Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – Betingelser ej opfyldt - Øvrige familiemedlemmer – Forsørgelsesforhold og helbredsmæssige forhold
Dato: 30-08-2024etaget til hovedpersonens søster, var af sporadisk karakter, og at der var tale om meget beskedne beløb.
I forbindelse med klagen gjorde ansøgerne bl.a. gældende, at leveomkostningerne i Surinam var væsentligt lavere end i Danmark. Til støtte for klagen var bl.a. indsendt en lægeerklæring fra en psykiater i Danmark vedrørende hovedpersonens søsters skizofrenilidelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelser af […] januar 2024.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2 som arbejdstager.
Udlændingenævnet finder herefter, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlemmer efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet de ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Udlændingenævnet skal herefter bemærke, at SIRI i begge sine afgørelser ved sin vurdering af betingelsen om forsørgelse ses at henvise til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, om personer, der er beslægtet i ret opstigende linje med en hovedperson eller med en hovedpersons ægtefælle. Eftersom [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] er henholdsvis søster og niece til [hovedpersonen], skulle henvisningen rettelig have været til § 3, stk. 1, nr. 5. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette har været uden betydning for SIRI’s vurdering, idet ordlyden i nr. 4 er identisk med den i nr. 5 med hensyn til forsørgelseskravet, jf. i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen, hvorfor det er de samme vurderingskriterier, der gør sig gældende.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [hovedpersonens søster] på grund af sygdom er ude af stand til at arbejde, og at hele hendes og [hovedpersonens nieces] familie er bosat uden for Surinam og derfor ikke kan støtte dem i hverdagen.
Udlændingenævnet bemærker, at det med henblik på opfyldelsen af forsørgelseskravet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, ikke er tilstrækkeligt, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] måtte være ude af stand til at sørge for egne grundlæggende fornødenheder, idet det ligeledes er et afgørende kriterium, at [hovedpersonen], som er den person, de søger om afledt opholdsret til, har dækket deres materielle behov i Surinam, inden de indrejste i Danmark den […] november 2023.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse vurderet den indsendte dokumentation og kan på baggrund af Western Union-transaktionsoversigten sammenholdt med den øvrige dokumentation for overførsler lægge til grund, at der fra [hovedpersonen] til [hovedpersonens søster] er gennemført (complete/voltooid) en række transaktioner i perioden fra juli 2021 til december 2022 og fra juni til oktober 2023:
2023 – 6 overførsler fra og med juni til og med oktober på i alt 1 200 EUR / 200 EUR pr. md.
2022 – 12 overførsler fordelt over hele året på i alt 1 550 EUR / cirka 130 EUR pr. md.
2021 – 5 overførsler fordelt på månederne juli, august, september og december i alt 500 EUR / cirka 85 EUR pr. md.
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI, at der er tale om små beløb, som ikke har været tilstrækkelige til at dække [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam. Udlændingenævnet finder videre, at der ikke er tale om regelmæssige overførsler, idet der i perioden fra og med januar 2023 til og med maj 2023 ikke ses at være overført penge til [hovedpersonens søster].
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI og i modsætning til det til klagesagen anførte, at det ikke er dokumenteret, at [hovedpersonens søster] fra maj 2022 til april 2023 har modtaget kontantbeløb på i alt 8.000 EUR / ca. 60.000 DKK, i forbindelse med [hovedpersonens] besøg i Surinam.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den pågældende hovedperson og familiemedlemmets egne erklæringer om, at der er overdraget kontanter imellem dem, samt beløbsoversigter som det til klagesagen indsendte excel-ark, ikke dokumenterer, at pengeoverdragelserne faktisk har fundet sted.
Den omstændighed, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] i oktober 2020, januar 2021 og september 2022 har modtaget pakker fra [hovedpersonen], som ifølge det til sagen oplyste indeholdt dåsemad og brugt tøj, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der er tale om 3 sporadiske leveringer, hvis nærmere indhold og omfang ikke kan anses for dokumenteret alene på baggrund af pakkekvitteringerne.
Det anførte om, at [hovedpersonens søster] ikke har haft udgifter til bolig, fordi hun og [hovedpersonens niece] har boet gratis i familiens ejendom i Surinam, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation for [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] boligforhold i Surinam.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at de økonomiske bidrag fra [hovedpersonen] alene har udgjort et supplement til [hovedpersonens søsters] privatøkonomi i Surinam, da 85-200 EUR pr. måned ikke har kunnet dække hendes og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam, selv om leveomkostningerne dér er lavere end i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at beløbet også i Surinam må anses for at være beskedent til et underhold for en familie på 2 personer, og at [hovedpersonen] i sin skrivelse af […] december 2023 til SIRI har oplyst, at udgifterne til [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] basale fornødenheder månedligt beløb sig til 374 EUR.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at [hovedpersonens søster] ikke har nogen bankkonto. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler [hovedpersonens søster] som ansøger om et EU-opholdsdokument at sandsynliggøre, at der består det nødvendige økonomiske afhængighedsforhold mellem hende og [hovedpersonen], og at hun i denne forbindelse kan forevise ethvert egnet bevis. Udlændingenævnet skal i hertil bemærke, at det afgørende for sagens udfald er, at de overførte beløb ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at [hovedpersonen] har dækket [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at en nederlandsk myndighed har udstedt et besøgsvisum til [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] efter EU-reglerne, at myndigheden følgelig vurderede, at de er familiemedlemmer til [hovedpersonen], og at der bestod et økonomisk afhængighedsforhold imellem dem og ham.
Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at de danske udlændingemyndigheder helt generelt ikke er forpligtede til at lægge vurderinger fra myndigheder i andre lande uprøvet til grund, mens det i forhold til nærværende sag i øvrigt umiddelbart synes at savne EU-retlig relevans, hvorvidt en nederlandsk myndighed har udstedt visum til tredjelandsstatsborgere med henblik på et besøg hos en nederlandsk statsborger i Nederlandene.
Endelig er det uden betydning for Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] siden deres ankomst til Danmark angiveligt er blevet forsørget af [hovedpersonen], da det afgørende tidspunkt for vurderingen af forsørgelseskravet er perioden, før de indrejste i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis i forhold til denne bestemmelse, at Udlændingenævnet ikke har vurderet, om [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] var optaget i [hovedpersonens] husstand inden deres indrejse i Danmark den […] november 2023, idet [hovedpersonens søster] til sagen selv har oplyst, at hun og [hovedpersonens niece] ikke har boet sammen med [hovedpersonen], og dette understøttes af sagens oplysninger i øvrigt.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [hovedpersonens søster].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af lægeerklæringen af […] juli 2023 fra psykiater ved [psykiatrisk lægeklinik i Surinam], at [hovedpersonens søster] fra omkring november 2022 har haft diagnosen skizofreni, at hun har haft flere episoder og været indlagt, at sygdommen er i partial remission og at hun er i behandling med den nødvendige medicin, og at der arbejdes på at strukturere hendes hverdag og planlægge aktiviteter.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det af nævnte lægeerklæring og af erklæringen af […] marts 2024 fra cheflæge fra [psykiatrisk lægeklinik i Danmark] fremgår, at det er afgørende for [hovedpersonens søsters] helbred og pasningen af [hovedpersonens niece], at hun er tæt støttet af sin familie, og at tab af familiens støtte vil kunne medføre tilbagefald.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har boet i Danmark siden februar 2021, mens [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] indrejste i Danmark i november 2023, hvorfor det kan lægges til grund, at andre personer end [hovedpersonen] har ydet [hovedpersonens søster] den nødvendige støtte i tiden, fra hun blev diagnosticeret, til hun indrejste i Danmark ca. 1 år senere.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det fremgår af erklæringen af […] juli 2023, at det var [hovedpersonens søsters] mor, som var hendes support system i Surinam, mens det af sagens oplysninger følger, at [hovedpersonen] alene har været på enkelte besøg i landet i den pågældende periode. Det kan derfor ikke lægges til grund, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] plejer [hovedpersonens søster]. Udlændingenævnet finder videre, at [hovedpersonen] fortsat vil kunne støtte [hovedpersonens søster] i Surinam, som han efter det oplyste har gjort hidtil ved at have kontakt med hende via regelmæssige videoopkald.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at [hovedpersonens søster] ikke vil kunne modtage den nødvendige hjælp til medicinregulering og planlægning af hverdagsaktiviteter via sundhedsvæsnet i Surinam. Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det fremgår af lægeerklæringen af […] marts 2024, at [hovedpersonens søster] i Surinam efter sin indlæggelse dér fik månedligt besøg af en sygeplejerske, som gav hende medicin.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 30-08-2024Udlændingenævnet omgjorde delvis i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Egypten, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige datter, der var dansk statsborger. Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 20, men omgjorde sagen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til Børnekonventionens artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger Egypten, indrejste i Danmark i oktober 2022 og søgte i november 2022 om familiesammenføring med sin mindreårige datter, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i juli 2017 blevet gift med en kvinde med dansk statsborgerskab, og parret havde sammen fået 2 fælles børn, herunder referencen. Begge børn er danske statsborgere. Referencen var født i december 2018, og det andet fællesbarn var født i juli 2020. Ansøgeren blev skilt fra børnenes mor i december 2022. Under ægteskabet havde ansøgeren periodevis besøgt sin ægtefælle og børn i Danmark, og børnene og ægtefællen havde også besøgt ham i Egypten. Besøgene havde haft flere måneders varighed pr. gang. Efter skilsmissen havde ansøgeren samvær med referencen 3 dage inklusiv overnatninger på en uge. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen vurderede, at samværet fortsat kunne udøves på besøgsophold, og da ansøgeren ikke havde afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, idet ansøgeren ikke boede sammen med referencen og referencens mor, og da han ikke var referencens primære omsorgsperson. Ansøgeren klagede i juli 2023 til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, som taler for at give ham opholdstilladelse efter bestemmelsen, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [ansøgerens] samvær med sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], kan udøves i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84).
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at [ansøgeren] og [børnenes mor] blev gift den [..] juli 2017, at de har 2 mindreårige fællesbørn, henholdsvis [referencen] på 5 år og [det andet fællesbarn] på 4 år, som er danske statsborgere, og at parret ifølge Det Centrale Personregister (CPR) er blevet skilt den [..] december 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på intensiteten og karakteren af det aktuelle samvær mellem [ansøgeren] og [referencen] og [referencens] alder, idet det følger af sagens oplysninger, at [ansøgeren] har fælles forældremyndighed over [referencen], at hun opholder sig 3 dage på en uge hos sin far, [ansøgeren], og at hun i den forbindelse overnatter 3 nætter hos sin far, [ansøgeren], herunder henover weekenden, idet hun bliver hentet fredag og afleveret mandag.
Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Stadfæstelse af vurderingen efter artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Udlændingestyrelsen har i afgørelsen samtidigt vurderet, at der ikke var ganske særlige grunde, som talte for, at [ansøgeren] kunne blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en afledt opholdsret i henhold til TEUF art. 20.
Udlændingenævnet tiltræder denne del af Udlændingestyrelsens begrundelse for afgørelsen. Det vil sige, at [ansøgeren] ikke kan indrømmes en afledt opholdsret i Danmark efter artikel 20 i TEUF under henvisning til, at han er primær omsorgsperson til sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], der er danske statsborgere.
Udlændingenævnet anser det således ikke for uproportionalt og stridende mod Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20, og EU-Domstolens domme i sagerne C-133/15 - Chavez-Vilchez, C-451/19 og C-532/19, XU og QP, at meddele [ansøgeren] afslag på afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i det fulde til Udlændingestyrelsens vurdering.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af klagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22.08.2024 – EU – sekundær bevægelighed - ophør
Dato: 22-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om ophør af sekundær opholdsret som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Samtidig stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse om afslag på tidsubegrænset EU-opholdsret.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Fillippinerne, fik i august 2017 udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Klageren søgte i august 2022 om ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. SIRI anmodede herefter om dokumentation for, at klageren reelt havde haft ophold i Danmark siden april 2019 samt dokumentation for, at den danske statsborger havde haft reelt ophold i Danmark. SIRI orienterede i januar 2023 klageren om, at SIRI havde til hensigt at træffe afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, idet det ikke kunne konstateres, at den danske statsborger reelt havde opholdt sig i Danmark siden november 2017.
Klageren indsendte i marts 2023 bl.a. kontoudskrifter vedrørende klagerens og den danske statsborgers bankkonti, samt dokumentation vedrørende klagerens og den danske statsborgers restaurant. SIRI traf i december 2023 afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdsret her i landet og meddelte samtidig klageren ophør af klagerens opholdsret.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] december 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, er derfor ophørt.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [klageren] den […] august 2017 fik udstedt opholdskort som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens daværende § 13 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3).
Dette er en afledt opholdsret, idet opholdsretten udspringer af den danske statsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed.
Det er en betingelse for [klagerens] opholdsret, at [klageren] og [den danske statsborger] reelt har ophold i Danmark, og alene opholder sig uden for Danmark i midlertidige perioder, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, samt i forbindelse med aftjening af værnepligt, eller i én periode af højst 12 på hinanden følgende måneder, som skyldes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [den danske statsborger] har haft ophold i Danmark i perioden fra [...] marts 2017 til […] oktober 2017, idet dette understøttes af oplysningerne i indkomstregistret.
Udlændingenævnet finder dog på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [den danske statsborger] har haft ophold i perioden fra […] november 2017 samt i hele 2018, hvorfor [klagerens] opholdsret må anses for afbrudt fra den […] november 2017, idet den efterfølgende periode, hvor [den danske statsborgers] ophold i Danmark ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, både overstiger 6 måneder om året, samt er af længere varighed end én periode af højst 12 på hinanden følgende måneder.
Det forhold, at der er indsendt en oversigt over konsultationer vedrørende [den danske statsborger] fra sundhed.dk, hvoraf det fremgår, at der i perioden fra […] november 2017 og i 2018 har været registreret et betydeligt antal konsultationer, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan udledes af udskriftet fra sundhed.dk, hvorvidt [den danske statsborger] har været fysisk til stede i Danmark i forbindelse med konsultationerne, eller om der alene er tale om opkald til lægen.
Det forhold, at [partsrepræsentanten] har anført til støtte for klagen, at [den danske statsborger] har været registreret i CPR som bosiddende i Danmark siden den […] marts 2017, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der alene er tale om en registrering, som ikke i sig selv dokumenterer, at [den danske statsborger] faktisk har opholdt sig i Danmark siden den […] marts 2017.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at der er indsendt dokumentation til støtte for [den danske statsborgers] ophold i 2019 og fremefter, idet selv hvis det lægges til grund, at [den danske statsborger] uafbrudt har haft ophold i Danmark fra 2019, så medfører den manglende dokumentation for [den danske statsborgers] ophold i perioden fra den […] november 2017 til og med 2018 fortsat, af [klagerens] opholdsret er afbrudt fra den […] november 2017.
Udlændingenævnet finder derudover, at selv hvis [den danske statsborger] havde dokumenteret sit ophold i Danmark i perioden efter […] november 2017, så ville [klagerens] ophold være at anse for afbrudt fra juli 2019, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for [klagerens] ophold i perioden fra juli 2019 samt i hele 2020.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at oplysningerne i indkomstregistret understøtter, at [klageren] har opholdt sig i Danmark i perioden fra […] maj 2017 til […] marts 2019, samt at de underskrevne dokumenter af […] maj 2019 og […] april 2019 og artikel af […] juli 2019 understøtter, at [klageren] har opholdt sig i Danmark i perioden fra april 2019 til juni 2019.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for [klagerens] faktiske ophold i Danmark i den resterende del af 2019, og at der alene i 2020 er fremlagt dokumentation for ophold i Danmark i form af en artikel af […] maj 2020 om […], samt 3 lægekonsultationer, hvorfor [klagerens] reelle ophold i Danmark i 2020 ikke kan konstateres, idet den indsendte dokumentation er yderst begrænset og sporadisk.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at såfremt [klageren] reelt har haft sin dagligdag i Danmark i denne periode, så må det være muligt for [klageren] at fremlægge dokumentation for sit reelle ophold i form af eksempelvis dokumentation for sædvanlige udgifter i Danmark og et almindeligt forbrug.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger oplysninger, der taler for, at [klageren] har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på andet grundlag.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [klageren] i en alder af 28 år indrejste i Danmark første gang den […] oktober 2009, at [klageren] udrejste af Danmark den […] juni 2011, at [klageren] igen indrejste i Danmark den […] august 2017, og at [klageren] har tilbragt hovedparten af sit liv uden for Danmark, hvilket taler imod, at ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har en tilknytning til det danske arbejdsmarked, idet det fremgår af sagens oplysninger, at [klageren] har været forpagter af en restaurant, og at det fremgår af indkomstregistret, at [klageren] har modtaget lønindkomst som lønmodtager i perioderne fra […] maj 2017 til […] juni 2017, fra […] november 2017 til […] januar 2018, fra […] marts 2018 til […] marts 2019 og fra […] maj 2023 til […] juli 2023.
Udlændingenævnet finder dog, at denne tilknytning ikke har et sådant omfang, at ophør af [klagerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har født et barn den […] oktober 2023 kan ikke føre til en ændret vurdering, idet barnet på grund af sin alder ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at en meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret bør undlades. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at familielivet ikke kan udøves uden for Danmark.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [klageren] ikke er fremkommet med oplysninger om andre personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet finder dermed, efter en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, at ophør af [klagerens] opholdsret ikke kan antages at virke særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at [klageren] ikke har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har haft lovligt ophold her i landet efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger uafbrudt i 5 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den […] august 2017 fik udstedt opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsens daværende § 13 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3) som familiemedlem til en dansk statsborger, og at denne opholdsret er ophørt fra den […] november 2017.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af […] december 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2024 – Afvisning ved grænsen – Krav om arbejdstilladelse
Dato: 15-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Storbritannien ved indrejsen til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i maj 2024 afvist på grænsen i forbindelse med indrejse fra Dublin, Irland. Klageren blev afvist, idet hun over for politiet oplyste, hun skulle lave hår og makeup på deltagere i Eurovision i Sverige. Hun oplyste videre, at hun skulle arbejde ulønnet, men at hun ville få rejseudgifter og ophold betalt. Klageren havde ingen arbejdstilladelse i Sverige.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har vurderet, at Københavns Politi med rette afviste dig ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at du ved indrejsen i Danmark til politiet oplyste, at formålet med indrejsen i landet var at rejse videre til Sverige for at arbejde.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at politiet ved henvendelse til de svenske udlændingemyndigheder konstaterede, at du ikke kunne arbejde i Sverige uden en arbejdstilladelse, og at du ikke kunne fremvise en gyldig arbejdstilladelse dertil.
Udlændingenævnet skal hertil henvise til Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, litra c, hvoraf det fremgår, at tredjelandsstatsborgere skal opfylde en række indrejsebetingelser, herunder at kunne dokumentere formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold. Udlændingenævnet skal desuden henvise til kodeksens artikel 8, stk. 3, litra a, hvoraf det fremgår, at tredjelandsstatsborgere ved indrejse underkastes kontrol af indrejsebetingelser efter artikel 6, stk. 1, herunder i forhold til eventuelle påkrævede opholds- og arbejdstilladelser.
Betingelserne for at afvise dig var således til stede, da du blev antruffet af politiet den 4. maj 2024.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2024 – Medfølgende familie – Ej persongruppe
Dato: 15-08-2024Udlændingenævnet omgjorde i august 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren søgte i juli 2022 som medfølgende familiemedlem til sin mor, der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. SIRI meddelte i juni 2023 afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet ansøgeren ikke var et mindreårigt barn og derfor ikke omfattet af den persongruppe, der efter praksis kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark. SIRI vurderede endvidere, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel burde meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse.
Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende til sin mor, [referencen], idet [referencen] ikke vil have et incitament til at blive i Danmark og udøve sin beskæftigelse, hvis ikke hendes datter også kan opholde sig i landet.
Udlændingenævnet finder desuden, at der i den forbindelse foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] – uanset at hun er fyldt 18 år – derfor bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnet lægger efter det oplyste således til grund, at [referencen] er [ansøgerens] eneste forsørger og omsorgsperson, og at [ansøgeren] ikke vil være i stand til at klare sig uden sin mor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] lider af autisme (Aspergers Syndrom), angst, selektiv stumhed, indlæringsvanskeligheder og søvnløshed, og at det er oplyst, at hun grundet mobning, angst og indlæringsvanskeligheder er blevet hjemmeskolet siden 6. klasse. Det er desuden oplyst, at hun ikke er i stand til at deltage i sociale arrangementer eller klare sig selv i hverdagen, at hun skal have hjælp til at huske at spise og iklæde sig tøj, og at hun aldrig har boet alene eller vil kunne dette. Endelig er der ikke oplyst om en anden forælder eller anden familie, som [ansøgeren] har kontakt til.
Udlændingenævnet bemærker endeligt, at hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), tilsiger, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende til sin mor, [referencen].
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra SIRI.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 13-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Ghana med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i februar 2024 antruffet af politiet og fundet i besiddelse af en klump hash på 5,7 gram. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Klagerens kæreste og deres mindreårige barn boede i Danmark. Klageren havde i november 2022 indgivet en ansøgning om familiesammenføring til det herboende barn. Udlændingestyrelsen traf i september 2023 afgørelse om afslag på familiesammenføring under henvisning til, at barnet ikke på daværende tidspunkt havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at klagerens kæreste ikke var forhindret i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen vurderede derfor, at familielivet kunne udøves i Ghana eller Tyskland, hvor klageren havde opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du […] februar 2024 blev antruffet af [politiet] ved en strafskærpelseszone i forbindelse med politiets skærpet tilstedeværelse omkring [et område] og at du blev fundet i besiddelse af en klump hash i højre bukselomme og i din taske, der blev kontrolvejet til 5,7 gram.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at du har et herboende mindreårigt barn, der er født i 2022, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet Udlændingestyrelsen ved afgørelsen om afslag på familiesammenføring af […] september 2023 har vurderet, at din søn ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at barnets mor ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark, hvorfor i henvises til at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland.
Vi har yderligere ved vurderingen heraf, lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om nye forhold, der skule forhindre jer i at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland, og at du såfremt du ønsker at søge om familiesammenføring til dit barn, ikke er forhindret at gøre dette fra et andet land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et nationalt indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet kan henholde sig til vurderingen vedrørende familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2023, hvoraf fremgår følgende:
”Udlændingestyrelsen traf […] september 2023 afgørelse i [klagerens] sag om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen foretog i den forbindelse en vurdering af, hvorvidt der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 mellem [klageren] og [klagerens kæreste].
Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at [parret] efter styrelsens vurdering har opnået et beskyttelsesværdigt familieliv, idet [de] sammen har en søn, […], født […] oktober 2022, og at [klageren] siden [sin] søns fødsel har opholdt [sig] hos [sin kæreste] i 2-4 dage om ugen. Udlændingestyrelsen har derefter vurderet, at Danmark ikke er nærmest til at beskytte familielivet, idet der ikke forelægger sådanne ganske særlige grunde til, at familielivet skal udleves i Danmark. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at [klagerens kæreste] ikke har herboende mindreårige særbørn, som hun udøver samvær med, at [parrets] fælles søn ikke på nuværende tidspunkt har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at [klagerens kæreste] ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen har derfor henvist [parret] til at udøve familielivet i Ghana eller Tyskland.”
Det til støtte for klagen anførte om, at [klagerens kæreste], som er [klagerens] herboende mindreårige barns mor, ikke kan tage ophold uden for Danmark, idet hun derved vil miste sit opholdsgrundlag her i landet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet familielivet, som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af […] september 2023, kan udleves i Tyskland eller Ghana, herunder ved besøgsophold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn – TEUF artikel 20
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Pakistan, der søgt om opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, men som allerede havde en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Pakistan, søgte i maj 2023 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med sine mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Ansøgeren var oprindelig kommet til Danmark i 2018, hvor hun havde fået opholdstilladelse af SIRI efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende familie til hendes ægtefælle. Opholdstilladelsen efter § 9 m var gyldig til maj 2023, hvorfor ansøgeren inden udløbet ansøgte SIRI om forlængelse af § 9 m-opholdstilladelsen, og SIRI meddelte ansøgeren opsættende virkning under sagsbehandlingen. Der verserede således samtidig to opholdssager – en sag om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m hos SIRI og en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter TEUF art. 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgerens børn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren fik afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, da ansøgeren havde en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m ved SIRI. Ansøgeren klagede i december 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1. Under sagens behandling i Udlændingenævnet traf SIRI i april 2024 afgørelse om at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter § 9 m til april 2028.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt særlig vægt på den efterfølgende omstændighed, at [ansøgeren] den […] april 2024 fik forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m af SIRI, og at hun således på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, hvorfor hun aktuelt har mulighed for at udøve sit familieliv med [ansøgerens ægtefælle] og jeres børn i Danmark, selvom hun meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at [ansøgerens ægtefælle] og jeres 3 fællesbørn er danske statsborgere, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og børnene har boet sammen som familie i Danmark siden 2018, og at [ansøgerens ægtefælle] og [ansøgeren] er fælles om at tage jer af børnene.
Udlændingenævnet vurderer som følge heraf, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og jeres børn har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, og nævnet vurderer også ligesom Udlændingestyrelsen, at I har et reelt og stabilt familieliv, hvorfor der i relation til TEUF artikel 20 foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og børnene, jf. sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet finder imidlertid også, at der på grund af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m ikke aktuelt foreligger et indgreb i jeres ret til at udøve dette familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, selv om [ansøgeren] gives afslag på sin ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Der foreligger således ikke aktuelt en ret til afledet opholdsret efter TEUF artikel 20, da jeres børn med dansk statsborgerskab – grundet [ansøgerens] gyldige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m – ikke på nuværende tidspunkt ville blive tvunget til at forlade Unionens område, selv om [ansøgeren] meddeles afslag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt, jf. dommen C-451/19.
Det forhold, at [ansøgerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m var ophørt på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023, og at [ansøgerens] ophold i Danmark på afgørelsestidspunktet var et processuelt ophold på bagrund af opsættende virkning, hvorfor det på afgørelsestidspunktet ikke var sikkert, at hun ville kunne blive i Danmark, kan ikke føre til et ændret resultat. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt i hvert fald kan konstateres, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Som følge af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse har Udlændingenævnet ikke taget stilling til, om Udlændingestyrelsen på tidspunktet for styrelsens afgørelse den […] oktober 2023 kunne lægge til grund, at [ansøgerens] børn ikke ville være nødsaget til at forlade EU, hvis hun blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og TEUF artikel 20, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster med den ovenfor nævnte begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.
Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.
Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.
Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.
Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.
Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Nordmakedonien, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige søn, der var nordmakedonsk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Nordmakedonien, indrejste i Danmark i februar 2023 og søgte via sin advokat i april 2023 om familiesammenføring til sin mindreårige søn, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Referencen var født i juli 2010, og han blev i september 2022 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, men henvisning til sin herboende far. Før referencen fik opholdstilladelse i Danmark, boede han hos sin farmor i Nordmakedonien. Ansøgeren havde oplyst, at efter at referencen havde fået opholdstilladelse i Danmark, havde hun besøgt ham i Danmark i 3 måneder ad gangen som visumfri, og at referencen også havde besøgt hende i Nordmakedonien, men at han savnede hende.
I december 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at give dig opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at der efter vores vurdering mellem dig og din søn eksisterer et familieliv, der er beskyttelsesværdigt i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Vi vurderer dog, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vi har således lagt vægt på, at et afslag på familiesammenføring ikke er til hinder for, at I kan udøve jeres familieliv som hidtil.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du indtil videre har udøvet samværet med din søn gennem besøgsophold i Danmark.
Vi har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at du ikke fremadrettet har mulighed for at blive ved med at udøve samvær med din søn gennem besøgsophold i Danmark.
Vi har også lagt vægt på, at du og din søn ikke har boet sammen forud for at din søn indrejste og tog ophold i Danmark, efter han den [..] september 2022 blev meddelt opholdstilladelse til sin herboende far.
Vi bemærker endelig, at det efter praksis hverken er muligt at opnå opholdstilladelse med henblik på etablering af samvær med herboende børn eller intensivering heraf. ”
I december 2023 klagede ansøgerens advokat over Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet har herudover vurderet, at det til klagen anførte om din klients visumfrie ophold i Danmark og at opholdene har givet din klient mulighed for at udøve et meningsfuldt og kontinuerligt samvær med [referencen], ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke til klagesagen er tilvejebragt oplysninger, der indikerer, at der skulle foreligge et samvær mellem din klient og [referencen] af et sådan omfang og af en sådan karakter, at din klient ikke kan henvises til fortsat et udøve det på besøgsophold her i landet.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det grundet personlige problemer hos din klient først er efter, at [referencen] har fået en stabil hverdag i Danmark, at hun har haft overskud og energi til at udøve samvær med [referencen], at [referencen] savner din klient, og at din klient og [referencens far], [..], har drøftet en 7/7-ordning.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide samvær.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt er oplyst om hverken din klients eller [referencens] personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at din klient skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder i relation hertil, at det ikke kan anses for uproportionalt at henvise din klient at indrejse i Danmark for at udøve sit samvær med [referencen] gennem besøgsophold, henset herved den geografiske afstand fra Nordmakedonien og reglerne om visumfritagelse sammenholdt med omfanget af samværet.
På den baggrund, og da der ikke er oplyst om ganske særlige grunde i øvrigt, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og FN’s Børnekonvention, at meddele din klient afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum - Kæresteafslag
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede den i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Thailand, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2024 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgningen om visum blev det oplyst, at parret havde været kærester i mange år, at parret havde fælles ejendom i Thailand, og at værten opholdte sig i Thailand halvdelen af året hos ansøgeren. Værten havde også i årevis overført et fast pengebeløb til ansøgeren til dækning af bl.a. husleje til parrets fællesbolig i Thailand. Det var oplyst til sagen, at værten var separeret, men ikke skilt, fra sin tidligere ægtefælle i Danmark.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da værten var registreret som gift med en anden person, som han kun var separeret fra.
Udlændingestyrelsens afgørelse
” […] ”
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Thailand, der er placeret i hovedgruppe 2, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 2, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum, uanset hvem ansøgeren ønsker at besøge under forudsætning af, at ansøgeren er blevet inviteret til Danmark af en herboende vært.
Ved ansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre skal der dog foretages en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af sådan en styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at ansøgeren vil rejse tilbage efter visumopholdet. Kærester kan dog som udgangspunkt meddeles visum, uanset at tilknytningen til hjemlandet vurderes at være svag.
Der bør ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i dette tilfælde ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddeles visum, såfremt der indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Ifølge sagens oplysninger er [værten] (registreret som) gift med en anden person, som han er separeret fra, men ikke endeligt skilt fra.
På den baggrund kan vi ikke lægge den oplyste kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at [værten] ikke er endelig fraskilt.
” […] ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har været kærester i mange år, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet [værten] ifølge CPR ikke er skilt, og da der ikke er indsendt dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at [værten] månedligt overfører penge til [ansøgeren], at [værten] betaler husleje til parrets fælleshus i Thailand, og at [værten] besøger [ansøgeren] ca. 180 dage om året.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet