfælde af covid-19 blev registreret i januar 2020, hvorfor [klageren] ikke var forhindret i at indrejse i Danmark i november-december 2018.
Yderligere har Udlændingenævnet lagt vægt på den af [klageren] udviste passivitet i form af den tid, der forløb mellem Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2018, [klagerens] henvendelse til Udlændingestyrelsen i oktober 2021 vedrørende vejledning om en ny ansøgning om familiesammenføring og [klagerens] ansøgning om turistvisum i juli 2022.
Udlændingenævnet finder, at da [klageren] ikke har søgt om forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, inden den udløb, er [klagerens] opholdstilladelse i Danmark ikke længere gyldig, og at hun derfor ikke kan få dispensation fra bortfald af denne, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Uanset om [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, stadig måtte være gyldig, finder Udlændingenævnet stadig ikke, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hendes tidsbegrænsede opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet finder desuden, at [klageren] ikke kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald af hendes opholdstilladelse på baggrund heraf.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at [klageren], som er tyrkisk statsborger, i august 2006 fik opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, at hun har opholdt dig i Danmark i ca. 11 år, at hun ikke var i beskæftigelse i Danmark forud for udrejsen til Tyrkiet, da hun modtog sociale ydelser, og at på trods af, at hun i 2011 tog Prøve i Dansk 2, har deres børn efter det oplyste i visumansøgningen næsten glemt dansk.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at [klagerens] opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet har også vurderet, om bortfald af [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har ikke vurderet, om det vil være en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser i relation til EU-retten at anse [klagerens] opholdstilladelse for bortfaldet, fordi hun allerede er meddelt en afledt opholdsret efter EU-retten på grundlag af TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet finder endvidere, at bortfald af [klagerens] opholdstilladelse ikke er i strid med retten til familieliv, som følger af EMRK artikel 8, idet hun er meddelt en afledt opholdsret, og dermed kan hun opholde dig lovligt i Danmark sammen med sine 4 børn.
Udlændingenævnet finder endelig, at bortfald af [klagerens] opholdstilladelse ikke er et indgreb i udøvelsen af hendes ret til privatliv i Danmark efter artikel 8, stk. 1, idet hun på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke har skabt den personlige, sociale og økonomiske tilknytning til Danmark, som udgør beskyttet privatliv i konventionens forstand.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at reglerne i udlændingeloven har til formål at sikre og opretholde en effektiv immigrationskontrol for de danske myndigheder, og at hensynet til en effektiv immigrationskontrol, samt hensynet til den offentlige orden er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2.
På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse har lovhjemmel og varetager et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen finder Udlændingenævnet, at bortfald af [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke vil medføre et indgreb i retten til privatliv, og at bortfaldet af opholdstilladelsen er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgrebet. Derfor vil det ikke være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, eller mod hensyn af humanitær karakter at anse [klagerens] opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Offentlig orden – Indrejseforbud – EU-regler
Dato: 14-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Polen
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i 2022. Klageren blev i juni 2024 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet klageren havde opholdt sig i en utrygskabende teltlejr. Klageren erkendte forholdet og modtog en udenretlig bøde herfor.
Klageren var kendt i politiets systemer, idet klageren i 2022, 2023 og 2024 bl.a. var sigtet for husfredskrænkelse og bortvist fra forskellige offentlige og private steder.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Polen, og at du for ca. 2 år siden indrejste i Danmark.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du er kendt i politiets systemer for blandt andet overtrædelse af den offentlige orden, sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold, og at du har erkendt forholdene og vedtaget udenretlige bøder på i alt 1000 kr.
Vi har vurderet, at denne udvisning af dig med indrejseforbud i 2 år ikke er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-domstolens praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Vi har herved lagt vægt på, at du ud fra sagens samlede omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, da opretholdelsen af den offentlige orden, sikkerhed og sundhed vurderes at være en grundlæggende samfundsinteresse.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Polen, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller forholdet til fremmede magter. Det fremgår af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet henviser videre til, at en EU-statsborger med lovligt ophold alene kan udvises på baggrund af forstyrrelse af den offentlige orden, såfremt dette må anses for foreneligt med EU-retten. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger om begrænsning af den frie bevægelighed og ophold truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og foranstaltningerne kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Det følger endvidere, at den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Det til klagen anførte, herunder at [klageren] ikke kan udvises på baggrund af hensynet til den offentlige orden, at han alene har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, og at [klagerens] adfærd ikke anses for at udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at såfremt betingelserne for udvisning er opfyldt kan der ske udvisning af en EU borger af hensynet til den offentlige orden i Danmark, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3. Det følger af bestemmelsens forarbejder, hvoraf fremgår, at bl.a. EU borgere ikke kan udvises af hensyn til den offentlige orden i andre Schengenlande, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] er udvist af Danmark, idet han […] juni 2024 blev antruffet af [politiet] på en adresse […], hvor han og to andre mænd boede i en teltlejr i buskads.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [klageren] som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har en længere historik hos politiet, herunder en sag i 2023 vedr. husfredskrænkelser, som blev afgjort ved bøde, og en sag også fra 2023 vedrørende ophold i en utrygskabende lejr […], som ligeledes blev afgjort ved bøde. Herudover ses [klageren] i adskillige tilfælde bortvist fra lokationer […] i 2022, 2023 og 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at forholdet ikke er af tilfældig karakter eller med begrænset skadevirkning, at grovheden af det udøvede forhold vægter tungere end [klagerens] ret til fri bevægelighed som EU-borger, og at udvisningen dermed anses som proportional af hensynet til den offentlige orden.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Husfredskrænkelser – Indrejseforbud
Dato: 11-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud til Schengenområdet af en statsborger fra Sydkorea.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juni 2024 antruffet af politiet efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at klageren havde indfundet sig på anmelderens bopæl og havde nægtet at forlade stedet. Anmelderen havde over for politiet oplyst, at klageren tidligere havde opsøgt anmelderen på anmelderens arbejdsplads samt anmelderens forældres adresse. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for husfredskrænkelse. Klageren erkendte forholdene, og betalte to bøder herfor.
Klageren var indrejst i Danmark i maj 2024, og havde over for politiet oplyst, at hendes formål med at være i Danmark var at være sammen med anmelderen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Sydkorea, og at du […] maj 2024 indrejste i Danmark. ¨
Vi har endvidere lagt vægt på, at du […] juni 2024 er blevet antruffet af [politiet] på [en adresse] i forbindelse med flere anmeldelser af husfredskrænkelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at politiet herudover […] juni 2024 har modtaget en anmeldelse om, at du gik rundt i anmelders have, hvorefter du blev bortvist fra stedet.
Vi har herudover lagt vægt på, at du erkender forholdene og har vedtaget to udenretlige bøder på i alt 4.000 kr. for forholdene.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om gentagne husfredskrænkelser, og at du har opsøgt anmelder samt anmelders familie gentagne gange over flere år.
Vi har herudover lagt vægt på, at du har været uønsket på stedet og gentagne gange er blevet bedt om at forlade stedet, hvilke opfordringer du ikke har efterkommet.
Det er på den baggrund Udlændingestyrelsens samlede vurdering, at hensynet til den offentlige orden tilsiger, at du ikke bør have ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Sydkorea, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
[Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2024 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 03-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder:
Det fremgik af sagen, at [ansøgeren] er filippinsk statsborger, at hun taler filipino, ilonggo og engelsk, at [værtsfaderen] og familiens børn er danske statsborgere, at [værtsmoderen] er filippinsk statsborger, og at værtsfamilien taler dansk, engelsk og filipino. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i januar 2024 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, idet [ansøgeren] og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere, at [ansøgeren] og værtsfamilien taler samme sprog, og at [ansøgeren] således ikke vil få et tilstrækkeligt kulturelt og sprogligt udbytte af et au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere og deler samme kultur, at [ansøgeren] vil tale llonggo med [værtsmoderen] og værtsfamiliens børn, og at [ansøgeren] derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. § 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 17. december 2023 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold (au pair-bekendtgørelsen).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen vægt på, at [værtsfaderen] og værtsfamiliens 4 børn er danske statsborgere, at der efter det oplyste ikke tales llonggo i hjemmet hos værtsfamilien, da børnene ikke forstår sproget, at værtsfamilien primært taler dansk, og at [værtsmoderen] siden januar 2014 har haft ophold i Danmark og går på HF for efterfølgende at uddanne sig til laborant.
Udlændingenævnet finder derfor, at værtsfamiliens forhold taler for, at [ansøgeren] i fornødent omfang vil kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien samlet set har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund, at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. au pair-bekendtgørelsens § 4, nr. 2, litra c.
Udlændingenævnet har afslutningsvis tillagt det vægt, at SIRI i 2022 meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, som au pair hos værtsfamilien til en filippinsk statsborger, som i perioden fra august 2022 til oktober 2023 boede og fungerede som au pair hos værtsfamilien, hvorfor værtsfamilien kan antages at have en berettiget forventning om, at [værtsmoderens] nationalitet ikke i sig selv er til hinder for, at der gives opholdstilladelse til en au pair fra Filippinerne.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. september 2024 – Positivlisten – Formodning – Urigtige oplysninger
Dato: 30-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte fra en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Den tyrkiske statsborger havde ansøgt om opholds- og arbejdstilladelse som kok hos en restaurant i Danmark. Ansøger havde vedlagt ansøgningen diverse dokumentation for sin uddannelse, herunder en række uddannelsesdokumenter fra en tyrkisk uddannelsesinstitution. SIRI meddelte i december 2023 ansøgeren afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde afgivet urigtige oplysninger og fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten som kok hos [restaurant], jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke under klagesagens behandling har afkræftet formodningen for, at [ansøgeren] har fremlagt urigtige oplysninger i form af uddannelsesdokumenter fra [uddannelsesinstitution], der er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på NIDC’s undersøgelse af [uddannelsesinstitutionen], foretaget i juni 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at [uddannelsesinstitutionen] ikke optræder på den kompetente tyrkiske uddannelsesmyndigheds hjemmeside over offentligt anerkendte videregående uddannelsesinstitutioner, at det ikke er muligt at verificere [uddannelsesinstitutionens] certifikater andre steder end på institutionens egen hjemmeside, og at konklusionen på undersøgelsen var, at [uddannelsesinstitutionen] ikke udgør en reel uddannelsesinstitution i Tyrkiet.
Udlændingenævnet skal herved henvise til, at NIDC bl.a. bistår de danske udlændingemyndigheder med at ægthedsvurdere dokumenter til brug for deres konkrete sagsbehandling efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 40, hvorfor bedømmelsen lægges til grund for vurderingen af, om en opholdstilladelse skal gives eller inddrages.
Udlændingenævnet finder derfor på baggrund af NIDC’s undersøgelse, at [ansøgerens] certifikater fra [uddannelsesinstitutionen] må anses for at være konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. september 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Betingelser ej længere til stede – Samvær med mindreårig herboende barn
Dato: 30-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 26 vedrørende inddragelse af opholdstilladelsen for en statsborger fra Jamaica, da betingelserne for hans opholdstilladelse ikke længere var til stede, da han ikke længere havde samvær med sit herboende mindreårige barn, og da inddragelsen af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er statsborger i Jamaica, havde i november 2019 fået opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Udlændingestyrelsen forlængede i juli 2022 hans opholdstilladelse på baggrund af hans samvær med sit herboende barn, referencen. Referencen var født i april 2015. I oktober 2023 afsagde byretten dom om, at forældremyndigheden over referencen skulle tilfalde referencens mor alene, og at der for tiden ikke skulle fastsættes et samvær mellem klageren og referencen. I oktober 2023 ankede klageren dommen til Østre Landsret, men Østre Landsret afviste i januar 2024 ankesagen. I april 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 26 om, at klagerens opholdstilladelse skulle inddrages, da grundlaget for opholdstilladelse ikke længere var til stede, da klageren ikke havde samvær med referencen, og da inddragelsen af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Du har ikke længere samvær med dit barn, [referencen]. Grundlaget for din opholdstilladelse er således ikke længere til stede, og din opholdstilladelse er derfor inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Vi har lagt vægt på, at du selv har oplyst, at du ikke længere har samvær med dit barn.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke længere verserer sager om samvær, at den fælles forældremyndighed er tildelt dit barns anden forælder alene, og at det fremgår af [byrettens] dom, at der ikke fastsættes samvær mellem dig og dit barn.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26.
Vi har herunder vurderet, at du ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, og at din tilknytning til Jamaica er stærkere end din tilknytning til Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du er født og opvokset i Jamaica, at du blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den [..] november 2019, at du indrejste den [..] februar 2020, i en alder af 41 år, og at du således alene har haft ophold i Danmark i ca. 4 år og 2 måneder.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har din mor, din bror og din tante bosiddende i dit hjemland, som du har kontakt med, hvorfor du fortsat vil have et familienetværk omkring dig.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du kan tale, læse og skrive dansk, og at du har bestået modultests.
Det er ligeledes indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du:
- siden den [..] juni 2023 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver A], 37 timer om ugen,
- i perioden fra den [..] juli 2021 til den [..] december 2021 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver B], 37 timer om ugen,
- i perioden fra den [..] marts 2021 til den [..] august 2021 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver C], 37 timer om ugen, og
- i perioden fra den [..] juli 2020 til den [..] september 2020 har arbejdet som brolægger i virksomheden [arbejdsgiver D], 37 timer om ugen.
Vi har imidlertid vurderet, at du ikke herigennem har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har oplyst om sådanne personlige forhold, herunder familie- og helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har oplyst om helbredsmæssige problemer.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har et mindreårigt barn i Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har samvær med dit barn i Danmark.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer vi, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at inddrage din opholdstilladelse.”
Klageren påklagede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] april 2024 af de grunde som, Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [byretten] ved dom af [..] oktober 2023 har fundet, at der ikke for tiden bør fastsættes et samvær mellem [klageren] og hans herboende barn, [..], og at det derfor ikke kan anses for udelukket, at [klageren] på et senere tidspunkt får tilkendt samvær med hende.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet afvejning af sagens omstændigheder i lyset af hensynet til barnets tarv i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 9, det vil sige [referencens] ret til beskyttelse og omsorg og hendes ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre, at det ikke kan anses for uproportionalt at inddrage [klagerens] opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet har i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at [klageren] ikke siden oktober 2022 har haft samvær med [referencen], og at det har været under iagttagelse af hensynet til [references] tarv, at [byretten] i ovennævnte dom har fundet, at [referencens] behov aktuelt er bedst tilgodeset ved, at [klageren] ikke tilkendes samvær.
Udlændingenævnet har således i afvejningen tillagt karakteren og intensiteten af det hidtil udøvede familieliv mellem [klageren] og [referencen] vægt, idet nævnet vurderer, at Danmark ikke kan anses for at være nærmest til at beskytte familielivet mellem [klageren] og [referencen] i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv i en situation, hvor [klageren] ikke har et stabilt familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at [klageren] har mulighed for at indrejse i Danmark, såfremt der i fremtiden måtte blive fastsat et samvær mellem [klageren] og [referencen], ligesom [referencen], der i dag er 9 år, og som ifølge sagens oplysninger tidligere har besøgt [klageren] i Jamaica, også fortsat vil have mulighed for det.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. september 2024 – tidsubegrænset opholdstilladelse – krav om lovligt ophold
Dato: 27-09-2024
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde haft lovligt ophold i Danmark siden ultimo september 2015, hvor han tilmeldte sig folkeregistret i Danmark. Ansøgeren udrejste og flyttede imidlertid ultimo februar 2023 til [land], hvor han efter sagens oplysninger var meddelt opholdstilladelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at [ansøgeren] har haft lovligt ophold i Danmark fra ultimo september 2015, hvor han tilmeldte sig folkeregistret i Danmark, frem til ultimo februar 2023, hvor det fremgår af CPR-registret, at han er udrejst til [land].
Udlændingenævnet har herefter yderligere lagt til grund, at [ansøgeren] har afbrudt sit lovlige ophold i Danmark ultimo februar 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ud over de oplysninger, der fremgår af CPR-registret, også fremgår af partsbrev af medio marts 2024 til Udlændingenævnet, at [ansøgeren] er flyttet til [land] i februar 2023, idet han er meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne i [land].
Udlændingenævnet finder derfor, at den grundlæggende betingelse om lovligt ophold i Danmark i mindst 8 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er opfyldt, idet [navn] har afbrudt sit lovlige ophold i Danmark for at tage ophold i [land], jf. udlændingelovens § 27, modsætningsvis.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående ikke taget stilling til, om [ansøgeren] opfylder øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, herunder om han opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, om en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 319.738,75 kr. (2024-niveau), idet [ansøgeren] allerede på baggrund af sit afbrudte ophold ikke opfylder betingelsen om lovligt ophold i Danmark efter hverken udlændingelovens § 11, stk. 5, eller § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2024 –Studie – Jobsøgningsophold – Rettidig indgivelse af ansøgning
Dato: 23-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afvisning af ansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko, men Udlændingenævnet fandt grundlag for at uddybe begrundelsen for SIRI’s afgørelse. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 12, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 1. pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] fik i august 2019 opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende, gældende til december 2021. Opholdstilladelsen inkluderede 6 måneders jobsøgningsophold efter studieafslutningen. [Ansøgeren] fik i november 2021 opholds- og arbejdstilladelse efter etableringskortordningen, gældende til november 2023.
[Ansøgeren] ansøgte i oktober 2023 om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse som studerende i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afviste i november 2023 at behandle ansøgningen under henvisning til, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse senest skal indgives før tilladelsens udløbsdato.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] november 2023, men nævnet uddyber begrundelsen for SIRI’s afgørelse. [Ansøgeren] kan ikke få behandlet sin ansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse, da hans opholdstilladelse som kandidatstuderende ved […] Universitet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var udløbet for knap 2 år siden.
Indledningsvis skal Udlændingenævnet henlede [ansøgerens] opmærksomhed på, at et jobsøgningsophold efter endt videregående uddannelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, er blevet udvidet fra tidligere 6 måneder til 3 år med virkning fra den 1. april 2023, at forslaget om at udvide jobsøgningsopholdet på studieområdet erstattede den dagældende etableringskortordning, som samtidigt blev ophævet, og at den dagældende etableringskortordning havde til hensigt at lade højtkvalificerede udenlandske dimittender finde et arbejde og fortsætte deres ophold i Danmark efter endt uddannelse.
Lovændringerne betyder, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage og afslutte en uddannelse i Danmark, dvs. en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, fremadrettet vil blive meddelt et automatisk jobsøgningsophold på 3 år. For så vidt angår de udlændinge, der allerede har opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort, vil de ligeledes kunne søge om forlængelse af deres jobsøgningsophold for en periode på op til 3 år i følgende tilfælde: hvis den 6 måneders jobsøgningsperiode blev afkortet på grund af udløbsdatoen i pas, hvis udlændingen fik 6 måneders jobsøgningsophold sammen med sin nugældende opholdstilladelse som studerende, eller hvis udlændingen, der blev forsinket med sit studie, bruger en del af nugældende jobsøgningsophold til at færdiggøre sin uddannelse.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] i juni 2021 afsluttede kandidatuddannelsen ved […] Universitet, som han fik opholdstilladelse til under henvisning til udlændingelovens § 9 i, stk. 1, at han i perioden fra juli 2021 til december 2021 havde et jobsøgningsophold efter endt din kandidatuddannelse, jf. dagældende udlændingelovs § 9 i, stk. 12, jf. studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at han afsluttede uddannelsen inden for den normerede studietid, og at han ansøgte om og fik 2 års opholds- og arbejdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Udlændingenævnet finder under henvisning til ovennævnte, at [ansøgeren] ikke er omfattet af den persongruppe af udenlandske studerende, som efter bestemmelsen kan få behandlet en forlængelsesansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse.
Udlændingenævnet har noteret, at [ansøgeren] allerede afsluttede kandidatuddannelsen i 2021, at han efterfølgende fik meddelt en 2-årig opholdstilladelse efter etableringskortordningen, og at han dermed har haft mulighed for at finde et arbejde og forsætte sit ophold i Danmark efter endt kandidatuddannelsen, som svarer til, hvad der i dag påtænkes med et 3 års jobsøgningsophold.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvis, at oplysninger om [ansøgerens] personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, ikke kan føre til, at der skal ske fravigelse af den gruppe af udlændinge, der kan ansøge om forlængelse og meddeles et 3 års jobsøgningsophold”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – arbejdstager – betingelser ej opfyldt
Dato: 20-09-2024Ansøgeren søgte i april 2024 om registreringsbevis efter EU-reglerne som arbejdstager. Af ansøgningen fremgik bl.a. at ansøgeren i Danmark var ansat på hos et hotel (herefter ”hotel A”), og der var i den forbindelse vedlagt ansættelseskontrakt og arbejdsgivererklæring fra hotel A. Ansættelseskontrakten manglede specifikation af ansøgerens ugentlige arbejdstid og arbejdsgivererklæringen manglende en opstartsdato, hvorfor SIRI i maj 2024 anmodede om at modtage en udfyldt arbejdsgivererklæring. SIRI modtog ikke efterfølgende yderligere dokumentation til sagen.
Ved opslag i eIndkomst fremgik der for maj 2024 en lønindberetning på cirka 15.000 kr. for i alt 191 timers arbejde, hvilket svarede til cirka 76 kr. i timen. SIRI vurderede, at lønnen var for lav til, at denne kunne betragtes som mere end et marginalt supplement, og at ansøgerens ansættelse ikke kunne anses for faktisk og reel. På den baggrund meddelte SIRI afslag på opholdsret som arbejdstager, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Ansøgeren påklagede i juni 2024 SIRI’s afgørelse til Udlændingenævnet. Med klagen var det oplyst, at ansøgerens ansættelse hos hotel A var inklusiv kost og logi, og at ansøgeren desuden havde fået yderligere et job på et andet hotel (herefter ”hotel B”). Som dokumentation var indsendt ansøgerens ansættelseskontrakter med henholdsvis hotel A og hotel B.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2024. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke kan anses som arbejdstager i EU-rettens forstand, idet [ansøgeren] ikke har sandsynliggjort, at [ansøgerens] beskæftigelse hos [hotel A] var af reel og faktisk karakter.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] ansættelseskontrakt for [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A] samt den til sagen indsendte arbejdsgivererklæring, at [ansøgeren] er fastansat med et ugentligt arbejdstid på 37 timer, svarende til månedligt 147 timer, at [ansøgeren] har en månedlig løn på 8.000 kr., at der ikke er aftalt ferie med løn, at [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst, og der ikke er aftalt særlige bestemmelser/aftaler mellem [ansøgeren] og [hotel A].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomstregisteret at [ansøgeren] i perioden fra maj til august har arbejdet mellem 143-204 timer hos [hotel A] med en timeløn på mellem 55-89 kr. svarende til en månedlig løn på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, i modsætning til SIRI, at en månedlig lønindkomst på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr. har et sådan størrelsesmæssigt omfang, at der som udgangspunkt ikke er tale om et rent marginalt supplement.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A], herunder særlig den aftalte og registrerede aflønning sammenholdt med omfanget af [ansøgerens] arbejdsaktivitet, ikke kan anses for at have en sådan karakter, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] timeløn ikke kan anses for at være af sædvanlig karakter, da det fremgår af hoteloverenskomsten 2023-2025 indgået mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, at timelønnen for medhjælpere over 18 år pr. den 1. marts 2024 er 141,24 kr.
[Ansøgerens] timeløn sammenholdt med det faktum, at [ansøgeren] er fastansat og har et månedligt timeantal på mellem 143-204 timer hos [hotel A], hvilket svarer til en fuldtidsansættelse, finder Udlændingenævnet taler imod, at [ansøgerens] beskæftigelse er reel og faktisk, da [ansøgerens] timeløn er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det på baggrund af [ansøgerens] ansættelsesaftale må lægges til grund, at [ansøgerens] ansættelse hos [hotel A] ikke omfatter f.eks. ferie med løn og i øvrigt ikke er indgået på overenskomstmæssige vilkår, idet [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst.
Udlændingenævnet finder, at dette er forhold, der sammenholdt med oplysningerne om [ansøgerens] timeløn, som er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type, taler imod, at der er tale om sådan reel og faktisk beskæftigelse, at der kan meddeles en opholdsret som arbejdstager på denne baggrund, jf. også EU-domstolens afgørelse i C-14/09 Genc, præmis 27 hvoraf følger, at der i vurderingen af, om person kan anses for arbejdstager skal tages hensyn, ikke blot til arbejdstidens omfang og vederlagets størrelse, men også til retten til betalt ferie, til løn under sygdom, og at ansættelsesaftalen er omfattet af den til enhver tid gældende kollektive overenskomst. Der henvises herudover til retsregels afsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker diskrimination eller udnyttelse af arbejdskraften, når der ansættes udenlandsk arbejdskraft, herunder sikre ligebehandling i henhold til national ret, praksis og kollektive overenskomster i forhold til den pågældende medlemsstats egne statsborgere, jf. retsreglerne ovenfor. Uanset at lønninger på arbejdsmarkedet ikke er lovmæssigt reguleret i Danmark, indgår lønforhold i vurderingen af, om en unionsborger kan anses for arbejdstager i EU-retlig forstand. I den forbindelse skal det vurderes, om aflønning sker i overensstemmelse med de lavest overenskomstmæssige takster for det givne fagområde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte til klagen har anført, at [ansøgeren] i tillæg til [ansøgerens] ansættelse på [hotel A] har kost og logi, idet Udlændingenævnet, på trods af Udlændingenævnets anmodning af 9. august 2024, ikke har modtaget dokumentation herfor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] har fået et yderligere rengøringsjob og er i stand til at forsørge sig selv, og at [ansøgeren] arbejder mandag til torsdag på [hotel A] og fredag og lørdag på [hotel B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse, som ikke udgør et rent marginalt supplement. Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [ansøgeren] i perioden fra maj til august 2024 samlet har arbejdet mellem 27 og 30 timer månedligt hos henholdsvis [hotel A] og [hotel B], og at arbejdstagerstatus som udgangspunkt er betinget af et ugentligt timeantal på 10-12 timer. Der henvises til retsreglerne ovenfor. Såfremt [ansøgeren] mener, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt er arbejdstager i EU-rettens forstand, kan [ansøgeren] indgive en ansøgning herom til SIRI. Der henvises i den forbindelse til vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet