Udlændingenævnets afgørelse af 09.01.2023 – Brexit – Familiemedlemmer – Ægteskab indgået efter overgangsperiodens udløb

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Rusland, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument som ægtefælle til en britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsen.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i marts 2022 ansøgning om udstedelse af opholdsdokument på baggrund Brexit-bekendtgørelsen som ægtefælle til en herboende britisk statsborger. Parret oplyste, at de havde indledt deres forhold i juni 2019, men at de som følge af bl.a. covid-19-pandemien først kunne indgå ægteskab i november 2021. Der var ikke fremlagt dokumentation til støtte for, at parret forinden overgangsperiodens udløb havde etableret et fast samlivsforhold.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at få udstedt et opholdsdokument som familiemedlem til en britisk statsborger efter Brexit-bekendtgørelsens § 2, jf. udtrædelsesaftalens artikel 18.

Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det er en betingelse for at være omfattet af udtrædelsesaftalen som familiemedlem til en britisk statsborger, at familierelationen var etableret på tidspunktet for overgangsperiodens udløb. Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens britiske ægtefælle først indgik ægteskab i november 2021, og at ægteskabet således ikke var etableret på tidspunktet for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.

Det anførte, om, at ansøgeren og ansøgerens britiske ægtefælle ville have giftet sig tidligere, men at covid-19-pandemien bl.a. medførte forsinkelser i forbindelse med ansøgerens ægtefælles skilsmisse fra sin tidligere ægtefælle, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer ved det forhold, at ægteskabet ikke opfylder betingelsen om at være indgået inden overgangsperiodens udløb.

Oplysningerne om de mulige negative konsekvenser for ansøgerens ægtefælles arbejde i Danmark og den usikkerhed, der er forbundet med ansøgerens ophold i Rusland og de begrænsede muligheder for at rejse mellem EU og Rusland, kan heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, idet der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af udtrædelsesaftalen som ægtefælle til en britisk statsborger.

Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at man i Danmark sidestiller ugifte partnere med ægtefæller, og at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle indledte deres forhold allerede i juni 2019.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset at faste samlevere er omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i udtrædelsesaftalen, er der ikke til sagen fremlagt nogen dokumentation til støtte for, at der inden overgangsperiodens udløb var etableret den nødvendige behørigt dokumenterede varige tilknytning mellem ansøgeren og ansøgerens ægtefælle.

Udlændingenævnet finder således, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er forhold i sagen, der taler for, at afgørelsen bør ændres, herunder at sagen bør hjemvises til SIRI med henblik på en vurdering af opholdsret som fast samlevende. Se i stedet vejledningen nedenfor vedrørende indgivelse af ansøgning til SIRI som fast samlevende.

Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse fra maj 2022.”

EU/2023/33

 


Til toppen