Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24 oktober 2024 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsdrivende
Dato: 24-10-2024
Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Udlændingestyrelsen meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde været i arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kunne sidestilles med ordinært fuldtidsarbejde med henblik på at opnå selvforsørgelse. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren i 2020 havde haft en personlig indkomst på 65.000 kr., og at der i ansøgerens virksomhed ikke var blevet foretaget ekstraordinære dispositioner, som kunne begrunde det lave resultat.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger grundlag for at hjemvise sagen til en fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til, at [ansøgeren] ikke opfylder kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af […] november 2023 vurderede, at [ansøgeren] ikke havde dokumenteret, at [ansøgerens] virksomhed, [virksomhedens navn], CVR-nr. […], havde karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, idet [ansøgerens] virksomheds resultat i 2020 alene udgjorde 65.033 kr. Videre har Udlændingenævnet lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen på baggrund af det lave resultat i 2020 ikke fandt anledning til at tage stilling til de øvrige perioder.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen ved alene at tage stilling til [virksomhedens navn] resultat i 2020 ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om virksomheden drives med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, fremgår, at selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, og at der ved vurderingen af, om en selvstændig erhvervsvirksomhed drives med henblik på at opnå selvforsørgelse, skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, priser m.v., hvorfor en virksomheds resultat ikke kan stå alene ved vurderingen af, om en virksomhed drives med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at en selvstændig erhvervsvirksomhed stadig kan drives med henblik på at opnå selvforsørgelse, selvom virksomheden i perioder oplever dårlige konjunkturer eller foretager ændringer i driften, som ikke nødvendigvis har en positiv indvirkning på virksomhedens årsregnskab i et igangværende år, men først vil kunne ses i det efterfølgende år.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det ved gennemgang af [virksomhedens navn] årsregnskaber fra 2019, 2020 og 2021 fremgår, at der er sket en væsentlig stigning i kapacitetsomkostningerne, hvilket bl.a. skyldtes øgede personale- og lokaleomkostninger, som kan have betydning for årets samlede resultat. De øgede personaleomkostninger i årsrapporterne understøttes af oplysningerne fra CVR-registreret, hvoraf det fremgår, at [virksomhedens navn] er gået fra 0,6 årsværk i december 2019 til 2 årsværk i december 2020.
Udlændingenævnet finder således, at der ved vurderingen af om en virksomhed drives med henblik på at opnå selvforsørgelse skal foretages en samlet vurdering af virksomheden de seneste 4 år.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. oktober 2024 – EU - sekundær bevægelighed – betingelser ej opfyldt – familieliv afbrudt
Dato: 17-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var statsborger i Storbritannien og gift med en dansk statsborger, indgav i april 2023 ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger. Ansøgeren og den danske statsborger oplyste at have opholdt sig sammen i Storbritannien fra april 2014 til juli 2018, hvor den danske statsborger vendte tilbage til Danmark. Ansøgeren indrejste ikke i Danmark sammen med den danske statsborger i juli 2018 og begrundede dette med, at ansøgeren havde sine myndige børn og forældre i Storbritannien, at ansøgerens søn var hjemmeboende, at ansøgeren fik lagtidsgener efter at have haft Covid-19 og skulle afvikle sin virksomhed og sælge fast ejendom. Det var endvidere oplyst, og at ansøgeren og den danske statsborger i den mellemliggende periode fra juli 2018 til indgivelsen af ansøgningen i april 2023 havde besøgt hinanden i både Danmark og Storbritannien, havde været på flere rejser sammen og holdt kontakten ved telefonopkald og beskeder. De havde endvidere købt fælles ejendom og lavet testamenter, hvori de hver især tilgodeså hinanden.
I april 2024 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers etablerede familieliv var afbrudt.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”På baggrund af Udlændingenævnets omgørelse af den […] marts 2024, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagt til grund, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien, og dér opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i perioden frem til den […] juli 2018.
Det er videre lagt til grund at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil din ægtefælles tilbagevenden til Danmark.
Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle efter EU-reglerne.
Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 4 år og 9 måneder fra, at din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indgav ansøgning om familiesammenføring i Danmark.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du har oplyst, at årsagen til, at du ikke flyttede til Danmark i naturlig forlængelse af din ægtefælles tilbagevenden var, at din søn boede hjemme ved dig, mens han studerede.
Det skal hertil bemærkes, at det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde eller en uddannelse, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark.
Vi finder dog, at det ikke har været tilfældet i denne sag. Vi vurderer således, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien. Vi har i den anledning tillagt det betydning, at din søn på daværende tidspunkt var voksen, og der derved er en formodning for, at han ikke har været afhængig af din tilstedeværelse i Storbritannien.
Vi har ligeledes tillagt det betydning, at din søn i øvrigt færdiggjorde sit studie i 2019 og fik egen bolig i 2022, og at du på trods heraf, ventede yderligere næsten et år med at indgive ansøgning om familiesammenføring.
Vi vurderer derfor, at du frivilligt forlængede dit ophold, efter din søn færdiggjorde sit studie og flyttede hjemmefra. Efter vores opfattelse taler den omstændighed meget imod, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hans indrejse i Danmark.
Dine oplysninger om, at du gerne ville deltage i planlægningen af din datters bryllup, at du er meget tæt med din familie i Storbritannien samt at Covid-19 påvirkede dine planer om at flytte til Danmark, kan heller ikke føre til anden vurdering. Det er herved vores vurdering, at der ikke er tale om årsager, der kan begrunde varigheden af den tidsmæssige forskel mellem din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden i et ikke ubetydeligt omgang, at I også har deltaget sammen i forskellige familiearrangementer, og at I har haft en del fælles rejser, bl.a. til jeres fælles sommerbolig i Frankrig. Det samme gælder oplysningerne om de perioder, hvor I har opholdt jer sammen i længere perioder i Storbritannien bl.a. på grund din ægtefælles ulykke i 2019, nedlukningen under Covid-19 samt din skulderoperation i 2022.
Det skyldes igen, at når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med varigheden af den tidsmæssige forskel din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning, sammenholdt med årsagen til, at du ventede med at indgive ansøgning, ikke understøtter, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hans tilbagevenden i Danmark.
Da det familieliv, du og din ægtefælle udøvede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.
Vi kan derfor ikke meddele dig opholdsret efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2024 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under hans ophold dér, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.EU_
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra juli 2018 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] ansøgning om opholdsret i Danmark den […] april 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."
Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.
EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.
Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgerens] ansøgning om afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 4 år og 9 måneder, der forløb mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] ansøgning.
Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i henholdsvis Storbritannien og Danmark i perioden efter [den danske statsborgers] indrejse i juli 2018, samt ved fælles ferier i Frankrig, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for juli 2018.
Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at [ansøgerens] børn og forældre var bosiddende i Storbritannien, at [ansøgerens] søn var hjemmeboende indtil 2022, at [ansøgeren] fik Corona-virus i oktober 2022, at [ansøgeren] i december 2022 blev diagnosticeret med langtidsgener, som [ansøgeren] modtog behandling for indtil april 2023, og at [ansøgeren] endvidere brugte 6 måneder på at afvikle [sin] virksomhed.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om, at [ansøgeren] påbegyndte afvikling af [sin virksomhed efter april 2022 og at [ansøgerens] ejendom blev sat til salg i april 2024, hvilket var mere end henholdsvis 3 år og 9 måneder og 4 år og 9 måneder efter [den danske statsborgers] udrejse, og at der således ikke er oplysninger, der understøtter en antagelse om, at [ansøgeren] havde til hensigt at slutte [sig] til ham i Danmark i umiddelbar forlængelse af hans indrejse.
Det ændrer endvidere ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det alene er perioden efter den 31. januar 2020, hvor Brexit trådte i kraft, som skal indgå i vurderingen, fordi [ansøgeren] forud herfor kunne indrejse i Danmark uden begrænsninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet ved nærværende afgørelse har foretaget en vurdering af, om [ansøgeren] har en afledt ret til ophold som følge af [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien frem til juli 2018, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, herunder om det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] førte i Storbritannien kan anses for afbrudt som følge af, at [ansøgeren] ikke indrejste i naturlig forlængelse. Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU og de heraf følgende eventuelle indrejse- og opholdsbegrænsninger for britiske statsborgere indgår derfor ikke indgår i vurderingen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Offentlig orden – Indrejseforbud – EU-regler
Dato: 14-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Polen
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i 2022. Klageren blev i juni 2024 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet klageren havde opholdt sig i en utrygskabende teltlejr. Klageren erkendte forholdet og modtog en udenretlig bøde herfor.
Klageren var kendt i politiets systemer, idet klageren i 2022, 2023 og 2024 bl.a. var sigtet for husfredskrænkelse og bortvist fra forskellige offentlige og private steder.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Polen, og at du for ca. 2 år siden indrejste i Danmark.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du er kendt i politiets systemer for blandt andet overtrædelse af den offentlige orden, sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold, og at du har erkendt forholdene og vedtaget udenretlige bøder på i alt 1000 kr.
Vi har vurderet, at denne udvisning af dig med indrejseforbud i 2 år ikke er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-domstolens praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Vi har herved lagt vægt på, at du ud fra sagens samlede omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, da opretholdelsen af den offentlige orden, sikkerhed og sundhed vurderes at være en grundlæggende samfundsinteresse.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Polen, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller forholdet til fremmede magter. Det fremgår af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet henviser videre til, at en EU-statsborger med lovligt ophold alene kan udvises på baggrund af forstyrrelse af den offentlige orden, såfremt dette må anses for foreneligt med EU-retten. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger om begrænsning af den frie bevægelighed og ophold truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og foranstaltningerne kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Det følger endvidere, at den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Det til klagen anførte, herunder at [klageren] ikke kan udvises på baggrund af hensynet til den offentlige orden, at han alene har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, og at [klagerens] adfærd ikke anses for at udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at såfremt betingelserne for udvisning er opfyldt kan der ske udvisning af en EU borger af hensynet til den offentlige orden i Danmark, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3. Det følger af bestemmelsens forarbejder, hvoraf fremgår, at bl.a. EU borgere ikke kan udvises af hensyn til den offentlige orden i andre Schengenlande, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] er udvist af Danmark, idet han […] juni 2024 blev antruffet af [politiet] på en adresse […], hvor han og to andre mænd boede i en teltlejr i buskads.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [klageren] som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har en længere historik hos politiet, herunder en sag i 2023 vedr. husfredskrænkelser, som blev afgjort ved bøde, og en sag også fra 2023 vedrørende ophold i en utrygskabende lejr […], som ligeledes blev afgjort ved bøde. Herudover ses [klageren] i adskillige tilfælde bortvist fra lokationer […] i 2022, 2023 og 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at forholdet ikke er af tilfældig karakter eller med begrænset skadevirkning, at grovheden af det udøvede forhold vægter tungere end [klagerens] ret til fri bevægelighed som EU-borger, og at udvisningen dermed anses som proportional af hensynet til den offentlige orden.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Husfredskrænkelser – Indrejseforbud
Dato: 11-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud til Schengenområdet af en statsborger fra Sydkorea.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juni 2024 antruffet af politiet efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at klageren havde indfundet sig på anmelderens bopæl og havde nægtet at forlade stedet. Anmelderen havde over for politiet oplyst, at klageren tidligere havde opsøgt anmelderen på anmelderens arbejdsplads samt anmelderens forældres adresse. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for husfredskrænkelse. Klageren erkendte forholdene, og betalte to bøder herfor.
Klageren var indrejst i Danmark i maj 2024, og havde over for politiet oplyst, at hendes formål med at være i Danmark var at være sammen med anmelderen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Sydkorea, og at du […] maj 2024 indrejste i Danmark. ¨
Vi har endvidere lagt vægt på, at du […] juni 2024 er blevet antruffet af [politiet] på [en adresse] i forbindelse med flere anmeldelser af husfredskrænkelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at politiet herudover […] juni 2024 har modtaget en anmeldelse om, at du gik rundt i anmelders have, hvorefter du blev bortvist fra stedet.
Vi har herudover lagt vægt på, at du erkender forholdene og har vedtaget to udenretlige bøder på i alt 4.000 kr. for forholdene.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om gentagne husfredskrænkelser, og at du har opsøgt anmelder samt anmelders familie gentagne gange over flere år.
Vi har herudover lagt vægt på, at du har været uønsket på stedet og gentagne gange er blevet bedt om at forlade stedet, hvilke opfordringer du ikke har efterkommet.
Det er på den baggrund Udlændingestyrelsens samlede vurdering, at hensynet til den offentlige orden tilsiger, at du ikke bør have ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Sydkorea, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
[Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2024 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 03-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder:
Det fremgik af sagen, at [ansøgeren] er filippinsk statsborger, at hun taler filipino, ilonggo og engelsk, at [værtsfaderen] og familiens børn er danske statsborgere, at [værtsmoderen] er filippinsk statsborger, og at værtsfamilien taler dansk, engelsk og filipino. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i januar 2024 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, idet [ansøgeren] og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere, at [ansøgeren] og værtsfamilien taler samme sprog, og at [ansøgeren] således ikke vil få et tilstrækkeligt kulturelt og sprogligt udbytte af et au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere og deler samme kultur, at [ansøgeren] vil tale llonggo med [værtsmoderen] og værtsfamiliens børn, og at [ansøgeren] derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. § 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 17. december 2023 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold (au pair-bekendtgørelsen).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen vægt på, at [værtsfaderen] og værtsfamiliens 4 børn er danske statsborgere, at der efter det oplyste ikke tales llonggo i hjemmet hos værtsfamilien, da børnene ikke forstår sproget, at værtsfamilien primært taler dansk, og at [værtsmoderen] siden januar 2014 har haft ophold i Danmark og går på HF for efterfølgende at uddanne sig til laborant.
Udlændingenævnet finder derfor, at værtsfamiliens forhold taler for, at [ansøgeren] i fornødent omfang vil kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien samlet set har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund, at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. au pair-bekendtgørelsens § 4, nr. 2, litra c.
Udlændingenævnet har afslutningsvis tillagt det vægt, at SIRI i 2022 meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, som au pair hos værtsfamilien til en filippinsk statsborger, som i perioden fra august 2022 til oktober 2023 boede og fungerede som au pair hos værtsfamilien, hvorfor værtsfamilien kan antages at have en berettiget forventning om, at [værtsmoderens] nationalitet ikke i sig selv er til hinder for, at der gives opholdstilladelse til en au pair fra Filippinerne.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 01-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en iransk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor han havde fået fastsat en udrejsefrist i forbindelse med, at han var meddelt afslag på asyl i Danmark. Referencen havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning fra Iran. Under sagens behandling var desuden oplyst om sygdom hos referencen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at Udlændingestyrelsen ikke burde have afvist at behandle ansøgningen fra [ansøgeren] om familiesammenføring til [referencen] under henvisning til, at ansøgningen er indgivet under en fastsat udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke kun beskytter et eksisterende familieliv, men også i et vist omfang beskytter et påtænkt familieliv, herunder personer, der agter at indgå ægteskab og leve sammen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] mødte hinanden for første gang i efteråret 2019 i Grækenland, at de udvekslede numre og bevarede kontakten, at [referencen] i 2020 igen besøgte [ansøgeren] i Grækenland og blev der i 4 måneder på grund af Covid-19, at parret under dette ophold besluttede sig for at de ville giftes, at [ansøgeren] kom til Danmark i maj 2021, hvor han søgte om asyl og at han i september 2021 blev meddelt afslag på asyl, at [ansøgeren] under sit ophold i Danmark har været privatindkvarteret hos [referencen] i længere perioder, at parret den […] januar 2024 indgik ægteskab i Malmø, at [referencen] lider at en sjælden form for knogleskørhed, og at parret længe har haft et ønske om at blive forældre, hvilket har været svært grundet [referencens] sygdom.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder og i lyset af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ikke kan udelukkes, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] har været et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, også i tiden forud for indgåelsen af ægteskabet.
Udlændingenævnet har endvidere lagt særlig vægt på, at [referencen] er iransk statsborger, og at [referencen] har opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7.
Udlændingenævnet har i relation hertil lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke har taget stilling til, om [referencen] risikerer asylrelevant forfølgelse i Iran, da dette ikke har været gjort gældende i ansøgningen om familiesammenføring, men at det fremgår af klagen, at såfremt [ansøgeren] skal udrejse til Iran for derfra at indlevere ansøgningen om familiesammenføring vil det som følge af [referencens] opholdstilladelse som flygtning ikke være muligt for hende at besøge ham i Iran, og det vil samtidig som følge af [referencens] sygdom ikke være muligt for hende at mødes med [ansøgeren] i noget andet land.
På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at henvise [ansøgeren] til at udrejse af Danmark for, at han kan indgive ny ansøgning fra sit hjemland eller et andet land, hvor han har haft fast ophold i de sidste 3 måneder. Udlændingenævnet vurderer således, at det vil være uproportionalt, hvis ikke Udlændingestyrelsen foretager en realitetsbehandling af ansøgningen om familiesammenføring med henblik på at vurdere de under klagen påberåbte asylretlige forhold vedrørende [referencen], henset til hendes status som flygtning i Danmark samt hendes helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring til [referencen] materielt.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. september 2024 – Positivlisten – Formodning – Urigtige oplysninger
Dato: 30-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte fra en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Den tyrkiske statsborger havde ansøgt om opholds- og arbejdstilladelse som kok hos en restaurant i Danmark. Ansøger havde vedlagt ansøgningen diverse dokumentation for sin uddannelse, herunder en række uddannelsesdokumenter fra en tyrkisk uddannelsesinstitution. SIRI meddelte i december 2023 ansøgeren afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde afgivet urigtige oplysninger og fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten som kok hos [restaurant], jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke under klagesagens behandling har afkræftet formodningen for, at [ansøgeren] har fremlagt urigtige oplysninger i form af uddannelsesdokumenter fra [uddannelsesinstitution], der er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på NIDC’s undersøgelse af [uddannelsesinstitutionen], foretaget i juni 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at [uddannelsesinstitutionen] ikke optræder på den kompetente tyrkiske uddannelsesmyndigheds hjemmeside over offentligt anerkendte videregående uddannelsesinstitutioner, at det ikke er muligt at verificere [uddannelsesinstitutionens] certifikater andre steder end på institutionens egen hjemmeside, og at konklusionen på undersøgelsen var, at [uddannelsesinstitutionen] ikke udgør en reel uddannelsesinstitution i Tyrkiet.
Udlændingenævnet skal herved henvise til, at NIDC bl.a. bistår de danske udlændingemyndigheder med at ægthedsvurdere dokumenter til brug for deres konkrete sagsbehandling efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 40, hvorfor bedømmelsen lægges til grund for vurderingen af, om en opholdstilladelse skal gives eller inddrages.
Udlændingenævnet finder derfor på baggrund af NIDC’s undersøgelse, at [ansøgerens] certifikater fra [uddannelsesinstitutionen] må anses for at være konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. september 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Betingelser ej længere til stede – Samvær med mindreårig herboende barn
Dato: 30-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 26 vedrørende inddragelse af opholdstilladelsen for en statsborger fra Jamaica, da betingelserne for hans opholdstilladelse ikke længere var til stede, da han ikke længere havde samvær med sit herboende mindreårige barn, og da inddragelsen af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er statsborger i Jamaica, havde i november 2019 fået opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Udlændingestyrelsen forlængede i juli 2022 hans opholdstilladelse på baggrund af hans samvær med sit herboende barn, referencen. Referencen var født i april 2015. I oktober 2023 afsagde byretten dom om, at forældremyndigheden over referencen skulle tilfalde referencens mor alene, og at der for tiden ikke skulle fastsættes et samvær mellem klageren og referencen. I oktober 2023 ankede klageren dommen til Østre Landsret, men Østre Landsret afviste i januar 2024 ankesagen. I april 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 26 om, at klagerens opholdstilladelse skulle inddrages, da grundlaget for opholdstilladelse ikke længere var til stede, da klageren ikke havde samvær med referencen, og da inddragelsen af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Du har ikke længere samvær med dit barn, [referencen]. Grundlaget for din opholdstilladelse er således ikke længere til stede, og din opholdstilladelse er derfor inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Vi har lagt vægt på, at du selv har oplyst, at du ikke længere har samvær med dit barn.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke længere verserer sager om samvær, at den fælles forældremyndighed er tildelt dit barns anden forælder alene, og at det fremgår af [byrettens] dom, at der ikke fastsættes samvær mellem dig og dit barn.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26.
Vi har herunder vurderet, at du ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, og at din tilknytning til Jamaica er stærkere end din tilknytning til Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du er født og opvokset i Jamaica, at du blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den [..] november 2019, at du indrejste den [..] februar 2020, i en alder af 41 år, og at du således alene har haft ophold i Danmark i ca. 4 år og 2 måneder.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har din mor, din bror og din tante bosiddende i dit hjemland, som du har kontakt med, hvorfor du fortsat vil have et familienetværk omkring dig.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du kan tale, læse og skrive dansk, og at du har bestået modultests.
Det er ligeledes indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du:
- siden den [..] juni 2023 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver A], 37 timer om ugen,
- i perioden fra den [..] juli 2021 til den [..] december 2021 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver B], 37 timer om ugen,
- i perioden fra den [..] marts 2021 til den [..] august 2021 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver C], 37 timer om ugen, og
- i perioden fra den [..] juli 2020 til den [..] september 2020 har arbejdet som brolægger i virksomheden [arbejdsgiver D], 37 timer om ugen.
Vi har imidlertid vurderet, at du ikke herigennem har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har oplyst om sådanne personlige forhold, herunder familie- og helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har oplyst om helbredsmæssige problemer.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har et mindreårigt barn i Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har samvær med dit barn i Danmark.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer vi, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at inddrage din opholdstilladelse.”
Klageren påklagede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] april 2024 af de grunde som, Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [byretten] ved dom af [..] oktober 2023 har fundet, at der ikke for tiden bør fastsættes et samvær mellem [klageren] og hans herboende barn, [..], og at det derfor ikke kan anses for udelukket, at [klageren] på et senere tidspunkt får tilkendt samvær med hende.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet afvejning af sagens omstændigheder i lyset af hensynet til barnets tarv i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 9, det vil sige [referencens] ret til beskyttelse og omsorg og hendes ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre, at det ikke kan anses for uproportionalt at inddrage [klagerens] opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet har i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at [klageren] ikke siden oktober 2022 har haft samvær med [referencen], og at det har været under iagttagelse af hensynet til [references] tarv, at [byretten] i ovennævnte dom har fundet, at [referencens] behov aktuelt er bedst tilgodeset ved, at [klageren] ikke tilkendes samvær.
Udlændingenævnet har således i afvejningen tillagt karakteren og intensiteten af det hidtil udøvede familieliv mellem [klageren] og [referencen] vægt, idet nævnet vurderer, at Danmark ikke kan anses for at være nærmest til at beskytte familielivet mellem [klageren] og [referencen] i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv i en situation, hvor [klageren] ikke har et stabilt familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at [klageren] har mulighed for at indrejse i Danmark, såfremt der i fremtiden måtte blive fastsat et samvær mellem [klageren] og [referencen], ligesom [referencen], der i dag er 9 år, og som ifølge sagens oplysninger tidligere har besøgt [klageren] i Jamaica, også fortsat vil have mulighed for det.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 27.9.2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 27-09-2024Udlændingenævnet omgjorde i september 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Colombia, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Colombia, indrejste i august 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Sverige siden november 2021, og at de nu boede sammen i Danmark. Til SIRI blev fremlagt bl.a. fælles lejekontrakt og bopælsregistreringer fra Sverige, enkelte regninger adresseret til parret på adressen i Sverige samt dokumentation for en fælles forsikring i Sverige. Der var også fremlagt en fælles dansk lejekontrakt og dokumentation for oprettelsen af en fælles bankkonto i Danmark. SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.
Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. huslejeopkrævninger og elregninger for lejemålet i Sverige, bankudskrifter fra parrets danske bankkonto samt dokumentation for parrets fælles rejser i form af billeder og flybilletter.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at du ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, som familiemedlem til en EU-statsborger under henvisning til, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] november 2023.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] havde etableret et fast samlivsforhold i Sverige forud for jeres indrejse i Danmark og efterfølgende i Danmark, og at I har påtaget jer en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation i form af jeres lejekontrakter fra Sverige i perioden fra den […] november 2021 til den […] november 2023 vedrørende et lejemål beliggende på [svensk adresse], samt personbeviser fra Skatteverket hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] begge var tilmeldt på adressen [svensk adresse].
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for Invoice regninger fra Qasa adresseret til [hovedpersonen], hvoraf fremgår huslejeopkrævninger for lejemålet beliggende på [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for fakturering for Elnet adresseret til dig, hvoraf fremgår opkrævning for el-forbrug på lejemålet beliggende på adressen [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen er indsendt udskrift fra Skatteverket, hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] fraflytter Sverige til adressen [dansk adresse 1] pr. […] august 2023, at der til sagen er indsendt udskrift af adresseændring fra [kommune], dateret til den […] oktober 2023, hvoraf fremgår at du og [hovedpersonen] er flyttet fra [dansk adresse 1] til [dansk adresse 2], med virkning fra den […] november 2023, og at ovenfornævnte oplysninger i øvrigt ses bekræftet ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af lejekontrakt vedrørende en lejlighed beliggende på [dansk adresse 2]. med påbegyndt lejemål den […] november 2023 og med betaling for husleje pr. måned/kvartal på […] kr., at både du og [hovedpersonen] har underskrevet lejekontrakten, samt at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at danske myndigheder har korresponderet med jer på henholdsvis [dansk adresse 1] og [dansk adresse 2] i de perioder, hvor I efter det oplyste har haft adresse der.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for bestilling af bankkonto hos [dansk bank], at det fremgår heraf, at bankkontoen tilhører både dig og [hovedpersonen], og at der til sagen er indsendt bankudskrifter fra kontoen i perioden fra den […] september 2023 til den […] januar 2024, hvoraf fremgår bl.a. betaling for husleje på […] kr. den […] og […] december 2023, samt at det fremgår, at såvel du som [hovedpersonen] har indbetalt til kontoen.
Udlændingenævnet har slutteligt videre lagt vægt, at der til sagen er indsendt diverse udaterede billeder af dig og [hovedpersonen] fra jeres fælles rejser, og at der til sagen er indsendt udskrift af diverse flybilletter mv. for jeres rejser til henholdsvis [6 forskellige lokationer] i perioden fra den […] december 2021 til den […] januar 2024.
På baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en tilstrækkelig dokumenteret varig tilknytning mellem dig og [hovedpersonen], at du kan anses for at være fast samlever i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser er opfyldt for at meddele dig opholdsret som familiemedlem til [hovedpersonen] er opfyldt.”
EU/2024/106 -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. september 2024 – tidsubegrænset opholdstilladelse – krav om lovligt ophold
Dato: 27-09-2024
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde haft lovligt ophold i Danmark siden ultimo september 2015, hvor han tilmeldte sig folkeregistret i Danmark. Ansøgeren udrejste og flyttede imidlertid ultimo februar 2023 til [land], hvor han efter sagens oplysninger var meddelt opholdstilladelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at [ansøgeren] har haft lovligt ophold i Danmark fra ultimo september 2015, hvor han tilmeldte sig folkeregistret i Danmark, frem til ultimo februar 2023, hvor det fremgår af CPR-registret, at han er udrejst til [land].
Udlændingenævnet har herefter yderligere lagt til grund, at [ansøgeren] har afbrudt sit lovlige ophold i Danmark ultimo februar 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ud over de oplysninger, der fremgår af CPR-registret, også fremgår af partsbrev af medio marts 2024 til Udlændingenævnet, at [ansøgeren] er flyttet til [land] i februar 2023, idet han er meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne i [land].
Udlændingenævnet finder derfor, at den grundlæggende betingelse om lovligt ophold i Danmark i mindst 8 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er opfyldt, idet [navn] har afbrudt sit lovlige ophold i Danmark for at tage ophold i [land], jf. udlændingelovens § 27, modsætningsvis.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående ikke taget stilling til, om [ansøgeren] opfylder øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, herunder om han opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, om en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 319.738,75 kr. (2024-niveau), idet [ansøgeren] allerede på baggrund af sit afbrudte ophold ikke opfylder betingelsen om lovligt ophold i Danmark efter hverken udlændingelovens § 11, stk. 5, eller § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet