Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – EU – primær bevægelighed – medfølgende familiemedlem
Dato: 27-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en mindreårig statsborger fra Mozambique, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en portugisisk statsborger, idet ansøgeren ikke var omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, 5 eller 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Mozambique og født i 2009, indrejste i juni 2022 i Danmark og indgav ansøgning om opholdsret som medfølgende familiemedlem til en herboende tante (hovedpersonen), der var unionsborger, og som havde ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Til sagen var bl.a. indsendt dokumentation for, at hovedpersonen i maj 2022 havde fået overdraget forældremyndigheden over ansøgeren, og at ansøgeren og hovedpersonen havde boet sammen i Portugal i perioden fra maj 2022 og indtil deres indrejse i Danmark i juni 2022. Der var i øvrigt fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler, som ikke var personhenførbare til ansøgeren, og hvor flere af dem heller ikke var personhenførbare til hovedpersonen. Endelig var der fremlagt dokumentation i form af en udtalelse fra ansøgerens skolelærer, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde gået i skole i Danmark siden august 2022, og at ansøgeren trivedes godt både fagligt og socialt.
SIRI meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på udstedelse af opholdskort, idet det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren kunne anses for at være direkte efterkommer af hovedpersonen, eller at ansøgeren havde været forsørget af hovedpersonen eller optaget i dennes husstand forud for ansøgerens indrejse i Danmark.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger, [ansøgeren] ønsker at slutte sig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], da vi finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 5-6.
Det er herved vores vurdering, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 som direkte efterkommer under 21 år af unionsborgeren eller dennes ægtefælle.
Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen] har dokumenteret, at [hovedpersonen] har fået overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren] den [..] maj 2022 i Mozambique.
Det er imidlertid vores vurdering, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering i sig selv, idet et værgemål over en mindreårig ikke kan sidestilles med en direkte efterkommer som nævnt i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Vi har også vurderet, om [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Vi finder dog heller ikke, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] forinden hendes indrejse i Danmark.
Det er herved vores vurdering, at [ansøgeren] ikke er økonomisk afhængig af [hovedpersonen].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [hovedpersonen] har fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler.
Vi har herved lagt vægt på, at de ikke er personhenførbare til [ansøgeren], og fire af dem er heller ikke personhenførbare til [hovedpersonen], hvorfor vi ikke kan lægge til grund, at det er [ansøgeren], som har modtaget pengene.
Vi finder det således ikke dokumenteret, at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].
Den omstændighed, at [hovedpersonen] fremadrettet påtager [sig] at forsørge [ansøgeren], dokumenterer ikke, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold for [ansøgeren] i relation til at være omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 5, idet der også stilles et krav om bagudrettet forsørgelse. Man kan således alene være omfattet, hvis man også i hjemlandet forsørges af hovedpersonen.
Vi finder herudover, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem efter samme bestemmelse, som optaget i [hovedpersonens] husstand.
Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har boet sammen med [hovedpersonen] i Portugal i ca. en måned forud for [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark.
Vi vurderer dog, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering i sig selv, da der alene er tale om ca. en måneds fælles bopæl.
Vi finder, at en måned ikke er tilstrækkeligt til, at vi kan anse [ansøgeren] som værende optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark.
Af samme grund finder vi det heller ikke dokumenteret, at [ansøgeren] har en stærk tilknytning til dig.
Slutteligt har vi vurderet, om [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder imidlertid heller ikke, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen som familiemedlem efter § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet [hovedpersonen] ikke har dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ansøgeren] personligt plejes af [hovedpersonen].
[Hovedpersonen] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, 5 eller 6.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det til klagen anførte, og det som SIRI allerede har taget stilling til i sin afgørelse, samt den dokumentation, der er fremsendt til støtte herfor, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved – ligesom SIRI – lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er direkte efterkommer af [hovedpersonen] eller [hovedpersonens] ægtefælle, hvorfor [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det også over for Udlændingenævnet er gjort gældende, at [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle har forældremyndigheden over [ansøgeren], idet det ikke kan lægges til grund, at alene overførelsen af forældremyndigheden (værgemålet) skaber det nødvendige retlige slægtskabsforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].
Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-129/18, at begrebet ”direkte efterkommere” som udgangspunkt henviser til den omstændighed, at der foreligger et slægtskabsforhold i lige nedstigende linje, som knytter den pågældende person til en anden person. Det fremgår endvidere, at slægtskabsbegrebet skal fortolkes bredt, hvorfor unionsborgerens adoptivbørn er omfattet, såfremt adoptionen skaber et retligt slægtskabsforhold mellem det pågældende barn og unionsborgeren. Videre fremgår det, at den blotte anbringelse af et barn, som er sat under lovligt værgemål derimod ikke er omfattet af begrebet ”direkte efterkommere” i henhold til EU-retten.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, med henvisning til, at der på tidspunktet for [ansøgerens] indrejse forelå et forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].
Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, [hovedpersonen] har været [ansøgerens] primære forsørger siden den [..] maj 2022, hvorfra [ansøgeren og hovedpersonen] boede sammen i Portugal, og frem til [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark den [..] juni 2022, og at [hovedpersonen] fortsat er [ansøgerens] primære forsørger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke er dokumenteret, at [hovedpersonen] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonen] til sagen har fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler foretaget i perioden fra den [..] april 2021 til den [..] april 2022. Udlændingenævnet har i den forbindelse – ligesom SIRI – lagt vægt på, at pengeoverførslerne ikke er personhenførbare til [ansøgeren], idet modtageren af pengeoverførslerne er ukendt, og at 4 af pengeoverførslerne i øvrigt heller ikke kan henføres til [hovedpersonen].
Den omstændighed, at det til klagen er oplyst, at [ansøgeren] blev forsørget af [hovedpersonen] på [ansøgeren og hovedpersonens] fælles bopæl i Portugal i perioden fra den [..] maj 2022 til [..] juni 2022, kan heller ikke sig selv føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og at denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Uanset om [hovedpersonen] i den meget begrænsede periode fra den [..] maj 2022 til [..] juni 2022 har boet sammen med [ansøgeren] i Portugal og i denne forbindelse har stået for [ansøgerens] forsørgelse, vil der således ikke kunne lægges til grund, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode er blevet forsørget af [hovedpersonen].
Det forhold, at [hovedpersonen] fremadrettet vil påtage [sig] at forsørge [ansøgeren] i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det materielle behov for forsørgelse skal foreligge i familiemedlemmets hjemland eller i det land, hvor den pågældende kom fra, på det tidspunkt, hvor familiemedlemmet ansøger om at slutte sig til unionsborgeren.
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] heller ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, med henvisning til, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Det kan derfor ikke føre til en ændret vurdering, at det også til klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand i Portugal forud for sin indrejse i Danmark, og at [ansøgeren] således har boet med [hovedpersonen] i en længere periode.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] den [..] maj 2022 fik overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren] og diverse dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har haft samme adresse i Portugal i maj 2022. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
I tillæg til SIRI’s begrundelse, hvor der lægges vægt på varigheden af [ansøgeren og hovedpersonens] fælles bopæl i Portugal, har Udlændingenævnet på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger også lagt vægt på, at det heller ikke i øvrigt kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] husstand i Portugal i EU-rettens forstand.
Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af EU-Kommissionens vejledning af 22. december 2023 om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie samt af EU-Domstolens dom af 15. september 2022 i sag C-22/21, at for at andre end kernefamiliemedlemmer kan være omfattet af opholdsdirektivets bestemmelser om husstandsmedlemsskab, skal det kunne dokumenteres, at unionsborgeren og familiemedlemmet har en tæt og stabil personlig tilknytning, der er opstået i det samme hjem, således at der er et reelt afhængighedsforhold mellem disse to personer, og at de deler et familiemæssigt samliv, som ikke er fremkaldt med det formål at opnå en tilladelse til indrejse og ophold i værtsmedlemsstaten. Det fremgår endvidere, at bl.a. varigheden af det familiemæssige samliv er en vigtig faktor, som skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen.
Udlændingenævnet har ved vurderingen herefter lagt vægt på, at [ansøgeren] var 13 år gammel, da [ansøgeren] flyttede til [hovedpersonen] i Portugal, og da [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle fik overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren], at [ansøgeren og hovedpersonen] indtil da havde boet i forskellige lande, og at der ikke foreligger dokumentation vedrørende [ansøgerens] liv og familieforhold i Mozambique, som underbygger, at der ved [ansøgerens] indrejse i Portugal og ophold sammen med [hovedpersonen] blev etableret et særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren og hovedpersonen]. Herefter og sammenholdt med, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] alene har haft fælles bopæl i Portugal i en periode af lidt over en måneds varighed, kan det ikke anses for dokumenteret, at der på baggrund af [ansøgeren og hovedpersonens] fælles ophold i Portugal bestod en tæt og stabil familiemæssig tilknytning mellem [ansøgeren og hovedpersonen] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Den omstændighed, at [ansøgeren] har boet sammen med [hovedpersonen] siden sin indrejse i Danmark, og at det i klagen er oplyst, at [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle har købt ejendom i Danmark, hvor [hovedpersonen og hovedpersonens ægtefælle] trives som familie med [ansøgeren] og [hovedpersonen og hovedpersonens ægtefælles] søn, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, da det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke har andre end [hovedpersonen], der kan pleje, forsørge og drage omsorg for [ansøgeren], og at [ansøgeren] derfor ikke har nogle andre steder at udrejse til.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte forældremyndighedsoverdragelse af [..] maj 2022, at [ansøgerens] forældre har overdraget forældremyndigheden til [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle, hvorfor de må antages at være til stede i Mozambique eller i et andet land, ligesom der ikke er fremlagt nogle former for dokumentation for, at [ansøgeren] i øvrigt ikke kan tage ophold med sine forældre i sit hjemland.
Udlændingenævnet skal i øvrigt bemærke, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] vil kunne tage ophold sammen i Portugal, hvor [hovedpersonen] og [hovedpersonens] familie er statsborgere, og hvor [ansøgeren og hovedpersonen] tidligere har opholdt [sig] sammen.
Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt en udtalelse fra [ansøgerens] skolelærer, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] har gået på skolen siden den [..] august 2022 og trives godt både fagligt og socialt, idet der ikke er tale om forhold, som kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for forsørgelse eller husstand kan anses for opfyldt.
På baggrund af ovenstående anser Udlændingenævnet det således ikke for godtgjort, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark kan anses som forsørget af [hovedpersonen] eller optaget i [hovedpersonens] husstand, hvorfor [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Endelig finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU- opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, idet der ikke er fremlagt dokumentation til sagen for, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [ansøgeren] personligt plejes af [hovedpersonen].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – Visum – Forlængelse – Afslag
Dato: 27-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af visum og ret til ophold i Danmark til en statsborger fra Zambia.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om forlængelse af sit ophold i Danmark. Ansøgeren var indrejst på et Schengenvisum i november 2023, der var gyldigt i 78-dage, hvor ansøgeren skulle besøge sin søster.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse oplyste ansøgeren, at hans søster var syg og havde brug for hans hjælp. Ansøgeren fremsendte i forbindelse med klagen en lægeerklæring vedrørende sin søster, hvoraf det fremgik, at hun havde fået akut belastning oveni i sin depression som følge af ansøgerens afslag.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge dit Schengenvisum efter visumkodeks artikel 33, stk. 1 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1, samt visumkodeks artikel 33, stk. 2 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 2, ikke er opfyldt.
Vi har lagt vægt på, at du allerede har opholdt dig i Schengenlandene i mere end 90 dage, hvilket er det maksimale antal dage, et Schengenvisum kan gives for. Dit visum kan derfor ikke forlænges yderligere.
Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge din ret til ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 4 b, ikke er opfyldt.
Retten til ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b kan maksimalt gives for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, det vil sige for op til 180 dage i Danmark/Schengenlandene i alt.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du indrejste i Danmark/Schengenlandene […] november 2023, og at du på nuværende tidspunkt har opholdt dig i Danmark/Schengenlandene i 190 dage.
Din ret til ophold i Danmark kan derfor ikke forlænges yderligere.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] maj 2024 om afslag på forlængelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet
til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] indrejste […] november 2023 og således allerede har opholdt [sig] i Schengenområdet i 190 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Det følger af udlændingelovens § 4 b, at en forlængelse af retten til ophold i Danmark efter praksis maksimalt meddeles for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, dvs. for op til 180 dages ophold i alt. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er sket en forværring af [søsterens] tilstand, at [ansøgeren] hjælper med praktiske ting og tager [sig] af hendes børn, ligesom det ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] mener, at der er tale om humanitære og særlige familiære hensyn, eller at [søsteren] har brug for 3-6 måneders yderligere aflastning.
Uanset at Udlændingenævnet har forståelse for [referencens] svære situation i denne henseende, kan dette ikke danne grundlag for et andet udfald, idet [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Reelt og faktisk ophold
Dato: 26-06-2024SIRI meddelte ansøgeren afslag under henvisning til, at det ikke kunne lægges til grund, at den danske statsborger havde haft reelt og faktisk ophold i Polen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] januar 2024. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at det ikke kan lægges til grund, at [den danske statsborger] i perioden fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021 havde etableret et reelt og faktisk ophold i Polen, som er en betingelse for, at [ansøgeren] kan få ret til ophold.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samle-de omstændigheder, at der ikke i tilstrækkelig grad er fremlagt dokumentation, der understøtter, at [den danske statsborger] har haft udgifter til et almindeligt forbrug i Polen, som vil kunne antages at være normalt, hvis [den danske statsborger] havde etableret et reelt og faktisk ophold i Polen.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der er fremlagt kopi af kontoudskrifter fra [en dansk bank] fra perioden fra [..] januar 2021 til og med [..] april 2021, samt kvitteringer af [..] januar 2021, [..] februar 2021, [..] februar 2021, [..] marts 2021 og [..] april 2021.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at de fremlagte kontoudskrifter og kvitteringer ikke i selv dokumen-terer, at [den danske statsborger] har haft udgifter til et almindeligt forbrug i Polen i perioden fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021, idet hverken kontoudskrifterne eller kvitteringerne er person-henførbare til [den danske statsborger].
Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om kontoudskrifterne og kvitteringerne kunne henføres til [den danske statsborger], dokumenterer de alene, at [den danske statsborger] i en kort, afgrænset periode har haft et forbrug i Polen, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at [den danske statsborger] kan anses for at have etableret et reelt og faktisk ophold dér.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår at EU-Domstolens dom i sag C-456/12, O m.fl., at ikke ethvert tilfælde, hvor en unionsborger opholder sig sammen med et tredjelandsfamiliemed-lem i en værtsmedlemsstat, nødvendigvis indebærer, at familiemedlemmet opnår en afledt opholdsret ved tilbagevenden til unionsborgerens medlemsstat, og at det kræves, at unionsborgerens ophold i værtsmedlemsstaten reelt har kunnet sætte den pågældende i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat.
EU-Domstolen udtalte i sagen C-456/12, O m.fl., præmis 52, i følgende:
"I denne henseende bemærkes, at en unionsborger, som udøver sine rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/38, ikke har til hensigt at slå sig ned i værtsmedlemsstaten på en sådan måde, at det er gunstigt for at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat. Det vil derfor ikke af-skrække en unionsborger fra at udøve sine rettigheder i henhold til den nævnte artikel 6, at unionsbor-gerens familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere, ved unionsborgerens tilbagevenden til sin oprindelsesmedlemsstat nægtes en afledt opholdsret"
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [den danske statsborger] under opholdet i Polen i perio-den fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021 beholdt sin bopælsadresse i Danmark, hvilket taler imod, at [den danske statsborger] faktisk har draget konsekvenserne af at være flyttet fra Dan-mark til Polen for dér at etablere et reelt og faktisk ophold, men derimod har haft et ferie- eller besøgs-ophold.
Udlændingenævnet har tillige lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [den danske statsborger] har haft sådanne faste udgifter herunder eksempelvis til husleje, telefoni, eller at [den dan-ske statsborger] i øvrigt har foretaget sådanne dispositioner, som må antages at kunne forventes i forbindelse med et reelt og faktisk ophold i Polen.
Det er på denne baggrund Udlændingenævnets vurdering, at omstændighederne vedrørende [den dan-ske statsborgers] angivne ophold i Polen taler for, at det må betragtes som et ophold efter opholdsdi-rektivets artikel 6, og at et sådant kortvarigt ophold på under 4 måneder ikke kan antages at udgøre et faktisk og reelt ophold, som i sig selv er egnet til at opbygge eller konsolidere et familieliv.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til sagen er fremlagt dokumentation vedrørende [den danske statsborgers] beskæftigelse i Danmark i 2022 og 2023, [den danske statsborgers] kontoudtog fra [en dansk bank] for perioden fra den [..] november 2023 til den [..] december 2023, [den danske statsborgers] overførsler via [..] for perioden fra maj 2022 til oktober 2023 og kvittering fra [..] af [..] marts 2023, samt at det er oplyst, at [den danske statsborger] besøger [ansøgeren] i Polen et par gan-ge om året, og at [den danske statsborger og ansøgeren] dagligt har kontakt med hinanden.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de pågældende forhold hverken i sig selv eller sam-menholdt med sagens øvrig omstændigheder dokumenterer, at [den danske statsborger] har etableret et reelt og faktisk ophold i Polen i fra [primo] januar 2021 til og med [medio] april 2021 eller efterfølgen-de.
Endelig kan oplysningerne om [ansøgerens] tilknytning til Danmark, herunder at [ansøgeren] har boet i Danmark i 20 år, at [ansøgerens] 7 voksne børn bor her i landet, at [ansøgeren] er blevet enke, at [an-søgeren] har brug for [sin] families støtte på grund af [sine] helbredsmæssige problemer, og at [ansø-gerens] to mindreårige børn ønsker at gå i skole i Danmark, heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning
ved vurderingen af, om betingelserne for ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, er opfyldt. Udlændingenævnet henviser til nedenstående vejledning.
Udlændingenævnet har i modsætning til SIRI ikke fundet anledning til at vurdere om [den danske stats-borger] opfylder forsørgelseskravet, idet hverken SIRI eller Udlændingenævnet har taget stilling til om de øvrige betingelser for at opnå opholdsret efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsbor-ger, der vender tilbage til Danmark, er opfyldt, herunder bl.a. om [ansøgeren] er omfattet af omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – Visum – Karens pga. misbrug
Dato: 26-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Thailand.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren – en 17-årig pige – indgav i oktober 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende mor.
Ansøgeren blev i maj 2022 meddelt et 18 dages visum, og under sit visumophold i juni 2022 søgte hun om opholdstilladelse med sin mor på baggrund af familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1 i Danmark.
I november 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at hun i juni 2022 havde søgt om opholdstilladelse og pålagde hende derfor en 5-årig karensperiode.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold søgte om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med din mor […] efter § 9 c, stk. 1 i Danmark.
En sådan opholdstilladelse er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 4 c, stk. 4.
[…]
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder søger om visse typer af opholdstilladelse under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er har søgt om opholdstilladelse i Danmark, kan du ikke få dansk visum i 5 år, regnet fra datoen for indgivelsen af din ansøgning om opholdstilladelse (karens).
Du vil derfor tidligst den […] maj 2027 kunne få visum af Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, da hun under sit tidligere danske visumophold i 2022 indgav en ansøgning om opholdstilladelse med sin mor efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det forhold, at [ansøgeren] havde processuelt ophold og udrejste i overensstemmelse med sin udrejsefrist, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har benyttet et meddelt Schengenvisum til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med sin mor, og at denne type opholdstilladelse ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 4 c, stk. 4.
Udlændingenævnet skal henvise til, at det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum i 5 år, hvis den pågældende efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl. Perioden på 5 år regnes fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] efter indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse ikke udrejste i overensstemmelse med det udstedte visums gyldighed på 18 dage, idet hun senest skulle være udrejst den […] juni 2022.
Der er derudover ikke anført noget til støtte for klagen, der kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3. [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst den […] maj 2027 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – Visum – kæresteafslag
Dato: 26-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Marokko.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren – en ca. 50-årig kvinde – indgav i oktober 2023 en ansøgning om Schengenvisum med henblik på at besøge sin ægtefælle (værten) i Danmark. Parret var blevet gift i Marokko i 2010. Værten var ca. 40 år ældre en ansøgeren. Ansøgeren oplyste til konsulatet, at værten besøgte hende ca. én gang om året, og at hun var bekendt med, at værten var gift og havde børn med en anden kvinde.
Værten havde været gift med sin første ægtefælle i mere end 20 år og indtil 2023, hvor ægtefællen afgik ved døden.
Parret havde ikke dokumenteret de mange besøg i Marokko, herunder at han ifølge det oplyste senest havde været der i ultimo 2023 for at besøge ansøgeren.
Det var oplyst til sagen, at værten var alvorligt, livstruende syg, og at han derfor ikke længere kunne rejse til Marokko for at besøge ansøgeren.
I marts 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at ægteskabet ikke kunne lægges til grund, da der ikke var fremlagt dokumentation for parrets tilstedeværelse i forbindelse med ægteskabets indgåelse i Marokko i 2010. Udlændingestyrelsen vurderede herefter, at parret hverken opfyldte betingelserne for visum efter praksis for samlevende eller for kærester.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2 til visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Marokko, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din ægtefælle.
Vi har vurderet, at du ikke er omfattet af den persongruppe af statsborgere fra Marokko, der efter praksis som udgangspunkt kan meddeles visum til Danmark på baggrund af ægteskab, fast samliv på fælles bopæl eller fast kæresterelation.
I den forbindelse har vi vurderet, at vi ikke kan lægge dit ægteskab med [værten] til grund for sagens behandling, da vi, på trods af gentagende henvendelser, ikke har modtaget dokumentation for, at I begge var fysisk til stede under vielsen i Marokko, ligesom det fremgår, at [værten] indtil den […] 2023 har været gift med en anden i Danmark.
Vi bemærker, at et udenlandsk indgået ægteskab efter § 22 b, stk. 2 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kun kan anerkendes efter dansk ret, hvis det opfylder nogle grundlæggende krav, herunder at begge parter var fysisk samtidigt til stede ved vielsen.
Vi kan heller ikke lægge til grund, at du og [værten] er faste samlevere, idet det fremgår, at I ikke bor på fælles bopæl i samme land.
Vi bemærker i den forbindelse, at det er et krav at faste samlevere kan dokumentere, at de har boet sammen i et samlivsforhold af fastere karakter på fælles bopæl mindst 1½ til 2 år.
Vi kan videre ikke lægge til grund, at du og [værten] opfylder kravene for et fast kæresteforhold.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato.
Vi har i den forbindelse, at vi vurderet, at vi ikke kan anerkende relationen som en typisk eller sædvanlig kæresterelation, da [værten] har haft mellemlæggende ægteskaber i samme periode som det er oplyst, at I har haft en romantisk relation.
Det forhold, at [værten] nu er enkemand, kan ikke føre en anden vurdering.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har kunnet klarlægge hvornår du og [værten] har mødtes, på trods af gentagende henvendelser både telefonisk og over mail.
Vi vurderer på den baggrund, at vi ikke har modtaget dokumentation for, at du og [værten] har etableret eller vedligeholdt en sædvanlig eller fast kæresterelation.
Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [værten] på [ca. 40] år.
Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
[…]
Det forhold, at det er oplyst, at [værten] er syg, kan ikke føre til en ændret vurdering af jeres relation, hvorfor du ikke på den baggrund kan få visum. "
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] falder uden for den gruppe af personer fra Marokko, der som udgangspunkt kan meddeleles visum til Danmark på baggrund af ægteskab, fast samliv på fælles bopæl eller fast kæresterelation.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værten] ifølge CPR har været gift med en anden kvinde i Danmark fra den […] 2010 frem til den […] 2023, og at der er ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret. Udlændingenævnet har derfor kun vurderet, om relationen kan lægges til grund som et sædvanligt kæresteforhold efter den […] 2023, hvor [værtens] ægtefælle døde.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er konkrete holdepunkter for at antage, at [værten] og [ansøgeren] har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [værten] var sammen med [ansøgeren] under sine besøg i Marokko fra den […] 2023 til den […] 2023. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at [værten] og [ansøgeren] har haft dagligt kontakt via Whatsapp, idet telefonisk kontakt og kontakt via de sociale medier som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at der kan anses for at være en fast kæresterelation.
Heller ikke det forhold, at det fremgår af [værtens] marokkanske identitetskort, at han og [ansøgeren] har samme adresse i Marokko, kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, det ikke fremgår af CPR, at [værten] har været udrejst af Danmark med henblik på at bosætte sig i Marokko.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke har været muligt for [ansøgeren] at oplyse, hvornår parret mødte hinanden første gang, og at Udlændingestyrelsen gentagende gange forgæves har forsøgt at henvende sig til hende både telefonisk og via mail med henblik på uddybende spørgsmål, herunder for at anmode om yderligere dokumentation for parrets nærmere kendskab til hinanden.
Udlændingenævnet finder i øvrigt ikke ud fra sagens oplysninger, at [ansøgeren] og [værten] har forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [værten] har [sygdom] og er terminal. Uanset at Udlændingenævnet har forståelse for den svære situation i denne henseende, kan dette ikke danne grundlag for et andet udfald, idet kæresterelationen ikke kan lægges til grund for ansøgningen.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse."
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2024 – Udvisning – Kriminalitet – Indrejseforbud – Unionsborger
Dato: 24-06-2024bevægelighed som EU-statsborger. Udvisningen med indrejseforbud er derfor ikke uforenelig med EU-reglerne og anses som proportional af hensyn til den offentlige orden.
Udlændingenævnet har herved – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at der er tale om flere forhold begået på samme dag, at [klageren] blev tilbageholdt efter at have begået det første tyveriforhold, hvorefter [hun] begik yderligere to tyverier, og at [hun] tidligere er kendt for berigelseskriminalitet.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Rumænien, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en partner […], samt et mindreårigt barn, […], der begge har opholdstilladelser i Danmark, og at [klageren], efter det til sagen oplyste, antages at have født et barn i starten af indeværende år. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at [klageren], [klagerens partner] og [deres] fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Rumænien, hvor [de] alle er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] partner ikke vil kunne besøge [hende] i Rumænien, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [klageren] til politiet har oplyst, at [deres] ældste fællesbarn altid har boet sammen med [klageren], og at det således ud fra dine oplysninger til politiet antages, at barnet vil følge med [klageren] til Rumænien.
[…]” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. juni 2024 – Schengenvisum – Ej retsgyldigt ægteskab
Dato: 24-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Senegal.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin ægtefælle. Ansøgeren og referencen var blevet gift i Senegal i 2021. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun ikke var til stede ved vielsen. Der forelå heller ikke dokumentation for, at referencen var personligt til stede ved vielsen, og begge underskrifter manglede på ægteskabskontrakten.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Senegal, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2. Det gælder for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt bl.a. kan gives visum til ansøgere, der skal besøge en ægtefælle i Danmark. Du har dog ikke været i stand til at dokumentere, at dit ægteskab er formelt og korrekt indgået i Senegal. Vi kan derfor ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller.
I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis forholdene omkring ægteskabets indgåelse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper (dansk ordre public). Det vil blandt andet stride mod grundlæggende danske retsprincipper, hvis ikke begge parter var til stede ved ægteskabets indgåelse.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af jeres ægteskabskontrakt, at I indgik ægteskab i Senegal i 2021, men at du har oplyst, at du ikke personligt var til stede ved vielsen. Vi har videre lagt vægt på, at jeres ægteskabskontrakt ikke er underskrevet af dig og [referencen], og at der til sagen ikke er vedlagt [referencens] passtempler, der viser at han var til stede ved vielsen, eller anden dokumentation for tilstedeværelsen.
Vi kan på den baggrund ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller i forbindelse med din visumansøgning.
Du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Senegal, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] og [referencen] ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab, og at [ansøgeren] derfor ikke er omfattet af gruppen af personer fra Senegal, der som udgangspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.
Det forhold, at det er normalt i [ansøgerens og referencens] kultur, at der er nogle måneder, hvor man ikke kan blive gift, og at [parret] ved ægteskabskontrakten begge var tilstede, og der ikke blev spurgt om underskrifter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at begge parter skal være fysisk til stede ved en vielse for, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, om ægteskabet betragtes som retsgyldigt i hjemlandet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 21-06-2024Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i marts 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2020, og at de nu boede sammen i Danmark.
Til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en fælles lejlighed af ansøgerens far, regninger adresseret til ansøgerens far, et certifikat, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Ved afgørelse af juni 2024 ændrede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”På baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr.2.
Udlændingenævnet finder således, at der til sagen er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [deres] indrejse i Danmark og efterfølgende, og at [de] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig og gensidig forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af en lejekontrakt af [..] november 2020 vedrørende [hovedpersonens] og [ansøgerens] fælles lejemål på adressen [adresse i Argentina] samt kopier af [hovedpersonens] og [ansøgerens] argentinske ID-kort, hvoraf det kan udledes, at [hovedpersonen og ansøgeren] i december 2022 begge har været registreret på ovenstående adresse.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en række fakturaer for diverse forbrug på den pågældende adresse i perioden fra november 2020 til marts 2023. Selv om det alene er [ansøgerens] fars navn, der fremgår af de pågældende fakturaer, kan dette på baggrund af en konkret vurdering og sammenholdt med sagens øvrige dokumentation, ikke i sig selv føre til en antagelse om, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] ikke har boet på adressen i den pågældende periode. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til oplysningerne om, at [ansøgerens] far er lejemålets udlejer og ejendommens ejer.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på det til sagen indsendte certifikat af [..] februar 2023 udstedt i Buenos Aires, Argentina, vedrørende [hovedpersonen] og [ansøgerens] registrerede partnerskab. Uanset at det registrerede partnerskab først er indgået umiddelbart forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og uanset at det hverken kan sidestilles med eller anerkendes som et ægteskab efter dansk ret, har [hovedpersonen] og [ansøgeren] i kraft af [deres] underskrifter erklæret, at [de] har opretholdt et stabilt og offentligt forhold i mere end 2 år, ligesom partnerskabet i Argentina indeholder økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har oprettet en fælleskonto, og at der til sagen også er indsendt en række billeder fra [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv i perioden fra marts 2021 til maj 2023 samt dokumentation for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har rejst sammen i Argentina i december 2021 til januar 2022 og december 2022 til januar 2023, herunder bl.a. for at besøge [ansøgerens] familie.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en tidsubegrænset fremlejekontrakt for lejemålet [dansk adresse], hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] anses for at være flyttet ind den [..] april 2023, idet [hovedpersonen] ifølge CPR stadig er bopælsregistreret på ovenstående adresse. Udlændingenævnet finder således, at dette understøtter, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har haft fælles bopæl i Danmark i ca. 1 år og 3 måneder.
På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det må anses for behørigt dokumenteret, at [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv har haft en tilstrækkelig fasthed og varighed til, at der er tale om en varig tilknytning, og at [hovedpersonen og ansøgeren] således kan anses for at være faste samlevere i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 21-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en filippinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste, at de havde boet sammen i Spanien fra januar 2020 frem til deres indrejse i Danmark i sommeren 2023. Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt vedrørende en bolig på en adresse i Spanien, en erklæring fra en person med samme efternavn som hovedpersonen på, at hovedpersonen og ansøgeren i en periode på cirka 3½ år havde boet sammen på adressen i Spanien, ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, samt billetter fra forskellige rejser.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Til Udlændingenævnet oplyste parret bl.a., at de blev kærester i december 2019, og at de som følge af Covid-19-restriktionerne besluttede at bo midlertidigt i hovedpersonens hjem hos hovedpersonens forældre.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som samlever.
Vi har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning den [..] juli 2023.
Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien siden den [..] januar 2020.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering. Vi har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist tilstrækkelig dokumentation for dette forhold.
Den fremviste lejekontrakt kan ikke føre til en ændret vurdering, da denne i sig selv ikke tilstrækkeligt dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] faktisk har boet sammen siden den [..] januar 2020.
Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen og ansøgeren] har fremsendt billetter for forskellige rejser som dokumentation for længden og fastheden af [deres] forhold.
Det er dog vores vurdering, at dette heller ikke dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] har haft et længerevarende fast samlivsforhold på samme bopæl.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har etableret en varig tilknytning.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har indsendt en erklæring skrevet af [en person med samme efternavn som hovedpersonen] vedrørende [hovedpersonen og ansøgerens] bopæl i Spanien.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det indsendte dokument ikke dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] faktisk har haft fælles bopæl i Spanien siden den [..] januar 2020. Videre bemærker vi, at en erklæring i sig selv ikke udgør tilstrækkelig dokumentation – uanset erklæringens indhold.
Vi vurderer endvidere, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark og efter [ansøgerens] indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen og ansøgeren], hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.
[Ansøgeren] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor [hovedpersonen og ansøgeren] ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for [deres] indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Det kan på denne baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev kærester den [..] december 2019, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien, hvorefter [hovedpersonen og ansøgeren] begge er flyttet til Danmark.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] i forbindelse med Covid-19-pandemien besluttede, at [ansøgeren] skulle bo midlertidigt hos [hovedpersonen], hvilket [hovedpersonens] forældre gav tilladelse til.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er genfremsendt en erklæring fra [hovedpersonens mor], som på baggrund af sagens øvrige oplysninger må antages at være [hovedpersonens] mor, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i perioden fra den [..] januar 2020 til den [..] juli 2023 boede på adressen [spansk adresse A].
Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet taget hensyn til, at der også er fremlagt en lejekontrakt, som er dateret den [..] januar 2020, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] lejer et værelse i [hovedpersonens mors] lejlighed beliggende [spansk adresse A], samt et dokument benævnt ”Acuerdo de convivencia” (”Samlivsaftale”), som fremstår som underskrevet den [..] januar 2020 af [ansøgeren], [hovedpersonen], [hovedpersonens mor] og [hovedpersonens far], og hvoraf det fremgår bl.a., at [de] deler lejligheden på [spansk adresse A].
Udlændingenævnet finder imidlertid, at de fremlagte dokumenter hverken i sig selv eller samlet dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har opbygget et fast samlivsforhold på den pågældende adresse.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der ud over de pågældende dokumenter, som er udformet mellem jer og [hovedpersonens] familie, ikke som anmodet om er fremlagt yderligere dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet på adressen, herunder at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været officielt registreret på samme adresse. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af [ansøgerens] spanske opholdstilladelse af [..] februar 2020, at [ansøgeren] har adresse på [spansk adresse B].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset, om [ansøgeren] i hele eller dele af perioden fra januar 2020 til juli 2023 har boet hos [hovedpersonen] og hans forældre på adressen [adresse A], vil det ikke kunne danne grundlag for en afledt opholdsret som [hovedpersonens] faste samlevende. Udlændingenævnet henviser herved til, at [ansøgeren og hovedpersonen] efter det oplyste har boet på et værelse i [hovedpersonens] forældres lejlighed, og at det på den baggrund ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren og hovedpersonens] fælles samliv har haft karakter af et fast og forpligtende samlivsforhold i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand, som kan sidestilles med ægtefæller.
Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der i øvrigt ikke er fremlagt oplysninger til sagen, der behørigt dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har forpligtet [sig] over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at [ansøgeren og hovedpersonen] kan anses for at være faste samlevende.
Endelig kan den omstændighed, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren og hovedpersonen] ikke er i besiddelse af mange af de oplysninger, som udlændingemyndighederne søger fra [dem], ligeledes ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] september 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2024 – Visum – EU-regler
Dato: 20-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin voksne søn, der opholdte sig i Danmark, og som er svensk statsborger. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun var økonomisk afhængig af sin søn, og at hun modtog et månedligt beløb i pension fra sin afdøde ægtefælle. Ansøgeren boede alene i Pakistan, uden erhvervsmæssig beskæftigelse og referencen var hendes eneste barn.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum efter EU-reglerne under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at der forelå et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hendes søn, at det ville kunne føre til udstedelse af visum som familiemedlem til en unionsborger, der havde benyttet sin ret til fri bevægelighed.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke er berettiget til at få din ansøgning behandlet efter EU-reglerne […]
[…]
Uagtet, at [referencen] regelmæssigt overfører penge til dig, har vi vurderet, at du ikke er omfattet af EU-reglerne, idet vi ikke kan lægge til grund, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, hvorved du har behov for materiel støtte fra [referencen] til at opfylde dine grundlæggende fornødenheder i hjemlandet.
Den omstændighed, at [referencen] måtte bidrage til din forsørgelse i hjemlandet, er efter vores vurdering ikke dokumentation for, at der består et reelt forsørgelsesforhold mellem jer.
Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har oplyst til ambassaden, at du også modtager din afdøde ægtefælles pension.
Vi har derudover lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret at være optaget i [referencens] husstand, ligesom du ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer dig.
Vi bemærker hertil, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [referencen] er lægefagligt kvalificeret til at pleje dig personligt, eller at det i øvrigt er nødvendigt, at netop [referencen] personligt plejer dig.
Da vi således har vurderet at du ikke er omfattet af EU-reglerne, har vi herefter vurderet din ansøgning i lyset af de almindelige visumregler, der følger af visumkodeks og national praksis.
[…]
Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
Det kan ikke heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at du i 2016 fik Schengenvisum til Sverige, da det ligger langt tilbage i tid.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund af de nationale visumregler.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke er tilstrækkelig dokumenteret eller godtgjort, at der er reelt forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [referencen], da det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] er optaget i [referencens] husstand, ligesom [hun] ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer [hende].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgerens] månedlige pensionsindtægt på ca. 200 DKK ikke er tilstrækkeligt til, at [hun] kan leve herfor, og at [hun] på denne baggrund er afhængig af økonomisk støtte fra [referencen].
Det forhold, at [referencen] fra […] januar 2020 til […] oktober 2023 månedligt har overført forskellige beløb til [ansøgeren], udgør ikke dokumentation for, at der foreligger et konkret forsørgelsesbehov, og at det er [ansøgerens] søn, der dækker [hendes] grundlæggende fornødenheder.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at beløbene i perioden fra januar 2020 til oktober 2023 er af mindre beløbsmæssig størrelse. Udlændingenævnet finder på baggrund af dette, at der ikke har været tale om regelmæssige pengeoverførelser, som indikerer et afhængighedsforhold, og at overførelserne kun har dækket en begrænset periode.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det forhold, at [referencen] som unionsborger påtager sig at forsørge et eller flere familiemedlemmer, ikke i sig selv godtgør, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, jf. sag C-1/05, Jia, præmis 43.
Udlændingenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at [ansøgeren] har et faktisk og reelt behov for at blive forsørget af [referencen] for at få dækket [sine] grundlæggende fornødenheder i Pakistan, idet det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at [referencen] på eget initiativ påtager sig at støtte eller forsørge [ansøgeren].
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at [hun] også modtager [sin] afdøde ægtefælles pension, men at [hun] i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet har erklæret, at [hun] ikke længere modtager pension fra [sin] tidligere ægtefælle med virkning fra februar 2024. Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan ikke føre til et andet resultat, da der er tale om en egen-erklæring og ikke en erklæring, der er udfærdiget af en offentlig myndighed.
Det forhold, at pengene, som [ansøgeren] modtager fra [referencen], går til at betale [ansøgerens] husleje og dække [hendes] udgifter til lægelige behandlinger, kan ikke føre til en ændret vurdering, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] lider af forskellige sygdomme.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark i medfør af visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.
Det forhold, at det fremgår af de lægelige dokumenter i sagen, at [ansøgeren] på grund af [sine] lidelser og alder har sværere ved at klare [sig] alene, finder Udlændingenævnet underbygger formodningen om, at [hun] ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet