Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Brexit – Ej omfattet af personkredsen i udtrædelsesaftalen (British overseas citizen)
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en ansøger med nationalitet "British overseas citizen”, som havde søgt om udstedelse af opholdsdokument som britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er ”British overseas citizen”, fik i 2004 ved en fejl udstedt EF/EØS-opholdsbevis som britisk statsborger og blev på den baggrund i 2009 meddelt tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne. I april 2022 fik ansøgeren af SIRI udstedt opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen som britisk statsborger, men få uger senere annullerede SIRI afgørelsen med henvisning til, at ansøgeren som ”British overseas citizen” ikke var omfattet af udtrædelsesaftalen. Ansøgeren fik i juni 2022 opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens regler.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det er en betingelse bl.a. for at være omfattet af Brexit-bekendtgørelsens anvendelsesområde, at man er britisk statsborger, som er omfattet af udtrædelsesaftalen, eller familiemedlem til en britisk statsborger, som er omfattet af udtrædelsesaftalen. Dette fremgår af Brexit-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, som henviser til udtrædelsesaftalens personkreds.
Udtrædelsesaftalens personelle anvendelsesområde fremgår af udtrædelsesaftalens artikel 10. Omfattet heraf er bl.a. britiske statsborgere, som udøvede deres ret til ophold i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat opholder sig der, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) og familiemedlemmer til britiske statsborgere, sådan som de er defineret i artikel 10, stk. 1, litra e) og f) og artikel 10, stk. 2-4.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er eller har været britisk statsborger. Som dokumentation for ansøgerens nationalitet er således fremlagt dokumentation i form af ansøgerens britiske pas, hvori nationaliteten er angivet som ”British overseas citizen”.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem.
Allerede fordi, at ansøgeren hverken er britisk statsborger eller familiemedlem til en britisk statsborger, er ansøgeren ikke omfattet af personkredsen i udtrædelsesaftalen og Brexit-bekendtgørelsen.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren er registreret som britisk statsborger i CPR-registret, og at SIRI fejlagtigt udstedte et opholdsdokument til ansøgeren efter Brexit-bekendtgørelsen.
Udlændingenævnet henviser herved til, at det er en grundlæggende betingelse for at være omfattet af Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen, at man er britisk statsborger eller familiemedlem til en britisk statsborger, som er omfattet af udtrædelsesaftalen.
Ved vurderingen skal Udlændingenævnet også bemærke, at ansøgeren heller ikke opfylder udtrædelsesaftalens betingelser om at have udøvet sin ret til ophold i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb. Som ”British overseas citizen” anses ansøgeren således ikke som unionsborger, og ansøgeren kan derfor ikke have rettigheder som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens regler.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren tidligere har fået udstedt opholdsdokumenter som britisk statsborger i medfør af EU-reglerne og på den baggrund har opholdt sig i Danmark siden 2004. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at afgørelser truffet efter EU-opholdsbekendtgørelsen alene er konstaterende, og at udstedelsen af opholdsdokumenter derfor ikke i sig selv skaber et EU-retligt opholdsgrundlag.
Oplysningerne om ansøgerens personlige forhold og tilknytning til Danmark, herunder ansøgerens langvarige ophold i Danmark, danskkundskaber, uddannelse og arbejdsforhold, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, idet der ligeledes er tale om forhold, som ikke kan indgå ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af personkredsen i Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. december 2022 – Erhverv – Trainee– Proforma
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som trainee til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I december 2019 fik ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som sælger hos virksomhed A. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vurderede, at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse var at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgeren ikke havde uddannelse og erhvervserfaring relevant for den tilbudte stilling, og at den tilbudte månedsløn på 36.500 kr. derfor forekom usædvanligt høj. Ansøgeren indgav herefter i februar 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som trainee i Danmark hos virksomhed A. SIRI meddelte i september 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at ansættelsesforholdet mellem ansøgeren og virksomhed A alene var etableret med det formål at skaffe ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. SIRI lagde i afgørelsen vægt på, at ansøgningen var indgivet mindre end to måneder efter, at ansøgeren fik afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som sælger hos samme virksomhed, at samarbejdsaftalen mellem virksomhed A og den kinesiske virksomhed B var indgået i februar 2020 og dermed umiddelbart inden indgivelsen af ansøgningen, og at den kinesiske virksomhed B først i juni 2020 tilbød ansøgeren ansættelse i virksomhed efter endt traineeforløb i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som trainee i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.
Udlændingenævnet vurderer, at den tilbudte ansættelse som trainee hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som trainee er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at samarbejdsaftalen mellem virksomhed A og den kinesiske virksomhed B er indgået 5 dage før indgivelsen af ansøgningen, og at et tillæg til ovennævnte samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at den kinesiske virksomhed B har indvilliget i at tilbyde ansøgeren ansættelse hos dem efter 6 måneders traineeforløb i Danmark, ikke kan betragtes som ansøgerens efterfølgende ansættelse hos den kinesiske virksomhed B, idet ansøgeren ikke underskrev dokumentet, ligesom dokumentet ikke er dateret.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at tillægget først blev fremsendt efter, at SIRI orienterede virksomhed A om, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som trainee, at ansøgeren enten er ansat forud for eller er tilbudt ansættelse efter endt traineeforløb hos den virksomhed i hjemlandet, som den danske arbejdsgiver har et strategisk samarbejde med, og at dette bestyrker den begrundede tvivl om, at aftalen om ansøgerens efterfølgende ansættelse hos den kinesiske virksomhed B udelukkende er indgået med henblik på, at ansøgeren kan opfylde betingelserne for opholdstilladelse som trainee i landet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgeren har arbejdet på deltid hos den kinesiske virksomhed B i perioden maj 2016 til maj 2019, men det ses ikke, at ansøgeren har dokumenteret ansættelsen.
Udlændingenævnet henviser desuden til, at det fremgår af en hjemmeside, at den kinesiske virksomhed B blev oprettet i 2015, har 10 ansatte, og at virksomhed kun er specialiseret i bl.a. solbriller, som er et meget begrænset område sammenlignet med, at virksomhed A beskæftigede sig med onlinesalg af produkter i nordisk stil og design. På den baggrund virker det påfaldende, at ansøgeren skal gennemgå et kursusforløb i virksomhed A, når der ikke synes at være overensstemmelse mellem de 2 virksomheders produkter.
Udlændingenævnet finder endelig, at det forhold, at virksomhed A oplyste til sagen, at de har brug for en ung medarbejder, som taler og skriver engelsk og kinesisk, bestyrker mistanke om, at ansættelsestilbuddet som trainee har til formål at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med trainee ophold er, at der skal være særlige erhvervs- og uddannelsesmæssige hensyn, der danner grundlag for ansættelsen, at der skal være et dokumenteret strategisk samarbejde eller partnerskab mellem en virksomhed eller organisation i udlandet og den danske arbejdsgiver, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens ansættelses indhold opfylder.
Udlændingenævnet har noteret, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret er virksomhed A en enkeltmandsvirksomhed, at virksomhed blev oprettet i juli 2019 og opløst i november 2021, at virksomhed har haft kun 1 årsværk ansat, ligesom det fremgår af virksomheds årsrapport for 2020, at årets resultat anses for at være utilfredsstillende, at kapitalen er tabt, at personaleomkostninger var på -10.538 kr., at virksomheds negative egenkapital var på 214.608 kr. med gældsforpligtelser på 925.560 kr., hvilket betyder, at selskabet har mere gæld end værdi, og at virksomhed ikke har råd til at betale ansøgerens løn på 24.000 kr. om måned.
Det forhold, at ansøgeren i august 2019 søgte om turistvisum til Danmark på Det Danske Konsulat i Kina, som hun fik afslag på, at ansøgeren i september 2019 fik 30 dages turistvisum, udstedt af de franske myndigheder, som hun brugte til at indrejse i Frankrig og 2 dage efter at indrejse i Danmark, hvor hun i september 2019 ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som sælger hos virksomhed A, at ansøgeren i december 2019 fik afslag på ansøgningen med henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse var at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren udrejste af Danmark i december 2019, at ansøgeren i januar 2020 fik et nyt 30 dages turistvisum, udstedt af de franske myndigheder, som hun brugte til at indrejse direkte i Danmark i januar 2020, hvor hun ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som trainee hos virksomhed A, bestyrker Udlændingenævnets opfattelse af, at der er bestemte grunde til at antage, at formålet med ansættelsens indgåelse har været at opnå opholdstilladelse i Danmark, som ansøgeren ellers ikke ville kunne opnå, og at omgå visumreglerne.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles op-holds- og arbejdstilladelse, ikke kun vurderes, om de formelle krav, herunder om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold. Det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, er opfyldt vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at selvom formodningsvurderingen på erhvervsområdet er blevet indført ved lov nr. 2195 den 29. december 2020, kunne udlændin-gemyndighederne altid efter deres administrative praksis foretage vurderingen, om ansættelsestilbuddet på erhvervsområdet synes at have et faktisk og reelt indhold.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af det anførte, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse som trainee må anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som ansøgeren ellers ikke ville kunne opnå.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 - meldepligt, afvist asylansøger
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Albanien, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som er statsborger i Albanien, blev meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i 2019, meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2020, og meddelt afslag på genoptagelse af asylsagen af Udlændingestyrelsen i 2021. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Klageren oplyste ved en samtale med Hjemrejsestyrelsen i 2021, at hun ikke ønskede at medvirke til sin udrejse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021, hvorved klageren blev pålagt at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00, jf. hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at meldepligten varetog et sagligt hensyn, idet formålet med meldepligten er, at myndighederne løbende havde kendskab til, hvor klageren opholdt sig, således at der kunne ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstod.
Meldepligt er som udgangspunkt et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv i medfør af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og det betyder, at indgrebet skal være begrundet i et sagligt hensyn, og at indgrebet skal være proportionalt.
Udlændingenævnet finder, at meldepligten i klagerens sag er proportional.
I vurderingen af proportionaliteten af meldepligten, er det indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at Udlændingestyrelsen primo december 2019 meddelte klageren afslag på asyl, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ultimo februar 2020 meddelte klageren afslag på humanitær opholdstilladelse, og at Udlændingestyrelsen primo marts 2021 meddelte klageren afslag på genoptagelse af hendes asylsag. På tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021 om meldepligt, havde klageren således ikke lovligt ophold i Danmark.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren ved en hjemrejsesamtale med Hjemrejsestyrelsen ultimo marts 2021 oplyste, at hun ikke ønskede at medvirke til sin udrejse.
Udlændingenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at meldepligten var begrundet i et sagligt hensyn, og at den ikke var uproportional i forhold til EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder endvidere, at oplysningerne om, at det var vigtigt for klageren at kunne mødes personligt med sin advokat, så advokaten kunne bistå hende på bedst mulig vis, at advokatfirmaet havde tilbudt hende en person, som hjalp med social støtte, mens hun håndterede sine juridiske sager, og at hun ikke ville forlade centeret, udover i forbindelse med det ovennævnte, idet hun ikke havde venner eller familie uden for centeret, ikke kan føre til en ændret vurdering, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at meldepligten ikke var til hinder for, at klageren reelt kunne færdes uden for centeret, herunder deltage i fysiske møder med sin advokat eller andre, og at meldepligten ligeledes ikke var til hinder for, at hun kunne opretholde kontakt til det omgivende samfund.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren har oplyst at have helbredsmæssige problemer, og at det af hendes sygehusjournal fremgår, at hun gennem flere år har lidt af to diagnoser, herunder anæmi (blodmangel). Udlændingenævnet finder, at dette ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke skal pålægges meldepligt, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at klageren kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling på eller i tilknytning til udrejsecenteret. Klagerens sygdomsbillede var endvidere ikke af en sådan særlig karakter, at det ikke var muligt for hende at opfylde kravet om meldepligt.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at klageren ultimo februar 2020 blev meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at oplysningerne om at klageren har to børn, ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Hjemrejsestyrelsen primo juli 2021 traf afgørelse om, at klageren på tidspunktet for afgørelsen havde pligt til at opholde sig på udrejsecenteret, jf. hjemrejselovens § 13, stk. 1. Af Hjemrejsestyrelsens afgørelse fremgår det, at klagerens børn ville blive indkvarteret sammen med hende på udrejsecenteret.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren har oplyst, at hendes advokatfirma har indikeret, at hendes børn led som resultat af de dårlige vilkår og de traumer, som de oplevede i forbindelse med indkvarteringen på centeret. Udlændingenævnet finder, at dette ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke skulle pålægges meldepligt, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at nærværende klage omhandler pålagt meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4, og ikke pålagt opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1, der ikke kan påklages, jf. hjemrejselovens § 22, stk. 3, og at den pålagte meldepligt ikke ændrede på, at klageren og hendes børn skulle tage ophold på udrejsecenteret i henhold til Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom af primo juli 2021.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger særlige grunde, der kan tale imod, at klageren på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse blev pålagt pligt til at melde sig i udrejsecenteret 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Danskprøve på A2-niveau
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Næg-telse af forlængelse – Danskprøve på A2-niveau
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsbor-ger fra Kina, som havde indgivet ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse som ægtefælle-sammenført til en herboende dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren og den herboende reference var blevet gift i Kina i oktober 2017, og ansøgeren havde i august 2019 fået opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at ansøgeren inden 6 måneder fra tilmeldingen til folkeregistret bestod danskprøve på A1-niveau og inden 9 måneder fra tilmeldingen til folkeregistret bestod danskprøve på A2-niveau. Ansøgeren bestod danskprøve A1 inden fristen, men hun bestod først danskprøve A2 efter fristens udløb.
I september 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgerens op-holdstilladelse under henvisning til, at danskprøven på A2-niveau var bestået for sent, og at en nægtel-se af forlængelse af hendes opholdstilladelse ikke måtte antages at virke særligt belastende.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Du opfylder ikke betingelsen om at have bestået udlændingemyndighedernes prøve i dansk på A2-niveau inden for fristen.
Din opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 15.
Dine oplysninger om, at du har forsøgt at bestå flere prøver inden for fristen, men at din indlæring har været langsom, grundet din alder, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi har lagt vægt på, at det er en betingelse for din opholdstilladelse, at du består en prøve i dansk A2-niveau inden for den fastsatte tidsfrist.
Vi bemærker desuden, at du ikke har oplyst om forhold, der gør, at du kan fritages for kravet om, at du skal bestå en prøve i dansk A2-niveau.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2 jf. § 26.
Vi har herunder vurderet, at du ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en næg-telse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, og at din tilknyt-ning til Kina er stærkere end din tilknytning til Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du er født og opvokset i Kina, at du blev meddelt opholdstil-ladelse i Danmark den […] august 2019 i en alder af 64 år, og at du således alene har haft opholdstilla-delse i Danmark i 2 år og 2 måneder.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har oplyst, at du har en voksen søn og dine søskende bosiddende i dit hjemland, som du har kontakt med, hvorfor du fortsat vil have et familienetværk omkring dig.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du taler, læser og skriver dansk, og at du er støt-temedlem [i en forening, der støtter handikappede].
Vi har imidlertid vurderet, at du ikke herigennem har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Dan-mark, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har oplyst om sådanne personlige forhold, herunder familie- og helbredsmæssige forhold der kan begrunde, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du har oplyst, at både du og din ægtefælle er ved godt hel-bred.
Vi har endelig vurderet, at der ikke foreligger andre oplysninger om sådanne forhold, som vil bevirke, at det vil være forbundet med uoverstigelige hindringer for jer at henvise dig og din ægtefælle til at tage ophold i Kina for at udøve familielivet dér.
Vi bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke inde-bærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgerens ægtefælle havde en pro-gressiv muskelsvindssygdom, og der blev bl.a. indsendt lægelig dokumentation herfor.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021, hvorved Ud-lændingestyrelsen nægtede at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse, som [hun] fik den […] august 2019.
Udlændingenævnet henholder sig til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021 for så vidt angår vurderingen om, at [ansøgeren] ikke har bestået danskprøven på A2-niveau in-den fristens udløb, hvorfor betingelsen for [hendes] opholdstilladelse ikke længere til stede, og [hen-des] opholdstilladelse derfor kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. udlæn-dingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 15.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til klagen har anført, at det fremgår af § 9, stk. 3, at en mulig konsekvens af ikke at bestå danskprøven på A1-niveau er en eventuel inddragelse af opholdstilladelsen, mens det i § 10, stk. 4, alene er angivet som en mulig konsekvens af ikke at bestå A2, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke kan nedsættes, hvorfor [ansøgeren] ikke mener, at [hendes] opholdstilladelse skal inddrages, da [hun] har bestået danskprøven på A1-niveau inden fri-stens udløb.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de af [ansøgeren] anførte paragraffer er fra bekendtgø-relse nr. 902 af 6. juni 2020 (bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge (danskprøvebekendtgørelsen)), og at uanset, at det ikke fremgår direkte af danskprøvebekendtgørelsen, at der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen, hvis A2-prøven ikke bestås inden fristens udløb, følger det tydeligt af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15, at der kan ske inddragelse i denne situation.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at danskprøvebekendtgørelsen er udstedt med hjem-mel i udlændingelovens § 9, stk. 40 (tidligere stk. 42), at bekendtgørelsen udfylder loven, og at be-kendtgørelsen ikke er i modstrid med loven. Det afgørende er således ordlyden af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det klart fremgår af afgørelsen om meddelelse af [ansø-gerens] opholdstilladelse af […] august 2019, at [hun] skal have bestået danskprøve på A2-niveau se-nest efter 9 måneder, og at [hendes] opholdstilladelse kan blive inddraget, hvis kravet ikke overholdes.
Den omstændighed, at [ansøgeren] efter fristens udløb har bestået danskprøve på A2-niveau, kan ikke føre til en ændret vurdering, men den beståede prøve kan danne grundlag for en ny ansøgning om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen den […] april 2022 har meddelt [ansøgeren] en ny opholdstilladelse som ægtefællesammenført til [referen-cen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en nægtel-se af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse, som [hun] fik den […] august 2019, må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] den […] august 2019 i en alder af 64 år blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af [sit] ægteskab med [referencen], og hun på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 2 måneder og nu i cirka 3 år og 10 måneder.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at [hun] kan tale, læse og skrive dansk, at der til sagen er indsendt bevis for, at [hun] den […] maj 2021 har bestået danskprøve A2-niveau og i december 2022 har bestået Prøve i Dansk 2, samt at [hun] aktuelt går på […] HF & VUC, hvor [hun] læser AVU Dansk Andetsprog, Niveau G, med eksamen til maj/juni 2023.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke har haft arbejde i Dan-mark, og at [hun] er nået pensionsalderen.
Det er yderligere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] om [sine] fritidsinteresser har oplyst, at [hun] sejler med [referencen], går turer, dyrker yoga, tager på [et kunstmuseum], hvor til [hun] har medlemskab, og er støttemedlem [i en forening, der støtter handikappede].
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at [ansøgeren] hverken ved længden af [sit] ophold i Danmark, [sin] tilknytning til det danske samfund eller ved [sine] sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af [hendes] opholdstilla-delse må anses for værende særligt belastende.
Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at [ansøgeren] fortsat har en væsentligt stærkere tilknyt-ning til Kina, hvor [hun] er født og opvokset, hvor [hun] har taget en bachelor i Political Science, hvor [hun] har boet de første 64 år af [sit] liv, hvor [hendes] voksne søn og [hendes] søskende, som [hun] fortsat har kontakt med ca. 1 gang om måneden, bor, og hvor [hun] taler sproget.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er foretaget en samlet vurdering af [ansøgerens] tilknytning til Danmark over for [hendes] tilknytning til Kina.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] samlet set må anses for at have bevaret en væsentlig tilknytning til Kina.
Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller al-vorlige helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] op-holdstilladelse må anses for særligt belastende, herunder stridende mod Danmarks internationale for-pligtelser, da der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at [ansøgeren] og [referencen] ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kina for dér at udøve [deres] familieliv.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti-kel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil indrejse og tage ophold for der at udøve deres familieliv.
Det til støtte for klagen anførte om, at [referencen] har hus i Danmark, og at han har 4 særbørn, som [han og ansøgeren] er tæt knyttet til, kan ikke føre til en anden vurdering, da børnene er myndige, og da det følger af praksis fra EMD, at begrebet familieliv i EMRK artikel 8 som udgangspunkt tager sigte på kernefamilie i form af ægtefæller og mindreårige børn, og at begrebet kun i helt særlige tilfælde, hvor tilknytningen mellem familiemedlemmer går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, kan udvides til også at omfatte familiemedlemmer uden for den nære kernefamilien. Forældre og deres voksne børn kan som udgangspunkt udøve familielivet gennem besøgsophold mv.
Det forhold, at [ansøgeren] i klagen af […] oktober 2021 har oplyst, at [referencen] har en progressiv muskelsvindssygdom, kan heller ikke fører til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har krydset nej til, at [referencen] har hel-bredsmæssige problemer i det § 26 skema med oplysninger om [hendes] personlige forhold og til-knytning til Danmark, som [hun] udfyldte og underskrev den […] juni 2021.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selvom det fremgår af de indsendte lægelige oplysnin-ger, at [referencen] siden 1997 har været diagnosticeret med [en progressiv muskelsvindssygdom], og at han gang- og rygmæssigt i nogle funktioner har udfordringer, så fremgår det også af de lægelige oplysninger, at han lever et aktivt liv med arbejde og stor fysisk aktivitet, og at han ikke har behov for behandling ud over fysioterapi ved rygproblemer.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] skrivelse til Udlændin-gestyrelsen dateret den […] juni 2021, at [ansøgeren] og [referencen] er gift i Kina, at [referencen] har været udstationeret i en periode i Beijing med sit job, og at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med hans job har været i Italien fra september 2019 til december 2019 og i Qatar fra januar 2020 til den […] marts 2020.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde sand-synliggjort, at [referencens] sygdom er af en sådan karakter, at han ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kina, så [ansøgeren og referencen] kan udleve [deres] familieliv dér.
Udlændingenævnet vurderer herefter på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af […]. august 2019.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2023 – Ægtefællesammenføring - Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 15-05-2023Udlændingenævnet genoptog og hjemviste den 16. februar 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse december 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring, vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som var blevet meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle, der var en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, under henvisning til udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var en tyrkisk kvinde der indrejste i Danmark i august 2015, og herefter i oktober 2015 indgav en ansøgning til Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, der er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Den herboende ægtefælle var en økonomisk aktiv tyrkiske statsborger, der havde haft bopæl i Danmark siden september 1979. Han havde i Danmark afsluttet en uddannelse på dansk, der bl.a. omfattede faglig regning, afmærkning ved vejarbejde, tegningsforståelse, brancheintroduktion og arbejdsteknik, udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse siden 1980, dvs. i mere end 36 år bl.a. som maskintekniker, servicemedarbejder, butiksansvarlig og lageransvarlig, men han havde ikke bestået Prøve i Dansk 1.
Efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 12, nr. 5, var familiesammenføring til en herboende person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, betinget af, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed talte derimod, at den herboende person havde bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Den del af Udlændingestyrelsens afgørelse, der vedrørte vurderingen efter Associeringsaftalen blev i marts 2016 påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som den 6. december 2017 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse.
Sagen blev herefter i august 2018 indbragt for Københavns Byret, der i november 2019 henviste sagen til Østre Landsret.
Efter præjudiciel forelæggelse fra Østre Landsret afsagde EU-Domstolen den 22. december 2022 dom i sagen om danskprøvekravet i udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5, forenelighed med associeringsaftalekomplekset.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet har den 22. december 2022 modtaget EU-Domstolens dom i din klients sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet, vedrørende Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring til din klient, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5. Udlændingenævnet overtog pr. 1. marts 2017 kompetencen til at behandle klagesager om ret til ophold efter Associeringsaftalen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Under henvisning til EU-Domstolens dom har Udlændingenævnet besluttet at genoptage og hjemvise Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at din klient blev meddelt afslag på familiesammenføring, idet din klients ægtefælle, ikke havde bestået en Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at EU-Domstolen i sin dom af 22. december 2022, C-279/21, konkluderer, at artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der er indført efter denne afgørelses ikrafttræden i den pågældende medlemsstat – og hvorefter det er en betingelse for familiesammenføring mellem en tyrkisk arbejdstager, som opholder sig lovligt i denne medlemsstat, og dennes ægtefælle, at denne arbejdstager består en prøve, der godtgør et vist kendskab til den nævnte medlemsstats officielle sprog – udgør en ny begrænsning i denne bestemmelses forstand. Domstolen konkludere endvidere, at en sådan begrænsning ikke kan begrundes i formålet om at sikre en vellykket integration af den ansøgende ægtefælle, idet denne lovgivning hverken gør det muligt for de kompetente myndigheder at tage hensyn til ansøgende ægtefælles egen integrationsegnethed eller til andre faktorer – andre end beståelse af en sådan prøve – der godtgør, at den nævnte arbejdstager faktisk er integreret i den pågældende medlemsstat, og dermed vedkommendes mulighed for at hjælpe sin ægtefælle med at integrere sig i denne medlemsstat.
Udlændingenævnet finder således, at EU-Domstolens dom af 22. december 2022 har betydning for anvendelsen og fortolkningen af udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 6, og at det på den baggrund er rettest at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen efter reglerne i udlændingeloven, sådan som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
Din klient vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Eventuelle yderligere henvendelser i sagerne bedes derfor rettet til Udlændingestyrelsen, Farimagsvej, 51A, 4700 Næstved. Udlændingestyrelsens åbningstider og telefonnummer kan findes på https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 15-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en amerikansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin voksne datter og svigersøn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er født i november 1936, og som er amerikansk statsborger, søgte i marts 2021 Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse under henvisning til sin datter og svigersøn. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2020 sammen med datteren, svigersønnen og børnebørnene. Inden indrejsen boede ansøgeren på et værelse i datterens hus i USA. Svigersønnen og børnebørnene er danske statsborgere, og familien rejste til Danmark i forbindelse med, at svigersønnen havde fået et nyt jo i Danmark. Efter indrejsen i Danmark boede ansøgeren fortsat hos datteren, svigersønnen og børnebørnene, og ansøgeren og datteren søgte begge om opholdstilladelse i Danmark i marts 2021. Datteren fik i april 2021 opholdstilladelse som ægtefællesammenført, mens Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren fra 2013 til 2020 har boet størstedelen af tiden hos sin datter, svigersøn og børnebørn i USA, at ansøgeren siden 2020 har haft permanent bopæl hos sin datter og svigersøn, at ansøgeren er indrejst i Danmark i december 2020 sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn, at hun fortsat har boet sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn i Danmark, at hun i marts 2021 har søgt om opholdstilladelse i Danmark samtidig med sin datter, og at hun ikke har anden familie i USA.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 84 år, at hun lider af forhøjet blodtryk og kostbehandlet diabetes, at hun ikke selvstændigt kan klare sine dagligdags gøremål, hvorfor hun er afhængig af hjælp fra sin datter og svigersøn til indkøb, madlavning, rengøring, varetagelse af økonomi og kontakt/transport til læge.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren allerede inden indrejsen i Danmark havde etableret et familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, som involverede mere end, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, da datteren og svigersønnen har taget sig af hende grundet hendes helbred, og at familien har fastholdt denne familierelation efter, at de sammen flyttede til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således efter en samlet, konkret og individuel vurdering af varigheden, fastheden og intensiteten af ansøgerens familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, at ansøgeren må anses for at have været en sådan integreret del af sin datter og svigersøns husstand i USA, at hun må anses for at være en del af en familiær enhed med dem, og at der dermed foreligger en fast og varig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at ansøgeren ikke meddeles afslag på sin ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, der taler for at give opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2023 – Afvisning på grænsen – ej redegjort for formålet med opholdet i Danmark
Dato: 10-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2023 – Afvisning på grænsen – ej redegjort for formålet med opholdet i Danmark
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Rusland ved indrejsen i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren og hendes ægtefælle blev i marts 2022 afvist på grænsen i forbindelse med, at hun indrejste fra Tyrkiet. Klageren var i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum til Italien, hvor hun ifølge egne oplysninger havde søgt om visum til med henblik på ferie. Klageren oplyste til politiet, at hun ikke havde nogen intention om at rejse til Italien på noget tidspunkt, da hun havde aflyst sine hotelbookinger i Italien forud for indrejsen i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette afviste klageren ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4, idet hun ikke var i stand til at redegøre for formålet med opholdet i Danmark.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at et Schengenvisum udstedes med henblik på, at hovedparten af opholdet skal finde sted i det visumudstedende land i medfør af artikel 5, stk. 1, litra b i visumkodeksen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens Schengenvisum var udstedt med henblik på ophold i Italien, og at klageren efter egne oplysninger ikke havde til hensigt at bruge sit Schengenvisum med henblik på besøg i Italien.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at klagerens hotelbookinger i Italien var blevet aflyst kort inden indrejsen i Danmark, samt at klageren ikke var i besiddelse af flybilletter som kunne dokumentere, at hun havde til hensigt at rejse til Italien.
Udlændingenævnet finder således, at klagerens Schengenvisum var udstedt til et andet formål, end det som klageren forsøgte at anvende det til, og at en anvendelse af visummet udelukkende til et ophold i Danmark var en omgåelse af visumreglerne.
Udlændingenævnet finder desuden, at det alene er Danmark, der har kompetence til at behandle visumansøgningen, jf. visumkodeksens artikel 5, stk. 1, litra b, da klageren alene havde intention om at besøge Danmark – og ikke Italien. Udlændingenævnet finder, at et Schengenvisum udstedt af Italien alene giver mulighed for at indrejse i Danmark, hvis størstedelen af rejsen finder sted i Italien, herunder den første indrejse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra marts 2022.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 08.05.2023 – Studie
Dato: 08-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra USA som studerende ved en dansk folkeskole.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved en dansk folkeskole på 7. klassetrin. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i november 2020 på baggrund af styrelsens praksis hvorefter der ikke meddeles opholdstilladelse til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved Folkeskolen, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at der ikke gives opholdstilladelser til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
De forhold, der er anført til støtte for klagen, jf. gengivelsen ovenfor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at SIRI primo november 2020 fik oplyst fra Folkeskolen, at ansøgeren skulle starte i 7. klasse, hvorpå afslaget på opholdstilladelse som følge af udlændingemyndighedernes praksis blev udformet herefter.
Udlændingenævnet stadfæster med disse bemærkninger SIRIs afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning
Dato: 04-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning vedrørende en ukrainsk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren udrejste af Ukraine og indrejste i Danmark i januar 2022, hvor hun indgav en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Ansøgeren havde permanent opholdstilladelse i Polen, men var udrejst af Polen til Danmark for at bo sammen med sine ukrainske døtre i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022. Ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine, afvises efter særlovens § 5.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har opnået opholdstilladelse i Polen, idet ansøgeren har fremsendt gyldigt opholdskort fra Polen, med udløbsdato i juli 2029, hvoraf fremgår, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse i Polen.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren er separeret fra sin mand, som bor i Polen, og at ansøgeren derfor ikke har et sted at være i Polen, at ansøgeren ikke kan få job i Polen, et polsk pas eller polsk statsborgerskab, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har 2 døtre, der bor i Danmark eller at ansøgerens barnebarn, som også bor i Danmark, er handicappet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har dokumenteret, at ansøgeren ikke længere har en gyldig opholdstilladelse i Polen eller at ansøgerens permanente opholdstilladelse i Polen i øvrigt skulle være inddraget eller bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. maj 2023 – Ukraine-særlov – Familiemedlem – Nære familiemedlemmer
Dato: 03-05-2023Udlændingenævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, der havde søgt om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2022 en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin svigerdatter (referencen), som var ukrainsk statsborger og havde fået opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren i en periode på omkring 2 år havde delt husstand i Ukraine med og var blevet forsørget af referencen og sin søn frem til februar 2022, hvor ansøgeren udrejste til Danmark sammen med referencen, sønnen og deres mindreårige barn. Ansøgeren delte efter indrejsen i Danmark fortsat husstand med og blev forsørget af referencen og sin søn. Ansøgerens søn var værge for ansøgeren, men da sønnen havde opholdstilladelse efter særlovens § 2, kunne ansøgeren ikke opnå opholdstilladelse som familiemedlem til sin søn.
I februar 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nærtstående familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3. Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgerens familierelation til referencen ikke var omfattet af bestemmelsen, idet ansøgeren ikke var biologisk beslægtet med eller havde et adoptionslignende forhold til referencen, og at ansøgeren ikke havde en sådan familiemæssig tilknytning til referencen, som kunne sidestilles med et nært biologisk eller adoptionslignende slægtskab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er nært familiemedlem til [referencen] i medfør af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en individuel og konkret vurdering af de samlede oplysninger i sagen, at [ansøgerens] familiemæssige tilknytning til [referencen] kan anses for at være af en sådan karakter, at det kan sidestilles med et nært biologisk slægtskab i særlovens forstand.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] i en 2-årig periode frem til udrejsen af Ukraine har været en del af [referencens] og [ansøgerens] søns [..] husstand, at [referencen] og [ansøgerens søn] har forsørget [ansøgeren], og at [ansøgerens søn] er [ansøgerens] værge.
Som dokumentation for [ansøgerens] opholdsgrundlag i Ukraine har [ansøgeren] bl.a. fremlagt en kopi af [ansøgerens] ukrainske opholdskort udstedt den [..] april 2021, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] har ret til permanent ophold i Ukraine gældende til den [..] marts 2031. Stempler i [ansøgerens] pas dokumenterer endvidere, at [ansøgeren] er udrejst af Irak den [..] november 2020 og indrejst i Ukraine samme dag.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at [ansøgeren], [referencen], [ansøgerens søn] og [ansøgerens barnebarn], sammen udrejste af Ukraine den [..] februar 2022, hvorefter [de] sammen rejste til Danmark og søgte om ret til ophold, samt at [ansøgeren] i Danmark fortsat deler husstand med og forsørges af [referencen] og [ansøgerens søn].
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen. ”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet