Praksis

Praksis

Søg direkte i afgørelserne

Forrige

Side 6 af 146

Næste

Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum – Kæresteafslag – Parrets primære kontakt var på sociale medier

Dato: 05-08-2024

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kenya, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgning blev det oplyst, at værten havde opholdt sig i Kenya i en periode på 14 dage i sommeren 2023. Parret kommunikerede primært via sociale medier. Ansøgeren havde i september 2022 søgt om visum til at besøge samme vært, men på daværende tidspunkt blev det oplyst at parret var venner. Der var en aldersforskel mellem ansøgeren og værten på 29 år.

I januar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da parret kun havde mødt hinanden kortvarigt i 14 dage i 2023, og at parret primært kommunikerede via sociale medier.

Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

[…]

Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.

Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Kenya, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.

Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.

For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er tilstrækkeligt udviklet.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du og [værten] har et kortvarigt personligt kendskab på ét møde af 14 dages varighed.

Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [værten]. Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.

Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.

Vi har derfor vurderet, at du ikke er omfattet af den gruppe af personer fra Kenya, der som udgangspunkt kan få visum."

Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at parret havde haft daglig kontakt i ca. 3 år via sociale medier, telefon og videoopkald, at værten havde besøgt ansøgeren i Kenya i juli 2023, hvor parret fik følelser for hinanden og blev kærester, og at aldersforskellen ikke tillægges betydning i den afrikanske kultur.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at kæresteforholdet mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund, da I kun har mødt hinanden personligt én gang i 2023, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16.

Udlændingenævnet skal for så vidt angår det i klagen anførte om aldersforskellen på 29 år mellem [ansøgeren] og [værten] bemærke, at Udlændingenævnet, i lighed med Udlændingestyrelsen, har tillagt det en vis vægt, at der er 29 års aldersforskel mellem jer.

Udlændingenævnet skal hertil dog bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af sagen.

Udlændingenævnet finder desuden, at det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har opnået et godt kenskab til hinanden ved at lære hinanden at kende uden at have personlig kontakt, ikke kan føre til en anden vurdering af sagen, idet telefonisk kontakt og kontakt via de sociale medier forud for et personligt møde som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at der anses for at være opstået et sådant indgående, personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold.

Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] dagligt har haft kontakt via sociale medier, telefon og videoopkald i godt 3 år, kan ikke føre til en ændret vurdering.

[…].

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse”.
Udlændingenævnets afgørelse af 1. august 2024 – ulovligt ophold og ulovligt arbejde

Dato: 01-08-2024

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Egypten, som blev administrativt udvist for ulovligt ophold og arbejde og meddelt et indrejseforbud i 2 år gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren fik i september 2023 afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse på baggrund af studie og fik udrejsefristen udsat til januar 2024. Klageren blev i februar 2024 antruffet i forbindelse med en anmeldelse om ulovligt arbejde på en restaurant og blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold. Klageren vedtog ikke den udenretlige bøde på 5.000 kr.

I februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1

Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:

” Vurdering efter § 25 a, stk. 2, nr. 1 (ulovligt arbejde).

Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] februar 2024 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde på baggrund af anmeldelse fra SIRI om, at du havde arbejdet for virksomheden [virksomhed A] i perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023.

Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt at have været i praktik hos [virksomhed A] i denne periode og modtaget en udenretlig bøde på 5.000 kr. for forholdet samt for nedenstående forhold.

Vi vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.

Det forhold, at du oplyser, at der var tale om et praktikophold, og at du ikke fik udbetalt løn, men derimod mad og arbejdstøj, kan, henset til ovenstående, ikke føre til, at du ikke udvises, idet det er en aktivitets faktiske karakter og ikke alene betegnelsen for aktiviteten eller det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om (ulovligt) arbejde.

Vurdering efter § 25 b (ulovligt ophold). Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Egypten, og at du den […] december 2023 fik en endelig udrejsefrist til den […] januar 2024 af Udlændingenævnet.

Vi har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.

Vi vurderer således, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden ikke har overholdt din meddelte udrejsefrist.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ikke var bevidst herom, idet din advokat forestod modtagelsen af orienteringer fra SIRI og Udlændingenævnet. Vi har lagt vægt på, at det er dit eget ansvar at holde dig bekendt med reglerne for dit legale ophold, og at dette ansvar ikke kan uddelegeres gennem antagelsen af en rådgiver, hvorfor risikoen for din advokats manglende orientering fortsat påhviler dig.

Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du ikke har oplyst om særlig tilknytning til Danmark.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.

Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”

Udlændingenævnets afgørelse

” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.

Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.

Udlændingenævnet henviser derudover til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.

Det forhold, at [klageren] nægter at have opholdt sig ulovligt her i landet samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske administrativ udvisning for ulovligt ophold, ikke har afgørende betydning, om udlændingen erkender forholdet. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at SIRI den […] november 2023 meddelte [klageren] en udrejsefrist til den […] januar 2024, at denne afgørelse ses at være sendt til hans postadresse, at Udlændingenævnet den […] december 2023 udsatte hans udrejsefrist til den […] januar 2024, at nævnets afgørelse af […] december 2023 blev sendt til en tidligere partsrepræsentant, og at al kommunikation efter fast praksis, herunder fremsendelse af afgørelser, sker gennem partsrepræsentanten, når en sådan er valgt.

Det har således været [klagerens] eget ansvar at kommunikere med sin partsrepræsentant og herved gøre sig bekendt med vigtige afgørelser og udrejsefrister.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om ulovligt ophold.

Det forhold, at [klageren] nægter at have arbejdet ulovligt samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet skal henvise til, at både lønnet og ulønnet arbejde kræver arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1.

Det afgørende i vurderingen af, om der er tale om ulovligt arbejde, er, om den aktivitet, der udføres, kan betegnes som arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kræver en arbejdstilladelse. Udlændingenævnet skal desuden henvise til, at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke det forhold, om der er tale om en vennetjeneste, eller om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. Det har heller ikke afgørende betydning, om udlændingen erkender at have arbejde ulovligt.

Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at der kan ske administrativ udvisning for ulovligt arbejde, hvis der foreligger omstændigheder, der bevirker, at der er grund til at antage, at udlændingen har arbejdet ulovligt her i landet.

Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han har arbejdet i restauranten [virksomheds A] i to uger, hvor han hjalp til, og at dette er en aktivitet, der betegnes som arbejde, der kræver en arbejdstilladelse.

Det bemærkes hertil, at det af [klagerens] indkomstoplysninger fremgår, at han af samme virksomhed blev udbetalt løn for perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023, at han har oplyst, at der ikke er tale om løn, men en transportopgørelse, og at han i stedet har modtaget mad og tøj.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om arbejde.

Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i perioden fra den […] oktober 2017 til den […] november 2023 har haft lovligt ophold i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [klageren] i kraft af sit ophold i Danmark måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark, er der med henvisning til sagens samlede oplysninger, ikke oplysninger, der taler for, at han har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, jf. Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet henviser til, at i sager omhandlende udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse i opholdslandet, udgør privatliv ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af varighed af ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i en alder af [30’erne] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, at han har haft lovligt ophold her i landet i 6 år, at han taler og skriver dansk, at han efter det oplyste har været i lovlig beskæftigelse i virksomheden [virksomhed B] i perioden fra februar 2023 til august 2023 samt i [arbejdsplads C] i perioden fra den […] december 2022 til den […] december 2022, og at han har været vicepræsident i [forening D], frivillig i [organisation E], samt at han er grundlægger af [klub F].

Udlændingenævnet vurderer således, at [klageren] hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sine sproglige kundskaber, sin begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet eller det danske samfund i øvrigt kan anses for at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises, og at hans tilknytning til Egypten, hvor han er statsborger, taler sproget og har boet størstedelen af sit liv, må antages at være stærkere, end hans tilknytning til Danmark.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående og med henvisning til sagens samlede oplysninger, at [klageren] ikke har opnået et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, og at han således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises.

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] lider af en depression som følge af situationen og sagsforløbet hos udlændingemyndighederne, kan ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for ham.

Udlændingenævnet henviser til, at det må antages, at [klageren] kan få den fornødne medicinske behandling i Egypten, hvor han er statsborger og har boet frem til 2017.

Udlændingenævnet vurderer endvidere og med henvisning til ovenstående, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.

Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hverken [partsrepræsentant 1], [partsrepræsentant 2] eller [klageren] har fremlagt oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at der i [klagerens] sag er tale om sådanne særlige tilfælde, at der skal undlades fastsat et indrejseforbud.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at et ulovligt ophold på 34 dage efter nævnets praksis ikke anses for at være et meget kortvarigt ulovligt ophold.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, eller § 25 b, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.

Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af sagens omstændigheder samt det ovenfor anførte, at der heller ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.

Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det af forarbejderne til § 32, stk. 5, fremgår, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 1, eller at der meddeles et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 3, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud, og at der på den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der udvises efter § 25 a, eller § 25 b, end det, der ellers følger af loven.

Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet på 2 år ikke er proportionalt, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering.

Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet er blevet meddelt uden varsling, og at [klageren] derfor ikke har haft mulighed for at fremkomme med oplysninger, der er relevante i forhold til vurderingen efter udlændingelovens § 26, stk. 1, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af SIRI’s afgørelse af […] september 2023 fremgår, at såfremt [klageren] ikke udrejser inden den af SIRI fastsatte udrejsefrist, kan han få et indrejseforbud.

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det af politiets afhøringsrapport af den […] februar 2024 fremgår, at [klageren] blev adspurgt om relevante forhold til brug for vurderingen efter § 26, stk. 1, herunder vedrørende helbredsmæssige forhold og andre særlige forhold.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af afhøringsrapporten fremgår, at [klageren] blev vejledt om muligheden for at få beskikket en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732, stk. 2, og at han tilkendegav, at han ikke ønskede dette.

For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] vil kunne indhente den mistede tid, der er forårsaget af ophøret af hans opholdstilladelse i Danmark, og derved opnå sin autorisation som tandlæge, hvis han kan arbejde som tandlæge i et land inden for EU, skal Udlændingenævnet henvise til, at han kan undersøge mulighederne for at opnå nationalt begrænset visum til det pågældende land inden for Schengenområdet.

Det er til støtte for klagen anført, at [klageren] ønsker indrejseforbuddet ophævet.

Udlændingenævnet kan henvise til udlændingelovens § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Udlændingenævnet bemærker hertil, at [klageren] kan henvende sig til Udlændingestyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for, at indrejseforbuddet ophæves.

Udlændingenævnet kan supplerende henvise til forarbejderne til § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at myndighederne kan ophæve et indrejseforbud, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Det vil navnlig være af humanitære grunde eller på grund af Danmarks internationale forpligtelser, jf. f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der kan således f.eks. være tale om tilfælde, hvor udlændingen selv eller et medlem af dennes nærmeste familie er meget alvorlig syg, eventuelt hospitalsindlagt, eller tilfælde, hvor hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, bl.a. hensynet til familiens enhed, tilsiger, at et indrejseforbud bør ophæves.

For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker økonomisk kompensation for forløbet, skal Udlændingenævnet henvise til, at nævnet dags dato har stadfæstet SIRI’s afgørelse af den […] september 2023, hvorved [klageren] blev nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse på autorisationsordningen, samt nærværende afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at [klageren] med rette blev sigtet for ulovligt arbejde og ophold.

[...]

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud

Dato: 30-07-2024

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren indrejste i Danmark i oktober 2023 og blev i forbindelse med sin udrejse i februar 2024 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han blev sigtet for ulovligt ophold med et overstay på 25 dage. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.

Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed.

Klagerens voksne datter boede i Danmark. I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at datteren led af en række mentale lidelser, og at klageren varetog datterens forsørgelse.

Klageren havde i juli 2023 fået afslag på opholdstilladelse i Danmark af SIRI.

Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er britisk statsborger, og at du indrejste i Danmark […] oktober 2023.

Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] februar 2024 antraf dig i [lufthavnen].

Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du troede, at så længe du havde dokumentation for en ansøgning efter Brexit reglerne, så kunne du rejse frit. Vi har lagt vægt på, at du efterfølgende […] juli 2024 er blevet meddelt afslag herpå og meddelt en udrejsefrist til […] august 2024.

Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du har herboende datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om et særligt afhængighedsforhold mellem jer, som bevirker, at der er tale om et beskyttelsesværdigt familieliv. Udlændingestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at din datter ikke er afskåret fra at besøge dig i dit hjemland.

Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.

Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 om udvisning af de grunde, som styrelsen har anført, men ændrer længden af indrejseforbuddet. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 1 år, jf. udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 5, nr. 2.

Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at [klageren] indrejste i Danmark […] oktober 2023, at han ikke ses at have været udrejst siden, at han således havde opholdt sig i Danmark i 115 dage, da han […] februar 2024 blev antruffet af politiet, at han som britisk statsborger alene kan opholde sig i Schengenområdet, herunder Danmark, i 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.

Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.

Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en voksen datter i Danmark, og at hun efter det oplyste bliver behandlet for depression. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8 om retten til familieliv efter praksis alene omfatter forældre og deres mindreårige børn, eller hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode eller hvis forælderen på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje.

Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, f.eks. i form af lægeerklæring, lægejournal eller udtalelse fra psykolog, at [klagerens] datter lider af en alvorlig sygdom eller et handicap, der medfører, at hun er afhængig af [klageren]. Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at [klageren], i hvert fald siden han […] juli 2023 mistede sin opholdstilladelse, ikke har haft fast bopæl i Danmark sammen med sin datter.

Det til støtte for klagen anførte om, at fastsættelse af et indrejseforbud ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.

Udlændingenævnet lægger i den sammenhæng vægt på, at der er tale om et ulovligt ophold af en vis længde, nemlig 25 dage, og at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler for at undlade fastsættelse af et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Udlændingenævnet finder dog, at der helt undtagelsesvist er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, at nedsætte det lovbestemte indrejseforbud fra 2 år til 1 år.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om [klagerens] nære forhold til sin voksne datter, og om datterens aktuelle sociale forhold og helbreds- og familiemæssige situation.

Udlændingenævnet skal vejledende oplyse, at det af udlændingelovens § 32, stk. 7, fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

[Klageren] har således mulighed for at ansøge Udlændingestyrelsen herom.

Udlændingenævnet stadfæster med den anførte ændring Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 - EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre

Dato: 30-07-2024

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Serbien, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje med en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indgav i september 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn (hovedpersonen), som var statsborger i Kroatien. Ansøgeren oplyste, at hun var enke og modtog en pension i Serbien, som ikke var tilstrækkelig til hendes forsørgelse, hvorfor hun fik økonomisk hjælp fra hovedpersonen forud for sin indrejse i Danmark. Ansøgeren oplyste også, at hun havde problemer med sine knæ, skuldre og hænder, at hun ikke kunne bevæge sig uden hjælpemidler, og at hun havde alvorlige helbredsmæssige problemer, der gjorde det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejede hende.
Til støtte for ansøgningen var bl.a. fremlagt en erklæring om forsørgelse udfyldt af hovedpersonen, dokumenter vedrørende hovedpersonens indkomstoplysninger og lønsedler samt dokumentation for, at hovedpersonen i januar 2023 og marts 2022 havde foretaget en pengeoverførsel til en ukendt person.
I november 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret som familiemedlem under henvisning til, at SIRI fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.

Men alligevel finder [SIRI], at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, skt. 1, nr. 4-6.

[SIRI] finder det således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der består et slægtsskab mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], som [ansøgeren] har oplyst er [ansøgerens] søn, og [ansøgerens] ansøgning kan derfor ikke imødekommes.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist et oversat dokument, idet [SIRI] ikke ved, hvilke oplysninger dokumentet er udstedt på baggrund af.

Selv hvis [ansøgeren] havde dokumenteret, at [hovedpersonen] er [ansøgerens] søn, ville [SIRI] stadig finde, at [ansøgeren] ikke kan få et opholdsdokument.

[SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] op til [ansøgerens] indrejse i Danmark.

Videre finder [SIRI] det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at forsørge [sig] selv, og at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].

[SIRI] har i den anledning lagt vægt på, at [ansøgeren] modtager pension i Serbien. [SIRI] finder, at dette taler for, at den økonomiske hjælp fra [hovedpersonen] alene har været et supplement og ikke til dækning af et reelt forsørgelsesbehov i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist to pengeoverførsler fra [hovedpersonens] konto. [SIRI] har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår, hvem modtager af beløbene er, hvorfor [SIRI] ikke kan konstatere, at [ansøgeren] modtog pengene.

[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, da [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

Videre har [SIRI] lagt vægt på, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark den [..] august 2023, og [hovedpersonen] har haft sin bopæl og opholdsret i Danmark siden [..] januar 2016.

[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.

[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] har problemer med [sine] knæ, skuldre og hænder.

[SIRI] har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist dokumentation herfor.

Videre finder [SIRI], at problemer med knæ, skuldre og hænder umiddelbart ikke er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

[SIRI] bemærker hertil, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] ikke har boet sammen som minimum de sidste ca. otte år, og [ansøgeren] har boet på plejehjem inden [ansøgerens] indrejse, hvorfor [SIRI] finder, at der ikke består et plejeforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].”

Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgeren var anbragt på et plejehjem i Serbien, og at hovedpersonen ikke længere var i stand til at betale for ansøgerens ophold på dette plejehjem. Det blev endvidere anført, at ansøgeren var 85 år gammel at hun ikke havde nogen til at hjælpe sig i Serbien, at hun i marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf havde smerter, der gjorde, at hun ikke kunne komme ud af sengen uden hjælp. Der blev desuden fremlagt bl.a. en erklæring fra plejehjemmet i Serbien, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opholdt sig på plejehjemmet fra januar 2021 til august 2023 og et serbisk dokument vedrørende ansøgerens urinprøve.

Udlændingenævnets afgørelse:

” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.

Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI.

Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke kan anses for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [hovedpersonen] ikke længere kan støtte sin mor, [ansøgeren], med betalingen for hendes ophold på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] har dækket sin mors grundlæggende fornødenheder, forud for hendes indrejse i Danmark.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] er pensionsmodtager, og at hun har en selvstændig indtægt til at dække sine grundlæggende fornødenheder.

Udlændingenævnet finder derfor – ligesom SIRI – at den økonomiske hjælp som [ansøgeren], har modtaget fra sin søn, [hovedpersonen], alene har karakter af et supplement, og at det således ikke er [hovedpersonen], der har forsørget [ansøgerens] grundlæggende fornødenheder.

Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] var anbragt på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien, da hun ikke var i stand til at klare sig selv, men at vilkårene på plejehjemmet var ringe på trods af den høje pris på 800 euro, som anbringelsen kostede månedligt.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at klare sig selv, eller at hun lider af alvorlige helbredsmæssige problemer, der gør det nødvendigt, at hun bliver personligt plejet af [hovedpersonen].

Det anførte om, at [ansøgeren] er 85 år gammel, og at hun ikke har nogen til at hjælpe sig i Serbien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at der til klagen ikke er fremlagt lægeerklæringer, der understøtter, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på det oplyste om, at det ikke har været muligt at fremskaffe en lægeerklæring, idet lægerne afviser at skrive en lægeerklæring, uden at have kendskab til [ansøgerens] helbredshistorie.

Det anførte om, at [ansøgeren] den [..] marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf har smerter, der gør, at hun ikke kan komme ud af sengen uden hjælp, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der heller ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Endelig finder Udlændingenævnet, at den fremlagte dokumentation af [..] november 2021 vedrørende [ansøgerens] urinprøve ikke i sig selv kan udgøre dokumentation for, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.

Udlændingenævnet henviser i øvrigt til begrundelsen i SIRI’s afgørelse.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Prøve i Dansk 1/Engelskprøve på B1-niveau

Dato: 25-07-2024

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at certifikatet ikke opfylder kravene for at have bestået en engelskprøve på B1-niveau eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.

Udlændingenævnet bemærker i relation hertil, at det er et krav for opfyldelse af betingelsen, at det af CEFR-niveauet fremgår, at der testes i alle 4 delfærdigheder, herunder tale, læsning, lytning og skrivning ved en prøve, samt at prøven er afholdt af en anerkendt sprogudbyder.

Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at selvom det fremgår af certifikatet, at [ansøgeren] har modtaget undervisning på B1-niveau, fremgår det ikke, at hun har været til en egentlig prøve i disciplinerne tale, læsning, lytning og skrivning. Derudover er certifikatet ikke udstedt af en anerkendt sprogudbyder.

Det forhold, at du har anført, at [ansøgeren] ved hjælp fra dig og via selvstudie har tillært sig dansk, og at hun gerne vil gå til Prøve i Dansk 1, men at dette ikke er muligt, når hun ikke har en opholdstilladelse, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er en betingelse for at en udlænding kan aflægge Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau, at vedkommende har en dansk opholdstilladelse.

Udlændingenævnet vurderer endvidere, at du ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.

Det er i den forbindelse indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst, at du har arbejdet fuldtid på forskellige arbejdspladser og herudover har været i aktivering i 2 år, hvor du også arbejdede fuldtid, hvorfor du mener at du opfylder kravet. Det anførte kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du som dokumentation for din beskæftigelse alene har indsendt arbejdskontrakter, der er gældende fra 2022.

Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at nævnet har tjekket din registrerede beskæftigelse i eIndkomst, og at det alene er muligt at gå 10 år tilbage i eIndkomst-registreret. På baggrund af oplysningerne fra eIndkomst fremgår det, at du har registreret lønindkomst i 42 måneder samlet, og heraf har du alene arbejdet fuldtid (160 timer eller mere) i 14 af månederne.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejde, som du har udført under aktivering, imens du har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke tæller med i beregningen, da der ikke er tale om ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at du og [ansøgeren] selv har pligt til at indsende den nødvendige dokumentation for sagens vurdering.

På baggrund af ovenstående er det Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er dokumenteret, at du opfylder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.

Udlændingenævnet kan heller ikke lægge til grund, at du opfylder kravet om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 2.

Det oplyste om, at du har gået på HF, har taget uddannelse på UCPlus, har chaufførkørekort, taxakørekort og har gennemført BAB-kurserne (BAB 1, 2 og 3), kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har indsendt dokumentation herfor jf. udlændingelovens § 40.

Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, som taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom du og [ansøgeren] samlet set ikke opfylder 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som bevirker, at du og [ansøgeren], ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kosovo, hvor [ansøgeren] er statsborger, for dér at udøve familielivet.

Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at du og [ansøgeren] indgik ægteskab den […] september 2021, og derved etablerede jeres familieliv på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at I på den baggrund ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at EMRK ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 22. juli 2024 – EU – sekundær bevægelighed – betingelser ej opfyldt - familieliv

Dato: 22-07-2024

ke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juli 2023. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [den danske statsborger] har etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige og dér har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende, samt at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, som barn af [den danske statsborgers samlever].

Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [den danske statsborger] udnyttede sin ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at [ansøgerens] ophold i Sverige har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har kunnet opbygge eller konsolidere et fælles familieliv dér, og således fortsætte det pågældende familieliv efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i løbet af den periode på 13 måneder, hvor [den danske statsborger] var bosat i Sverige, hovedsageligt opholdt sig i USA, idet hun alene opholdt sig i Sverige i 53 dage fordelt over 2 ophold, henholdsvis i 5 dage fra den […] marts 2022 til den […] marts 2022, hvorefter hun rejste tilbage til USA, og i 48 dage fra den […] juni 2022 til den […] august 2022, hvor hun opholdt sig i Sverige i forbindelse med sin skoleferie.

Udlændingenævnet finder herefter, at varigheden og omfanget af [ansøgerens] ophold i Sverige har haft karakter af ferie- og besøgsophold, hvilket taler imod, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Sverige har haft et familieliv af en sådan varighed og intensitet, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem dem.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.

Ved vurderingen af karakteren af familielivet i Sverige, har Udlændingenævnet inddraget det anførte om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] familieliv forud for indrejsen i Sverige. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] den […] oktober 2021, allerede 2 måneder efter sin indrejse i Danmark, afbrød uddannelsesforløbet på [skole] og rejste til USA for at påbegynde et uddannelsesforløb på [High School] og bo hos sin far, og at hun – på trods af at hun den […] november 2021 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – efterfølgende alene opholdt sig 7 dage i Danmark, fra den […] november 2021 til og med den […] november 2021, indtil hun den […] marts 2022 igen indrejste i Danmark umiddelbart før [den danske statsborger] udrejste til og tog ophold i Sverige.

[Ansøgeren] har således i størstedelen af perioden frem til indrejsen i Sverige boet i USA, idet hun, ud over en periode på 2 måneder fra den […] august 2021 til og med den […] oktober 2021, alene opholdt sig sammen med [den danske statsborger] i forbindelse med kortere besøgsophold i Danmark og USA.

Udlændingenævnet finder således, at relationen mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] ikke havde en sådan karakter, at de ved indrejsen i Sverige skulle videreføre et allerede etableret fast familieliv.

Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren], [den danske statsborgers samlever] og [den danske statsborger] indrejste i Sverige sammen, og at det kan udledes af den fremlagte dokumentation, at de havde til hensigt at etablere eller konsolidere deres familieliv dér, at [ansøgeren] fik udstedt et opholdskort i Sverige og ansøgte om optagelse på flere internationale uddannelsesinstitutioner i Sverige, at [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] var i kontakt med flere uddannelsesinstitutioner i Sverige omkring [ansøgerens] uddannelsesmuligheder, og at [ansøgeren] dagligt var i kontakt med [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] gennem videoopkald.

Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at det forhold, at [ansøgeren] udrejste til USA allerede 5 dage efter indrejsen i Sverige, og at [ansøgerens] øvrige ophold i Sverige ligeledes havde karakter af et korte besøgs- og ferieophold sammenholdt med, at [ansøgeren] under [den danske statsborgers] og [den danske statsborgers samlevers] ophold i Sverige havde sin faste bopæl hos sin far i USA, og at [ansøgeren] således primært havde sine livsforhold, herunder sin skolegang, i USA, taler imod, at [ansøgeren] kan antages at indgå i den familieenhed, som [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] har konsolideret under opholdet i Sverige.

Alene det forhold, at det var hensigten, at [ansøgeren] skulle bo hos [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] i Danmark og i Sverige, at [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever] både i Danmark og i Sverige havde indrettet deres liv herefter, og at [ansøgeren] udrejste til USA på grund af manglende egnede uddannelsesmuligheder i Danmark og i Sverige, kan ikke medføre, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger].

Dertil kan det anførte om, at [ansøgerens] ophold i USA alene har været af midlertidig karakter, ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet derimod finder, at sagens oplysninger samlet set taler for, at der er tale om en længerevarende ordning, hvor [ansøgeren] siden den […] oktober 2021 har boet fast hos sin far i USA. [Ansøgeren] har i den forbindelse regelmæssigt haft besøg af [den danske statsborgers samlever], som rejste til USA hver 6. uge, mens [ansøgeren] både umiddelbart op til og under [den danske statsborgers] ophold i Sverige og i de efterfølgende perioder alene har opholdt sig sammen med [den danske statsborger] i forbindelse med kortere besøgsophold 3-4 gange om året.

Det anførte om, at den mest nærliggende tolkning af EU-Domstolens praksis må indebære, at et ophold uden for familiens bopæl i forbindelse med uddannelse ikke udelukker, at et familieliv er blevet opbygget eller konsolideret i en værtsmedlemsstat under henvisning til Altiner-dommen (C-230/17), kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Altiner-dommen vedrører vurderingen af, om et i værtsmedlemsstaten allerede etableret eller konsolideret familieliv kan anses for afbrudt under henvisning til, at familiemedlemmet indrejser eller indgiver ansøgning senere end unionsborgerens tilbagevenden til sin egen medlemsstat, og at familiemedlemmets eventuelle færdiggørelse af uddannelse kan indgå i vurderingen heraf. Idet Udlændingenævnet finder, at der i denne sag ikke er etableret eller konsolideret et familieliv i Sverige, finder disse principper i Altiner-dommen ikke anvendelse.

Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det er oplyst, at det hele tiden har været hensigten, at [ansøgeren] skulle flytte tilbage til [den danske statsborger] og [den danske statsborgers samlever], når [ansøgerens] uddannelsesophold i USA var afsluttet, og at [den danske statsborger] utvivlsomt ville have tilrettelagt sit arbejdsliv anderledes, hvis [den danske statsborger] havde været af den opfattelse, at [den danske statsborger] ikke kunne medbringe både [den danske statsborgers samlever] og [ansøgeren] til Danmark.

Udlændingenævnet henviser herved til, at det alene er fortsættelsen af et familieliv, der opbygges eller konsolideres under den danske statsborgers udøvelse af rettigheder i værtsmedlemsstaten, der er omfattet af den sekundære ret til fri bevægelighed.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse også, at det forhold, at [ansøgeren] først påtænker at flytte til Danmark, når [ansøgerens] uddannelsesophold i USA er afsluttet, og at [ansøgeren] således fortsat ikke har taget ophold i Danmark efter indgivelsen af ansøgningen i maj 2023, ikke taler for, at ansøgningen om EU-opholdsret reelt er udtryk for et ønske om at fortsætte et allerede etableret eller konsolideret familieliv.

Endeligt kan det anførte om, at en retspraksis, hvor mindreårige børn, der er tredjelandstatsborgere, som følge af f.eks. et uddannelses- eller kostskoleophold i udlandet ikke kan følge deres familie, når denne udøver sekundær bevægelighed, må anses for at udgøre en uforholdsmæssig begrænsning, der kan afskrække unionsborgere fra at udøve deres ret til fri bevægelighed, ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med at indrømme en afledt opholdsret til et familiemedlem, der er tredjelandsborger, er at gøre det muligt for unionsborgeren at fortsætte det familieliv, som den pågældende har opbygget eller konsolideret i en anden medlemsstat. Det indebærer, at der først vil kunne tales om uforholdsmæssig begrænsning, såfremt der mellem familiemedlemmet og unionsborgeren reelt er opbygget eller konsolideret et familieliv i værts-medlemsstaten.

For så vidt angår retten til familieliv, herunder EMRK artikel 8 og EU-Chartrets artikel 7, henviser Udlændingenævnet til, at et eventuelt beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK artikel 8’s forstand mellem en dansk statsborger og en tredjelandsstatsborger ikke i sig selv kan føre til, at en tredjelandsstatsborger kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvis de øvrige betingelser ikke er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvorvidt en ansøger kan meddeles opholdstilladelse under henvisning til EMRK art. 8, ligger under Udlændingestyrelsens kompetence og bør foretages med hjemmel i national lovgivning – i dette tilfælde udlændingelovens regler om familiesammenføring.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 19. juli 2024 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalsket dokumentation

Dato: 19-07-2024

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) afgørelse fra marts 2023 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Vietnam, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet fandt, at den rettelig burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Udlændingenævnet fandt samtidig grundlag for at omgøre den del afgørelsen, der angår indberetningen af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, under henvisning til princippet om, at man ikke skal straffes flere gange for samme handling (”ne bis in idem”).

Sagens faktiske omstændigheder:

[Ansøgeren] ansøgte i august 2019 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i december 2019 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation. Som konsekvens heraf blev [ansøgeren] indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år fra december 2019 til december 2021. [Ansøgeren] ansøgte igen i januar 2023 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark hos den samme arbejdsgiver som i ansøgningen fra 2019. [Ansøgeren] indsendte ny dokumentation til ansøgningen, som ikke var fremlagt med ansøgningen i 2019. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i marts 2023 afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med sin tidligere ansøgningen om opholdstilladelse i 2019 fremlagde forfalsket dokumentation. [Ansøgeren] anførte til støtte for klagen, at han efter afslaget i december 2019 kontaktede uddannelsesstedet for at få afklaret deres svar til ambassaden, før han kunne påklage afgørelsen, men på grund af Covid-19 pandemien, hvor hele Vietnam blev lukket ned, tog det lang tid til at få svar fra uddannelsesstedet såvel restauranten, hvorfor klagefristen udløb, og at han var nødsaget til at indgive en ny ansøgning

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] marts 2023, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet finder, at afgørelsen burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at [ansøgeren] ikke vil være indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på princippet om ”ne bis in idem”, som skal forhindre dobbelt straf for den samme handling.

Det forhold, at [ansøgeren] i august 2019 fremlagde forfalsket dokumentation vedrørende sin uddannelse og arbejdserfaring, der formodes at være konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, havde den konsekvens, at SIRI i december 2019 meddelte ham afslag på opholdstilladelse i Danmark, som blev truffet under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, hvorefter [ansøgeren] blev indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3.

Udlændingenævnet konstaterer, at ægthedsvurderingen foretaget af Den Danske Ambassade i Hanoi, Vietnam, var lagt til grund for SIRI’s afgørelse af […] december 2019, hvor ambassaden fremsendte [ansøgerens] uddannelsesbeviser til uddannelsessted [A], at uddannelsesstedet dermed havde mulighed at undersøge uddannelsesbeviserne på vietnamesisk, og at uddannelsesstedet ikke returnerede dokumenterne til ambassaden under henvisning til, at de var det forkerte sted at kontakte.

Udlændingenævnet bemærker yderligere, at det virker utroværdigt, at [ansøgerens] arbejdsgiver i Vietnam, i november 2019 skiftede sin forklaring under henvisning til, at der var gået lang tid siden [ansøgerens] ansættelse hos dem, og at de ikke kunne huske dette under samtalen med ambassaden i oktober 2019, selv om erklæringen vedrørende [ansøgerens] ansættelse var udstedt og underskrevet af arbejdsgiveren i maj 2019, som kun var 4 måneder før samtalen med ambassaden.

Det er uklart, hvorfor [ansøgeren] både i ansøgningen i august 2019 og i sit partssvar til SIRI i november 2019 ikke oplyste, at han var i gang med at gennemføre kurset […] ved uddannelsessted [B], som han påbegyndte i 2018 og afsluttede i februar 2020, men at disse oplysninger først kom frem i forbindelse med hans nye ansøgning i januar 2023.

Udlændingenævnet finder det påfaldende, at [ansøgeren] fremsendte uddannelsesbeviser for hans 2-årige uddannelse (uddannelsesperiode november 2012 - november 2014) fra uddannelsessted [A], hvis han på ansøgningstidspunktet i august 2019 muligvis var studerende på uddannelsessted [B], og dermed muligvis uden besvær kunne have fået udstedt et ægte uddannelsesbevis.

Derudover har Udlændingenævnet noteret, at indholdet af erklæringer af maj 2019 og august 2022 fra [ansøgerens] tidligere arbejdsgiver i Vietnam er stort set identisk ud over datoer, og at der ikke i erklæringen af august 2022 er nævnt misforståelse vedrørende ansættelsen, opstået i 2019, hvilket tyder på formodet falsk dokumentation.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke efter nævnets anmodning er fremlagt dokumentation for [ansøgerens] henvendelse til uddannelsessted [A] fra 2019 samt uddannelsesstedets svar, som der er henvist til i klagen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.

Udlændingenævnet finder, at [ansøgerens] generelle troværdighed er svækket i betydelig grad på baggrund af de ovenfor nævnte divergenser.

Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark.

Det oplyste og til klagen indsendte er indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til en ændret vurdering henset til ovennævnte vurdering.

Udlændingenævner finder dog, at SIRI ikke burde have meddelt afslag igen under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, har en meget indgribende karakter, som medførte en ny indberetning af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, efter den i 2019 meddelte indberetningsperiode på 2 år udløb.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 omfatter de samme faktiske omstændigheder, som var i den forudgående afgørelse af […] december 2019, uden at SIRI på ny har foretaget en ægthedsvurdering af dokumenter vedlagt ansøgningen af januar 2023.

Udlændingenævnet finder, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 for så vidt angår indrejseforbuddet er i strid med ”ne bis in idem”-princippet, som er til hinder for, at den samme fysiske person ”straffes” 2 gange for den samme handling.

Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., som følge af [ansøgerens] generelle svækkede troværdighed.”
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2024 – Medfølgende familie – Krav til fast samlivsforhold

Dato: 12-07-2024

Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juli 2023 om afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra USA.

Sagens faktiske omstændigheder:

[Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2022 og ansøgte om opholdstilladelse som medfølgende fast samlever til herboende [referencen]. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i juli 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, idet der ikke var fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et fast samliv de seneste 1½ - 2 år forud for ansøgningstidspunktet.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som medfølgende samlever til [referencen] under henvisning til, at de ikke har dokumenteret fast længerevarende samliv i mindst 1½ til 2 år.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at fast samlivsforhold af længere varighed sidestilles med ægteskab i udlændingelovens forstand. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, men det antages i almindelighed, at et dokumenteret samliv i 1½ - 2 år på fælles bopæl vil kunne udgøre et så tilstrækkeligt fast og længerevarende samliv, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved vurderingen lægges der vægt på den samlede varighed af bekendtskabet, parrets kontakt i form af besøg, ferieophold, telefonsamtaler og korrespondance, fælles forsikring, anskaffelse af fælles bolig osv. Afbrudte samlivsperioder lægges sammen, medmindre der har været længere pauser i samlivet, og perioder med fælles bopæl i Danmark indgår med samme vægt som perioder med samliv i udlandet. Samlivet skal kunne dokumenteres. Samliv under ferie- og besøgsophold afbrudt af perioder uden fælles samliv kan ikke træde i stedet for et egentligt samlivsforhold, og det er som udgangspunkt en grundlæggende betingelse, at samlivet derudover har været uafbrudt.

I vurderingen af, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har etableret et fast samlivsforhold af længere varighed i udlændingelovens forstand, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de i hvert fald siden januar 2022 boede sammen på en adresse i […], USA, hvor de begge var anført på lejekontrakten, og at de efter indrejsen i Danmark i december 2022 havde fælles bopæl i hvert fald frem til januar 2024, hvor [referencen] er registeret som udrejst til [et EU-land]. Det bemærkes, at [ansøgerens] processuelle ophold frem til SIRI's afgørelse i juli 2023 blev forlænget ved Udlændingenævnets afgørelse af […] juli 2023 om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at [ansøgerens] processuelle ophold i Danmark siden december 2022 skal medregnes i beregningen af samlivsforholdets varighed.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [ansøgeren] og [referencen] har dokumenteret, at deres samlivsforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan danne grundlag for en opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, såfremt parret fortsat bor sammen.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.”
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien

Dato: 05-07-2024

Udlændingenævnet omgjorde i juli 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra maj 2023 om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.

Sagens faktiske omstændigheder:

Au pairen indrejste ultimo september 2021 i Danmark efter at være blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. SIRI traf i maj 2023 afgørelse om, at værtsfamilien blev registreret i au pair-karensregistreret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, fordi værtsfamilien alene havde udbetalt lommepenge til au pairen i perioden fra december 2021 til februar 2023 og ikke rettidigt havde udbetalt lommepenge for september, oktober og november 2021.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en samlet, konkuret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [værtsfamilien] ikke på nuværende tidspunkt bør registreres i au pair karensregistret som følge af au pair-ordningen for manglende rettidig betaling af det fastsatte lommepengebeløb til [au pairen], jf. udlændingelovens § 21 a.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på den indgribende konsekvens i form af [værtsfamiliens] registrering i au pair karensregistret, som den manglende rettidige betaling af lommepenge for perioden oktober og november 2021 til [au pairen] har medført. Udlændingenævnet finder derfor, at SIRI’s afgørelse fra maj 2023 ikke er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet.

Det er en forudsætning for meddelelse af en karensperiode til værtsfamilier, at SIRI’s undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at [værtsfamilien] har misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med [au pairens] ophold som au pair hos [værtsfamilien].

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at [au pairen] indrejste i Danmark ultimo september 2021 og først begyndte som au pair hos [værtsfamilien] primo oktober 2021, at processen med oprettelsen af en dansk bankkonto tog 2,5 måneder, og at [værtsfamilien] af den grund ikke kunne udbetale [au pairens] lommepenge til en dansk bankkonto, ligesom det til støtte for klagen er oplyst, at [værtsfamilien] primo oktober 2021 tilbød [au pairen] at udbetale [au pairens] lommepenge kontant, men at [au pairen] afviste det, da det er imod au pair-reglerne, og at [værtsfamilien] i stedet gav [au pairen] et betalingskort til [værtsfamiliens] egen konto, som [au pairen] kunne bruge frit på tøj, personlige hygiejnemidler, transport og mad.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er dokumenteret, at [værtsfamilien] udbetalte lommepengebeløbet for oktober, november og december 2021 medio december 2021, umiddelbart efter, at [au pairen] efter det oplyste havde fået oprettet en dansk bankkonto.

Udlændingenævnet finder således, at styrelsen ikke i sagen har løftet bevisbyrden for, at der med sikkerhed har fundet et sådant misbrug af au pair-ordningen sted, som giver anledning til at bringe karensgrundene i udlændingelovens § 21 a, nr. 2, i anvendelse over for [værtsfamilien].

Udlændingenævnet tilbagesender derfor afgørelsen fra maj 2023 til SIRI med henblik på, at styrelsen kan slette registreringen af [værtsfamilien] i au pair karensregistret.

[Værtsfamilien] vil således modtage nye afgørelser fra SIRI.

Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af [værtsfamiliens] klage.”
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie

Dato: 05-07-2024

Udlændingenævnet omgjorde i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra maj 2023 om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.

Sagens faktiske omstændigheder:

Au pairen indrejste ultimo december 2021 i Danmark efter at være blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien i november 2021 efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Værtsfamilien blev i maj 2023 registreret i au pair-karensregistreret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, fordi værtsfamilien ikke havde overført lommepenge til au pairen for en periode på 4 dage i slutningen af december 2021.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [værtsfamilien] ikke på nuværende tidspunkt bør registreres i au pair karensregistret som følge af manglende rettidig betaling af det fastsatte lommepengebeløb til [au pairen], jf. udlændingelovens § 21 a.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værtsfamiliens] manglende rettidige betaling af lommepenge for perioden i december 2021 til [au pairen] ikke står i forhold til den for [værtsfamilien] indgribende konsekvens, at [værtsfamilien] er blevet registreret i au pair karensregistret. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [værtsfamilien] efter det til sagen oplyste har været værtsfamilie for 3 au pair personer siden 2010, og at der ikke tidligere ses at være truffet afgørelse om, at [værtsfamilien] har misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet finder derfor, at SIRI’s afgørelse fra maj 2023 ikke er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet.

Det er en forudsætning for meddelelse af en karensperiode til værtsfamilier, at SIRI’s undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at [værtfamilien] har misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med [au pairens] ophold som au pair hos [værtsfamilien].

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at [værtsfamilien] altid har bestræbt sig på at følge alle gældende regler og være den bedste værtsfamilie, at [au pairen] kom til Danmark i december 2021, at [au pairen] langsomt over de første dage blev sat ind i de huslige pligter, at [værtsfamilien] oprettede en bankkonto til [au pairen] hos Nordea, men at det ikke virkede, at [au pairen] fik en ny, og at [au pairen] fik lommepenge i januar 2022 og slut februar 2022, hvorefter den faste overførsel af lommepenge blev etableret.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at det har været en forglemmelse fra [værtsfamiliens] side, at de ikke har betalt [au pairen] lommepenge for perioden [4 dage i december 2021], at [værtsfamilien] efterfølgende har betalt det manglende beløb, og at [værtsfamilien] på ingen måde har haft til hensigt at snyde hverken au pair-systemet eller [au pairen].

Udlændingenævnet finder således, at styrelsen ikke i sagen har løftet bevisbyrden for, at der med sikkerhed har fundet et sådant misbrug af au pair-ordningen sted, som giver anledning til at bringe karensgrundene i udlændingelovens § 21 a, nr. 2, i anvendelse over for [værtsfamilien].

Udlændingenævnet tilbagesender derfor afgørelsen fra maj 2023 til SIRI med henblik på, at styrelsen kan slette registreringen af [værtsfamilien] i au pair karensregistret.

[Værtsfamilien] vil således modtage nye afgørelser fra SIRI.

Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af [værtsfamiliens] klage.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen