Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. maj 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre
Dato: 14-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en pakistansk statsborger, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i marts 2023 i Danmark fra Pakistan og søgte i juni 2023 om opholdsret som familiemedlem til en herboende unionsborger (hovepersonen), som ansøgeren oplyste var hendes datter. Ansøgeren oplyste, at hun havde egen indkomst i Pakistan, og at hun havde modtaget økonomisk støtte fra hovedpersonen og fra andre familiemedlemmer inden sin indrejse i Danmark. Ansøgeren oplyste også, at hun havde helbredsmæssige problemer, idet hun led af diabetes, blodtryksproblemer, angst og depression.
SIRI meddelte i august 2023 ansøgeren afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren var beslægtet med hovedpersonen. SIRI fandt endvidere, at selv hvis det var dokumenteret, at ansøgeren og hovedpersonen var beslægtet, så var ansøgeren fortsat ikke omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgeren udelukkende var forsørget af hovedpersonen og økonomisk afhængig af hovedpersonen, at ansøgeren havde været optaget i hovedpersonens husstand forud for sin indrejse i Danmark, eller at der forelå alvorlige helbredsmæssige grunde, der gjorde det absolut nødvendigt, at ansøgeren blev plejet af hovedpersonen.
Ansøgeren klagede herefter til Udlændingenævnet og anførte bl.a., at hovedpersonen havde hovedansvaret for ansøgerens forsørgelse, og at hovedpersonen endvidere forsørgede ansøgeren med kontante bidrag. Til Udlændingenævnet blev desuden fremlagt en kopi af hovedpersonens fødselsattest.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] august 2023.
Udlændingenævnet har ved denne afgørelse – ligesom SIRI – ikke taget stilling til, hvorvidt [hovedpersonen] (fortsat) opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at uanset om [hovedpersonen] kan anses som hovedperson, har [ansøgeren] ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at dokumentet ’Family Registration Certificate’ på tilstrækkelig vis dokumenterer slægtskabet mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren], og at en kopi af [hovedpersonens] fødselsattest er fremsendt i forbindelse med klagen. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om slægtskabet mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren] må anses for dokumenteret, kan det ikke lægges til grund, at [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdsret i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Udlændingenævnet finder således, at det ikke kan lægges til grund, at [hovedpersonen] har forsørget [ansøgeren] i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, og at der således har været et reelt forsørgelsesforhold mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] i ansøgningsskemaet OD1/B har oplyst bl.a., at hun forud for sin indrejse i Danmark både har været forsørget af [hovedpersonen] og af andre personer, og at hun har haft egen indkomst.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til sagen er indsendt et udskrift af [..] maj 2023 vedrørende i alt 11 overførelser af diverse pengebeløb via Ria Money Transfer fra [hovedpersonen] til [ansøgeren] i perioden fra den [..] maj 2022 til den [..] marts 2023.
Det fremgår således af udskriftet af [..] maj 2023, at [hovedpersonen] til [ansøgeren] har overført pengebeløb på henholdsvis 450 kr. den [..] maj 2024, 3.950 kr. den [..] juni 2022, 3.950 kr. den [..] juli 2022, 1.450 kr. den [..] juli 2022, 3.950 kr. den [..] august 2022, 1.150 kr. den [..] september 2022, 4.000 kr. den [..] oktober 2022, 3.250 kr. den [..] november 2022, 11.550 kr. den [..] december 2022, 2.950 kr. den [..] februar 2023 og 1.950 kr. den [..] marts 2023, således at [hovedpersonen]i den ovenfornævnte periode samlet set har overført 38.600 kr. til [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at overførelserne fra [hovedpersonen] til [ansøgeren] er af meget varierende størrelse og alene omfatter en meget begrænset periode på ca. 9 måneder, hvorfor det ikke på denne baggrund er dokumenteret, at [hovedpersonen] i en anseelig periode regelmæssigt har overført penge til [ansøgeren].
Ved vurderingen har Udlændingenævnet ligeledes lagt vægt på, at der er indsendt en udskrift af [..] maj 2023 vedrørende i alt 7 overførelser af diverse pengebeløb via Ria Money Transfer til [ansøgeren] fra [ansøgerens anden datter], som efter det oplyste også er datter til [ansøgeren], vedrørende perioden fra den [..] december 2020 til den [..] marts 2023.
Det fremgår således af udskrift af [..] maj 2023, at [ansøgerens anden datter] til [ansøgeren] har overført pengebeløb på henholdsvis 1.450 kr. den [..] december 2020, 2.150 kr. den [..] marts 2022, 3.000 kr. den [..] december 2022, 11.350 kr. den [..] januar 2023, 1.150 kr. den [..] januar 2023, 3.950 kr. den [..] marts 2023 og 950 kr. den [..] marts 2023, således at [ansøgerens anden datter] samlet set har overført 23.700 kr. til [ansøgeren].
Endvidere er til sagen indsendt en udskrift af [..] juni 2023 vedrørende i alt 9 overførelser af diverse pengebeløb via Western Union til [ansøgeren] fra [ansøgerens søn], som efter det oplyste er [ansøgerens] søn, vedrørende perioden fra den [..] april 2020 til den [..] februar 2023.
Det fremgår således af udskrift af [..] juni 2023, at [ansøgerens søn] til [ansøgeren] har overført pengebeløb på henholdsvis 2.000 SEK den [..] april 2020, 2.107,90 SEK den [..] juni 2020, 4.000 SEK den [..] juli 2020, 1.380 SEK den [..] august 2020, 5.000 SEK den [..] september 2020,10.000 SEK den [..] september 2020, 1.587,44 SEK den [..] februar 2021, 1.000 SEK den [..] maj 2021 og 1.000 SEK den [..] februar 2023, således at [ansøgerens søn] samlet set har overført 28.075,34 SEK til [ansøgeren].
På baggrund heraf finder Udlændingenævnet således, at dokumentationen for overførelserne ikke på tilstrækkeligvis dokumenterer, at [ansøgeren] er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], fordi [ansøgeren] i sit hjemland, på tidspunktet for sin indrejse i Danmark, tillige har været økonomisk understøttet af sine andre børn.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at det fremgår af de indsendte udskrifter, at [hovedpersonen], [ansøgerens anden datter] og [ansøgerens søn] skiftevis har understøttet [ansøgeren] økonomisk, og at beløbene, som [hovedpersonen] har overført til [ansøgeren] ikke ses at have været forholdsmæssigt større end sine søskendes økonomiske bidrag. Det findes således på baggrund af udskrifterne, at [ansøgeren] ikke har et forsørgelsesbehov.
Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det er [hovedpersonen], der har haft hovedansvaret for [ansøgerens] forsørgelse, idet [ansøgeren] ikke har været afhængig af de økonomiske bidrag, hun har modtaget fra sine øvrige børn.
Hertil kommer, at der ikke er indsendt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at sørge for sine grundlæggende fornødenheder, og at hun således har et forsørgelsesbehov.
Udlændingenævnet har i øvrigt også tillagt det en vis betydning, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at [ansøgeren] er gift, og at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at [ansøgerens] ægtefælle ikke også kan bidrage til forsørgelsen af [ansøgeren].
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at [hovedpersonen] tillige har forsørget [ansøgeren] med kontante bidrag, idet dette ikke er dokumenteret.
Det forhold, at det til klagen er anført, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, da det ikke stilles som en betingelse, at familiemedlemmet udelukkende forsørges af hovedpersonen, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at det er en betingelse, for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, at der skal være tale om en faktisk situation, der er karakteriseret ved, at familiemedlemmets materielle behov dækkes af unionsborgeren eller af dennes ægtefælle, jf. herved EU-Domstolens sag C-01/05, Jia, præmis 35, og at det i den forbindelse skal vurderes, hvorvidt familiemedlemmet henset til pågældendes økonomiske og sociale forhold ikke er i stand til at sørge for sine grundlæggende fornødenheder, jf. sag C-01/05, Jia, præmis 37. Der henvises til afsnittet om Retsregler.
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, da [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] hustand.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har haft registreret folkeregisteradresse i Danmark siden [..] marts 2020, og at [ansøgeren] indrejste fra Pakistan den [..] marts 2023, og at der på sagen i øvrigt ikke foreligger dokumentation for, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke er oplyst om nogen helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Den til sagen fremsendte lægefaglige udtalelse af [..] juni 2023 underskrevet af [ansøgerens] læge, hvoraf det bl.a. fremgår, at [ansøgeren] lider af type 2-diabetes, hypertension, angst og depression, at hun modtager forskellige behandling herfor, herunder medicinsk, og at hun har brug for familiestøtte i forbindelse med hendes helbredsmæssige udfordringer, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] helbredsmæssige forhold ikke kan anses at være af så alvorlig karakter, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2024 – Afvisning ved grænsen – Krav om arbejdstilladelse
Dato: 13-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Kina ved indrejsen i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i januar 2024 afvist på grænsen i forbindelse med, at han indrejste fra London. Klageren var i besiddelse af et Schengenvisum, men blev afvist, idet klageren over for politiet havde oplyst, han skulle arbejde som model i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, men uden at være i besiddelse af den fornødne arbejdstilladelse. Klageren var forud for indrejsen blevet vejledt om at anskaffe sig arbejdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har vurderet, at [politiet] med rette afviste [klageren] ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 3, idet der efter det oplyste om [klagerens] forhold var grund til at antage, at [han] ville tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] til politiet har oplyst, at [han] i Danmark skulle arbejde som model i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at udlændingebekendtgørelsens § 24 indeholder en udtømmende opregning af de typer af beskæftigelse, som ikke kræver arbejdstilladelse, herunder bl.a. en række kategorier inden for tjenesteydelsesområdet.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at [klageren] ikke er fritaget for kravet om arbejdstilladelse, idet arbejdet som model ikke hører under de erhverv, der er fritaget herfor, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24.
Det forhold, at [klageren] efterfølgende har oplyst, at [han] alligevel ikke skulle arbejde som model, men at [han] blot ønskede at se modeopvisningen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved vurderet, at der ud fra sagens samlede oplysninger er grund til at antage, at [klageren] ville arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 06-05-2024Udlændingenævnet omgjorde i maj 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, indrejste i Danmark i december 2022, mens ansøgeren indrejste i januar 2023. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Spanien på 3 forskellige adresser i sammenlagt 3,5 år, og at de nu boede sammen i Danmark.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. et opsigelsesbrev vedrørende ét lejemål, en lejekontrakt vedrørende et andet lejemål udlejet af hovedpersonens mor og en udtalelse, hvori hovedpersonens forældre bekræftede, at parret i de sidste 6 måneder op til indrejsen i Danmark havde boet sammen på en tredje adresse i Spanien. Der blev også fremlagt enkelte breve og dokumenter adresseret til ansøgeren og hovedpersonen på disse adresser i Spanien samt dokumentation for, at parret havde en fælles bankkonto.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som hovedpersonens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Til Udlændingenævnet oplyste parret, at de i en periode havde boet hos hovedpersonsen forældre for at spare penge og bruge tid med familien. Der blev fremlagt dokumentation for, at ansøgeren var begunstiget i hovedpersonens livsforsikring, og at parret var indtrådt i et lejemål i Danmark, ligesom der blev fremlagt en tidslinje over parrets forhold med daterede billeder.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen].
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det på baggrund af den fremlagte dokumentation i sagen på nuværende tidspunkt ikke kan afvises, at der mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] består en behørigt dokumenteret varig tilknytning, og at [ansøgeren] derfor er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i forbindelse med [sin] ansøgning af [..] februar 2023 bl.a. har fremsendt dokumentation i form af et opsigelsesbrev fra et lejemål beliggende i [Spanien], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været lejere, samt en lejekontrakt fra et lejemål beliggende i [Spanien], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været lejere i perioden fra den [..] august 2021 til den [..] august 2022. Hertil er der i øvrigt fremsendt dokumentation i form af breve sendt til [ansøgeren] og [hovedpersonen] samt en bekræftelse fra [udenlandsk bank], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft en fælles bankkonto siden den [..] december 2020.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [ansøgeren] i forbindelse med [sin] klage af [..] juli 2023 bl.a. har fremsendt dokumentation i form af daterede billeder af [ansøgeren] og [hovedpersonen], som dokumenterer [ansøgerens] og [hovedpersonens] parforhold siden 2018, en bekræftelse på en livsforsikring tilhørende [hovedpersonen], hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] den [..] juli 2023 er indsat som begunstiget, samt en bekræftelse på, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] den [..] marts 2024 er indtrådt i et lejemål beliggende i [dansk by].
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at der ikke kan meddeles afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholdsret som familiemedlem til en unionsborger under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – Fremmedpas – Afslag – Asylretlige forhold
Dato: 06-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om fremmedpas til en statsborger fra Rusland.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i januar 2006 som medfølgende ægtefælle til en unionsborger. I forbindelse med ansøgerens ansøgning om fremmedpas i november 2023 havde ansøgeren oplyst, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade havde opdigtet et gældsforhold for at lokke hende til at rejse hjem. Ansøgeren oplyste, at hun derfor ikke turde rejse til Rusland af frygt for at blive fængslet og retsforfulgt, idet hun havde støttet Ukraine i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på fremmedpas under henvisning til, at ansøgeren ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i sit hjemland.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Det forhold, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade har opdigtet et gældsforhold i dit hjemland, kan ikke føre til en ændret vurdering, fordi det er op til det enkelte land at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af nationalitetspas, herunder betaling af evt. gæld i hjemlandet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyser, at du frygter for din sikkerhed, hvis du skal tage kontakt til dit hjemlands myndigheder, fordi du støtter krigen i Ukraine både moralsk og økonomisk.
Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om oplysninger af asylretlig karakter, som i sig selv ikke kan føre til, at der udstedes fremmedpas til dig, når du ikke har opholdstilladelse på baggrund af asyl.
Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
På den baggrund skal vi henvise dig til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Rusland, herunder en evt. pasudstedende ambassade.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at [ansøgeren] ikke kan få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet henviser til, at det ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at skaffe [sig] nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsen § 7, stk. 3.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine har rejst til Ukraine for at hjælpe krigsramte personer, og at de russiske myndigheder ikke vil acceptere dette, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om asylretlige forhold, og at sådanne forhold ikke kan lægges til grund i forbindelse med vurderingen af, om der kan udstedes fremmedpas, når [ansøgeren] har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end asyl.
Der foreligger således ikke oplysninger eller dokumentation, der indikerer, at [ansøgeren] ikke kan indrejse i Rusland, eller at [ansøgeren] er særligt udsat, såfremt hun indrejser i Rusland.
[…]
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke ses at have undersøgt eller dokumenteret, at [hun] ikke kan få udstedt et nationalitetspas ved anden pasudstedende myndighed.
[Ansøgeren] ses således ikke at have udtømt [sine] muligheder i forbindelse med at få udstedt et nationalitetspas.
Det er desuden Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om sådanne særlige grunde, herunder alvorlig psykisk sygdom eller sygdom, der kræver behandling i udlandet, eller øvrige grunde som nævnt i retsafsnittet, at der kan udstedes fremmedpas på baggrund heraf efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. april 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud - Mindreårig
Dato: 30-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i december 2022, og blev i forbindelse med sin udrejse i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen. Det fremgik af stemplerne i klagerens pas, at klageren ikke siden sin indrejse i Danmark i december 2022 var udrejst. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for ulovligt ophold. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at han på tidspunktet for politiets anholdelse var 17 år, og at han havde familie i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Storbritannien, og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] marts 2023 antraf dig i udrejsekontrollen i [lufthavnen], mens du var under udrejse.
Vi har endeligt lagt vægt på, at du erkender at have opholdt dig ulovligt i Danmark, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 1.500 kr. herfor.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dag.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 direkte fremgår, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b, vedrørende ulovligt ophold, ligesom at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b, og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke har haft en intention om at opholde [sig] ulovligt i Danmark, at [klagerens] ulovlige ophold beror på en fejltagelse, og at [han] på anholdelsestidspunktet var 17 år og ikke vidste bedre, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke regler der gælder for indrejse og visumfrit ophold i Danmark, herunder at sikre sig, at det tilladte ophold ikke overskrides.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at [han] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at [han] har familie i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere samt forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksens barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] […] april 2024 til Udlændingenævnet har oplyst, at [hans] familiemedlemmer i Danmark består af onkler samt en tante, og at relationen til disse familiemedlemmer således ikke er omfattet af EMRK artikel 8.
Det forhold, at [klageren] på udvisningstidspunktet var mindreårige, kan heller ikke føre til den anden vurdering. Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at [klageren] på udvisningstidspunktet var ca. 17 år og 9 måneder og dermed næsten myndig, ligesom Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] var i stand til at rejse alene til Danmark og dermed kan tillægges en vis modenhed.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet fastsættes for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det til støtte for klagen anførte om Børnekonventionens artikel 9 og barnets ret til at opretholde personlige relationer og direkte kontakt til familie og bekendte, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Børnekonventionens artikel 9 foreskriver, at medlemsstater sikrer, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje.
Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] forældre opholder sig i Danmark, og at der således ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at Børnekonventionens artikel 9 kan påberåbes, uanset at [klageren] på anholdelsestidspunktet var 17 år og dermed mindreårig i konventionens forstand.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] har familie i Sverige og Tyskland. Der henvises til vurderingen ovenfor vedrørende beskyttelsens af familieliv efter EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår ulovligt ophold.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2024 – EU – primær bevægelighed –familiemedlemmer
Dato: 23-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Cuba, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familie til sin datters faste samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er cubansk statsborger, indrejste i Danmark i februar 2022 og søgte i marts 2022 om EU-opholdsret som medfølgende familie til sin datters tyske samlever (hovedpersonen), som havde haft bopæl i Danmark siden 1985 og tidsubegrænset opholdsret i Danmark siden 1989.
Ansøgeren oplyste til sagen, at hun forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af sine 3 børn – herunder hovedpersonens samlever – igennem mange år, at hun fra juni 2021 til sin indrejse i Danmark havde haft fælles bopæl med sin datter og hovedpersonen i Spanien, og at der i øvrigt var særlige helbredsmæssige forhold, som gjorde, at hun skulle plejes af hovedpersonen.
I oktober 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret til ansøgeren, idet SIRI fandt, at ansøgeren ikke havde fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at hun var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023.
Det betyder, at Udlændingenævnet på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Vurdering efter § 3, stk. 1, nr. 4
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [ansøgerens barn X] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgerens eksmand], samt at [ansøgerens datter] den [..] maj 2021 foretog en pengeoverførsel på 100 EUR til [ansøgeren]. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne af [..] april 2021 og [..] maj 2021 ikke kan henføres til hverken [ansøgerens datter] eller [ansøgeren], idet hverken deres navne eller øvrige identitetsoplysninger fremgår heraf.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgerens] døtre har været nødt til at overføre pengene til [ansøgerens eksmand], idet [ansøgeren] ikke selv havde mulighed for at hæve pengene i en bank, idet beløbene ikke kan henføres til [ansøgeren]. Det kan derfor ikke lægges til grund, at overførslerne er sket med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om det måtte anses for tilstrækkelig godtgjort, at [ansøgerens datter] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 sammen med [ansøgerens barn X] foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgeren], ville dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ville være tale om enkeltstående overførsler foretaget over en kortere periode, hvorfor dette ikke i sig selv ville kunne anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt havde modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] i et reelt forsørgelsesforhold.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [ansøgerens barn Y], [ansøgerens barn X] og [ansøgerens datter] i årene efter, at [ansøgerens] ægtefælle afgik ved døden i 2021, og at [ansøgeren] således foruden sin pension på 1.600 CUP er blevet forsørget af sine 3 børn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] eventuelle økonomiske afhængighed af sine børn, [ansøgerens barn Y] og [ansøgerens barn X], ikke kan indgå i vurderingen af, om [ansøgeren] har været forsøget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter]. Et generelt forsørgelsesbehov kan således ikke i sig selv føre til, at [ansøgeren] kan aflede ret til ophold efter EU-retten, idet det er en betingelse, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] forud for sin indrejse i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt et billede af [ansøgerens] cubanske hævekort, et billede af [ansøgerens] kontoudtog og skærmbilleder af cubanske priser på diverse varer, idet der ikke herved er indsendt yderligere oplysninger eller dokumentation for, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] har boet med [ansøgeren], og at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand, forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er indsendt et udskrift af [..] januar 2022 fra folkeregisteret i Alicante, hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har været registreret på samme bopæl i Spanien.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremsendte udskrift, hvornår henholdsvis [hovedpersonen] og [ansøgeren] er blevet registreret på adressen, og at der alene er tale om en bopælsregistrering, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af EU-domstolens dom i sagen C-22/21, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at være omfattet af begrebet ”hustand”, at man har været registreret på samme adresse, men at det endvidere skal dokumenteres, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmet og unionsborgeren, før betingelsen i opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a (EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5), kan anses for at være opfyldt.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke i Cuba kan få sin medicin, herunder medicin vedrørende forhøjet blodtryk, kolesterol og kræft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er tale om forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], men derimod oplysninger om [ansøgerens] behov for medicin.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, kan finde anvendelse, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] den [..] oktober 2023 havde en planlagt sundhedsundersøgelse ved [en læge], idet der ikke herved er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige grunde, at [ansøgeren] kan anses for omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke til sagen er fremkommet oplysninger, der kan sandsynliggøre, at [ansøgeren] har alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. april 2024 – Visum – Karens pga. udvisning
Dato: 19-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Vietnam.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kæreste, der var gravid med ansøgerens barn.
Ansøgeren blev i maj 2023 meddelt et 90 dages visum med henblik på besøg hos sin kæreste. I januar 2024 blev han administrativ udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år, da han havde haft et overstay på 11 dage. Han blev pålagt en bøde på 1.500 DKK, som han betalte ved udrejsen.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at han i januar 2024 var blevet administrativt udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år som følge af sit overstay. Udlændingestyrelsen pålagde ham derfor en 5-årig karensperiode, således at han tidligst i august 2028 kunne meddeles visum til Danmark på ny.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning […].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ikke vidste, at det kun er tilladt at opholde sig i 90 dage på et visum. Vi bemærker, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist i forbindelse med overtrædelse af betingelser for ens visumophold.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har betalt en bøde på 1.500 DKK i forbindelse med din udrejse af Danmark. Vi bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at forlænge sit visum eller sin ret til ophold i Danmark, ved at betale en bøde i lufthavnen.
Da du er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du udrejste af Danmark (karens).
Du vil derfor […] august 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde."
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 11 dage ud over [sit] visums gyldighed under [sit] visumophold i 2023, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf […] januar 2024 udviste [ansøgeren] af Danmark efter udlændingelovens § 25 b.
[…]
Det forhold, at [ansøgerens] forlovede er gravid og venter [deres] fællesbarn, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] forlovedes graviditet ikke anses for at udgøre en sådan ganske særlig grund, at der på den baggrund alligevel kan meddeles visum til Danmark.
Udlændingenævnet skal henvise til, at ganske særlige grunde fx vil kunne foreligge, hvis den herboende vært, er livstruende syg eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende hos ansøgerens herboende nærtstående familie.
Heller ikke det forhold, at [ansøgeren] har anført, at man ikke må tvinge en unionsborger ud landet, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] forlovede ikke tvinges ud Danmark grundet [ansøgerens] afslag på visum. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [hans] forlovede ikke har godtgjort, at der foreligger et fast og længerevarende samliv, og at [de] ikke i øvrigt kan anses for at have forpligtet [sig] over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at EMRK artikel 8 alene pålægger medlemsstaterne et ansvar for at beskytte et eksisterende familieliv.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan godtgøre, at overskridelsen af visummets gyldighed beror på en undskyldelig misforståelse, der konkret kan begrunde en fravigelse af karensreglerne. Udlændingenævnet skal henvise til, at [ansøgeren] selv har oplyst til ambassaden, at [hans] overstay skyldtes, at [han] ikke vidste, at det kun er tilladt at opholde sig i 90 dage i Schengenområdet.
[Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst […] august 2028 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15.04.2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – ophør
Dato: 15-04-2024
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 er derfor ophørt den [..] november 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den [..] oktober 2021 blev meddelt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] den [..] november 2022 blev skilt fra [klagerens] tidligere ægtefælle, [hovedpersonen].
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 10, kan bevare retten til ophold i tilfælde af skilsmisse, hvis ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse havde varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet.
Udlændingenævnet finder, at [klageren] opfylder betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] ægteskab med [hovedpersonen] blev indgået den [..] november 2016, at [klageren] blev registreret indrejst i Danmark den [..] oktober 2021, og at [klageren] og [hovedpersonen] blev skilt den [..] november 2022.
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at en opholdsret, der bevares efter § 17, stk. 2, efter skilsmissen er betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.
Udlændingenævnet finder på det foreliggende grundlag, at [klageren] ikke kan anses for at opfylde EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, for at kunne bevare [sin] ret til ophold efter § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [klageren] har været i beskæftigelse i Danmark i perioden fra [..] november 2021 til og med den [..] oktober 2022, og at [klageren] ikke har fremsendt dokumentation for, at [klageren] siden december 2022 har haft anden beskæftigelse eller modtaget anden lønindkomst her i landet.
Udlændingenævnet henviser til, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [klageren] ikke har besvaret SIRI’s anmodning af [..] marts 2023, hvor SIRI har anmodet [klageren] om yderligere oplysninger i form af f.eks. dokumentation for [klagerens] arbejde, [klagerens] ret til dagpenge, [klagerens] forsørgers midler, [klagerens] egne midler eller [klagerens] selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] i klagen har oplyst, at [klageren] arbejder i Danmark, idet [klageren] ikke har fremsendt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ifølge CPR indrejste i Danmark den [..] oktober 2021 i en alder af 37 år, at [klageren] således på tidspunktet for SIRI afgørelse havde opholdt [sig] i Danmark i en periode på omtrent 2 år, og at [klageren] i perioden alene ses at have været i beskæftigelse i et år, hvorfor [klageren] ikke kan antages at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
Det anførte om, at [klageren] har en mindreårig søn, som bor og går i skole i Danmark, og at [klageren] ikke vil have mulighed for at se [sin] søn, såfremt [klageren] mister [sin] opholdsret i Danmark, ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [hovedpersonen] har forældremyndigheden over [fælles barn], at [fælles barn] i perioden fra den [..] november 2022 til og med den [..] januar 2024 har boet med [hovedpersonen], hvorefter han er registreret udrejst af Danmark til Tyskland, samt at [klageren] siden den [..] juli 2023 har været registreret forsvundet, ligesom der i øvrigt ikke foreligger oplysninger til sagen om, at [klageren] har ret til samvær med [fælles barn].
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI den [..] marts 2023 anmodede [klageren] om at udfylde et vedlagt skema vedrørende [klagerens] personlige oplysninger og [klagerens] tilknytning til Danmark, herunder oplysninger om samvær med mindreårige børn, og at [klageren] ikke ses at have besvaret anmodningen.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til SIRI’s begrundelse herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste ikke lider af helbredsmæssige problemer, der kan føre til, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionelt eller stridende imod Danmark internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse [klagerens] opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse [..] september 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. april 2024 – Fremmedpas – Ej flygtningestatus – Ej berettiget forventning
Dato: 15-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Burundi.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2020 på baggrund af familiesammenføring. Ansøgeren havde i januar 2022 fået udstedt fremmedpas af Udlændingestyrelsen. I januar 2024 vurderede Udlændingestyrelsen imidlertid, at ansøgerens fremmedpas fra januar 2022 var fejlagtigt udstedt, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt.
I forbindelse med en ny ansøgning om fremmedpas i juli 2023 oplyste ansøgeren, at han havde kontaktet den burundiske ambassade, men at ambassaden ikke ville udstede nationalitetspas til ham. Ansøgeren havde i forbindelse med klagen anført, at han i 2010 flygtede fra Burundi til Congo og senere til Uganda, idet han var forfulgt af de burundiske myndigheders militser.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at det ikke er muligt for dig at få udstedt et nationalitetspas.
Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i din sag, vurderer vi, at du ikke har afsøgt alle muligheder for at få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i dit hjemland.
Det forhold, at du tidligere har fået udstedt et fremmedpas, kan ikke føre til en ændret vurdering, fordi du kun tidligere har fået udstedt ét fremmedpas, og dermed ikke har berettiget forventning til udstedelse/forlængelse af fremmedpas.
Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
[…] ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] kun kan få udstedt et nationalitetspas i Burundi, og at [han] i 2010 flygtede fra Burundi til Congo og senere til Uganda, idet de burundiske myndigheders militser forfulgte ham i både Burundi og Congo, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at dokumentationen fra Department of Refugees af […] ikke dokumenterer, at [ansøgeren] i Uganda er anerkendt som flygtning, jf. flygtningekonventionen, men at [han] blot havde ret til at opholde [sig] i Uganda som asylansøger.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [ansøgeren] i Danmark har opholdsgrundlag på baggrund af familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at [ansøgeren] hverken har opnået flygtningestatus, jf. flygtningekonventionen eller har søgt om asyl i Danmark, hvorfor der efter de oplysninger, der er fremlagt for Udlændingenævnet, ikke er noget til hinder for, at [ansøgeren] kan rejse til Burundi og få udstedt et nationalitetspas.
For så vidt angår det forhold, at [ansøgeren] tidligere har fået udstedt et fremmedpas, kan dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [ansøgeren] forud for, at [han] blev udstedt et fremmedpas […] januar 2022 ikke havde fremlagt dokumentation for, at [han] ikke kunne få udstedt et pas eller anden rejselegitimation fra de burundiske myndigheder, jf. formuleringen af udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, hvoraf fremgår, at der udstedes fremmedpas efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation.
Afgørelsen om at udstede et fremmedpas […] januar 2022 til [ansøgeren] savnede derfor et hjemmelsgrundlag, hvorfor der ikke burde have været udstedt et fremmedpas på daværende tidspunkt. Den omstændighed, at en person har en berettiget forventning om at kunne nyde godt af en mangelfuld afgørelse, kan dog undtagelsesvis føre til, at afgørelsen opretholdes.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at [ansøgeren] har en berettiget forventning om at få forlænget [sit] fremmedpas.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] har været i besiddelse af det udstedte fremmedpas i en relativ kort periode, idet [han] fik udstedt fremmedpasset […] januar 2022 med gyldighed til […] oktober 2023, og at han ikke har fået fremmedpasset forlænget. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke i øvrigt ses at have foretaget [sig] særlige handlinger, som betyder, at [han] har indrettet [sig] i overensstemmelse med at have et fremmedpas.
Udlændingenævnet henviser desuden til det af Udlændingestyrelsen anførte om, at [ansøgeren] i 2022 fik udstedt fremmedpas ved en fejl, og at [han] således heller ikke dengang opfyldte betingelserne for at få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet finder heller ikke, at der er tale om sådanne særlige grunde, herunder alvorlig psykisk sygdom eller sygdom, der kræver behandling i udlandet, eller øvrige grunde […], at der kan udstedes fremmedpas på baggrund heraf efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. april 2024 – EU – primær bevægelighed – udstationering
Dato: 12-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ret til ophold til en tredjelandsstatsborger, der havde søgt om opholdskort som udstationeret arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8 med henblik på et byggeprojekt i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøger, som var colombiansk statsborger og havde midlertidig opholds- og arbejdstilladelse i Norge, var indrejst i Danmark i november 2022 og indgav i april 2023 en ansøgning om opholdskort som udstationeret arbejdstager efter EU-reglerne. Det var oplyst til sagen, at ansøger skulle arbejde på et byggeprojekt som tekniker på vegne af en i Norge etableret virksomhed, som havde indgået aftale med en virksomhed i Danmark om levering af tjenesteydelser. Ansøgningen var vedlagt en række dokumenter, herunder de første sider af en aftale mellem den norske virksomhed og virksomheden i Danmark.
SIRI gav afslag på opholdskort med den begrundelse bl.a., at der manglende væsentlige oplysninger i den delvist fremlagte aftale mellem virksomheden i Danmark og den norske virksomhed, hvorfor det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der bestod en tjenesteydelsesaftale mellem virksomhederne. Endvidere fandt SIRI, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren havde fast beskæftigelse i den norske virksomhed, bl.a. fordi han efter det oplyste havde påbegyndt sin ansættelse i den norske virksomhed, efter han var indrejst i Danmark, og fordi hans norske opholds- og arbejdstilladelse var gyldig i præcis den periode, hvor han efter det oplyste skulle opholde sig i Danmark.
I forbindelse med kagesagen fremlagde ansøger den fulde tjenesteydelsesaftale mellem den norske virksomhed og virksomheden i Danmark samt en skriftlig erklæring om, at han faktisk havde haft ansættelse i den norske virksomhed i en længere periode forud for sin udstationering i Danmark. Udlændingenævnet gav en anden begrundelse end SIRI, men den nye dokumentation kunne ikke føre til et ændret resultat.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] august 2023. [Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder således, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger og dokumenter i sagen ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret tredjelandsstatsborger, der er ansat i en virksomhed i en anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark for på vegne af sin arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker indledningsvis, at [ansøgeren] ifølge sine egne oplysninger indrejste i Danmark allerede den […] november 2022. Udlændingenævnet bemærker hertil, at den periode på 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvori [ansøgeren] lovligt kunne opholde sig i Danmark efter sin indrejse, således var overskredet allerede omkring […] februar 2023.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, lagt vægt på, at det for så vidt angår varigheden af tjenesteydelsesaftalen mellem [virksomheden i Danmark] og [den norske virksomhed] fremgår på side 5 heri, at aftalen trådte i kraft den […] juli 2021, og at den udløb den […] februar 2023, hvilket understøttes af den tidsplan for de enkelte elementer i LASCA-projektet, som er vedlagt som bilag C til aftalen på dennes side 63.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte udstationeringsaftale, Working agreement for posting in Denmark Projekt, mellem [den norske virksomhed] og [ansøgeren], at sidstnævntes udstationeringsperiode i Danmark skulle påbegynde den […] april 2023, dvs. 1 ½ måned efter tjenesteydelsesaftalens udløbsdato.
Eftersom der således ikke er tidsmæssig overlap mellem tjenesteydelsesaftalen og udstationeringsaftalen, og det følgelig ikke kan lægges til grund, at [den norske virksomhed] har udstationeret [ansøgeren] inden for rammerne af tjenesteydelsesaftalen, finder Udlændingenævnet, at betingelsen om forevisning om dokumentation for [ansøgerens] arbejde i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det endvidere fremgår af udstationeringsaftalen, at der gælder en reservedelsperiode 4 år og 6 måneder fra tjenesteydelsesaftalens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. fra den […] juli 2021 til og med den […] december 2025, hvorunder [den norske virksomhed] ifølge aftalens pkt. 2.2 er forpligtet til at stille et consignment stock til rådighed for [virksomheden i Danmark], som sidstnævnte selv skal organisere og forvalte.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgerens] opgaver i Danmark ikke relaterer sig til perioden med levering af reservedele, herunder at stille et consignment stock til rådighed, idet han følge udstationeringsaftalen er ansat til som tekniker at opføre LASCA-konstruktionen.
Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] faktisk og reelt har arbejdet i Norge før eller efter den til sagen oplyste udstationeringsperiode fra den […] april 2023 til den […] oktober 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der trods SIRI’s anmodning herom af […] maj 2023 og SIRI’s afgørelse af […] august 2023 ikke er indsendt nogen dokumentation for faktisk udført arbejde i Norge.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det af skrivelsen af […] oktober 2023 fremgår, at [ansøgeren] har været ansat hos [den norske virksomhed] siden februar 2018, idet en erklæring om et ansættelsesforhold ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at det reelt eksisterer.
Udlændingenævnet finder herefter, at det til sagen fremlagte ”Ansættelsesbevis for timelønnede”, hvor af det fremgår, at [ansøgeren] blev ansat hos [den norske virksomhed] pr. […] marts 2023, ikke kan lægges til grund som dokumentation for en ansættelse med ansættelsessted i Norge. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansættelsesbeviset er udfærdiget på en dansksproget standardkontrakt fra den danske organisation DI Byggeri, og at det fremgår af ansættelsesbeviset, at det er en dansk overenskomst, som gælder for det pågældende ansættelsesforhold.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgerens] norske arbejds- og opholdstilladelse udløb den […] november 2023, dvs. dagen efter den oplyste udstationeringsperiodes afslutning, hvilket ikke stemmer overens med oplysningen om, at [ansøgeren], som angivet i brevet ”General information to SIRI”, skulle returnere til Norge efter sin udstationering med henblik på andre projekter.
Idet der ikke i øvrigt er indsendt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] på noget tidspunkt har haft sin hovedaktivitet i en anden medlemsstat, finder Udlændingenævnet, at betingelsen om forevisning af dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, nr. 2, ikke er opfyldt.
[Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for at få udstedt et opholdskort i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der til sagen er indsendt kvittering for [den norske virksomheds] anmeldelse af sin tjenesteydelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er tale om en registrering, og at denne ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for ret til ophold som udstationeret efter EU-retten er opfyldt. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at tjenesteydelsesperioden ifølge RUT-registreringen sluttede den […] august 2023, dvs. 2 måneder før [ansøgerens] udstationeringsperiode ophørte.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at det til klagesagen er oplyst, at [ansøgeren] har fået en ansættelseskontrakt vedrørende projektet, at aflønning sker i henhold til dansk lovgivning, og at [den norske virksomhed] er medlem af DI.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at [ansøgeren] er ansat på samme vilkår, som gælder for andre arbejdstagere i Danmark, ikke ændrer ved, at dokumentionskravene med henblik på udstedelse af et EU-opholdsdokument som udstationeret arbejdstager ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse af […] august 2023.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet