Ægtefællesammenføring
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2013 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 05-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 7. Referencen, der er født og opvokset i Iran, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning i 1985, og i 2004 blev han meddelt dansk statsborgerskab. Under sit ophold i Danmark har referencen haft tilknytning til det danske arbejdsmarked. Udlændingestyrelsen har udtalt, at der ikke er grund til at antage, at referencen risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Parret mødte hinanden via Internettet i 2010, og de indgik ægteskab i juli 2010 i Syrien. Siden har parret været i kontakt med hinanden telefonisk og via Internettet. Ansøgeren har aldrig været i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at referencens og ansøgerens samlede tilknytning til Danmark ikke er større end ægtefællernes samlede tilknytning til Iran. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen har opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, mens ansøgeren aldrig har været i landet, hvorfor hun ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet fandt derudover, at der ikke forelå oplysninger om personlige, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at referencen ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Iran for dér at udøve familielivet med ansøgeren. FAM/2013/24. -
Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2013 – Ægtefællesammenføring – Karenstid for kriminelle forhold begået mod tidligere ægtefælle
Dato: 04-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 10, til en statsborger fra Burma. Den herboende ægtefælle, som er flygtning fra Burma, blev i august 2008 dømt for vold mod en tidligere ægtefælle, og var således inden for en periode på 10 år forud for Udlændingenævnets afgørelse idømt frihedsstraf for personfarlig kriminalitet som omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 10, mod sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i 2011 i Thailand, og i januar 2012 indrejste ansøgeren i Danmark. Ansøgeren var gravid med parrets fællesbarn på ansøgningstidspunktet i maj 2012, og anførte i forbindelse med sin ansøgning, at ansøgeren var bange for at rejse tilbage til Burma, da ansøgeren frygtede, at militærregimet ville sætte ansøgeren i fængsel, og at ansøgeren ville blive nægtet udrejse af landet igen. Det blev gjort gældende, at den herboende ægtefælle aldrig havde udøvet vold mod ansøgeren, og at den herboende ægtefælle ikke længere indtog alkohol.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke var særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10, og stadfæstede derfor afgørelsen. Oplysningerne om parrets eventuelt manglende mulighed for at tage ophold i Burma kunne ikke føre til en fravigelse af betingelsen. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at parterne ikke vil have mulighed for sammen at tage ophold i Burma, ikke i sig selv vil kunne begrunde, at karensperioden ikke skal finde anvendelse. FAM/2013/33. -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl
Dato: 31-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, til en nigeriansk statsborger, da hans herboende ægtefælle havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de seneste 3 år forud for afgørelsen. Ansøgerens ægtefælle havde i løbet af 2010 modtaget fire enkeltydelser fra sin bopælskommune på i alt 17.258,26 kr. til huslejerestance, boligindskudslån og køb af komfur og køleskab. I forbindelse med klagesagens behandling oplyste ansøgerens ægtefælle, at parret havde ophævet samlivet og ikke længere havde fælles bopæl.
Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring, allerede fordi ansøgeren ikke længere opfyldte den grundlæggende betingelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, hvorefter det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse som familiesammenført, at der er et samliv på fælles bopæl. Af samme grund fandt Udlændingenævnet det ikke nødvendigt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt ansøgerens ægtefælle opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/20. -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Tvangsægteskab
Dato: 28-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8. Parret er beslægtede, idet ansøgeren og den herboende ægtefælle er fætter og kusine. Parret mødte hinanden i sommeren 2010 til en slægtnings bryllup, besluttede at indgå ægteskab den 5. juli 2010, og indgik ægteskab i august 2010 i Irak. Parret boede efter det oplyste sammen i perioden fra juli 2010 til august 2010 hos ansøgerens forældre i Irak, og havde efter brylluppet alene haft kontakt via telefon og internet.
Udlændingenævnet fandt, at parterne var nærtbeslægtede i udlændingelovens forstand, og at det derfor måtte anses for tvivlsomt, om ægteskabet var indgået efter begge parters ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at parterne ikke havde haft et længerevarende og indgående bekendtskab udover den familiemæssige relation inden brylluppet, og at parret ikke i tiden efter brylluppet havde haft et sådant samliv, at det kunne tilbagevise formodningen for, at der var tale om tvangsægteskab. Oplysningerne om, at ægteskabet var indgået efter eget ønske, kunne på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering i sagen. FAM/2013/31. -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 25-01-2013Udlændingenævnet omgjorde i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællefællesammenføring til en israelsk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, under henvisning til, at den herboende ægtefælle, der er dansk statsborger, havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv social politik. Borgmesteren i den herboende ægtefælles bopælskommune havde den 6. december 2012 til brug for sagens behandling i Udlændingenævnet afgivet en udtalelse i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 24, vedrørende den herboende ægtefælles kontanthjælpsforløb. Af udtalelsen fremgik det, at kommunen i den konkrete sag vurderede, at den ikke havde iagttaget vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1, og at kommunen således burde have vejledt den herboende ægtefælle om konsekvenserne af at modtage kontanthjælp i relation til familiesammenføring, idet der i sagen havde været en konkret anledning til at yde denne vejledning, da den herboende ægtefælle overfor kommunen havde oplyst, at han havde en udenlandsk ægtefælle, med hvem han netop var hjemvendt til Danmark.
På denne baggrund fandt Udlændingenævnet efter en konkret vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælles bopælskommune under henvisning til kommunens udtalelse af 6. december 2012 burde havde ydet vejledning i relation til udlændingelovens § 9, stk. 5, i forbindelse med den herboende ægtefælles ansøgning om kontanthjælp, og at der således ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/22. -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år
Dato: 22-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at den herboende reference ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde. Den herboende ægtefælle blev den 13. juli 2010 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I januar 2012 indgik parret ægteskab i Danmark, og den 13. marts 2012 modtog Udlændingestyrelsen ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse den 6. juni 2012, hvorfor ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om, at den herboende ægtefælle led af en sygdom eller et handicap der kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og Udlændingenævnet fandt, at parret kunne henvises til at tage ophold i Tyrkiet, hvor begge var statsborgere, og hvor både den herboende ægtefælles og ansøgerens forældre og søskende var bosat. FAM/2013/32. -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 22-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Belarus efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Den herboende ægtefælle modtog kontanthjælp i perioden fra marts 2009 til september 2010. Den herboende ægtefælle havde været visiteret til flexjob siden 2002 og kom i flexjob i oktober 2010. Parret gjorde gældende, at parret i februar 2012 var blevet vejledt forkert af kommunen omkring konsekvenserne af at have modtaget offentlige ydelser. Parret indgik ægteskab i februar 2012, fik et fællesbarn i april 2012, og ansøgeren indgav ansøgning om opholdstilladelse i marts 2012.
Udlændingenævnet fandt, at kravet om selvforsørgelse i udlændingelovens § 9, stk. 5, ikke var opfyldt, idet den herboende ægtefælle modtog kontanthjælp i den angivne periode fra marts 2009 til september 2010, og at det forhold, at parret gjorde gældende, at parret blev vejledt forkert af kommunen, ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle inden den angivelige vejledning fra kommunen havde modtaget offentlige ydelser, og at modtagelse af offentlige ydelser har været uafhængigt af det senere ønske om familiesammenføring i Danmark, da hjælpen blev ydet siden 2002 og senest i 2010, og ægteskabet blev indgået i 2012. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/40.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet