Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2024 – Udvisning – Kriminalitet – Indrejseforbud – Unionsborger
Dato: 24-06-2024bevægelighed som EU-statsborger. Udvisningen med indrejseforbud er derfor ikke uforenelig med EU-reglerne og anses som proportional af hensyn til den offentlige orden.
Udlændingenævnet har herved – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at der er tale om flere forhold begået på samme dag, at [klageren] blev tilbageholdt efter at have begået det første tyveriforhold, hvorefter [hun] begik yderligere to tyverier, og at [hun] tidligere er kendt for berigelseskriminalitet.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Rumænien, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en partner […], samt et mindreårigt barn, […], der begge har opholdstilladelser i Danmark, og at [klageren], efter det til sagen oplyste, antages at have født et barn i starten af indeværende år. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at [klageren], [klagerens partner] og [deres] fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Rumænien, hvor [de] alle er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] partner ikke vil kunne besøge [hende] i Rumænien, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [klageren] til politiet har oplyst, at [deres] ældste fællesbarn altid har boet sammen med [klageren], og at det således ud fra dine oplysninger til politiet antages, at barnet vil følge med [klageren] til Rumænien.
[…]” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. juni 2024 – Schengenvisum – Ej retsgyldigt ægteskab
Dato: 24-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Senegal.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin ægtefælle. Ansøgeren og referencen var blevet gift i Senegal i 2021. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun ikke var til stede ved vielsen. Der forelå heller ikke dokumentation for, at referencen var personligt til stede ved vielsen, og begge underskrifter manglede på ægteskabskontrakten.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Senegal, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2. Det gælder for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt bl.a. kan gives visum til ansøgere, der skal besøge en ægtefælle i Danmark. Du har dog ikke været i stand til at dokumentere, at dit ægteskab er formelt og korrekt indgået i Senegal. Vi kan derfor ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller.
I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis forholdene omkring ægteskabets indgåelse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper (dansk ordre public). Det vil blandt andet stride mod grundlæggende danske retsprincipper, hvis ikke begge parter var til stede ved ægteskabets indgåelse.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af jeres ægteskabskontrakt, at I indgik ægteskab i Senegal i 2021, men at du har oplyst, at du ikke personligt var til stede ved vielsen. Vi har videre lagt vægt på, at jeres ægteskabskontrakt ikke er underskrevet af dig og [referencen], og at der til sagen ikke er vedlagt [referencens] passtempler, der viser at han var til stede ved vielsen, eller anden dokumentation for tilstedeværelsen.
Vi kan på den baggrund ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller i forbindelse med din visumansøgning.
Du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Senegal, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] og [referencen] ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab, og at [ansøgeren] derfor ikke er omfattet af gruppen af personer fra Senegal, der som udgangspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.
Det forhold, at det er normalt i [ansøgerens og referencens] kultur, at der er nogle måneder, hvor man ikke kan blive gift, og at [parret] ved ægteskabskontrakten begge var tilstede, og der ikke blev spurgt om underskrifter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at begge parter skal være fysisk til stede ved en vielse for, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, om ægteskabet betragtes som retsgyldigt i hjemlandet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 21-06-2024Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i marts 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2020, og at de nu boede sammen i Danmark.
Til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en fælles lejlighed af ansøgerens far, regninger adresseret til ansøgerens far, et certifikat, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Ved afgørelse af juni 2024 ændrede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”På baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr.2.
Udlændingenævnet finder således, at der til sagen er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [deres] indrejse i Danmark og efterfølgende, og at [de] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig og gensidig forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af en lejekontrakt af [..] november 2020 vedrørende [hovedpersonens] og [ansøgerens] fælles lejemål på adressen [adresse i Argentina] samt kopier af [hovedpersonens] og [ansøgerens] argentinske ID-kort, hvoraf det kan udledes, at [hovedpersonen og ansøgeren] i december 2022 begge har været registreret på ovenstående adresse.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en række fakturaer for diverse forbrug på den pågældende adresse i perioden fra november 2020 til marts 2023. Selv om det alene er [ansøgerens] fars navn, der fremgår af de pågældende fakturaer, kan dette på baggrund af en konkret vurdering og sammenholdt med sagens øvrige dokumentation, ikke i sig selv føre til en antagelse om, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] ikke har boet på adressen i den pågældende periode. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til oplysningerne om, at [ansøgerens] far er lejemålets udlejer og ejendommens ejer.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på det til sagen indsendte certifikat af [..] februar 2023 udstedt i Buenos Aires, Argentina, vedrørende [hovedpersonen] og [ansøgerens] registrerede partnerskab. Uanset at det registrerede partnerskab først er indgået umiddelbart forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og uanset at det hverken kan sidestilles med eller anerkendes som et ægteskab efter dansk ret, har [hovedpersonen] og [ansøgeren] i kraft af [deres] underskrifter erklæret, at [de] har opretholdt et stabilt og offentligt forhold i mere end 2 år, ligesom partnerskabet i Argentina indeholder økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har oprettet en fælleskonto, og at der til sagen også er indsendt en række billeder fra [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv i perioden fra marts 2021 til maj 2023 samt dokumentation for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har rejst sammen i Argentina i december 2021 til januar 2022 og december 2022 til januar 2023, herunder bl.a. for at besøge [ansøgerens] familie.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en tidsubegrænset fremlejekontrakt for lejemålet [dansk adresse], hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] anses for at være flyttet ind den [..] april 2023, idet [hovedpersonen] ifølge CPR stadig er bopælsregistreret på ovenstående adresse. Udlændingenævnet finder således, at dette understøtter, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har haft fælles bopæl i Danmark i ca. 1 år og 3 måneder.
På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det må anses for behørigt dokumenteret, at [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv har haft en tilstrækkelig fasthed og varighed til, at der er tale om en varig tilknytning, og at [hovedpersonen og ansøgeren] således kan anses for at være faste samlevere i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 21-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en filippinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste, at de havde boet sammen i Spanien fra januar 2020 frem til deres indrejse i Danmark i sommeren 2023. Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt vedrørende en bolig på en adresse i Spanien, en erklæring fra en person med samme efternavn som hovedpersonen på, at hovedpersonen og ansøgeren i en periode på cirka 3½ år havde boet sammen på adressen i Spanien, ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, samt billetter fra forskellige rejser.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Til Udlændingenævnet oplyste parret bl.a., at de blev kærester i december 2019, og at de som følge af Covid-19-restriktionerne besluttede at bo midlertidigt i hovedpersonens hjem hos hovedpersonens forældre.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som samlever.
Vi har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning den [..] juli 2023.
Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien siden den [..] januar 2020.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering. Vi har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist tilstrækkelig dokumentation for dette forhold.
Den fremviste lejekontrakt kan ikke føre til en ændret vurdering, da denne i sig selv ikke tilstrækkeligt dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] faktisk har boet sammen siden den [..] januar 2020.
Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen og ansøgeren] har fremsendt billetter for forskellige rejser som dokumentation for længden og fastheden af [deres] forhold.
Det er dog vores vurdering, at dette heller ikke dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] har haft et længerevarende fast samlivsforhold på samme bopæl.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har etableret en varig tilknytning.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har indsendt en erklæring skrevet af [en person med samme efternavn som hovedpersonen] vedrørende [hovedpersonen og ansøgerens] bopæl i Spanien.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det indsendte dokument ikke dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] faktisk har haft fælles bopæl i Spanien siden den [..] januar 2020. Videre bemærker vi, at en erklæring i sig selv ikke udgør tilstrækkelig dokumentation – uanset erklæringens indhold.
Vi vurderer endvidere, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark og efter [ansøgerens] indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen og ansøgeren], hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.
[Ansøgeren] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor [hovedpersonen og ansøgeren] ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for [deres] indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Det kan på denne baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev kærester den [..] december 2019, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien, hvorefter [hovedpersonen og ansøgeren] begge er flyttet til Danmark.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] i forbindelse med Covid-19-pandemien besluttede, at [ansøgeren] skulle bo midlertidigt hos [hovedpersonen], hvilket [hovedpersonens] forældre gav tilladelse til.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er genfremsendt en erklæring fra [hovedpersonens mor], som på baggrund af sagens øvrige oplysninger må antages at være [hovedpersonens] mor, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i perioden fra den [..] januar 2020 til den [..] juli 2023 boede på adressen [spansk adresse A].
Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet taget hensyn til, at der også er fremlagt en lejekontrakt, som er dateret den [..] januar 2020, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] lejer et værelse i [hovedpersonens mors] lejlighed beliggende [spansk adresse A], samt et dokument benævnt ”Acuerdo de convivencia” (”Samlivsaftale”), som fremstår som underskrevet den [..] januar 2020 af [ansøgeren], [hovedpersonen], [hovedpersonens mor] og [hovedpersonens far], og hvoraf det fremgår bl.a., at [de] deler lejligheden på [spansk adresse A].
Udlændingenævnet finder imidlertid, at de fremlagte dokumenter hverken i sig selv eller samlet dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har opbygget et fast samlivsforhold på den pågældende adresse.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der ud over de pågældende dokumenter, som er udformet mellem jer og [hovedpersonens] familie, ikke som anmodet om er fremlagt yderligere dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet på adressen, herunder at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været officielt registreret på samme adresse. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af [ansøgerens] spanske opholdstilladelse af [..] februar 2020, at [ansøgeren] har adresse på [spansk adresse B].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset, om [ansøgeren] i hele eller dele af perioden fra januar 2020 til juli 2023 har boet hos [hovedpersonen] og hans forældre på adressen [adresse A], vil det ikke kunne danne grundlag for en afledt opholdsret som [hovedpersonens] faste samlevende. Udlændingenævnet henviser herved til, at [ansøgeren og hovedpersonen] efter det oplyste har boet på et værelse i [hovedpersonens] forældres lejlighed, og at det på den baggrund ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren og hovedpersonens] fælles samliv har haft karakter af et fast og forpligtende samlivsforhold i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand, som kan sidestilles med ægtefæller.
Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der i øvrigt ikke er fremlagt oplysninger til sagen, der behørigt dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har forpligtet [sig] over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at [ansøgeren og hovedpersonen] kan anses for at være faste samlevende.
Endelig kan den omstændighed, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren og hovedpersonen] ikke er i besiddelse af mange af de oplysninger, som udlændingemyndighederne søger fra [dem], ligeledes ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] september 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2024 – Visum – EU-regler
Dato: 20-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin voksne søn, der opholdte sig i Danmark, og som er svensk statsborger. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun var økonomisk afhængig af sin søn, og at hun modtog et månedligt beløb i pension fra sin afdøde ægtefælle. Ansøgeren boede alene i Pakistan, uden erhvervsmæssig beskæftigelse og referencen var hendes eneste barn.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum efter EU-reglerne under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at der forelå et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hendes søn, at det ville kunne føre til udstedelse af visum som familiemedlem til en unionsborger, der havde benyttet sin ret til fri bevægelighed.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke er berettiget til at få din ansøgning behandlet efter EU-reglerne […]
[…]
Uagtet, at [referencen] regelmæssigt overfører penge til dig, har vi vurderet, at du ikke er omfattet af EU-reglerne, idet vi ikke kan lægge til grund, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, hvorved du har behov for materiel støtte fra [referencen] til at opfylde dine grundlæggende fornødenheder i hjemlandet.
Den omstændighed, at [referencen] måtte bidrage til din forsørgelse i hjemlandet, er efter vores vurdering ikke dokumentation for, at der består et reelt forsørgelsesforhold mellem jer.
Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har oplyst til ambassaden, at du også modtager din afdøde ægtefælles pension.
Vi har derudover lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret at være optaget i [referencens] husstand, ligesom du ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer dig.
Vi bemærker hertil, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [referencen] er lægefagligt kvalificeret til at pleje dig personligt, eller at det i øvrigt er nødvendigt, at netop [referencen] personligt plejer dig.
Da vi således har vurderet at du ikke er omfattet af EU-reglerne, har vi herefter vurderet din ansøgning i lyset af de almindelige visumregler, der følger af visumkodeks og national praksis.
[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
Det kan ikke heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at du i 2016 fik Schengenvisum til Sverige, da det ligger langt tilbage i tid.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund af de nationale visumregler.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke er tilstrækkelig dokumenteret eller godtgjort, at der er reelt forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [referencen], da det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] er optaget i [referencens] husstand, ligesom [hun] ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer [hende].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgerens] månedlige pensionsindtægt på ca. 200 DKK ikke er tilstrækkeligt til, at [hun] kan leve herfor, og at [hun] på denne baggrund er afhængig af økonomisk støtte fra [referencen].
Det forhold, at [referencen] fra […] januar 2020 til […] oktober 2023 månedligt har overført forskellige beløb til [ansøgeren], udgør ikke dokumentation for, at der foreligger et konkret forsørgelsesbehov, og at det er [ansøgerens] søn, der dækker [hendes] grundlæggende fornødenheder.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at beløbene i perioden fra januar 2020 til oktober 2023 er af mindre beløbsmæssig størrelse. Udlændingenævnet finder på baggrund af dette, at der ikke har været tale om regelmæssige pengeoverførelser, som indikerer et afhængighedsforhold, og at overførelserne kun har dækket en begrænset periode.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det forhold, at [referencen] som unionsborger påtager sig at forsørge et eller flere familiemedlemmer, ikke i sig selv godtgør, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, jf. sag C-1/05, Jia, præmis 43.
Udlændingenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at [ansøgeren] har et faktisk og reelt behov for at blive forsørget af [referencen] for at få dækket [sine] grundlæggende fornødenheder i Pakistan, idet det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at [referencen] på eget initiativ påtager sig at støtte eller forsørge [ansøgeren].
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at [hun] også modtager [sin] afdøde ægtefælles pension, men at [hun] i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet har erklæret, at [hun] ikke længere modtager pension fra [sin] tidligere ægtefælle med virkning fra februar 2024. Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan ikke føre til et andet resultat, da der er tale om en egen-erklæring og ikke en erklæring, der er udfærdiget af en offentlig myndighed.
Det forhold, at pengene, som [ansøgeren] modtager fra [referencen], går til at betale [ansøgerens] husleje og dække [hendes] udgifter til lægelige behandlinger, kan ikke føre til en ændret vurdering, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] lider af forskellige sygdomme.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark i medfør af visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Det forhold, at det fremgår af de lægelige dokumenter i sagen, at [ansøgeren] på grund af [sine] lidelser og alder har sværere ved at klare [sig] alene, finder Udlændingenævnet underbygger formodningen om, at [hun] ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2024 – Visum – kæresteafslag
Dato: 20-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Uganda.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om Schengenvisum med henblik på at besøge sin kæreste i Danmark. Ansøgeren, der var bosiddende i Storbritannien, havde oplyst til ambassaden i London, at han og værten havde været kærester i 5-6 år, at de havde mødt hinanden på en datingside, og at han havde besøgt værten i Danmark flere gange, men at parret sidst havde set hinanden for 2-3 år siden.
I februar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at parret ikke havde set hinanden personligt inden for det seneste år, og at kæresterelationen derfor ikke kunne lægges til grund for afgørelsen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2 til visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Uganda, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato.
Ifølge sagens oplysninger har I ikke set hinanden personligt inden for det seneste år.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har derfor vurderet, at du ikke er omfattet af den gruppe af personer fra Uganda, der som udgangspunkt kan få visum.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at I har kendt hinanden i 5-6 år, at I sidst har set hinanden for omkring 2-3 år siden, og at du har været i Danmark flere gange."
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at kæresterelation mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund for afgørelsen, idet [parret] ikke har set hinanden personligt inden for det seneste år.
[…]
Heller ikke det forhold, at der har været omstændigheder der gør, at [ansøgeren] ikke har kunne se [værten], finder Udlændingenævnet, kan føre til en ændret vurdering, idet [parret] ikke har set hinanden personligt det seneste år, og Udlændingenævnet derfor vurderer, at kæresterelationen ikke kan lægges til grund for ansøgningen, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] ikke har planer om blive illegalt i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 17-06-2024Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren og hovedpersonen, der var unionsborger, indrejste i Danmark sammen i august 2023. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2017, og at de nu boede sammen i Danmark.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en lejlighed sammen, kvitteringer for pengeoverførelser og udgifter til husholdning, en attest, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina, samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. fakturaer relateret til lejemålet i Argentina og kvitteringer for pakkeleveringer til lejemålet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder [..] grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse for så vidt angår [hovedpersonens] og [ansøgerens] samlivsforhold. Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.
Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] i perioden fra den [..] november 2020 til og med den [..] august 2023 har boet på adressen [adresse i Argentina] i form af bl.a. en lejekontrakt i [ansøgerens] navn, som er gældende fra den [..] november 2020 til den [..] oktober 2023, kvitteringer for huslejebetalinger i [ansøgerens] navn i perioden fra [..] januar 2021 til og med [..] august 2023, og gas- og elregninger i [ansøgerens] navn.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til støtte for klagen er indsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] ligeledes i perioden fra den [..] november 2020 til og med den [..] august 2023 har boet på adressen [adresse i Argentina] i form af bl.a. fakturaer vedrørende internetforbrug i [hovedpersonen] navn, fakturaer for serviceaftaler i [hovedpersonens] navn, og kvitteringer for pakkeleveringer i [hovedpersonens] navn.
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] et år forinden [hovedpersonens] og [ansøgerens] indrejse i Danmark indgik et registeret partnerskab i Argentina, og at [hovedpersonens] og [ansøgerens] registrerede partnerskab, uanset at det hverken kan sidestilles med eller anderkendes som et ægteskab efter dansk ret, indeholder nogle økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.
Endeligt har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] efter det oplyste på nuværende tidspunkt har haft et fælles samliv i Danmark siden den [..] august 2023.
På baggrund en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren] i en sådan grad, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] kan anses for at være faste samlevende i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. ”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juni 2024 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Opholdskravet
Dato: 17-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste medio september 1991 i Danmark og udrejste af Danmark igen ultimo august 1997. Ultimo juli 2010 indrejste ansøgeren igen i Danmark og blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en dansk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren blev endvidere i december 2023 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af sin stærke tilknytning til Danmark. Ultimo december 2023 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på det særlige ansøgningsskema for udlændinge med særlig stærk tilknytning til Danmark, og i marts 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ansøgningen, idet ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet uafbrudt i mindst 2 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af marts 2024 om afslag på [ansøgerens] ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 14, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnets har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøgeren] i december 2023 blev meddelt opholdstilladelse på baggrund af sin danske afstamning, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og at [ansøgeren] derfor ikke opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14, idet [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kun har haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af [ansøgerens] stærke tilknytning til Danmark i ca. 6 måneder.
Den omstændighed, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] har haft mere end 8 års lovligt ophold i Danmark og i øvrigt opfylder opholdskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, hvorfor Udlændingestyrelsen har truffet en forkert afgørelse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i december 2023 har indgivet sin ansøgning på baggrund af sin stærke tilknytning til Danmark, og at begge af [ansøgerens] forældre har haft dansk statsborgerskab fra fødslen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af [ansøgerens] opholdstilladelse meddelt i december 2023, at [ansøgeren] kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, når [ansøgeren] har haft opholdstilladelsen i mindst 2 år. Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse også, at vejledningen på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk vejleder korrekt om betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af stærk tilknytning til Danmark, herunder at opholdsgrundlaget skal være udlændingelovens § 9 c.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det udtrykkelig fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. retsreglerne ovenfor, at opholdstilladelsen skal være meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, for at der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de lempeligere regler i udlændingelovens § 11, stk. 14.
[Ansøgerens] opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan således ikke indgå i beregningen af perioden på mindst 2 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14, jf. § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. juni 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Familieliv – Ej opbygget eller konsolideret familieliv
Dato: 06-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en pakistansk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Nævnet fandt, at der ikke var opbygget eller konsolideret et familieliv i den anden medlemsstat.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der i marts 2021 havde indgået ægteskab med en dansk statsborger, indrejste i Danmark i juni 2021 og indgav ansøgning om EU-opholdskort som familiemedlem til den danske statsborger, der vendte tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i Sverige. Forud for indrejsen i Danmark havde ansøgeren opholdt sig i Sverige i 50 dage sammen med den danske statsborger på baggrund af et turistvisum. Ansøgeren og den danske statsborger havde ikke boet sammen, før deres fælles ophold i Sverige.
I juni 2023 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke havde opnået opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers ægteskab var indgået proforma, og at de – uanset om der var tale om et reelt ægteskab – ikke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige. Udlændingenævnet stadfæstede denne afgørelse i januar 2024.
I juni 20224 genoptog Udlændingenævnet sagen som følge af nye oplysninger. Udlændingenævnet stadfæstede herefter sagen på ny, dog med en delvis ændret begrundelse, idet Udlændingenævnet fandt, at der ikke længere var grundlag for at anse ægteskabet for indgået proforma. Udlændingenævnet vurderede imidlertid fortsat, at det ikke kunne anses for godtgjort, at ansøgeren og den danske statsborger havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2023. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [den danske statsborger] har haft et reelt og faktisk ophold i Sverige.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] den […] marts 2021 indgik ægteskab, og at det på baggrund af sagens samlede oplysninger må anses for godtgjort, at ægteskabet er reelt.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [den danske statsborger] udnyttede [sin] ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgerens] kortvarige ophold i Sverige ikke har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] kunne konsolidere et familieliv dér, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan støtte ret på den sekundære frie bevægelighed og fortsætte det pågældende familieliv efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste opholdt sig i Sverige i perioden fra den […] april 2021 til og med den […] juni 2021, hvilket svarer til 50 dage.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [den danske statsborger] til sagen har oplyst, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] indrejste i Danmark den […] juni 2021, fordi [ansøgeren] visum ville udløbe kort efter, ligesom [den danske statsborgers] arbejde var i Danmark, og [den danske statsborgers] mormors helbred var forværret.
Dette er forhold, som efter Udlændingenævnets vurdering indikerer, at [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark i juni 2021 var planlagt på forhånd, hvorfor det må lægges til grund, at [ansøgeren] ikke havde til hensigt at etablere sig i Sverige i medfør af EU-retten for der at etablere eller konsolidere et familieliv med [den danske statsborger].
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] indrejste i Sverige på et turistvisum og opholdt sig der uden at indgive ansøgning om opholdsdokument, og at [ansøgerens] ophold i Sverige således har haft karakter af et ferie- og besøgsophold.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] i Sverige etablerede et solidt familieliv, idet [de] boede sammen, håndterede økonomiske forpligtelser sammen og forsøgte at integrere [sig] ved bl.a. at deltage i en sprogcafe og etablere venskaber, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] ophold i Sverige som følge af varigheden og karakteren ikke har været egnet til at etablere eller konsolidere et familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.
Udlændingenævnet har endelig tillagt det vægt, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] i perioden mellem indgåelse af ægteskab og [ansøgerens] indrejse i Sverige ikke havde boet sammen eller på anden måde udøvet et familieliv, og at der således ikke var tale om videreførelse af et allerede etableret og konsolideret familieliv.
Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis, at det endvidere ikke på baggrund af den indsendte dokumentation kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] i den angivne periode opholdt sig i Sverige, idet der til sagen alene er indsendt dokumentation for, at [ansøgeren] har fået udstedt et Schengenvisum og en togbillet for rejse den […] april 2021 fra København til Malmø samt dokumentation for forsikring.
Det anførte om, at der ved vurderingen af [ansøgerens] ophold i Sverige bør lægges vægt på [den danske statsborgers] forhold, og at der ifølge pakistansk kultur er etableret et familieliv allerede ved indgåelsen af et ægteskab, kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt [den danske statsborger] og [ansøgeren] har etableret eller konsolideret et familieliv under [den danske statsborgers] ophold i Sverige.
Det anførte om, at Danmark ikke bør efterprøve rigtigheden af de afgørelser, som andre EU-lande har truffet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændingemyndighederne har adgang til foretage en selvstændig vurdering af, om en ansøger opfylder betingelserne for meddelelse af opholdsret efter EU-retten.
Endelig kan den til klagen anførte generelle kritik af SIRI’s vurdering af sager om opholdsret til familiemedlemmer efter EU-reglerne ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder således, at SIRI’s afgørelse ikke giver anledning til at antage, at SIRI har sat ”skøn under regel”, idet afgørelsens begrundelse afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige sagens oplysninger.
Udlændingenævnet stadfæster således, omend med en ændret begrundelse, SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. september 2024 – Familiesammenføring – Afvisning
Dato: 05-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af tre nigerianske statsborgeres ansøgninger om familiesammenføring til herboende. Ansøgerne var henholdsvis ægtefælle til og børn af herboende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav deres ansøgninger om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor deres visum var udløbet, et såkaldt overstay.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] og […] februar 2024. [Ansøgernes] ansøgninger om opholdstilladelse er således fortsat afvist.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgerne] indrejste i Danmark den […] december 2023 på et visum, og at [ansøgerne] den […] januar 2024 indgav deres ansøgninger om familiesammenføring til [referencen].
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse til grund, at [ansøgerne] indrejste i Danmark den […] december 2023, at Udlændingestyrelsen havde meddelt et gyldigt visum på 33 dage fra indrejsedatoen, således at [ansøgerne] senest skulle være udrejst af Schengen den […] januar 2024, at de således indgav deres ansøgninger under et overstay på et Shengenvisum, idet de indgav deres ansøgninger om familiesammenføring den […] januar 2024.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 24, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan betyde, at det ville være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgerne] skal indrejse i Nigeria, hvor de er statsborgere, for at indgive ansøgning om familiesammenføring ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den ansøgende ægtefælle og det ene ansøgende barn] har hostet og har haft malaria siden deres ankomst til Danmark i december 2023, hvilket har påvirket [referencens] evne til at indsende deres ansøgninger om familiesammenføring i Danmark rettidigt, og at de har været på hospitalet det meste af perioden efter, at de ankom til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der i forbindelse med klagen alene er indsendt lægejournaler af […] februar 2024, hvoraf det fremgår, at [den ansøgende ægtefælle og det ene ansøgende barn] har hostet siden ankomst til Danmark, og at der er mistanke om malaria og/eller lungebetændelse. Udlændingenævnet har således ikke modtaget dokumentation for, at [ansøgerne] har haft alvorlige helbredsmæssige vanskeligheder. Af samme årsag finder Udlændingenævnet, at det ikke vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, at henvise [ansøgerne] til at indgive deres ansøgninger om familiesammenføring fra Nigeria.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den ansøgende ægtefælles og det ene ansøgende barns] helbredsmæssige situation har påvirket [referencens] evne til at indsende deres ansøgninger om familiesammenføring i Danmark rettidigt, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er op til den enkelte ansøger at indgive en ansøgning om opholdstilladelse rettidigt og indgive en ansøgning under lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [referencen] har haft rimelig tid til at indgive ansøgningerne rettidigt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at [ansøgerne] i tilstrækkelig grad kan dokumentere, at de havde lovligt ophold i Danmark på det tidspunkt, hvor de indgav deres ansøgninger.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes journalregister, at [ansøgerne] blev meddelt et Schengenvisum den […] november 2023 gyldigt for indrejse fra den […] december 2023 til den […] februar 2024 med en opholdsperiode på 33 dage, at de indrejste i Danmark den […] december 2024, og at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgningerne om opholdstilladelse er indgivet den […] januar 2024. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgerne] dermed senest skulle være udrejst af Danmark den […] januar 2024.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvist, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgerne] til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af deres slægtskab og ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor de har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder henset til, at de aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i en periode har opholdt sig her i landet på et visum, og at de er født og opvokset i Nigeria.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet