Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 13-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Ghana med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i februar 2024 antruffet af politiet og fundet i besiddelse af en klump hash på 5,7 gram. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Klagerens kæreste og deres mindreårige barn boede i Danmark. Klageren havde i november 2022 indgivet en ansøgning om familiesammenføring til det herboende barn. Udlændingestyrelsen traf i september 2023 afgørelse om afslag på familiesammenføring under henvisning til, at barnet ikke på daværende tidspunkt havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at klagerens kæreste ikke var forhindret i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen vurderede derfor, at familielivet kunne udøves i Ghana eller Tyskland, hvor klageren havde opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du […] februar 2024 blev antruffet af [politiet] ved en strafskærpelseszone i forbindelse med politiets skærpet tilstedeværelse omkring [et område] og at du blev fundet i besiddelse af en klump hash i højre bukselomme og i din taske, der blev kontrolvejet til 5,7 gram.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at du har et herboende mindreårigt barn, der er født i 2022, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet Udlændingestyrelsen ved afgørelsen om afslag på familiesammenføring af […] september 2023 har vurderet, at din søn ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at barnets mor ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark, hvorfor i henvises til at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland.
Vi har yderligere ved vurderingen heraf, lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om nye forhold, der skule forhindre jer i at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland, og at du såfremt du ønsker at søge om familiesammenføring til dit barn, ikke er forhindret at gøre dette fra et andet land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et nationalt indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet kan henholde sig til vurderingen vedrørende familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2023, hvoraf fremgår følgende:
”Udlændingestyrelsen traf […] september 2023 afgørelse i [klagerens] sag om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen foretog i den forbindelse en vurdering af, hvorvidt der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 mellem [klageren] og [klagerens kæreste].
Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at [parret] efter styrelsens vurdering har opnået et beskyttelsesværdigt familieliv, idet [de] sammen har en søn, […], født […] oktober 2022, og at [klageren] siden [sin] søns fødsel har opholdt [sig] hos [sin kæreste] i 2-4 dage om ugen. Udlændingestyrelsen har derefter vurderet, at Danmark ikke er nærmest til at beskytte familielivet, idet der ikke forelægger sådanne ganske særlige grunde til, at familielivet skal udleves i Danmark. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at [klagerens kæreste] ikke har herboende mindreårige særbørn, som hun udøver samvær med, at [parrets] fælles søn ikke på nuværende tidspunkt har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at [klagerens kæreste] ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen har derfor henvist [parret] til at udøve familielivet i Ghana eller Tyskland.”
Det til støtte for klagen anførte om, at [klagerens kæreste], som er [klagerens] herboende mindreårige barns mor, ikke kan tage ophold uden for Danmark, idet hun derved vil miste sit opholdsgrundlag her i landet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet familielivet, som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af […] september 2023, kan udleves i Tyskland eller Ghana, herunder ved besøgsophold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn – TEUF artikel 20
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Pakistan, der søgt om opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, men som allerede havde en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Pakistan, søgte i maj 2023 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med sine mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Ansøgeren var oprindelig kommet til Danmark i 2018, hvor hun havde fået opholdstilladelse af SIRI efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende familie til hendes ægtefælle. Opholdstilladelsen efter § 9 m var gyldig til maj 2023, hvorfor ansøgeren inden udløbet ansøgte SIRI om forlængelse af § 9 m-opholdstilladelsen, og SIRI meddelte ansøgeren opsættende virkning under sagsbehandlingen. Der verserede således samtidig to opholdssager – en sag om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m hos SIRI og en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter TEUF art. 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgerens børn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren fik afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, da ansøgeren havde en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m ved SIRI. Ansøgeren klagede i december 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1. Under sagens behandling i Udlændingenævnet traf SIRI i april 2024 afgørelse om at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter § 9 m til april 2028.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt særlig vægt på den efterfølgende omstændighed, at [ansøgeren] den […] april 2024 fik forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m af SIRI, og at hun således på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, hvorfor hun aktuelt har mulighed for at udøve sit familieliv med [ansøgerens ægtefælle] og jeres børn i Danmark, selvom hun meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at [ansøgerens ægtefælle] og jeres 3 fællesbørn er danske statsborgere, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og børnene har boet sammen som familie i Danmark siden 2018, og at [ansøgerens ægtefælle] og [ansøgeren] er fælles om at tage jer af børnene.
Udlændingenævnet vurderer som følge heraf, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og jeres børn har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, og nævnet vurderer også ligesom Udlændingestyrelsen, at I har et reelt og stabilt familieliv, hvorfor der i relation til TEUF artikel 20 foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og børnene, jf. sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet finder imidlertid også, at der på grund af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m ikke aktuelt foreligger et indgreb i jeres ret til at udøve dette familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, selv om [ansøgeren] gives afslag på sin ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Der foreligger således ikke aktuelt en ret til afledet opholdsret efter TEUF artikel 20, da jeres børn med dansk statsborgerskab – grundet [ansøgerens] gyldige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m – ikke på nuværende tidspunkt ville blive tvunget til at forlade Unionens område, selv om [ansøgeren] meddeles afslag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt, jf. dommen C-451/19.
Det forhold, at [ansøgerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m var ophørt på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023, og at [ansøgerens] ophold i Danmark på afgørelsestidspunktet var et processuelt ophold på bagrund af opsættende virkning, hvorfor det på afgørelsestidspunktet ikke var sikkert, at hun ville kunne blive i Danmark, kan ikke føre til et ændret resultat. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt i hvert fald kan konstateres, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Som følge af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse har Udlændingenævnet ikke taget stilling til, om Udlændingestyrelsen på tidspunktet for styrelsens afgørelse den […] oktober 2023 kunne lægge til grund, at [ansøgerens] børn ikke ville være nødsaget til at forlade EU, hvis hun blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og TEUF artikel 20, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster med den ovenfor nævnte begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.
Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.
Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.
Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.
Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.
Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Nordmakedonien, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige søn, der var nordmakedonsk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Nordmakedonien, indrejste i Danmark i februar 2023 og søgte via sin advokat i april 2023 om familiesammenføring til sin mindreårige søn, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Referencen var født i juli 2010, og han blev i september 2022 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, men henvisning til sin herboende far. Før referencen fik opholdstilladelse i Danmark, boede han hos sin farmor i Nordmakedonien. Ansøgeren havde oplyst, at efter at referencen havde fået opholdstilladelse i Danmark, havde hun besøgt ham i Danmark i 3 måneder ad gangen som visumfri, og at referencen også havde besøgt hende i Nordmakedonien, men at han savnede hende.
I december 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at give dig opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at der efter vores vurdering mellem dig og din søn eksisterer et familieliv, der er beskyttelsesværdigt i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Vi vurderer dog, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vi har således lagt vægt på, at et afslag på familiesammenføring ikke er til hinder for, at I kan udøve jeres familieliv som hidtil.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du indtil videre har udøvet samværet med din søn gennem besøgsophold i Danmark.
Vi har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at du ikke fremadrettet har mulighed for at blive ved med at udøve samvær med din søn gennem besøgsophold i Danmark.
Vi har også lagt vægt på, at du og din søn ikke har boet sammen forud for at din søn indrejste og tog ophold i Danmark, efter han den [..] september 2022 blev meddelt opholdstilladelse til sin herboende far.
Vi bemærker endelig, at det efter praksis hverken er muligt at opnå opholdstilladelse med henblik på etablering af samvær med herboende børn eller intensivering heraf. ”
I december 2023 klagede ansøgerens advokat over Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet har herudover vurderet, at det til klagen anførte om din klients visumfrie ophold i Danmark og at opholdene har givet din klient mulighed for at udøve et meningsfuldt og kontinuerligt samvær med [referencen], ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke til klagesagen er tilvejebragt oplysninger, der indikerer, at der skulle foreligge et samvær mellem din klient og [referencen] af et sådan omfang og af en sådan karakter, at din klient ikke kan henvises til fortsat et udøve det på besøgsophold her i landet.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det grundet personlige problemer hos din klient først er efter, at [referencen] har fået en stabil hverdag i Danmark, at hun har haft overskud og energi til at udøve samvær med [referencen], at [referencen] savner din klient, og at din klient og [referencens far], [..], har drøftet en 7/7-ordning.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide samvær.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt er oplyst om hverken din klients eller [referencens] personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at din klient skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder i relation hertil, at det ikke kan anses for uproportionalt at henvise din klient at indrejse i Danmark for at udøve sit samvær med [referencen] gennem besøgsophold, henset herved den geografiske afstand fra Nordmakedonien og reglerne om visumfritagelse sammenholdt med omfanget af samværet.
På den baggrund, og da der ikke er oplyst om ganske særlige grunde i øvrigt, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og FN’s Børnekonvention, at meddele din klient afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum - Kæresteafslag
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede den i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Thailand, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2024 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgningen om visum blev det oplyst, at parret havde været kærester i mange år, at parret havde fælles ejendom i Thailand, og at værten opholdte sig i Thailand halvdelen af året hos ansøgeren. Værten havde også i årevis overført et fast pengebeløb til ansøgeren til dækning af bl.a. husleje til parrets fællesbolig i Thailand. Det var oplyst til sagen, at værten var separeret, men ikke skilt, fra sin tidligere ægtefælle i Danmark.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da værten var registreret som gift med en anden person, som han kun var separeret fra.
Udlændingestyrelsens afgørelse
” […] ”
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Thailand, der er placeret i hovedgruppe 2, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 2, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum, uanset hvem ansøgeren ønsker at besøge under forudsætning af, at ansøgeren er blevet inviteret til Danmark af en herboende vært.
Ved ansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre skal der dog foretages en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af sådan en styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at ansøgeren vil rejse tilbage efter visumopholdet. Kærester kan dog som udgangspunkt meddeles visum, uanset at tilknytningen til hjemlandet vurderes at være svag.
Der bør ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i dette tilfælde ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddeles visum, såfremt der indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Ifølge sagens oplysninger er [værten] (registreret som) gift med en anden person, som han er separeret fra, men ikke endeligt skilt fra.
På den baggrund kan vi ikke lægge den oplyste kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at [værten] ikke er endelig fraskilt.
” […] ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har været kærester i mange år, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet [værten] ifølge CPR ikke er skilt, og da der ikke er indsendt dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at [værten] månedligt overfører penge til [ansøgeren], at [værten] betaler husleje til parrets fælleshus i Thailand, og at [værten] besøger [ansøgeren] ca. 180 dage om året.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum – Kæresteafslag – Parrets primære kontakt var på sociale medier
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kenya, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgning blev det oplyst, at værten havde opholdt sig i Kenya i en periode på 14 dage i sommeren 2023. Parret kommunikerede primært via sociale medier. Ansøgeren havde i september 2022 søgt om visum til at besøge samme vært, men på daværende tidspunkt blev det oplyst at parret var venner. Der var en aldersforskel mellem ansøgeren og værten på 29 år.
I januar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da parret kun havde mødt hinanden kortvarigt i 14 dage i 2023, og at parret primært kommunikerede via sociale medier.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
[…]
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Kenya, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er tilstrækkeligt udviklet.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du og [værten] har et kortvarigt personligt kendskab på ét møde af 14 dages varighed.
Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [værten]. Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har derfor vurderet, at du ikke er omfattet af den gruppe af personer fra Kenya, der som udgangspunkt kan få visum."
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at parret havde haft daglig kontakt i ca. 3 år via sociale medier, telefon og videoopkald, at værten havde besøgt ansøgeren i Kenya i juli 2023, hvor parret fik følelser for hinanden og blev kærester, og at aldersforskellen ikke tillægges betydning i den afrikanske kultur.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at kæresteforholdet mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund, da I kun har mødt hinanden personligt én gang i 2023, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16.
Udlændingenævnet skal for så vidt angår det i klagen anførte om aldersforskellen på 29 år mellem [ansøgeren] og [værten] bemærke, at Udlændingenævnet, i lighed med Udlændingestyrelsen, har tillagt det en vis vægt, at der er 29 års aldersforskel mellem jer.
Udlændingenævnet skal hertil dog bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder desuden, at det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har opnået et godt kenskab til hinanden ved at lære hinanden at kende uden at have personlig kontakt, ikke kan føre til en anden vurdering af sagen, idet telefonisk kontakt og kontakt via de sociale medier forud for et personligt møde som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at der anses for at være opstået et sådant indgående, personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] dagligt har haft kontakt via sociale medier, telefon og videoopkald i godt 3 år, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[…].
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. august 2024 – ulovligt ophold og ulovligt arbejde
Dato: 01-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Egypten, som blev administrativt udvist for ulovligt ophold og arbejde og meddelt et indrejseforbud i 2 år gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren fik i september 2023 afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse på baggrund af studie og fik udrejsefristen udsat til januar 2024. Klageren blev i februar 2024 antruffet i forbindelse med en anmeldelse om ulovligt arbejde på en restaurant og blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold. Klageren vedtog ikke den udenretlige bøde på 5.000 kr.
I februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vurdering efter § 25 a, stk. 2, nr. 1 (ulovligt arbejde).
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] februar 2024 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde på baggrund af anmeldelse fra SIRI om, at du havde arbejdet for virksomheden [virksomhed A] i perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt at have været i praktik hos [virksomhed A] i denne periode og modtaget en udenretlig bøde på 5.000 kr. for forholdet samt for nedenstående forhold.
Vi vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Det forhold, at du oplyser, at der var tale om et praktikophold, og at du ikke fik udbetalt løn, men derimod mad og arbejdstøj, kan, henset til ovenstående, ikke føre til, at du ikke udvises, idet det er en aktivitets faktiske karakter og ikke alene betegnelsen for aktiviteten eller det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om (ulovligt) arbejde.
Vurdering efter § 25 b (ulovligt ophold). Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Egypten, og at du den […] december 2023 fik en endelig udrejsefrist til den […] januar 2024 af Udlændingenævnet.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Vi vurderer således, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden ikke har overholdt din meddelte udrejsefrist.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ikke var bevidst herom, idet din advokat forestod modtagelsen af orienteringer fra SIRI og Udlændingenævnet. Vi har lagt vægt på, at det er dit eget ansvar at holde dig bekendt med reglerne for dit legale ophold, og at dette ansvar ikke kan uddelegeres gennem antagelsen af en rådgiver, hvorfor risikoen for din advokats manglende orientering fortsat påhviler dig.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du ikke har oplyst om særlig tilknytning til Danmark.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet henviser derudover til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det forhold, at [klageren] nægter at have opholdt sig ulovligt her i landet samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske administrativ udvisning for ulovligt ophold, ikke har afgørende betydning, om udlændingen erkender forholdet. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at SIRI den […] november 2023 meddelte [klageren] en udrejsefrist til den […] januar 2024, at denne afgørelse ses at være sendt til hans postadresse, at Udlændingenævnet den […] december 2023 udsatte hans udrejsefrist til den […] januar 2024, at nævnets afgørelse af […] december 2023 blev sendt til en tidligere partsrepræsentant, og at al kommunikation efter fast praksis, herunder fremsendelse af afgørelser, sker gennem partsrepræsentanten, når en sådan er valgt.
Det har således været [klagerens] eget ansvar at kommunikere med sin partsrepræsentant og herved gøre sig bekendt med vigtige afgørelser og udrejsefrister.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om ulovligt ophold.
Det forhold, at [klageren] nægter at have arbejdet ulovligt samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet skal henvise til, at både lønnet og ulønnet arbejde kræver arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1.
Det afgørende i vurderingen af, om der er tale om ulovligt arbejde, er, om den aktivitet, der udføres, kan betegnes som arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kræver en arbejdstilladelse. Udlændingenævnet skal desuden henvise til, at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke det forhold, om der er tale om en vennetjeneste, eller om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. Det har heller ikke afgørende betydning, om udlændingen erkender at have arbejde ulovligt.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at der kan ske administrativ udvisning for ulovligt arbejde, hvis der foreligger omstændigheder, der bevirker, at der er grund til at antage, at udlændingen har arbejdet ulovligt her i landet.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han har arbejdet i restauranten [virksomheds A] i to uger, hvor han hjalp til, og at dette er en aktivitet, der betegnes som arbejde, der kræver en arbejdstilladelse.
Det bemærkes hertil, at det af [klagerens] indkomstoplysninger fremgår, at han af samme virksomhed blev udbetalt løn for perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023, at han har oplyst, at der ikke er tale om løn, men en transportopgørelse, og at han i stedet har modtaget mad og tøj.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om arbejde.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i perioden fra den […] oktober 2017 til den […] november 2023 har haft lovligt ophold i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [klageren] i kraft af sit ophold i Danmark måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark, er der med henvisning til sagens samlede oplysninger, ikke oplysninger, der taler for, at han har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, jf. Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet henviser til, at i sager omhandlende udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse i opholdslandet, udgør privatliv ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af varighed af ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i en alder af [30’erne] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, at han har haft lovligt ophold her i landet i 6 år, at han taler og skriver dansk, at han efter det oplyste har været i lovlig beskæftigelse i virksomheden [virksomhed B] i perioden fra februar 2023 til august 2023 samt i [arbejdsplads C] i perioden fra den […] december 2022 til den […] december 2022, og at han har været vicepræsident i [forening D], frivillig i [organisation E], samt at han er grundlægger af [klub F].
Udlændingenævnet vurderer således, at [klageren] hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sine sproglige kundskaber, sin begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet eller det danske samfund i øvrigt kan anses for at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises, og at hans tilknytning til Egypten, hvor han er statsborger, taler sproget og har boet størstedelen af sit liv, må antages at være stærkere, end hans tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående og med henvisning til sagens samlede oplysninger, at [klageren] ikke har opnået et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, og at han således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] lider af en depression som følge af situationen og sagsforløbet hos udlændingemyndighederne, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet henviser til, at det må antages, at [klageren] kan få den fornødne medicinske behandling i Egypten, hvor han er statsborger og har boet frem til 2017.
Udlændingenævnet vurderer endvidere og med henvisning til ovenstående, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hverken [partsrepræsentant 1], [partsrepræsentant 2] eller [klageren] har fremlagt oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at der i [klagerens] sag er tale om sådanne særlige tilfælde, at der skal undlades fastsat et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at et ulovligt ophold på 34 dage efter nævnets praksis ikke anses for at være et meget kortvarigt ulovligt ophold.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, eller § 25 b, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af sagens omstændigheder samt det ovenfor anførte, at der heller ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det af forarbejderne til § 32, stk. 5, fremgår, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 1, eller at der meddeles et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 3, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud, og at der på den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der udvises efter § 25 a, eller § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet på 2 år ikke er proportionalt, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet er blevet meddelt uden varsling, og at [klageren] derfor ikke har haft mulighed for at fremkomme med oplysninger, der er relevante i forhold til vurderingen efter udlændingelovens § 26, stk. 1, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af SIRI’s afgørelse af […] september 2023 fremgår, at såfremt [klageren] ikke udrejser inden den af SIRI fastsatte udrejsefrist, kan han få et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det af politiets afhøringsrapport af den […] februar 2024 fremgår, at [klageren] blev adspurgt om relevante forhold til brug for vurderingen efter § 26, stk. 1, herunder vedrørende helbredsmæssige forhold og andre særlige forhold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af afhøringsrapporten fremgår, at [klageren] blev vejledt om muligheden for at få beskikket en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732, stk. 2, og at han tilkendegav, at han ikke ønskede dette.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] vil kunne indhente den mistede tid, der er forårsaget af ophøret af hans opholdstilladelse i Danmark, og derved opnå sin autorisation som tandlæge, hvis han kan arbejde som tandlæge i et land inden for EU, skal Udlændingenævnet henvise til, at han kan undersøge mulighederne for at opnå nationalt begrænset visum til det pågældende land inden for Schengenområdet.
Det er til støtte for klagen anført, at [klageren] ønsker indrejseforbuddet ophævet.
Udlændingenævnet kan henvise til udlændingelovens § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at [klageren] kan henvende sig til Udlændingestyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for, at indrejseforbuddet ophæves.
Udlændingenævnet kan supplerende henvise til forarbejderne til § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at myndighederne kan ophæve et indrejseforbud, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Det vil navnlig være af humanitære grunde eller på grund af Danmarks internationale forpligtelser, jf. f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der kan således f.eks. være tale om tilfælde, hvor udlændingen selv eller et medlem af dennes nærmeste familie er meget alvorlig syg, eventuelt hospitalsindlagt, eller tilfælde, hvor hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, bl.a. hensynet til familiens enhed, tilsiger, at et indrejseforbud bør ophæves.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker økonomisk kompensation for forløbet, skal Udlændingenævnet henvise til, at nævnet dags dato har stadfæstet SIRI’s afgørelse af den […] september 2023, hvorved [klageren] blev nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse på autorisationsordningen, samt nærværende afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at [klageren] med rette blev sigtet for ulovligt arbejde og ophold.
[...]
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 30-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i oktober 2023 og blev i forbindelse med sin udrejse i februar 2024 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han blev sigtet for ulovligt ophold med et overstay på 25 dage. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed.
Klagerens voksne datter boede i Danmark. I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at datteren led af en række mentale lidelser, og at klageren varetog datterens forsørgelse.
Klageren havde i juli 2023 fået afslag på opholdstilladelse i Danmark af SIRI.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er britisk statsborger, og at du indrejste i Danmark […] oktober 2023.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] februar 2024 antraf dig i [lufthavnen].
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du troede, at så længe du havde dokumentation for en ansøgning efter Brexit reglerne, så kunne du rejse frit. Vi har lagt vægt på, at du efterfølgende […] juli 2024 er blevet meddelt afslag herpå og meddelt en udrejsefrist til […] august 2024.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du har herboende datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om et særligt afhængighedsforhold mellem jer, som bevirker, at der er tale om et beskyttelsesværdigt familieliv. Udlændingestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at din datter ikke er afskåret fra at besøge dig i dit hjemland.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 om udvisning af de grunde, som styrelsen har anført, men ændrer længden af indrejseforbuddet. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 1 år, jf. udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 5, nr. 2.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at [klageren] indrejste i Danmark […] oktober 2023, at han ikke ses at have været udrejst siden, at han således havde opholdt sig i Danmark i 115 dage, da han […] februar 2024 blev antruffet af politiet, at han som britisk statsborger alene kan opholde sig i Schengenområdet, herunder Danmark, i 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en voksen datter i Danmark, og at hun efter det oplyste bliver behandlet for depression. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8 om retten til familieliv efter praksis alene omfatter forældre og deres mindreårige børn, eller hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode eller hvis forælderen på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje.
Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, f.eks. i form af lægeerklæring, lægejournal eller udtalelse fra psykolog, at [klagerens] datter lider af en alvorlig sygdom eller et handicap, der medfører, at hun er afhængig af [klageren]. Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at [klageren], i hvert fald siden han […] juli 2023 mistede sin opholdstilladelse, ikke har haft fast bopæl i Danmark sammen med sin datter.
Det til støtte for klagen anførte om, at fastsættelse af et indrejseforbud ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan ikke føre til en anden vurdering.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.
Udlændingenævnet lægger i den sammenhæng vægt på, at der er tale om et ulovligt ophold af en vis længde, nemlig 25 dage, og at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler for at undlade fastsættelse af et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Udlændingenævnet finder dog, at der helt undtagelsesvist er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, at nedsætte det lovbestemte indrejseforbud fra 2 år til 1 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om [klagerens] nære forhold til sin voksne datter, og om datterens aktuelle sociale forhold og helbreds- og familiemæssige situation.
Udlændingenævnet skal vejledende oplyse, at det af udlændingelovens § 32, stk. 7, fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
[Klageren] har således mulighed for at ansøge Udlændingestyrelsen herom.
Udlændingenævnet stadfæster med den anførte ændring Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 - EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre
Dato: 30-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Serbien, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje med en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i september 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn (hovedpersonen), som var statsborger i Kroatien. Ansøgeren oplyste, at hun var enke og modtog en pension i Serbien, som ikke var tilstrækkelig til hendes forsørgelse, hvorfor hun fik økonomisk hjælp fra hovedpersonen forud for sin indrejse i Danmark. Ansøgeren oplyste også, at hun havde problemer med sine knæ, skuldre og hænder, at hun ikke kunne bevæge sig uden hjælpemidler, og at hun havde alvorlige helbredsmæssige problemer, der gjorde det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejede hende.
Til støtte for ansøgningen var bl.a. fremlagt en erklæring om forsørgelse udfyldt af hovedpersonen, dokumenter vedrørende hovedpersonens indkomstoplysninger og lønsedler samt dokumentation for, at hovedpersonen i januar 2023 og marts 2022 havde foretaget en pengeoverførsel til en ukendt person.
I november 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret som familiemedlem under henvisning til, at SIRI fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder [SIRI], at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, skt. 1, nr. 4-6.
[SIRI] finder det således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der består et slægtsskab mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], som [ansøgeren] har oplyst er [ansøgerens] søn, og [ansøgerens] ansøgning kan derfor ikke imødekommes.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist et oversat dokument, idet [SIRI] ikke ved, hvilke oplysninger dokumentet er udstedt på baggrund af.
Selv hvis [ansøgeren] havde dokumenteret, at [hovedpersonen] er [ansøgerens] søn, ville [SIRI] stadig finde, at [ansøgeren] ikke kan få et opholdsdokument.
[SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] op til [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Videre finder [SIRI] det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at forsørge [sig] selv, og at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].
[SIRI] har i den anledning lagt vægt på, at [ansøgeren] modtager pension i Serbien. [SIRI] finder, at dette taler for, at den økonomiske hjælp fra [hovedpersonen] alene har været et supplement og ikke til dækning af et reelt forsørgelsesbehov i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist to pengeoverførsler fra [hovedpersonens] konto. [SIRI] har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår, hvem modtager af beløbene er, hvorfor [SIRI] ikke kan konstatere, at [ansøgeren] modtog pengene.
[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, da [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Videre har [SIRI] lagt vægt på, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark den [..] august 2023, og [hovedpersonen] har haft sin bopæl og opholdsret i Danmark siden [..] januar 2016.
[SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
[SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] har problemer med [sine] knæ, skuldre og hænder.
[SIRI] har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist dokumentation herfor.
Videre finder [SIRI], at problemer med knæ, skuldre og hænder umiddelbart ikke er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
[SIRI] bemærker hertil, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] ikke har boet sammen som minimum de sidste ca. otte år, og [ansøgeren] har boet på plejehjem inden [ansøgerens] indrejse, hvorfor [SIRI] finder, at der ikke består et plejeforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgeren var anbragt på et plejehjem i Serbien, og at hovedpersonen ikke længere var i stand til at betale for ansøgerens ophold på dette plejehjem. Det blev endvidere anført, at ansøgeren var 85 år gammel at hun ikke havde nogen til at hjælpe sig i Serbien, at hun i marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf havde smerter, der gjorde, at hun ikke kunne komme ud af sengen uden hjælp. Der blev desuden fremlagt bl.a. en erklæring fra plejehjemmet i Serbien, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opholdt sig på plejehjemmet fra januar 2021 til august 2023 og et serbisk dokument vedrørende ansøgerens urinprøve.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke kan anses for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [hovedpersonen] ikke længere kan støtte sin mor, [ansøgeren], med betalingen for hendes ophold på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] har dækket sin mors grundlæggende fornødenheder, forud for hendes indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] er pensionsmodtager, og at hun har en selvstændig indtægt til at dække sine grundlæggende fornødenheder.
Udlændingenævnet finder derfor – ligesom SIRI – at den økonomiske hjælp som [ansøgeren], har modtaget fra sin søn, [hovedpersonen], alene har karakter af et supplement, og at det således ikke er [hovedpersonen], der har forsørget [ansøgerens] grundlæggende fornødenheder.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] var anbragt på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien, da hun ikke var i stand til at klare sig selv, men at vilkårene på plejehjemmet var ringe på trods af den høje pris på 800 euro, som anbringelsen kostede månedligt.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at klare sig selv, eller at hun lider af alvorlige helbredsmæssige problemer, der gør det nødvendigt, at hun bliver personligt plejet af [hovedpersonen].
Det anførte om, at [ansøgeren] er 85 år gammel, og at hun ikke har nogen til at hjælpe sig i Serbien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at der til klagen ikke er fremlagt lægeerklæringer, der understøtter, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på det oplyste om, at det ikke har været muligt at fremskaffe en lægeerklæring, idet lægerne afviser at skrive en lægeerklæring, uden at have kendskab til [ansøgerens] helbredshistorie.
Det anførte om, at [ansøgeren] den [..] marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf har smerter, der gør, at hun ikke kan komme ud af sengen uden hjælp, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der heller ikke er fremlagt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at den fremlagte dokumentation af [..] november 2021 vedrørende [ansøgerens] urinprøve ikke i sig selv kan udgøre dokumentation for, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til begrundelsen i SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Prøve i Dansk 1/Engelskprøve på B1-niveau
Dato: 25-07-2024Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at certifikatet ikke opfylder kravene for at have bestået en engelskprøve på B1-niveau eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingenævnet bemærker i relation hertil, at det er et krav for opfyldelse af betingelsen, at det af CEFR-niveauet fremgår, at der testes i alle 4 delfærdigheder, herunder tale, læsning, lytning og skrivning ved en prøve, samt at prøven er afholdt af en anerkendt sprogudbyder.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at selvom det fremgår af certifikatet, at [ansøgeren] har modtaget undervisning på B1-niveau, fremgår det ikke, at hun har været til en egentlig prøve i disciplinerne tale, læsning, lytning og skrivning. Derudover er certifikatet ikke udstedt af en anerkendt sprogudbyder.
Det forhold, at du har anført, at [ansøgeren] ved hjælp fra dig og via selvstudie har tillært sig dansk, og at hun gerne vil gå til Prøve i Dansk 1, men at dette ikke er muligt, når hun ikke har en opholdstilladelse, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er en betingelse for at en udlænding kan aflægge Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau, at vedkommende har en dansk opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at du ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.
Det er i den forbindelse indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst, at du har arbejdet fuldtid på forskellige arbejdspladser og herudover har været i aktivering i 2 år, hvor du også arbejdede fuldtid, hvorfor du mener at du opfylder kravet. Det anførte kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du som dokumentation for din beskæftigelse alene har indsendt arbejdskontrakter, der er gældende fra 2022.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at nævnet har tjekket din registrerede beskæftigelse i eIndkomst, og at det alene er muligt at gå 10 år tilbage i eIndkomst-registreret. På baggrund af oplysningerne fra eIndkomst fremgår det, at du har registreret lønindkomst i 42 måneder samlet, og heraf har du alene arbejdet fuldtid (160 timer eller mere) i 14 af månederne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejde, som du har udført under aktivering, imens du har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke tæller med i beregningen, da der ikke er tale om ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at du og [ansøgeren] selv har pligt til at indsende den nødvendige dokumentation for sagens vurdering.
På baggrund af ovenstående er det Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er dokumenteret, at du opfylder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.
Udlændingenævnet kan heller ikke lægge til grund, at du opfylder kravet om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 2.
Det oplyste om, at du har gået på HF, har taget uddannelse på UCPlus, har chaufførkørekort, taxakørekort og har gennemført BAB-kurserne (BAB 1, 2 og 3), kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har indsendt dokumentation herfor jf. udlændingelovens § 40.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, som taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom du og [ansøgeren] samlet set ikke opfylder 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som bevirker, at du og [ansøgeren], ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kosovo, hvor [ansøgeren] er statsborger, for dér at udøve familielivet.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at du og [ansøgeren] indgik ægteskab den […] september 2021, og derved etablerede jeres familieliv på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at I på den baggrund ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at EMRK ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet