Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en iransk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle. 

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav sin ansøgning om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor hun havde en anden sag under behandling ved udlændingemyndighederne. Ansøgeren og referencen havde et fællesbarn, der var født i Danmark i 2023. Barnet havde opholdstilladelse her i landet. Under sagens behandling var oplyst om referencens arbejdsulykke og efterfølgende fleksjob. 

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023. [Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er således fortsat afvist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 25.

Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgeren] den […] april 2022 indrejste i Danmark på et Schengenvisum gyldigt i 78 dage, at hun den […] juli 2022 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen], og at Udlændingestyrelsen den […] november 2022 afviste at behandle ansøgningen, idet den var indgivet på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] havde opholdt sig i Danmark i 91 dage.

Udlændingenævnet bemærker yderligere, at [ansøgeren] den […] november 2022 indgav ansøgning om asyl, og at hun den […] marts 2023 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Den […] juli 2023 afviste Udlændingestyrelsen ansøgningen om familiesammenføring, fordi [ansøgeren] med ansøgningen om asyl allerede havde en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Den […] november 2023 indgav [ansøgeren] på ny ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. 

Da Udlændingestyrelsen fortsat har [ansøgerens] ansøgning om asyl under behandling, har [ansøgeren] således indgivet sin seneste ansøgning om familiesammenføring fra Danmark, og mens hun havde en anden verserende sag under behandling.

Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.

Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 25, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. 

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan betyde, at det ville være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgeren] skal indrejse i Iran, hvor hun er statsborger, for at indgive ansøgning om familiesammenføring ved en dansk repræsentation i hjemlandet.

Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] aktuelt har en verserende sag om asyl, som ikke er blevet afgjort, og at det fremgår af [ansøgerens] samtalereferat under hendes oplysnings- og motivsamtale, at hendes asylansøgning er begrundet i frygt for forfølgelse af de iranske myndigheder grundet hendes politiske aktiviteter, og af frygt for chikane og trusler, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet henviser herved til, at dette kan være oplysninger af asylretlig karakter, der vil blive vurderet i forbindelse med den verserende ansøgning om asyl i Danmark, og at [ansøgeren] har mulighed for at søge om opholdstilladelse som familiesammenført fra Danmark, såfremt hun bliver meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark. Det forhold, at hun har påberåbt sig asylrelevante forhold, kan derfor på nuværende tidspunkt ikke føre til, at ansøgningen om opholdstilladelse som familiesammenført, der er indgivet under processuelt ophold i Danmark, tillades indgivet.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det i forbindelse med sagen er oplyst, at [referencen] har været udsat for en arbejdsulykke, at [referencen] har været i behandling herfor de sidste 4 år, og at [referencen] for nylig blev godkendt af kommunen til at arbejde som fleksjob.

Udlændingenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at [referencens] tilskadekomst i forbindelse med en arbejdsulykke har resulteret i en funktionsnedsættelse, som er omfattet af FN’s Handicapkonvention, og som kan begrunde, at [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring af denne grund skal tillades indgivet.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at [referencen] og [ansøgeren] har et fællesbarn, [N], som er født i Danmark den […] september 2023, og at hun den […] december 2023 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at FN's Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke i sig selv kan medføre, at ansøgning om opholdstilladelse skal tillades indgivet under processuelt ophold i Danmark i de tilfælde, hvor ansøgning om familiesammenføring kan afvises jf. udlændingelovens § 9, stk. 25, og hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8. 

Udlændingenævnet vurderer afslutningsvist, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgeren] til – såfremt hun meddeles afslag på asyl i Danmark – at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor hun har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder henset til, at hun aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i en periode har opholdt sig her i landet på et visum og under processuelt ophold, samt at hun er født og opvokset i Iran.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”


 FAM/2024/129

Til toppen