Praksis

Praksis

Søg direkte i afgørelserne

Forrige

Side 24 af 146

Næste

Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Positivlisten - Ej sædvanlig arbejdstid

Dato: 16-06-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om inddragelse af en mexicansk statsborgers opholdstilladelse meddelt på baggrund af positivlisten som revisor, da ansøgeren overskred 48-timers grænsen jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.

Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren fik i august 2019 meddelt opholds- og arbejdstilladelse som auditor hos et revisionsfirma. Af tilladelsesbrevet fremgik det, at tilladelse var betinget af, at de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår var sædvanlige efter danske forhold, og at disse skal overholdes i hele gyldighedsperioden og klageren ikke måtte skifte stilling eller arbejdssted. I forbindelse med en stikprøvekontrol konstaterede SIRI i marts 2022, at klageren i flere 4 måneders perioder havde arbejdet væsentligt mere end det i ansættelseskontrakten anførte og mere end, hvad der er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv. SIRI inddrog i maj 2022 klagerens opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt og at ansættelsesvilkårene ikke kunne anses for sædvanlige efter danske forhold, samt at det forhold, at klageren i forbindelse med ændring af sit stillingsindhold ikke længere havde en øvre grænse for sin arbejdstid, ikke kunne medføre at arbejdstidsdirektivet ikke fortsat skulle overholdes.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren overskred 48-timers grænsen i 4 referenceperioder, jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.

Udlændingenævnet skal henvise til, at EU-arbejdsdirektivet giver mulighed for, at en medlemsstat under visse nærmere betingelser kan undlade at gennemføre forbuddet mod, at arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdstid i en 4 måneders periode overstiger 48 timer pr. uge, hvis arbejdstageren har samtykket i at udføre arbejde ud over denne grænse, jf. direktivets artikel 22, stk. 1, litra a). Denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov, hvilket Højesteret bekræftede i deres dom af 14. november 2017, jf. UfR 2017.35H.

Udlændingenævnet skal endvidere henvise til Vestre Landsrets dom, jf. UfR 2021.2117V.

Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at man på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne gå 4 måneder tilbage i ansættelsesforholdet, og at medarbejderen ikke må havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit for den samme arbejdsgiver, samt at perioder med årlig betalt ferie, fri og perioder med sygorlov ikke medtages i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.

Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at ansøgeren havde et timeforbrug på 864,40 timer (50,84 timer ugentligt) i perioden fra oktober 2020 til og med januar 2021, på 909,05 timer (53,47 timer ugentligt) i perioden fra november 2020 til og med februar 2021, på 878,55 timer (50,20 timer ugentligt) i perioden fra december 2020 til og med marts 2021, og på 899 timer (52,88 timer ugentligt) i perioden fra januar 2021 til og med april 2021.

Udlændingenævnet finder, at det er ubestridt, at ansøgeren under sin ansættelse havde en gennemsnitlig arbejdstid, der i løbet af en 7-dagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder, i væsentlig grad oversteg 48 timer inklusive overarbejde i 4 referenceperioder.

Det anførte i klagen om, at ansøgerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kun oversteg 48 timer i en begrænset periode, idet arbejdet i revisionssektoren inkluderer meget travle sæsoner om vinteren og foråret, samt at i perioden fra december 2020 til marts 2021 arbejdede ansøgeren med et projekt, som førte til flere arbejdstimer, og at inddragelsen af ansøgerens opholdstilladelse, fordi hun var glad for sit arbejde og lagde mange arbejdstimer, var uforholdsmæssig, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af EU-arbejdsdirektivet, at bestemmelsen om en maksimal ugentlig arbejdstid har til formål at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, selv om ansøgeren efter det oplyste udførte overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling herfor.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har, at hun var uvidende om 48-timers reglen, og at ansvaret for overholdelse af de 48-timers reglen primært hviler på arbejdsgiveren og ikke medarbejderen. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af ansøgerens tilladelse på engelsk, at ansøgeren skal overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- og arbejdstilladelsen, herunder at ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold og skal være opfyldt under hele ansættelsen, og at hun ellers kan miste retten til at opholde sig i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

Udlændingenævnet henviser yderligere til, at det er en udlændings eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser, der er knyttet til tilladelsen, ligesom at arbejdsgiveren, såvel som medarbejderen, skal være opmærksom på en lang række punkter under ansættelsen, bl.a. arbejdstid, ferie, løn osv., jf. ansættelsesretten.

På den baggrund finder Udlændingenævnet, at SIRI udtrykkeligt tilkendegav betingelserne, vejledningen og konsekvenserne i ansøgerens tilladelse, at inddragelse af ansøgerens tilladelse skete under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, og at styrelsen derfor har overholdt bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at SIRI ikke overholdt vejledningspligten, idet styrelsen kun oplyser om 48-timers reglen på deres hjemmeside og ikke tydeligt oplyste i ansøgerens tilladelse, at overholdelsen af 48-timers reglen anses for de væsentligste ansættelsesvilkår, og at bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, på den baggrund ikke er opfyldt.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Folketingets Ombudsmand har oplyst, at det fremgår af offentlighedslovens § 17, at styrelser på deres hjemmeside skal give borgere information om deres virksomhed, og at det desuden følger af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang bør informere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via myndighedens hjemmeside.

Udlændingenævnet vurderer derfor, at SIRI har overholdt vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, idet styrelsen i afgørelsen vejledte ansøgeren om, at hun kunne finde flere oplysninger om arbejdsvilkår i Danmark og den danske model via link newtodenmark.dk/Danishmodel, hvor oplysningen om EU’s arbejdsdirektiv, herunder 48-timers grænsen, er fremgået siden den 17. december 2017. Ligesom styrelsen i sit brev vejledte arbejdsgiveren om, at de er forpligtede til at oplyse styrelsen om evt. ændringer i ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår, således at styrelsen kan vurdere, om betingelserne for tilladelsen forsat er til stede.

Udlændingenævnet har noteret, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at hendes forfremmelse til manager ikke medførte væsentlige ændringer, og at hun derfor ikke ansøgte om en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til SIRI’s afgørelse, hvoraf fremgår, at styrelsen skal orienteres, hvis ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår forringes, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Udlændingenævnet vurderer, at ændringen i ansøgerens ansættelseskontrakt, hvor hun ikke længere har en øvre grænse for sin arbejdstid, er forringelse af løn- og ansættelsesvilkårene, og derfor skal betragtes som væsentlige ændringer i ansættelsen, som styrelsen burde have været orienteret om.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren er en værdsat medarbejder, og at hun fik meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten på grund af mangel af kvalificerede revisorer i Danmark.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til, at SIRI’s vurdering skal ændres, idet der ikke foreligger oplysninger omkring ansøgerens sådanne personlige forhold, der kan bevirke, at hendes opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.

Udlændingenævnet fastholder derfor SIRI’s vurdering af, at ansøgeren ikke har opnået en sådan tilknytning til Danmark, og at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2023 – Administrativ udvisning – EU-borger - Ulovligt ophold – Ej fastsættelse af indrejseforbud

Dato: 15-06-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en statsborger i Ungarn uden fastsættelse af indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 25 b, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var indrejst i Danmark i oktober 2019. Klageren havde både søgt om asyl og humanitær opholdstilladelse i landet, som klageren blev meddelt afslag på. På baggrund af det senest meddelte afslag i september 2020 blev klageren efter anmeldelse antruffet af politiet i marts 2021, hvor klageren blev sigtet for ulovligt ophold. Klageren modtog en udenretlig bøde herfor.

Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke er udrejst af Danmark i overensstemmelse med din ret til ophold på 3 måneder som ikke arbejdssøgende EU-borger efter udlændingelovens § 2, stk. 1.

Vi har vurderet, at denne udvisning af dig ikke er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-Domstolens praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Vi har herved lagt vægt på, at du har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet, og at du efter det oplyste ikke har været i arbejde eller arbejdssøgende under dit ophold i Danmark.

Efter gældende regler meddeles en udlænding 2 års indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.

Det følger dog af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der kun fastsættes indrejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke bør meddeles et indrejseforbud i 2 år, da det ikke vil være foreneligt med EU-reglerne, idet du kun udvises for ulovligt ophold efter udlændingelovens § 25 b, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.

Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du er psykisk syg og ønsker at forlade landet, idet du har opholdt dig i Danmark siden april 2020, at det ikke er oplyst, at du har været i arbejde eller søgt arbejde, og at du har modtaget afslag på opholdstilladelse fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet, der begge bestemte, at du skulle udrejse af Danmark i henhold til den fastsatte udrejsefrist […] marts 2020 meddelt af Udlændingestyrelsen.”

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2021 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en EU-borger kan udvises for ulovligt ophold, hvis EU-borgeren efter 3 måneders ophold ikke opfylder betingelserne for fortsat opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelse§§ 5-8.

Det til støtte for klagen anførte om, at du ikke måtte forlade [social institution], og at du har været
uforskyldt hospitalsindlagt, kan ikke føre til en anden vurdering, da du efter EU-reglerne om fri bevægelighed alene har ret til ophold i Danmark i 3 måneder, hvis du ikke herefter kan dokumentere at være enten arbejdssøgende, arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, studerende, udstationeret, eller i besiddelse af tilstrækkelige midler til dit ophold.

Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. I, lagt vægt på, at du er statsborger i Ungarn, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.

Det forhold, at du lider af psykisk sygdom og har været bevidstløs og hospitalsindlagt pga. bl.a. forhøjet blodtryk, kan ikke fører til en ændret vurdering, da der ikke er tale om sådan alvorlig sygdom, at en udvisning af Danmark under henvisning hertil, må anses for særlig belastende.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om akut opstået alvorlig sygdom,
og at det må formodes, at du hidtil har kunne få behandling herfor i dit hjemland Udlændingenævnet henviser endvidere til, at du i september 2020 er meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2023 – Afvisning ved grænsen – ej visumfri

Dato: 15-06-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Tyrkiet ved indrejsen i Danmark.

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren blev i maj 2022 afvist på grænsen i forbindelse med, at hun indrejste fra Tyrkiet sammen med sin bulgarske samlever. Klageren var i besiddelse af en bulgarsk opholdstilladelse, men blev afvist, idet hun ikke var i besiddelse af et gyldigt visum til Schengenområdet.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette afviste klageren ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet hun ikke var i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum.

Udlændingenævnet har lagde vægt på, at statsborgere fra Tyrkiet ikke er undtaget fra kravet om visum i medfør af udlændingelovens § 2, stk. 2, og at klageren ved indrejsen ikke var i besiddelse af et gyldigt visum til Schengenområdet eller en gyldig opholdstilladelse i et Schengenland, hvilket er en betingelse ved indrejse i Danmark eller Schengenområdet.

Det forhold, at klageren var i besiddelse af en bulgarsk opholdstilladelse og ved indrejsen var ledsaget af sin samlever fra Bulgarien, der er unionsborger, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens opholdstilladelse er udstedt i henhold til national lovgivning og dermed ikke udstedt til familiemedlemmer til EU-borgere.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at Bulgarien ikke deltager i Schengensamarbejdet.

Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra maj 2022.”
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Administrativ udvisning – EU-borger – Kriminalitet – Indrejseforbud

Dato: 13-06-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Polen med indrejseforbud til Danmark i 2 år.

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren blev i december 2021 antruffet af politiet i en butik, idet klageren havde stjålet varer fra butikken til en værdi af 6.770 kr. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for butikstyveri af politiet. Klageren erkendte forholdet, og vedtog en udenretlig bøde herfor.

Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Udlændingestyrelsen har besluttet, at du, som er statsborger i Polen, skal udvises af Danmark med indrejseforbud i 2 år, efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 4, nr.1.
[…]
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Polen, og at du for ca. en uge siden indrejste i Danmark.

Vi har endvidere lagt til grund, at du [..] december 2021 blev anholdt og sigtet af [politiet] for butikstyveri, idet du har stjålet varer i [en butik] til en samlet værdi af i alt 6.770 kr.

Vi har endeligt lagt til grund, at du erkender at have begået tyveriet, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 4500 kr. herfor.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at tyveriet er begået kort efter indrejse i Danmark, og at du til politiet har oplyst, at du har stjålet varerne med henblik på at videresælge varerne.

Vi har vurderet, at denne udvisning af dig med indrejseforbud i 2 år ikke er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-domstolenes praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Vi har herved lagt vægt på, at det begåede tyveri ikke er af tilfældig karakter, idet du blev antruffet af politiet i besiddelse af en grålig metal genstand, der kan bruges til at aftage alarmer fra tøj.

Vi har herefter ud fra sagens samlede omstændigheder vurderet, at du udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, da det er en grundlæggende samfundsinteresse at kunne beskytte samfundet mod tyveri.

Vi har vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse […] af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for lovovertrædelsen, eller over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold […].

Udlændingenævnet henviser endvidere til, at udvisning af en EU-borgere, vil være proportionel, såfremt den pågældendes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse i medlemsstaten […].

Det til støtte for klagen anførte om, at udvisningen af [klageren] efter [partsrepræsentantens] opfattelse er uproportional og i strid med EU-reglerne, da [klagerens] tilstedeværelse i Danmark ikke kan antages at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresser, kan ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] […] december 2021 blev anholdt og sigtet for butikstyveri til en samlet værdi af i alt 6.770 kr., at [klageren] har erkendt forholdet og betalt en bøde herfor, at tyveriet er begået kort efter [klagerens] indrejse i Danmark, og at [klageren] til politiet har oplyst, at han har stjålet varerne med henblik på videresalg.

Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at forholdet ikke er af tilfældig karakter eller med begrænset skadevirkning, at grovheden af det udøvede kriminelle forhold vægter tungere end din klients ret til fri bevægelighed som EU-borger, og at udvisningen dermed anses som proportional af hensynet til den offentlige orden.

Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Polen, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].

Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse […].”
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Afvisning ved indrejsen – omgørelse

Dato: 13-06-2023

Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Marokko ved indrejsen i Danmark efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren var på tidspunktet for indrejsen i besiddelse af et marokkansk nationalitetspas og gyldig opholdstilladelse i Italien. Klageren blev nægtet indrejse under henvisning til, at han ikke var ledsaget af sin ægtefælle, der er EU-borger.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder, at klageren ikke burde have været afvist ved indrejsen i Danmark efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet han var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i et andet Schengenland ved indrejsen.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 2 b, stk. 1, at udlændinge, som har opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse og opholde sig vi-sumfrit i Danmark, og at klageren var i besiddelse af en italiensk opholdstilladelse.

Udlændingenævnet finder således, at klageren var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i et andet Schengenland ved indrejsen til Danmark på indrejsetidspunktet, og at han derfor ved indrejsen til Danmark var fritaget for visum.

Udlændingenævnet bemærker, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 artikel 5, stk. 2, at familiemedlemmer til en unionsborger, som er i besiddelse af et gyldigt opholdskort, jf. artikel 10, også er fritaget fra kravet om visum

Udlændingenævnet ændrer derfor politiets afgørelse fra august 2021.”
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Visum – Omgørelse – Ekstraordinære omstændigheder

Dato: 13-06-2023

I juni 2023 traf Udlændingenævnet afgørelse om at genoptage og omgøre nævnets afgørelse fra november 2022, hvor nævnet havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en pakistansk statsborger, som ville besøge sin syge bror i Danmark.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i juli 2022 ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin bror, der led af en alvorlig leversygdom. Ansøgeren var gift og havde ikke tidligere været i Schengenområdet.

I august 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på Schengenvisum, idet der ikke var vedlagt tiltrækkelig dokumentation for, at der var tale om en aktuelt livstruende sygdom, eller at der var tale om et nærtstående familiemedlem.

Udlændingenævnet stadfæstede denne afgørelse i november 2022 og afslog i marts 2023 at genoptage sagen, da der fortsat ikke var tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at broren led af en aktuelt livstruende sygdom.

I juni 2023 traf Udlændingenævnet afgørelse om at genoptage sagen, da der i forbindelse med en ny anmodning om genoptagelse, blev fremlagt bl.a. en speciallægeerklæring vedrørende brorens sygdom. På baggrund af de samlede lægelige oplysninger omgjorde Udlændingenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum.

Ansøgeren havde søgt om visum sammen med sine mindreårige børn. Sagerne vedrørende børnene er ikke gengivet her.

Af Udlændingestyrelsens afgørelse fra august 2022 fremgik bl.a. følgende:

” […]

Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.

Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.

Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.

Det forhold, at [referencen] blandt andet lider af [leversygdom] kan ikke føre til, at du får visum. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er vedlagt dokumentation for, at [referencen] lider af en aktuelt livstruende sygdom. Det er er derudover ikke er vedlagt tilstrækkelig dokumentation for, at du er et nærtstående familiemedlem til [referencen].”

Udlændingenævnets genoptagelse og omgørelse fra juni 2023:

"Udlændingenævnet har nu behandlet [referencens] anmodning af april 2023, om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse af november 2022 vedrørende afslag på Schengenvisum til Danmark til [ansøgeren].

Ved behandlingen af genoptagelsesanmodningen har Udlændingenævnet gennemgået sagens akter samt vurderet det lægefaglige materiale, herunder aktuel speciallægeerklæring fra [hospitalsafdeling] fra april 2023.

Udlændingenævnet finder grundlag for at genoptage Udlændingenævnets afgørelse af november 2023 vedrørende [referencen], og har efter en helt konkret og individuel vurdering fundet grundlag for at omgøre sagen, således at [ansøgeren] meddeles Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge [referencen].

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på erklæring af april 2023 fra Speciallæge
[navn], hvoraf det fremgår, at [referencen] er diagnosticeret med [sygdomme] leversvigt og komplikationer i form af gentagne livstruende blødninger. […]. Det fremgår endeligt, at [referencens] diagnose betyder en dårlig prognose med begrænset levetid, og at en levertransplantation ikke er muligt.

Udlændingenævnet finder således, at der foreligger helt ekstraomstændigheder af helbredsmæssige karakter hos [referencen], herunder aktuelt livstruende sygdom, hvorfor Udlændingenævnet efter en fornyet vurdering af sagen finder grundlag for at meddele [ansøgeren] Schengenvisum til Danmark."
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Schengenvisum – Hensigt om at forlade Schengenlandene

Dato: 13-06-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en russisk statsborger, der havde ansøgt om visum til Danmark med henblik på at indgå ægteskab med sin medfølgende kæreste.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i april 2022 en ansøgning om turistvisum til Danmark med henblik på at indgå ægteskab med sin kæreste af samme køn. Kæresten, der også er russisk statsborger, søgte om visum samtidig med ansøgeren. Ansøgeren havde tidligere opholdt sig i Schengenområdet og var udrejst i overensstemmelse med sit meddelte visums gyldighed.

I maj 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum under henvisning til, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, var en øget risiko for immigration som følge heraf.

Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

”[…]

Udlændingestyrelsen vurderer, at der er en risiko for, at ansøgeren ikke rejser hjem igen, hvis hun får visum.

Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren er russisk statsborger, og har søgt om turistvisum med det formål, at indgå et ægteskab med sin kæreste.

Udlændingestyrelsen har i den forbindelse vurderet, at der er en høj immigrationsrisiko forbundet med ansøgerens besøg i Danmark ud fra oplysningerne om, at ægteskaber mellem homoseksuelle par i Rusland er ulovligt, idet ægteskab i Rusland alene er tilladt mellem en mand og en kvinde ifølge artikel 12 i “Family Code of the Russian Federation of December 29, 1995 N 223-FZ (as amended on July 2, 2021)”.

Udlændingestyrelsen har i deres vurdering videre inddraget det forhold, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen.

Den omstændighed, at ansøgeren har fået Schengenvisum til Grækenland i december 2021, kan ikke begrunde, at hun på nuværende tidspunkt får visum, da forholdene i hendes hjemland væsentligt har ændret sig siden hun fik visum.

Der foreligger ingen helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at hun kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.”

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da der er en høj grad af risiko for, at ansøgeren ikke rejser hjem igen, hvis ansøgeren får visum, jf. efter artikel 32, stk. I, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og§ 16, stk. l og 3.

Udlændingenævnet har – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at ansøgeren er russisk statsborger, at ansøgeren har søgt om visum med henblik på at indgå et ægteskab med sin kæreste af samme køn, og at ægteskaber mellem homoseksuelle par i Rusland er ulovlige.

Udlændingenævnet finder endvidere, at der som følge af invasionen af Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for russiske statsborgere, og at reglerne om udstedelse af Schengenvisum til ansøgere fra Rusland indgivet efter den 10. september 2022 ud fra en vurdering heraf er blevet skærpet.

Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren ikke har til hensigt at forblive i Danmark efter visummets udløb, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Det kan heller ikke føre til et andet udfald i sagen, at ansøgeren tidligere har opholdt sig i Schengenområdet, og at hun udrejste i overensstemmelse med sit meddelte visas gyldighed.

Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at ansøgerens tidligere ophold i Schengenområdet i henholdsvis 2017 og 2021, ikke kan begrunde, at hun på nuværende tidspunkt kan få visum, da forholdene i ansøgerens hjemland væsentligt har ændret sig, siden hun sidst fik visum.

Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – primær bevægelighed – familiemedlemmer – personkreds

Dato: 12-06-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – primær bevægelighed – familiemedlemmer – betingelser ej opfyldt

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på en tredjelandsstatsborgers ansøgning om ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen som familiemedlem til en unionsborger på baggrund af fast samlivsforhold.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren, som var statsborger i Irak, indgav oprindelig en ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne som person med tilstrækkelige midler, hvilken SIRI gav afslag på, fordi ansøgeren ikke var unionsborger. Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2021 sagen til fornyet behandling hos SIRI, idet SIRI skulle vurdere, om ansøgeren opfyldte betingelserne for ophold efter EU-reglerne som familiemedlem til sin samlever, der var unionsborger og arbejdede i Danmark. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren og unionsborgeren (referencen) havde været samlevende i en årrække i Letland, og at de var religiøst viet, men at de ikke kunne indgå et borgerligt ægteskab, idet ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i et tredjeland og ikke kunne blive skilt fra denne. I september 2022 gav SIRI afslag med den begrundelse, at ansøgeren ikke som ægtefælle til én person kunne blive familiesammenført med en anden, idet dette ville stride imod medlemsstaternes sociale normer og retsordener.

I forbindelse med klagesagen blev det oplyst bl.a., at ansøgeren havde indledt en skilsmisseprocedure i Letland.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRIs afgørelse fra september 2022.

Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2 som arbejdstager.

Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [referencen], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Det ville således stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv med en unionsborger til en person, der er gift med en tredjeperson.

Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at det fremgår af de til klagesagen fremsendte oplysninger, at myndighederne i Letland har kompetence til at opløse [ansøgerens] ægteskab, at [ansøgeren] har indledt en skilsmisseprocedure ved domstolene i Letland med henblik på at få opløst sit ægteskab med tredjepersonen, og at det således er muligt for [ansøgeren] at blive skilt.

Udlændingenævnet finder derfor ikke anledning til at vurdere, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har haft et fast samliv, som under normale omstændigheder ville kunne danne grundlag for en afledt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Af samme grunde, som anført ovenfor, kan [ansøgeren], selv såfremt [ansøgerens] og [referencens] religiøse vielse ville kunne anerkendes som et retsgyldigt ægteskab, heller ikke meddeles opholdsret som ægtefælle til [referencen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.

Udlændingenævnet finder videre, at spørgsmålet om, hvorvidt [ansøgerens] og [referencens] faste samliv kan anses for at være omfattet af begrebet ”familieliv” som omhandlet i EMRKs artikel 8, og EU-Chartrets artikel 7, ikke kan inddrages ved vurderingen af, om [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsreglerne om fri bevægelighed.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at EMRKs artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRKs artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRKs artikel 8 eller EU-Chartrets artikel 7 at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 9. juni 2023 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forældre

Dato: 09-06-2023

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en marokkansk statsborger, under henvisning til ansøgerens voksne herboende søn, der i oktober 2015 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af hans tidligere opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.

Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i januar 2021 om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende søn. Referencen oplyste, at han havde boet sammen med ansøgeren indtil sin udrejse i 2010, at han havde forsørget ansøgeren, herunder betalt for hendes behandlinger for kræft i Frankrig, og at der ikke var nogen i Marokko, der kunne tage sig af ansøgeren, efter hendes ægtefælles død.
SIRI meddelte i oktober 2021 ansøgeren afslag. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, der kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne medføre, at ansøgeren alligevel burde meddeles opholdstilladelse. SIRI fandt ikke, at ansøgeren led af alvorlig sygdom eller handicap, der gjorde, at ansøgeren ikke kunne tage vare på sig selv, at ansøgeren havde forladt Marokko i 2010, at hun havde gennemgået operationer i Frankrig, og at referencen i denne periode havde forsørget ansøgeren fra Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie under henvisning til sin herboende søn. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, som efter praksis som altovervejende udgangspunkt kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Udlændingenævnet finder yderligere, at der ikke foreligger sådanne særlige og tungtvejende hensyn, der kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Udlændingenævnet finder, at relationen mellem myndige børn og forældre ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv, og at der ikke foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes søn, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.

Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren i over et årti har været økonomisk afhængig af sin søn, som også har betalt for behandlingerne, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgerens søn fortsat vil kunne støtte ansøgeren økonomisk fra Danmark, bl.a. betale hendes vand-, el-, internet regninger og eventuelle nye behandlinger, selv om hun ikke bor sammen med ham, ligesom han har mulighed for at besøge hende i Marokko.

Udlændingenævnet bemærker, at uanset at ansøgeren har haft kræft i mere end 10 år, har hun opholdt sig i Marokko, hvor hun flere gange er blevet undersøgt, at hun var i stand til at rejse til Frankrig for at få behandlinger, hvorefter hun rejste tilbage til Marokko, og at hun kunne gennemføre rejser bl.a. til Danmark og USA.

Udlændingenævnet finder, at ansøgeren trods sin sygdom er i stand til at tage vare på sig selv, sådan som det må antages, at hun har gjort siden 2010, da hendes søn flyttede til Danmark, og da hendes ægtefælle i oktober 2011 afgik ved døden.

Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgerens alder sammenholdt med sygdommens art taler for, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens høje alder ikke i sig selv kan føre til fravigelse af betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, med henblik på lægelig behandling i Danmark

Vedlagte lægerklæringer samt oplysninger i klagen om, at ansøgeren i perioden fra 2013 til 2021 modtog behandlinger i Frankrig af kommunikationsmæssige hensyn, at sygdommen er progressiv, og at hun ikke kan få behandlingen i Marokko, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet finder, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland reelt risikerer at opleve en alvorlig, hurtig og irreversibel nedgang i sit helbred, og at det derfor ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, at meddele hende afslag på opholdstilladelse i Danmark.

På baggrund af lægens udtalelse finder Udlændingenævnet, at ansøgeren kan kontakte de franske myndigheder med henblik på at søge om visum eller opholdstilladelse i Frankrig for at opholde sig tæt på hendes behandlende læge.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af det ovenfor anførte, at der ikke er tale om sygdom af så alvorlig karakter eller et handicap, at det kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til sin herboende søn.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 22. maj 2023 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab

Dato: 06-06-2023

Udlændingenævnets afgørelse af 22. maj 2023 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab

Udlændingenævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af opholdstilladelse til en eritreisk kvinde, der opholdt sig i Sudan og søgte om opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med en herboende eritreisk flygtning.

Sagens faktiske omstændigheder

Referencen indrejste i Danmark i september 2014 og fik i april 2015 meddelt asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. I november 2020 rejste han ind i Sudan og en uge senere indgik han og ansøgeren ægteskab i den eritreiske ortodokse tewahdo kirke i Khartoum, Sudan. Parret søgte om familiesammenføring i marts 2021. I juni 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at parrets ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da det ikke kunne anses for retsgyldigt i indgåelseslandet som følge af, at parret ikke havde identificeret sig ved personligt fremmøde i kirken 30 dage forud for ægteskabets indgåelse, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke anså kravene til lysning af ægteskabet for overholdt.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen ikke kan anses for retsgyldigt, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse fra juni 2021 meddelte ansøgeren afslag på hendes ansøgning om familiesammenføring med referencen i Danmark, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at parret ikke havde indgået et ægteskab, der kunne anerkendes efter dansk ret, og idet parret ikke havde haft et fast samliv af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere, at der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Ved vurderingen af ægteskabets retsgyldighed lagde Udlændingestyrelsen ved afgørelsen vægt på, at det til sagen var oplyst, at hverken referencen eller ansøgeren var personligt tilstede ved indgivelse af ansøgningen om ægteskab i den eritreiske ortodokse kirke, St. Michael and Abune Aregawi, i Khartoum, Sudan. Det bemærkes, at kirkens fulde navn er den eritreiske ortodokse Tewahdo kirke, St. Michael and Abune Aregawi (herefter: kirken). Udlændingestyrelsen henviste i afgørelsen til, at det ifølge udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger er et krav for, at et ægteskab indgået ved den pågældende kirke er retsgyldigt i Sudan, at begge parter identificeres personligt ved indgivelsen af en ansøgning om ægteskab, samt at der efter ansøgningens indgivelse med begge parters tilstedeværelse skal ske offentlig lysning af ægteskabet i mindst 30 dage, hvorefter vielsen kan finde sted.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af den til sagen fremlagte ”Marriage Certificate” fra kirken, at ansøgeren og referencen er blevet religiøst viet medio november 2020, at attesten er underskrevet af kirkens administrator Negasi Elias og påført den forhenværende administrator Zerezghi Gebremariams personlige stempel. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Nationalt ID-center (NIDC) under Udlændingestyrelsens sagsbehandling har foretaget en ægthedsvurdering af dokumentet, og at NIDC ultimo april 2021 konkluderede, at der ikke var grund til at antage, at dokumentet var uægte.

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren var personligt til stede ved indgivelse af ansøgningen om indgåelse af ægteskab i kirken, at hun primo oktober 2020 indgik en aftale med kirken om underskrifter og frembringelse af 3 vidner, at kirken gav referencen dispensation fra personligt fremmøde, og at referencen primo august 2021 opsøgte kirken og fik udstedt en erklæring omkring formaliteterne ved ægteskabets indgåelse i november 2020.

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der i forbindelse med klagen er fremlagt kopi af brev fra kirken, dateret primo august 2021, hvoraf det fremgår, at ansøgeren og referencens kommende ægteskab var annonceret i kirken ved billedopslag medio oktober 2020, at kirken alene har bemyndigelse til at kræve, at parrene slår deres billeder op i en måned, men at kirken ikke tvinger parrene til at være personligt tilstede i kirken 30 dage forud for vielsen. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at erklæringen er underskrevet af præst og administrator Negasi Elias og stemplet med kirkens officielle stempel, idet det af udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger fremgår, at kirken i en længere periode efter at Negasi Elias erstattede Zerezghi Gebremariam på administratorposten benyttede den afgåede administrators personlige stempel på sine dokumenter.

Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det af baggrundsoplysningerne ikke udtrykkeligt kan udledes, at det er en forudsætning for ægteskabets retsgyldighed i Sudan, at både bruden og brudgommen skal identificeres personligt ved indgivelsen af en ansøgning om ægteskab i kirken, ligesom der efter Udlændingenævnets opfattelse ikke er holdepunkter i baggrundsoplysningerne for at antage, at den part, der bor i udlandet, skal opholde sig i Sudan under hele lysningsperioden på mindst 30 dage.

Der henvises herved bl.a. til den opdaterede udgave af ”Temarapport, Sudan, Marriage for the Eritrean and Ethiopian Diaspora in Khartoum”, udarbejdet af det svenske Migrationsverket og udgivet af Lifos den 15. februar 2016.

Udlændingenævnet har endeligt lagt vægt på, at den til sagen fremlagte vielsesattest ses at være påført stempler fra ”The Judiciary of Sudan” og det sudanesiske udenrigsministerium.

Udlændingenævnet har således efter en afvejning af sagens samlede omstændigheder og de foreliggende oplysninger vurderet, at parrets ægteskab må antages at være retsgyldigt i Sudan.

Udlændingenævnet har på den baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til dette.

Da udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er subsidiær i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1, foretager Udlændingenævnet sig ikke yderligere for så vidt angår afgørelsen efter § 9 c, stk. 1.

Ansøgeren vil herefter modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen