Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 14-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede med en ændret begrundelse i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2021 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet bemærker, at en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19 år, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de lempeligere betingelser, hvis udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 17, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12. De lempeligere krav betyder, at der hverken stilles krav om, at udlændingen skal opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, eller kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, eller de supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal behandles efter de lempeligere betingelser, idet [ansøgeren] var fyldt 20 år på ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse af [marts 2021], men med en ændret hjemmelshenvisning. Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 (beskæftigelseskravet), men burde have være truffet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 (kravet om mindst 8 års uafbrudt lovligt ophold).
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, om lovligt ophold i mindst 8 år her i landet med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] er født den [maj 2000] i Danmark, at han blev meddelt opholdstilladelse i en begrænset periode til [maj 2018], indtil han fyldte 18 år, og at han den [juli 2020] indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i brev af [marts 2018], sendt til [ansøgerens] og hans forældres bopælsadresse, vejledte ham om, at han skulle indgive ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag, at det kunne få alvorlige konsekvenser for ham, hvis han ikke søgte om enten en tidsbegrænset forlængelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han fyldte 18 år, og at hvis han søgte dagen efter han fyldte 18 år eller senere, ville det betyde, at han havde ulovligt ophold i Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået [ansøgeren] klart, at det ville kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark, hvis han ikke indgav ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag.
Udlændingenævnet her herefter lagt vægt på, at det er en betingelse for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en udlænding skal have boet lovligt i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 8 år på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent ophold.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til udlændingelovens § 27, stk. 1, hvoraf det følger bl.a., hvordan den tidsmæssige betingelse om uafbrudt lovligt ophold i § 11, stk. 3, nr. 1, skal beregnes, og til udlændingelovens § 27, stk. 3, hvor fremgår, at beregningen af det nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber.
Beregningen af [ansøgerens] lovlige ophold i Danmark skal således ske fra [juli 2020], idet hans lovlige ophold her i landet blev afbrudt med 2 år og 57 dages ulovligt ophold, som varede fra [maj 2018] til [juli 2020].
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen besluttede, at [ansøgerens] ansøgning af [juli 2020] om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skulle afvises grundet Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet finder i modsætning til Udlændingestyrelsen, at [ansøgerens] lovlige ophold i Danmark blev afbrudt med 2 år og 57 dages ulovligt ophold, hvorfor betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet har i vurderingen lagt afgørende vægt på sagens oplysninger om, hvor sent [ansøgerens] ansøgning blev indgivet, baggrunden for forsinkelsen samt på varigheden af [ansøgerens] tidligere meddelte opholdstilladelse, jf. lovbemærkningerne til udlændingelovens § 27, stk. 3.
Udlændingenævnet finder, at det til sagen ikke er dokumenteret eller på anden måde forklaret, hvorfor [ansøgeren] ikke har indgivet ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag.
Det forhold, at [ansøgeren] er født og opvokset i Danmark, hvor han har haft sin skolegang og sine formative år, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, vedrørende den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset ophold, ikke kan fraviges som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention og associeringsaftale-komplekset mellem EU og Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 17.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations notat af 7. april 2011 https://nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/SIRI/Tyrkiske-statsborgere-med-tilknytning-til-arbejdsmarkedet, at reglerne om tidsubegrænset opholdsret i Danmark ikke er omfattet af stand-still klausulen i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, da muligheden for tidsubegrænset opholdsret ikke har virkning i forhold til tyrkiske statsborgeres mulighed for fortsat at udøve økonomisk aktivitet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder
Dato: 14-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende to søstre fra Libanon, som havde indgivet ansøgning om Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav i juni 2022 ansøgning om visum med henblik på at besøge deres mor, og henviste i ansøgningen til, at formålet også var at besøge deres far, som var var kritisk syg. De havde ikke tidligere fået visum til Schengenområdet.
I juli 2022 meddelte Udlændingestyrelsen begge ansøgere afslag på visum, idet at der ikke meddeles visum til at besøge forældre i hovedgruppe 4, når ansøgeren ikke er mindreårige. I afgørelserne vurderede Udlændingestyrelsen, at der ikke var tale om ekstraordinære omstændigheder, idet der ikke var fremlagt lægefaglig dokumentation for, at faren led af en aktuel livstruende sygdom.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse til den ene ansøger fremgik bl.a. følgende:
” […]
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 4, at der som udgangspunkt kun gives visum til ægtefæller/faste samlevere, forældre til herboende børn, og til mindreårige børn af herboende forældre.
Du er ikke mindreårig, og du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Libanon, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.
Vi har vurderet, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder hos dig eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at du kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [din far] lider af flere kroniske sygdomme, som han er i ambulant behandling for. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [din far] lider af en aktuelt livstruende sygdom.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af juli 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
[…]
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøger 1] og [ansøger 2] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Det forhold, at [ansøger 1] og [ansøger 2] ønsker at se deres far, inden han dør, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er foreligger dokumentation for, at [han] lider af en aktuelt livstruende sygdom.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelser." -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – danskprøve – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 31-03-2023Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – danskprøve – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Tyrkiet, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, da denne ikke havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i december 2020 og søgte ultimo februar 2021 om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, referencen. Parret, som begge er tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Danmark i marts 2017 og havde tidligere fået afslag på familiesammenføring. I ansøgningen fra februar 2021 oplyste referencen, at han havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. I juni 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde dokumenteret, at han havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at stand still-klausulerne i tillægsprotokollen til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet af 23. november 1970 og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 ikke var til hinder for at stille danskprøvekravet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til sin ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8 (integrationskravet), at den herboende ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen ultimo februar 2021, er oplyst, at referencen har bestået Prøve i Dansk 3 eller anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen ikke har dokumenteret, at han har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det ikke ved det til sagen fremlagte bevis for bestået Prøve i Dansk 2 fra juni 2018 er dokumenteret, at referencen har bestået en prøve i dansk, som kan sidestilles med eller træde i stedet for Prøve i Dansk 3.
Der henvises i den forbindelse til, at Prøve i Dansk 2 ligger på et lavere niveau end Prøve i Dansk 3, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, bilag 3a og 3b (tidligere cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at det i ansøgningen om ægte-fællesammenføring tillige er oplyst, at referencen ikke har gået i folkeskole eller anden grundskole eller taget uddannelse i Danmark, hvorfor det må antages, at han ikke bestået en prøve i faget dansk på niveau med Prøve i Dansk 3 eller højere i forbindelse med et uddannelsesforløb her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, der bevirker, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på trods af, at hendes ægtefælle ikke opfylder den obligatoriske betingelse om en bestået danskprøve i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der betyder, at parret ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet, hvor ansøgeren og hendes ægtefælle mødte hinanden, hvor de begge er statsborgere og taler sproget, og hvor de har boet størstedelen af deres respektive liv, for dér at udleve familielivet, jf. Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at familielivet mellem ansøgeren og hendes ægtefælle er etableret på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ikke ved denne afgørelse taget stilling til, hvorvidt ansøgeren og referencen opfylder de øvrige integrationsbetingelser i udlændingelovens § 9, stk. 8, da den obligatoriske betingelse om en bestået danskprøve på niveau med Prøve i Dansk 3 ikke ses opfyldt, og da der ikke er grundlag for at fravige betingelsen.
Derfor har ansøgeren ikke ret til ophold efter EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark efter EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det følger af artikel 7, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager skal have haft lovlig bopæl her i landet i mindst 3 år for at kunne påberåbe sig de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen herefter lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft opholdstilladelse her i landet, hvorfor hun ikke har opnået rettigheder efter artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Associeringsaftalekomplekset efter EU-Domstolens retspraksis ikke i sig selv giver familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring. Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8, i forbindelse med bestemmelsens vedtagelse, er vurderet til at være i overensstemmelse med stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der er hjemmel til at stille betingelserne indeholdt i udlændingelovens § 9, stk. 8, over for familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, og at danskprøvekravet således er i overensstemmelse med artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Det anførte om, at referencen har et selvstændigt opholdsgrundlag efter artikel 6, stk. 1, pind 3 i Associeringsrådets afgørelse 1/80, idet han har haft lovligt arbejde i Danmark i mere end 4 år, at han er værnet af stand still-klausulerne i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, og at bestemmelsen forbyder enhver ny lovgivningsmæssig restriktion, herunder hindringer for ægtefællesammenføring, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. marts 2023 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
Dato: 29-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var bangladeshisk statsborger, blev i april 2021 af SIRI meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin herboende ægtefælle, idet styrelsen fandt, at ægteskabet var indgået med det formål at opnå en opholdstilladelse til Danmark.
SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at parret havde kendt hinanden siden april 2018, at parret blev forlovet umiddelbart herefter, at begge deres familier besluttede, at de skulle giftes, og at ansøgeren første gang mødte sin ægtefælle i januar 2019, få dage før indgåelsen af ægteskabet, samt at referencen rejste tilbage til Danmark under to måneder efter indgåelse af ægteskabet, at ansøgeren efterfølgende havde boet i Bangladesh og ægtefællen i Danmark, samt at ægtefællen ikke havde været i Bangladesh siden marts 2019.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2021 af de grunde som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [referencen].
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at et arrangeret ægteskab er, når parret ikke kender hinanden, men at [ansøgeren] og [referencen] siden april 2018 har været forlovet, at [parterne] har haft kontakt med hinanden via tale- og videoopkald, at [parterne] blev forelskede og endelig blev gift i februar 2019, og at før brylluppet sagde til deres familier, at [parterne] stadig ønskede at blive gift, hvilket er bevis for, at der først var opstået kærlighed og derefter ægteskab, kan ikke medføre en ændret afgørelse, da disse forhold ikke ændrer vurderingen af, at ægteskabet er indgået med det formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke til sagen ses at være fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et så indgående og forudgående personligt kendskab til hinanden, som normalt vil kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab, ligesom [referencens] 6 dages ophold i Nepal før ægteskabets indgåelse og 52 dages samliv efter ægteskabets indgåelse må betragtes som et kortvarigt besøgsophold.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at da [ansøgeren] var til interviewet på ambassaden, var [ansøgeren] lidt nervøs, at [ansøgeren] blev ved med at glemme selv simple ting, at ambassadens medarbejder ikke var høflig, og at dette gjorde [ansøgeren] mere utilpas, at medarbejderen nogle gange skrev noget, som [ansøgeren] ikke sagde, og da [ansøgeren] bad hende om at rette, svarede hun, at hun ville rette det senere, at interviewet ikke er nok til at vurdere, om ægteskabet er falsk, og at det kunne være en god ide at undersøge det hos det lokale ægteskabsregistreringskontor.
Udlændingenævnet finder imidlertid under henvisning til det ovenfor anførte, at disse forhold ikke kan føre til et ændret resultat, da de ikke ændrer ved den omstændighed, at [parternes] ægteskab blev indgået efter et kort personligt kendskab.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er en aldersforskel på 15 år imellem [ansøgeren] og [referencen].
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er et sikkert grundlag for at antage, at [ansøgeren] og [referencen] har indgået et ægteskab med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse i Danmark. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. marts 2023 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – artikel 6
Dato: 27-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var tyrkisk statsborger, fik i december 2016 opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-retten. I august 2019 traf SIRI afgørelse om, at ansøgerens EU-opholdsret var ophørt. Ansøgeren havde fra januar 2017 til og med maj 2017 og fra juli 2020 til marts 2021 modtaget lønindkomst. Til støtte for klagen var det bl.a. oplyst, at ansøgeren havde været selvstændig erhvervsdrivende.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan få opholdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked. Det følger af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, at hvis den tyrkiske arbejdstager har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år, har den pågældende ret til fornyelse af sin arbejdstilladelse i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, såfremt den pågældende arbejdstager er i beskæftigelse, jf. artikel 6, stk. 1, 1. led, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har haft tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, i et sådan omfang, at han kan have opnået rettigheder efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i december 2016 blev meddelt opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-retten, og at SIRI ultimo august 2019 vurderede, at ansøgerens opholdsret var ophørt. SIRI’s afgørelse fra august 2019 må anses for at være endelig, idet den ikke ses påklaget, og perioden, hvori ansøgeren kunne have erhvervet rettigheder efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, er således fra december 2016 til ultimo august 2019.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra januar 2017 til og med maj 2017 har modtaget lønindkomst, og at der ikke er fremkommet oplysninger om, at ansøgeren skulle have haft yderligere beskæftigelse i den periode, hvori han havde opholdsret. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at ansøgerens partsrepræsentant ligeledes har anført i klagen, at ansøgeren havde 6 måneders beskæftigelse i 2017.
Det er på denne baggrund Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har erhvervet rettigheder efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, 1. led, idet han ikke har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år hos samme arbejdsgiver.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra juli 2020 til marts 2021 endvidere har modtaget lønindkomst, da han ikke i denne periode havde lovligt ophold i Danmark og at der i øvrigt alene er tale om beskæftigelse i 11 måneder. Der er derfor ikke tale om lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år, hvorfor han ikke på denne baggrund kan anses for at have erhvervet rettigheder efter Associeringsaftalen m.v.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgeren har været selvstændig erhvervsdrivende.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgning om opholdstilladelse med henblik på udøvelse af beskæftigelse eller etablering af selvstændig virksomhed skal indgives til SIRI, der i den forbindelse, hvis relevant, vil foretage en vurdering af betydningen af stand still-klausulen i Tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 p.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have indgivet en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på etablering af virksomhed.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, kan have ret til at modtage tilbud om beskæftigelse, såfremt de har fået tilladelse til at flytte til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke kan anses for omfattet af denne bestemmelse, da der ikke er oplysninger om, at han er familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at afslag på opholdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6 efter ansøgerens partsrepræsentants opfattelse er en indgribende afgørelse, da ansøgeren har drevet egen virksomhed i flere år, og at ansøgeren har opbygget et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at oplysninger om tilknytning til Danmark, og ansøgerens selvstændige virksomhed ikke kan indgå i vurderingen af, om han har erhvervet rettigheder efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6 og 7.
Ligeledes ændrer det ikke vurderingen, at ansøgerens partsrepræsentant mener, at det ikke er proportionalt at inddrage ansøgerens opholdstilladelse som følge af, at han alene har været lønmodtager i 6 måneder. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke er tale om inddragelse af en opholdstilladelse, men derimod en vurdering af, om han har erhvervet sådanne rettigheder efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6 og 7, at de kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2023 – Visum - Afslag på Schengenvisum – Ej Ekstraordinære omstændigheder
Dato: 23-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en syrisk statsborger, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2023 en ansøgning om visum med henblik på at besøge sin 80-årge bror i Danmark. Det var i ansøgningen oplyst, at broren var terminalt syg pga. leversvigt.
Ansøgeren havde sidst været i Schengenområdet i 1994, og de to brødre havde ifølge det oplyste sidst set hinanden i 1997-1998.
I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum under henvisning til, at der ikke var tale om et nærtstående familiemedlem.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe [hovedgruppe 5], at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
Det forhold, at [referencen] er syg, kan ikke føre til, at du får visum. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, […] at du [ikke] er et nærtstående familiemedlem til [referencen].
Vi vurderer i øvrigt, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at du har rejst og opholdt dig i Schengen tidligere, idet det ligger tilbage i tid.
[…]"
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da der ikke består en særlig tæt og mangeårig tilknytning mellem [referencen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgerens tilknytning til det herboende familiemedlem indgår som et væsentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum. Der vil således kunne meddeles Schengenvisum, hvis der mellem ansøgeren og det herboende familiemedlem, som er syg, består en særlig tæt tilknytning, der kan dokumenteres.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [referencen] og [ansøgeren] ifølge det oplyste sidst har set hinanden for 24 år siden i Syrien, hvorfor [ansøgeren] på den baggrund ikke kan anses for at have haft en særlig tæt tilknytning til [referencen], udover hvad der følger af familieforholdet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at han sidst har set [referencen] i Syrien i 1997-1998, hvor [referencen] deltog i [deres] forældres begravelse.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at [referencen] er 80 år, at [han] ifølge de lægelige oplysninger i sagen lider af nyresvigt, at [han] modtager behandling i form af hæmodialyse, at [referencen] har en forventet levetid på mindre end 1 år, og at [han] som følge af [sin] sygdom ikke kan rejse udenlands.
Det forhold, at [ansøgeren] har besøgt [referencen] i Danmark to gange tidligere, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der som udgangspunkt lægges vægt på ophold, der ligger op til fem år tilbage i tiden." -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. marts 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2
Dato: 22-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i november 2011. Ansøgeren søgte i maj 2021 om tidsubegrænset opholdstilladelse og oplyste i den forbindelse, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 2, samt at han for nogle år siden havde fået bevilget førtidspension på grund af psykiske og fysiske problemer, herunder PTSD, depression, angst, type 2 diabetes, hypertension og kronisk alkoholmisbrug, samt at han havde indlæringsvanskeligheder. Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2023 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet han ikke opfyldte danskprøvekravet, ligesom styrelsen fandt, at danskprøvekravet ikke skulle fraviges som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren blev tildelt førtidspension i november 2016, og at han derfor vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 6, er opfyldt.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 2, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og at det heller ikke er dokumenteret, at han har aflagt eller forsøgt at aflægge danskprøven.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at han kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren lider af PTSD, depression, angst, type 2 diabetes, hypertension og kronisk alkoholmisbrug, samt at han har indlæringsvanskeligheder.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det følger af en til støtte for klagen fremsendt lægeerklæring af april 2021, at ansøgerens indlæringsvanskeligheder skyldes manglende koncentrationsevne og mistet indlæringsevne pga. PTSD, og at han derfor ikke mestrer det danske sprog hverken skriftligt eller mundtligt, samt at hans funktionsniveau er betydeligt nedsat, og at behandlingsmulighederne er udtømte.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på nuværende tidspunkt er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgerens helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at ansøgeren ikke på sigt vil kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det er anført til støtte for klagen, at ansøgeren er blevet færdig med modul 2 eller 3 på danskuddannelse 2. Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at ansøgeren derved har udvist evne til at lære dansk.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der ikke under henvisning til ansøgerens helbredsmæssige forhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, idet Udlændingenævnet ikke på nuværende tidspunkt kan lægge til grund, at ansøgeren kan anses for at være ude af stand til at tilegne sig yderligere danskkundskaber og derved har rimelig udsigt til på et senere tidspunkt at opfylde danskprøvekravet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har forsøgt at bestå Prøve i Dansk 2, og at det derfor – henset til ansøgerens allerede opnåede sproglige færdigheder – ikke kan udelukkes, at han kan bestå danskprøven, eventuelt under anvendelse af særlige prøvevilkår, idet det er muligt at søge om benyttelse af kompenserende hjælpemidler og særlige prøvevilkår ved aflæggelse af prøven.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at ansøgeren kan søge om særlige prøvevilkår hos lederen af den sprogskole, hvor prøven afholdes. De nærmere betingelser fremgår af bekendtgørelsen nr. 88, at 24. januar 2021 om prøver inden for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.
Det forhold, at ansøgerens advokat til støtte for klagen har henvist til nogle efter advokatens opfattelse meget sammenlignelige sager i Udlændingenævnet samt en dom fra Østre Landsret af 14. januar 2022, som vedrører den ene af disse sager, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet sagerne efter Udlændingenævnets vurdering ikke er sammenlignelige. Afgørelsen fra Østre Landsret vedrørte spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling i strid med FN’s Handicapkonvention i forhold til opfyldelse af selvforsørgelseskravet i en ansøgning om familiesammenføring.
Udlændingenævnet skal oplyse, at afgørelser træffes efter et konkret og samlet skøn over sagens omstændigheder, og at den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager måtte være ens, herunder, at der i disse sager er taget stilling til Handicapkonventionen, ikke nødvendigvis fører til, at udfaldet af sagerne bliver ens.
Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke på nuværende tidspunkt ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at fastholde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2023 – EU – primær bevægelighed - udstationerede
Dato: 20-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Belarus (Hviderusland), som havde søgt om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i juli 2022 i Danmark og indgav ansøgning om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret tredjelandsstatsborger. Ansøgeren oplyste at være ansat i en polsk virksomhed, der havde indgået aftale med en dansk virksomhed om levering af tjenesteydelser i Danmark, og at ansøgeren i den forbindelse skulle levere gods i Danmark. SIRI fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra august 2022. Ansøgeren har derfor ikke opfyldt betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at ansøgeren ikke kan anses for at have været omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler om udstationerede tredjelandsstatsborgere, som er ansat i en virksomhed i anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark for på vegne af sin arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det er oplyst til sagen, at ansøgeren i juli 2022 indrejste i Danmark for på vegne af sin polske arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse til en virksomhed i Danmark (modtager-virksomheden).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det bl.a. er en betingelse for at få udstedt et opholdskort som udstationeret efter EU-reglerne, at der fremlægges dokumentation for, at der foreligger en aftale om levering af en tjenesteydelse i Danmark mellem en EU-virksomhed og den virksomhed, som skal modtage tjenesteydelsen i Danmark.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen aftale om levering af tjenesteydelser i Danmark mellem på den ene side ansøgerens polske arbejdsgiver og på den anden side modtager-virksomheden i Danmark.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af det fremlagte dokument ”Posting (Udstationering) Order” af 11. juli 2022, at ansøgeren fra den 11. juli 2022 til den 3. oktober 2022 udstationeres i Danmark for at levere 12.750 kg. gods, og at ansøgerens udstationering er baseret på en tjenesteydelsesaftale mellem ansøgerens polske arbejdsgiver og modtager-virksomheden i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at henvisningen til tjenesteydelsesaftalen ikke i sig selv kan udgøre dokumentation for, at der faktisk foreligger en aftale mellem ansøgerens polske arbejdsgiver og den danske modtager-virksomhed om levering af en tjenesteydelse i Danmark.
Udlændingenævnet skal gøre opmærksom på, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om det vil kunne føre til en ændret vurdering, såfremt den omtalte tjenesteydelsesaftale mellem ansøgerens polske arbejdsgiver og den danske modtager-virksomhed blev fremlagt til sagen, idet Udlændingenævnet i så fald vil skulle vurdere, om der er tale om en aftale om levering af en konkret tjenesteydelse, som vil kunne danne grundlag for EU-opholdsret som udstationeret.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens polske arbejdsgiver er registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) med ansøgeren som kontaktperson, og at det fremgår af RUT bl.a., at den polske virksomhed fra den 11. juli 2022 til den 3. oktober 2022 skal levere tjenesteydelser til den danske modtager-virksomhed.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en registrering i RUT ikke i sig selv kan medføre, at betingelserne for at have ret til ophold som udstationeret efter EU-retten er opfyldt.
Udlændingenævnet finder herefter, at allerede fordi der ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgerens polske arbejdsgiver har indgået aftale om levering af en tjenesteydelse i Danmark, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for udstedelse af opholdskort som udstationeret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ved denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de øvrige betingelser for udstedelse af opholdskort som udstationeret er opfyldt, herunder om ansøgeren vil kunne anses for at have fast beskæftigelse hos den polske virksomhed i overensstemmelse med EU-rettens betingelser herom. Udlændingenævnet har således ikke taget nærmere stilling til den til Udlændingenævnet fremsendte dokumentation vedrørende ansøgerens indrejse i Danmark, indkøb i Polen og løn og arbejdstid for juni 2022.
Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af ovenstående forhold, at det ikke kan anses for godtgjort, at ansøgeren var omfattet af EU-opholdsreglerne som udstationeret.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. marts 2023 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Reelt og faktisk ophold
Dato: 15-03-2023
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var gift med en dansk statsborger og ægteparret havde opholdt sig i Bulgarien i 83 dage i perioden fra april 2022 til juni 2022. I juni 2022 indrejste ansøgeren og den danske ægtefælle i Danmark, og ansøgeren søgte om opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have udøvet sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Under opholdet i Bulgarien havde ansøgeren og den danske ægtefælle opholdt sig på ægtefællens båd, som var oplagt på land i en havn i Bulgarien.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra august 2022. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at den danske ægtefælle har opholdt sig i Bulgarien i perioden fra april 2022 til juni 2022, idet den indsendte dokumentation i form af referencens kontoudskrifter, referencens udgifter til telefoni og tandlæge/lægebesøg, samt udskrifter fra Google Timeline understøtter dette ophold.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at den danske ægtefælles ophold i Bulgarien ikke fører til, at ansøgeren kan aflede opholdsret fra ægtefællen.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af EU-Domstolens dom i C-456/12, O og B, at ikke ethvert tilfælde, hvor en unionsborger opholder sig sammen med et tredjelandsfamiliemedlem i en værtsmedlemsstat, nødvendigvis indebærer, at familiemedlemmet opnår en afledt opholdsret ved tilbagevenden til unionsborgerens medlemsstat, og at det kræves, at unionsborgerens ophold i værtsmedlemsstaten reelt har kunnet sætte den pågældende i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at sagens oplysninger ikke understøtter, at den danske ægtefælle i perioden fra april 2022 til juni 2022 havde etableret et faktisk og reelt ophold i Bulgarien, som er egnet til at opbygge eller konsolidere et familieliv, og at sagens oplysninger ikke understøtter, at ægtefællen havde indrettet sig på en sådan måde, som viser, at han havde til hensigt at etablere en reel tilstedeværelse i Bulgarien og drage de konsekvenser, der følger af at være flyttet til et andet land.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at den danske ægtefælle alene har opholdt sig i Bulgarien i en periode på 83 dage, og at han i denne periode har opholdt sig på en båd.
Udlændingenævnet finder, at det ikke kan føre til en anden afgørelse, at den danske ægtefælle har anført, at hans båd bør kunne sidestilles med en lejlighed med tidsubegrænset lejekontrakt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ophold på en almindelig båd, der bruges til sejlads og ikke en husbåd, ikke kan antages at udgøre grundlaget for et fast bolig, og den danske ægtefælles ophold i Bulgarien på en båd taler imod, at han har haft et reelt og faktisk ophold i Bulgarien, som er egnet til at opbygge eller konsolidere et familieliv.
Udlændingenævnet finder på baggrund af den danske ægtefælles opholds begrænsede varighed sammenholdt med omstændighederne for ægtefællens ophold, at opholdet i Bulgarien alene havde karakter af et ferielignende ophold.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at EU-Domstolen i præmis 52 i sagen C456/12, O og B, har udtalt, at:
”I denne henseende bemærkes, at en unionsborger, som udøver sine rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/38, ikke har til hensigt at slå sig ned i værtsmedlemsstaten på en sådan måde, at det er gunstigt for at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat. Det vil derfor ikke afskrække en unionsborger fra at udøve sine rettigheder i henhold til den nævnte artikel 6, at unionsborgerens familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere, ved unionsborgerens tilbagevenden til sin oprindelsesmedlemsstat nægtes en afledt opholdsret”
Udlændingenævnet har dermed lagt vægt på, at de samlede omstændigheder vedrørende den danske ægtefælles ophold i Bulgarien taler for, at opholdet må betragtes som et ophold efter opholdsdirektivets artikel 6, og at et sådant kortvarigt ophold på under 3 måneder, ikke kan antages at udgøre et faktisk og reelt ophold, som er egnet til at opbygge eller konsolidere et familieliv.
Udlændingenævnet finder ikke, at det kan føre til en anden afgørelse, at den danske ægtefælle har anført, at SIRI ikke har forholdt sig til, hvorvidt de øvrige betingelser for familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-retten er opfyldt.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det er i overensstemmelse med praksis, at der foretages en trinvis gennemgang af opfyldelsen af betingelserne for familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-reglerne, jf. fortolkningsnotatet vedrørende EU-Domstolens dom i den præjudicielle sag C-230/17, Deha Altiner og Ravn (Altiner-dommen).
Udlændingenævnet finder ydermere, at det ikke kan føre til en anden afgørelse, at den danske ægtefælle har anført, at SIRI ikke har anmodet om yderligere dokumentation til brug for sagsbehandlingen, og at SIRI ikke har vejledt referencen om, hvordan han kan dokumentere tilstedeværelse i et andet EU-land og derfor ikke har levet op til vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at sagen ses at være tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der ikke har været et behov for at indhente yderligere dokumentation, idet den danske ægtefælle allerede havde dokumenteret forholdene omkring sit ophold i Bulgarien. Derudover vejleder SIRI på deres hjemmeside om betingelserne for at kunne opnå opholdsret, bl.a. med en oversigt over eksempler på dokumentation for det danske familiemedlems faktiske og reelle ophold i et andet EU-land.
Udlændingenævnet finder endelig, at det ikke kan føre til en anden afgørelse, at den danske ægtefælle har anført, at han mener, at SIRI’s afgørelse krænker ægtefællens og ansøgerens ret til et almindeligt familieliv og at ægtefællen er forundret over, at SIRI ikke har inddraget ansøgerens kvalifikationer, idet Danmark har behov for kvalificeret arbejdskraft.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke har betydning ved vurderingen af, om betingelserne for ret til ophold med henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsen er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. marts 2022 – visum – overstay – karens
Dato: 13-03-2023Udlændingenævnets afgørelse af 18. marts 2022 – visum – overstay – karens
Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en tyrkisk statsborger og tildelte ansøgeren karens i 3 år som følge af overstay på 27 dage i 2019.
Sagens faktiske oplysninger:
Ansøgeren havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kæreste. Ansøgeren havde i forbindelse med indgivelsen af sin visumansøgning oplyst, at hans kæreste var meget syg, og at hun afventede en levertransplantation, hvorfor hun havde brug for hans støtte. Udlændingestyrelsen meddelte imidlertid ansøgeren afslag på Schengenvisum under henvisning til, at ansøgeren ikke var udrejst af Danmark i overensstemmelse med betingelserne i sit senest meddelte visum i 2019. Da ansøgeren under dette besøg havde opholdt sig ulovligt i 27 dage i Danmark, ifaldt han en karens på 3 år.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af juli 2019. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, stk. 1 og 3, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ved sit seneste meddelte Schengenvisum, meddelt for 88 dage, indrejste i Danmark i april 2019 og søgte om forlængelse af sit visumophold i maj 2019, og at Udlændingestyrelsen i maj 2019 meddelte ham afslag herpå og pålagde ham at udrejse ultimo maj 2019. Det fremgår dog af sagens oplysninger, at ansøgeren først udrejste af Schengenlandene via Danmark ultimo juni 2019.
Ansøgeren har således i forbindelse med det senest meddelte visum opholdt sig i Schengenlandene uden fornøden tilladelse i Danmark eller de øvrige Schengenlande i 27 dage ud over visummets gyldighed, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 2.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles visum i en periode på 3 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 1, 2. pkt.
Udlændingenævnet finder, at overskridelsen af visummets gyldighed ikke skyldes omstændigheder, som ikke kan lægges ansøgeren til last, som har gjort det umuligt for denne at forlade Danmark eller Schengenlandene inden den af Udlændingestyrelsen fastsatte udrejsefrist, ligesom Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, der kan begrunde, at ansøgeren alligevel ikke bør meddeles en karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 2.
Det forhold, at det til støtte for klagen er oplyst, at Udlændingestyrelsen skulle have vejledt ansøgerens kæreste om, at han kunne opholde sig i Danmark under klagesagens behandling i Udlændingenævnet, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret afgørelse, idet Udlændingestyrelsen pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark ultimo maj 2019, og idet Udlændingestyrelsen vejledte ansøgeren om, at en klage til Udlændingenævnet ikke ville give ham ret til at blive i Danmark under klagesagens behandling.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgerens kæreste har en livstruende leversygdom, og at denne har gennemgået en levertransplantation, hvorfor ansøgerens kæreste har brug for fysisk og psykisk støtte fra ansøgeren. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgerens kæreste ikke aktuelt lider af en livstruende sygdom, og idet der ikke foreligger et nærtstående familieforhold mellem ansøgeren og hans kæreste.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til ansøgerens kærestes e-mail fra oktober 2019, hvorved hun har oplyst, at hendes helbred er forbedret efter hendes levertransplantation.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren på nuværende tidspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Ansøgeren kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst i juni 2022 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet