Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2023 – Afvisning på grænsen – ej redegjort for formålet med opholdet i Danmark
Dato: 10-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2023 – Afvisning på grænsen – ej redegjort for formålet med opholdet i Danmark
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Rusland ved indrejsen i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren og hendes ægtefælle blev i marts 2022 afvist på grænsen i forbindelse med, at hun indrejste fra Tyrkiet. Klageren var i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum til Italien, hvor hun ifølge egne oplysninger havde søgt om visum til med henblik på ferie. Klageren oplyste til politiet, at hun ikke havde nogen intention om at rejse til Italien på noget tidspunkt, da hun havde aflyst sine hotelbookinger i Italien forud for indrejsen i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette afviste klageren ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4, idet hun ikke var i stand til at redegøre for formålet med opholdet i Danmark.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at et Schengenvisum udstedes med henblik på, at hovedparten af opholdet skal finde sted i det visumudstedende land i medfør af artikel 5, stk. 1, litra b i visumkodeksen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens Schengenvisum var udstedt med henblik på ophold i Italien, og at klageren efter egne oplysninger ikke havde til hensigt at bruge sit Schengenvisum med henblik på besøg i Italien.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at klagerens hotelbookinger i Italien var blevet aflyst kort inden indrejsen i Danmark, samt at klageren ikke var i besiddelse af flybilletter som kunne dokumentere, at hun havde til hensigt at rejse til Italien.
Udlændingenævnet finder således, at klagerens Schengenvisum var udstedt til et andet formål, end det som klageren forsøgte at anvende det til, og at en anvendelse af visummet udelukkende til et ophold i Danmark var en omgåelse af visumreglerne.
Udlændingenævnet finder desuden, at det alene er Danmark, der har kompetence til at behandle visumansøgningen, jf. visumkodeksens artikel 5, stk. 1, litra b, da klageren alene havde intention om at besøge Danmark – og ikke Italien. Udlændingenævnet finder, at et Schengenvisum udstedt af Italien alene giver mulighed for at indrejse i Danmark, hvis størstedelen af rejsen finder sted i Italien, herunder den første indrejse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra marts 2022.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 08.05.2023 – Studie
Dato: 08-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra USA som studerende ved en dansk folkeskole.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved en dansk folkeskole på 7. klassetrin. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i november 2020 på baggrund af styrelsens praksis hvorefter der ikke meddeles opholdstilladelse til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved Folkeskolen, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at der ikke gives opholdstilladelser til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
De forhold, der er anført til støtte for klagen, jf. gengivelsen ovenfor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at SIRI primo november 2020 fik oplyst fra Folkeskolen, at ansøgeren skulle starte i 7. klasse, hvorpå afslaget på opholdstilladelse som følge af udlændingemyndighedernes praksis blev udformet herefter.
Udlændingenævnet stadfæster med disse bemærkninger SIRIs afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning
Dato: 04-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning vedrørende en ukrainsk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren udrejste af Ukraine og indrejste i Danmark i januar 2022, hvor hun indgav en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Ansøgeren havde permanent opholdstilladelse i Polen, men var udrejst af Polen til Danmark for at bo sammen med sine ukrainske døtre i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022. Ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine, afvises efter særlovens § 5.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har opnået opholdstilladelse i Polen, idet ansøgeren har fremsendt gyldigt opholdskort fra Polen, med udløbsdato i juli 2029, hvoraf fremgår, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse i Polen.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren er separeret fra sin mand, som bor i Polen, og at ansøgeren derfor ikke har et sted at være i Polen, at ansøgeren ikke kan få job i Polen, et polsk pas eller polsk statsborgerskab, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har 2 døtre, der bor i Danmark eller at ansøgerens barnebarn, som også bor i Danmark, er handicappet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har dokumenteret, at ansøgeren ikke længere har en gyldig opholdstilladelse i Polen eller at ansøgerens permanente opholdstilladelse i Polen i øvrigt skulle være inddraget eller bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. maj 2023 – Ukraine-særlov – Familiemedlem – Nære familiemedlemmer
Dato: 03-05-2023Udlændingenævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, der havde søgt om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i august 2022 en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin svigerdatter (referencen), som var ukrainsk statsborger og havde fået opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren i en periode på omkring 2 år havde delt husstand i Ukraine med og var blevet forsørget af referencen og sin søn frem til februar 2022, hvor ansøgeren udrejste til Danmark sammen med referencen, sønnen og deres mindreårige barn. Ansøgeren delte efter indrejsen i Danmark fortsat husstand med og blev forsørget af referencen og sin søn. Ansøgerens søn var værge for ansøgeren, men da sønnen havde opholdstilladelse efter særlovens § 2, kunne ansøgeren ikke opnå opholdstilladelse som familiemedlem til sin søn.
I februar 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nærtstående familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3. Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgerens familierelation til referencen ikke var omfattet af bestemmelsen, idet ansøgeren ikke var biologisk beslægtet med eller havde et adoptionslignende forhold til referencen, og at ansøgeren ikke havde en sådan familiemæssig tilknytning til referencen, som kunne sidestilles med et nært biologisk eller adoptionslignende slægtskab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er nært familiemedlem til [referencen] i medfør af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en individuel og konkret vurdering af de samlede oplysninger i sagen, at [ansøgerens] familiemæssige tilknytning til [referencen] kan anses for at være af en sådan karakter, at det kan sidestilles med et nært biologisk slægtskab i særlovens forstand.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] i en 2-årig periode frem til udrejsen af Ukraine har været en del af [referencens] og [ansøgerens] søns [..] husstand, at [referencen] og [ansøgerens søn] har forsørget [ansøgeren], og at [ansøgerens søn] er [ansøgerens] værge.
Som dokumentation for [ansøgerens] opholdsgrundlag i Ukraine har [ansøgeren] bl.a. fremlagt en kopi af [ansøgerens] ukrainske opholdskort udstedt den [..] april 2021, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] har ret til permanent ophold i Ukraine gældende til den [..] marts 2031. Stempler i [ansøgerens] pas dokumenterer endvidere, at [ansøgeren] er udrejst af Irak den [..] november 2020 og indrejst i Ukraine samme dag.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at [ansøgeren], [referencen], [ansøgerens søn] og [ansøgerens barnebarn], sammen udrejste af Ukraine den [..] februar 2022, hvorefter [de] sammen rejste til Danmark og søgte om ret til ophold, samt at [ansøgeren] i Danmark fortsat deler husstand med og forsørges af [referencen] og [ansøgerens søn].
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. april 2023 – Studie – Ej offentligt anerkendt uddannelses uddannelsesinstitution
Dato: 27-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende ved KaosPiloterne.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren fik i oktober 2017 opholdstilladelse som studerende ved KaosPiloterne, der var gyldig frem til juli 2020. I juni 2021 indgav ansøgeren en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse, som SIRI meddelte afslag på i august 2021, da der i henhold til udlændingemyndighedernes praksis ikke blev givet opholdstilladelser til studier ved private uddannelsesinstitutioner efter 1. juli 2019.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRIs afgørelse af august 2021 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Det forhold, at ansøger til støtte for klagen har anført, at han skulle være færdig i sommeren 2020, men var forhindret grundet COVID-19, at han udelukkende mangler et år af sit studieår, hvorfor han til efteråret 2021 ville færdiggøre sin uddannelse på 4 år, og at han har mulighed for at finansiere både sit ophold og sin uddannelse, kan ikke danne grundlag for et andet udfald af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at der ikke gives opholdstilladelse til studier efter 1. juli 2019 ved private uddannelsesinstitutioner, og at ansøger indsendte sin anmodning om forlængelse af sin opholdstilladelse i juni 2021.
Det forhold at ansøger oplyser, at fratagelsen af opholdstilladelser med tilbagevirkende kraft ikke er rimeligt, at en række andre studerende har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, og at ansøger har en stor tilknytning til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøger fik meddelt opholdstilladelse oktober 2017, hvoraf det fremgik på engelsk, at ansøger skulle søge om forlængelse af sin opholdstilladelse senest i juli 2020, og at han ikke har dokumenteret eller godtgjort, at han ikke havde mulighed for at indgive ansøgningen om forlængelse af sin opholdstilladelse inden fristen herfor.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det er ansøgerens ansvar at sikre sig, at han overholder reglerne om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endeligt lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at en ansøgning om forlængelse indgivet efter fristen bliver behandlet som en ny ansøgning, og at ansøgers ansøgning er indgivet i juni 2021 og således mere end 11 måneder efter fristen for at ansøge om forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse var udløbet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2023 – Erhverv – positivlisten – formodning
Dato: 25-04-2023Udlændingenævnet omgjorde i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse opholdstilladelse til en nepalesisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
SIRI gav i maj 2021 ansøgeren afslag på opholds- og arbejdsholdstilladelse under henvisning til, at SIRI havde en formodning om, at ansøgerens ansættelsestilbud ikke var reelt, og at det afgørende formål med tilbuddet om ansættelse var at skaffe ansøgeren et ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse af maj 2021.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten under henvisning til, at der er en formodning for, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, ikke er reelt, og at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse er at skaffe ham et ophold, som han ellers ikke ville kunne opnå, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 26, og § 22, stk. 6, i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, nr. 4.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at ansøgeren har forudsætningerne for at kunne varetage den tilbudte stilling som administrationschef hos virksomhed A, idet ansøgeren har en bacheloruddannelse i Business Studies fra et universitet samt et Graduate Certificate i International Business fra et andet universitet, og at han har oplyst, at han har relevant erhvervserfaring fra hjemlandet, Nepal, som bogholder.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet af september 2020, at ansøgeren i perioden fra maj 2015 til marts 2017 har været i beskæftigelse som bogholder hos virksomhed B, hvor hans arbejdsopgaver var revision og bogholderi. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin første ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ligeledes oplyste i ansøgningsskemaet af juni 2017, at han i ca. 24 måneder har beskæftiget sig med "accounting, bookkeeping, documentation" hos virksomhed B. Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af ansøgerens seneste ansøgning, at han kun var beskæftiget 22 måneder i hjemlandet.
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens erhvervserfaring som bogholder er relevant i forhold til den tilbudte stilling som administrationschef, idet stillingen som administrationschef ifølge ansættelseskontrakten af oktober 2020 mellem ansøgeren og virksomhed A indebærer arbejdsopgaver som bl.a. udarbejdelse af økonomiske projektioner og strategier, budgettering, beregning og udbetaling af løn til virksomhedens ansatte samt løbende økonomistyring i virksomheden.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at ansøgeren har kendskab til virksomhed A. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ifølge oplysningerne i ansøgningsskemaet af september 2020 har været i beskæftigelse hos virksomhed A under sit lovlige ophold i Danmark, hvor hans arbejdsopgaver bl.a. var tilberedning af mad samt eventuel assistance med diverse administrative opgaver, at det fremgår af udtalelsen af oktober 2020 fra ejeren af virksomhed A, at ansøgeren i stigende grad har fået lov til at arbejde med regnskab, kontraktstyring samt øvrig administration, og at han ifølge oplysningerne i eindkomstregistret har arbejdet deltid for virksomhed A i perioden fra november 2017 til oktober 2020.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at den tilbudte løn på 32.500 kr. om måneden ikke forekommer usædvanlig høj sammenlignet med det generelle lønniveau i virksomhed A, jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, nr. 2.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at virksomhed A’s direktør ifølge den til ansøgningen vedlagte personaleliste modtager en løn på 38.900 kr. om måneden, og at de øvrige ansatte i virksomheden ifølge personalelisten modtager en lavere løn end ansøgeren, men at disse ansatte beskæftiger sig med ufaglært og/eller faglært arbejde.
Det forhold, at det fremgår af virksomhed A’s seneste offentliggjorte årsrapport for perioden fra januar 2021 til december 2021, hentet fra CVR-registret, at virksomheden har tabt hele sin anpartskapital, og at resultatet for perioden efter ledelsens opfattelse er utilfredsstillende, idet det ordinære resultat efter skat udgør -736.130 kr. mod -575.621 kr. i den forudgående regnskabsperiode kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at restaurationsbranchen i årene 2020 og 2021 var særlig hårdt ramt på indtjeningen som følge af den verdensomspændende COVID-19 epidemi, og at det fremgår af ledelsesberetningen i den seneste offentliggjorte årsrapport, at virksomheden forventer øget aktivitet og normalisering af virksomhedens økonomiske forhold i 2022.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om betingelserne for at meddele ansøgeren opholds- og arbejdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har hermed ikke taget stilling til, om ansøgeren har kan gives opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingenævnet henleder opmærksomheden på, at det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at der foreligger et ansættelsestilbud og ifølge praksis en underskrevet ansættelseskontrakt, der ikke er mere end 30 dage gammel.
Ansøgeren vil således modtage en ny afgørelse fra SIRI.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder
Dato: 20-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en ghanesisk statsborger, som havde indgivet ansøgning om Schengenvisum til Finland.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der var født i 1982, indgav i november 2022 ansøgning om visum med henblik på at besøge sin søster i Finland. Referencen havde for nyligt født og var samme dag blevet diagnosticeret med en godartet svulst i hypofysen og skulle have foretaget en hjerneoperation, hvilket først kom frem i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet.
Til godtgørelse af familierelationen havde ansøgeren vedlagt en kopi af sin og referencens fødselsattest. Det fremgik af referencens fødselsattest, at hendes fødsel først var blevet var registeret i Ghana i december 2022, og at hendes ghanesiske fødselsattest var udstedt i januar 2023 og dermed lang tid efter hendes fødsel i 1982.
I januar 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at familierelationen ikke var godtgjort, og at ansøgeren derfor var uden for gruppen af ansøgere fra Ghana, der kunne meddeles Schengenvisum.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Ghana, der for tiden er placeret i hovedgruppe 3, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [referencen], der efter det oplyste er din søster.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt gives visum til at besøge søskende – hvis relationen kan ligges til grund.
Vi har dog vurderet, at vi ud fra sagens fremlagte oplysninger og dokumentation ikke kan lægge til grund, at [referencen] er din søster.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har fremlagt den originale fødselscertifikat eller fødselsattest for [referencen] efter anmodning herom, og at den vedlagte ”Certified Copy of the Entry in Register of Births” er registreret i december 2022, hvilket er længe efter [referencens] fødsel, idet hun er født i 1982.
Vi har yderligere lagt vægt på, at [referencens] vedlagte pas og finske opholdskort er udstedt i 2017 og i 2022, dvs. inden hun fik udstedt sin ”Certified Copy of the Entry in Register of Births”, og at udstedelsen af både pas og opholdskort kræver, at der tidligere er udstedt en fødselsattest.
Vi bemærker yderligere, at [referencen] ikke har været til stede i Ghana, da du fik udstedt certifikatet, da hun efter oplysningerne var indlagt på hospitalet i Finland samme dag, som du fik udstedt certifikatet.
et forhold, at du til sagen har vedlagt billeder af jer sammen for jeres personlige møder, kan ikke begrunde, at du får visum, idet vi ikke kan lægge den oplyste relation til grund på baggrund heraf.
Du er derfor ikke omfattet af den gruppe af personer fra Ghana, der kan få visum til Finland.
Vi har i øvrigt ikke vurderet hvorvidt de særlige omstændigheder gør sig gældende jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet vi ikke kan anse jeres relation som godtgjort.
Det forhold, at du har oplyst, at du ønsker at besøge [referencen], da hun er alenemor, og har brug for din hjælp, kan heller ikke begrunde, at du får visum.
Da jeres relation ikke kan anses for dokumenteret, har vi ikke vurderet hvorvidt oplysningerne om [referencens] indlæggelse og operation kan føre til en ændret vurdering.
Endelig bemærker vi, at vi har ikke vurderet, hvorvidt du i øvrigt opfylder betingelserne for at få visum."
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at referencen havde fået akut kejsersnit og fik krampeanfald, der gjorde, at hun måtte indlægges, da referencen led af en langsomt voksende godartet svulst i hypofysen, der kunne være livstruende. Der var i klagen fremlagt dokumentation for sygdommen.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da Udlændingenævnet finder, at familieforholdet mellem [ansøgeren] og [referencen] ikke er godtgjort, da der ikke er vedlagt dokumentation herfor i form af f.eks. originale fødselsattester.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencens] originale fødselsattest ikke er fremlagt til sagen, og at hun ifølge den til sagen vedlagte fødselsattest først er blevet registreret i Ghana i 2022.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at [referencens] pas og finske opholdskort er udstedt hhv. i 2017 og 2022, og at udstedelsen af både pas og opholdskort kræver, at der tidligere er udstedt en fødselsattest.
Udlændingenævnet bemærker yderligere, at [referencen] ikke var tilstede i Ghana 2023, da [ansøgeren] fik udstedt attesten på hendes vegne, da [referencen] ifølge oplysningerne på sagen var indlagt på hospitalet i Finland.
Det forhold, at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at hun ikke har intentioner om at blive i Finland, da hun har et godt liv i Ghana, kan ikke danne grundlag for et andet udfald af sagen, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [referencen] er alene med sin nyfødte søn, eller at hun skal opereres i 2023.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse." -
Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2022 – Ukrainesærlov – udelukkelse
Dato: 18-04-2023Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2022 – Ukrainesærlov – Udelukkelse
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er georgisk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var 2 gange indberettet som uønsket i Schengen i SIS II, og seneste indberetning var gældende til november 2025. Ansøgerens ægtefælle og datter var meddelt opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Ansøgeren havde opholdt sig i Georgien størstedelen af sit liv, og de forgangne 9 år i Ukraine med sin familie.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse efter særloven, da han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark jf. særlovens § 6, stk. 2, nr. 4.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgeren er georgisk statsborger, med permanent opholdstilladelse i Ukraine.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren 2 gange er indberettet som uønsket i Schengen i SIS II, og at seneste indberetning gælder frem til medio november 2025.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren alligevel kan meddeles opholdstilladelse efter særloven.
Udlændingenævnet har noteret, at ansøgerens ægtefælle og datter er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter særloven.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at der ikke som følge heraf, er særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som taler for, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter særloven.
Det til klagen oplyste, at ansøgeren har ringe tilknytning til Georgien, fordi han har været sammen med sin familie de seneste 9 år, kan ikke føre til ændret vurdering, da ansøgeren er 53 år gammel og har opholdt sig størstedelen af sit liv i Georgien, og at det dermed må antages, at han fortsat har en vis tilknytning til Georgien.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen herudover ikke er fremlagt oplysninger om uoverstigelige hindringer for, at ansøgeren som georgisk statsborger, kan udleve sit familieliv med sin familie i Georgien.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Bortfald – Længerevarende ophold i udlandet
Dato: 17-04-2023Udlændingenævnet omgjorde i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om bortfald af ansøgeren og ansøgerens ægtefælles opholdstilladelser på baggrund af længerevarende ophold i udlandet.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i december 2020 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, vedlagt ansøgerens pas, hvoraf fremgik, at hun havde været udrejst af Danmark i perioden fra december 2019 til juli 2020. SIRI konstaterede i henholdsvis januar 2021 og februar 2021, at ansøgeren og hendes ægtefælles opholdstilladelser var bortfaldet, idet parret havde været udrejst i mere end 6 måneder.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ved behandlingen af klagerne af primo februar 2021 og primo marts 2021 har Udlændingenævnet gennemgået oplysningerne, som fremgår af sagsfremstillingen i SIRIs afgørelser af januar 2021 og februar 2021 samt vurderet indholdet af klagerne.
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRIs afgørelser af januar 2021 og februar 2021 om bortfald.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren og hendes ægtefælle efter en konkret og individuel vurdering ikke bør meddeles afslag på dispensation fra bortfald af opholds- og arbejdstilladelser under henvisning til, at de blev vejledt gentagne gange om, at opholdstilladelsen vil bortfalde, hvis de forlod Danmark i mere end 6 måneder i træk, og at de ikke har kontaktet SIRI før, under eller efter deres ophold i udlandet.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen af sagerne lagt vægt på, at det fremgår af SIRIs praksisnotat af februar 2014 vedrørende dispensation for bortfald, at hvis udlændingen har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark inden udløbet af perioden på 6 måneder, men er blevet forhindret heri grundet uforudsete hindringer, herunder problemer med udrejse, kan der tildeles dispensation.
Udlændingenævnet bemærker, at der er tale om en samlet afvejning af alle sagens momenter, selvom det taler for, at der ikke gives dispensation, hvis dispensationsansøgningen ikke er indgivet i rimelig tid efter hjemrejsen
Udlændingenævnet i den forbindelse lagt vægt på, at selvom ansøgeren og hendes ægtefælle ikke sendte en dispensation i umiddelbart forlængelse af deres hjemrejse til Danmark, har de har dokumenteret, at deres hensigt var at vende tilbage til Danmark, men at tilbagerejsen blev hindret grundet Covid-pandemien.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at de har boet i Danmark i henholdsvis 8 og 5 år, og at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren siden april 2013 frem til nu har været i ordinær beskæftigelse, hvorfor hun har opnået en vis tilknytning til arbejdsmarkedet siden hun kom til Danmark i september 2012, og at dette i afvejningen af, om der skal tildeles en dispensation, bør tildeles større vægt henset til, at familien overskred perioden på 6 måneder med 15 dage.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagerne til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren og hendes ægtefælle opholds- og arbejdstilladelse i Danmark er opfyldt.
Ansøgeren og hendes ægtefælle vil således modtage en ny afgørelse fra SIRI.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, som søgte om familiesammenføring til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i Filippinerne i marts 2013, søgte om familiesammenføring til sin herboende far. Ansøgerens far, som er filippinsk statsborger, blev i januar 2020 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. I juli 2022 indrejste ansøgeren sammen med sin onkel i Danmark på et besøgsvisum, og i august 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring. I februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgningen om familiesammenføring ikke var indgivet senest 3 måneder efter, at den herboende reference var blevet meddelt opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [ansøgerens] farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, bor i Filippinerne.
Da [referencen] er meddelt opholdstilladelse her i landet [i] januar 2020, skal 3-månedersfristen for indgivelse af [referencens] barns ansøgning om familiesammenføring med [referencen] regnes fra denne dato.
Da [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er indgivet [i] august 2022, er 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke overholdt, og [ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse i Danmark.
Det er [Udlændingestyrelsens] vurdering, at ansøgeren fortsat vil kunne bo sammen med sin farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, i Filippinerne.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgerens] farmor ifølge det oplyste er gammel og med dårligt helbred.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, at [Udlændingestyrelsen] alene har modtaget en erklæring, hvoraf det fremgår, at hun tager den med ro, og at det ikke kan anbefales, at hun tager sig af et barn.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at [referencens] mor ifølge det oplyste skulle have været syg siden juli 2019, men at [referencen] til trods dette valgte at udrejse på dette tidspunkt og efterlade [ansøgeren] under hendes omsorg. [Referencen] valgte endvidere kun at søge om opholdstilladelse i Danmark til sig selv, ligesom [referencen] også valgte ikke at indgive en ansøgning i umiddelbar forlængelse af selv at være meddelt opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at [referencens] mor i maj 2022 ifølge oplysningerne i visum-ansøgningen fortsat var frisk nok til at varetage en forretning samt passe [referencens] 8-årige nevø.
…
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen herudover lagt vægt på, at [referencens] bror ved indgivelsen af ansøgning om visum oplyste, at han også bor sammen med [ansøgeren], at han har forældremyndigheden over [ansøgeren], og at han var den omsorgsperson, som ville skulle ledsage [ansøgeren] til Danmark.
Det er således [Udlændingestyrelsens] vurdering, at også [ansøgerens] onkel værende en del af bopælssamlingen og værende tildelt værgemål af [ansøgerens] mor også har været og fortsat kan være omsorgsperson for [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [referencens] bror ifølge [referencens] oplysninger ikke vil tage ansvaret for [ansøgeren], da han har egen familie.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at der på sagen ikke ses nogen oplysninger om, at omsorgspersonen ikke længere kan eller vil tage sig af [ansøgeren], ud over [referencens] oplysninger herom, og dette kan i sig selv ikke føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at for [ansøgeren] ikke er det eneste barn i husstanden, men at hun også har sin faster på 16 år og sin fætter på 8 år.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endelig, at [ansøgeren] i Filippinerne herudover også har [referencens] stedfar og [referencens] bror på 19 år, hvorfor hun hverken er uden omsorgspersoner eller familiemæssigt netværk.
Efter [Udlændingestyrelsens] vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [ansøgerens] sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at [referencen] reelt ikke siden 2017 har boet sammen med [ansøgeren], idet [referencen] boede i Saudi Arabien fra 2017 til 2019 og herefter samme år rejste til Danmark til [referencens] ægtefælle.
[Udlændingestyrelsens] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] selv har valgt at udøve familielivet således, at [referencen] og [ansøgeren] lever adskilt, da det var [referencens] eget valg først at rejse til Saudi Arabien og sidenhen Danmark og samtidig lade [ansøgeren] blive i Filippinerne hos [referencens] familie, herunder [ansøgerens] farmor, ligesom [referencen] ifølge det oplyste alene har søgt om opholdstilladelse til [ansøgeren], idet [referencen], som følge af oplysningerne om sin mors helbred, følte sig nødsaget hertil.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at [referencen] frivilligt har afbrudt sit beskyttelsesværdige familieliv med [ansøgeren], hvorfor et afslag på opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, og at der dermed ikke er grundlag for at [styrelsen] kan fravige kravet om 3-månedersfristen.
Det forhold, at [referencen] har bidraget økonomisk til forsørgelsen af [ansøgeren], at [referencen] har haft kontakt til [ansøgeren] dagligt og har besøgt [ansøgeren] én gang, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har lagt vægt på, at økonomiske bidrag i sig selv ej heller etablerer et beskyttelsesværdigt familieliv.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at [referencen] fortsat kan forsørge [ansøgeren] fra Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] fortsat kan opretholde den kontakt, som [referencen] har haft med [ansøgeren] siden 2017, hvor [de] valgte at leve adskilt.
Det forhold, at [referencen] ifølge egne oplysninger nu har forældremyndigheden over [ansøgeren], kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r], at vurderingen af, om et barn har omsorgspersoner i hjemlandet, ikke alene baseres på, hvem der har forældremyndigheden.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r] endvidere, at [styrelsen] med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed.
[Udlændingestyrelsen] har endelig lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der gør, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] […] bemærke[r], at dårlige sociale og økonomiske forhold i hjem- eller opholdslandet ej heller, kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
[Udlændingestyrelsen] vurderer derfor, at det ikke vil være disproportionalt at give [ansøgeren] afslag på familiesammenføring og dermed henvise [ansøgeren og referencen] til at udøve deres familieliv, som [de] har gjort indtil nu.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af februar 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid Udlændingenævnets opfattelse, at der fortsat eksisterer et familieliv mellem referencen og ansøgeren som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid ud fra sagens konkrete omstændigheder, at familielivet mellem referencen og ansøgeren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at Danmark er nærmest til at beskytte referencens og ansøgerens familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse overordnet til Udlændingestyrelsens vurdering vedrørende referencens og ansøgerens familieliv, herunder navnlig, at ansøgeren ikke er uden faste omsorgspersoner i Filippinerne.
Det er indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at referencen til klagen har anført, ansøgeren ikke har noget at vende tilbage til i Filippinerne, og at der ikke er nogen familiemedlemmer i Filippinerne, som vil tage ansvar for ansøgeren der, da ansøgerens biologiske mor og tanter opholder sig i Taiwan og da ansøgerens farmor, som tidligere har taget sig af hende, lider af en kronisk sygdom og ikke er i stand til tage sig af ansøgeren.
Disse omstændigheder finder Udlændingenævnet imidlertid ikke kan føre en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke ved de ovenstående oplysninger, herunder vedrørende ansøgerens farmors helbred, kan anses påvist, at ansøgeren i Filippinerne er uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren har været en del af referencens mors husstand siden hun blev født i marts 2013.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen alene kan antages at have boet sammen med ansøgeren i de år, hvor referencen har boet i Filippinerne, herunder i perioden fra fødslen til februar 2017, hvor referencen udrejste til Saudi Arabien i 2 år for at arbejde, da ansøgeren var 3 år og 11 måneder, indtil februar 2019, og at de senest har boet sammen i 2019 – idet det bemærkes, at referencen i løbet af dette år var på besøgsophold i Danmark i ca. 3 måneder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen siden sin indrejse i Danmark i januar 2020 og frem til 2022 ikke har set ansøgeren, idet referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at referencen har opretholdt kontakten med ansøgeren via besøgsophold, og at referencen har besøgt hende i 2022.
Hverken kontakten eller besøget i 2022 er imidlertid dokumenteret.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse tillige, at referencens bror under sin og ansøgerens visumansøgningsproces af juni 2022 til Den Danske Ambassade i Filippinerne har oplyst, at referencen ikke havde besøgt Filippinerne siden sin udrejse.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle i august 2019 uden samtidig at søge om opholdstilladelse til ansøgeren.
Det kunne således ikke udledes af deres ansøgning indgivet i august 2019, at de har haft til hensigt at søge om opholdstilladelse til ansøgeren, idet det alene af referencens ægtefælles del af ansøgningsskemaet fremgår, at parret skulle bo i deres fælles bolig sammen med referencens ægtefælles to særbørn.
Udlændingenævnet har herefter lagt på, at referencen først søgte om opholdstilladelse til ansøger 2 år og 4 måneder efter referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – og således ikke uden ugrundet ophold.
Udlændingenævnet har herved også tillagt det vægt, at det kan udledes af ansøgningsskemaet indgivet i Udlændingestyrelsen den i juni 2022, at det ikke var planlagt at søge om familiesammenføring til ansøgeren, da referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at planen da [ansøgeren] søgte om turistvisum var, at hun skulle på ferie og derefter rejse tilbage til Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen efter det oplyste har opretholdt kontakt til ansøgeren via telefon, e-mail og besøg, samt at referencen har bidraget til hendes forsørgelse med ca. 2000 kr. om måneden afhængig af referencens rådighedsbeløb. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken ansøgeren og referencens kontakt eller referencens forsørgelse er dokumenteret.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at referencens og ansøgerens familieliv ikke har haft en sådan intensitet, at et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, vil være i strid med EMRK artikel 8, idet Udlændingenævnet vurderer, at deres familieliv kan udøves som hidtil, herunder gennem besøgsophold.
Af samme årsag vurderer Udlændingenævnet, at det forhold, at referencens ægtefælle har 2 mindreårige særbørn i Danmark, som hun har samliv og samvær med ikke kan føre til en ændret begrundelse.
Udlændingenævnet har herved tillige lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at henset til det forhold, at ansøgeren i dag er 10 år, at referencen har været udrejst af Filippinerne i flere perioder af ansøgerens liv, herunder navnlig i perioderne fra ansøgeren var knap 4 år til ansøgeren var knap 6 år, da referencen udrejste til Saudi Arabien, og igen da ansøgeren var knap 7 år, da referencen udrejste til Danmark, i forbindelse med at referencen blev familiesammenført, hvor referencen først så ansøgeren igen, da ansøgeren indrejste på turistvisum i juli 2022, da ansøgeren var 9 år gammel, samt det forhold, at ansøgeren alene har opholdt sig i Danmark med referencen og referencens familie siden juli 2022 efter at være blevet meddelt turistvisum, at det vil være bedst i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen at henvise ansøgeren til fortsat at opholde sig i Filippinerne, hvor hun er født og er opvokset, hvor hun har gået skole og har et familiemæssigt netværk, som hun har boet med hele sit liv.
På den baggrund, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet