Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, som søgte om familiesammenføring til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i Filippinerne i marts 2013, søgte om familiesammenføring til sin herboende far. Ansøgerens far, som er filippinsk statsborger, blev i januar 2020 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. I juli 2022 indrejste ansøgeren sammen med sin onkel i Danmark på et besøgsvisum, og i august 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring. I februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgningen om familiesammenføring ikke var indgivet senest 3 måneder efter, at den herboende reference var blevet meddelt opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [ansøgerens] farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, bor i Filippinerne.
Da [referencen] er meddelt opholdstilladelse her i landet [i] januar 2020, skal 3-månedersfristen for indgivelse af [referencens] barns ansøgning om familiesammenføring med [referencen] regnes fra denne dato.
Da [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er indgivet [i] august 2022, er 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke overholdt, og [ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse i Danmark.
Det er [Udlændingestyrelsens] vurdering, at ansøgeren fortsat vil kunne bo sammen med sin farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, i Filippinerne.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgerens] farmor ifølge det oplyste er gammel og med dårligt helbred.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, at [Udlændingestyrelsen] alene har modtaget en erklæring, hvoraf det fremgår, at hun tager den med ro, og at det ikke kan anbefales, at hun tager sig af et barn.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at [referencens] mor ifølge det oplyste skulle have været syg siden juli 2019, men at [referencen] til trods dette valgte at udrejse på dette tidspunkt og efterlade [ansøgeren] under hendes omsorg. [Referencen] valgte endvidere kun at søge om opholdstilladelse i Danmark til sig selv, ligesom [referencen] også valgte ikke at indgive en ansøgning i umiddelbar forlængelse af selv at være meddelt opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at [referencens] mor i maj 2022 ifølge oplysningerne i visum-ansøgningen fortsat var frisk nok til at varetage en forretning samt passe [referencens] 8-årige nevø.
…
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen herudover lagt vægt på, at [referencens] bror ved indgivelsen af ansøgning om visum oplyste, at han også bor sammen med [ansøgeren], at han har forældremyndigheden over [ansøgeren], og at han var den omsorgsperson, som ville skulle ledsage [ansøgeren] til Danmark.
Det er således [Udlændingestyrelsens] vurdering, at også [ansøgerens] onkel værende en del af bopælssamlingen og værende tildelt værgemål af [ansøgerens] mor også har været og fortsat kan være omsorgsperson for [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [referencens] bror ifølge [referencens] oplysninger ikke vil tage ansvaret for [ansøgeren], da han har egen familie.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at der på sagen ikke ses nogen oplysninger om, at omsorgspersonen ikke længere kan eller vil tage sig af [ansøgeren], ud over [referencens] oplysninger herom, og dette kan i sig selv ikke føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at for [ansøgeren] ikke er det eneste barn i husstanden, men at hun også har sin faster på 16 år og sin fætter på 8 år.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endelig, at [ansøgeren] i Filippinerne herudover også har [referencens] stedfar og [referencens] bror på 19 år, hvorfor hun hverken er uden omsorgspersoner eller familiemæssigt netværk.
Efter [Udlændingestyrelsens] vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [ansøgerens] sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at [referencen] reelt ikke siden 2017 har boet sammen med [ansøgeren], idet [referencen] boede i Saudi Arabien fra 2017 til 2019 og herefter samme år rejste til Danmark til [referencens] ægtefælle.
[Udlændingestyrelsens] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] selv har valgt at udøve familielivet således, at [referencen] og [ansøgeren] lever adskilt, da det var [referencens] eget valg først at rejse til Saudi Arabien og sidenhen Danmark og samtidig lade [ansøgeren] blive i Filippinerne hos [referencens] familie, herunder [ansøgerens] farmor, ligesom [referencen] ifølge det oplyste alene har søgt om opholdstilladelse til [ansøgeren], idet [referencen], som følge af oplysningerne om sin mors helbred, følte sig nødsaget hertil.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at [referencen] frivilligt har afbrudt sit beskyttelsesværdige familieliv med [ansøgeren], hvorfor et afslag på opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, og at der dermed ikke er grundlag for at [styrelsen] kan fravige kravet om 3-månedersfristen.
Det forhold, at [referencen] har bidraget økonomisk til forsørgelsen af [ansøgeren], at [referencen] har haft kontakt til [ansøgeren] dagligt og har besøgt [ansøgeren] én gang, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har lagt vægt på, at økonomiske bidrag i sig selv ej heller etablerer et beskyttelsesværdigt familieliv.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at [referencen] fortsat kan forsørge [ansøgeren] fra Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] fortsat kan opretholde den kontakt, som [referencen] har haft med [ansøgeren] siden 2017, hvor [de] valgte at leve adskilt.
Det forhold, at [referencen] ifølge egne oplysninger nu har forældremyndigheden over [ansøgeren], kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r], at vurderingen af, om et barn har omsorgspersoner i hjemlandet, ikke alene baseres på, hvem der har forældremyndigheden.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r] endvidere, at [styrelsen] med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed.
[Udlændingestyrelsen] har endelig lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der gør, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] […] bemærke[r], at dårlige sociale og økonomiske forhold i hjem- eller opholdslandet ej heller, kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
[Udlændingestyrelsen] vurderer derfor, at det ikke vil være disproportionalt at give [ansøgeren] afslag på familiesammenføring og dermed henvise [ansøgeren og referencen] til at udøve deres familieliv, som [de] har gjort indtil nu.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af februar 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid Udlændingenævnets opfattelse, at der fortsat eksisterer et familieliv mellem referencen og ansøgeren som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid ud fra sagens konkrete omstændigheder, at familielivet mellem referencen og ansøgeren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at Danmark er nærmest til at beskytte referencens og ansøgerens familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse overordnet til Udlændingestyrelsens vurdering vedrørende referencens og ansøgerens familieliv, herunder navnlig, at ansøgeren ikke er uden faste omsorgspersoner i Filippinerne.
Det er indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at referencen til klagen har anført, ansøgeren ikke har noget at vende tilbage til i Filippinerne, og at der ikke er nogen familiemedlemmer i Filippinerne, som vil tage ansvar for ansøgeren der, da ansøgerens biologiske mor og tanter opholder sig i Taiwan og da ansøgerens farmor, som tidligere har taget sig af hende, lider af en kronisk sygdom og ikke er i stand til tage sig af ansøgeren.
Disse omstændigheder finder Udlændingenævnet imidlertid ikke kan føre en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke ved de ovenstående oplysninger, herunder vedrørende ansøgerens farmors helbred, kan anses påvist, at ansøgeren i Filippinerne er uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren har været en del af referencens mors husstand siden hun blev født i marts 2013.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen alene kan antages at have boet sammen med ansøgeren i de år, hvor referencen har boet i Filippinerne, herunder i perioden fra fødslen til februar 2017, hvor referencen udrejste til Saudi Arabien i 2 år for at arbejde, da ansøgeren var 3 år og 11 måneder, indtil februar 2019, og at de senest har boet sammen i 2019 – idet det bemærkes, at referencen i løbet af dette år var på besøgsophold i Danmark i ca. 3 måneder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen siden sin indrejse i Danmark i januar 2020 og frem til 2022 ikke har set ansøgeren, idet referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at referencen har opretholdt kontakten med ansøgeren via besøgsophold, og at referencen har besøgt hende i 2022.
Hverken kontakten eller besøget i 2022 er imidlertid dokumenteret.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse tillige, at referencens bror under sin og ansøgerens visumansøgningsproces af juni 2022 til Den Danske Ambassade i Filippinerne har oplyst, at referencen ikke havde besøgt Filippinerne siden sin udrejse.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle i august 2019 uden samtidig at søge om opholdstilladelse til ansøgeren.
Det kunne således ikke udledes af deres ansøgning indgivet i august 2019, at de har haft til hensigt at søge om opholdstilladelse til ansøgeren, idet det alene af referencens ægtefælles del af ansøgningsskemaet fremgår, at parret skulle bo i deres fælles bolig sammen med referencens ægtefælles to særbørn.
Udlændingenævnet har herefter lagt på, at referencen først søgte om opholdstilladelse til ansøger 2 år og 4 måneder efter referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – og således ikke uden ugrundet ophold.
Udlændingenævnet har herved også tillagt det vægt, at det kan udledes af ansøgningsskemaet indgivet i Udlændingestyrelsen den i juni 2022, at det ikke var planlagt at søge om familiesammenføring til ansøgeren, da referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at planen da [ansøgeren] søgte om turistvisum var, at hun skulle på ferie og derefter rejse tilbage til Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen efter det oplyste har opretholdt kontakt til ansøgeren via telefon, e-mail og besøg, samt at referencen har bidraget til hendes forsørgelse med ca. 2000 kr. om måneden afhængig af referencens rådighedsbeløb. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken ansøgeren og referencens kontakt eller referencens forsørgelse er dokumenteret.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at referencens og ansøgerens familieliv ikke har haft en sådan intensitet, at et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, vil være i strid med EMRK artikel 8, idet Udlændingenævnet vurderer, at deres familieliv kan udøves som hidtil, herunder gennem besøgsophold.
Af samme årsag vurderer Udlændingenævnet, at det forhold, at referencens ægtefælle har 2 mindreårige særbørn i Danmark, som hun har samliv og samvær med ikke kan føre til en ændret begrundelse.
Udlændingenævnet har herved tillige lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at henset til det forhold, at ansøgeren i dag er 10 år, at referencen har været udrejst af Filippinerne i flere perioder af ansøgerens liv, herunder navnlig i perioderne fra ansøgeren var knap 4 år til ansøgeren var knap 6 år, da referencen udrejste til Saudi Arabien, og igen da ansøgeren var knap 7 år, da referencen udrejste til Danmark, i forbindelse med at referencen blev familiesammenført, hvor referencen først så ansøgeren igen, da ansøgeren indrejste på turistvisum i juli 2022, da ansøgeren var 9 år gammel, samt det forhold, at ansøgeren alene har opholdt sig i Danmark med referencen og referencens familie siden juli 2022 efter at være blevet meddelt turistvisum, at det vil være bedst i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen at henvise ansøgeren til fortsat at opholde sig i Filippinerne, hvor hun er født og er opvokset, hvor hun har gået skole og har et familiemæssigt netværk, som hun har boet med hele sit liv.
På den baggrund, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse –Start-up Denmark
Dato: 17-04-2023Udlændingenævnet omgjorde i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i juli 2020 ansøgning om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som selvstændig erhvervsdrivende til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Styrelsen gav i juli 2021 ansøgeren afslag på ansøgning om forlængelse af hans opholdstilladelse under henvisning til, at hans opholdstilladelse var bortfaldet, idet han reelt ikke tog ophold i Danmark senest 6 måneder efter, at han blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse i juli 2018.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af juli 2021.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af hans opholds- og arbejdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende under henvisning til, at hans opholdstilladelse er bortfaldet, idet han reelt ikke har taget ophold i Danmark senest 6 måneder efter, at han blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse i juli 2018.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark og blev tilmeldt CPR-registret inden 6 måneder, efter at han blev meddelt opholdstilladelsen, som SIRI vejledte ham om i afgørelsen, og at SIRI i perioden fra januar 2019 til januar 2021 har meddelt 6 tilbagerejsetilladelser til hans forretningsrejser.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at en udlænding skal møde personligt hos udlændingemyndighederne med sit pas med henblik på at ansøge om en tilbagerejsetilladelse, hvor udlændingemyndighederne foretager identitet- og pastjek, og at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tilbagerejsetilladelse, at udlændingen opholder sig lovligt i Danmark, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 10.
Udlændingenævnet lægger således til grund, at SIRI ved sine afgørelser om tilbagerejsetilladelser vurderede, at ansøgeren opholdt sig lovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har noteret sig, at ansøgeren i januar 2018 i forbindelse med sin første ansøgning om tilbagerejsetilladelse ikke er blevet vejledt af SIRI om, at han skal tage et reelt ophold i Danmark senest 6 måneder efter, at han blev meddelt opholdstilladelsen.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren har haft en berettiget forventning om, at han havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark, da han indgav en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har indrettet sig i overensstemmelse med SIRI’s afgørelser om tilbagerejsetilladelser, og at den tidsmæssige udstrækning af indrettelseshensynet og ansøgerens gode tro, samt hensyn til hans retsbeskyttelse har betydelig vægt i forhold til hensynet til bevarelse af hans opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet skal også henvise til, at Start–up Denmark er en ordning for udenlandske iværksættere, der giver mulighed for at drive en innovativ vækstvirksomhed, som skal godkendes af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgerens rejser udenfor Danmark havde betydning for hans virksomheds drift og vækst, idet der var tale om tilbagerejsetilladelser til Tyrkiet, hvor en søstervirksomhed er placeret.
På baggrund af den særlige virksomhedskonstruktion med virksomheder både i Danmark og Tyrkiet, bemærker Udlændingenævnet, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis ansøgeren i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen i juli 2018 havde modtaget en udførlig vejledning om betingelserne for et faktisk og reelt ophold i Danmark, som skal tages inden for 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at ansøgerens opholdstilladelse ikke kan anses for bortfaldet grundet i hans ophold i udlandet i forbindelse med forretningsrejser, som var godkendt af SIRI.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen, herunder forholde sig til, hvilken betydning det har for sagens udfald, at ansøgeren har haft en berettiget forventning om, at han havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark, da han indgav en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ukraine – Familiemedlem – Nære familiemedlemmer
Dato: 17-04-2023Udlændingenævnet omgjorde den 17. april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en stats-borger fra Ukraine, der havde søgt om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
I juni 2022 indrejste ansøgeren i Danmark og indgav ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin mor, referencen, som var ukrainsk statsborger og fået havde opholdstilladel-se i Danmark efter særlovens § 1. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse 18 år gammel. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren havde boet sammen med referencen i Ukra-ine indtil midten af januar 2022, hvor ansøgeren udrejste af Ukraine i forbindelse med en træningstur med sit cykelhold, og at ansøgeren blev forsørget af referencen og sin storesøster.
I februar 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilla-delse som nært familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at referencen ikke havde påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren, idet Udlændinge-styrelsen vurderede, at ansøgeren kunne forsørge sig selv.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Udlændingestyrelsen har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at [ansøgeren] er en voksen mand på 19 år, som er medlem af et cykelhold og har fået arbejde i Danmark, og derfor, i dag og forud for sin udrejse, må formodes at have kunnet tjene sine egne penge, og at [ansøgeren] således ikke er af-hængig af sin mors forsørgelse.
Udlændingestyrelsen vurderer videre, at det forhold, at [ansøgerens] mor har understøttet [ansøgeren], og at de har delt bopæl, har været af mere praktiske grunde.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om sygdom, alderdom eller andre forhold som kan begrunde, at [ansøgeren] kan betragtes som særligt afhængig af sin mors forsørgel-se eller at dele husstand med hende, men blot at [ansøgeren] har valgt at dyrke sport i stedet for at arbejde.
Derfor opfylder [ansøgeren] ikke betingelserne for opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgeren den 24. februar 2022 reelt var en del af sin mors husstand, idet ansøgeren alene var udrejst af Ukraine midlertidigt i forbindelse med elitesportsudøvelse, at ansøgeren havde været under sin mors forsørgelse hele sit liv, og at han fortsat var under sin mors forsørgelse frem til sin indrejse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine, i henhold til særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] har nær en familiemæssig til-knytning til [referencen], som er meddelt opholdstilladelse efter særlovens § 1, at [ansøgeren] efter det oplyste har været en del af [referencens] husstand og under [referencens] forsørgelse hele livet, og at [ansøgeren] alene udrejste af Ukraine i januar 2022 på en midlertidig træningstur med det ukrainske junior cykelhold og altså fortsat var en del af husstanden.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har en nær familiemæssig tilknytning til [referencen], at [ansøgeren] den 24. februar 2022 var en del af [referencens] husstand, og at [referencen] den 24. februar 2022 må anses for at have haft et særligt forsørgelsesansvar over for [ansøgeren].”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet
Dato: 17-04-2023Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ægtefællesammenføring - Integrationskrav
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er libanesisk statsborger, indrejste i Danmark i juni 2021 på et besøgsvisum, og indgav en ansøgning om opholdstilladelse i august 2021 under henvisning til sin herboende ægtefælle, som var dansk statsborger. Ansøgeren og referencen indgik ægteskab i november 2018 i Libanon. Referencen blev dansk statsborger i juli 2005. Af CPR fremgik det, at referencen var udrejst af Danmark fra november 2005 til oktober 2020. I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen parret afslag på familiesammenføring, da de ikke tilsammen opfyldte mindst 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har vurderet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke opfylder kravet om, at mindst 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet skal være opfyldt.
[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Ved afgørelsen har [Udlændingestyrelsen] imidlertid lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] herudover ikke opfylder nogen ud af de øvrige 5 betingelser i integrationskravet.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, [ansøgeren] i ansøgningen oplyser, at [ansøgeren] ikke har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau og ikke har bestået en engelskprøve på B1-niveau ligesom du ikke har taget en uddannelse.
[Ansøgeren] opfylder således ikke betingelserne om sprog og uddannelse.
Det forhold, at [ansøgeren] har taget 3-måneders [frisørkursus] og… Microsoft Office pakken, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] alene har fremlagt dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse siden den december 2018.
[Ansøgeren] opfylder således ikke betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Endelig har [Udlændingestyrelsen] lagt vægt på, at [ansøgerens] ægtefælle ikke har taget en uddannelse i Danmark og alene har oplyst om fuldtidsbeskæftigelse i Danmark siden november 2020.
[Referencen] opfylder således ikke betingelsen om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse eller betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
[Udlændingestyrelsen] har også vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for, at [ansøgeren] alligevel kan få opholdstilladelse.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at referencen ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med ansøgeren i Libanon for at udøve [deres] familieliv dér.
Det forhold, at [ansøgerens] partsrepræsentant til ansøgningen oplyser, at [referencen] på grund af eksplosionen i Libanon ikke længere turde opholde sig i landet, at det også påvirkede landets økonomi, og at der derfor foreligger særlige omstændigheder som gør, at myndighederne bør imødekomme [ansøgerens] ansøgning, kan ikke føre til en ændret vurdering.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til det samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8.
Det forhold, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at referencen fra april 2022 er ansat som dagplejer, kan ikke føre til en ændret vurdering, da kravet til den herboendes beskæftigelse efter udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vedrører ansættelse forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at hensynet til familiens enhed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 taler imod, at ansøgeren skal meddeles afslag på familiesammenføring til referencen, da det bl.a. er anført, at ansøgeren og referencen har boet sammen i flere perioder i Danmark og i Libanon, at de har haft daglig kontakt i de perioder, hvor de har levet adskilt, og at ansøgeren har besøgt referencen i Danmark 2 gange, hvilket således taler for deres engagement i forhold til at opretholde et familielivet.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at Danmark er nærmest til at beskytte parrets familieliv, idet referencen gennem sit danske statsborgerskab og familie i Danmark har størst tilknytning her til landet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgerens og referencens familieliv efter EMRK artikel 8 ikke kan føre til, at de skal have familiesammenføring i Danmark, idet det ikke i sagen er påvist, at der foreligger sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at de ikke kan indrejse og tage ophold i Libanon, hvor de begge er født, mødte hinanden, er blevet gift og har boet sammen både forud for og efter vielsen og taler sproget, for dér at udleve familielivet.
Udlændingenævnet har hertil tillagt det vægt, at referencen, ifølge oplysninger, der fremgår af CPR, har opholdt sig i Libanon i perioden fra november 2005 til oktober 2020.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen selv valgte at stifte familie på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og hvor parret på den baggrund ikke kunne antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
…
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgerens engagement og muligheder for integration i Danmark er gode kan ikke føre til en ændret vurdering, idet parret – som betingelse for tildeling af opholdstilladelse til ansøgeren som familiesammenført til referencen – fortsat skal opfylde mindst 4 ud af 6 af integrationsbetingelserne efter udlændingelovens § 9, stk. 8, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
På denne baggrund, og da der i øvrigt ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 14-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede med en ændret begrundelse i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2021 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet bemærker, at en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19 år, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de lempeligere betingelser, hvis udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 17, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12. De lempeligere krav betyder, at der hverken stilles krav om, at udlændingen skal opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, eller kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, eller de supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal behandles efter de lempeligere betingelser, idet [ansøgeren] var fyldt 20 år på ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse af [marts 2021], men med en ændret hjemmelshenvisning. Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 (beskæftigelseskravet), men burde have være truffet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 (kravet om mindst 8 års uafbrudt lovligt ophold).
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, om lovligt ophold i mindst 8 år her i landet med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] er født den [maj 2000] i Danmark, at han blev meddelt opholdstilladelse i en begrænset periode til [maj 2018], indtil han fyldte 18 år, og at han den [juli 2020] indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i brev af [marts 2018], sendt til [ansøgerens] og hans forældres bopælsadresse, vejledte ham om, at han skulle indgive ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag, at det kunne få alvorlige konsekvenser for ham, hvis han ikke søgte om enten en tidsbegrænset forlængelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han fyldte 18 år, og at hvis han søgte dagen efter han fyldte 18 år eller senere, ville det betyde, at han havde ulovligt ophold i Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået [ansøgeren] klart, at det ville kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark, hvis han ikke indgav ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag.
Udlændingenævnet her herefter lagt vægt på, at det er en betingelse for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en udlænding skal have boet lovligt i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 8 år på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent ophold.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til udlændingelovens § 27, stk. 1, hvoraf det følger bl.a., hvordan den tidsmæssige betingelse om uafbrudt lovligt ophold i § 11, stk. 3, nr. 1, skal beregnes, og til udlændingelovens § 27, stk. 3, hvor fremgår, at beregningen af det nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber.
Beregningen af [ansøgerens] lovlige ophold i Danmark skal således ske fra [juli 2020], idet hans lovlige ophold her i landet blev afbrudt med 2 år og 57 dages ulovligt ophold, som varede fra [maj 2018] til [juli 2020].
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen besluttede, at [ansøgerens] ansøgning af [juli 2020] om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skulle afvises grundet Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet finder i modsætning til Udlændingestyrelsen, at [ansøgerens] lovlige ophold i Danmark blev afbrudt med 2 år og 57 dages ulovligt ophold, hvorfor betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet har i vurderingen lagt afgørende vægt på sagens oplysninger om, hvor sent [ansøgerens] ansøgning blev indgivet, baggrunden for forsinkelsen samt på varigheden af [ansøgerens] tidligere meddelte opholdstilladelse, jf. lovbemærkningerne til udlændingelovens § 27, stk. 3.
Udlændingenævnet finder, at det til sagen ikke er dokumenteret eller på anden måde forklaret, hvorfor [ansøgeren] ikke har indgivet ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag.
Det forhold, at [ansøgeren] er født og opvokset i Danmark, hvor han har haft sin skolegang og sine formative år, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, vedrørende den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset ophold, ikke kan fraviges som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention og associeringsaftale-komplekset mellem EU og Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 17.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations notat af 7. april 2011 https://nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/SIRI/Tyrkiske-statsborgere-med-tilknytning-til-arbejdsmarkedet, at reglerne om tidsubegrænset opholdsret i Danmark ikke er omfattet af stand-still klausulen i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, da muligheden for tidsubegrænset opholdsret ikke har virkning i forhold til tyrkiske statsborgeres mulighed for fortsat at udøve økonomisk aktivitet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder
Dato: 14-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende to søstre fra Libanon, som havde indgivet ansøgning om Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav i juni 2022 ansøgning om visum med henblik på at besøge deres mor, og henviste i ansøgningen til, at formålet også var at besøge deres far, som var var kritisk syg. De havde ikke tidligere fået visum til Schengenområdet.
I juli 2022 meddelte Udlændingestyrelsen begge ansøgere afslag på visum, idet at der ikke meddeles visum til at besøge forældre i hovedgruppe 4, når ansøgeren ikke er mindreårige. I afgørelserne vurderede Udlændingestyrelsen, at der ikke var tale om ekstraordinære omstændigheder, idet der ikke var fremlagt lægefaglig dokumentation for, at faren led af en aktuel livstruende sygdom.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse til den ene ansøger fremgik bl.a. følgende:
” […]
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 4, at der som udgangspunkt kun gives visum til ægtefæller/faste samlevere, forældre til herboende børn, og til mindreårige børn af herboende forældre.
Du er ikke mindreårig, og du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Libanon, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.
Vi har vurderet, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder hos dig eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at du kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [din far] lider af flere kroniske sygdomme, som han er i ambulant behandling for. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [din far] lider af en aktuelt livstruende sygdom.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af juli 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
[…]
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøger 1] og [ansøger 2] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Det forhold, at [ansøger 1] og [ansøger 2] ønsker at se deres far, inden han dør, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er foreligger dokumentation for, at [han] lider af en aktuelt livstruende sygdom.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelser." -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – danskprøve – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 31-03-2023Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – danskprøve – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Tyrkiet, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, da denne ikke havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i december 2020 og søgte ultimo februar 2021 om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, referencen. Parret, som begge er tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Danmark i marts 2017 og havde tidligere fået afslag på familiesammenføring. I ansøgningen fra februar 2021 oplyste referencen, at han havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. I juni 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde dokumenteret, at han havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at stand still-klausulerne i tillægsprotokollen til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet af 23. november 1970 og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 ikke var til hinder for at stille danskprøvekravet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til sin ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8 (integrationskravet), at den herboende ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen ultimo februar 2021, er oplyst, at referencen har bestået Prøve i Dansk 3 eller anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen ikke har dokumenteret, at han har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det ikke ved det til sagen fremlagte bevis for bestået Prøve i Dansk 2 fra juni 2018 er dokumenteret, at referencen har bestået en prøve i dansk, som kan sidestilles med eller træde i stedet for Prøve i Dansk 3.
Der henvises i den forbindelse til, at Prøve i Dansk 2 ligger på et lavere niveau end Prøve i Dansk 3, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, bilag 3a og 3b (tidligere cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at det i ansøgningen om ægte-fællesammenføring tillige er oplyst, at referencen ikke har gået i folkeskole eller anden grundskole eller taget uddannelse i Danmark, hvorfor det må antages, at han ikke bestået en prøve i faget dansk på niveau med Prøve i Dansk 3 eller højere i forbindelse med et uddannelsesforløb her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, der bevirker, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på trods af, at hendes ægtefælle ikke opfylder den obligatoriske betingelse om en bestået danskprøve i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der betyder, at parret ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet, hvor ansøgeren og hendes ægtefælle mødte hinanden, hvor de begge er statsborgere og taler sproget, og hvor de har boet størstedelen af deres respektive liv, for dér at udleve familielivet, jf. Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at familielivet mellem ansøgeren og hendes ægtefælle er etableret på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ikke ved denne afgørelse taget stilling til, hvorvidt ansøgeren og referencen opfylder de øvrige integrationsbetingelser i udlændingelovens § 9, stk. 8, da den obligatoriske betingelse om en bestået danskprøve på niveau med Prøve i Dansk 3 ikke ses opfyldt, og da der ikke er grundlag for at fravige betingelsen.
Derfor har ansøgeren ikke ret til ophold efter EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark efter EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det følger af artikel 7, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager skal have haft lovlig bopæl her i landet i mindst 3 år for at kunne påberåbe sig de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen herefter lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft opholdstilladelse her i landet, hvorfor hun ikke har opnået rettigheder efter artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Associeringsaftalekomplekset efter EU-Domstolens retspraksis ikke i sig selv giver familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring. Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8, i forbindelse med bestemmelsens vedtagelse, er vurderet til at være i overensstemmelse med stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der er hjemmel til at stille betingelserne indeholdt i udlændingelovens § 9, stk. 8, over for familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, og at danskprøvekravet således er i overensstemmelse med artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Det anførte om, at referencen har et selvstændigt opholdsgrundlag efter artikel 6, stk. 1, pind 3 i Associeringsrådets afgørelse 1/80, idet han har haft lovligt arbejde i Danmark i mere end 4 år, at han er værnet af stand still-klausulerne i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, og at bestemmelsen forbyder enhver ny lovgivningsmæssig restriktion, herunder hindringer for ægtefællesammenføring, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. marts 2023 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
Dato: 29-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var bangladeshisk statsborger, blev i april 2021 af SIRI meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin herboende ægtefælle, idet styrelsen fandt, at ægteskabet var indgået med det formål at opnå en opholdstilladelse til Danmark.
SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at parret havde kendt hinanden siden april 2018, at parret blev forlovet umiddelbart herefter, at begge deres familier besluttede, at de skulle giftes, og at ansøgeren første gang mødte sin ægtefælle i januar 2019, få dage før indgåelsen af ægteskabet, samt at referencen rejste tilbage til Danmark under to måneder efter indgåelse af ægteskabet, at ansøgeren efterfølgende havde boet i Bangladesh og ægtefællen i Danmark, samt at ægtefællen ikke havde været i Bangladesh siden marts 2019.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2021 af de grunde som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [referencen].
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at et arrangeret ægteskab er, når parret ikke kender hinanden, men at [ansøgeren] og [referencen] siden april 2018 har været forlovet, at [parterne] har haft kontakt med hinanden via tale- og videoopkald, at [parterne] blev forelskede og endelig blev gift i februar 2019, og at før brylluppet sagde til deres familier, at [parterne] stadig ønskede at blive gift, hvilket er bevis for, at der først var opstået kærlighed og derefter ægteskab, kan ikke medføre en ændret afgørelse, da disse forhold ikke ændrer vurderingen af, at ægteskabet er indgået med det formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke til sagen ses at være fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et så indgående og forudgående personligt kendskab til hinanden, som normalt vil kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab, ligesom [referencens] 6 dages ophold i Nepal før ægteskabets indgåelse og 52 dages samliv efter ægteskabets indgåelse må betragtes som et kortvarigt besøgsophold.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at da [ansøgeren] var til interviewet på ambassaden, var [ansøgeren] lidt nervøs, at [ansøgeren] blev ved med at glemme selv simple ting, at ambassadens medarbejder ikke var høflig, og at dette gjorde [ansøgeren] mere utilpas, at medarbejderen nogle gange skrev noget, som [ansøgeren] ikke sagde, og da [ansøgeren] bad hende om at rette, svarede hun, at hun ville rette det senere, at interviewet ikke er nok til at vurdere, om ægteskabet er falsk, og at det kunne være en god ide at undersøge det hos det lokale ægteskabsregistreringskontor.
Udlændingenævnet finder imidlertid under henvisning til det ovenfor anførte, at disse forhold ikke kan føre til et ændret resultat, da de ikke ændrer ved den omstændighed, at [parternes] ægteskab blev indgået efter et kort personligt kendskab.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er en aldersforskel på 15 år imellem [ansøgeren] og [referencen].
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er et sikkert grundlag for at antage, at [ansøgeren] og [referencen] har indgået et ægteskab med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse i Danmark. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. marts 2023 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – artikel 6
Dato: 27-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var tyrkisk statsborger, fik i december 2016 opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-retten. I august 2019 traf SIRI afgørelse om, at ansøgerens EU-opholdsret var ophørt. Ansøgeren havde fra januar 2017 til og med maj 2017 og fra juli 2020 til marts 2021 modtaget lønindkomst. Til støtte for klagen var det bl.a. oplyst, at ansøgeren havde været selvstændig erhvervsdrivende.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan få opholdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked. Det følger af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, at hvis den tyrkiske arbejdstager har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år, har den pågældende ret til fornyelse af sin arbejdstilladelse i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, såfremt den pågældende arbejdstager er i beskæftigelse, jf. artikel 6, stk. 1, 1. led, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har haft tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, i et sådan omfang, at han kan have opnået rettigheder efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i december 2016 blev meddelt opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-retten, og at SIRI ultimo august 2019 vurderede, at ansøgerens opholdsret var ophørt. SIRI’s afgørelse fra august 2019 må anses for at være endelig, idet den ikke ses påklaget, og perioden, hvori ansøgeren kunne have erhvervet rettigheder efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, er således fra december 2016 til ultimo august 2019.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra januar 2017 til og med maj 2017 har modtaget lønindkomst, og at der ikke er fremkommet oplysninger om, at ansøgeren skulle have haft yderligere beskæftigelse i den periode, hvori han havde opholdsret. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at ansøgerens partsrepræsentant ligeledes har anført i klagen, at ansøgeren havde 6 måneders beskæftigelse i 2017.
Det er på denne baggrund Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har erhvervet rettigheder efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, 1. led, idet han ikke har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år hos samme arbejdsgiver.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra juli 2020 til marts 2021 endvidere har modtaget lønindkomst, da han ikke i denne periode havde lovligt ophold i Danmark og at der i øvrigt alene er tale om beskæftigelse i 11 måneder. Der er derfor ikke tale om lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år, hvorfor han ikke på denne baggrund kan anses for at have erhvervet rettigheder efter Associeringsaftalen m.v.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgeren har været selvstændig erhvervsdrivende.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgning om opholdstilladelse med henblik på udøvelse af beskæftigelse eller etablering af selvstændig virksomhed skal indgives til SIRI, der i den forbindelse, hvis relevant, vil foretage en vurdering af betydningen af stand still-klausulen i Tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 p.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have indgivet en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på etablering af virksomhed.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, kan have ret til at modtage tilbud om beskæftigelse, såfremt de har fået tilladelse til at flytte til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke kan anses for omfattet af denne bestemmelse, da der ikke er oplysninger om, at han er familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at afslag på opholdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6 efter ansøgerens partsrepræsentants opfattelse er en indgribende afgørelse, da ansøgeren har drevet egen virksomhed i flere år, og at ansøgeren har opbygget et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at oplysninger om tilknytning til Danmark, og ansøgerens selvstændige virksomhed ikke kan indgå i vurderingen af, om han har erhvervet rettigheder efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6 og 7.
Ligeledes ændrer det ikke vurderingen, at ansøgerens partsrepræsentant mener, at det ikke er proportionalt at inddrage ansøgerens opholdstilladelse som følge af, at han alene har været lønmodtager i 6 måneder. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke er tale om inddragelse af en opholdstilladelse, men derimod en vurdering af, om han har erhvervet sådanne rettigheder efter Associeringsaftalen m.v. artikel 6 og 7, at de kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2023 – Visum - Afslag på Schengenvisum – Ej Ekstraordinære omstændigheder
Dato: 23-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en syrisk statsborger, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2023 en ansøgning om visum med henblik på at besøge sin 80-årge bror i Danmark. Det var i ansøgningen oplyst, at broren var terminalt syg pga. leversvigt.
Ansøgeren havde sidst været i Schengenområdet i 1994, og de to brødre havde ifølge det oplyste sidst set hinanden i 1997-1998.
I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum under henvisning til, at der ikke var tale om et nærtstående familiemedlem.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe [hovedgruppe 5], at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
Det forhold, at [referencen] er syg, kan ikke føre til, at du får visum. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, […] at du [ikke] er et nærtstående familiemedlem til [referencen].
Vi vurderer i øvrigt, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at du har rejst og opholdt dig i Schengen tidligere, idet det ligger tilbage i tid.
[…]"
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da der ikke består en særlig tæt og mangeårig tilknytning mellem [referencen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgerens tilknytning til det herboende familiemedlem indgår som et væsentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum. Der vil således kunne meddeles Schengenvisum, hvis der mellem ansøgeren og det herboende familiemedlem, som er syg, består en særlig tæt tilknytning, der kan dokumenteres.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [referencen] og [ansøgeren] ifølge det oplyste sidst har set hinanden for 24 år siden i Syrien, hvorfor [ansøgeren] på den baggrund ikke kan anses for at have haft en særlig tæt tilknytning til [referencen], udover hvad der følger af familieforholdet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at han sidst har set [referencen] i Syrien i 1997-1998, hvor [referencen] deltog i [deres] forældres begravelse.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at [referencen] er 80 år, at [han] ifølge de lægelige oplysninger i sagen lider af nyresvigt, at [han] modtager behandling i form af hæmodialyse, at [referencen] har en forventet levetid på mindre end 1 år, og at [han] som følge af [sin] sygdom ikke kan rejse udenlands.
Det forhold, at [ansøgeren] har besøgt [referencen] i Danmark to gange tidligere, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der som udgangspunkt lægges vægt på ophold, der ligger op til fem år tilbage i tiden."
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet