3-måneders fristen
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Børnesammenføring – 3-måneders fristen – Ganske særlige grunde
Dato: 31-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 20 (nu 21), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, vedrørende 3-måneders fristen for ansøgninger om familiesammenføring med børn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er statsborger i Syrien, var indrejst i Danmark i 2018, og havde opholdstilladelse som flygtning. Da han søgt om familiesammenføring til sit mindreårige barn, der opholdt sig i Syrien hos hans forældre, havde han ikke boet sammen med barnet siden 2017. På tidspunktet for klagerens indrejse i Danmark boede barnet hos sin mor i Syrien, men moren var kort tid efter blevet gift på ny, og barnet havde siden boet hos klagerens forældre. Barnet var 5 år, da klageren søgte om familiesammenføring, og barnet havde på daværende tidspunkt boet de sidste 4 år hos hans forældre. Udlændingestyrelsen vurderede, at klagerens forældre, der begge var i 50-erne fortsat var i stand til at tage sig af barnet, og at der kun i beskedent omfang bestod et beskyttelsesværdigt familieliv, da barnet kun var 4. måneder gammel, da klageren forlod Syrien. Udlændingestyrelsen vurderede også, at klageren kunne opretholde sit familieliv med barnet som hidtil via telefon- og Skypeopkald. Det var til støtte for klagen anført, at klagerens forældre ikke længere kunne tage sig af barnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [barn] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke er overholdt, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20.
Udlændingestyrelsen vurderede i sin afgørelse, at 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgningen ikke var overholdt, og at der ikke var ganske særlige grunde til at fravige 3-månedersfristen, idet styrelsen vurderede, at der kun i et beskedent omfang kan siges at bestå et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [klageren] og [barnet], og at et afslag på opholdstilladelse derfor ikke vil indebære et indgreb i retten til familieliv i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer først og fremmest, at der er et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8 mellem [klageren] og [barnet].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at ”… barnet har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Treland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/9 1) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84), og at der således skal meget til før, at det beskyttelsesværdige familieliv mellem forælder og barn kan anses for (frivilligt) afbrudt, hvilket ikke er tilfældet her.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af karakteren og intensiteten af familielivet mellem [klageren] og [barnet] lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste har kontakt med [barnet] over sociale medier, at han bidrager til [barnet]s forsørgelse, og at [barnet] bor hos [klageren]s forældre, hvorfor Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] har tilkendegivet, at han ønsker et familieliv med [barnet].
Udlændingenævnet har endvidere lagt afgørende vægt på, at [klageren] har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som flygtning fra Syrien, hvorfor [klageren] ikke har mulighed for at tage ophold i [klageren] og [barnet]s fælles hjemland, Syrien, grundet risiko for forfølgelse.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [klageren]s forældre har passet [barnet], siden hendes mor overgav forældremyndigheden til [klageren] og afleverede barnet hos bedsteforældrene. [klageren]s far er nu blevet syg, og hans mors ressourcer går til at passe faren under dennes sygdom, hvorfor de ikke længere kan tage sig af [barnet].
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at Danmark er nærmest til at beskytte [klageren]s familieliv med [barnet], og Udlændingenævnet finder det dermed bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Børnekonvention og EMRK, at [barnet] ikke meddeles afslag under henvisning til 3-måneders fristen i udlændingelovens § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for, at [barnet] meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt."
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Børnesammenføring – 3-måneders fristen – Ganske særlige grunde
Dato: 31-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 20 (nu 21), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, vedrørende 3-måneders fristen for ansøgninger om familiesammenføring med børn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var indrejst i Danmark i juli 2017, og havde opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle. Klageren havde to børn fra et tidligere forhold, som siden forældrenes skilsmisse i 2015 havde boet sammen med deres far og dennes forældre i Thailand. Børnene var født i henholdsvis 2005 og 2012. I sommeren 2022 besøgte børnene klageren i Danmark, og en måned efter børnene var rejst tilbage til Thailand søgte klagerne om familiesammenføring med det yngste barn. Det var i ansøgningen oplyst, at barnets far var psykisk syg og inden for det seneste halve år havde truet barnet med en kniv. Det fremgik også af ansøgningen, at klageren havde besøgt barnet mage gange i Thailand, at klageren og barnet havde daglig kontakt via Messenger, og at klageren sendte penge til barnets forsørgelse. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Det er vores vurdering, at [barnet] fortsat vil kunne bo sammen med sin far, som er fast omsorgsperson, i Thailand. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [barnet]s liv ifølge dine oplysninger er i fare ved at bo sammen med sin far, idet [barnet]s far er skizofren og siden starten af 2022 har truet ham med kniv. Vi bemærker hertil, at vi ikke har modtaget anden dokumentation for [barnet]s fars sygdom end kopi af en oversættelse af en form for handicapkort, og at vi derfor ikke kan lægge oplysningen til grund. Vi bemærker endvidere, at du til trods for den oplyste eskalering af pågældendes sygdom fortsat lod [barnet] rejse tilbage til Thailand igen i august 2022 og først halvanden måned herefter indgav en ansøgning om opholdstilladelse. Vi bemærker endelig, at [barnet] tillige bor sammen med sin farmor og farfar, ligesom han har en ældre søster. [barnet] er således hverken uden omsorgspersoner eller familienetværk."
Udlændingestyrelsen vurderede derefter, at:
"Efter vores vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [barnet]s sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du og dine børn, herunder [barnet], selv har valgt at udøve jeres familieliv således, at du og den øvrige familie lever adskilt, da det var dit eget valg i 2017 at rejse til Danmark for der at blive familiesammenført til din herboende ægtefælle, og samtidig lade dine to børn blive i Thailand hos deres far og bedsteforældre. Vi har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om, at du og din ægtefælle ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med [barnet] i Thailand, for at udøve jeres familieliv dér."
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato] af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingelovens § 9, stk. 20, at en opholdstilladelse til et barn under 15 år, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson, kun kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 3 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til støtte for klagen har anført, at der forekommer ændrede omsorgsforhold i relation til vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 20, i form af en psykisk lidelse hos faderen, der gør ham ude af stand til at tage vare på [barnet], og at 3-månedersfristen kan fraviges, hvis hensynet til barnets tarv taler imod at henvise barnet til at fortsætte et familieliv med forælderen i hjemlandet.
Udlændingenævnet har i forbindelse med afgørelsen vurderet, om [barnet]s far fortsat kan anses for at være [barnet]s primære omsorgsperson, henset til den fremsendte dokumentation for [barnet]s fars psykiske sygdom.
Det er således indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at [barnet]s far er blevet diagnosticeret med skizofreni, og at denne lidelse med tiden er blevet forværret.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke ses at være dokumentation for symptomerne på [barnet]s fars lidelse, og det af det indsendte dokument ’udskrift af oversat og usigneret lægeerklæring af [dato] fra [Navn] - Hospital’, alene fremgår, at faren har nedsat psykologisk eller adfærdsmæssig tilstand uden at tilstanden er nærmere specificeret.
Det forhold, at der til støtte for klagen er anført, at det ikke er forsvarligt, at [barnet]s far drager omsorg for barnet, da dette vil være i strid med barnets tarv, og at faderens psykiske lidelse bringer [barnet]s liv i fare, at [barnet] er blevet truet med en kniv af sin far, og at faderen for nylig igen har udøvet vold mod [barnet], kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [barnet] på nuværende tidspunkt opholder sig i Thailand, hvor han antages at opholde sig hos sin far, og at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for de anførte overgreb.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for klagen henvises til Udlændingenævnets afgørelse ÅB/2021/98, hvor Udlændingenævnet ved afgørelsen lagde vægt på, at referencen led af skizofreni, hvilket gjorde, at han ikke ville kunne være i stand til at drage omsorg for ansøgerne.
Udlændingenævnet bemærker imidlertid, at referencens faktuelle helbredsmæssige forhold i den konkrete afgørelse var af en sådan karakter, at Udlændingenævnet på den baggrund vurderede, at der var en nærliggende risiko for, at ansøgerne ville blive tvangsfjernet allerede ved eller kort tid efter ankomsten til Danmark, og at ansøgerne havde boet sammen med deres mor i hjemlandet, og derfor ansås de ikke for at være uden omsorgspersoner eller i øvrigt savne grundlæggende omsorg i hjemlandet.
I forbindelse med nærværende sag har Udlændingenævnet – som anført ovenfor - lagt vægt på, at der ikke ses at være dokumentation for symptomerne på [barnet]s far lidelse, at der ikke foreligger oplysninger om, at [barnet] ikke fortsat bor med sin far, hvorfor [barnet]s far fortsat må anses for at være [barnet]s primære omsorgsperson i Thailand, og at [barnet] fortsat har sine bedsteforældre Thailand. Udlændingenævnet finder således på baggrund af de foreliggende faktuelle oplysninger i sagen, at [barnet] ikke vil være uden omsorgspersoner eller i øvrigt savne grundlæggende omsorg i Thailand.
Det forhold, at du til støtte for klagen har anført, at selvom [barnet] bor sammen med sine bedsteforældre, har det ikke forhindret [barnet]s far i fortsat at true sin søn, ligesom faderen tog kvælertag på farmoren for blot en måned siden, at Udlændingestyrelsen ikke burde have lagt vægt på, at [barnet] bor sammen med sine bedsteforældre, da dette ikke bringer ham uden for fare, at bedsteforældrene ikke er i stand til at varetage barnet og har ej heller en forpligtelse hertil, og at bedsteforældrene er gamle, meget syge og svage, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger, der indikerer, at [barnet]s bedsteforældre ikke længere opholder sig med [barnet], som en del af [barnet]s fars familie i Thailand, ligesom der ikke ses at være dokumentation for symptomerne på [barnet]s fars lidelse, og at han derfor fortsat kan anses for at være din klients primære omsorgsperson i Thailand.
Udlændingenævnet har herved endvidere lagt vægt på [barnet]s mors egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at [barnet] på tidspunktet for ansøgningens indgivelse den [dato] 2022 boede på samme adresse som sin far, og at [barnet] og [barnet]s mor siden december 2015 ikke har boet sammen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [barnet] også bor sammen med sine bedsteforældre, at bedsteforældrene, siden [barnet]s mors udrejse fra Thailand i 2017 har være en del af [barnet]s faste og tætte familiemæssige netværk, at [barnet]s storesøster på 18 år også bor i Thailand, og at det derfor må lægges til grund, at [barnet] ikke er uden familiemæssigt netværk i Thailand.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller hensynet til børnenes tarv, der taler for, at [barnet] skal gives opholdstilladelse, uanset fristen på 3 måneder for indgivelse af ansøgning ikke er overholdt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at d[barnet]s mor har været indforstået med, at hendes eksisterende familieliv med [barnet] i Thailand ikke kunne opretholdes på samme vis, da hun i 2015 frivilligt afbrød sit eksisterende familieliv med [barnet].
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at familielivet kan udøves som hidtil via besøgsophold i Thailand og [barnet]s besøg i Danmark, ligesom hun fortsat kan bidrage til [barnet]s forsørgelse.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om [barnet]s, personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at han gives opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [barnet] er 11 år gammel, født og opvokset i Thailand, hvor han har gået i børnehave og skole, hvor han taler sproget, hvor han har boet sammen med sin far, bedsteforældre og storesøster, hvorfor han ikke er uden omsorgspersoner eller savner grundlæggende omsorg i Thailand, jf. vurderingen ovenfor.
Det forhold, at du til støtte for klagen har anført, at [barnet]s mor har den fulde forældremyndighed, men at Udlændingestyrelsen ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed, kan ikke føre til en ændret vurdering, henset til, at Udlændingenævnet lægger til grund, at [barnet]s far fortsat må anses for at være [barnet]s faste omsorgsperson i hjemlandet, og at [barnet] som følge heraf kan henvises til at fortsætte sit ophold hos sin far.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier efter EMRK artikel 8 ikke har en umiddelbar ret til selv at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
På baggrund af ovenstående vurdering, kan det ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at du i forbindelse med klagen har anført, at deltagerstaterne efter Børnekonventionen art. 19, stk. 1 skal træffe alle passende administrative forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug m.m., og at det ville være bedst for din klients tarv at få lov til at udøve familieliv med sin mor i Danmark.
Det forhold, at der til støtte for klagen er anført, at indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse halvanden måned efter at [barnet] er rejst tilbage til Thailand d. 8. august 2022, må anses som værende indgivet uden unødigt ophold efter indtræden af de særlige omstændigheder i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 20, at der ved indhentelse af alle relevante oplysninger og dokumenter fra Thailand i dette tilfælde, kan gå en vis tid før alt er indhentet og oversat, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette ikke kan anses for at være en hindring af retlig eller faktisk karakter, der førte til, at [barnet]s mor af den grund ikke kunne søge [barnet] familiesammenført, idet [barnet]s mor blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den [dato] 2018. Fristen på 3 måneder skal således regnes fra tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelse til hende, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderer Udlændingenævnet derfor, at FN’s Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke kan medføre, at der skal gives opholdstilladelse til [barnet], idet Udlændingenævnet i den forbindelse bemærker, at FN’s Børnekonvention efter Udlændingenævnets opfattelse ikke i sig selv giver adgang til familiesammenføring i de tilfælde, hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8.
Da der ikke er oplyst om øvrige personlige eller helbredsmæssige grunde vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, om retten til privat- og familieliv og FN´s Børnekonvention, at meddele [barnet] afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse." -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, som søgte om familiesammenføring til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i Filippinerne i marts 2013, søgte om familiesammenføring til sin herboende far. Ansøgerens far, som er filippinsk statsborger, blev i januar 2020 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. I juli 2022 indrejste ansøgeren sammen med sin onkel i Danmark på et besøgsvisum, og i august 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring. I februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgningen om familiesammenføring ikke var indgivet senest 3 måneder efter, at den herboende reference var blevet meddelt opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [ansøgerens] farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, bor i Filippinerne.
Da [referencen] er meddelt opholdstilladelse her i landet [i] januar 2020, skal 3-månedersfristen for indgivelse af [referencens] barns ansøgning om familiesammenføring med [referencen] regnes fra denne dato.
Da [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er indgivet [i] august 2022, er 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke overholdt, og [ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse i Danmark.
Det er [Udlændingestyrelsens] vurdering, at ansøgeren fortsat vil kunne bo sammen med sin farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, i Filippinerne.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgerens] farmor ifølge det oplyste er gammel og med dårligt helbred.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, at [Udlændingestyrelsen] alene har modtaget en erklæring, hvoraf det fremgår, at hun tager den med ro, og at det ikke kan anbefales, at hun tager sig af et barn.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at [referencens] mor ifølge det oplyste skulle have været syg siden juli 2019, men at [referencen] til trods dette valgte at udrejse på dette tidspunkt og efterlade [ansøgeren] under hendes omsorg. [Referencen] valgte endvidere kun at søge om opholdstilladelse i Danmark til sig selv, ligesom [referencen] også valgte ikke at indgive en ansøgning i umiddelbar forlængelse af selv at være meddelt opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at [referencens] mor i maj 2022 ifølge oplysningerne i visum-ansøgningen fortsat var frisk nok til at varetage en forretning samt passe [referencens] 8-årige nevø.
…
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen herudover lagt vægt på, at [referencens] bror ved indgivelsen af ansøgning om visum oplyste, at han også bor sammen med [ansøgeren], at han har forældremyndigheden over [ansøgeren], og at han var den omsorgsperson, som ville skulle ledsage [ansøgeren] til Danmark.
Det er således [Udlændingestyrelsens] vurdering, at også [ansøgerens] onkel værende en del af bopælssamlingen og værende tildelt værgemål af [ansøgerens] mor også har været og fortsat kan være omsorgsperson for [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [referencens] bror ifølge [referencens] oplysninger ikke vil tage ansvaret for [ansøgeren], da han har egen familie.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at der på sagen ikke ses nogen oplysninger om, at omsorgspersonen ikke længere kan eller vil tage sig af [ansøgeren], ud over [referencens] oplysninger herom, og dette kan i sig selv ikke føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at for [ansøgeren] ikke er det eneste barn i husstanden, men at hun også har sin faster på 16 år og sin fætter på 8 år.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endelig, at [ansøgeren] i Filippinerne herudover også har [referencens] stedfar og [referencens] bror på 19 år, hvorfor hun hverken er uden omsorgspersoner eller familiemæssigt netværk.
Efter [Udlændingestyrelsens] vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [ansøgerens] sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at [referencen] reelt ikke siden 2017 har boet sammen med [ansøgeren], idet [referencen] boede i Saudi Arabien fra 2017 til 2019 og herefter samme år rejste til Danmark til [referencens] ægtefælle.
[Udlændingestyrelsens] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] selv har valgt at udøve familielivet således, at [referencen] og [ansøgeren] lever adskilt, da det var [referencens] eget valg først at rejse til Saudi Arabien og sidenhen Danmark og samtidig lade [ansøgeren] blive i Filippinerne hos [referencens] familie, herunder [ansøgerens] farmor, ligesom [referencen] ifølge det oplyste alene har søgt om opholdstilladelse til [ansøgeren], idet [referencen], som følge af oplysningerne om sin mors helbred, følte sig nødsaget hertil.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at [referencen] frivilligt har afbrudt sit beskyttelsesværdige familieliv med [ansøgeren], hvorfor et afslag på opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, og at der dermed ikke er grundlag for at [styrelsen] kan fravige kravet om 3-månedersfristen.
Det forhold, at [referencen] har bidraget økonomisk til forsørgelsen af [ansøgeren], at [referencen] har haft kontakt til [ansøgeren] dagligt og har besøgt [ansøgeren] én gang, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har lagt vægt på, at økonomiske bidrag i sig selv ej heller etablerer et beskyttelsesværdigt familieliv.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at [referencen] fortsat kan forsørge [ansøgeren] fra Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] fortsat kan opretholde den kontakt, som [referencen] har haft med [ansøgeren] siden 2017, hvor [de] valgte at leve adskilt.
Det forhold, at [referencen] ifølge egne oplysninger nu har forældremyndigheden over [ansøgeren], kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r], at vurderingen af, om et barn har omsorgspersoner i hjemlandet, ikke alene baseres på, hvem der har forældremyndigheden.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r] endvidere, at [styrelsen] med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed.
[Udlændingestyrelsen] har endelig lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der gør, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] […] bemærke[r], at dårlige sociale og økonomiske forhold i hjem- eller opholdslandet ej heller, kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
[Udlændingestyrelsen] vurderer derfor, at det ikke vil være disproportionalt at give [ansøgeren] afslag på familiesammenføring og dermed henvise [ansøgeren og referencen] til at udøve deres familieliv, som [de] har gjort indtil nu.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af februar 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid Udlændingenævnets opfattelse, at der fortsat eksisterer et familieliv mellem referencen og ansøgeren som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid ud fra sagens konkrete omstændigheder, at familielivet mellem referencen og ansøgeren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at Danmark er nærmest til at beskytte referencens og ansøgerens familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse overordnet til Udlændingestyrelsens vurdering vedrørende referencens og ansøgerens familieliv, herunder navnlig, at ansøgeren ikke er uden faste omsorgspersoner i Filippinerne.
Det er indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at referencen til klagen har anført, ansøgeren ikke har noget at vende tilbage til i Filippinerne, og at der ikke er nogen familiemedlemmer i Filippinerne, som vil tage ansvar for ansøgeren der, da ansøgerens biologiske mor og tanter opholder sig i Taiwan og da ansøgerens farmor, som tidligere har taget sig af hende, lider af en kronisk sygdom og ikke er i stand til tage sig af ansøgeren.
Disse omstændigheder finder Udlændingenævnet imidlertid ikke kan føre en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke ved de ovenstående oplysninger, herunder vedrørende ansøgerens farmors helbred, kan anses påvist, at ansøgeren i Filippinerne er uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren har været en del af referencens mors husstand siden hun blev født i marts 2013.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen alene kan antages at have boet sammen med ansøgeren i de år, hvor referencen har boet i Filippinerne, herunder i perioden fra fødslen til februar 2017, hvor referencen udrejste til Saudi Arabien i 2 år for at arbejde, da ansøgeren var 3 år og 11 måneder, indtil februar 2019, og at de senest har boet sammen i 2019 – idet det bemærkes, at referencen i løbet af dette år var på besøgsophold i Danmark i ca. 3 måneder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen siden sin indrejse i Danmark i januar 2020 og frem til 2022 ikke har set ansøgeren, idet referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at referencen har opretholdt kontakten med ansøgeren via besøgsophold, og at referencen har besøgt hende i 2022.
Hverken kontakten eller besøget i 2022 er imidlertid dokumenteret.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse tillige, at referencens bror under sin og ansøgerens visumansøgningsproces af juni 2022 til Den Danske Ambassade i Filippinerne har oplyst, at referencen ikke havde besøgt Filippinerne siden sin udrejse.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle i august 2019 uden samtidig at søge om opholdstilladelse til ansøgeren.
Det kunne således ikke udledes af deres ansøgning indgivet i august 2019, at de har haft til hensigt at søge om opholdstilladelse til ansøgeren, idet det alene af referencens ægtefælles del af ansøgningsskemaet fremgår, at parret skulle bo i deres fælles bolig sammen med referencens ægtefælles to særbørn.
Udlændingenævnet har herefter lagt på, at referencen først søgte om opholdstilladelse til ansøger 2 år og 4 måneder efter referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – og således ikke uden ugrundet ophold.
Udlændingenævnet har herved også tillagt det vægt, at det kan udledes af ansøgningsskemaet indgivet i Udlændingestyrelsen den i juni 2022, at det ikke var planlagt at søge om familiesammenføring til ansøgeren, da referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at planen da [ansøgeren] søgte om turistvisum var, at hun skulle på ferie og derefter rejse tilbage til Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen efter det oplyste har opretholdt kontakt til ansøgeren via telefon, e-mail og besøg, samt at referencen har bidraget til hendes forsørgelse med ca. 2000 kr. om måneden afhængig af referencens rådighedsbeløb. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken ansøgeren og referencens kontakt eller referencens forsørgelse er dokumenteret.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at referencens og ansøgerens familieliv ikke har haft en sådan intensitet, at et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, vil være i strid med EMRK artikel 8, idet Udlændingenævnet vurderer, at deres familieliv kan udøves som hidtil, herunder gennem besøgsophold.
Af samme årsag vurderer Udlændingenævnet, at det forhold, at referencens ægtefælle har 2 mindreårige særbørn i Danmark, som hun har samliv og samvær med ikke kan føre til en ændret begrundelse.
Udlændingenævnet har herved tillige lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at henset til det forhold, at ansøgeren i dag er 10 år, at referencen har været udrejst af Filippinerne i flere perioder af ansøgerens liv, herunder navnlig i perioderne fra ansøgeren var knap 4 år til ansøgeren var knap 6 år, da referencen udrejste til Saudi Arabien, og igen da ansøgeren var knap 7 år, da referencen udrejste til Danmark, i forbindelse med at referencen blev familiesammenført, hvor referencen først så ansøgeren igen, da ansøgeren indrejste på turistvisum i juli 2022, da ansøgeren var 9 år gammel, samt det forhold, at ansøgeren alene har opholdt sig i Danmark med referencen og referencens familie siden juli 2022 efter at være blevet meddelt turistvisum, at det vil være bedst i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen at henvise ansøgeren til fortsat at opholde sig i Filippinerne, hvor hun er født og er opvokset, hvor hun har gået skole og har et familiemæssigt netværk, som hun har boet med hele sit liv.
På den baggrund, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, som søgte om familiesammenføring til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i Filippinerne i marts 2013, søgte om familiesammenføring til sin herboende far. Ansøgerens far, som er filippinsk statsborger, blev i januar 2020 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. I juli 2022 indrejste ansøgeren sammen med sin onkel i Danmark på et besøgsvisum, og i august 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring. I februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgningen om familiesammenføring ikke var indgivet senest 3 måneder efter, at den herboende reference var blevet meddelt opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [ansøgerens] farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, bor i Filippinerne.
Da [referencen] er meddelt opholdstilladelse her i landet [i] januar 2020, skal 3-månedersfristen for indgivelse af [referencens] barns ansøgning om familiesammenføring med [referencen] regnes fra denne dato.
Da [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er indgivet [i] august 2022, er 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke overholdt, og [ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse i Danmark.
Det er [Udlændingestyrelsens] vurdering, at ansøgeren fortsat vil kunne bo sammen med sin farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, i Filippinerne.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgerens] farmor ifølge det oplyste er gammel og med dårligt helbred.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, at [Udlændingestyrelsen] alene har modtaget en erklæring, hvoraf det fremgår, at hun tager den med ro, og at det ikke kan anbefales, at hun tager sig af et barn.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at [referencens] mor ifølge det oplyste skulle have været syg siden juli 2019, men at [referencen] til trods dette valgte at udrejse på dette tidspunkt og efterlade [ansøgeren] under hendes omsorg. [Referencen] valgte endvidere kun at søge om opholdstilladelse i Danmark til sig selv, ligesom [referencen] også valgte ikke at indgive en ansøgning i umiddelbar forlængelse af selv at være meddelt opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at [referencens] mor i maj 2022 ifølge oplysningerne i visum-ansøgningen fortsat var frisk nok til at varetage en forretning samt passe [referencens] 8-årige nevø.
…
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen herudover lagt vægt på, at [referencens] bror ved indgivelsen af ansøgning om visum oplyste, at han også bor sammen med [ansøgeren], at han har forældremyndigheden over [ansøgeren], og at han var den omsorgsperson, som ville skulle ledsage [ansøgeren] til Danmark.
Det er således [Udlændingestyrelsens] vurdering, at også [ansøgerens] onkel værende en del af bopælssamlingen og værende tildelt værgemål af [ansøgerens] mor også har været og fortsat kan være omsorgsperson for [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [referencens] bror ifølge [referencens] oplysninger ikke vil tage ansvaret for [ansøgeren], da han har egen familie.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at der på sagen ikke ses nogen oplysninger om, at omsorgspersonen ikke længere kan eller vil tage sig af [ansøgeren], ud over [referencens] oplysninger herom, og dette kan i sig selv ikke føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at for [ansøgeren] ikke er det eneste barn i husstanden, men at hun også har sin faster på 16 år og sin fætter på 8 år.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endelig, at [ansøgeren] i Filippinerne herudover også har [referencens] stedfar og [referencens] bror på 19 år, hvorfor hun hverken er uden omsorgspersoner eller familiemæssigt netværk.
Efter [Udlændingestyrelsens] vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [ansøgerens] sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at [referencen] reelt ikke siden 2017 har boet sammen med [ansøgeren], idet [referencen] boede i Saudi Arabien fra 2017 til 2019 og herefter samme år rejste til Danmark til [referencens] ægtefælle.
[Udlændingestyrelsens] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] selv har valgt at udøve familielivet således, at [referencen] og [ansøgeren] lever adskilt, da det var [referencens] eget valg først at rejse til Saudi Arabien og sidenhen Danmark og samtidig lade [ansøgeren] blive i Filippinerne hos [referencens] familie, herunder [ansøgerens] farmor, ligesom [referencen] ifølge det oplyste alene har søgt om opholdstilladelse til [ansøgeren], idet [referencen], som følge af oplysningerne om sin mors helbred, følte sig nødsaget hertil.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at [referencen] frivilligt har afbrudt sit beskyttelsesværdige familieliv med [ansøgeren], hvorfor et afslag på opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, og at der dermed ikke er grundlag for at [styrelsen] kan fravige kravet om 3-månedersfristen.
Det forhold, at [referencen] har bidraget økonomisk til forsørgelsen af [ansøgeren], at [referencen] har haft kontakt til [ansøgeren] dagligt og har besøgt [ansøgeren] én gang, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har lagt vægt på, at økonomiske bidrag i sig selv ej heller etablerer et beskyttelsesværdigt familieliv.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at [referencen] fortsat kan forsørge [ansøgeren] fra Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] fortsat kan opretholde den kontakt, som [referencen] har haft med [ansøgeren] siden 2017, hvor [de] valgte at leve adskilt.
Det forhold, at [referencen] ifølge egne oplysninger nu har forældremyndigheden over [ansøgeren], kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r], at vurderingen af, om et barn har omsorgspersoner i hjemlandet, ikke alene baseres på, hvem der har forældremyndigheden.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r] endvidere, at [styrelsen] med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed.
[Udlændingestyrelsen] har endelig lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der gør, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] […] bemærke[r], at dårlige sociale og økonomiske forhold i hjem- eller opholdslandet ej heller, kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
[Udlændingestyrelsen] vurderer derfor, at det ikke vil være disproportionalt at give [ansøgeren] afslag på familiesammenføring og dermed henvise [ansøgeren og referencen] til at udøve deres familieliv, som [de] har gjort indtil nu.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af februar 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid Udlændingenævnets opfattelse, at der fortsat eksisterer et familieliv mellem referencen og ansøgeren som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid ud fra sagens konkrete omstændigheder, at familielivet mellem referencen og ansøgeren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at Danmark er nærmest til at beskytte referencens og ansøgerens familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse overordnet til Udlændingestyrelsens vurdering vedrørende referencens og ansøgerens familieliv, herunder navnlig, at ansøgeren ikke er uden faste omsorgspersoner i Filippinerne.
Det er indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at referencen til klagen har anført, ansøgeren ikke har noget at vende tilbage til i Filippinerne, og at der ikke er nogen familiemedlemmer i Filippinerne, som vil tage ansvar for ansøgeren der, da ansøgerens biologiske mor og tanter opholder sig i Taiwan og da ansøgerens farmor, som tidligere har taget sig af hende, lider af en kronisk sygdom og ikke er i stand til tage sig af ansøgeren.
Disse omstændigheder finder Udlændingenævnet imidlertid ikke kan føre en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke ved de ovenstående oplysninger, herunder vedrørende ansøgerens farmors helbred, kan anses påvist, at ansøgeren i Filippinerne er uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren har været en del af referencens mors husstand siden hun blev født i marts 2013.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen alene kan antages at have boet sammen med ansøgeren i de år, hvor referencen har boet i Filippinerne, herunder i perioden fra fødslen til februar 2017, hvor referencen udrejste til Saudi Arabien i 2 år for at arbejde, da ansøgeren var 3 år og 11 måneder, indtil februar 2019, og at de senest har boet sammen i 2019 – idet det bemærkes, at referencen i løbet af dette år var på besøgsophold i Danmark i ca. 3 måneder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen siden sin indrejse i Danmark i januar 2020 og frem til 2022 ikke har set ansøgeren, idet referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at referencen har opretholdt kontakten med ansøgeren via besøgsophold, og at referencen har besøgt hende i 2022.
Hverken kontakten eller besøget i 2022 er imidlertid dokumenteret.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse tillige, at referencens bror under sin og ansøgerens visumansøgningsproces af juni 2022 til Den Danske Ambassade i Filippinerne har oplyst, at referencen ikke havde besøgt Filippinerne siden sin udrejse.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle i august 2019 uden samtidig at søge om opholdstilladelse til ansøgeren.
Det kunne således ikke udledes af deres ansøgning indgivet i august 2019, at de har haft til hensigt at søge om opholdstilladelse til ansøgeren, idet det alene af referencens ægtefælles del af ansøgningsskemaet fremgår, at parret skulle bo i deres fælles bolig sammen med referencens ægtefælles to særbørn.
Udlændingenævnet har herefter lagt på, at referencen først søgte om opholdstilladelse til ansøger 2 år og 4 måneder efter referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – og således ikke uden ugrundet ophold.
Udlændingenævnet har herved også tillagt det vægt, at det kan udledes af ansøgningsskemaet indgivet i Udlændingestyrelsen den i juni 2022, at det ikke var planlagt at søge om familiesammenføring til ansøgeren, da referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at planen da [ansøgeren] søgte om turistvisum var, at hun skulle på ferie og derefter rejse tilbage til Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen efter det oplyste har opretholdt kontakt til ansøgeren via telefon, e-mail og besøg, samt at referencen har bidraget til hendes forsørgelse med ca. 2000 kr. om måneden afhængig af referencens rådighedsbeløb. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken ansøgeren og referencens kontakt eller referencens forsørgelse er dokumenteret.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at referencens og ansøgerens familieliv ikke har haft en sådan intensitet, at et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, vil være i strid med EMRK artikel 8, idet Udlændingenævnet vurderer, at deres familieliv kan udøves som hidtil, herunder gennem besøgsophold.
Af samme årsag vurderer Udlændingenævnet, at det forhold, at referencens ægtefælle har 2 mindreårige særbørn i Danmark, som hun har samliv og samvær med ikke kan føre til en ændret begrundelse.
Udlændingenævnet har herved tillige lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at henset til det forhold, at ansøgeren i dag er 10 år, at referencen har været udrejst af Filippinerne i flere perioder af ansøgerens liv, herunder navnlig i perioderne fra ansøgeren var knap 4 år til ansøgeren var knap 6 år, da referencen udrejste til Saudi Arabien, og igen da ansøgeren var knap 7 år, da referencen udrejste til Danmark, i forbindelse med at referencen blev familiesammenført, hvor referencen først så ansøgeren igen, da ansøgeren indrejste på turistvisum i juli 2022, da ansøgeren var 9 år gammel, samt det forhold, at ansøgeren alene har opholdt sig i Danmark med referencen og referencens familie siden juli 2022 efter at være blevet meddelt turistvisum, at det vil være bedst i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen at henvise ansøgeren til fortsat at opholde sig i Filippinerne, hvor hun er født og er opvokset, hvor hun har gået skole og har et familiemæssigt netværk, som hun har boet med hele sit liv.
På den baggrund, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Senest opdateret: 03-03-2025
Udgiver: Udlændingenævnet