Udlændingenævnets afgørelse af 4. december 2024 – Ægtefællesammenføring – Indrejseforbud
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der var indrejst i Danmark i april 2015 og i oktober 2019 var meddelt endeligt afslag på asyl, indgav i november 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til referencen. Ansøgningen blev afvist af Udlændingestyrelsen i december 2019 under henvisning til, at ansøgeren opholdt sig ulovligt i Danmark, og at der ikke forelå sådanne ganske særlige forhold, der kunne føre til en fravigelse af det processuelle krav om lovligt ophold, når der indgives en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen om afvisning i oktober 2021 med samme begrundelse. Ansøgeren, der i maj 2021 havde indbragt Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2019 for FN´s Børnekomité på vegne af sine og referencens 2 fællesbørn, anmodede om genoptagelse af sagen i oktober 2023. I november 2023 genoptog Udlændingenævnet sin afgørelse fra oktober 2021 på baggrund af en udtalelse fra FN’s Børnekomité af 19. september 2023 i sagen C.C.O.U., C.C.A.M. og A.C.C. mod Danmark (145/2021) og hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på realitetsbehandling af ansøgningen om opholdstilladelse. Afgørelsen er offentliggjort på Udlændingenævnets hjemmeside som FAM/2023/106. I april 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring under henvisning til, at han af 2 omgange var udvist ved dom på grund af kriminalitet, og at domstolene efterfølgende havde vurderet, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne føre til ophævelse af udvisningerne. I april 2024 klagede ansøgeren over afgørelsen til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder og finder på den baggrund, at ganske særlige grunde taler for, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet finder indledningsvist, at der eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [ansøgeren] og [referencen], jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om bl.a. respekt for retten til familieliv.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række sager vedrørende fortolkningen af artikel 8 i EMRK har taget konkret stilling til, om og hvornår, der kan anses for at være etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem et ugift par, der ikke er samlevende, og som har fået et barn sammen eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden samt EMD’s praksis vedrørende fortolkningen af familielivsbegrebet med udgangspunkt i barnets tarv.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det særlig vægt, at [referencen] og [ansøgeren] sammen har 3 fællesbørn, [A], [B] og [C], som er født i Danmark henholdsvis den […] august 2018, den […] april 2020 og den […] maj 2023, og at børnene har opholdstilladelse her i landet på baggrund af deres mor. Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at “ ... barnet har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84).
Et afslag på opholdstilladelse i Danmark til [ansøgeren] og opretholdelse af det idømte indrejseforbud i 6 år vil således udgøre et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv efter EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har herefter foretaget en vurdering i forhold til EMRK’s artikel 8, stk. 2, som foreskriver, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret (ret til respekt for privat- og familieliv), medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at indgrebet har hjemmel i den danske lovgivning, som i det konkrete tilfælde er udlændingelovens § 10, stk. 4, der foreskriver, at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at indgrebet varetager det legitime formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket sikres ved en effektiv håndhævelse af medlemsstatens straffe- og udlændingelovgivning.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid på baggrund af en konkret proportionalitetsvurdering, at indgrebet i det konkrete tilfælde ikke er nødvendigt i et demokratisk samfund for at varetage dette formål.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet karakteren og grovheden af [ansøgerens] overtrædelser, som har resulteret i udvisning og indrejseforbud i 6 år og som afledt konsekvens heraf afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Det er således indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ved […] Byrets dom af […] august 2016 blev idømt ubetinget fængsel i 3 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have solgt 0,24 gram kokain og have været i besiddelse af 16,3 gram kokain med henblik på videresalg, og at han ved Retten i [X]s dom af […] marts 2019 blev idømt ubetinget fængsel i 60 dage og på ny udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for ikke at have overholdt sin opholds-, underretnings- og meldepligt, hvilket blev stadfæstet ved […] Landsrets dom af […] maj 2019.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] i forbindelse med behandlingen af sidstnævnte sag forklarede, at han havde mødt [referencen] i 2017, og at hans manglende ophold på udrejsecentret bl.a. skyldtes, at han passede hendes særbarn, mens hun var indlagt eller til undersøgelse på hospitalet.
Det er ikke indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren]efter det oplyste har en verserende sag om manglende overholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, idet denne sag afventer udlændingemyndighedernes afgørelse i nærværende sag og således ikke er endeligt afgjort.
Udlændingenævnet har på denne baggrund tillagt det særlig vægt, at [ansøgeren] er udvist med indrejseforbud for forhold, som enten ligger nogle år tilbage i tid eller omhandler overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt, som alle har medført kortere frihedsstraffe. Udlændingenævnet lægger i den forbindelse til grund, at overtrædelserne af opholds-, underretnings- og meldepligt i det væsentlige har været begrundet i, at han opholdt sig sammen med sin familie, som på daværende tidspunkt bestod af [referencen], hendes særbarn, [D], og deres fællesbarn [A], som blev født den […] august 2018, og at dette bl.a. er foregået i forbindelse med, at [referencen] har modtaget livsnødvendig behandling her i landet for kronisk myeloid leukæmi.
Udlændingenævnet har heroverfor lagt vægt på, at FN’s Børnekomité i en udtalelse af 19. september 2023 har konkluderet, at Danmark har krænket rettighederne for [ansøgeren] og [referencens] tre fællesbørns ([A], [B] og [C]) og for [referencens] særbarn ([D]) efter artikel 3 og 9 i FN’s Børnekonvention, som omhandler forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv og forbuddet mod at adskille et barn fra sine forældre. Komitéen har herved henvist til, at de danske myndigheder i effektueringen af [ansøgerens] udvisning og indrejseforbud ikke har inddraget, hvordan adskillelsen vil påvirke børnene, herunder i lyset af børnenes mors sygdom, eller hvordan kontakten mellem [ansøgeren] og børnene ville kunne sikres i lyset af indrejseforbuddets længde, børnenes unge alder og morens manglende mulighed for tage ophold i Nigeria grundet sin sygdom.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at selvom FN´s Børnekomités prøvelse udsprang af spørgsmålet om afvisning af [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 6, er udtalelsens betragtninger om varetagelsen af børnenes tarv ved en udsendelse af [ansøgeren] fra Danmark til Nigeria, og konklusionen om, at børnene ikke ville kunne opretholde en tilstrækkelig og meningsfuld personlig relation alene via sociale medier, relevante i vurderingen af, om der foreligger sådanne ganske særlige grunde, at der på trods af udvisningen, må meddeles opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt betydelig vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] – trods flere perioder med frihedsberøvelse – har været en integreret del af børnenes hverdag og en støtte for både børnene og [referencen] i forbindelse med hendes sygdom, der er kronisk og kræver livsnødvendig behandling i Danmark.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [D] og [A], der begge er født i Danmark, henholdsvis den […] februar 2012 og den […] august 2018, har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at et afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] vil virke særlig belastende i forhold til deres opnåede tilknytning til Danmark, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis på området, at børn som udgangspunkt efter 6 til 7 års kontinuerligt og lovligt ophold i Danmark, hvor børnene har gået i en dansk institution og/eller skole, kan anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [referencen] grundet sin sygdom har behov for livsnødvendig behandling her i landet.
Da [referencen], [D] og [A] således ikke kan henvises til at indrejse og tage ophold i Nigeria for der at udøve familielivet med [ansøgeren], er det derfor Udlændingenævnets vurdering, at Danmark er nærmest til at beskytte [ansøgerens] familieliv med [referencen] og børnene, [A], [B], [C], og [D].
Udlændingenævnet vurderer herefter, at et afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] – og den deraf følgende opretholdelse af indrejseforbuddet, der senest er idømt i 2019 – vil være uproportionalt og udgøre en krænkelse af i hvert fald EMRK’s artikel 8.
Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet bemærker, at Udlændingenævnet ikke har taget stilling til betydningen af den verserende straffesag mod [ansøgeren] for manglende overholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, som efter det oplyste har afventet afgørelsen i nærværende sag.”
FAM/2024/124