Praksis

Praksis

Søg direkte i afgørelserne

Forrige

Side 26 af 146

Næste

Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Nægtelse af forlængelse - ægtefællesammenføring

Dato: 17-05-2023

Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en statsborger fra Syriens opholdstilladelse og hjemviste samtidig Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til ansøgers ægtefælle.

Sagens faktiske omstændigheder:

I maj 2015 indgav ansøgers far på vegne af sin mindreårige datter ansøgning om familiesammenføring i Danmark under henvisning til ham. Det fremgik af ansøgningen, at ansøger var ugift. Ansøger meddeltes herefter i september 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I december 2019 indgav ansøgers ægtefælle en ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark. Det fremgik af ansøgningen, at parret blev gift i november 2014, på et tidspunkt hvor ansøger var 15 år, at parret havde boet sammen i 2014/2015, og at parret er beslægtet med hinanden. Ansøger indgav også selv i december 2019 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. I oktober 2020 nægtede Udlændingestyrelsen at forlænge ansøgers opholdstilladelse under henvisning til, at opholdstilladelsen var meddelt på urigtigt grundlag, idet det fremgik af ansøgers ansøgning om familiesammenføring af maj 2015, at ansøger var ugift, og at det nu fremgik af ansøgningen om ægtefællesammenføring af december 2019, at ansøger var blevet gift i november 2014. Ansøgers ægtefælle meddeltes samtidig afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til, at ansøgeren ikke længere havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. I november 2020 påklagede ansøger Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse og afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2020 om nægtelse af forlængelse af ansøgers opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2020 traf afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgers opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at opholdstilladelsen var opnået på urigtigt grundlag.
Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det var en betingelse for, at ansøger blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i september 2015, at ansøger ikke havde stiftet selvstændig familie. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen samtidig til grund, at ansøger havde stiftet selvstændig familie forud for sin indrejse til Danmark, idet ansøgers ægtefælle i august 2019 havde indgivet en ansøgning om familiesammenføring til Udlændingestyrelsen under henvisning til sit ægteskab med ansøger, indgået i november 2014 i Syrien.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af ansøgers ægtefælles ansøgning om ægtefællesammenføring med ansøger, at han er ansøgers fætter, at de blev gift i november 2014 i Syrien på hvilket tidspunkt, ansøger var 15 år gammel og på grund af ansøgers forældres flugt underlagt ansøgers ægtefælles fars (forældre-)myndighed, og at de sidst har set hinanden i december 2015.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes, at det angivne ægteskab mellem ansøger og ansøgers ægtefælle ikke vil kunne anerkendes efter dansk ret, jf. lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 22 b, stk. 2, idet ansøger ikke var myndig ved ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 22 b, stk. 2, at et ægteskab, der er indgået i udlandet, ikke anerkendes, hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller hvis anerkendelsen af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udover, at det kan betvivles, om den formelle vielse mellem ansøger og ansøgers ægtefælle kan anerkendes som retsgyldig i Danmark, har ansøger og ansøgers ægtefælle aldrig etableret et samliv, idet ansøger i Syrien fortsatte med at bo hos sin forældre efter vielsen, og at der i sagen ikke er oplysninger, som indikerer, at ansøger havde intentioner om at udøve et familieliv med ægtefællen, idet ansøger de facto søgte om familiesammenføring med sin far i Danmark i maj 2015 og siden sin indrejse i Danmark i december 2015 har boet på fælles bopæl med sin far.
Udlændingenævnet finder således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøger forud for meddelelse af opholdstilladelse i Danmark i september 2015 havde stiftet selvstændig familie, særligt henset til, at ansøger var mindreårig, da hun indgik ægteskab, at ansøger og ansøgers ægtefælle aldrig har udlevet et familieliv, og at ansøger altid har haft fast bopæl med sin far.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at forlænge ansøgers opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.
Udlændingenævnet hjemviser samtidig Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2020 vedrørende afslag på familiesammenføring til ansøgers ægtefælle under henvisning til ægteskabet med ansøger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2020 meddelte ansøgers ægtefælle afslag på ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, idet Udlændingestyrelsen i oktober 2020 havde nægtet at forlænge ansøgers opholdstilladelse, og ansøger derfor ikke var fastboede i Danmark, og idet der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at ansøgers ægtefælle på trods heraf skulle meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnet dags dato har omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2020 vedrørende nægtelse af forlængelse af ansøgers opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder det derfor rettest, at Udlændingestyrelsen i 1. instans vurderer ansøgers ægtefælles sag på ny.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan stilling til, om betingelserne for at meddele ansøgers ægtefælle opholdstilladelse i Danmark er opfyldt, herunder foretager en vurdering af, om ægteskabet mellem ansøger og ansøgers ægtefælle kan anses for retsgyldigt efter dansk ret samt øvrige grundlæggende betingelser for familiesammenføring. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til dette.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af klagen.”
Udlændingenævnets afgørelse af 29. juni 2022 – Brexit – Familiemedlem – Familiemedlem indrejst inden overgangsperiodens udløb – Forsørgelse, husstand og helbredsmæssige forhold

Dato: 17-05-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Aserbajdsjan, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument som forælder til en herboende britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indrejste i Danmark i december 2020 for at tage ophold hos sin herboende datter, som oplyste at have forsørget ansøgeren. Til støtte for forsørgelsesforholdet var det oplyst, at ansøgerens datter havde hævet kontanter, som ansøgeren enten selv havde fået under besøgsophold i Danmark, eller som bekendte havde medbragt til ansøgeren i Aserbajdsjan. Endvidere var det anført, at datteren havde betalt for ansøgerens rejser til Danmark og for ansøgerens medicin. Endelig var det anført, at ansøgeren var fraskilt og pensionist og udgjorde en væsentlig del af datterens familie i Danmark. Der var ikke til sagen fremlagt dokumentation for hverken kontanthævninger, køb af rejser eller medicin eller for ansøgerens helbredsproblemer.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra august 2021. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for at få udstedt et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsens § 2 som familiemedlem til sin datter, som er britisk statsborger.

Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens datter har fået udstedt et opholdsdokument på baggrund af Brexit-bekendtgørelsens § 2.

Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren i december 2020 indrejste i Danmark og indgav ansøgning om ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens regler.

Endelig har Udlændingenævnet lagt til grund, at SIRI i april 2021 orienterede ansøgeren om, at ansøgningen ville blive behandlet efter udtrædelsesaftalens regler. Ansøgeren blev i den forbindelse anmodet om at fremlægge dokumentation for, at ansøgeren inden overgangsperiodens udløb havde opfyldt et opholdsgrundlag i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens regler, herunder dokumentation for, at der enten forelå et forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og ansøgerens datter, at ansøgeren havde været optaget i ansøgerens datters husstand, eller for at alvorlige helbredsmæssige grunde gjorde det absolut nødvendigt, at ansøgerens datter personligt plejede ansøgeren.

Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at der ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er omfattet af personkredsen i udtrædelsesaftalens artikel 10, stk. 1, litra e), nr. i), jf. opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d).

Udlændingenævnet finder således, at det ikke kan lægges til grund, der foreligger et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og ansøgerens datter.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af EU-domstolens dom af 16. januar 2014, sag C-423/12, Reyes, at en medlemsstat kan stille krav om bevis for, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem unionsborgeren og familiemedlemmet, herunder at unionsborgeren i en anseelig periode regelmæssigt har udbetalt en sum penge til familiemedlemmet, således at familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder kan dækkes.

Det anførte om, at ansøgeren har haft et forsørgelsesbehov, siden ansøgeren nåede pensionsalderen i 2018, og at ansøgerens datter og dennes ægtefælle har hævet kontanter til ansøgeren, når ansøgeren har været i Danmark, hvorefter ansøgeren har medbragt pengene til sin forsørgelse i Aserbajdsjan, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for de pågældende kontanthævninger.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det er oplyst, at ansøgerens datter og dennes ægtefælle 10 gange i perioden fra august 2015 til august 2019 har hævet kontanter, som deres bekendte herefter har medbragt til Aserbajdsjan og overbragt til ansøgeren til brug for ansøgerens forsørgelse. Udlændingenævnet har herved igen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation til støtte herfor. Det fremlagte skema med anførte datoer og kontaktoplysninger på de pågældende bekendte, kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation i denne sammenhæng.

Det forhold, at ansøgerens datter og dennes ægtefælle har oplyst, at de ikke kan fremlægge kontoudskrifter, der dokumenterer kontanthævningerne, fordi de i mellemtiden har skiftet bank, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser herved til, at det efter EU-Domstolens praksis kan stilles krav om bevis for, at der har fundet en reel forsørgelse sted.

Det forhold, at ansøgeren fratrådte sin fuldtidsstilling i maj 2018, og at ansøgeren efter det oplyste var nødt til at have deltidsarbejde indtil 2020 og på nuværende tidspunkt ikke kan leve af sin pension, kan ikke i sig selv føre til, at det kan lægges til grund, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og ansøgerens datter.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse også, at ansøgeren har indkomst i form af pension i Aserbajdsjan, at pensionen udgør 439 manat om måneden, og at det fremgår af den fremlagte arbejdsgivererklæring fra marts 2021, at ansøgerens månedsløn var 480 manat. Der er således ikke tale om en meget markant nedgang i ansøgerens indkomst.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at det er anført, at ansøgeren er skilt, og at ansøgerens datter er ansøgerens eneste barn og nære familiemedlem, at det bl.a. har været nødvendigt at forsørge ansøgeren ved at betale for ansøgerens rejser til Danmark, så ansøgeren kunne udøve samvær med sin eneste familie, at ansøgerens datter og dennes ægtefælle har behov for at have ansøgeren i Danmark, fordi de begge har krævende fuldtidsarbejde, og at ansøgeren udgør en væsentlig del af familien, hvorfor et afslag på opholdsret vil gribe uproportionalt ind i familiens liv.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at retten til familieliv, som er beskyttet ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, som udgangspunkt alene beskytter den traditionelle familiestruktur, herunder ægtefæller og mindreårige børn. Det forhold, at det er ønskværdigt for ansøgeren og ansøgerens datter at være sammen i Danmark, kan ikke i sig selv udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK artikel 8’s forstand.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til, at det forhold, at ansøgerens datter vil påtage sig at forsørge ansøgeren fremover, ikke i sig selv medfører, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold mellem dem i EU-rettens forstand.

Udlændingenævnet finder herefter, at det ikke kan lægges til grund, at der har foreligget det nødvendige økonomiske og materielle afhængighedsforhold mellem ansøgeren og ansøgerens datter.

Udlændingenævnet finder endvidere, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren opfylder betingelsen for at være omfattet af den udvidede personkreds i udtrædelsesaftalens artikel 10, stk. 2 eller 3, jf. opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a).

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke som anmodet er fremlagt oplysninger eller dokumentation til støtte for, at ansøgeren har været optaget i sin datters husstand, eller at ansøgeren lider af alvorlige helbredsmæssige problemer, som gør det absolut nødvendigt, at ansøgerens datter personligt plejer ansøgeren.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det er beklageligt, at der ikke i SIRI’s afgørelse af 17. august 2021 er taget stilling til, om ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalens artikel 10, stk. 2 eller 3.

Udlændingenævnet finder imidlertid ikke grundlag for alene af denne grund at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI – som før nævnt – har vejledt om at indsende den relevante dokumentation, men at det hverken er dokumenteret eller anført, at ansøgeren har været optaget i sin datters husstand, eller at det er absolut nødvendigt med personlig pleje af ansøgeren.

Oplysningerne om, at ansøgeren har problemer med sin skjoldbruskkirtel, at det er vanskeligt og dyrt at finde behandling i Aserbajdsjan, og at ansøgerens datter derfor også har forsørget ansøgeren ved at betale for medicin, kan ikke tages i betragtning i denne forbindelse. Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at der hverken er fremlagt dokumentation for ansøgerens helbredsproblemer eller for køb af medicin.

Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2022 – Brexit – Familiemedlem indrejst inden overgangsperiodens udløb – Forsørgelse, husstand og helbredsmæssige forhold

Dato: 17-05-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Pakistan, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument som forælder til en herboende britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indrejste i Danmark i oktober 2020 for at tage ophold hos sin herboende søn, som oplyste at have forsørget ansøgeren. Som dokumentation for forsørgelsesforholdet var fremlagt kvitteringer for 6 pengeoverførsler fra ansøgerens søn i løbet af de sidste 5 måneder op til ansøgerens indrejse i Danmark. Endvidere var der fremlagt dokumentation for en række overførsler, som ikke kunne henføres til ansøgeren, men bl.a. til 2 navngivne personer, som efter det oplyste havde videregivet pengene til ansøgeren i Pakistan. Det var desuden oplyst, at ansøgerens helbred gradvist var blevet forværret, så ansøgeren nu havde behov for mere pleje end tidligere.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra juli 2021. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at få udstedt et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsens § 2 som familiemedlem til sin søn, som er britisk statsborger.

Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens søn i juni 2020 fik udstedt registreringsbevis efter EU-opholdsbekendtgørelsens regler og i marts 2021 fik udstedt opholdsdokument på baggrund af Brexit-bekendtgørelsens § 2.

Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren opfylder betingelserne for at være omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem til sin søn.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke kan anses for godtgjort, at ansøgeren er omfattet af personkredsen i opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, idet det ikke kan lægges til grund, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og ansøgerens søn.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af EU-domstolens dom af 16. januar 2014, sag C-423/12, Reyes, at en medlemsstat kan stille krav om bevis for, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem unionsborgeren og familiemedlemmet, herunder at unionsborgeren i en anseelig periode regelmæssigt har udbetalt en sum penge til familiemedlemmet, således at familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder kan dækkes.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er fremlagt dokumentation for overførsler fra ansøgerens søn til ansøgeren på henholdsvis 500 britiske pund i juni 2017, 524 britiske pund i maj 2020, 2.255 kr. i juli 2020, 1.955 kr. i august 2020, 1.855 kr. i september 2020 og 2.955 kr. i oktober 2020.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der – bortset fra den enkeltstående overførsel i 2017 – er tale om en periode på mindre end 5 måneder op til ansøgerens indrejse i Danmark i oktober 2020, hvilket ikke kan anses for at være en anseelig periode.

De fremlagte kontoudskrifter kan ikke føre til en ændret vurdering, idet de fremhævede overførsler på henholdsvis 112 britiske pund i december 2017, 130 britiske pund i marts 2018, 116 britiske pund i januar 2019 og 207 britiske pund i november 2019, ikke lader sig henføre til ansøgeren.

Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at uanset om overførslerne kunne henføres til ansøgeren, ville de fortsat ikke i sig selv være tilstrækkelige til at godtgøre et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og ansøgerens søn, henset til overførslernes begrænsede omfang.

Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at der er fremlagt dokumentation for, at ansøgerens søn 7 gange i perioden fra maj 2015 til juni 2016 samt i april 2020, har overført penge til 2 navngivne personer, som har erklæret på tro og love, at de har videregivet pengene til ansøgeren i Pakistan.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den pågældende dokumentation og tro og love-erklæringer ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at overførslerne til de 2 navngivne personer faktisk er blevet brugt til at forsørge ansøgeren, således at ansøgerens materielle behov i hjemlandet har været dækket af ansøgerens søn.

Ved vurderingen af, om der foreligger et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og ansøgerens søn, har Udlændingenævnet videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation til støtte for, at ansøgeren ikke har tilstrækkelige midler til at sørge for sine grundlæggende fornødenheder.

Det anførte om, at ansøgeren altid har været hjemmegående og ingen pension har, og at ansøgeren alene har været forsørget af sin herboende søn og ikke af sine 5 andre børn, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke i sig selv kan medføre en antagelse om, at der har foreligget det nødvendige økonomiske og materielle afhængighedsforhold mellem ansøgeren og ansøgerens søn.

Endelig bemærker Udlændingenævnet, at uanset om ansøgeren er blevet forsørget af sin herboende søn under opholdet i Danmark, og at ansøgerens søn påtager sig at forsørge ansøgeren i fremtiden, kan det ikke føre til en ændret vurdering, idet forsørgelsesforholdet skal have været til stede allerede ved overgangsperiodens udløb.

Ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem til sin herboende søn, har Udlændingenævnet endvidere lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er omfattet af personkredsen i opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at idet ansøgerens søn ikke har boet sammen med ansøgeren i Pakistan forud for ansøgerens indrejse i Danmark, opfylder ansøgeren ikke betingelsen om at have været optaget i sin søns husstand.

Det anførte om, at ansøgeren og ansøgerens søn har boet sammen i forbindelse med besøg hos hinanden i henholdsvis Pakistan, Storbritannien og Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser herved til, at de midlertidige besøgsophold ikke udgør en fælles husstand i EU-rettens forstand, og at der ligeledes skal være tale om en husstand i ansøgerens hjemland.

Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger og dokumentation vedrørende ansøgerens helbredsproblemer, herunder diabetes, forhøjet blodtryk og øjenrelaterede sygdomme, ikke har en sådan karakter, at det kan anses for absolut nødvendigt, at ansøgeren plejes personligt af sin herboende søn.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til det oplyste om, at ansøgeren indtil indrejsen i Danmark har boet alene og har haft hushjælp i Pakistan til at hjælpe med madlavning, rengøring og personlig pleje, og at det således må antages, at ansøgerens personlige pleje også fremadrettet kan varetages af andre end ansøgerens søn, uanset at ansøgerens syn er blevet forværret.

Udlændingenævnet finder således, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren opfyldte betingelserne for et opholdsgrundlag som familiemedlem efter EU-reglerne inden overgangsperiodens udløb, og at ansøgeren derfor ikke kan opnå opholdsret i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen.

På baggrund af ovenstående stadfæster Udlændingenævnet herefter SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 13.12.2022 – EU – primær bevægelighed – personkreds

Dato: 16-05-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Rusland, der havde søgt om EU-opholdskort på grundlag af et lettisk fremmedpas.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren havde tidligere i henholdsvis 2008, 2012 og 2014 fået udstedt registreringsbevis i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen på grundlag af sit lettiske fremmedpas. Efter at han i en periode have opholdt sig i sit hjemland indrejste han på ny i Danmark og søgte i august 2022 igen om ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på grundlag af sit lettiske fremmedpas.
Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra august 2022. Ansøgeren har således ikke ret til ophold efter EU-retten.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EU-opholdsbekendtgørelsens regler finder anvendelse på unionsborgere og deres familiemedlemmer, og at det er en forudsætning for at være omfattet som ”hovedperson”, herunder som arbejdstager, at man er unionsborger. Dette fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret til sagen, at pågældende er eller har været unionsborger.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ved indgivelsen af ansøgningen har indleveret sit lettiske fremmedpas, og at det fremgår at ansøgerens nationalitet er russisk.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har dokumenteret at være statsborger i et EU-land, hvorfor pågældende heller ikke har ret til ophold i Danmark som arbejdstager, efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det er indgået i vurderingen, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at Letland er sit hjemland, hvor ansøgeren bl.a. har haft sin skolegang, hvor ansøgeres forældre og søskende befinder sig, samt hvor ansøgeren har en lejlighed. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet henviser til, at et lettisk fremmedpas ikke kan føre til, at ansøgeren er omfattet af EU-retten.
Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at pågældende har arbejdet periodevis i Danmark de sidste 15 år, og at det fremgår af UIP, at ansøgeren tidligere er blevet meddelt opholdsret i Danmark som arbejdstager i medfør af EU-retten, samt at ansøgeren i december 2014 blev meddelt tidsubegrænset ophold her i landet på baggrund af EU-retten, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren i CPR er registeret som udrejst til Letland i februar 2015.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren har haft en længerevarende tilknytning til det danske arbejdsmarked, at ansøgeren er samlevende med en unionsborger, og at pågældende har børn, som er bosiddende i Spanien og England.

Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgeren for nuværende ikke er unionsborger og aldrig har været dette og derfor ikke på noget tidspunkt har opfyldt betingelserne for en selvstændig opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Brexit – Ej omfattet af personkredsen i udtrædelsesaftalen (British overseas citizen)

Dato: 16-05-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en ansøger med nationalitet "British overseas citizen”, som havde søgt om udstedelse af opholdsdokument som britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren, som er ”British overseas citizen”, fik i 2004 ved en fejl udstedt EF/EØS-opholdsbevis som britisk statsborger og blev på den baggrund i 2009 meddelt tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne. I april 2022 fik ansøgeren af SIRI udstedt opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen som britisk statsborger, men få uger senere annullerede SIRI afgørelsen med henvisning til, at ansøgeren som ”British overseas citizen” ikke var omfattet af udtrædelsesaftalen. Ansøgeren fik i juni 2022 opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens regler.

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det er en betingelse bl.a. for at være omfattet af Brexit-bekendtgørelsens anvendelsesområde, at man er britisk statsborger, som er omfattet af udtrædelsesaftalen, eller familiemedlem til en britisk statsborger, som er omfattet af udtrædelsesaftalen. Dette fremgår af Brexit-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, som henviser til udtrædelsesaftalens personkreds.

Udtrædelsesaftalens personelle anvendelsesområde fremgår af udtrædelsesaftalens artikel 10. Omfattet heraf er bl.a. britiske statsborgere, som udøvede deres ret til ophold i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat opholder sig der, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) og familiemedlemmer til britiske statsborgere, sådan som de er defineret i artikel 10, stk. 1, litra e) og f) og artikel 10, stk. 2-4.

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er eller har været britisk statsborger. Som dokumentation for ansøgerens nationalitet er således fremlagt dokumentation i form af ansøgerens britiske pas, hvori nationaliteten er angivet som ”British overseas citizen”.

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem.

Allerede fordi, at ansøgeren hverken er britisk statsborger eller familiemedlem til en britisk statsborger, er ansøgeren ikke omfattet af personkredsen i udtrædelsesaftalen og Brexit-bekendtgørelsen.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren er registreret som britisk statsborger i CPR-registret, og at SIRI fejlagtigt udstedte et opholdsdokument til ansøgeren efter Brexit-bekendtgørelsen.

Udlændingenævnet henviser herved til, at det er en grundlæggende betingelse for at være omfattet af Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen, at man er britisk statsborger eller familiemedlem til en britisk statsborger, som er omfattet af udtrædelsesaftalen.

Ved vurderingen skal Udlændingenævnet også bemærke, at ansøgeren heller ikke opfylder udtrædelsesaftalens betingelser om at have udøvet sin ret til ophold i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb. Som ”British overseas citizen” anses ansøgeren således ikke som unionsborger, og ansøgeren kan derfor ikke have rettigheder som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens regler.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren tidligere har fået udstedt opholdsdokumenter som britisk statsborger i medfør af EU-reglerne og på den baggrund har opholdt sig i Danmark siden 2004. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at afgørelser truffet efter EU-opholdsbekendtgørelsen alene er konstaterende, og at udstedelsen af opholdsdokumenter derfor ikke i sig selv skaber et EU-retligt opholdsgrundlag.

Oplysningerne om ansøgerens personlige forhold og tilknytning til Danmark, herunder ansøgerens langvarige ophold i Danmark, danskkundskaber, uddannelse og arbejdsforhold, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, idet der ligeledes er tale om forhold, som ikke kan indgå ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af personkredsen i Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen.

Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 19. december 2022 – Erhverv – Trainee– Proforma

Dato: 16-05-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som trainee til en statsborger fra Kina.

Sagens faktiske omstændigheder:
I december 2019 fik ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som sælger hos virksomhed A. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vurderede, at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse var at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgeren ikke havde uddannelse og erhvervserfaring relevant for den tilbudte stilling, og at den tilbudte månedsløn på 36.500 kr. derfor forekom usædvanligt høj. Ansøgeren indgav herefter i februar 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som trainee i Danmark hos virksomhed A. SIRI meddelte i september 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at ansættelsesforholdet mellem ansøgeren og virksomhed A alene var etableret med det formål at skaffe ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. SIRI lagde i afgørelsen vægt på, at ansøgningen var indgivet mindre end to måneder efter, at ansøgeren fik afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som sælger hos samme virksomhed, at samarbejdsaftalen mellem virksomhed A og den kinesiske virksomhed B var indgået i februar 2020 og dermed umiddelbart inden indgivelsen af ansøgningen, og at den kinesiske virksomhed B først i juni 2020 tilbød ansøgeren ansættelse i virksomhed efter endt traineeforløb i Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som trainee i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.

Udlændingenævnet vurderer, at den tilbudte ansættelse som trainee hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som trainee er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.

Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at samarbejdsaftalen mellem virksomhed A og den kinesiske virksomhed B er indgået 5 dage før indgivelsen af ansøgningen, og at et tillæg til ovennævnte samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at den kinesiske virksomhed B har indvilliget i at tilbyde ansøgeren ansættelse hos dem efter 6 måneders traineeforløb i Danmark, ikke kan betragtes som ansøgerens efterfølgende ansættelse hos den kinesiske virksomhed B, idet ansøgeren ikke underskrev dokumentet, ligesom dokumentet ikke er dateret.

Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at tillægget først blev fremsendt efter, at SIRI orienterede virksomhed A om, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som trainee, at ansøgeren enten er ansat forud for eller er tilbudt ansættelse efter endt traineeforløb hos den virksomhed i hjemlandet, som den danske arbejdsgiver har et strategisk samarbejde med, og at dette bestyrker den begrundede tvivl om, at aftalen om ansøgerens efterfølgende ansættelse hos den kinesiske virksomhed B udelukkende er indgået med henblik på, at ansøgeren kan opfylde betingelserne for opholdstilladelse som trainee i landet.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgeren har arbejdet på deltid hos den kinesiske virksomhed B i perioden maj 2016 til maj 2019, men det ses ikke, at ansøgeren har dokumenteret ansættelsen.

Udlændingenævnet henviser desuden til, at det fremgår af en hjemmeside, at den kinesiske virksomhed B blev oprettet i 2015, har 10 ansatte, og at virksomhed kun er specialiseret i bl.a. solbriller, som er et meget begrænset område sammenlignet med, at virksomhed A beskæftigede sig med onlinesalg af produkter i nordisk stil og design. På den baggrund virker det påfaldende, at ansøgeren skal gennemgå et kursusforløb i virksomhed A, når der ikke synes at være overensstemmelse mellem de 2 virksomheders produkter.

Udlændingenævnet finder endelig, at det forhold, at virksomhed A oplyste til sagen, at de har brug for en ung medarbejder, som taler og skriver engelsk og kinesisk, bestyrker mistanke om, at ansættelsestilbuddet som trainee har til formål at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med trainee ophold er, at der skal være særlige erhvervs- og uddannelsesmæssige hensyn, der danner grundlag for ansættelsen, at der skal være et dokumenteret strategisk samarbejde eller partnerskab mellem en virksomhed eller organisation i udlandet og den danske arbejdsgiver, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens ansættelses indhold opfylder.

Udlændingenævnet har noteret, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret er virksomhed A en enkeltmandsvirksomhed, at virksomhed blev oprettet i juli 2019 og opløst i november 2021, at virksomhed har haft kun 1 årsværk ansat, ligesom det fremgår af virksomheds årsrapport for 2020, at årets resultat anses for at være utilfredsstillende, at kapitalen er tabt, at personaleomkostninger var på -10.538 kr., at virksomheds negative egenkapital var på 214.608 kr. med gældsforpligtelser på 925.560 kr., hvilket betyder, at selskabet har mere gæld end værdi, og at virksomhed ikke har råd til at betale ansøgerens løn på 24.000 kr. om måned.

Det forhold, at ansøgeren i august 2019 søgte om turistvisum til Danmark på Det Danske Konsulat i Kina, som hun fik afslag på, at ansøgeren i september 2019 fik 30 dages turistvisum, udstedt af de franske myndigheder, som hun brugte til at indrejse i Frankrig og 2 dage efter at indrejse i Danmark, hvor hun i september 2019 ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som sælger hos virksomhed A, at ansøgeren i december 2019 fik afslag på ansøgningen med henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse var at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren udrejste af Danmark i december 2019, at ansøgeren i januar 2020 fik et nyt 30 dages turistvisum, udstedt af de franske myndigheder, som hun brugte til at indrejse direkte i Danmark i januar 2020, hvor hun ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som trainee hos virksomhed A, bestyrker Udlændingenævnets opfattelse af, at der er bestemte grunde til at antage, at formålet med ansættelsens indgåelse har været at opnå opholdstilladelse i Danmark, som ansøgeren ellers ikke ville kunne opnå, og at omgå visumreglerne.

Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles op-holds- og arbejdstilladelse, ikke kun vurderes, om de formelle krav, herunder om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold. Det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, er opfyldt vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at selvom formodningsvurderingen på erhvervsområdet er blevet indført ved lov nr. 2195 den 29. december 2020, kunne udlændin-gemyndighederne altid efter deres administrative praksis foretage vurderingen, om ansættelsestilbuddet på erhvervsområdet synes at have et faktisk og reelt indhold.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af det anførte, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse som trainee må anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som ansøgeren ellers ikke ville kunne opnå.”
Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 - meldepligt, afvist asylansøger

Dato: 16-05-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Albanien, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, som er statsborger i Albanien, blev meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i 2019, meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2020, og meddelt afslag på genoptagelse af asylsagen af Udlændingestyrelsen i 2021. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Klageren oplyste ved en samtale med Hjemrejsestyrelsen i 2021, at hun ikke ønskede at medvirke til sin udrejse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021, hvorved klageren blev pålagt at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00, jf. hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at meldepligten varetog et sagligt hensyn, idet formålet med meldepligten er, at myndighederne løbende havde kendskab til, hvor klageren opholdt sig, således at der kunne ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstod.
Meldepligt er som udgangspunkt et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv i medfør af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og det betyder, at indgrebet skal være begrundet i et sagligt hensyn, og at indgrebet skal være proportionalt.
Udlændingenævnet finder, at meldepligten i klagerens sag er proportional.
I vurderingen af proportionaliteten af meldepligten, er det indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at Udlændingestyrelsen primo december 2019 meddelte klageren afslag på asyl, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ultimo februar 2020 meddelte klageren afslag på humanitær opholdstilladelse, og at Udlændingestyrelsen primo marts 2021 meddelte klageren afslag på genoptagelse af hendes asylsag. På tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021 om meldepligt, havde klageren således ikke lovligt ophold i Danmark.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren ved en hjemrejsesamtale med Hjemrejsestyrelsen ultimo marts 2021 oplyste, at hun ikke ønskede at medvirke til sin udrejse.
Udlændingenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at meldepligten var begrundet i et sagligt hensyn, og at den ikke var uproportional i forhold til EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder endvidere, at oplysningerne om, at det var vigtigt for klageren at kunne mødes personligt med sin advokat, så advokaten kunne bistå hende på bedst mulig vis, at advokatfirmaet havde tilbudt hende en person, som hjalp med social støtte, mens hun håndterede sine juridiske sager, og at hun ikke ville forlade centeret, udover i forbindelse med det ovennævnte, idet hun ikke havde venner eller familie uden for centeret, ikke kan føre til en ændret vurdering, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at meldepligten ikke var til hinder for, at klageren reelt kunne færdes uden for centeret, herunder deltage i fysiske møder med sin advokat eller andre, og at meldepligten ligeledes ikke var til hinder for, at hun kunne opretholde kontakt til det omgivende samfund.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren har oplyst at have helbredsmæssige problemer, og at det af hendes sygehusjournal fremgår, at hun gennem flere år har lidt af to diagnoser, herunder anæmi (blodmangel). Udlændingenævnet finder, at dette ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke skal pålægges meldepligt, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at klageren kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling på eller i tilknytning til udrejsecenteret. Klagerens sygdomsbillede var endvidere ikke af en sådan særlig karakter, at det ikke var muligt for hende at opfylde kravet om meldepligt.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at klageren ultimo februar 2020 blev meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at oplysningerne om at klageren har to børn, ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Hjemrejsestyrelsen primo juli 2021 traf afgørelse om, at klageren på tidspunktet for afgørelsen havde pligt til at opholde sig på udrejsecenteret, jf. hjemrejselovens § 13, stk. 1. Af Hjemrejsestyrelsens afgørelse fremgår det, at klagerens børn ville blive indkvarteret sammen med hende på udrejsecenteret.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren har oplyst, at hendes advokatfirma har indikeret, at hendes børn led som resultat af de dårlige vilkår og de traumer, som de oplevede i forbindelse med indkvarteringen på centeret. Udlændingenævnet finder, at dette ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke skulle pålægges meldepligt, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at nærværende klage omhandler pålagt meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4, og ikke pålagt opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1, der ikke kan påklages, jf. hjemrejselovens § 22, stk. 3, og at den pålagte meldepligt ikke ændrede på, at klageren og hendes børn skulle tage ophold på udrejsecenteret i henhold til Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom af primo juli 2021.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger særlige grunde, der kan tale imod, at klageren på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse blev pålagt pligt til at melde sig i udrejsecenteret 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021.”
Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Danskprøve på A2-niveau

Dato: 16-05-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Næg-telse af forlængelse – Danskprøve på A2-niveau

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsbor-ger fra Kina, som havde indgivet ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse som ægtefælle-sammenført til en herboende dansk statsborger.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren og den herboende reference var blevet gift i Kina i oktober 2017, og ansøgeren havde i august 2019 fået opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at ansøgeren inden 6 måneder fra tilmeldingen til folkeregistret bestod danskprøve på A1-niveau og inden 9 måneder fra tilmeldingen til folkeregistret bestod danskprøve på A2-niveau. Ansøgeren bestod danskprøve A1 inden fristen, men hun bestod først danskprøve A2 efter fristens udløb.

I september 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgerens op-holdstilladelse under henvisning til, at danskprøven på A2-niveau var bestået for sent, og at en nægtel-se af forlængelse af hendes opholdstilladelse ikke måtte antages at virke særligt belastende.

Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

” Du opfylder ikke betingelsen om at have bestået udlændingemyndighedernes prøve i dansk på A2-niveau inden for fristen.

Din opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 15.

Dine oplysninger om, at du har forsøgt at bestå flere prøver inden for fristen, men at din indlæring har været langsom, grundet din alder, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Vi har lagt vægt på, at det er en betingelse for din opholdstilladelse, at du består en prøve i dansk A2-niveau inden for den fastsatte tidsfrist.

Vi bemærker desuden, at du ikke har oplyst om forhold, der gør, at du kan fritages for kravet om, at du skal bestå en prøve i dansk A2-niveau.

Vi har endvidere vurderet, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2 jf. § 26.

Vi har herunder vurderet, at du ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en næg-telse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, og at din tilknyt-ning til Kina er stærkere end din tilknytning til Danmark.

Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du er født og opvokset i Kina, at du blev meddelt opholdstil-ladelse i Danmark den […] august 2019 i en alder af 64 år, og at du således alene har haft opholdstilla-delse i Danmark i 2 år og 2 måneder.

Vi har endvidere lagt til grund, at du har oplyst, at du har en voksen søn og dine søskende bosiddende i dit hjemland, som du har kontakt med, hvorfor du fortsat vil have et familienetværk omkring dig.

Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du taler, læser og skriver dansk, og at du er støt-temedlem [i en forening, der støtter handikappede].

Vi har imidlertid vurderet, at du ikke herigennem har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Dan-mark, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.

Vi har endvidere vurderet, at du ikke har oplyst om sådanne personlige forhold, herunder familie- og helbredsmæssige forhold der kan begrunde, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.

Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du har oplyst, at både du og din ægtefælle er ved godt hel-bred.

Vi har endelig vurderet, at der ikke foreligger andre oplysninger om sådanne forhold, som vil bevirke, at det vil være forbundet med uoverstigelige hindringer for jer at henvise dig og din ægtefælle til at tage ophold i Kina for at udøve familielivet dér.

Vi bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke inde-bærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.”

Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgerens ægtefælle havde en pro-gressiv muskelsvindssygdom, og der blev bl.a. indsendt lægelig dokumentation herfor.

Udlændingenævnets afgørelse:

” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021, hvorved Ud-lændingestyrelsen nægtede at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse, som [hun] fik den […] august 2019.

Udlændingenævnet henholder sig til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021 for så vidt angår vurderingen om, at [ansøgeren] ikke har bestået danskprøven på A2-niveau in-den fristens udløb, hvorfor betingelsen for [hendes] opholdstilladelse ikke længere til stede, og [hen-des] opholdstilladelse derfor kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. udlæn-dingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 15.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til klagen har anført, at det fremgår af § 9, stk. 3, at en mulig konsekvens af ikke at bestå danskprøven på A1-niveau er en eventuel inddragelse af opholdstilladelsen, mens det i § 10, stk. 4, alene er angivet som en mulig konsekvens af ikke at bestå A2, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke kan nedsættes, hvorfor [ansøgeren] ikke mener, at [hendes] opholdstilladelse skal inddrages, da [hun] har bestået danskprøven på A1-niveau inden fri-stens udløb.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de af [ansøgeren] anførte paragraffer er fra bekendtgø-relse nr. 902 af 6. juni 2020 (bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge (danskprøvebekendtgørelsen)), og at uanset, at det ikke fremgår direkte af danskprøvebekendtgørelsen, at der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen, hvis A2-prøven ikke bestås inden fristens udløb, følger det tydeligt af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15, at der kan ske inddragelse i denne situation.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at danskprøvebekendtgørelsen er udstedt med hjem-mel i udlændingelovens § 9, stk. 40 (tidligere stk. 42), at bekendtgørelsen udfylder loven, og at be-kendtgørelsen ikke er i modstrid med loven. Det afgørende er således ordlyden af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15.

Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det klart fremgår af afgørelsen om meddelelse af [ansø-gerens] opholdstilladelse af […] august 2019, at [hun] skal have bestået danskprøve på A2-niveau se-nest efter 9 måneder, og at [hendes] opholdstilladelse kan blive inddraget, hvis kravet ikke overholdes.

Den omstændighed, at [ansøgeren] efter fristens udløb har bestået danskprøve på A2-niveau, kan ikke føre til en ændret vurdering, men den beståede prøve kan danne grundlag for en ny ansøgning om opholdstilladelse.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen den […] april 2022 har meddelt [ansøgeren] en ny opholdstilladelse som ægtefællesammenført til [referen-cen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en nægtel-se af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse, som [hun] fik den […] august 2019, må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] den […] august 2019 i en alder af 64 år blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af [sit] ægteskab med [referencen], og hun på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 2 måneder og nu i cirka 3 år og 10 måneder.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at [hun] kan tale, læse og skrive dansk, at der til sagen er indsendt bevis for, at [hun] den […] maj 2021 har bestået danskprøve A2-niveau og i december 2022 har bestået Prøve i Dansk 2, samt at [hun] aktuelt går på […] HF & VUC, hvor [hun] læser AVU Dansk Andetsprog, Niveau G, med eksamen til maj/juni 2023.

Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke har haft arbejde i Dan-mark, og at [hun] er nået pensionsalderen.

Det er yderligere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] om [sine] fritidsinteresser har oplyst, at [hun] sejler med [referencen], går turer, dyrker yoga, tager på [et kunstmuseum], hvor til [hun] har medlemskab, og er støttemedlem [i en forening, der støtter handikappede].

Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at [ansøgeren] hverken ved længden af [sit] ophold i Danmark, [sin] tilknytning til det danske samfund eller ved [sine] sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af [hendes] opholdstilla-delse må anses for værende særligt belastende.

Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at [ansøgeren] fortsat har en væsentligt stærkere tilknyt-ning til Kina, hvor [hun] er født og opvokset, hvor [hun] har taget en bachelor i Political Science, hvor [hun] har boet de første 64 år af [sit] liv, hvor [hendes] voksne søn og [hendes] søskende, som [hun] fortsat har kontakt med ca. 1 gang om måneden, bor, og hvor [hun] taler sproget.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er foretaget en samlet vurdering af [ansøgerens] tilknytning til Danmark over for [hendes] tilknytning til Kina.

Det er således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] samlet set må anses for at have bevaret en væsentlig tilknytning til Kina.

Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller al-vorlige helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] op-holdstilladelse må anses for særligt belastende, herunder stridende mod Danmarks internationale for-pligtelser, da der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at [ansøgeren] og [referencen] ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kina for dér at udøve [deres] familieliv.

Udlændingenævnet bemærker hertil, at den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti-kel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil indrejse og tage ophold for der at udøve deres familieliv.

Det til støtte for klagen anførte om, at [referencen] har hus i Danmark, og at han har 4 særbørn, som [han og ansøgeren] er tæt knyttet til, kan ikke føre til en anden vurdering, da børnene er myndige, og da det følger af praksis fra EMD, at begrebet familieliv i EMRK artikel 8 som udgangspunkt tager sigte på kernefamilie i form af ægtefæller og mindreårige børn, og at begrebet kun i helt særlige tilfælde, hvor tilknytningen mellem familiemedlemmer går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, kan udvides til også at omfatte familiemedlemmer uden for den nære kernefamilien. Forældre og deres voksne børn kan som udgangspunkt udøve familielivet gennem besøgsophold mv.

Det forhold, at [ansøgeren] i klagen af […] oktober 2021 har oplyst, at [referencen] har en progressiv muskelsvindssygdom, kan heller ikke fører til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har krydset nej til, at [referencen] har hel-bredsmæssige problemer i det § 26 skema med oplysninger om [hendes] personlige forhold og til-knytning til Danmark, som [hun] udfyldte og underskrev den […] juni 2021.

Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selvom det fremgår af de indsendte lægelige oplysnin-ger, at [referencen] siden 1997 har været diagnosticeret med [en progressiv muskelsvindssygdom], og at han gang- og rygmæssigt i nogle funktioner har udfordringer, så fremgår det også af de lægelige oplysninger, at han lever et aktivt liv med arbejde og stor fysisk aktivitet, og at han ikke har behov for behandling ud over fysioterapi ved rygproblemer.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] skrivelse til Udlændin-gestyrelsen dateret den […] juni 2021, at [ansøgeren] og [referencen] er gift i Kina, at [referencen] har været udstationeret i en periode i Beijing med sit job, og at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med hans job har været i Italien fra september 2019 til december 2019 og i Qatar fra januar 2020 til den […] marts 2020.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde sand-synliggjort, at [referencens] sygdom er af en sådan karakter, at han ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kina, så [ansøgeren og referencen] kan udleve [deres] familieliv dér.

Udlændingenævnet vurderer herefter på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af […]. august 2019.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2023 – Ægtefællesammenføring - Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet

Dato: 15-05-2023

Udlændingenævnet genoptog og hjemviste den 16. februar 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse december 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring, vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som var blevet meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle, der var en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, under henvisning til udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren var en tyrkisk kvinde der indrejste i Danmark i august 2015, og herefter i oktober 2015 indgav en ansøgning til Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, der er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Den herboende ægtefælle var en økonomisk aktiv tyrkiske statsborger, der havde haft bopæl i Danmark siden september 1979. Han havde i Danmark afsluttet en uddannelse på dansk, der bl.a. omfattede faglig regning, afmærkning ved vejarbejde, tegningsforståelse, brancheintroduktion og arbejdsteknik, udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse siden 1980, dvs. i mere end 36 år bl.a. som maskintekniker, servicemedarbejder, butiksansvarlig og lageransvarlig, men han havde ikke bestået Prøve i Dansk 1.

Efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 12, nr. 5, var familiesammenføring til en herboende person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, betinget af, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed talte derimod, at den herboende person havde bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Den del af Udlændingestyrelsens afgørelse, der vedrørte vurderingen efter Associeringsaftalen blev i marts 2016 påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som den 6. december 2017 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse.

Sagen blev herefter i august 2018 indbragt for Københavns Byret, der i november 2019 henviste sagen til Østre Landsret.

Efter præjudiciel forelæggelse fra Østre Landsret afsagde EU-Domstolen den 22. december 2022 dom i sagen om danskprøvekravet i udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5, forenelighed med associeringsaftalekomplekset.

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet har den 22. december 2022 modtaget EU-Domstolens dom i din klients sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet, vedrørende Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring til din klient, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5. Udlændingenævnet overtog pr. 1. marts 2017 kompetencen til at behandle klagesager om ret til ophold efter Associeringsaftalen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Under henvisning til EU-Domstolens dom har Udlændingenævnet besluttet at genoptage og hjemvise Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at din klient blev meddelt afslag på familiesammenføring, idet din klients ægtefælle, ikke havde bestået en Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at EU-Domstolen i sin dom af 22. december 2022, C-279/21, konkluderer, at artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der er indført efter denne afgørelses ikrafttræden i den pågældende medlemsstat – og hvorefter det er en betingelse for familiesammenføring mellem en tyrkisk arbejdstager, som opholder sig lovligt i denne medlemsstat, og dennes ægtefælle, at denne arbejdstager består en prøve, der godtgør et vist kendskab til den nævnte medlemsstats officielle sprog – udgør en ny begrænsning i denne bestemmelses forstand. Domstolen konkludere endvidere, at en sådan begrænsning ikke kan begrundes i formålet om at sikre en vellykket integration af den ansøgende ægtefælle, idet denne lovgivning hverken gør det muligt for de kompetente myndigheder at tage hensyn til ansøgende ægtefælles egen integrationsegnethed eller til andre faktorer – andre end beståelse af en sådan prøve – der godtgør, at den nævnte arbejdstager faktisk er integreret i den pågældende medlemsstat, og dermed vedkommendes mulighed for at hjælpe sin ægtefælle med at integrere sig i denne medlemsstat.

Udlændingenævnet finder således, at EU-Domstolens dom af 22. december 2022 har betydning for anvendelsen og fortolkningen af udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 6, og at det på den baggrund er rettest at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen efter reglerne i udlændingeloven, sådan som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.

Din klient vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.

Eventuelle yderligere henvendelser i sagerne bedes derfor rettet til Udlændingestyrelsen, Farimagsvej, 51A, 4700 Næstved. Udlændingestyrelsens åbningstider og telefonnummer kan findes på https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

Dato: 15-05-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en amerikansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin voksne datter og svigersøn.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren, der er født i november 1936, og som er amerikansk statsborger, søgte i marts 2021 Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse under henvisning til sin datter og svigersøn. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2020 sammen med datteren, svigersønnen og børnebørnene. Inden indrejsen boede ansøgeren på et værelse i datterens hus i USA. Svigersønnen og børnebørnene er danske statsborgere, og familien rejste til Danmark i forbindelse med, at svigersønnen havde fået et nyt jo i Danmark. Efter indrejsen i Danmark boede ansøgeren fortsat hos datteren, svigersønnen og børnebørnene, og ansøgeren og datteren søgte begge om opholdstilladelse i Danmark i marts 2021. Datteren fik i april 2021 opholdstilladelse som ægtefællesammenført, mens Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021.

Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren fra 2013 til 2020 har boet størstedelen af tiden hos sin datter, svigersøn og børnebørn i USA, at ansøgeren siden 2020 har haft permanent bopæl hos sin datter og svigersøn, at ansøgeren er indrejst i Danmark i december 2020 sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn, at hun fortsat har boet sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn i Danmark, at hun i marts 2021 har søgt om opholdstilladelse i Danmark samtidig med sin datter, og at hun ikke har anden familie i USA.

Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 84 år, at hun lider af forhøjet blodtryk og kostbehandlet diabetes, at hun ikke selvstændigt kan klare sine dagligdags gøremål, hvorfor hun er afhængig af hjælp fra sin datter og svigersøn til indkøb, madlavning, rengøring, varetagelse af økonomi og kontakt/transport til læge.

Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren allerede inden indrejsen i Danmark havde etableret et familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, som involverede mere end, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, da datteren og svigersønnen har taget sig af hende grundet hendes helbred, og at familien har fastholdt denne familierelation efter, at de sammen flyttede til Danmark.

Udlændingenævnet vurderer således efter en samlet, konkret og individuel vurdering af varigheden, fastheden og intensiteten af ansøgerens familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, at ansøgeren må anses for at have været en sådan integreret del af sin datter og svigersøns husstand i USA, at hun må anses for at være en del af en familiær enhed med dem, og at der dermed foreligger en fast og varig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn.

Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.

Udlændingenævnet vurderer derfor, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at ansøgeren ikke meddeles afslag på sin ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, der taler for at give opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen