Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en marokkansk statsborger, under henvisning til ansøgerens voksne herboende søn, der i oktober 2015 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af hans tidligere opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. 

Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i januar 2021 om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende søn. Referencen oplyste, at han havde boet sammen med ansøgeren indtil sin udrejse i 2010, at han havde forsørget ansøgeren, herunder betalt for hendes behandlinger for kræft i Frankrig, og at der ikke var nogen i Marokko, der kunne tage sig af ansøgeren, efter hendes ægtefælles død.
SIRI meddelte i oktober 2021 ansøgeren afslag. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, der kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne medføre, at ansøgeren alligevel burde meddeles opholdstilladelse. SIRI fandt ikke, at ansøgeren led af alvorlig sygdom eller handicap, der gjorde, at ansøgeren ikke kunne tage vare på sig selv, at ansøgeren havde forladt Marokko i 2010, at hun havde gennemgået operationer i Frankrig, og at referencen i denne periode havde forsørget ansøgeren fra Danmark.


Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie under henvisning til sin herboende søn. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, som efter praksis som altovervejende udgangspunkt kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Udlændingenævnet finder yderligere, at der ikke foreligger sådanne særlige og tungtvejende hensyn, der kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. 

Udlændingenævnet finder, at relationen mellem myndige børn og forældre ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv, og at der ikke foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes søn, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.

Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren i over et årti har været økonomisk afhængig af sin søn, som også har betalt for behandlingerne, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgerens søn fortsat vil kunne støtte ansøgeren økonomisk fra Danmark, bl.a. betale hendes vand-, el-, internet regninger og eventuelle nye behandlinger, selv om hun ikke bor sammen med ham, ligesom han har mulighed for at besøge hende i Marokko.

Udlændingenævnet bemærker, at uanset at ansøgeren har haft kræft i mere end 10 år, har hun opholdt sig i Marokko, hvor hun flere gange er blevet undersøgt, at hun var i stand til at rejse til Frankrig for at få behandlinger, hvorefter hun rejste tilbage til Marokko, og at hun kunne gennemføre rejser bl.a. til Danmark og USA. 

Udlændingenævnet finder, at ansøgeren trods sin sygdom er i stand til at tage vare på sig selv, sådan som det må antages, at hun har gjort siden 2010, da hendes søn flyttede til Danmark, og da hendes ægtefælle i oktober 2011 afgik ved døden.

Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgerens alder sammenholdt med sygdommens art taler for, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. 

Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens høje alder ikke i sig selv kan føre til fravigelse af betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, med henblik på lægelig behandling i Danmark

Vedlagte lægerklæringer samt oplysninger i klagen om, at ansøgeren i perioden fra 2013 til 2021 modtog behandlinger i Frankrig af kommunikationsmæssige hensyn, at sygdommen er progressiv, og at hun ikke kan få behandlingen i Marokko, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet finder, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland reelt risikerer at opleve en alvorlig, hurtig og irreversibel nedgang i sit helbred, og at det derfor ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, at meddele hende afslag på opholdstilladelse i Danmark.

På baggrund af lægens udtalelse finder Udlændingenævnet, at ansøgeren kan kontakte de franske myndigheder med henblik på at søge om visum eller opholdstilladelse i Frankrig for at opholde sig tæt på hendes behandlende læge.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af det ovenfor anførte, at der ikke er tale om sygdom af så alvorlig karakter eller et handicap, at det kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til sin herboende søn.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

EST/2023/50

Til toppen