Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Dato: 18-07-2023Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger for Ghana, som tidligere var meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til en dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i februar 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende reference. Ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020 men fortsatte med at være kærester og var samboende på fælles bopæl. Ansøgeren søgte i maj 2020 om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til den tidligere ægtefælle. I maj 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, da grundlaget for opholdstilladelsen på grund af skilsmissen ikke længere var tilstede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges.
Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Samlivet er en løbende betingelse, der hele tiden skal være opfyldt. Det er derfor et krav, at der skal være tale om uafbrudt samliv.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren uden afbrud har været samlevede på fælles bopæl med referencen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har oplyst, at han og referencen er fortsat med at være kærester og har været samboende på fælles bopæl, selvom om de er blevet skilt. Ansøgeren mener derfor, at han fortsat opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har anført, at en skilsmisse ikke kræver et samlivsophør, og at han kan dokumentere, at han reelt har boet på samme bopæl som referencen.
Ovenstående kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en skilsmisse indikerer, at ægteskabet og samlivet har været afbrudt.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af referencens mail fra marts 2021, at ansøgeren og referencen forud for skilsmissen var uvenner, og at de blev enige om at prøve skilsmisse, selvom de stadig ville være kærester.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være et sådant samlivsforhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det af ansøgeren oplyste om, at han hver måned har forsørget referencen og overført 8.000 kr. til boligomkostninger, og at han hver nat i 1½ år er blevet sat af på bopælen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Da ansøgeren og referencen således ikke har haft et uafbrudt samliv, er betingelsen for hans opholdstilladelse ikke læn¬gere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2016, i en alder af 49 år, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, og at han således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 5 år og 2 måned, og at han har haft ophold i Danmark i ca. 6 år, da han i februar 2022 udrejste af Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren taler, skriver og forstår dansk, at han har bestået Prøve i Dansk 1 og 2, at han i sin fritid spiller fodbold, at han er bestyrelsesmedlem i en xx klub, at han har været i fuldtidsbeskæftigelse siden maj 2019, og at han siden maj 2020 også har været i deltidsbeskæftigelse som xx ved siden af fuldtidsjobbet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at han hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund eller ved sine sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at han er statsborger i Ghana, hvor han er født, opvokset og taler sproget, hvor han har boet det meste af sit liv, hvor han har slægtninge, hvor han har været på feriebesøg, og hvor han igen er indrejst i februar 2022 i forbindelse med, at han har opgivet sin bopæl i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgerens tilknytning til Ghana må anses for at være væsentlig større end sin tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende for ham, herunder stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at hans tidligere ægtefælle lider af sygdommen myasteni og får piller herimod, men dette kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da de ikke længere er gift eller kan anses for at være samlevende.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der er grundlag for at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt – Ikke omfattet af personkredsen
Dato: 17-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele en norsk statsborger afslag på fremmedpas, idet klageren ikke havde opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er norsk statsborger, indgav i marts 2023 ansøgning om fremmedpas i Danmark. Klageren havde fået afslag på udstedelse af et nyt nationalitetspas i Norge, fordi myndighederne vurderede, at klageren ikke havde passet forsvarsligt på sit senest udstedte norske pas.
I april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas til ansøgeren under henvisning til, at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas, herunder nægtelse af udstedelse af pas.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
"Fordi ansøgeren er norsk statsborger og ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven, kan der ikke udstedes fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2-3.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at de norske pasudstedende myndigheder ikke vil udstede et pas til hende, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Norge, og at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas; herunder nægtelse af udstedelse.
Udlændingestyrelsen vurderer derfor, at der ikke er særlige forhold, der kan medføre, at der skal udstedes fremmedpas til ansøgeren, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5".
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da det er en betingelse for at få udstedt et fremmedpas, at en udlænding har opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Ingen af de til støtte for klagen anførte punkter kan føre til en ændret vurdering, da klageren som norsk statsborger ikke er omfattet af personkredsen for udstedelse af fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3.
Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – Afvisning på grænsen – Ej anerkendt nationalitetspas
Dato: 12-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Somalia ved indrejsen i Danmark efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var på tidspunktet for indrejsen i besiddelse af et somalisk nationalitetspas og gyldig opholdstilladelse i Italien. Klageren blev nægtet indrejse i Danmark under henvisning til, at han ikke var i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, da somaliske nationalitetspas ikke anderkendes i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette afviste klageren ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet klageren ikke var i besiddelse af et gyldigt rejsedokument.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ved indrejsen ikke var i besiddelse af gyldig rejselegitimation, hvilket er en betingelse for indrejse og ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at officielle somaliske dokumenter, herunder nationalitetspas, efter fast praksis ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed med legitimitet til udøvelse af myndighed.
Det forhold, at klageren var i besiddelse af en italiensk opholdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet denne ikke træder i stedet for et rejsedokument.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom klageren har opholdstilladelse i et Schengenland, er man ikke er undtaget kravet om gyldigt rejsedokument efter udlændingelovens § 39, stk. 1.
Heller ikke det forhold, at klageren til politiet oplyste, at han boede og arbejdede i Sverige, kunne føre til en ændret vurdering, idet svensk politi afviste, at klageren havde ret til at bo og arbejde i Sverige. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at klageren heller ikke kunne dokumentere over for politiet, at han havde ret til at bo og arbejde i Sverige.
Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra april 2022”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Dato: 12-07-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgen-de familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Italien.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i juli 2021 ansøgning om opholdsret som ægtefælle til en statsborger fra Italien (re-ferencen). SIRI meddelte i december 2021 afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til hensynet til den offentlige orden, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, idet ansøgeren i juni 2015 var blevet dømt for dokumentfalsk og idømt fængsel i 40 dage, samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 sagen og tilbagesendte sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser var opfyldt.
SIRI anmodede i august 2022 ansøgeren om dokumentation for, at ansøgeren og referencen havde haft kendskab og kontakt med hinanden forud for indgåelsen af ægteskabet, samt dokumentation for, at ansøgeren og referencen i havde haft et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af ægteskabet. Ansø-geren fremlagde herefter en række daterede billeder af ansøgeren og referencen samt skærmprint af en chatsamtale. Ansøgeren oplyste bl.a., at parret havde mødt hinanden i Ghana i januar 2020 og var sammen i ca. 4 uger i Ghana, at de opretholdt kontakten efterfølgende, at ægteskabet blev indgået i Ghana i april 2021, at parret talte twi og engelsk sammen, og at de havde boet sammen siden juli 2021.
I oktober 2022 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at anta-ge, at ansøgerens og referencens ægteskab var indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen således var udtryk for misbrug af EU-rettens reg-ler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [referencen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til en EU-statsborger.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation for, at dit og [referencens] ægteskab ikke er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for dig, og at din ansøgning således er udtryk for misbrug af EU-rettens regler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Vi vurderer således fortsat, at jeres ægteskab ikke bør anerkendes som et gyldigt ægteskab i Dan-mark, jf. ægteskabslovens § 22b, stk. 2, nr. 2.
Vi anser dig derfor ikke som ægtefælle til [referencen] og du kan ikke betragtes som familiemedlem i EU-rettens forstand, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Din ansøgning kan på den baggrund ikke imødekommes, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Vi har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du og [refe-rencen] i perioden forinden ægteskabets indgåelse den [..] april 2021 har haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden eller, at du og [referencen] i perioden efter ægte-skabets indgåelse har haft et sædvanligt familieliv.
Det forhold, at du har indsendt skærmprint af diverse beskeder og diverse billeder af dig og [referen-cen], kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.
Vi har herved indledningsvist lagt vægt på, at beskederne ikke kan henføres til hverken [referencen] eller dig, da der udelukkende fremgår en modtager med navnet ”[referencens navn]”.
Videre har vi lagt vægt på, at beskederne og billeder i øvrigt ikke i sig selv på tilstrækkelig vis kan dokumentere eller sandsynliggøre, at formålet med ægteskabet ikke alene har været at opnå et selv-stændigt opholdsgrundlag for dig.
Desuden har vi lagt vægt på, at uanset, at det kan dokumenteres, at korrespondancen faktisk er fore-gået mellem dig og [referencen], vil det ikke i sig selv godtgøre jeres personlige kendskab til hinanden.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på den meget begrænsede og sporadiske korrespondance og den overfladiske karakter af indholdet af samtalerne. Vi har særligt lagt vægt på, at beskederne ikke viser et indgående kendskab til hinanden og at tekstbeskeder ikke kan stå alene i vurderingen af, om et æg-teskab er reelt. Vi har også lagt vægt på, at I har indsendt ti daterede billeder i perioden [..] april 2021 til [..] september 2022.
Vi skal hertil bemærke, at det forekommer påfaldende, at I på billederne dateret den [..] april 2021 i Accra [..] juli 2021 i Glostrup og [..] september 2022 fremgår med nøjagtig samme påklædning.
Desuden bemærkes det, at det også fremkommer på billederne dateret den [..] juli 2021 i Glostrup, [..] december 2021 og [..] august 2022 i Glostrup fremgår [referencen] med nøjagtig samme påklædning samt de samme sengetøj.
På denne baggrund, kan vi hverken lægge datoerne eller stederne, hvor billederne skulle være taget til grund. Derimod vurderer vi, at billederne er opstillet og den tilhørende angivelse af sted og dato er manipuleret med henblik på at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for dig.
På baggrund af ovenstående vurderer vi, at der er høj sandsynlighed for, at jeres ægteskab er et pro-formaægteskab, og at jeres familiemæssige tilknytning således ikke er reel og er etableret med det ene formål at opnå en ret til fri bevægelighed og ophold for dig.
Derfor vurderer vi desuden, at du og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelses-værdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse. ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2022 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] har indgået et retsgyldigt ægteskab med [referen-cen], jf. ægteskabslovens § 22 b, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet vurderer således, at der er grund til at antage, at [ansøgeren] og [referencens] ægteskab er indgået med det ene formål at opnå et op-holdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [An-søgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [refe-rencen] begge var fysisk til stede ved vielsen i Ghana den [..] april 2021, at vielsen er foretaget af og registeret ved de ghanesiske myndigheder, at SIRI burde havde foretaget en undersøgelse af vielsesat-testen, og at SIRI burde have lagt vielsesattesten til grund for, at [ansøgeren] er omfattet af person-kredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen af [..] oktober 2022 ikke har anfægtet ægtheden af vielsesattesten eller tilstedeværelsen ved vielsen, men derimod har lagt vægt på formålet med indgåelsen af ægteskabet og i den forbindelse har vurderet, at [ansøgerens] ansøgning er udtryk for misbrug af EU-rettens regler om fri bevægelighed jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [referencen] taler samme sprog, at de har været kærester siden deres første møde den [..] januar 2020 i Ghana, at de har boet sammen forud for deres vielse, at de efterfølgende har boet sammen i Danmark siden [ansøgerens] indrejse den [..] juli 2021, og at de på grund af deres alder og eventuelle sundhedsmæssige udfordringer har brug for hinandens omsorg og støtte.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at det herved på tilstrækkelig vis er godtgjort, at [ansøgeren] og [referencen] har et indgående, personligt kendskab til hinanden eller familieliv, som almindeligvis forventes af ægtefæller, idet der ikke er fremsendt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har mødtes personligt eller besøgt hinanden forud for, at de indgik ægteskab den [..] april 2021, eller at de har samlevet på fælles bopæl på noget tidspunkt.
For så vidt angår oplysningerne om, at [ansøgeren] og [referencen] har boet sammen forud for vielsen, bemærker Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelsen af ansøg-ningen til SIRI har oplyst, at de ikke har boet sammen forud for ægteskabets indgåelse, samt at [parts-repræsentanten] i forbindelse med klagen har anført, at [ansøgeren] og [referencen] har været adskilt siden 2020.
Det forhold, at der til støtte for klagen er genfremsendt daterede billeder og tekstbeskeder, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet med samme begrundelse som SIRI finder, at tekstbeskederne og billederne ikke kan godtgøre, at [ansøgeren] og [referencen] har etableret et sæd-vanligt samliv eller familieliv forud for eller efter, at de indgik ægteskab den [..] april 2021.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [an-søgeren] og [referencen] har vanskeligheder ved at skrive, og at de derfor hovedsageligt kommunikerer via telefonsamtaler. Udlændingenævnet henviser herved til, at der ikke er fremlagt anden dokumentati-on for [ansøgeren] og [referencens] kontakt.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at de vedlagte billeder repræsenterer autentiske øjeblikke fra [ansøgeren] og [referencens] samliv, og at det er normalt at have det samme, lignende eller matchende tøj på. Udlændingenævnet finder således ligesom SIRI, at de fremsendte billeder henset til deres udtryk, samt lokations- og datoangivelser sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, ikke kan tillægges vægt.
Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] ikke har en negativ historik. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] den […] juni 2015 blev udvist af Danmark ved dom med et indrejseforbud på 6 år.
Endelig kan det anførte om, at SIRI burde havde indkaldt [ansøgeren] og [referencen] til interview, ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved brev af [..] august 2022 anmodede om dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde indgået et reelt ægte-skab. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af generelle forvaltningsretlige principper, at det påhviler den udlænding, der søger om opholdsgrundlag i Danmark, at meddele de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan træffes afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet henviser videre til, at SIRI på baggrund af en konkret og individuel af den fremlagte dokumentation vurderede, at sagens oplysninger samlet set taler for, at der er tale om et proformaæg-teskab, og at det ikke var nødvendigt at indkalde [ansøgeren] og [referencen] til interview, og at Ud-lændingenævnet kan henholde sig til denne vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster således efter en samlet vurdering SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – Administrative foranstaltninger – klage over politiet
Dato: 12-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 politiets afgørelse om en række administrative foranstaltninger efter udlændingelovens § 34, stk. 1, vedrørende en statsborger fra Iran ved dennes indrejse i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var på tidspunktet for indrejsen i Danmark i besiddelse af et iransk nationalitetspas isat gyldigt Schengenvisum til Danmark, idet hun skulle besøge sin ægtefælle. Da politiet antraf klageren, var hun eftersøgt af Hjemrejsestyrelsen med henblik på frihedsberøvelse, da hendes udrejse i 2020 ikke var blevet registreret.
Politiet iværksatte endvidere en række administrative foranstaltninger i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 1, herunder at klageren skulle overnatte i politiets lokaler i Non-Schengenområdet, indtil en afklaring med Hjemrejsestyrelsen forelå. Hjemrejsestyrelsen meddelte efter en nærmere undersøgelse, at klageren var udrejst af Danmark i 2020 i overensstemmelse med sin udrejsefrist, hvorefter hun fik hun lov til at indrejse i Danmark med henblik på besøg hos din ægtefælle.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette meddelte klageren, at hun skulle deponere sit pas, tage ophold efter politiets bestemmelse og give møde som tilsagt, idet politiet anså det for at være nødvendigt for at sikre hendes tilstedeværelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren var eftersøgt af Hjemrejsestyrelsen med henblik på frihedsberøvelse, og at politiet ikke kunne komme i kontakt med Hjemrejsestyrelsen med henblik på en afklaring af status på hendes sag.
Det forhold, at det efterfølgende blev afklaret, at klageren kunne indrejse problemfrit i Danmark, da hun var udrejst i overensstemmelse med sin udrejsefrist i 2020, kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering.
Politiet traf derfor med rette de administrative foranstaltninger for at sikre klageren sin tilstedeværelse under sagens undersøgelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra november 2022.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet
Dato: 07-07-2023Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021 om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, hvorved Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet til en statsborger fra Albanien.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2021 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at de perioder, hvor ansøgeren havde været ansat som trainee ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens beskæftigelse, fordi praktik eller andet arbejde, som er en del af en uddannelse, ikke er ordinær beskæftigelse. Udlændingestyrelsen meddelte herefter i oktober 2021 afslag på genoptagelse af sagen, og vurderede i sin afgørelse, at oplysningerne, indsendt til anmodningen om genoptagelse af sagen, ikke var af så væsentlig betydning for, at sagen skulle genoptages, idet det fremgik af ansættelseskontrakten, at ansøgeren under programmet havde 3 perioder med praktisk arbejde og 4 skoleophold, og at hendes løn var på 8.200 kr. pr. måned, og at praktik eller andet arbejde, som var en del af en uddannelse, ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens beskæftigelse.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet skal bemærke, at det fremgår af ansættelseskontrakten, at traineeprogrammet har fokus på at skabe erhvervsspecialister, og at programmet består af 3 perioder med praktisk erfaring (1. - i Danmark, 2. - udstationering i udlandet, 3. – i Danmark eller udstationering i udlandet) og 4 school gatherings, som giver mulighed for at opnå en stor viden om virksomhedens erhverv gennem forskellige opgaver.
Udlændingenævnet bemærker yderligere, at oplysninger om løn ikke skal indgå i vurderingen af ansøgningen om tidubegrænset opholdstilladelse, hvis en udlænding udfører lønnet arbejde med en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.
Udlændingenævnet skal henvise til, at en opholds- og arbejdstilladelse efter traineeordningen meddeles på baggrund af beskæftigelse til en udlænding, der ansættes i en virksomhed i Danmark, og at den pågældende skal oplæres for efterfølgende at kunne varetage arbejde i udlandet i en virksomhed, der har forbindelse til virksomheden i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i juli 2016 afsluttede kandidatuddannelsen, at hun under traineeopholdet var ansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, at hun betalte ATP og skat, at hun blev udstationeret i Holland og i Hong Kong i perioden fra september 2017 til og med august 2018, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte dispensation fra bortfald af hendes opholdstilladelse, og at traineeopholdet derfor ikke kan betragtes som praktik eller en del af uddannelse, men som ordinært fuldtidsarbejde.
Udlændingenævnet finder yderligere, at der under Udlændingenævnets sagsbehandling er fremkommet oplysninger i sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail til Udlændingenævnet oplyste, at ”school gathering”, som nævnes i ansættelseskontrakten, blot er dedikerede dage, hvor medarbejdere får træning i virksomhedens forsyningskæde, situationsbestemt ledelse for at få praktisk viden om virksomheden og for at komme med innovative ideer, og at de dage er en del af ansættelsen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2023 – ægtefællesammenføring - integrationskrav
Dato: 07-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen herboende ægtefælle, som havde haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden april 2005. Ved Udlændingenævnets behandling af sagen, fremgik det af CPR-registreret, at både ansøger, referencen og deres to fællesbørn var udrejst til Irak. Under henvisning til koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b., blev sagen realitetsbehandlet på trods af udrejsen med henblik på en familielivsvurdering, hvorfor nævnet tog stilling til den materielle bestemmelse i udlændingeloven, som Udlændingestyrelsen havde givet ansøgeren afslag på baggrund af.
Sagens faktiske omstændigheder:
I februar 2012 fødte ansøgeren hendes og referencens fællesbarn i Irak, og i juli 2012 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Irak, hvor de begge er statsborgere. Ansøgeren fik i marts 2015 opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet med referencen. I august 2016 blev opholdstilladelsen inddraget, da ansøgeren ikke havde bestået danskprøve på A1-niveau inden udløb af fristen, og i november 2017 stadfæstede Udlændingenævnet afgørelsen om inddragelsen af opholdstilladelsen. I september 2016 blev ansøgeren og referencens fællesbarn meddelt opholdstilladelse i Danmark. I november 2017 fødte ansøgeren parrets andet fællesbarn i Danmark, som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2017. I januar 2018 udrejste ansøgeren til Irak, og i november 2019 indrejste ansøgeren igen i Danmark, hvor hun samme dag søgte asyl, som hun fik endeligt afslag på i maj 2021. I april 2021 indgav ansøgeren en ny ansøgning om familiesammenføring, og i november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgeren og referencen ikke opfyldte mindst 3 ud af 5 af de øvrige betingelser i integrationskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2021 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til klagen oplyste om, at parrets ældste fællesbarn har gået i skole i 3 år, og at parrets yngste fællesbarn har gået i børnehave i 1 år, og at der til sagen er indsendt udtalelser fra folkeskole og børnehave, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at børnene ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at der under henvisning hertil, skal ske tilladelse til familiesammenføring i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af fast praksis, at herboende fællesbørn først efter 6-7 års uafbrudt og lovligt ophold i Danmark, hvor børnene har gået i dansk daginstitution/skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at integrationskravet af den grund kan fraviges.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at de to fællesbørn i maj 2022 udrejste til Irak, og at det ældste fællesbarn ud fra den indsendte dokumentation alene kan have gået i folkeskole i Danmark i 4 år, og at det yngste fællesbarn ud fra den indsendte dokumentation alene kan have gået i børnehave i 2 år.
Det til klagen oplyste om det yngste fællesbarn og referencens helbredsmæssige forhold, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det yngste fællesbarns helbredsmæssige forhold ikke ses tilstrækkeligt dokumenteret.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8, af denne grund, helt eller delvist bør fraviges. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om helbredsproblemer, som det må antages, at referencen også kan få behandling for i Irak, hvorfor det ikke kan begrunde familiesammenføring.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren tog til Grækenland, da hendes liv var i fare i Irak, kan endelig ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring, men at de evt. kan være asylbegrundende.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2023 – Familiesammenføring, ægtefæller – selvforsørgelseskravet
Dato: 03-07-2023Udlændingenævnet omgjorde i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en kenyansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er født i oktober 1995, og som er kenyansk statsborger, søgte i august 2020 om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med referencen, der er dansk statsborger. I november 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring med referencen under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. I marts 2021 hjemviste Udlændingenævnet ansøgerens sag til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet nævnet fandt, at styrelsen rettelig burde have forsøgt at indhente tilstrækkelig og læselig dokumentation for referencens helbredsforhold, inden at styrelsen traf afgørelse i sagen, jf. god forvaltningsskik, herunder navnlig officialmaksimen. I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren på ny afslag på familiesammenføring under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at karensperioden på 3 år endnu ikke var udløbet. Udlændingestyrelsen vurderede videre, at det ikke kunne føre til et andet udfald i sagen, at referencen i oktober 2021 fik bevilliget førtidspension. Referencens bopælskommune havde bevilliget ham førtidspension grundet, at hans arbejdsevne var varigt nedsat og ikke kunne forbedres.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år har modtaget offentlig hjælp til sin forsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen på grund af psykisk sygdom ikke har været i beskæftigelse i Danmark i en længere årrække, at han har været igennem et længere udrednings- og beskæftigelsesafklarende forløb i kommunen, og at han i oktober 2021 er bevilliget førtidspension. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen i perioden fra december 2014 til september 2021 har modtaget offentlig hjælp i form af ressourceforløbsydelse, og at han siden oktober 2021 har modtaget førtidspension.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at uanset at karensperioden på 3 år ikke er udløbet på nuværende tidspunkt, er referencen bevilliget førtidspension med virkning fra oktober 2021 under henvisning til, at hans arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres, og at der således vil være tale om indirekte forskelsbehandling, som strider mod artikel 5 i Handikapkonventionen, såfremt stillingtagen til en ansøgning om familiesammenføring også skal afvente et meget langvarigt afklaringsforløb af herboendes beskæftigelsesmuligheder.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.
Udlændingenævnet finder det ligeledes beklageligt, at Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021 indeholder begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens § 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen af november 2021 ikke på tilstrækkelig vis har begrundet, hvorfor det ikke kan føre til en ændret vurdering, at referencen er bevilliget førtidspension.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2022 – Alders- og identitetsfastlæggelse
Dato: 27-06-2023Udlændingenævnet genoptog i januar 2022 Udlændingenævnets afgørelse fra maj 2019 om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring fra januar 2018, da ansøgerens identitet ikke kunne anses for endeligt fastlagt. Udlændingenævnet omgjorde herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2008, og har efterfølgende fået afslag på asyl og familiesammenføring med sin ægtefælle, fordi hendes identitet ikke var endeligt fastlagt. Under sagernes behandling er der fremkommet flere nationalitetspas og andre identitetsdokumenter vedrørende ansøgeren selv og hendes børn med forskellige identiteter, herunder navne, fødselsdatoer og nationaliteter. Der var således fremlagt en tjetjensk fødselsattest, hvor ansøgeren havde ét navn og én fødselsdato, et pas udstedt af ”Checken Republic of Ichkeria”, hvor ansøgeren havde et andet navn og en anden fødselsdato, et pas udstedt af Kasakhstan, hvor ansøgeren havde et tredje navn og en fødselsdato, en vielsesattest, hvor ansøgeren havde det tredje navn, et russisk pas udstedt til ansøgeren under et fjerde navn, men med samme fødselsdato som det første pas, og et yderligere russisk pas udstedt til ansøgeren under et femte navn, men med samme fødselsdato som det første pas. Nationalt ID-center havde vurderet, at dette pas var udstedt i Ingjustien.
Ansøgerens ægtefælle havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning og parret havde 4 børn, hvoraf de 3 ældste børn havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Familielivet var dog etableret på et tidspunkt, hvor parret ikke havde en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingestyrelsen gav i januar 2018 ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet hendes identitet ikke var endelig fastlagt. Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2019 denne afgørelse, og lagde bl.a. vægt på, at det russiske pas, hvor ansøgeren havde det fjerde navn. Udlændingenævnet gav efterfølgende afslag på genoptagelse, selvom Nationalt ID-Center Nationalt ID-Center (NIDC) udtalte efterfølgende, at passet var ægte, at ægte pas skal afhentes, men at korruptionsniveauet i Rusland er højt.
Der er i forbindelse med den senest anmodning om genoptagelse indsendt korrespondance mellem dansk politi og Interpol Moskva, hvoraf det fremgår, at politiet havde påbegyndt tilbagesendelsesprocedurer på baggrund af det russisk pas, hvor ansøgeren var anført med det femte navn, som Interpol Moskva bekræftede udstedelsen af.
Det fremgår af udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger, at russiske udenrigspas udstedes på baggrund af russiske indenrigspas, at russiske pas kun kan udstedes ved personligt fremmøde, og at der kun kan ske undtagelse i særlige tilfælde, såsom ved sygdom eller fængsel. Ansøgeren har til sagen oplyst, at passene blev udstedt ved stedfortræder, og at der blev betalt for ydelsen.
Udlændingenævnets vurdering:
” Udlændingenævnet finder samtidig efter en konkret og individuel vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra januar 2018. Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på ægtefællesammenføring, fordi hendes identitet ikke med sikkerhed er endeligt fastlagt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på følgende oplysninger:
- At Udlændingestyrelsen i januar 2018 gav ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, fordi Udlændingestyrelsen ikke med sikkerhed kunne fastslå hendes identitet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at hun havde flere forskellige nationalitetspas med forskellige navne, fødselsdatoer og nationaliteter.
- At Nationalt ID-Center (NIDC) i maj 2019 til Udlændingenævnet har oplyst, at det ene russiske udenrigspas, udstedt til ansøgeren efter al sandsynlighed var ægte.
- At det fremgår af e-mailkorrespondance mellem Nordsjællands Politi og Interpol Moskva, at Interpol Moskva ved e-mail fra februar 2020 oplyste, at et russisk nationalitetspas blev udstedt til ansøgeren.
- At Den Danske Ambassade i Moskva, Rusland, i august 2021 fremsendte et brev til Udlændingenævnet dateret i marts 2021 fra de russiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at et russisk pas udleveres direkte til ansøgeren, og at det fremgår af passet udstedt til ansøgeren, at det blev udstedt af ”Federal Migration Service” i Rusland.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på følgende baggrundsoplysninger om udstedelse af russiske pas, der ligger på dette link https://landinfo.no/wp-content/uploads/2018/03/Russland-Identitetsdokumenter.pdf:
- At russiske indenrigspas er det centrale dokument for identificering af russiske borgere inden for Ruslands grænser.
- At indenrigspas må erstattes ved tab.
- At indenrigspas i visse tilfælde kan udleveres til stedfortrædere, hvis ansøgeren er alvorligt syg eller sidder i fængsel. Alternativt kan pasmyndighederne levere passet til ansøgerens adresse.
- At pasnummeret i et indenrigspas består af 10 tal, der er inddelt i 3 grupper, hvoraf den første består af 2 tal, der identificerer føderationssubjektet, den næste ligeledes består af 2 tal, der angiver udstedelsesåret, og den sidste består af 6 tal, der udgør et serienummer.
- At det hænder, at indenrigspas i pasnummeret vil have det forudgående års årstal, fordi de russiske myndigheder bruger det tidligere års formularer.
- At indenrigspas påstemples med et stempel, der angiver udstedelse af øvrigt udstedte pas.
- At stemplet for udstedte udenrigspas har titlen ”Выдан паспорт (Vydan pasport – Udstedt pas)”.
- At passets serienummer skal fremgå af stemplet for udstedelse af udenrigspas i indenrigspasset således ”Серия -- N.----- (Serija—N.------)”, at serienummeret i russiske udenrigspas består af 9 tal, og at stemplet i indenrigspasset også viser udstedelsesdatoen for udenrigspasset og en kode for, hvor passet er udleveret.
- At det ikke er muligt at søge om eller afhente udenrigspas ved stedfortræder.
Udlændingenævnet lægger således til grund, at det udstedt til ansøgeren under det femte navn, er et russisk indenrigspas, og at passet udstedt til ansøgeren under det fjerde navn er et russisk udenrigspas udstedt på baggrund af indenrigspasset.
På denne baggrund og henset til, at Nordsjællands Politi har påbegyndt tilbagesendelelsesprocessen for ansøgeren med de russiske myndigheder, der dermed har anerkendt hende som russisk statsborger, vurderer Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgerens identitet er fastlagt, at hun er russisk statsborger.
Udlændingenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke skal gives afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 39, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at give ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til dette.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – EU – Sekundær bevægelighed – Reelt og Faktisk ophold
Dato: 27-06-2023Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der var den danske statsborgers ægtefælle, indgav i september 2021 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger efter EU-retten. Det var i ansøgningen oplyst, at den danske statsborger fra juni 2020 havde opholdt sig i Italien sammen med ansøgeren. Den danske statsborger havde sin søn i Danmark og var under uddannelse i Danmark. Der var til ansøgningen bl.a. vedlagt kontoudtog fra den danske statsborgers bank, fly- og togbilletter mellem Danmark og Italien, en lejekontrakt og kvitteringer for betaling af bl.a. husleje, el og gas.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra marts 2022. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke i tilstrækkelig grad kan anses for godtgjort, at den danske statsborger havde etableret et reelt og faktisk ophold i Italien, som er en betingelse for, at ansøgeren kan få ret til ophold i Danmark ved den danske statsborgers tilbagevenden.
Udlændingenævnet finder ved en samlet konkret og individuel vurdering af den til sagen indsendte dokumentation, at den danske statsborger ikke i perioden fra 2020 og frem til tidspunktet for ansøgerens ansøgning kan anses for at have haft et ophold i Italien, der er udtryk for, at den danske statsborger har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed som følger af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af kontoudtog fra den danske statsborgers bank, at den danske statsborger forud for indgivelse af ansøgerens ansøgning i september 2021 har haft udgifter i Italien i perioderne fra ultimo juni 2020 til primo august 2020, fra medio august 2020 til primo september 2020, fra medio november 2020 til ultimo december 2020, fra ultimo februar 2021 til ultimo maj 2021, og en dag i ultimo september 2021.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at de indsendte fly- og togbilletter understøtter en formodning for, at den danske statsborger har opholdt sig i Italien i de samme perioder, som fremgår af de indsendte kontoudtog, idet billetterne sandsynliggør, at den danske statsborger har opholdt sig i Italien i perioderne fra ultimo juni 2020 til ultimo juli 2020, fra medio august 2020 til primo september 2020, fra primo november 2020 til medio december 2020, fra ultimo februar 2021, til medio maj 2021, og fra ultimo september 2021 og frem til tidspunktet for ansøgerens ansøgning om afledt opholdsret.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at den danske statsborger ikke på baggrund af de periodevis ophold i Italien, kan anses for at have draget konsekvenserne af at være flyttet fra Danmark til Italien, og derved have etableret et reelt og faktisk ophold dér.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ligeledes af den indsendte dokumentation fremgår, at den danske statsborgers ophold i Italien har været afbrudt af ophold i Danmark af længere varighed, herunder i perioderne fra primo september 2020 til primo november 2020 og fra medio maj 2021 til ultimo september 2021.
Der er ikke til sagen fremsendt kontoudtog for perioden fra ultimo januar 2021 til ultimo februar 2021, og for perioden fra ultimo maj 2021 til ultimo august 2021.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at den danske statsborger medio februar 2022 til SIRI oplyste, at den danske statsborger har pendlet meget mellem Danmark og Italien for at besøge sin søn så ofte som muligt og for at deltage i laboratoriekurser i forbindelse med sin uddannelse.
Udlændingenævnet finder således, at Danmark må anses for den danske statsborgers primære opholdssted, idet det er i Danmark, den danske statsborger har haft sine forpligtelser, herunder sin søn og sit studie, og at den danske statsborger alene har opholdt sig i Italien i det omfang den danske statsborgers forpligtelser i Danmark har tilladt dette. Udlændingenævnet vurderer derfor, at opholdene i Italien må anses for at have karakter af besøgsophold, og at den danske statsborger dermed ikke har haft sin hverdag dér.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at den danske statsborger til sagen har indsendt en lejekontrakt af fra september 2020 for bolig beliggende på en adresse i Italien og kvitteringer for betalt husleje, el og gas.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om den danske statsborger har haft rådighed over en lejlighed i Italien i hele den angivne periode, som ansøgeren må antages at have boet i, idet den danske statsborger på baggrund af sagens øvrige oplysninger om den danske statsborgers længerevarende ophold i Danmark og forpligtelser her i landet, ikke kan anses for at have etableret et reelt og faktisk ophold i Italien.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at den danske statsborger har indsendt dokumentation for tilmelding til sprogundervisning i Italien, idet dette ikke i sig selv dokumenterer, at den danske statsborger har haft et reelt og faktisk ophold i Italien. Udlændingenævnet har herved tillagt det vægt, at det ikke fremgår af de til sagen indsendte oplysninger, om den danske statsborger har deltaget i fysisk undervisning
Den til sagen indsendte fraflytningsrapport for den danske statsborgers tidligere lejlighed beliggende på en adresse i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det fremgår, at synstidspunktet var ultimo september 2019, og det i CPR fremgår, at den danske statsborger fraflyttede adressen medio oktober 2019. Fraflytningsrapporten sandsynliggør således ikke, at den danske statsborger flyttede til Italien næsten et år senere i ultimo juni 2020 og i den forbindelse drog konsekvenserne af at flytte fra Danmark.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at den danske statsborger senest har været registreret i CPR som udrejst til Italien i perioden fra ultimo juni 2020 til primo november 2021, og at den danske statsborger i primo september 2020 blev bopælsregistreret i Italien. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er tale om registreringer, som ikke i sig selv dokumenterer, at den danske statsborger faktisk flyttede fra Danmark til Italien.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet