Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra USA med et indrejseforbud til Schengenområdet i et ½ år.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold for at have opholdt sig i Danmark i 296 dage uden den fornødne tilladelse.
Klageren var født og opvokset i USA, hvor hun også var statsborger. Klagerens forældre på henholdsvis 82 og 90 år, var danske statsborgere og bosat i Danmark. Klageren havde endvidere en søster, der boede i Danmark. Klageren havde oplyst, at hun havde været i Danmark for at hjælpe sine forældre med at flytte på plejehjem og sælge deres bolig.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i USA, og at du […] september 2022 indrejste i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da du henvendte dig til Politiet i Kastrup Lufthavn […] oktober 2022.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i USA ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
[Udlændingestyrelsen] har vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end ½ år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i USA, at [klageren] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller etableringen af et privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at hendes forældre bor i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] forældre ikke er en del af den beskyttede familiekreds efter EMRK artikel 8, og at det heller ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældres helbredsmæssige udfordringer betyder, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem hende og forældrene.
For så vidt angår retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, henviser Udlændingenævnet til, at i sager omhandlende udlændinge, udgør ”privatliv” ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af længerevarende lovligt ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Udlændingenævnet har i forhold til vurderingen af privatliv lagt vægt på, at [klagerens] tidligere besøg i Danmark må antages at have været af kortere varighed af maksimalt 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvor [klageren] har opholdt sig visumfrit, at der ikke foreligger oplysninger om, at hun skulle have taget uddannelse eller haft lovlig beskæftigelse eller fritidsaktiviteter i Danmark, og at [klagerens] tilknytning til USA, hvor hun er født og er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] taler dansk og har voksne familiemedlemmer i Danmark, da sagens samlede oplysninger ikke taler herfor.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at [klageren] har etableret et beskyttelsesværdigt familie- eller privatliv i Danmark, jf. EMRK artikel 8, og at [klageren] således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at hun af den grund ikke kan udvises.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 3, kan udlændingemyndighederne i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlade at fastsætte et indrejseforbud. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der bl.a. kan undlades fastsat et indrejseforbud ved akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller hvis overskridelsen af udrejsefristen ikke skyldes forhold hos udlændingen, eller som kan lægges udlændingen til last. Det fremgår desuden af bestemmelsens forarbejder, at muligheden for at undlade at fastsætte et indrejseforbud alene forudsættes anvendt, hvis indrejseforbuddet i sig selv, det vil sige uanset varigheden af indrejseforbuddet, vurderes uproportional.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældre har lidt af en akut opstået sygdom, der har hindret hendes udrejse. Det fremgår derimod af lægens skrivelse af […] maj 2023, at [klagerens] mor igennem længere tid har lidt af kroniske sygdomme, ligesom det af sagens øvrige oplysninger fremgår, at [klagerens] mor har været invalid siden hun var 40 år, at hun var 82 på tidspunktet for [klagerens] anholdelse, at [klagerens] far på dette tidspunkt var 90 år, og at forværrelsen af deres helbred skete gradvist.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har haft et overstay på 296 dage, og at hun til politiet har oplyst, at hun var klar over, at hun burde have søgt om tilladelse til at forlænge til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf lagt vægt på, at [klageren] har været vidende om sit lange overstay, men ikke har rettet henvendelse til de danske udlændingemyndigheder med henblik på at sikre sit lovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke betingelser der er knyttet til indrejse og ophold i Danmark, herunder rettidigt at søge om de fornødne tilladelser.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at det ud fra sagens samlede oplysninger er proportionalt at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingenævnet vurderer dog, ligesom Udlændingestyrelsen, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på ½ år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2, idet der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige- og sociale forhold, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste har været i Danmark mange gange i løbet af sit liv for at besøge sine forældre og sin søster, og at hun ved sit seneste besøg opholdt sig i Danmark for at passe sine forældre, som er ældre og svagelige, samt tage sig af forskellige praktiske anliggender for hendes forældre.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det af lægens skrivelse af […] maj 2023 fremgår, at [klagerens] forældre har været meget syge og indlagt i flere perioder, hvilket har medført et plejebehov, som [klageren] har været meget involveret i.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde – nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 20-12-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde – nedsættelse af indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kina, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 1, og 32, stk. 4, nr. 1
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i december 2022 antruffet i ekspeditionen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), da hun henvendte sig med henblik på at få optaget biometri i forbindelse med ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse. SIRI konstaterede, at ansøgningen blev indgivet for sent. Klageren blev herefter sigtet og anholdt af politiet for ulovligt ophold i Danmark. Klageren erkendte over for politiet, at hun havde arbejdet i Danmark siden 2018, herunder efter udløbet af sin opholdstilladelse, hvorfor klageren yderligere var sigtet for ulovligt arbejde i Danmark. Klageren vedtog den udenretlig bøde på 6.500 kr.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] december 2022 blev sigtet og anholdt af [politiet] for ulovligt arbejde, idet du i perioden fra den […] oktober 2022 til den […] december 2022 har udført arbejde som køkkenmedhjælper, selvom du ikke havde den fornødne arbejdstilladelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt forholdene og vedtaget en udenretlig bøde på 6.500 kr. for forholdene.
Udlændingestyrelsen bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at udvise dig for ulovligt ophold, idet du af SIRI den […] december 2022 har fået pålagt en udrejsefrist den […] december 2022.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at din mand er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af december 2022 vedrørende udvisning af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet for så vidt angår spørgsmålet om udvisning er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at du kontaktede SIRI inden udløbet af din klients ægtefælles opholdstilladelse, og at SIRI i den forbindelse oplyste, at det ikke var nødvendigt for din klient, som medfølgende ægtefælle, særskilt at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse, og at din klients for sent indsendte ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse beror på en misforståelse, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det, modsat det ovenfor fremførte, fremgår af SIRI’s notat af […] oktober [2022], at du samme dato kontaktede Udlændingestyrelsen telefonisk og adspurgte, om din klient selvstændigt skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om din klients ægtefælles forlængelse af hans opholdstilladelse også ville omfatte din klient, og at Udlændingestyrelsen vejledte om, at din klient selvstændigt og inden udløbet af den på det tidspunkt gældende opholdstilladelse skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at hverken du eller din klient har været i kontakt med SIRI før den […] oktober 2022, at din klients ægtefælles opholdstilladelse udløb den […] oktober 2022, og at din klients opholdstilladelse udløb den […] oktober 2022.
Det til støtte for klagen anførte om, at din klient er udvist for ulovligt arbejde efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, selvom Udlændingestyrelsen i samme afgørelse fandt, at der ikke var grundlag for at udvise din klient for ulovligt ophold efter § 25 b, idet din klient af SIRI var meddelt en udrejsefrist, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af […] december 2022 henviser til, at din klient den […] december 2022 var pålagt en udrejsefrist den […] december 2022, hvorfor der på afgørelsestidspunktet den […] december 2022 ikke var grundlag for at udvise på baggrund af ulovligt ophold.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at Udlændingestyrelsen i deres høringssvar af […] november 2023 har oplyst, at din klient på baggrund af den af SIRI udmeldte udrejsefrist må antages at have haft en berettiget forventning om at kunne opholde sig lovligt i Danmark, uagtet din klients forudgående ulovlige ophold.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at din klient over for politiet har erkendt, at hun har arbejdet som køkkenmedhjælper i Danmark i perioden fra den […] oktober 2022 til den […] december 2022, og at hun ikke havde en gyldig opholdstilladelse i denne periode og således arbejdede ulovligt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i deres høringssvar af […] november 2023 har oplyst, at der i forhold til det ulovlige arbejde ikke er tale om en situation, hvor en offentlig myndighed har givet din klient en berettiget forventning om, at hun kunne fortsætte sit arbejde efter udløbet af sin opholds- og arbejdstilladelse den […] oktober 2022.
Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at din klient er statsborger i Kina, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [din klient].
Det er indgået i denne vurdering, at din klient har en ægtefælle i Danmark, og at de ønsker at udøve deres familieliv i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at din klient og din klients ægtefælle ikke ville kunne udøve familielivet i Kina, hvor de begge er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at din klients ægtefælle ikke vil kunne besøge din klient i Kina, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Det forhold, at din klient har opholdt sig lovligt i Danmark som medfølgende familie i 4 år kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det lovlige ophold har været af en kortere varighed, og at opholdstilladelsen har været meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at din klient var 36-37 år gammel, da hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, og at din klients tilknytning til Kina, hvor hun er født og hvor hun er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at din klient ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at udvisningen må antages at virke særlig belastende på hende.
Indrejseforbuddet nedsættes til 1 år
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til afsnittet ovenfor vedrørende EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer dog, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på 1 år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2.
Udlændingenævnet vurderer således, at der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år, idet din klient har haft lovligt ophold i Danmark som medfølgende ægtefælle og har boet sammen med sin herboende ægtefælle i 4 år.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2023 – nedsættelse af kontante ydelser – udvist ved dom
Dato: 20-12-2023Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser, som havde fået nedsat sine kontante ydelser med et beløb svarende til én dags udbetaling på baggrund af overtrædelse af sin meldepligt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i 2017 og 2018 udvist ved dom, hvorefter Hjemrejsestyrelsen i 2020 traf afgørelse om meldepligt. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Hjemrejsestyrelsens afgørelse af medio oktober 2022, som blev ændret primo november 2022. Klageren har således med rette fået nedsat sine kontante ydelser med én dag, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering i sagen, at det fremgår af Udlændingeinformationsportalen, at Flygtningenævnet medio marts 2019 meddelte klageren afslag på asyl, hvorfor klageren på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo november 2022 opholdte sig ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere vægt på, at det af Hjemrejsestyrelsens manuelle registreringer fremgår, at klageren en bestemt dag i ultimo september 2022 ikke har overholdt sin meldepligt på udrejsecenteret, og at det ikke af sagens oplysninger fremgår, at klageren har haft lovligt fravær eller tilladelse til at overnatte uden for udrejsecenteret en bestemt dag i ultimo september 2022.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at Hjemrejsestyrelsen medio oktober 2022 sendte et partshøringsbrev til klageren, hvorved klageren blev anmodet om at fremkomme med sine bemærkninger inden for 7 dage, herunder oplysninger om særlige omstændigheder, og at klageren i den forbindelse ikke fremkom med bemærkninger.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger særlige grunde, der kan tale imod, at klageren har fået nedsat sine kontante ydelser med én dag, dvs. for en bestemt dag i ultimo september 2022.
Det anførte til støtte for klagen om, at klageren ikke forstår, at klageren fortsat er blevet trukket i kontante ydelser, idet klageren havde været indlagt, kan ikke føre til et ændret vurdering i sagen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det af sagens oplysninger alene fremgår, at klageren var indlagt i en periode på en dag primo oktober 2022, og at det således ikke fremgår af sagen, at klageren var indlagt en bestemt dag i ultimo september 2022. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen primo november 2022 ændrede deres afgørelse af medio oktober 2022, således at klagerens kontante ydelser ikke blev nedsat på baggrund af overtrædelse af meldepligten en bestemt dag i primo oktober 2022, idet klageren var indlagt denne dato.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo november 2022.
Udlændingenævnet finder det meget beklageligt, at det ikke ses, at klageren er blevet tilbagebetalt sine kontante ydelser for en bestemt dag i primo oktober 2022, som med Hjemrejsestyrelsens ændrede afgørelse af primo november 2022 blev rettet til lovligt fravær, idet klageren var indlagt. Udlændingenævnet har d.d. anmodet Hjemrejsestyrelsen om at sikre, at klageren får udbetalt det rette beløb.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde
Dato: 15-12-2023Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde i Danmark og meddelt et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1. Indrejseforbuddet var gældende i hele Schengenområdet.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i april 2023 antruffet af politiet i forbindelse med politiets kontrol af arbejdskraft i et indkøbscenter. Klageren blev observeret, mens hun lastede en varebil med diverse materialer. Klageren erkendte, at hendes firma var blevet hyret til at designe en messestand i centeret, og at hun havde opholdt sig i Danmark i tre dage for at instruere og vejlede herom. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og vedtog den udenretlige bøde.
Udlændingestyrelsens afgørelse
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] april 2023 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde, idet du ved anholdelsen var i færd med at bære materialer ud i en varebil.
Vi vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har tilknytning til herboende personer, samt at der ikke foreligger særlige helbredsmæssige eller personlige forhold som gør, at en udvisning må antages at virke særlig belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] april 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der fastsættes et indrejseforbud på 2 år, hvis en udlænding udvises efter § 25 a, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for din klient, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at din klient er statsborger i Storbritannien, at hun ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for din klient.
Udlændingenævnet vurderer herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et ind-rejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingenævnet henviser i den sammenhæng til, at lovforarbejderne til bestemmelsen angiver tilfælde, hvor der kan undlades fastsat et indrejseforbud i forhold til en udlænding, der har haft et ulovligt ophold på grund af manglende overholdelse af en udrejsefrist.
Udlændingenævnet har for så vidt angår din henvisning til udlændingelovens § 32, stk. 3, og muligheden for at undlade at fastsætte [et] indrejseforbud, når en udlænding uforvarende har haft et meget kortvarigt ulovligt ophold, lagt vægt på, at din klient ikke har haft et ulovligt ophold i Danmark, men er udvist som følge af ulovligt arbejde.
Det til støtte for klagen anførte om, at der med henvisning til udlændingelovens § 32, stk. 3, bør undlades fastsat et indrejseforbud under henvisning til din klients alder og helbred samt din klients ægtefælles helbred, og at I derfor ønsker at bo i Spanien, kan ikke føre til en anden vurdering.
For så vidt angår oplysningerne om din klients alder og helbredsoplysninger vurderer Udlændingenævnet, at der ikke er tale om forhold af en sådan karakter og et sådant omfang, at der bør undlades fastsat et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indrejseforbuddet er til hinder for, at din klient kan modtage behandling for sin sygdom, herunder i Storbritannien.
For så vidt angår din klients ægtefælles helbredsmæssige forhold og din klients og hendes ægtefælles deraf følgende ønske om at bosætte sig i Spanien, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at din klients ægtefælles helbredsmæssige forhold kræver, at han bosætter sig netop i Spanien, og at det alene er din klient, som kan ledsage ham.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at indrejseforbuddet alene omfatter din klient, og at denne afgørelse derfor ikke er til hinder for, at din klients ægtefælle kan indrejse og opholde sig i Spanien.
Udlændingenævnet skal desuden bemærke, at din klient kan undersøge mulighederne for at få et territorialt begrænset visum til Spanien. I forbindelse med en eventuel ansøgning vil de spanske myndigheder vurdere, om der i din klients sag foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde et visum til Spanien.
Det til støtte for klagen anførte om, at det skal indgå som en formildende omstændighed, at din klient har samarbejdet med politiet, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Det til støtte for klagen anførte om, at der gælder forskellige regler om krav til opholds- og arbejdstilladelse i andre EU- og EØS-lande, herunder Tyskland, Holland, Frankrig og Italien, hvor der ikke er krav om opholds- og arbejdstilladelse i de første 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at din klient derfor ikke var bevidst om, at de danske regler er anderledes, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at gøre sig bekendt med, hvilke regler der gælder i forbindelse med at udføre arbejde i Danmark, herunder hvad der anses for arbejde, samt at være i besiddelse af de fornødne tilladelser, inden arbejdet påbegyndes.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen arbejder her i landet uden fornøden tilladelse. Ligesom Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den danske stats legitime ret til at kontrollere indrejse og ophold i Danmark vejer tungere, end din klients ønske om at tage ophold i Spanien.
Udlændingenævnet vurderer endeligt, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet henviser til, at det af lovbemærkningerne til § 32, stk. 5, nr. 2, bl.a. fremgår, at der allerede i forbindelse med en udvisningsafgørelse efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, skal tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende på baggrund af de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, at der i forbindelse med meddelelse af et indrejseforbud efter stk. 3, ligeledes skal tages stilling til, om der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde, at der ikke bør meddeles et indrejseforbud, og at der den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der er udvises efter § 25 a, stk. 2, end det, der ellers følger af loven.
Det følger videre af bemærkningerne, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, eller at der meddeles et indrejseforbud, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.
På den baggrund og idet der i sagen ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, finder Udlændingenævnet ikke grundlag for at nedsætte varigheden af indrejseforbuddet.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13.12.2023 – Beløbsordningen – betingelse ej opfyldt
Dato: 13-12-2023Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2023 – Erhverv – Beløbsordningen
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I november 2022 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, jf. udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3, som direktør i en virksomhed. Ansøgeren blev meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren måtte betragtes som ejer af virksomheden og derfor som selvstændig erhvervsdrivende og ikke som ansat, idet ansøgeren med en reel ejerandel på 25 % ejede over 20 % af virksomheden. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på ansøgerens ejerskab af virksomheden, ansøgerens stilling som direktør i virksomheden, og at ansættelsen ikke var omfattet af funktionærloven. Endelig lagde SIRI vægt på, at der efter praksis ikke kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til at arbejde i en virksomhed, hvor ansøgeren må betragtes som ejer.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af november 2022 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
[Ansøgeren] kan således ikke gives opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som direktør i [virksomheden], jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. § 9 a, stk. 26, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5.
Udlændingenævnet har uddybende til det af SIRI anførte lagt vægt på, at [ansøgeren] som ejer, administrerende direktør og som en del af bestyrelsen i virksomheden har mulighed for at udøve reel indflydelse i den daglige ledelse i virksomheden. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til, at det følger af tegningsreglerne for virksomheden, som Udlændingenævnet har tilgået via virk.dk, at [ansøgeren] som administrerende direktør kan tegne selskabet sammen med bestyrelsesformanden eller 2 øvrige medlemmer af bestyrelsen. Det fremgår derudover også af oplysningerne fra virk.dk, at [ansøgeren] er opført som den ene af 2 reelle ejere.
Det kan ikke føre til et ændret resultat, at du til støtte for klagen bl.a. har anført, at [ansøgeren] trods sin ejerandel i selskabet ikke har reel indflydelse på sin stilling i selskabet eller i selskabet, idet han kan afskediges med et simpelt flertal i bestyrelsen, at han ved en fratrædelse af sin stilling skal sælge samtlige af sine aktier tilbage, og at det er bestyrelsen, der godkender ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, og ikke [ansøgeren], trods hans stilling som administrerende direktør.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] fortsat er ejer og bestyrelsesmedlem sammen med 4 andre bestyrelsesmedlemmer i virksomheden og derved bl.a. har indflydelse på de beslutninger, der træffes af bestyrelsen og den daglige ledelse i virksomheden. Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af virk.dk, at der er i alt er 5 bestyrelsesmedlemmer inklusiv bestyrelsesformanden, mens det til sagen er oplyst, at der er 6, hvoraf [ansøgeren] er det ene medlem, samt at det fremgår af virk.dk, at [bestyrelsesmedlem] er udtrådt af bestyrelsen i januar 2023.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det til trods for de til støtte for klagen indsendte dokumenter fortsat ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] må betragtes som ansat og ikke ejer af virksomheden med en ikke ubetydelig indflydelse i virksomheden på baggrund af hans ejerandel i virksomheden, hans stilling som direktør og som medlem af bestyrelsen.
Den omstændighed, at [ansøgeren] ved sin ansættelse som direktør tilbydes en månedsløn på 138.150 kr. og derved måtte opfylde den beløbsmæssige betingelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en ændret vurdering af, hvorvidt [ansøgeren] i relation til udlændingelovens bestemmelser om beløbsordningen kan betragtes som ansat i virksomheden
Endeligt kan det ikke føre til et ændret resultat, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] er underlagt snævre grænser for godkendelse af kredit til kunder og begrænsninger vedrørende bl.a. anlægsinvesteringer samt at han er underlagt begrænsninger i forhold til kunder og markeder, da dette ikke er forhold, der afkræfter formodningen om, at [ansøgeren] i kraft af sin stilling som direktør, bestyrelsesmedlem og ejer, har mulighed for reel indflydelse i virksomheden.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – frafald af ansøgning – tilbagebetaling af gebyr – vejledning
Dato: 11-12-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – Gebyr – frafald af ansøgning
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på tilbagebetaling af det fulde gebyr, som var indbetalt i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie
Sagens faktiske omstændigheder
Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i december 2023 klageren afslag på tilbagebetaling af det gebyr, som klageren havde betalt i forbindelse med sin datters ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at klageren havde frafaldet sin datters ansøgning, og der ved frafald af ansøgning ikke tilbagebetales det indbetalt gebyr.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [december 2022] af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. [Ansøger] kan derfor ikke få tilbagebetalt det fulde gebyr, som [ansøger] har indbetalt i forbindelse med sin datters ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie, jf. bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet § 8, stk. 2 og udlændingelovens § 9 h, stk. 7.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøger] den [juli 2022] anmodede om, at sagens behandling skulle annulleres, og ansøgningen dermed skulle frafaldes, idet [ansøger] havde søgt om turistvisum på vegne af sin datter.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af SIRI’s udtalelse af [februar 2023], at SIRI, ifølge praksis, valgte af afvise sagen under henvisning til, at der ikke var optaget biometri i sagen, således at der i forbindelse med afvisning af ansøgningen, kunne ske en delvis refundering af det indbetalte gebyr, som blev fratrukket et beløb svarende til 905 kr., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 7.
Det forhold, at [ansøger] til støtte for klagen har oplyst, at [datteren] var 1 år og 8 måneder på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen og at [ansøger] af et VISA center i Indien var blevet oplyst om, at [ansøgers] datter ikke behøvede at få optaget biometri i forbindelse med ansøgningen, kan ikke føre til et ændret resultat.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved frafald af en ansøgning om opholdstilladelse ikke er mulighed for at få tilbagebetalt ansøgningsgebyret, jf. retsregelafsnittet ovenfor, og at SIRI ved at afvise ansøgningen under henvisning til manglende biometrioptag havde mulighed for at tilbagebetale en del af ansøgningsgebyret.
Det kan ej heller føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, ligesom det fremgår af SIRI’s udtalelse, at [ansøger] flere gange har henvendt sig til SIRI for at frafalde ansøgningen om opholdstilladelse, idet [ansøger] efter det oplyste indgav ansøgningen ved en fejl.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at uanset, at [ansøger] umiddelbart efter indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af sin datter søgte om visum på vegne af sin datter, så kan dette ikke medføre, at ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af [datteren] annulleres, og at der heraf følger et krav om fuld tilbagebetaling.
Udlændingenævnet henviser til, at gebyret på 1.615 kr. dækker omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, og at denne behandling påbegyndes allerede ved indgivelsen af ansøgningen.
Det kan heller ikke føre til et ændret resultat, at [ansøger] til støtte for klagen har anført, at [ansøger] efter telefonisk kontakt til SIRI er blevet oplyst om, at [ansøger] ville få det fulde gebyr tilbage.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at SIRI i udtalelse af [februar 2023] har bekræftet, at [ansøger] både ved mail og telefonisk henvendelse til SIRI har oplyst, at hun ønskede at frafalde ansøgningen og få det indbetalte gebyr tilbagebetalt. Det fremgår herudover af udtalelsen, at det ikke er noteret, hvorvidt [ansøger] er blevet vejledt om, at hun ville få tilbagebetalt det fulde gebyr, eller hvorvidt der ved tilbagebetaling fratrækkes et administrationsgebyr på DKK 905 før det tilbagebetales.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at SIRI i udtalelsen har beklaget den omstændighed, at [ansøger] ikke tydeligt er blevet vejledt omkring frafald og tilbagebetaling af gebyret.
Udlændingenævnet finder herefter, at den omstændighed, at SIRI har beklaget den manglende fyldestgørende vejledning vedrørende frafald og tilbagebetaling af gebyret sammenholdt med, at det til sagen er oplyst, at [ansøger] har ønsket at frafalde sin datters ansøgning siden [juli 2022], ikke medfører, at det er tilstrækkelig godtgjort, at den manglende vejledning har haft betydning for sagens resultat.
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøger] ikke har oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtigelser eller EU-retten kan begrunde, at [ansøger] ikke skal betale gebyr for [datterens] ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøger] og hendes datter har valgt at udøve jeres familieliv adskilt, idet [ansøger] er indrejst og har taget ophold i Danmark med henblik på at arbejde, mens hendes datter er blevet boende i Indien og har besøgt [ansøger] i Danmark på kortere visumophold. Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøger] og hendes datter fortsat vil kunne udøve deres familieliv via besøgsophold i henholdsvis Danmark og Indien.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [december 2022] om at fratrække 905 kr. af det indbetalte gebyr ved tilbagebetaling af gebyret.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2023 – Erhverv – Beløbsordning
Dato: 06-12-2023Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2023 – Erhverv – Beløbsordning
Udlændingenævnet omgjorde i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af SIRI’s afgørelse om afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.
Sagens faktiske omstændigheder
I august 2022 meddelte SIRI afslag til en kinesisk statsborger, der havde indgivet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kok efter beløbsordningen, og i oktober 2022 meddelte SIRI afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, idet ansøgeren ikke havde anført nye oplysninger af en sådan karakter, der kunne føre til, at SIRI genoptog sagens behandling.
Udlændingenævnet afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet vurderer således, [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på anmodning om genoptagelse under henvisning til, at de anførte oplysninger om, at [ansøgeren] er specialiseret kok med mere end 10 års erfaring, at hans løn i forhold til medianlønnen ikke er blevet vurderet ud fra hans relevante erhvervserfaring, samt at direktøren for [virksomheden] udtalelse ikke ændrer ved, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller oplyst individuelle kvalifikationer, der kan begrunde det høje lønniveau, og at oplysningerne således ikke har en sådan karakter, at SIRI burde genoptage sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en sag skal genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse, jf. blandt andet Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 921f. og Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave (2018), side 1072 ff.
Udlændingenævnet vurderer således, at [partsrepræsentanten] i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har anført nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at SIRI’s afgørelse af [august 2022] om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kok ville have fået et andet resultat, hvis SIRI havde inddraget dem i sin vurdering, og at der dermed er grundlag for, at SIRI genoptager sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vurderingen af medianlønnen skal ske efter relevant erfaring og den tilbudte stillingskategori, at SIRI såvel som [partsrepræsentanten] har anført, at [ansøgeren] har arbejdet som køkkenchef, og at SIRI umiddelbart har vurderet den [ansøgeren] tilbudte løn i forhold til medianlønnen for uuddannede kokke, ekskl. køkkenchefarbejde.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] til støtte for klagen om afslag på genoptagelse har anført, at [ansøgeren] ikke kan fortsætte arbejdet som køkkenchef ved [virksomheden], og at direktøren for [virksomheden] i sin udtalelse, som var vedlagt anmodningen om genoptagelse af SIRI’s afgørelse, henviser til, at [ansøgeren] har uddannet kokke og sushikokke, at han planlægger arbejdsordningen hver dag, og at han er med til at lave menukortet, hvilket indikerer, at [ansøgeren] skal arbejde som kok med køkkenchefarbejde.
Udlændingenævnet vurderer herefter, er der en vis sandsynlighed for, at oplysningerne anført til støtte for anmodningen om genoptagelse kunne have ført til et ændret resultat af SIRI’s afgørelse af [august 2022], fordi DA Statistik skelner mellem køkkenchefarbejde og kok ekskl. køkkenchefarbejde, samt at medianlønnen for ufaglærte køkkenchefer med 5-9 års relevant erfaring for 4. kvartal 2020 er 33.397 kr.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den tilbudte løn alene vil være 12,2 % over medianlønnen, hvis [ansøgeren] tilbudte løn på 37.500 kr. vurderes i forhold til medianlønnen for køkkenchefer med 5-9 års relevant erfaring for 4. kvartal 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 26 (lovforslag nr. L92, fremsat den 12. november 2020, s. 8), at formodningen om, at ansættelsesforholdet ikke anses for reelt, som udgangspunkt kan foreligge, såfremt den tilbudte løn eksempelvis er netop over beløbsgrænsen i beløbsordningen og ligger mere end 20% over medianlønnen for den pågældende stillingskategori, medmindre udlændingens individuelle kvalifikationer åbenbart kan begrunde lønniveauet.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til nævnets afgørelse af oktober 2021, hvorved Udlændingenævnet omgjorde SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. Udlændingenævnets årsberetning 2021, s. 344-345. Udlændingenævnets hovedargumenter var, at ansøgeren havde ca. 16 års erhvervserfaring som kok fra både udlandet og Danmark, at ansøgeren tidligere havde haft opholdstilladelse som kok i Danmark efter beløbsordningen, at virksomheden havde økonomi til at aflønne ansøgeren, at den tilbudte løn alene lå 20,17 % over medianlønnen for kokke i Danmark med 15-19 års erhvervserfaring, og at dette alene ikke var tilstrækkeligt til, at der var en formodning for, at ansættelsesforholdet ikke var reelt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. november 2023 – Bortfald – Længerevarende ophold i udlandet
Dato: 30-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om konstatering af bortfald af tidsubegrænset opholdstilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen til en statsborger i Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder
I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af hans tidsubegrænsede opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 17, stk.1 og 2, begrundet i, at klageren opgav sin bopæl, fordi han regelmæssigt opholdt sig i Pakistan hos sin ægtefælle og deres 4 fælles børn.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022.
Udlændingenævnet finder, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, fordi han ved sine egne handlinger og adfærd har demonstreret, at han reelt har opgivet sin bopæl i Danmark ved at have sit hovedophold i Pakistan og ved at stifte familie der, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2006, at klagerens opholdstilladelse ville bortfalde, hvis han opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis han havde længevarende ophold uden for Danmark.
På den baggrund må det have stået klageren klart, at hans jævnlige længerevarende ophold i Pakistan kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af klagerens nationalitetspas og hans egne oplysninger, at han har opholdt sig i Pakistan i ca. 69 måneder og i Danmark ca. 31 måneder i perioden fra august 2011 til maj 2021. Udlændingenævnet finder på ovenstående baggrund, at hans periodiske ophold i Danmark på 1-6 måneder må betragtes som korte besøg.
Udlændingenævnet har noteret sig, at det er ubestridt, at klageren har opholdt sig i Pakistan i de pågældende perioder.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at klageren kun er rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig for længe uden for Danmark og for at tjene penge til sit ophold og familiens forsørgelse i Pakistan. Sammenholdt med hans rejsemønster i perioden fra august 2011 til nu, finder Udlændingenævnet derfor, at han må anses for reelt at have opgivet sin bopæl i Danmark.
Det forhold, at han fortsat er registreret med en bopæl i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at han ikke har opgivet sin bopæl i udlændingelovens forstand. Der henvises den forbindelse også til § 24, stk. 2, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, hvoraf det fremgår, at korte besøg her i landet ikke betragtes som afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe vedkommende sover flest gange i udlandet.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været klagerens eget valg at rejse til Pakistan for at stifte familie og udøve dette familieliv med sin ægtefælle og deres 4 fælles børn dér, og at Pakistan dermed i en lang periode på næsten 12 år har været centrum for hans familieliv.
Udlændingenævnet har yderligere vurderet, om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8, stk. 1, fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke er et indgreb i udøvelse af hans ret til familieliv i Danmark efter artikel 8, stk. 1, da der ikke foreligger et hensyn til familiens enhed her i landet, der taler for opretholdelse af hans opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at forholdet mellem forældre og voksne børn ikke er omfattet af beskyttelsen i EMRK artikel 8 uden påvisning af ”yderligere afhængighedsforhold mellem dem ud over almindelige følelsesmæssige bånd”, jf. mutatis mutandis, Kwakye-Nti og Dufie mod Nederlandene (dec.), nr. 311519/96, fra den 7. november 2000, og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold mellem klageren og hans herboende far, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem dem, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet finder ligeledes, at klageren i hvert fald afbrød sit familieliv med sin far og sin bror i Danmark på det tidspunkt, hvor han valgte at stiftet selvstændig familie i Pakistan, at han har brugt sin ret til at vælge i hvilket land han, hans ægtefælle og deres børn vil udøve deres familieliv, hvor de har valgt Pakistan som centrum for familielivet, og at dermed udgør forholdet til hans far og hans bror i Danmark ikke et familieliv i konventionens forstand.
Udlændingenævnet henviser herefter til, at klageren forsat kan udøve familielivet i Pakistan, hvor han er statsborger, og hvor han kan rejse til og opholde sig i ubegrænset tid.
Udlændingenævnet finder, at bortfald af klageren opholdstilladelse ikke er et indgreb i udøvelsen af hans ret til privatliv i Danmark efter artikel 8, stk. 1, idet der er oplysninger i sagen, der understøtter, at klageren ikke havde et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark efter EMRK artikel 8 på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at reglerne i udlændingeloven har til formål at sikre og opretholde en effektiv immigrationskontrol for de danske myndigheder, og at hensynet til en effektiv immigrationskontrol, samt hensynet til den offentlige orden er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2.
På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse har lovhjemmel og varetager et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
I vurderingen af, om intensiteten af indgrebet i klagerens privatliv i Danmark er nødvendigt og proportionelt for at opnå det angivne legitime formål, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at klageren er født i 1988 i Pakistan, hvor han har boet de første 12 år og 7 måneder af sit liv, indtil han indrejste i Danmark i maj 2001, at han har gået i skole i Danmark, at han taler dansk, at han blev færdiguddannet social- og sundhedshjælper i juli 2011, og at han indtil august 2011 efter det oplyste uafbrudt opholdt sig i Danmark.
Udlændingenævnet finder, at klageren ved sine regelmæssige og længerevarende ophold i Pakistan gennem en lang årrække har opgivet sin status som ”settled migrant” i Danmark.
Udlændingenævnet har tillige lagt vægt på, at klagerens beskæftigelse i Danmark i form af vikarjob som SOSU-hjælper ikke i sig selv kan føre til opretholdelsen af hans opholdstilladelse, idet en tilknytning til Danmark i form af beskæftigelse skal have været en væsentlig del af hans lovlige ophold i landet, og at hans vikarjob ikke kan antages at have en sådan karakter.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke råder over en fast bolig, som står til hans fulde rådighed i de måneder, som han opholdt sig i Danmark.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at uanset at klageren, hans far og hans bror alle er medejere af beboelseslejligheden på adressen A, kan det ikke lægges til grund, at han har sit eget værelse, idet lejligheden er på 81 m2 og består af 3 værelser, men har 4 registrerede beboere. Idet han ikke har fuldt ejerskab over ejendommen, er bortfald af hans opholdstilladelse derfor ikke et indgreb i hans ejendomsret i Danmark. Udlændingenævnet konstaterer, at det følger af fast praksis, at de oplysninger om indretningen af en bolig, herunder antal værelser, der fremgår af OIS lægges uprøvet til grund ved nævnets afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at klageren ikke har skabt den personlige, sociale og økonomiske tilknytning til Danmark, som udgør beskyttet privatliv i konventionens forstand.
Udlændingenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om særlige grunde, såsom klagerens helbredsforhold, der kan begrunde, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændighederne finder Udlændingenævnet, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke vil medføre indgreb i retten til privatliv, og at bortfaldet af opholdstilladelsen er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgrebet. Derfor vil det ikke være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, at anse hans opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Det til klagen anførte forhold og indsendte dokumentation er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, men dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen henset til ovennævnte.
Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30.11.2023 – Erhverv – Gæsteforsker
Dato: 30-11-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 30.11.2023 – Erhverv –Gæsteforsker
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som gæsteforsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, til en iransk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) gav i december 2022 ansøgeren afslag på opholdstilladelse som gæsteforsker under henvisning til, at der ikke var forskningsmæssige grunde til, at ansøgeren blev tilbudt at være gæsteforsker i virksomheden. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at de opgaver, ansøgeren skulle udføre i Danmark, ikke var forskningsrelaterede, at de ikke var tæt knyttet til ansøgeren som person og at de ikke skulle udføres som led i en forskningskarriere.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2022. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse som gæsteforsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet og konkret vurdering, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at hovedformålet med ansøgerens ophold i Danmark er forskning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren til støtte for klagen har anført, at han har været i dialog med flere arkitekthuse, som gerne vil tale med ansøgeren, når han er i Danmark, og at han kan garantere, at ansøgeren vil være i job, når han er færdig med sit projekt hos ham.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejdsgiveren til støtte for klagen har anført, at der som følge af mangel på arkitekter i hovedstadsområdet er grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med videregående uddannelse) og § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforsker).
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at hovedformålet med ansøgerens ophold i Danmark må anses at være at finde arbejde med henblik på længerevarende ophold her i landet. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at klagen alene er behandlet efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, idet ansøgningen er indgivet på baggrund af denne bestemmelse med henblik på arbejde som gæsteforsker.
Af den årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgerens rolle vil være at interviewe diverse arbejdsgivere i forskningsøjemed.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at der foreligger særlige forskningsmæssige grunde til, at arbejdet netop skal udføres af ansøgeren.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke gennem de til støtte for ansøgningen fremsendte uddannelsesbeviser og ansøgerens CV er dokumenteret, at ansøgeren besidder de fornødne kvalifikationer til at forske i, hvordan man kan tiltrække arkitekter og eksperter ind på det danske arbejdsmarked.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har 14 års erfaring som arkitekt og et omfattende netværk af arkitekter i byggebranchen verden over, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremsendt dokumentation herfor.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren driver sin virksomhed med fokus på at hjælpe højtuddannede, at han har hjulpet mange akademikere med at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og at han fået anerkendelse for sit arbejde, idet disse ikke er forhold, der indgår i vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse som gæsteforsker.
Af samme årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft, og at der er mangel på arkitekter i hovedstadsområdet.
Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. november 2023 – afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – hjemvisning – FN’s Børnekomité har udtalt kritik
Dato: 27-11-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 27. november 2023 – afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – hjemvisning – FN’s Børnekomité har udtalt kritik
Udlændingenævnet genoptog en sag om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse fra en statsborger fra Nigeria og hjemviste i november 2023 sagen til Udlændingestyrelsen..
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde fået afslag på asyl og blev i maj 2019 af Vestre Landsret dømt til udvisning med indrejseforbud i 6 år. Ansøgeren var også tidligere udvist med indrejseforbud i 6 år. Østre Landsret vurderede i januar 2021, om ansøgerens udvisning skulle ophæves som følge af ansøgerens ændrede personlige forhold, jf. udlændingelovens § 50, men fandt ikke anledning hertil. Ansøgeren indgav i november 2019 en ansøgning om familiesammenføring. Udlændingestyrelsen afviste i december 2019 at behandle ansøgningen, idet ansøgningen var indgivet under ulovligt ophold i Danmark. Ansøgeren klagede i maj 2021 til FN’s Børnekomité på vegne af sine 2 børn og et stedbarn over Udlændingestyrelsens afgørelse, idet ansøgeren påberåbte sig, at en udsendelse til Nigeria vil udgøre en krænkelse af artikel 3,7,9 og 10 i Børnekonventionen. Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse af december 2019 om afvisning af indgivelse af ansøgning om familiesammenføring fra Danmark. FN’s Børnekomité afgav i september 2023 en udtalelse i sagen C.C.O.U., C.C.A.M. og A.C.C. mod Danmark (145/2021). Komitéen fandt, at Udlændingenævnets afgørelse af oktober 2021 var i strid med Børnekonventionens artikel 3 og 9. Komitéen tog ikke stilling til, hvorvidt der også var sket en krænkelse af artikel 7 eller 9. Udlændingenævnet genoptog som følge af fast praksis i november 2023 Udlændingenævnets afgørelse af oktober 2021 og hjemviste sagen til Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Komitéen fandt, at Udlændingenævnets afgørelse af […] oktober 2021, hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsen afgørelse af […] december 2019, vedrørende afvisning af indgivelse af [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [ansøgerens] kæreste [reference], fra Danmark, er i strid med Børne-konventionens artikel 3 og 9. Komitéen tog ikke stilling til, hvorvidt der også var sket en krænkelse af artikel 7 eller 10.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der på baggrund af det anførte af Komitéen bør ske en vurdering i 2 instanser af, hvilken indvirkning familieadskillelsen vil kunne have på [referencen] og [ansøgerens] 2 fællesbørn, [barn 1] og [barn 3], samt på [referencens] særbarn, [barn 3], herunder om familielivet kan opretholdes under hensyntagen til børnenes unge alder, [referencens] helbred og [referencens] manglende evne til at rejse til et tredjeland og [ansøgerens] udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, såfremt [ansøgeren] henvises til at indgive sin ansøgning om familiesammenføring med [referencen] fra Nigeria. Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at [ansøgeren] siden […] april 2023 igen har været frihedsberøvet.
Udlændingenævnet noterer i øvrigt, at det fremgår af CPR-registret, at [ansøgeren] og [referencen] den […] maj 2023 fik endnu et fælles barn.
Udlændingenævnet har på den baggrund sendt sagen tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen efter reglerne i udlændingeloven, således som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet giver [ansøgeren] ret til at opholde sig i Danmark under Udlændingestyrelsens sagsbehandling.
Udlændingenævnet foretager sig herefter ikke videre i anledning af anmodningen om genoptagelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet