Afvisning
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. november 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 06-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en iransk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav sin ansøgning om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor hun havde en anden sag under behandling ved udlændingemyndighederne. Ansøgeren og referencen havde et fællesbarn, der var født i Danmark i 2023. Barnet havde opholdstilladelse her i landet. Under sagens behandling var oplyst om referencens arbejdsulykke og efterfølgende fleksjob.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023. [Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er således fortsat afvist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 25.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgeren] den […] april 2022 indrejste i Danmark på et Schengenvisum gyldigt i 78 dage, at hun den […] juli 2022 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen], og at Udlændingestyrelsen den […] november 2022 afviste at behandle ansøgningen, idet den var indgivet på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] havde opholdt sig i Danmark i 91 dage.
Udlændingenævnet bemærker yderligere, at [ansøgeren] den […] november 2022 indgav ansøgning om asyl, og at hun den […] marts 2023 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Den […] juli 2023 afviste Udlændingestyrelsen ansøgningen om familiesammenføring, fordi [ansøgeren] med ansøgningen om asyl allerede havde en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Den […] november 2023 indgav [ansøgeren] på ny ansøgning om familiesammenføring med [referencen].
Da Udlændingestyrelsen fortsat har [ansøgerens] ansøgning om asyl under behandling, har [ansøgeren] således indgivet sin seneste ansøgning om familiesammenføring fra Danmark, og mens hun havde en anden verserende sag under behandling.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 25, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan betyde, at det ville være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgeren] skal indrejse i Iran, hvor hun er statsborger, for at indgive ansøgning om familiesammenføring ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] aktuelt har en verserende sag om asyl, som ikke er blevet afgjort, og at det fremgår af [ansøgerens] samtalereferat under hendes oplysnings- og motivsamtale, at hendes asylansøgning er begrundet i frygt for forfølgelse af de iranske myndigheder grundet hendes politiske aktiviteter, og af frygt for chikane og trusler, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at dette kan være oplysninger af asylretlig karakter, der vil blive vurderet i forbindelse med den verserende ansøgning om asyl i Danmark, og at [ansøgeren] har mulighed for at søge om opholdstilladelse som familiesammenført fra Danmark, såfremt hun bliver meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark. Det forhold, at hun har påberåbt sig asylrelevante forhold, kan derfor på nuværende tidspunkt ikke føre til, at ansøgningen om opholdstilladelse som familiesammenført, der er indgivet under processuelt ophold i Danmark, tillades indgivet.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det i forbindelse med sagen er oplyst, at [referencen] har været udsat for en arbejdsulykke, at [referencen] har været i behandling herfor de sidste 4 år, og at [referencen] for nylig blev godkendt af kommunen til at arbejde som fleksjob.
Udlændingenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at [referencens] tilskadekomst i forbindelse med en arbejdsulykke har resulteret i en funktionsnedsættelse, som er omfattet af FN’s Handicapkonvention, og som kan begrunde, at [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring af denne grund skal tillades indgivet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at [referencen] og [ansøgeren] har et fællesbarn, [N], som er født i Danmark den […] september 2023, og at hun den […] december 2023 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at FN's Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke i sig selv kan medføre, at ansøgning om opholdstilladelse skal tillades indgivet under processuelt ophold i Danmark i de tilfælde, hvor ansøgning om familiesammenføring kan afvises jf. udlændingelovens § 9, stk. 25, og hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvist, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgeren] til – såfremt hun meddeles afslag på asyl i Danmark – at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor hun har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder henset til, at hun aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i en periode har opholdt sig her i landet på et visum og under processuelt ophold, samt at hun er født og opvokset i Iran.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
FAM/2024/129 -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. november 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 06-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en marokkansk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav sin ansøgning om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor hun havde fået fastsat en udrejsefrist i forbindelse med afslag på opholdstilladelse i en tidligere ansøgning om familiesammenføring. Parret havde 2 mindreårige fællesbørn.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024. [Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er således fortsat afvist.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgeren] den […] juni 2018 fik visum til Danmark og den […] november 2018 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Udlændingestyrelsen meddelte hende den […] november 2019 afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og fastsatte udrejsefristen til den […] december 2019. [Ansøgeren] indgav herefter den […] november 2021 på ny ansøgning om familiesammenføring, og Udlændingestyrelsen meddelte hende den […] juli 2022 på ny afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og fastsatte udrejsefristen til den […] juli 2022. [Ansøgeren] påklagede den […] juli 2022 afgørelsen til Udlændingenævnet, som den […] oktober 2023 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse og fastsatte udrejsefristen til den […] oktober 2023. Den […] oktober 2023 indgav [ansøgeren] ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Af ansøgningen fremgår bl.a., at [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet opholdt sig i Danmark.
[Ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring, som blev indgivet den […] oktober 2023, er således blevet indgivet under en fastsat udrejsefrist, idet Udlændingenævnet den […] oktober 2023 pålagde hende at udrejse af Danmark senest den […] oktober 2023.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder også Danmarks forpligtelser efter EU-reglerne, kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] og [referencen] har nye beviser og oplysninger vedrørende sagen, som kan være relevante for en genvurdering af sagen og belyse faktorer, som ikke tidligere har været kendt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet ikke har modtaget nye beviser og oplysninger, som kan være relevante for en genvurdering af sagen. Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 25, at der ved vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om hensynet til familiens enhed.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan medføre, at det vil være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgeren] skal indrejse i Marokko, hvor hun er statsborger, for at indgive ansøgning ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det er indgået i vurderingen af sagen, at [ansøgeren] og [referencen] har to mindreårige fællesbørn, som begge har opholdstilladelse i Danmark som familiesammenførte med [referencen], og at det yngste barn, [M], i CPR er registreret med bopæl hos [referencen], mens det ældste barn, [L], er registeret som udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet vurderer henset til fællesbørnenes alder og længden af fællesbørnenes ophold i Danmark, at børnene ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at det af den grund må anses for særligt belastende at afvise [ansøgerens] ansøgning.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderer Udlændingenævnet derfor, at FN's Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke kan medføre, at der skal gives opholdstilladelse til [ansøgeren], idet Udlændingenævnet i den forbindelse bemærker, at FN's Børnekonvention efter Udlændingenævnets opfattelse ikke i sig selv giver adgang til familiesammenføring i de tilfælde, hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8, og når familien kan henvises til at udleve familielivet i Marokko.
Det til støtte for klagen anførte om, at artikel 8 i EMRK kan berøre retten til privat- og familieliv, og at disse aspekter skal undersøges og tages i betragtning, samt at ingen myndighed har ret til at gribe ind i denne ret, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. EMRK artikel 8 indebærer efter Udlændingenævnets opfattelse derfor ikke, at en udlænding, der ansøger om familiesammenføring med en herboende person, er sikret en ubetinget ret til at indgive ansøgningen her i landet.
Udlændingenævnet vurderer således, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgeren] til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor hun har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder. Udlændingenævnet lægger herved vægt på, at [ansøgeren] aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i perioder har opholdt sig her i landet under visum og processuelt ophold, og at hun er født og opvokset i Marokko.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 01-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en iransk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor han havde fået fastsat en udrejsefrist i forbindelse med, at han var meddelt afslag på asyl i Danmark. Referencen havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning fra Iran. Under sagens behandling var desuden oplyst om sygdom hos referencen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at Udlændingestyrelsen ikke burde have afvist at behandle ansøgningen fra [ansøgeren] om familiesammenføring til [referencen] under henvisning til, at ansøgningen er indgivet under en fastsat udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke kun beskytter et eksisterende familieliv, men også i et vist omfang beskytter et påtænkt familieliv, herunder personer, der agter at indgå ægteskab og leve sammen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] mødte hinanden for første gang i efteråret 2019 i Grækenland, at de udvekslede numre og bevarede kontakten, at [referencen] i 2020 igen besøgte [ansøgeren] i Grækenland og blev der i 4 måneder på grund af Covid-19, at parret under dette ophold besluttede sig for at de ville giftes, at [ansøgeren] kom til Danmark i maj 2021, hvor han søgte om asyl og at han i september 2021 blev meddelt afslag på asyl, at [ansøgeren] under sit ophold i Danmark har været privatindkvarteret hos [referencen] i længere perioder, at parret den […] januar 2024 indgik ægteskab i Malmø, at [referencen] lider at en sjælden form for knogleskørhed, og at parret længe har haft et ønske om at blive forældre, hvilket har været svært grundet [referencens] sygdom.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder og i lyset af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ikke kan udelukkes, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] har været et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, også i tiden forud for indgåelsen af ægteskabet.
Udlændingenævnet har endvidere lagt særlig vægt på, at [referencen] er iransk statsborger, og at [referencen] har opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7.
Udlændingenævnet har i relation hertil lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke har taget stilling til, om [referencen] risikerer asylrelevant forfølgelse i Iran, da dette ikke har været gjort gældende i ansøgningen om familiesammenføring, men at det fremgår af klagen, at såfremt [ansøgeren] skal udrejse til Iran for derfra at indlevere ansøgningen om familiesammenføring vil det som følge af [referencens] opholdstilladelse som flygtning ikke være muligt for hende at besøge ham i Iran, og det vil samtidig som følge af [referencens] sygdom ikke være muligt for hende at mødes med [ansøgeren] i noget andet land.
På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at henvise [ansøgeren] til at udrejse af Danmark for, at han kan indgive ny ansøgning fra sit hjemland eller et andet land, hvor han har haft fast ophold i de sidste 3 måneder. Udlændingenævnet vurderer således, at det vil være uproportionalt, hvis ikke Udlændingestyrelsen foretager en realitetsbehandling af ansøgningen om familiesammenføring med henblik på at vurdere de under klagen påberåbte asylretlige forhold vedrørende [referencen], henset til hendes status som flygtning i Danmark samt hendes helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring til [referencen] materielt.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. september 2024 – Familiesammenføring – Afvisning
Dato: 05-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af tre nigerianske statsborgeres ansøgninger om familiesammenføring til herboende. Ansøgerne var henholdsvis ægtefælle til og børn af herboende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav deres ansøgninger om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor deres visum var udløbet, et såkaldt overstay.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] og […] februar 2024. [Ansøgernes] ansøgninger om opholdstilladelse er således fortsat afvist.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgerne] indrejste i Danmark den […] december 2023 på et visum, og at [ansøgerne] den […] januar 2024 indgav deres ansøgninger om familiesammenføring til [referencen].
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse til grund, at [ansøgerne] indrejste i Danmark den […] december 2023, at Udlændingestyrelsen havde meddelt et gyldigt visum på 33 dage fra indrejsedatoen, således at [ansøgerne] senest skulle være udrejst af Schengen den […] januar 2024, at de således indgav deres ansøgninger under et overstay på et Shengenvisum, idet de indgav deres ansøgninger om familiesammenføring den […] januar 2024.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 24, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan betyde, at det ville være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgerne] skal indrejse i Nigeria, hvor de er statsborgere, for at indgive ansøgning om familiesammenføring ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den ansøgende ægtefælle og det ene ansøgende barn] har hostet og har haft malaria siden deres ankomst til Danmark i december 2023, hvilket har påvirket [referencens] evne til at indsende deres ansøgninger om familiesammenføring i Danmark rettidigt, og at de har været på hospitalet det meste af perioden efter, at de ankom til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der i forbindelse med klagen alene er indsendt lægejournaler af […] februar 2024, hvoraf det fremgår, at [den ansøgende ægtefælle og det ene ansøgende barn] har hostet siden ankomst til Danmark, og at der er mistanke om malaria og/eller lungebetændelse. Udlændingenævnet har således ikke modtaget dokumentation for, at [ansøgerne] har haft alvorlige helbredsmæssige vanskeligheder. Af samme årsag finder Udlændingenævnet, at det ikke vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, at henvise [ansøgerne] til at indgive deres ansøgninger om familiesammenføring fra Nigeria.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den ansøgende ægtefælles og det ene ansøgende barns] helbredsmæssige situation har påvirket [referencens] evne til at indsende deres ansøgninger om familiesammenføring i Danmark rettidigt, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er op til den enkelte ansøger at indgive en ansøgning om opholdstilladelse rettidigt og indgive en ansøgning under lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [referencen] har haft rimelig tid til at indgive ansøgningerne rettidigt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at [ansøgerne] i tilstrækkelig grad kan dokumentere, at de havde lovligt ophold i Danmark på det tidspunkt, hvor de indgav deres ansøgninger.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes journalregister, at [ansøgerne] blev meddelt et Schengenvisum den […] november 2023 gyldigt for indrejse fra den […] december 2023 til den […] februar 2024 med en opholdsperiode på 33 dage, at de indrejste i Danmark den […] december 2024, og at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgningerne om opholdstilladelse er indgivet den […] januar 2024. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgerne] dermed senest skulle være udrejst af Danmark den […] januar 2024.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvist, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgerne] til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af deres slægtskab og ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor de har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder henset til, at de aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i en periode har opholdt sig her i landet på et visum, og at de er født og opvokset i Nigeria.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.
Senest opdateret: 10-04-2025
Udgiver: Udlændingenævnet