Praksis

Søg direkte i afgørelserne

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 25-01-2023

    Udlændingenævnet hjemviste i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, hvorved SIRI i december 2020 meddelte afslag på opholds- og arbejdstilladelse som specialkok efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder, at SIRI burde genoptage sagen under henvisning til, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger i anmodningen om genoptagelse vurderes at være usikkerhed omkring, hvad ansøgeren oplyste under interviewet med Det Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, i forbindelse med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.

    Udlændingenævnet finder således, at genoptagelsesanmodningen indeholder væsentlige oplysninger, som ikke er indgået i grundlaget for SIRI’s afgørelse i december 2020, herunder blandt andet, at ambassaden gennemførte et telefonisk interview med ansøgeren, mens han var på arbejde, hvilket forårsagede nervøsitet, pres og forvirring og som følge deraf en rodet besvarelse, at der under interviewet skete en misforståelse om arbejdstiden i Danmark, hvor ansøgeren tog udgangspunkt i arbejdsvilkår i Tyrkiet, at den periode, der var forløbet fra kontraktens underskrivelse, til interviewet fandt sted, var på over 8 måneder, som fremmede glemsomhed, at ansøgeren var meget sikker på, at han under interviewet nævnte en løn på 35.500 kr., men at intervieweren fejlførte eller forvekslede 30.500 med 35.500, som måske skyldes, at de 2 beløb kan lyde meget ens, når man udtaler dem på tyrkisk.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt betydelig vægt på, at det ikke fremgår af referatet af interviewet, at referatet blev læst op for ansøgeren, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt ansøgeren havde kommentarer eller rettelser til referatet eller til interviewet generelt.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at uanset at ansøgeren tidligere partsrepræsentant i november 2020 indsendte bemærkninger til divergenserne i referatet af interviewet, var ansøgerens svar under interviewet tillagt afgørende vægt i SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen”.


  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 17-01-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren blev i oktober 2021 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren havde modtaget 665 kr. i kontanthjælp i december 2016, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp til selvforsørgelse inden for de seneste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2021 bekræftede ansøgerens kommune, at ansøgeren sidste gang modtog ydelsen i juni 2016, at ansøgeren ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., men at denne udbetaling var en regulering for juni måned 2016. Der var således tale om en efterregulering.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021.

    Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke bør gives afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i december 2016.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2021 meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af § 11, stk. 3, nr. 5, idet han i december 2016 havde modtaget kontanthjælp, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp inden for de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen, og indtil det tidspunkt, hvor der ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail af november 2021 har indsendt en udtalelse af november 2021 fra sin kommune, hvoraf det fremgår, at han sidste gang modtog en forsørgelsesydelse i henhold til lov om aktiv socialpolitik ultimo juni 2016, at han ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., og at denne udbetaling vedrører en regulering for juni måned 2016.

    Udlændingenævnet har således lagt afgørende vægt på kommunens udtalelse om, at ansøgeren modtog ydelsen ultimo juni 2016, at der derfor må være tale om en efterregulering, og at ansøgeren indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse primo november 2020, på et tidspunkt hvor der så var forløbet mere end 4 år siden modtagelsen af offentlig hjælp.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det ved aktuelt opslag i eIndkomst fremgår, at ansøgeren ikke efterfølgende har modtaget offentlig hjælp.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma

    Dato: 16-01-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Proforma

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Bulgarien.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i september 2021 ansøgning om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen som medfølgende ægtefælle til en statsborger fra Bulgarien (referencen). Ansøgeren oplyste at være indrejst i Danmark fra Tyrkiet i september 2019, og ansøgeren var blevet gift med den bulgarske statsborger i april 2021. Ansøgeren og referencen oplyste ved fremmøde i SIRI i september 2021 bl.a., at de havde mødt hinanden i februar 2020, at 2 af deres venner var til stede ved vielsen, at de boede sammen efter vielsen, at de talte tyrkisk sammen, at ansøgeren havde et barn på 2 år, og at referencen havde 2 børn på 7 og 10 år. Parret indsendte bl.a. dokumentation for vielsen i Sverige, en oversættelse af udaterede beskeder og en række billeder.

    SIRI traf i juni 2022 afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at antage, at formålet med ægteskabet alene var at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen således var udtryk for misbrug af EU-rettens regler.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] juni 2022. Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at formålet med ægteskabet alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelserne for sin opholdsret her i landet som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for opholdsret som medfølgende familiemedlem i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 10.
    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] og [referencen] i perioden forud for ægteskabets indgåelse den [..] april 2021 har haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden, som må antages at være normalt ved indgåelsen af et ægteskab.
    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelse af [ansøgerens] ansøgning om opholdsret til SIRI oplyste, at de mødte hinanden første gang i februar 2020 i et center i Ishøj, da [ansøgeren] hjalp [referencens] ven, mens denne fik et anfald i forbindelse med en bihulebetændelse, og at de efter deres første møde har besøgt hinanden 2 gange om ugen. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke på nogen måde er dokumenteret.
    Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for [ansøgerens] ansøgning om opholdskort var vedlagt 14 siders oversættelse af en udateret chatsamtale. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke kan lægges til grund, at der er tale om chatsamtaler mellem [ansøgeren] og [referencen], da chatsamtalerne ikke er personhenførbare.
    Uanset om det kan dokumenteres, at korrespondancen faktisk er foregået mellem [ansøgeren] og [referencen], vil dette imidlertid ikke i sig selv godtgøre parrets personlige kendskab til hinanden henset til samtalernes sporadiske og overfladiske karakter.
    De 23 til sagen fremsendte udaterede billeder af [ansøgeren] og [referencen] sammen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at billederne ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et personligt og indgående kendskab til hinanden forud for og efter ægteskabets indgåelse.
    Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at hverken [ansøgeren] eller [referencen] har fremlagt dokumentation for, at de har etableret et ægteskabeligt samliv efter ægteskabets indgåelse, herunder f.eks. dokumentation for fællesudgifter, såsom husleje, varmeregninger.
    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af [ansøgerens] passtempler fremgår, at han senest den [..] september 2019 udrejste af Tyrkiet på et dansk Schengenvisum, som alene var gyldig for en periode på 90 dage i perioden fra den [..] september 2019 til den [..] december 2019. Der ses ikke at være et udrejsestempel fra Danmark. Passtemplerne indikerer derfor, at [ansøgeren] siden sin indrejse i Danmark den [..] september 2019 har opholdt sig i Danmark uden en opholdstilladelse. Dette understøttes af, at [ansøgeren] i sin ansøgning har oplyst, at han indrejste i Danmark den [..] september 2019.
    Derudover er det indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [ansøgeren] med en anden kvinde end [referencen] har en 2-årig datter, [..], der blev født i juni 2020. [ansøgerens] datter blev således født 4 måneder efter [ansøgeren] og [referencens] første møde.
    Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] må antages at have en særlig interesse i at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, herunder som følge af, at han har sin datter her i landet, hvilket understøtter en formodning for, at [ansøgeren] har indgået et ægteskab med [referencen] med henblik herpå.
    Det forhold, at der er fremsendt en samværsaftale af [..] juni 2022 mellem [ansøgeren] og [ansøgerens datters mor], der er mor til [ansøgerens datter], kan ikke føre til en ændret vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens 10, stk. 1.
    Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at formålet med ægteskabet alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren]. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2023 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse – samlivsophør

    Dato: 11-01-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse, da ansøgeren havde ophævet samlivet med sin herboende ægtefælle, idet det ikke fandtes godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold.

    Sagens faktiske omstændigheder:


    Ansøgeren blev i februar 2018 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit ægteskab til en herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I februar 2019 blev ansøgeren og referencen skilt, hvilket referencen i april 2019 meddelte til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen anmodede i maj 2020 om ansøgerens bemærkninger til samlivsophøret, hvortil ansøgeren bl.a. oplyste, at referencen havde smidt ansøgeren ud af deres fælles bolig, at han havde fundet en anden kvinde, samt havde udsat hende for vold og trusler. Ansøgeren oplyste også, at hun havde været udsat for voldtægt begået af en anden mand end referencen, og at hun som følge af voldtægten var blevet gravid. Ansøgeren indgav i august 2020 en ansøgning om forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse. I oktober 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse ansøgerens opholdstilladelse, da ansøgeren havde ophævet sit samliv med referencen, og da der således var grundlag for at inddrage hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold, og lagde herved vægt på, at der ikke var indsendt dokumentation for den begåede vold, samt at det til sagen var oplyst, at årsagen til samlivsophævelsen var et manglende ønske fra den herboende reference om at forsætte samlivet med ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [ultimo] oktober 2020. [Ansøgerens] opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
    [Ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med din tidligere ægtefælle, [referencen], jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
    Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Betingelsen om samliv på fælles bopæl er en løbende betingelse, der skal være opfyldt indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
    Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at [ansøgeren] samlevede med [referencen] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [af ultimo] oktober 2020.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] i april 2019 har meddelt til Udlændingestyrelsen, at [referencen] var blevet skilt fra [ansøgeren], og at [ansøgeren] i skemaet vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2019, har oplyst, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle smed [ansøgeren] ud af [deres] fælles bolig i november 2018, at [ansøgeren] herefter flyttede ind hos [sin] mor, og at [ansøgeren] og [referencen] er blevet skilt. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Statsforvaltningen i februar 2019 udfærdigede bevilling til skilsmisse til [ansøgeren] og [referencen], ligesom det fremgår af CPR, at [de] blev skilt med virkning fra februar 2019.
    Som følge af samlivsophævelsen er betingelsen for [ansøgerens] opholdstilladelse ikke længere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk.1, nr. 1.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen vurderet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for [ansøgeren], jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv med [referencen] i oktober 2018, i en alder af 24 år, at opholdstilladelsen var gyldig fra medio februar 2018, og at [ansøgeren] således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo oktober 2020 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 8 måneder og på nuværende tidspunkt i knap 4 år og 11 måneder.
    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] ifølge egne oplysninger har været udrejst til [sit hjemland] i perioden fra den primo august 2019 til ultimo januar 2020, hvorfor [ansøgeren] højst kan have opholdt [sig] med en opholdstilladelse i Danmark i ca. 4 år og 6 måneder.
    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste har bestået Prøve i Dansk 1, at [ansøgeren] er i gang med at forbedre [sine] danskkundskaber, at [ansøgeren] har arbejdet som massør hos [Massageklinik A] [...], fra [primo] januar 2019 til […] [ultimo] juni 2019 og hos [Massageklinik B] siden [primo] maj 2020, og at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] kan forsørge [sig] selv. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke har modtaget dokumentation for, at [ansøgeren] har bestået Prøve i Dansk 1. [Ansøgeren] har imidlertid dokumenteret, at [have] bestået danskprøven på A1-niveau og modul 3 på Danskuddannelse 1, som normalt afsluttes med eksamen i Prøve i Dansk 1, i september 2022.
    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af eIndkomst fremgår, at [ansøgeren] har arbejdet fuldtid hos [Massageklinik B] i perioden fra maj 2020 til og med februar 2022, svarende til 22 måneder, og deltid hos samme arbejdsgiver siden marts 2022, svarende til 9 måneder, samt at der alene ses indberettet lønindkomst for 20-30 timer om måneden hos [Massageklinik A] i perioden fra marts 2019 til og med juli 2019.
    Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har taget en uddannelse i Danmark, at [ansøgeren] i fritiden laver mad i en madklub […] og dyrker løb i et løbefællesskab med andre kvinder […], at [ansøgeren] i Danmark har [sin] mor, som har støttet [ansøgeren], og som [ansøgeren] er tæt knyttet til, og at [ansøgeren] i øvrigt har en kæreste og et socialt netværk her i landet […]
    Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at [ansøgeren] ikke gennem [sit] relativt korte ophold i Danmark, [ansøgerens] begrænsede sproglige kundskaber, [ansøgerens] tilknytning til det danske arbejdsmarked og fritidsaktiviteter, herunder deltagelse i madlavning og fritidsløb […], kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til det danske samfund, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende for [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
    Udlændingenævnet har i relation hertil vurderet, at [ansøgerens] tilknytning til sit hjemland, hvor [ansøgeren] er statsborger, født og opvokset, hvor [ansøgeren] har levet det meste af [sit] liv, hvor [ansøgerens] mindreårige barn, […] bror og […] tante er bosiddende, hvor [ansøgeren] også har taget et længerevarende ophold, mens [ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark, og hvor [ansøgeren] taler sproget, fortsat må anses for at være væsentligt stærkere end [ansøgerens] tilknytning til Danmark.
    Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ingen tilknytning har til [sit hjemland], ikke noget hjem og ingen, [ansøgeren] kan bo ved eller være sammen med, idet [ansøgerens] mor er udrejst til Danmark og [ansøgerens] mormor er død i 2018, idet [ansøgeren] ikke ser [sit] barn, fordi barnets far ikke vil have, at der skal udøves samvær, idet [ansøgerens] tante har sit eget liv og [ansøgeren] ikke har ikke haft nogen fast tilknytning til hende siden [ansøgeren] var lille, og idet [ansøgerens] bror, som lider af skizofreni, er udadreagerende, stofmisbruger og kriminel, og derfor udstødt i lokalsamfundet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at manglende netværk og generelle økonomiske og sociale forhold i en ansøgers hjemland eller opholdsland ikke i sig selv kan bevirke, at en opholdstilladelse som familiesammenført skal bevares og forlænges, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

    Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at det til klagen anførte om [ansøgerens] kontakt med [sin] biologiske familie i [hjemlandet] divergerer fra det, [ansøgeren] har oplyst til udlændingemyndighederne ved tidligere lejligheder. [Ansøgeren] har således i skemaet vedrørende [sine] personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2020 […], oplyst, at det er aftalt, at [ansøgeren] kan have samvær med [sit] barn efter aftale, når [ansøgeren] er på besøg i [sit hjemland], og at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror en gang hver 2.-3. måned for at høre, hvordan det går, og om de har hørt noget til [ansøgerens] datter. I skemaet, modtaget i august 2020 som bilag til [ansøgerens] ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, har [ansøgeren] oplyst, at [ansøgeren] ikke har samvær med [sin] datter, at [ansøgeren] måske har set hende et par timer en gang om året og senest én gang for et år siden, da [ansøgeren] var i [sit hjemland], at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror måske 2-3 gange om måneden, og at [ansøgeren] søgte skjul og boede hos [sin] tante og bror i perioden fra [primo] august 2019 til [ultimo] januar 2020 i forbindelse med [ansøgerens] flugt fra trusler modtaget fra [ansøgerens] tidligere ægtefælle.
    Det til sagen oplyste om, at [ansøgeren] er meget tæt knyttet til [sin] mor, at [ansøgeren] ikke har det godt uden hende, og at [ansøgeren] har brug for at være i nærheden af hende, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har været en del af [sin] mors husstand siden 2012, og at der til sagen ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger om, at der skulle bestå et helt særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og [ansøgerens] mor, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle udsatte [ansøgeren] for fysisk vold, grov adfærd og trusler i et forsøg på at få [ansøgeren] til at rejse tilbage til [sit hjemland], at [ansøgeren] ikke har dokumentation herfor, da [ansøgerens] tidligere ægtefælle har brændt alt bortset fra [ansøgerens] pas, men at [ansøgerens] mor kan bekræfte oplysningerne, og at [ansøgeren] ikke turde gå til politiet, fordi [ansøgerens] ægtefælle havde truet [ansøgeren] med værre ting.
    Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at disse oplysninger kan ikke føre til et andet udfald i sagen.
    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller godtgjort, at der har været tale om voldsudøvelse i forholdet, og at denne voldsudøvelse har medført, at [ansøgeren] ikke længere samlever på fælles bopæl med [referencen], jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i skemaerne vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen henholdsvis i maj 2020 og i 14. august 2020, har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [referencen] havde fundet sig en anden pige […] og ønskede skilsmisse, og at det således er [referencen], der har foranlediget samlivsophævelsen.
    Det anførte om, at [ansøgeren] i foråret 2019 i forbindelse med en bytur blev udsat for voldtægt af en anden mand, der ikke var [referencen], at [ansøgeren] herved blev gravid, men mistede fosteret under [sit] ophold i [hjemlandet], og at [ansøgeren] ikke anmeldte hændelsen, fordi [ansøgeren] var flov over, at det var sket […], er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til et andet resultat.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en forudsætning for, at en opholdstilladelse kan bevares i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 7, at opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet, og at det er udlændingens tidligere ægtefælle eller samlever, der er ansvarlig for handlingen.
    Den omstændighed, at [ansøgeren] efter det oplyste har været udsat for en voldtægt af en ukendt gerningsmand, kan ikke i sig selv føre til, at [ansøgerens] opholdstilladelse kan bevares og forlænges, selvom grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
    Udlændingenævnet har vurderet, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste er sund og rask, og at [ansøgeren] ikke modtager medicinsk eller anden lægelig behandling.
    På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af ultimo oktober 2018, jf. 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 11-01-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.



    Sagens faktiske omstændigheder:



    Ansøgeren blev i juni 2021 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet kommunen havde meddelt ansøgeren afslag på en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af pasning af et handicappet barn, jf. servicelovens § 42, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.



    Udlændingenævnets afgørelse:



    ”Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens opholdstilladelse regnes fra den […] september 2012, da hun har haft opholdstilladelse i Danmark siden denne dato som familiesammenført. Udlændingenævnet finder således, at din klient opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.

    Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra december 2018.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger og oplysninger fra klagen, som stemmer overens med oplysningerne i eIndkomst.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren passer sit alvorlige syge og handicappede barn, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det kun er ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende 4-årig periode. Ansættelser forud for december 2018 indgår således ikke i Udlændingenævnets beregning.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgers personlige forhold som hjælper for sit barn ikke anses som beskæftige, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke har et handicap, der forhindrer hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet finder desuden, at det ikke på nuværende tidspunkt er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgerens helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at ansøgeren ikke vil kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet finder derfor, at der ikke under henvisning til ansøgerens helbredsmæssige forhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet Udlændingenævnet ikke på nuværende tidspunkt kan lægge til grund, at hun kan anses for at være ude af stand til at arbejde, og derved har rimelig udsigt til på et senere tidspunkt at opfylde betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at fastholde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det af sagen fremgår, at ansøgeren har passet sit barn, der er alvorligt syg. Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det bl.a. fremgår af brev fra Regionen, Børn og Unge Klinik, dateret […] maj 2021, at barnet er multihandicappet med et meget lavt funktionsniveau, at hun har en medført kromosomsygdom som bl.a. giver misdannelser i nyrer og urinveje med hyppige urinvejsinfektioner til følge, at hun er meget svag i sin muskulatur og at hun generelt er meget undervægtig. Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at der er indsendt brev (bekræftelse på indlæggelse) fra [et hospital], dateret […] maj 2021, der dokumenterer at barnet bl.a. har været indlagt i perioden fra den […] april 2021 til den […] april 2021.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, om ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af afgørelse af […] februar 2019 fra kommunen, at der ikke er belæg for, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som varetager pasningsbehovet af barnet, da hendes behov kan varetages af andre som fx personalet på hendes institution. Dette til trods for, at der opstår en udfordring, når barnet har længerevarende sygdomsperioder, hvor hun ikke kan indgå i institutionelle rammer, idet der ej heller i denne situationer er belæg for, at barnet skal passes i hjemmet af en forælder – barnet vurderes godt at kunne passes i hjemmet af andre med kendskab til barnets behov, udfordringer og symptomer. Det bemærkes endeligt, at der ikke kan fremvises et indtægtstab, da ansøgeren ikke har eller har haft en indtægt, idet hun ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og ej heller modtager offentlig forsørgelse, hvorfor der heller ikke vil kunne udbetales kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Udlændingenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren er omfattet af § 11, stk. 15.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at kommunens seneste afgørelse af […] februar 2019 ikke kan tillægges saglighed, idet afgørelsen er i uoverensstemmelse med udtalelser fra fagfolk samt kommunen tidligere vurdering, der fremgår af udtalelse af […] juni 2018, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen, at der kunne anmodes om remonstration over for kommunen, ligesom at afgørelsen efterfølgende i så fald ville blive vurderet af Ankestyrelsen, og der ses ikke indsendt oplysninger om, at afgørelsen er blevet omgjort.

    Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgår af e-mailkorrespondance af […] maj 2021 fra kommunen, Center for Børn og Forebyggelse, at kommunen har bevilget 8 timers aflastning om ugen i hjemmet, til pasning af dit barn, jf. servicelovens § 84, jf. § 44. Det fremgår endvidere af korrespondancen, at der ikke endnu har været held med at finde den rette afløser, hvorfor familien indtil videre har stået uden en afløser, men at dette ikke kan føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes, at der ville kunne findes en hjælper i fremtiden, hvormed der ville kunne ydes aflastning i 8 timer ugentligt.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 09.01.2023 – Brexit – Familiemedlemmer – Ægteskab indgået efter overgangsperiodens udløb

    Dato: 09-01-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Rusland, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument som ægtefælle til en britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i marts 2022 ansøgning om udstedelse af opholdsdokument på baggrund Brexit-bekendtgørelsen som ægtefælle til en herboende britisk statsborger. Parret oplyste, at de havde indledt deres forhold i juni 2019, men at de som følge af bl.a. covid-19-pandemien først kunne indgå ægteskab i november 2021. Der var ikke fremlagt dokumentation til støtte for, at parret forinden overgangsperiodens udløb havde etableret et fast samlivsforhold.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at få udstedt et opholdsdokument som familiemedlem til en britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsens § 2, jf. udtrædelsesaftalens artikel 18.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det er en betingelse for at være omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem til en britisk statsborger, at familierelationen var etableret på tidspunktet for overgangsperiodens udløb. Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens britiske ægtefælle først indgik ægteskab i november 2021, og at ægteskabet således ikke var etableret på tidspunktet for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.

    Det anførte, om, at ansøgeren og ansøgerens britiske ægtefælle ville have giftet sig tidligere, men at covid-19-pandemien bl.a. medførte forsinkelser i forbindelse med ansøgerens ægtefælles skilsmisse fra sin tidligere ægtefælle, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer ved det forhold, at ægteskabet ikke opfylder betingelsen om at være indgået inden overgangsperiodens udløb.

    Oplysningerne om de mulige negative konsekvenser for ansøgerens ægtefælles arbejde i Danmark og den usikkerhed, der er forbundet med ansøgerens ophold i Rusland og de begrænsede muligheder for at rejse mellem EU og Rusland, kan heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, idet der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalen som ægtefælle til en britisk statsborger.

    Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at man i Danmark sidestiller ugifte partnere med ægtefæller, og at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle indledte deres forhold allerede i juni 2019.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset at faste samlevere er omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i udtrædelsesaftalen, er der ikke til sagen fremlagt nogen dokumentation til støtte for, at der inden overgangsperiodens udløb var etableret den nødvendige behørigt dokumenterede varige tilknytning mellem ansøgeren og ansøgerens ægtefælle.

    Udlændingenævnet finder således, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er forhold i sagen, der taler for, at afgørelsen bør ændres, herunder at sagen bør hjemvises til SIRI med henblik på en vurdering af opholdsret som fast samlevende. Se i stedet vejledningen nedenfor vedrørende indgivelse af ansøgning til SIRI som fast samlevende.

    Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse fra maj 2022.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. januar 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse

    Dato: 09-01-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en indisk statsborgers opholdstilladelse efter Start-up Denmark-ordningen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Klageren blev i juli 2017 meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af Start-up Denmark-ordningen som selvstændigt erhvervsdrivende med henblik på at drive virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i februar 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet klageren var holdt op med at drive virksomheden A. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at virksomheden A ifølge CVR-registret var ophørt ultimo december 2019.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Klageren har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af Start-up Denmark-ordningen som selvstændig erhvervsdrivende, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (nu § 9 a, stk. 2, nr. 11), med henblik på at drive virksomheden A.

    Udlændingenævnet finder, at grundlaget for klagerens opholds- og arbejdstilladelse ikke længere er til stede, og at tilladelsen kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10 (nu § 9 a, stk. 2, nr. 11).

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke længere driver virksomheden A, idet det fremgår af CVR-registret, at virksomheden A ophørte ultimo december 2019.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af klagerens opholds- og arbejdstilladelse af medio september 2019, at tilladelsen alene giver klageren ret til at drive virksomheden A, og at tilladelsen bl.a. er betinget af, at klageren deltager aktivt i driften af virksomheden, og at klageren driver virksomheden i overensstemmelse med forretningsplanen vurderet af ekspertpanelet. Det fremgår desuden af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, at tilladelsen kan inddrages, såfremt betingelserne ikke længere er opfyldte.

    Udlændingenævnet finder dermed, at klageren er blevet orienteret om, at hans opholdstilladelse kunne inddrages, såfremt han ikke opfyldte betingelserne for din opholds- og arbejdstilladelse.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at klageren til sagen har oplyst, at han midlertidigt har lukket sin virksomhed på grund af COVID-19 situationen, at han har talt med de danske skattemyndigheder om at genaktivere virksomhedens CVR-nr., og at han starter sin virksomhed igen i sommeren 2021.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at virksomhed A ikke kan anses for at være midlertidigt lukket, når det fremgår af CVR-registret, at virksomheden er ophørt ultimo december 2019.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af CVR-registret, at virksomhed A startede primo maj 2021 og ophørte igen primo juni 2021, og at virksomheden dermed fortsat ses at være registret som ophørt i CVR-registret.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at tilfælde af COVID-19 ikke var registreret i Danmark i december 2019, hvor virksomhed A ophørte, at store dele af det danske samfund først blev lukket ned på grund af COVID-19 situationen i marts 2020, og at COVID-19 situationen dermed ikke kan antages at have medført nedlukningen af virksomhed A i december 2019.

    Udlændingenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.

    Det forhold, at klageren til støtte for klagen har anført, at han har arbejdet for sin virksomhed i 3 år, og at han har investeret en masse tid på virksomheden, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Indien, at han var 27 år, da han indrejste i Danmark ultimo august 2017, at han alene har haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold i ca. 3 år og 5 måneder, og at han således ikke kan antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for ham.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at klagerens opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. december 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv

    Dato: 22-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 22. december 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Armenien, som havde søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en person med opholdstilladelse på baggrund af erhverv.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i maj 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin voksne datter, som havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af erhverv. SIRI meddelte i juli 2020 ansøgeren afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, idet ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som efter praksis kunne meddelelse opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, og fordi der ikke forelå sådanne særlige grunde, som talte for at give ansøgeren opholdstilladelse som medfølgende familie.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra juli 2020. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, som efter praksis kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, jf. afsnittet Retsregler.

    Udlændingenævnet finder desuden efter en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen første gang fik opholdstilladelse i Danmark ultimo juni 2008, at referencen har boet sammen med sine forældre i Armenien indtil august 2008, hvor hun indrejste i Danmark, og at referencen har boet i Danmark siden sin indrejse.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har boet i hjemlandet, Armenien, at ansøgeren og referencen således ikke har haft fælles husstand siden 2008, hvor referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, og at ansøgeren ikke har søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen i umiddelbar forlængelse af, at referencen første gang blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, men at ansøgeren derimod først har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse mere end 11 år efter, at referencen første gang fik opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at referencen har stiftet selvstændig familie i Danmark, idet hun blev gift med en dansk statsborger medio juni 2015 samt har fået 2 børn i Danmark, født henholdsvis i 2016 og 2018.

    Det forhold, at referencen til støtte for klagen har oplyst, at referencens plan, da hun først kom til Danmark, var at tage hjem til Armenien efter sine studier på 3 år var færdiggjort, at referencen herefter har været i midlertidigt arbejde af 1-3 års varighed, som ville begrænse hendes muligheder for at sikre hendes forældres længere ophold i Danmark, og at referencen primo april 2020 fik et fast arbejde i Danmark, hvorfor det først gav mening for hendes forældre at søge om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til hende herefter, kan ikke føre til en anden vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen alene har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, at referencens seneste opholdstilladelse af ultimo juni 2020 også er meddelt med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, og at referencen ikke har oplyst om forhold, som har forhindret ansøgeren i at indgive sin ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem på et tidligere tidspunkt.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at referencen har støttet sine forældre økonomisk hver måned, siden hun flyttede til Danmark, at referencens forældre ikke kan forsørge selv sig, idet de er i pensionsalderen, at referencens forældre har boet alene i Armenien, siden referencens 2 søstre flyttede hjemmefra, at referencens forældre har besøgt Danmark regelmæssigt siden 2015, at det er dyrt samt tidskrævende, at referencens forældre konstant skal forny deres visum, så de kan besøge referencen i Danmark, og at referencen siden 2008 har rejst til Armenien 1-3 gange om året for at besøge samt tage vare på sine forældre.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering af sagen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at der sendes penge til forsørgelse til ens forælder i hjemlandet eller dennes opholdsland, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der kan gives opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark, og at der ikke er oplyst om forhold som forhindrer, at referencen fortsat kan bidrage til ansøgerens forsørgelse fra Danmark, samt at ansøgeren og referencen kan besøge hinanden som hidtil.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det må antages, at ansøgeren kan tage vare på sig selv, som hun har gjort hidtil, og at ansøgeren ikke er uden netværk, herunder familie, i hjemlandet, idet hun bor sammen med referencens far, samt referencens 2 søstre fortsat er bosat i landet. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at referencens far dags dato også har fået afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen.

    Det forhold, at referencen til støtte for klagen har anført, at referencens forældre, når de er i Danmark, hjælper referencen med husholdning samt med at passe referencens børn, og at det er svært at aflevere samt hente referencens børn i vuggestue/børnehave uden referencens forældre, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hjælp til husholdning og børnepasning ikke anses for at være helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark.

    Det oplyste om ansøgerens helbred, kan ikke kan føre til en anden vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren lider af sygdomme af så alvorlig karakter, at det i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at almindelig aldersdomssvækkelse og dertilhørende følgesygdomme ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke ses at være et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og referencen, som kan medføre, at ansøgeren kan få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen i Danmark.

    Det er desuden indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen er bekymret for sine forældres sikkerhed på grund af situationen i Armenien.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering, idet oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    I december 2016 fik ansøgeren første gang opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som kok. Til brug for sine ansøgninger i SIRI vedlagde ansøgeren kopi af sit kokkebevis fra Kina – et såkaldt Occupational Qualification Certificate. På baggrund af en stikprøvekontrol foretog styrelsen en søgning af kokkebeviset i den kinesiske nationale database, hvor det viste sig ikke at være at finde. I december 2019 oplyste den danske repræsentation i Guangzhou til SIRI, at kokkebeviset ikke kunne findes i den nationale database, og at det derfor ikke kunne verificeres. På den bagrund inddrog SIRI ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse i juni 2020.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen fra juni 2020 har anført, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA). SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen og dermed opnåede sin opholdstilladelse ved svig.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er begrundet i det forhold, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA).
    Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at der i tillæg til søgningen i den nationale database tillige foretages en ægthedsvurdering af ansøgerens kokkebevis.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter beløbsordningen.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Somalia.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Udlændingestyrelsen meddelte i april 2022 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter de lempeligere betingelser for unge mellem 18 og 19 år, da ansøgeren ikke havde været under uddannelse eller haft fuldtidsarbejde i perioden fra han afsluttede 9. klasse i juni 2019 til den 19. august 2019, hvor han startede på et gymnasium.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke har dokumenteret, at han har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse fra afslutningen af folkeskolen og frem til, at han indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i juni 2021, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren afsluttede 9. klasse ultimo juni 2019, at han søgte om optagelse på et gymnasium den 15. august 2019, samme dag som skoleåret startede, og at han blev optaget på gymnasiet den 19. august 2019.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren til klagen har fremsendt et optagelsesbrev af primo juli 2019 fra et andet gymnasium, hvoraf det fremgår, at han var optaget med start 13. august 2019. Udlændingenævnet vurderer derfor, at ansøgeren efter folkeskolen har været aktiv i sin intention om at videreuddanne sig, og at der var tale om et tilrettelagt uddannelsesskifte fra et gymnasium til et andet gymnasium med en kort overgangsperiode på 4 dage.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren herefter i januar 2021 ændrede uddannelse fra STX til HF, som han forventede at færdiggøre i juli 2022.

    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 12, idet Udlændingenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været under uafbrudt uddannelse siden afslutningen af folkeskolen.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.


Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen