Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. april 2016 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Sprogprøvekravet
Dato: 06-04-2016Udlændingenævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 12, nr. 5, idet den herboende ægtefælle ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Den herboende ægtefælle blev i september 2005 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Den herboende ægtefælle havde bestået erhvervsuddannelsernes grundforløb i teknologi og kommunikation, ligesom han havde modtaget danskundervisning i ottende og niende klasse. Den herboende ægtefælle henviste i klagen til punkt 7 i bilag 1 til bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge, hvoraf det fremgår, at bevis for erhvervsuddannelse (f.eks. bevis for gennemført grundforløb) anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau. Det var herefter den herboende ægtefælles opfattelse, at det fremlagte grundforløbsbevis måtte anses som fornøden dokumentation for, at han havde bestået en danskprøve på mindst samme niveau som Prøve i Dansk 1.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5., og at ansøgeren derfor ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at den herboende ægtefælle havde bestået erhvervsuddannelsernes grundforløb i teknologi og kommunikation, ligesom han havde modtaget danskundervisning i ottende og niende klasse. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet den herboende ægtefælle ikke i forbindelse med grundforløbet havde aflagt en prøve i en danskdisciplin, ligesom han ikke havde taget folkeskolens afgangsprøve i dansk. FAM/2016/35.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. august 2015 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 19-08-2015Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Kosovo, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, idet ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark. Ansøgerens herboende ægtefælle blev født i Kosovo, hvor hun var statsborger. Hun blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i august 2007. Ansøgeren havde senest indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring i juni 2014. Ansøgeren havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, i juli 2009, september 2012, oktober 2013 og januar 2015, og han havde senest fået afslag på opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, i februar 2015. Det fremgik af ansøgningsskemaet om familiesammenføring, at parret havde to fællesbørn, der på ansøgningstidspunktet var henholdsvis tre og fem år. Det blev endvidere oplyst, at ansøgerens herboende ægtefælle på ansøgningstidspunktet var ansat som rotationsmedarbejder i 30 timer om ugen på et pleje- og ældrecenter, at hun tidligere i perioden mellem august 2008 og august 2009 havde været vikaransat på et uddannelsescenter med 37 timer om ugen, at hun i perioden fra september 2009 til maj 2010 havde været vikar som ernæringsassistent på samme uddannelsescenter med 17 timer om ugen, at hun i perioden fra maj 2011 til november 2011 havde været i løntilskudsjob som pædagogmedhjælper med 30 timer om ugen, at hun i perioden fra juni 2013 til august 2014 havde været ansat på et pleje- og ældrecenter som rotationsmedarbejder med 30 timer om ugen, at hun i perioden fra september 2014 til oktober 2014 havde været ansat ved det samme pleje- og ældrecenter som medarbejder uden sundhedsfaglig uddannelse med 32 timer om ugen, samt at hun havde afsluttet uddannelsen som ernæringsassistent i februar 2008 og påtænkte at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Til støtte for klagen blev det anført, at den herboende ægtefælles ansættelse i løntilskudsjob burde indgå i beregningen ved vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Efter anmodning fra Udlændingenævnet fremsendte ansøgeren dokumentation, hvoraf det fremgik, at ansøgerens herboende ægtefælle med sin datter, født i marts 2010, afholdt pligtorlov mellem oktober 2010 og april 2011, barselsorlov mellem april 2010 og juni 2010 og forældreorlov mellem juni 2010 og januar 2011, i alt 45 uger. Ansøgerens herboende ægtefælle havde med sin søn, født i november 2011, afholdt pligtorlov mellem november 2011 og december 2011, barselsorlov mellem december 2011 og marts 2012 og forældreorlov mellem marts 2012 og oktober 2012, i alt 46 uger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle ikke havde dokumenteret at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgningen om opholdstilladelse – det vil sige fra juli 2009. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgerens ægtefælle alene havde dokumenteret, at hun inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i ordinær beskæftigelse i juli 2009 og august 2009, i perioden mellem februar 2010 og juli 2010, juni 2011 og august 2011, i juni 2013 og juli 2013 og i perioden mellem oktober 2013 og juli 2014 samt i ordinær deltidsbeskæftigelse i perioden mellem september 2009 og januar 2010, i august 2010 og i september 2010, i september 2011, i august 2013 og i september 2013. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens ægtefælle alene havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med et timetal på mindst 30 timer ugentligt i et år og syv måneder og i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i otte måneder. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgerens ægtefælle samlet set havde været i ordinær beskæftigelse i et år og 11,8 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerens ægtefælle på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i oktober 2013 var klar over, at ansættelsen i perioden mellem maj 2011 og november 2011 var en løntilskudsansættelse, at det fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2013, at der skal være tale om tre års ordinær beskæftigelse, samt at det fremgår af hjemmesiden www.nyidanmark, at løntilskud ikke opfylder kravene til ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke havde fået en berettiget forventning om, at hendes løntilskudsansættelse skulle kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens ægtefælle havde været på barsel i to perioder inden for de seneste fem år, og at det blev anført af ansøgeren, at barselsorlov efter ansøgerens opfattelse skal medregnes, hvis man går på barsel, når man er i et ansættelsesforhold, uanset hvordan forholdene ser ud efter endt barselsorlov. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgerens ægtefælle ikke vendte tilbage til ordinær beskæftigelse umiddelbart efter endte barsler, hvorfor de to barselsperioder ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens ægtefælles beskæftigelse inden for de seneste fem år forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens ægtefælles barselsperioder ikke lå inden for rammerne af et ansættelsesforhold, hvorfor disse perioder ikke kunne medregnes som beskæftigelse i forhold til udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser – herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte imod, at ansøgerens ægtefælle skulle opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 12. Det forhold, at parret havde fået to børn, som var statsborgere i Kosovo, kunne ikke føre til en ændret vurdering, henset til længden og karakteren af børnenes ophold i Danmark. Udlændingenævnet henviste til, at et barn som udgangspunkt først efter seks til syv års ophold i Danmark, hvor barnet har gået i en dansk institution eller skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var noget til hinder for, at parret kunne udøve familielivet i Kosovo, hvor ansøgeren og parrets fællesbørn alle var statsborgere, hvor ansøgeren og ansøgerens ægtefælle var født og opvokset, og hvor parret var mødtes. FAM/2015/148.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2015 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Sprogprøvekravet
Dato: 10-06-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Makedonien efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 12, nr. 5, idet den herboende ægtefælle ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Den herboende ægtefælle blev i marts 2004 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Den herboende ægtefælle havde oplyst, at han i forbindelse med sit grundforløb hos Teknisk Erhvervsskole i faget Dansk F havde fået karakteren 02 i standpunktskarakter, at denne karakter var overført som hans prøvekarakter, at han havde modtaget danskundervisning på F-niveau i forbindelse sin uddannelse som sikkerhedsvagt, at han havde fulgt danskundervisning på en ungdomsskole, og det således var den herboende ægtefælles opfattelse, at han havde modtaget undervisning og fremlagt projektopgaver på et højere niveau end Prøve i Dansk 1. Den herboende ægtefælle havde endvidere henvist til bekendtgørelse om danskprøve A1 – A 2 niveau for familiesammenførte udlændinge § 23, kapitel 10 – Ikrafttræden, Bilag 1, hvoraf det fremgår, at bevis for gennemført grundforløb kan anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5., og at ansøgeren derfor ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at den herboende ægtefælle fik karakteren 02 i standpunktskarakter i faget Dansk F på et grundforløb, og at denne standpunktskarakter blev overført som den herboende ægtefælles prøvekarakter i Dansk F, da faget dansk ikke blev udtrukket til eksamen. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet den herboende ægtefælle ikke havde aflagt prøve i faget. Udlændingenævnet bemærkede, at for at opfylde betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau skal den herboende ægtefælle have taget og bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det anførte om, at den herboende ægtefælle havde modtaget danskundervisning på F-niveau i forbindelse med sin uddannelse som sikkerhedsvagt, at han havde fulgt danskundervisning på en ungdomsskole, og at det således var den herboende ægtefælles opfattelse, at han havde modtaget undervisning og fremlagt projektopgaver på et højere niveau end Prøve i Dansk 1, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller aflagt en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det forhold, at den herboende ægtefælle havde henvist til bekendtgørelse om danskprøve A1 – A 2 niveau for familiesammenførte udlændinge § 23, kapitel 10 – Ikrafttræden, Bilag 1, hvoraf det fremgår, at bevis for gennemført grundforløb kan anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau, kunne ikke føre til et andet udfald, idet bekendtgørelsen vedrører danskprøver på et betydeligt lavere niveau end Prøve i Dansk 1. FAM/2015/107.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2015 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 08-06-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, til en indisk statsborger under henvisning til, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, idet han alene havde været i beskæftigelse i, hvad der svarede til sammenlagt 26,2 måneder.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed her i landet i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse fra februar 2014 og fortsat måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at den herboende ægtefælle i perioden fra april 2009 til og med april 2010 havde modtaget sygedagpenge, at han havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge i perioden fra august 2010 til og med april 2011, at han havde dokumenteret, at han havde arbejdet fuld tid i månederne juni 2011, august 2011, september 2011 og i perioden fra marts 2012 til og med januar 2014, bortset fra august 2012 og december 2013, og at han havde arbejdet på deltid i november 2011 og februar 2012. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at den herboende ægtefælle ikke herved havde dokumenteret at have været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet – fra februar 2009 til februar 2014 – idet han alene havde dokumenteret, at han havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse (30-37 timer ugentligt) i 25 måneder i perioden, og at han havde været i deltidsbeskæftigelse (15 til 29 timer ugentligt) i to måneder, der kunne indgå med 3/5 i beregningen, altså omregnet til 1,2 måneder, og således alene havde været i beskæftigelse i 26,2 måneder i perioden. Udlændingenævnet kunne således ikke lægge til grund, at perioden fra april 2009 til og med april 2010, hvor den herboende ægtefælle havde modtaget sygedagpenge, kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, idet perioden ikke sås at være inden for rammerne af et ansættelsesforhold, idet han til og med marts 2009 var selvstændigt erhvervsdrivende, og at han efter sin periode med sygedagpenge efter det oplyste ikke genoptog sin virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende, men havde en periode, hvor han modtog arbejdsløshedsdagpenge. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte imod, at den herboende ægtefælle skulle opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 12. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke i sagen var oplysninger om, at den herboende ægtefælle led af sygdom eller handicap, eller at der var andre forhold vedrørende ansøgeren, der kunne føre til, at betingelsen ikke burde stilles. Det forhold, at parret havde et fællesbarn, som blev født i Danmark i marts 2014, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at henvise ansøgeren og hendes herboende ægtefælle og deres fællesbarn til at indrejse og tage ophold i Indien, hvor parret og deres fællesbarn var statsborgere, hvor ansøgeren havde sine forældre og søskende, og hvor parret mødte hinanden personligt for første gang og indgik ægteskab, for dér at udøve familielivet sammen, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at parrets fællesbarn grundet barnets alder og varigheden af barnets ophold her i landet ikke kunne anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, som kunne føre til en fravigelse af betingelsen. Udlændingenævnet henviste herved til, at børn efter praksis først anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv års ophold her i landet. Det blev i den forbindelse bemærket, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at artikel 8, ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FAM/2015/52.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. april 2015 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 08-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 12, nr. 6, til en statsborger fra Vietnam. Ansøgeren havde ansøgt om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, som var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i 2005, og derfor var omfattet af kravet i udlændingelovens § 9, stk. 12. Den herboende ægtefælle havde overfor Udlændingestyrelsen oplyst, at han var i beskæftigelse som produktionsmedarbejder 37 timer ugentligt, at han var blevet ansat juli 2013, at han i perioden fra 2002 til 2004 havde været i beskæftigelse 37 timer ugentligt som produktionslagerarbejder, at han i perioden fra 2005 til 2008 havde været beskæftiget 37 timer ugentligt, at han i perioden fra 2009 til 2010 havde været beskæftiget 9 timer ugentligt, og at han i 2011 havde været ansat 37 timer ugentligt. Parret havde to børn født i henholdsvis maj 2011 og oktober 2012, som begge havde opholdstilladelse i Danmark. Den herboende ægtefælle havde endvidere oplyst, at han havde modtaget, barselsdagpenge i cirka to år, at han havde afholdt fædreorlov i juli 2011, at han havde afholdt barsel i august 2011, at han havde afholdt forældreorlov i perioden fra august 2011 til april 2012, og at han i perioden fra januar 2013 til juli 2013 havde afholdt forældreorlov.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle ikke havde dokumenteret, at han havde været under uddannelse eller været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for tidspunktet for ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede, at udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1-6, finder anvendelse for herboende udlændinge, som ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, som er affattet ved lov nr. 572 af 31. maj 2010. Den herboende ægtefælle var således omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1-6. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at den herboende ægtefælle var overgået fra deltidsbeskæftigelse i juni og juli 2011 til at afholde fædreorlov i forbindelse med fødslen af parrets første barn i juli 2011, at han havde afholdt barsel i august 2011, at han havde afholdt forældreorlov i perioden fra august 2011 til april 2012, og at han i perioden fra januar 2013 til juli 2013 afholdt forældreorlov i forbindelse med fødslen af parrets andet barn, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da den herboende ægtefælle i april 2012 og i december 2012 havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at barselsorlov/forældreorlov kun kan indgå i beregningen, såfremt den pågældende er i et ansættelsesforhold før afholdelsen af barsel/forældreorlov, og at pågældende efter endt barsel vender tilbage til samme ansættelsesforhold. Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle havde været i 10 måneders fuldtidsbeskæftigelse og 10 måneders deltidsbeskæftigelse, hvilket svarede til i alt 16 måneders ordinær beskæftigelse, og at den herboende ægtefælle således ikke opfyldte kravet om mindst tre års beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6. Det forhold, at parret havde to fællesbørn, der var født henholdsvis i 2011 og i 2012, og som gik i børnehave og dagpleje, kunne ikke føre til en anden vurdering, idet børnene endnu ikke havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund heraf. Udlændingenævnet bemærkede, at børn efter praksis først efter seks til syv års uafbrudt ophold i Danmark anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at meddelelse af afslag på opholdstilladelse vil have så væsentlige konsekvenser for barnet, at udlændingemyndighederne kan se bort fra kravet om, at ansøgerens ægtefælle skal opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/116. -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. april 2015 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 08-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, til en marokkansk statsborger under henvisning til, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2003 og skulle opfylde de nugældende overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i forhold til ægtefællesammenføring. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke havde dokumenteret, at han havde været under uddannelse eller været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse – fra juni 2009 til juni 2014. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens herboende ægtefælle i perioden fra juli 2009 til og med juni 2014 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med mere end 30 timer om ugen i 13 måneder, og at han havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med mellem 15 og 30 timer om ugen i tre måneder. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering, da dette samlet gav 13 måneders fuldtidsbeskæftigelse og tre måneders deltidsbeskæftigelse, hvilket i alt gav 14,8 måneders ordinær beskæftigelse. Det var endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde oplyst, at han var i gang med en forberedende voksenuddannelse. Udlændingenævnet fandt imidlertid ikke, at der var tale om en uddannelse, der kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte imod, at ansøgerens herboende ægtefælle skulle opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 12. Det forhold, at parret havde fået et fællesbarn i maj 2012, som var statsborger i Marokko, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det følger af praksis, at børn som udgangspunkt først kan antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv år i landet, hvor børnene har gået i dansk institution eller skole. Parrets barn kunne således ikke anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning hertil. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at parret mødte hinanden og indgik ægteskab i Marokko, hvor de begge var statsborgere. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke var noget til hinder for, at parret kunne udøve familielivet i Marokko, hvor ansøgeren, hendes herboende ægtefælle og deres fællesbarn alle var statsborgere, og hvor ansøgeren og hendes herboende ægtefælle var født og opvokset, og hvor parret havde forældre og søskende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke i sagen var oplysninger om, at den herboende ægtefælle led af sygdom eller handicap, eller at der var andre forhold vedrørende ham, der kunne føre til, at betingelsen ikke burde stilles. FAM/2015/49.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. marts 2015 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold
Dato: 02-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1. Det blev til støtte for klagen oplyst, at den herboende ægtefælle led af diabetes og derfor ikke kunne tage ophold i Tyrkiet. I august 2014 fremsendte partsrepræsentanten dokumentation for, at den herboende ægtefælle havde tilmeldt sig Prøve i Dansk 1. I december 2014 blev der fremsendt et udsnit af et billede af storskærmen på det pågældende sprogcenter, som partsrepræsentanten oplyste viste den herboende ægtefælles kursistnummer, og at den herboende ægtefælle havde opnået karakteren 10 i den skriftlige del af prøven. Partsrepræsentanten oplyste endvidere, at den herboende ægtefælle havde fået 12 i den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, og at dokumentation for den mundtlige del ville blive fremsendt, når den herboende ægtefælle havde modtaget det med posten. I januar 2015 anmodede Udlændingenævnet partsrepræsentanten om at fremsende dokumentation for, at den herboende ægtefælle havde bestået Prøve i Dansk 1 såvel i den skriftlige som den mundtlige del. Udlændingenævnet hørte efterfølgende ikke fra hverken partsrepræsentanten eller den herboende ægtefælle.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke havde dokumenteret, at hun opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at partsrepræsentanten havde indsendt et udsnit af et billede, hvoraf det efter det oplyste fremgik, at den herboende ægtefælle havde fået karakteren 10 i den skriftlige del af Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det pågældende billede ikke kunne anses for at udgøre behørig dokumentation for, at den herboende ægtefælle havde bestået Prøve i Dansk 1, idet der alene var tale om et udsnit med et anført kursistnummer for den skriftlige del af Prøve i Dansk 1. Den herboende ægtefælles navn og CPR-nummer fremgik ikke af billedet, og der var ikke indsendt det endelige prøvebevis. Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at det begrænsede karakterudsnit uden angivelse af dato og sted kunne henføres til den herboende ægtefælle. Udlændingenævnet henviste til, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at det påhviler en ansøger selv – eller dennes ægtefælle når de søger om familiesammenføring – at meddele og dokumentere de fornødne oplysninger til brug for sagens vurdering. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til, at den herboende ægtefælle ikke skulle opfylde betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 12. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at den herboende ægtefælle led af diabetes, ikke kunne føre til, at betingelsen om bestået Prøve i Dansk 1 eller anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau ikke burde stilles, ligesom der ikke til sagen var oplyst om forhold, der bevirkede, at den herboende ægtefælle ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet for dér at udøve familielivet med ansøgeren, hvor parret tillige havde mødt hinanden og havde indgået ægteskab. FAM/2015/45.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2014 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet
Dato: 14-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Jordan, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, idet ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om fortsat at måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse ville kunne meddeles. Ansøgerens herboende ægtefælle blev i 1998 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Den herboende ægtefælle havde oplyst, at han tidligere havde været selvstændig erhvervsdrivende, og at virksomheden ophørte i april 2014, men at han ikke aktuelt var i beskæftigelse, og at han modtog arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgeren og den herboende ægtefælle havde to fællesbørn, der var født i henholdsvis 2010 og 2011, hvor de også blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren og den herboende ægtefælle ventede på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse endnu et fællesbarn.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om fortsat at måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, 2. led, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af dokumenter fra SKAT, at den herboende ægtefælles selvstændige virksomhed ophørte i april 2014, og at det fremgik af det elektroniske indkomstregister eIndkomst, at den herboende ægtefælle siden maj 2014 havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke kunne bortses fra kravet om, at den herboende ægtefælle skulle opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, henset til at ansøgerens og den herboende ægtefælles fællesbørn blot havde opholdt sig i Danmark i henholdsvis cirka tre og fire år. Udlændingenævnet bemærkede, at fællesbørn, der bor hos den herboende ægtefælle/forælder, efter praksis først efter mindst seks til syv års uafbrudt ophold i Danmark anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning her til landet, at meddelelse af afslag på opholdstilladelse til ansøgeren vil have så alvorlige konsekvenser for barnet/børnene, at der kan bortses fra kravet om, at den herboende ægtefælle skal opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne omstændigheder, der bevirkede, at ansøgeren, den herboende ægtefælle og fællesbørnene ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Jordan, hvor de alle var statsborgere, hvor ansøgeren og den herboende ægtefælle mødte hinanden og indgik ægteskab, og hvor den herboende ægtefælle flere gange havde besøgt ansøgeren, for dér at udøve familielivet, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FAM/2014/165.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2014 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Herboende ægtefælle idømt ubetinget straf af mindst et år og seks måneders fængsel
Dato: 21-08-2014Udlændingenævnet omgjorde i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1 (fængselsstraf på mindst et år og seks måneder), til en statsborger fra Israel. Ansøgerens herboende ægtefælle blev i juni 1985 idømt et år og seks måneders fængsel. I december 1985 blev ansøgerens herboende ægtefælle meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle ikke måtte være idømt en ubetinget straf af mindst et år og seks måneders fængsel, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til Lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011 (Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskab indgåelse og opløsning), side 43, at: ”Kravet om opfyldelse af de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne fraviges enkeltvis på grund af herboendes særlige forhold eller situation. Der vil f.eks. kunne ske fravigelse af de foreslåede betingelser i § 9, stk. 12, nr. 1 og 2, hvor der som udgangspunkt ikke kan meddeles ægtefællesammenføring, hvis den herboende har begået alvorlig kriminalitet, i tilfælde hvor den idømte straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke efterfølgende har begået ny kriminalitet”. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte anses for at være uproportionalt at meddele ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælles dom på et år og seks måneders fængsel var fra juni 1985, og at hen herboende ægtefælle efterfølgende ikke sås at være dømt for ny kriminalitet, samt at den herboende ægtefælle i december 1985 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/134.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. marts 2014 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse
Dato: 26-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5 (krav om bestået Prøve i Dansk 1) til en tyrkisk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle, som i 1998 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet, var omfattet af betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 12, hvorfor den herboende ægtefælle skulle opfylde de betingelser, der gælder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Den herboende ægtefælle opfyldte ikke betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, idet hun alene havde dokumenteret, at hun sluttede Spor 2, Trin 2, som svarer til Dansk Uddannelse 2, modul 4, hvorfor hun således ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Der forelå i sagen ikke oplysninger om ganske særlige grunde, som kunne føre til fravigelse af kravet. Det forhold, at parret havde to børn, født i henholdsvis 2009 og 2012, med opholdstilladelse i Danmark, kunne ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/30.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet