Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2023 – Studie – Autorisation
Dato: 28-07-2023Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3, til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændighede
Ansøgeren var i november 2017 blevet meddelt opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som tandlæge. Tilladelsen blev efterfølgende forlænget frem til december 2021. SIRI meddelte i november 2021 ansøgeren afslag på ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til, at opholdstilladelsen allerede var forlænget med 2 år og at en opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge ikke kan forlænges ud over 2 år efter ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder, at SIRI ikke burde have meddelt afslag på forlængelse af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til, at hans opholdstilladelse allerede blev forlænget med 2 år til december 2021.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge blev meddelt i perioden fra december 2017 til november 2019.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at der ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 blev indført en særskilt bestemmelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejersker, at sådan opholdstilladelse gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation. Loven trådte i kraft den 1. juni 2019.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at det fremgik af udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk, at en udlænding, som fik opholdstilladelse til autorisationsophold som læge eller tandlæge før den 1. juni 2019, og ikke bestod sprogtesten med de nødvendige karakterer under de første 2 års ophold, kan få sin opholdstilladelse forlænget med 1 år, hvis udlændingen dokumenterer deltagelsen i danskundervisning eller tilmeldelsen til Prøve i Dansk 3, at hvis udlændingen efterfølgende består sprogtesten med de nødvendige karakterer, kan opholdstilladelsen blive forlænget i 2 år, og at det ikke er muligt at få forlænget opholdstilladelsen ud over sammenlagt 5 år.
Udlændingenævnet har konstateret, at ansøgeren i juni 2019 bestod Prøve i Dansk 3 med karakterne 4 i mundtlig kommunikation, 10 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling, at hans karakterer ikke opfyldte karakterkravet for at søge om autorisation som tandlæge i Danmark, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1130 af 26. august 2016, og at ansøgeren var tilmeldt til en ny Prøve i Dansk 3, som skulle afholdes i december 2019.
Henset til de ovennævnte forhold finder Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke bestod sprogtesten med de nødvendige karakterer under sit første 2-års ophold, og derfor havde han ifølge vejledningen på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk ret til at få sin opholdstilladelse forlænget med 1 år frem til december 2020, og efterfølgende få opholdstilladelsen forlænget med yderligere 2 år på baggrund af bestået Prøve i Dansk 3 i december 2019 med karakterne 12 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 4 i skriftlig fremstilling, som opfyldte karakterkravet for at søge om autorisation som tandlæge i Danmark, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 med senere ændringer.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2023 – Visum– Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder
Dato: 25-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en vietnamesisk statsborger, som havde indgivet ansøgning om visum med henblik på at besøge sin fætter.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2023 en ansøgning om visum med henblik på at besøge sin fætter, hvor han i den forbindelse også ville aflægge sin alvorligt syge faster et besøg, der var terminalt syg med kræft. Ansøgeren havde aldrig tidligere opholdt sig i Schengenområdet og havde aldrig mødt sin faster.
I maj 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum, idet der ikke meddeles visum til at besøge fætre, når ansøgeren tilhører hovedgruppe 3.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” […] ”
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt ikke gives visum til at besøge en fætter.
Der foreligger ingen helt ekstraordinære omstændigheder hos dig eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at du kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Det forhold, at din herboende faster er terminalt syg med kræft, kan ikke begrunde, at du får visum, da vi har vurderet, at jeres relation ikke er tilstrækkelig nær.
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet havde ansøgeren vedhæftet dokumentation for, at fasteren var afgået ved døden i maj 2023, og at ansøgeren ville tage sin fasters urne med tilbage til Vietnam.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet der som udgangspunkt ikke meddeles visum til statsborgere fra Vietnam, med henblik på at besøge en herboende fætter/kusine.
Det forhold, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] skulle besøge din kræftsyge tante, der efterfølgende er afgået ved døden i maj 2023, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke var oplyst en særlig tæt og mangeårig tilknytning til ansøgerens tante.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] i klagen til Udlændingenævnet har oplyst, at [ansøgeren] aldrig har mødt sin tante, mens hun var i live, og at [ansøgerens] relation til sin tante og fætter i øvrigt ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgerens tilknytning til det herboende familiemedlem indgår som et væsentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schengen-visum. Der vil således kunne meddeles Schengenvisum, hvis der mellem ansøgeren og det herboende familiemedlem, som er syg, består en særlig tæt tilknytning, der kan dokumenteres.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse". -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juli 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelse
Dato: 20-07-2023Udlændingenævnet omgjorde i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2022 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgers virksomhed i hele perioden fra juli 2020 ikke havde haft et omfang, der kunne sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt 30 timer om ugen, og at ansøger i 2020 ikke havde haft en positiv omsætning i virksomheden.
Udlændingenævnets afgørelse
’’Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [ansøgeren] ikke opfylder kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] i perioden fra juli 2019 til december 2019 har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse mindst 30 timer om ugen ved ansættelse hos [et dansk universitet], og at [ansøgerens] virksomhed [A], og herefter virksomhed [A - ApS] i perioden fra juli 2020 til juni 2023 har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Vedrørende [ansøgerens] selvstændige virksomhed vurderer Udlændingenævnet, at [ansøgerens] virksomhed i perioden fra juli 2020 til juni 2023 har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen, og at virksomheden er etableret med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Vedrørende omfanget af [ansøgerens] virksomhed har Udlændingenævnet lagt vægt på de fremlagte oplysninger, herunder vedrørende omsætning og processen omkring produktionen af [produktet], heriblandt design, fremstilling og salg. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] den 4. juni 2020 stiftede virksomheden [A], og at virksomhedens manglende omsætning i perioden fra juli 2020 til december 2020 skyldes en opstartsperiode med øgede etableringsomkostninger og mindre kundekreds.
I forhold til om [ansøgerens] virksomhed er etableret for at opnå selvforsørgelse, har Udlændingenævnet lagt vægt på de fremlagte årsopgørelser, forskudsopgørelse og saldobalancer, at virksomhedens lave resultat i perioden fra juli 2020 til december 2020 skyldes en opstartsperiode med øgede etableringsomkostninger og mindre kundekreds.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] i perioden fra den […] marts 2021 til den […] august 2022 har haft et negativt resultat, men at dette skyldes dels at [ansøgeren] har udbetalt løn til sig selv, og dels at [ansøgeren] ifølge det indsendte årsregnskab, samt egne bemærkninger, har investeret i udstyr til virksomheden. Udlændingenævnet henviser til, at indkøb af erhvervsudstyr, som har betydning for virksomhedens drift, medregnes i indtægtsgrundlaget.
Udlændingenævnet har på ovenstående baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Kortvarig samlivsophævelse men fortsat gift
Dato: 18-07-2023Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, der havde opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er filippinsk statsborger, indrejste i Danmark i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair. Ansøgeren blev i januar 2017 gift med referencen, som er dansk statsborger, og ansøgeren blev i juni 2017 meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Ansøgeren fraflyttede i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020 ansøgeren og referencens fælles bopæl, men parret var bortset fra disse perioder samboende og fortsatte med at være gift. Referencen havde to mindreårige særbørn, der er danske statsborgere, som han havde samvær med efter en 7-7-ordning. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2021 ansøgeren afslag på forlængelse af hendes opholdstilladelse under henvisning til, at parret ikke opfyldte betingelsen om kontinuerligt at have været samboende, og da styrelsen vurderede, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet vurderer, at der er grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgerens fælles samliv med sin ægtefælle, referencen, har været ophævet i en periode. Grundlaget for hendes opholdstilladelse var herefter ikke længere til stede hvorfor betingelsen for, at kunne nægte opholdstilladelsen forlænget var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med referencen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hun ifølge Det Centrale Personregister har været fraflyttet den fælles adresse i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at advokaten til sagen har oplyst, at ansøgeren og referencen i en kortvarig periode i 2020 havde behov for en pause fra hinanden, da de var uenige om forståelsen af de daværende corona-restriktioner, hvorfor ansøgeren midlertidigt fraflyttede den fælles adresse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at betingelsen om samliv er en løbende betingelse, der skal være opfyldt, indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at da ansøgeren ikke kontinuerligt har været samlevende med referencen, har betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse ikke løbende været opfyldt, hvorfor betingelsen for, at hendes opholdstilladelse kunne nægtes forlænget, er til stede.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid også, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, da Udlændingenævnet vurderer, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har 2 særbørn, der er født henholdsvis i juli 2005 og i oktober 2008, som er danske statsborgere, og at referencen har samvær med børnene efter en 7-7-ordning. Referencens samvær med børnene er dokumenteret ved en samværsaftale, der er indgået i februar 2018, og som er underskrevet af både referencen og børnenes mor. Endvidere er det ene barn ifølge CPR-registret bopælsregistreret hos referencen, mens det andet barn er bopælsregistreret hos børnenes mor, hvilket understøtter, at der fortsat praktiseres en 7-7-ordning.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgeren og referencen som følge af deres samliv, der kun kortvarigt har været afbrudt 2 gange i 2019 og 2020, og ægteskab har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, og at det er nødvendigt for, at referencen kan bevare sit samvær med sine særbørn, at han har bopæl i Danmark. Referencen og ansøgeren kan således ikke henvises til at udøve deres familieliv i Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark som 24-årig i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair, at hun i juni 2017 blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen, at hun således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse samlet havde haft lovligt ophold i Danmark i 6 år og 4 måneder, og at hun aktuelt har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år og 4 måneder, herunder opsættende virkning i forbindelse med behandlingen af hendes sag i Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren i april 2020 har bestået danskprøve modultest 3, at hun i november 2020 har bestået medborgerskabsprøven, og at hun ifølge eIndkomst har arbejdet siden juli 2017, således at hun har arbejdet fuldtid i 28 måneder, deltid i 28 måneder og arbejdet i et mindre antal timer i 13 måneder.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er oplyst om ganske særlige forhold, der bevirker, at det vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og henvise hende til at søge om opholdstilladelse på ny som familiesammenført til referencen.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet, konkret og individuel vurdering, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. ”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav om at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 18-07-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav om at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i oktober 2020 om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, referencen. Parret, som begge er tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Tyrkiet i januar 2020. Referencen havde tidligere været gift med en rumænsk statsborger, og referencen havde i juni 2016 fået opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som medfølgende familiemedlem til den rumænske ægtefælle. Referencen blev i oktober 2019 skilt fra den rumænske ægtefælle, og SIRI traf uagtet skilsmissen afgørelse i februar 2021 om, at referencen fortsat opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen. I april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen referencens nuværende tyrkiske ægtefælle afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, og da der i øvrigt ikke forelå ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og § 9 c, stk. 1. I juli 2021 blev referencen meddelt tidsubegrænset opholdsret efter § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen på grund af 5 års lovligt ophold i Danmark
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført til referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, at den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end 3 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i juni 2016 fik opholdstilladelse i Danmark efter den dagældende § 8 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at han i juli 2021 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 18 i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse på grund af 5 års ophold i Danmark, og at han således endnu ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i 3 år.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at ansøgeren, referencen, deres fællesbarn og referencens 2 særbørn ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet, hvor de alle 5 er statsborgere, og hvor både ansøgeren og referencen taler sproget, for dér at udøve familielivet.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og referencen har et fællesbarn, der er født i 2019, og at referencen har 2 særbørn, som er født henholdsvis i 2006 og i 2010, og som bor hos referencen. De 3 børn har alle opholdstilladelse i Danmark.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, da ingen af børnene har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at alle 3 børn er tyrkiske statsborgere, og at det fremgår af CPR-registret, at referencens 2 særbørn er indrejst i Danmark i 2020, og at ansøgeren og referencens fællesbarn er indrejst i Danmark i 2021.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at de 2 særbørn bor hos referencen, og at børnenes mor ikke bor i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker, at et barn efter fast praksis først efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, kan anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret på den baggrund ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Vurdering vedrørende EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at referencen er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, og at partsrepræsentanten har påberåbt sig Associeringsaftalen mellem Danmark og Tyrkiet, Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 13 samt domspraksis fra EU-Domstolen.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Associeringsaftalekomplekset efter EU-Domstolens retspraksis ikke giver familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring, der går videre end de muligheder for familiesammenføring, der er indeholdt i udlændingelovens regler, jf. principperne i C-138/13, Dogan og C-561/14, Genc.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at selvom kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, udgør en ny begrænsning, jf. artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, er kravet lovligt, da det forfølger et legitimt formål om herboendes integration i Danmark, og kravet vurderes ligeledes at være proportionalt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er foretaget en konkret og individuel vurdering af, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, jf. vurderingen i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det til støtte for klagen anførte om, at EU-retten har forrang i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at selvom referencen har opholdsret i Danmark på baggrund af EU-rettens regler om fri bevægelighed, tillægges han som tyrkisk statsborger ikke samme rettigheder som EU-borgere er tillagt efter reglerne om fri bevægelighed, herunder familiesammenføringsreglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020), hvorfor ansøgerens ansøgning om opholdsret i Danmark skal behandles efter familiesammenføringsreglerne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, hvor der behørigt tages højde for de særlige rettigheder, som økonomisk aktive tyrkiske statsborgere er tillagt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at såfremt den herboende ægtefælle er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som er omfattet af Associeringskomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter mindst 8 års ophold i henhold til det skærpede opholdskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, som blev indført ved lov nr. 436 af 9. maj 2017, kan ansøgeren i henhold til lovens ordning med henvisning til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, meddeles ægtefællesammenføring, når den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mindst 1 år.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 436 af 9. maj 2017, hvorved opholdskravet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet fra 6 år til 8 år, at adgangen til ægtefællesammenføring for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, ikke berøres af den foreslåede skærpelse af opholdskravet.
Det følger heraf, at 2 år af det stillede opholdskrav på 8 år i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – som følge af associeringsberettigede tyrkiske statsborgeres retsstilling efter lov nr. 436 af 9. maj 2017 – må fraregnes i kravet om 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der er hjemmel til at stille kravet indeholdt i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, om 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse overfor herboende aktive tyrkiske statsborgere, der er meddelt tidsubegrænset opholdsret efter 5 års lovligt ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen, da den samlede længde af det krævede lovlige ophold for opnåelse af familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke overstiger 9 år, og at kravet dermed anses for proportionalt og i overensstemmelse med artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Dato: 18-07-2023Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger for Ghana, som tidligere var meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til en dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i februar 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende reference. Ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020 men fortsatte med at være kærester og var samboende på fælles bopæl. Ansøgeren søgte i maj 2020 om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til den tidligere ægtefælle. I maj 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, da grundlaget for opholdstilladelsen på grund af skilsmissen ikke længere var tilstede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges.
Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Samlivet er en løbende betingelse, der hele tiden skal være opfyldt. Det er derfor et krav, at der skal være tale om uafbrudt samliv.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren uden afbrud har været samlevede på fælles bopæl med referencen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har oplyst, at han og referencen er fortsat med at være kærester og har været samboende på fælles bopæl, selvom om de er blevet skilt. Ansøgeren mener derfor, at han fortsat opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har anført, at en skilsmisse ikke kræver et samlivsophør, og at han kan dokumentere, at han reelt har boet på samme bopæl som referencen.
Ovenstående kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en skilsmisse indikerer, at ægteskabet og samlivet har været afbrudt.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af referencens mail fra marts 2021, at ansøgeren og referencen forud for skilsmissen var uvenner, og at de blev enige om at prøve skilsmisse, selvom de stadig ville være kærester.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være et sådant samlivsforhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det af ansøgeren oplyste om, at han hver måned har forsørget referencen og overført 8.000 kr. til boligomkostninger, og at han hver nat i 1½ år er blevet sat af på bopælen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Da ansøgeren og referencen således ikke har haft et uafbrudt samliv, er betingelsen for hans opholdstilladelse ikke læn¬gere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2016, i en alder af 49 år, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, og at han således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 5 år og 2 måned, og at han har haft ophold i Danmark i ca. 6 år, da han i februar 2022 udrejste af Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren taler, skriver og forstår dansk, at han har bestået Prøve i Dansk 1 og 2, at han i sin fritid spiller fodbold, at han er bestyrelsesmedlem i en xx klub, at han har været i fuldtidsbeskæftigelse siden maj 2019, og at han siden maj 2020 også har været i deltidsbeskæftigelse som xx ved siden af fuldtidsjobbet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at han hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund eller ved sine sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at han er statsborger i Ghana, hvor han er født, opvokset og taler sproget, hvor han har boet det meste af sit liv, hvor han har slægtninge, hvor han har været på feriebesøg, og hvor han igen er indrejst i februar 2022 i forbindelse med, at han har opgivet sin bopæl i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgerens tilknytning til Ghana må anses for at være væsentlig større end sin tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende for ham, herunder stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at hans tidligere ægtefælle lider af sygdommen myasteni og får piller herimod, men dette kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da de ikke længere er gift eller kan anses for at være samlevende.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der er grundlag for at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt – Ikke omfattet af personkredsen
Dato: 17-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele en norsk statsborger afslag på fremmedpas, idet klageren ikke havde opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er norsk statsborger, indgav i marts 2023 ansøgning om fremmedpas i Danmark. Klageren havde fået afslag på udstedelse af et nyt nationalitetspas i Norge, fordi myndighederne vurderede, at klageren ikke havde passet forsvarsligt på sit senest udstedte norske pas.
I april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas til ansøgeren under henvisning til, at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas, herunder nægtelse af udstedelse af pas.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
"Fordi ansøgeren er norsk statsborger og ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven, kan der ikke udstedes fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2-3.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at de norske pasudstedende myndigheder ikke vil udstede et pas til hende, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Norge, og at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas; herunder nægtelse af udstedelse.
Udlændingestyrelsen vurderer derfor, at der ikke er særlige forhold, der kan medføre, at der skal udstedes fremmedpas til ansøgeren, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5".
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da det er en betingelse for at få udstedt et fremmedpas, at en udlænding har opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Ingen af de til støtte for klagen anførte punkter kan føre til en ændret vurdering, da klageren som norsk statsborger ikke er omfattet af personkredsen for udstedelse af fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3.
Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – Afvisning på grænsen – Ej anerkendt nationalitetspas
Dato: 12-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Somalia ved indrejsen i Danmark efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var på tidspunktet for indrejsen i besiddelse af et somalisk nationalitetspas og gyldig opholdstilladelse i Italien. Klageren blev nægtet indrejse i Danmark under henvisning til, at han ikke var i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, da somaliske nationalitetspas ikke anderkendes i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette afviste klageren ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet klageren ikke var i besiddelse af et gyldigt rejsedokument.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ved indrejsen ikke var i besiddelse af gyldig rejselegitimation, hvilket er en betingelse for indrejse og ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at officielle somaliske dokumenter, herunder nationalitetspas, efter fast praksis ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed med legitimitet til udøvelse af myndighed.
Det forhold, at klageren var i besiddelse af en italiensk opholdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet denne ikke træder i stedet for et rejsedokument.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom klageren har opholdstilladelse i et Schengenland, er man ikke er undtaget kravet om gyldigt rejsedokument efter udlændingelovens § 39, stk. 1.
Heller ikke det forhold, at klageren til politiet oplyste, at han boede og arbejdede i Sverige, kunne føre til en ændret vurdering, idet svensk politi afviste, at klageren havde ret til at bo og arbejde i Sverige. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at klageren heller ikke kunne dokumentere over for politiet, at han havde ret til at bo og arbejde i Sverige.
Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra april 2022”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Dato: 12-07-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgen-de familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Italien.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i juli 2021 ansøgning om opholdsret som ægtefælle til en statsborger fra Italien (re-ferencen). SIRI meddelte i december 2021 afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til hensynet til den offentlige orden, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, idet ansøgeren i juni 2015 var blevet dømt for dokumentfalsk og idømt fængsel i 40 dage, samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 sagen og tilbagesendte sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser var opfyldt.
SIRI anmodede i august 2022 ansøgeren om dokumentation for, at ansøgeren og referencen havde haft kendskab og kontakt med hinanden forud for indgåelsen af ægteskabet, samt dokumentation for, at ansøgeren og referencen i havde haft et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af ægteskabet. Ansø-geren fremlagde herefter en række daterede billeder af ansøgeren og referencen samt skærmprint af en chatsamtale. Ansøgeren oplyste bl.a., at parret havde mødt hinanden i Ghana i januar 2020 og var sammen i ca. 4 uger i Ghana, at de opretholdt kontakten efterfølgende, at ægteskabet blev indgået i Ghana i april 2021, at parret talte twi og engelsk sammen, og at de havde boet sammen siden juli 2021.
I oktober 2022 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at anta-ge, at ansøgerens og referencens ægteskab var indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen således var udtryk for misbrug af EU-rettens reg-ler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [referencen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til en EU-statsborger.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation for, at dit og [referencens] ægteskab ikke er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for dig, og at din ansøgning således er udtryk for misbrug af EU-rettens regler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Vi vurderer således fortsat, at jeres ægteskab ikke bør anerkendes som et gyldigt ægteskab i Dan-mark, jf. ægteskabslovens § 22b, stk. 2, nr. 2.
Vi anser dig derfor ikke som ægtefælle til [referencen] og du kan ikke betragtes som familiemedlem i EU-rettens forstand, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Din ansøgning kan på den baggrund ikke imødekommes, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Vi har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du og [refe-rencen] i perioden forinden ægteskabets indgåelse den [..] april 2021 har haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden eller, at du og [referencen] i perioden efter ægte-skabets indgåelse har haft et sædvanligt familieliv.
Det forhold, at du har indsendt skærmprint af diverse beskeder og diverse billeder af dig og [referen-cen], kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.
Vi har herved indledningsvist lagt vægt på, at beskederne ikke kan henføres til hverken [referencen] eller dig, da der udelukkende fremgår en modtager med navnet ”[referencens navn]”.
Videre har vi lagt vægt på, at beskederne og billeder i øvrigt ikke i sig selv på tilstrækkelig vis kan dokumentere eller sandsynliggøre, at formålet med ægteskabet ikke alene har været at opnå et selv-stændigt opholdsgrundlag for dig.
Desuden har vi lagt vægt på, at uanset, at det kan dokumenteres, at korrespondancen faktisk er fore-gået mellem dig og [referencen], vil det ikke i sig selv godtgøre jeres personlige kendskab til hinanden.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på den meget begrænsede og sporadiske korrespondance og den overfladiske karakter af indholdet af samtalerne. Vi har særligt lagt vægt på, at beskederne ikke viser et indgående kendskab til hinanden og at tekstbeskeder ikke kan stå alene i vurderingen af, om et æg-teskab er reelt. Vi har også lagt vægt på, at I har indsendt ti daterede billeder i perioden [..] april 2021 til [..] september 2022.
Vi skal hertil bemærke, at det forekommer påfaldende, at I på billederne dateret den [..] april 2021 i Accra [..] juli 2021 i Glostrup og [..] september 2022 fremgår med nøjagtig samme påklædning.
Desuden bemærkes det, at det også fremkommer på billederne dateret den [..] juli 2021 i Glostrup, [..] december 2021 og [..] august 2022 i Glostrup fremgår [referencen] med nøjagtig samme påklædning samt de samme sengetøj.
På denne baggrund, kan vi hverken lægge datoerne eller stederne, hvor billederne skulle være taget til grund. Derimod vurderer vi, at billederne er opstillet og den tilhørende angivelse af sted og dato er manipuleret med henblik på at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for dig.
På baggrund af ovenstående vurderer vi, at der er høj sandsynlighed for, at jeres ægteskab er et pro-formaægteskab, og at jeres familiemæssige tilknytning således ikke er reel og er etableret med det ene formål at opnå en ret til fri bevægelighed og ophold for dig.
Derfor vurderer vi desuden, at du og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelses-værdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse. ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2022 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] har indgået et retsgyldigt ægteskab med [referen-cen], jf. ægteskabslovens § 22 b, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet vurderer således, at der er grund til at antage, at [ansøgeren] og [referencens] ægteskab er indgået med det ene formål at opnå et op-holdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [An-søgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [refe-rencen] begge var fysisk til stede ved vielsen i Ghana den [..] april 2021, at vielsen er foretaget af og registeret ved de ghanesiske myndigheder, at SIRI burde havde foretaget en undersøgelse af vielsesat-testen, og at SIRI burde have lagt vielsesattesten til grund for, at [ansøgeren] er omfattet af person-kredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen af [..] oktober 2022 ikke har anfægtet ægtheden af vielsesattesten eller tilstedeværelsen ved vielsen, men derimod har lagt vægt på formålet med indgåelsen af ægteskabet og i den forbindelse har vurderet, at [ansøgerens] ansøgning er udtryk for misbrug af EU-rettens regler om fri bevægelighed jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [referencen] taler samme sprog, at de har været kærester siden deres første møde den [..] januar 2020 i Ghana, at de har boet sammen forud for deres vielse, at de efterfølgende har boet sammen i Danmark siden [ansøgerens] indrejse den [..] juli 2021, og at de på grund af deres alder og eventuelle sundhedsmæssige udfordringer har brug for hinandens omsorg og støtte.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at det herved på tilstrækkelig vis er godtgjort, at [ansøgeren] og [referencen] har et indgående, personligt kendskab til hinanden eller familieliv, som almindeligvis forventes af ægtefæller, idet der ikke er fremsendt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har mødtes personligt eller besøgt hinanden forud for, at de indgik ægteskab den [..] april 2021, eller at de har samlevet på fælles bopæl på noget tidspunkt.
For så vidt angår oplysningerne om, at [ansøgeren] og [referencen] har boet sammen forud for vielsen, bemærker Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelsen af ansøg-ningen til SIRI har oplyst, at de ikke har boet sammen forud for ægteskabets indgåelse, samt at [parts-repræsentanten] i forbindelse med klagen har anført, at [ansøgeren] og [referencen] har været adskilt siden 2020.
Det forhold, at der til støtte for klagen er genfremsendt daterede billeder og tekstbeskeder, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet med samme begrundelse som SIRI finder, at tekstbeskederne og billederne ikke kan godtgøre, at [ansøgeren] og [referencen] har etableret et sæd-vanligt samliv eller familieliv forud for eller efter, at de indgik ægteskab den [..] april 2021.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [an-søgeren] og [referencen] har vanskeligheder ved at skrive, og at de derfor hovedsageligt kommunikerer via telefonsamtaler. Udlændingenævnet henviser herved til, at der ikke er fremlagt anden dokumentati-on for [ansøgeren] og [referencens] kontakt.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at de vedlagte billeder repræsenterer autentiske øjeblikke fra [ansøgeren] og [referencens] samliv, og at det er normalt at have det samme, lignende eller matchende tøj på. Udlændingenævnet finder således ligesom SIRI, at de fremsendte billeder henset til deres udtryk, samt lokations- og datoangivelser sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, ikke kan tillægges vægt.
Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] ikke har en negativ historik. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] den […] juni 2015 blev udvist af Danmark ved dom med et indrejseforbud på 6 år.
Endelig kan det anførte om, at SIRI burde havde indkaldt [ansøgeren] og [referencen] til interview, ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved brev af [..] august 2022 anmodede om dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde indgået et reelt ægte-skab. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af generelle forvaltningsretlige principper, at det påhviler den udlænding, der søger om opholdsgrundlag i Danmark, at meddele de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan træffes afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet henviser videre til, at SIRI på baggrund af en konkret og individuel af den fremlagte dokumentation vurderede, at sagens oplysninger samlet set taler for, at der er tale om et proformaæg-teskab, og at det ikke var nødvendigt at indkalde [ansøgeren] og [referencen] til interview, og at Ud-lændingenævnet kan henholde sig til denne vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster således efter en samlet vurdering SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – Administrative foranstaltninger – klage over politiet
Dato: 12-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 politiets afgørelse om en række administrative foranstaltninger efter udlændingelovens § 34, stk. 1, vedrørende en statsborger fra Iran ved dennes indrejse i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var på tidspunktet for indrejsen i Danmark i besiddelse af et iransk nationalitetspas isat gyldigt Schengenvisum til Danmark, idet hun skulle besøge sin ægtefælle. Da politiet antraf klageren, var hun eftersøgt af Hjemrejsestyrelsen med henblik på frihedsberøvelse, da hendes udrejse i 2020 ikke var blevet registreret.
Politiet iværksatte endvidere en række administrative foranstaltninger i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 1, herunder at klageren skulle overnatte i politiets lokaler i Non-Schengenområdet, indtil en afklaring med Hjemrejsestyrelsen forelå. Hjemrejsestyrelsen meddelte efter en nærmere undersøgelse, at klageren var udrejst af Danmark i 2020 i overensstemmelse med sin udrejsefrist, hvorefter hun fik hun lov til at indrejse i Danmark med henblik på besøg hos din ægtefælle.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at politiet med rette meddelte klageren, at hun skulle deponere sit pas, tage ophold efter politiets bestemmelse og give møde som tilsagt, idet politiet anså det for at være nødvendigt for at sikre hendes tilstedeværelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren var eftersøgt af Hjemrejsestyrelsen med henblik på frihedsberøvelse, og at politiet ikke kunne komme i kontakt med Hjemrejsestyrelsen med henblik på en afklaring af status på hendes sag.
Det forhold, at det efterfølgende blev afklaret, at klageren kunne indrejse problemfrit i Danmark, da hun var udrejst i overensstemmelse med sin udrejsefrist i 2020, kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering.
Politiet traf derfor med rette de administrative foranstaltninger for at sikre klageren sin tilstedeværelse under sagens undersøgelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor politiets afgørelse fra november 2022.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet