Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2024 –Studie – Jobsøgningsophold – Rettidig indgivelse af ansøgning
Dato: 23-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afvisning af ansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko, men Udlændingenævnet fandt grundlag for at uddybe begrundelsen for SIRI’s afgørelse. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 12, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 1. pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] fik i august 2019 opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende, gældende til december 2021. Opholdstilladelsen inkluderede 6 måneders jobsøgningsophold efter studieafslutningen. [Ansøgeren] fik i november 2021 opholds- og arbejdstilladelse efter etableringskortordningen, gældende til november 2023.
[Ansøgeren] ansøgte i oktober 2023 om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse som studerende i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afviste i november 2023 at behandle ansøgningen under henvisning til, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse senest skal indgives før tilladelsens udløbsdato.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] november 2023, men nævnet uddyber begrundelsen for SIRI’s afgørelse. [Ansøgeren] kan ikke få behandlet sin ansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse, da hans opholdstilladelse som kandidatstuderende ved […] Universitet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var udløbet for knap 2 år siden.
Indledningsvis skal Udlændingenævnet henlede [ansøgerens] opmærksomhed på, at et jobsøgningsophold efter endt videregående uddannelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, er blevet udvidet fra tidligere 6 måneder til 3 år med virkning fra den 1. april 2023, at forslaget om at udvide jobsøgningsopholdet på studieområdet erstattede den dagældende etableringskortordning, som samtidigt blev ophævet, og at den dagældende etableringskortordning havde til hensigt at lade højtkvalificerede udenlandske dimittender finde et arbejde og fortsætte deres ophold i Danmark efter endt uddannelse.
Lovændringerne betyder, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage og afslutte en uddannelse i Danmark, dvs. en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, fremadrettet vil blive meddelt et automatisk jobsøgningsophold på 3 år. For så vidt angår de udlændinge, der allerede har opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort, vil de ligeledes kunne søge om forlængelse af deres jobsøgningsophold for en periode på op til 3 år i følgende tilfælde: hvis den 6 måneders jobsøgningsperiode blev afkortet på grund af udløbsdatoen i pas, hvis udlændingen fik 6 måneders jobsøgningsophold sammen med sin nugældende opholdstilladelse som studerende, eller hvis udlændingen, der blev forsinket med sit studie, bruger en del af nugældende jobsøgningsophold til at færdiggøre sin uddannelse.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] i juni 2021 afsluttede kandidatuddannelsen ved […] Universitet, som han fik opholdstilladelse til under henvisning til udlændingelovens § 9 i, stk. 1, at han i perioden fra juli 2021 til december 2021 havde et jobsøgningsophold efter endt din kandidatuddannelse, jf. dagældende udlændingelovs § 9 i, stk. 12, jf. studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at han afsluttede uddannelsen inden for den normerede studietid, og at han ansøgte om og fik 2 års opholds- og arbejdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Udlændingenævnet finder under henvisning til ovennævnte, at [ansøgeren] ikke er omfattet af den persongruppe af udenlandske studerende, som efter bestemmelsen kan få behandlet en forlængelsesansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse.
Udlændingenævnet har noteret, at [ansøgeren] allerede afsluttede kandidatuddannelsen i 2021, at han efterfølgende fik meddelt en 2-årig opholdstilladelse efter etableringskortordningen, og at han dermed har haft mulighed for at finde et arbejde og forsætte sit ophold i Danmark efter endt kandidatuddannelsen, som svarer til, hvad der i dag påtænkes med et 3 års jobsøgningsophold.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvis, at oplysninger om [ansøgerens] personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, ikke kan føre til, at der skal ske fravigelse af den gruppe af udlændinge, der kan ansøge om forlængelse og meddeles et 3 års jobsøgningsophold”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2024 – Visum – Karens pga. udvisning
Dato: 23-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Iran.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren – en 53 årig kvinde – blev i december 2022 meddelt et 85 dages visum med henblik på besøg hos sin søn. I marts 2023 blev ansøgeren administrativ udvist af Danmark med indrejseforbud i 1 år, da hun havde haft et overstay på 6 dage. Ansøgerens indrejseforbud blev nedsat fra 2 år til 1 år under henvisning til, at hun har familie i Danmark og har overholdt sine tidligere viseringer.
Ansøgeren indgav på ny i april 2024 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin søn.
I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at hun i marts 2023 var blevet administrativt udvist af Danmark som følge af sit overstay. Udlændingestyrelsen pålagde hende derfor en 5-årig karensperiode, således at hun tidligst i marts 2028 kunne meddeles visum til Danmark på ny.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold i 2023 den […] marts 2023 blev administrativt udvist af Danmark.
[…]
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med dine tidligere udstedte visa af ambassaden har fået udleveret informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er blevet udvist af Danmark, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du blev udsendt af Danmark (karens).
Du vil derfor tidligst den […] marts 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, fordi [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 6 dage ud over sit visums gyldighed under visumopholdet i 2022/23, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf den […] marts 2023 udviste hende af Danmark med indrejseforbud i 1 år i Schengenområdet efter udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet skal henvise til, at det følger direkte af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 1, at en udlænding ikke kan få visum i 5 år, hvis den pågældende efter indrejsen i Danmark udvises ved administrativ beslutning.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] overtrådte betingelserne for sit udstedte visum på grund af en misforståelse, kan ikke føre til en anden vurdering, da det er en udlændings eget ansvar at iagttage betingelserne for det meddelte visum.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning, "Information sheet to visa holders", fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet, om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt for.
Det kan derfor ikke føre til et andet resultat, at [ansøgeren] ikke havde nogen intention om at overtræde betingelserne for sit visums gyldighed, ligesom det ikke kan føre til en anden vurdering, at hendes svigerdatters svære graviditetskomplikationer er oplyst som årsagen til hendes sene udrejse.
[…]
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse af […] marts 2023 nedsatte [ansøgerens] indrejseforbud fra 2 år til 1 år under henvisning til, at hun har familie i Danmark og har overholdt sine tidligere viseringer, men disse forhold kan ikke begrunde, at karensperioden nedsættes, da det følger § 4 c, stk. 3, nr. 1, at karensperioden fastsættes til 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen i Danmark udvises ved dom eller administrativ beslutning.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 1. Da [ansøgeren] udrejste af Schengenområdet den […] marts 2023, udløber hendes karensperiode den […] marts 2028. [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst den […] marts 2028 meddeles et dansk Schengenvisum, såfremt hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen kan meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet skal henvise til, at ganske særlige grunde fx vil kunne foreligge, hvis den herboende vært er livstruende syg, eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende hos ansøgerens herboende nærtstående familie.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – arbejdstager – betingelser ej opfyldt
Dato: 20-09-2024Ansøgeren søgte i april 2024 om registreringsbevis efter EU-reglerne som arbejdstager. Af ansøgningen fremgik bl.a. at ansøgeren i Danmark var ansat på hos et hotel (herefter ”hotel A”), og der var i den forbindelse vedlagt ansættelseskontrakt og arbejdsgivererklæring fra hotel A. Ansættelseskontrakten manglede specifikation af ansøgerens ugentlige arbejdstid og arbejdsgivererklæringen manglende en opstartsdato, hvorfor SIRI i maj 2024 anmodede om at modtage en udfyldt arbejdsgivererklæring. SIRI modtog ikke efterfølgende yderligere dokumentation til sagen.
Ved opslag i eIndkomst fremgik der for maj 2024 en lønindberetning på cirka 15.000 kr. for i alt 191 timers arbejde, hvilket svarede til cirka 76 kr. i timen. SIRI vurderede, at lønnen var for lav til, at denne kunne betragtes som mere end et marginalt supplement, og at ansøgerens ansættelse ikke kunne anses for faktisk og reel. På den baggrund meddelte SIRI afslag på opholdsret som arbejdstager, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Ansøgeren påklagede i juni 2024 SIRI’s afgørelse til Udlændingenævnet. Med klagen var det oplyst, at ansøgerens ansættelse hos hotel A var inklusiv kost og logi, og at ansøgeren desuden havde fået yderligere et job på et andet hotel (herefter ”hotel B”). Som dokumentation var indsendt ansøgerens ansættelseskontrakter med henholdsvis hotel A og hotel B.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2024. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke kan anses som arbejdstager i EU-rettens forstand, idet [ansøgeren] ikke har sandsynliggjort, at [ansøgerens] beskæftigelse hos [hotel A] var af reel og faktisk karakter.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] ansættelseskontrakt for [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A] samt den til sagen indsendte arbejdsgivererklæring, at [ansøgeren] er fastansat med et ugentligt arbejdstid på 37 timer, svarende til månedligt 147 timer, at [ansøgeren] har en månedlig løn på 8.000 kr., at der ikke er aftalt ferie med løn, at [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst, og der ikke er aftalt særlige bestemmelser/aftaler mellem [ansøgeren] og [hotel A].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomstregisteret at [ansøgeren] i perioden fra maj til august har arbejdet mellem 143-204 timer hos [hotel A] med en timeløn på mellem 55-89 kr. svarende til en månedlig løn på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, i modsætning til SIRI, at en månedlig lønindkomst på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr. har et sådan størrelsesmæssigt omfang, at der som udgangspunkt ikke er tale om et rent marginalt supplement.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A], herunder særlig den aftalte og registrerede aflønning sammenholdt med omfanget af [ansøgerens] arbejdsaktivitet, ikke kan anses for at have en sådan karakter, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] timeløn ikke kan anses for at være af sædvanlig karakter, da det fremgår af hoteloverenskomsten 2023-2025 indgået mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, at timelønnen for medhjælpere over 18 år pr. den 1. marts 2024 er 141,24 kr.
[Ansøgerens] timeløn sammenholdt med det faktum, at [ansøgeren] er fastansat og har et månedligt timeantal på mellem 143-204 timer hos [hotel A], hvilket svarer til en fuldtidsansættelse, finder Udlændingenævnet taler imod, at [ansøgerens] beskæftigelse er reel og faktisk, da [ansøgerens] timeløn er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det på baggrund af [ansøgerens] ansættelsesaftale må lægges til grund, at [ansøgerens] ansættelse hos [hotel A] ikke omfatter f.eks. ferie med løn og i øvrigt ikke er indgået på overenskomstmæssige vilkår, idet [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst.
Udlændingenævnet finder, at dette er forhold, der sammenholdt med oplysningerne om [ansøgerens] timeløn, som er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type, taler imod, at der er tale om sådan reel og faktisk beskæftigelse, at der kan meddeles en opholdsret som arbejdstager på denne baggrund, jf. også EU-domstolens afgørelse i C-14/09 Genc, præmis 27 hvoraf følger, at der i vurderingen af, om person kan anses for arbejdstager skal tages hensyn, ikke blot til arbejdstidens omfang og vederlagets størrelse, men også til retten til betalt ferie, til løn under sygdom, og at ansættelsesaftalen er omfattet af den til enhver tid gældende kollektive overenskomst. Der henvises herudover til retsregels afsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker diskrimination eller udnyttelse af arbejdskraften, når der ansættes udenlandsk arbejdskraft, herunder sikre ligebehandling i henhold til national ret, praksis og kollektive overenskomster i forhold til den pågældende medlemsstats egne statsborgere, jf. retsreglerne ovenfor. Uanset at lønninger på arbejdsmarkedet ikke er lovmæssigt reguleret i Danmark, indgår lønforhold i vurderingen af, om en unionsborger kan anses for arbejdstager i EU-retlig forstand. I den forbindelse skal det vurderes, om aflønning sker i overensstemmelse med de lavest overenskomstmæssige takster for det givne fagområde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte til klagen har anført, at [ansøgeren] i tillæg til [ansøgerens] ansættelse på [hotel A] har kost og logi, idet Udlændingenævnet, på trods af Udlændingenævnets anmodning af 9. august 2024, ikke har modtaget dokumentation herfor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] har fået et yderligere rengøringsjob og er i stand til at forsørge sig selv, og at [ansøgeren] arbejder mandag til torsdag på [hotel A] og fredag og lørdag på [hotel B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse, som ikke udgør et rent marginalt supplement. Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [ansøgeren] i perioden fra maj til august 2024 samlet har arbejdet mellem 27 og 30 timer månedligt hos henholdsvis [hotel A] og [hotel B], og at arbejdstagerstatus som udgangspunkt er betinget af et ugentligt timeantal på 10-12 timer. Der henvises til retsreglerne ovenfor. Såfremt [ansøgeren] mener, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt er arbejdstager i EU-rettens forstand, kan [ansøgeren] indgive en ansøgning herom til SIRI. Der henvises i den forbindelse til vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - ophør – ansøger udrejst i 11 måneder – ej opnået EU-opholdsret på ny
Dato: 20-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, hvorefter SIRI konstaterede, at opholdsretten var ophørt i april 2019, som følge af klagerens længerevarende fravær fra Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig SIRI’s afgørelse om, at klageren ikke efter sin indrejse i marts 2020 havde haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem, da klageren ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i december 2017 som 25-årig og fik ud-stedt EU-opholdskort som familiemedlem til sin far (hovedpersonen), som var unionsborger og havde tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark.
Klageren indgav i november 2022 ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark. Ved SIRI’s konstatering af, at klageren ikke havde haft lønindkomst fra april 2019 til marts 2020, oplyste klageren, at han havde været udrejst af Danmark i den vedrørte periode. Klageren ændrede herved sin ansøg-ning om tidsubegrænset opholdsret til en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdsret, han var blevet meddelt i december 2017.
I februar 2023 traf SIRI afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, og at han ikke på ny kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen, da klageren ikke var omfattet af person-kredsen som familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, jf. § 15.
I oktober 2023 hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling i SIRI, da SIRI ikke havde vurderet, om ophør af klagerens opholdsret kunne antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
I februar 2024 traf SIRI på ny afgørelse om, at klagerens tidligere opholdsret var ophørt, da klageren var udrejst, og da der ikke forelå sådanne særlige forhold, at ophør af opholdsretten burde undlades. SIRI vurderede fortsat, at klageren ikke havde ret til ophold som familiemedlem til hovedpersonen, da det fortsat ikke var dokumenteret, at klageren på nuværende tidspunkt var omfattet af personkredsen som familiemedlem.
Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse af februar 2023 vedrørende opnåelse af nyt opholdsgrund-lag:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen].
Vi har indledningsvist lagt til grund, at din opholdsret meddelt i december 2017 er ophørt.
Vi har herved lagt vægt på, at vi ved opslag i eIndkomst konstaterede, at du ikke har haft indtægt i perioden april 2019 til marts 2020, og at du har oplyst, at du har opholdt dig i Afrika i denne periode, hvorfor du ikke har haft en indtægt.
Din opholdsret ophørte derfor ved din udrejse i april 2019, da perioden for dit ophold i udlandet oversteg 6 måneder.
Vi har herefter vurderet om du kan få et nyt opholdsdokument efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Vi vurderer, at du ikke kan få udstedt et nyt opholdsdokument, idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 eller 6.
Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [hovedpersonen], inden du indgav din ansøgning i november 2022.
Vi finder ikke efter en konkret vurdering, at du er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at du ikke har tilstrækkelige midler til din forsørgelse.
Videre finder vi det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv, og at dine materielle behov har været dækket af [hovedpersonen].
Vi har i den anledning lagt vægt på, at du har indleveret en Arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver, som viser, at du er i stand til at forsørge dig selv, hvorfor vi ikke finder, at der foreligger et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.
Det forhold, at du har været tilmeldt CPR siden december 2017 på samme adresse som [hovedperso-nen], kan ikke føre til en anden afgørelse.
Vi har i den anledning lagt vægt på, at der kun er tale om en registrering, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har indgået lejeaftalen, eller hvem der står for udgifterne til lejligheden.
Videre har vi lagt vægt på, at du efter dine egne oplysninger faktisk har opholdt dig i Afrika, mens du samtidig har været bopælsregistreret i Danmark. Vi finder således, at registrering i CPR ikke kan stå alene som dokumentation for, at du har boet sammen med [hovedpersonen], inden du indgav din an-søgning.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ho-vedpersonen] personligt plejer dig.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse af februar 2024 vedrørende ophør af klagers opholds-ret:
”Vurdering vedrørende ophør af opholdsret
Vi finder, at din ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 er ophørt i april 2019, hvor du udrejste af Danmark.
[…]
Endelig finder vi ikke, at der ud fra sagens oplysninger foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlæn-dingelovens § 26, stk. 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ifølge CPR er indrejst i Danmark i december 2017 i en alder af 25 år, hvorfor du har tilbragt hovedparten af dit liv uden for Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du har opholdt dig i Ghana i perioden april 2019 til marts 2020, hvorfor du samlet har opholdt dig i Danmark i ca. 5 år og 3 måneder. Vi finder, at længden af dit ophold i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at du har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af din opholdsret må virke særligt belastende for dig, ligesom det må antages, at du fortsat har tilknytning til dit hjemland, hvor du bl.a. er blevet gift og har været på ferie.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har været tilknyttet det danske ar-bejdsmarked i ca. 5 år. Vi finder dog, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at meddelelse om ophør af din opholdsret kan undlades, idet din tilknytning til det danske arbejdsmarked primært vedrører tiden efter april 2019, hvor din opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ophørte.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du ifølge CPR ikke har nogen ægtefælle eller børn i Danmark, at du ikke har udfyldt og indsendt skema vedrørende dine personlige forhold og tilknytning til Danmark, og at du i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for andre forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at det må anses for særligt belastende at anse din opholdsret for ophørt.
Det forhold, at din far bor i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi finder samlet set, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Derfor er [klagerens] ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem ophørt
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2024. [Klagerens] ret til ophold som familie-medlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 ophørte derfor i april 2019, hvor han udrejste af Dan-mark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] i december 2017 blev meddelt ret til ophold her i landet som familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens dagældende § 8 (nugældende § 10).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han i april 2019 udrejste af Danmark og først i marts 2020 – ca. 11 måneder efter sin udrejse – indrejste i Danmark igen.
Udlændingenævnet bemærker, at ovenstående understøttes af det forhold, at [klageren] ifølge oplys-ninger i eIndkomst ikke har haft lønindkomst fra april 2019 til og med februar 2020.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 2, modsætningsvis, at ophold som medfølgende familiemedlem anses for afbrudt ved ophold uden for landet, hvis opholdet tilsammen overstiger 6 måneder om året, såfremt et fravær af længere varighed ikke skyldes værnepligt, eller såfremt ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder ikke skyldes vægtige grunde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at [klagerens] ophold i Ghana vare-de i 11 måneder på grund af pludselig opstået sygdom, hvor [klageren] således måtte blive i Ghana og dér få behandling, før han kunne rejse til Danmark igen. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det til klagen indsendte brev af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at årsagen til [klage-rens] sene indrejse skyldtes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udtalelsen ikke kan tillægges vægt, idet den først ses at være udarbejdet efter SIRI’s afgørelse og mere end 5 år efter [klagerens] første besøg på klinikken, og at der på trods af SIRI’s anmodninger herom af november 2023 og januar 2024, ikke er indsendt anden dokumentation for [klagerens] helbredsforhold, herunder fra selve tidspunktet for indlæggelsen.
[Klagerens] opholdsret skal derfor anses for ophørt i april 2019, da han udrejste af Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, medmindre dette kan antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan antages at være særligt belastende for [klage-ren] at anse hans opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 31, stk. 2. Udlændingenævnet henviser herved til de samme grun-de, som SIRI har anført i afgørelsen af februar 2024. Udlændingenævnet skal hertil også bemærke oplysningerne om, at [klageren] var bekendt med, at det kunne blive et problem at være ude af Dan-mark i mere end 6 måneder, og at han således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om lovligt ophold og arbejde efter sin indrejse i marts 2020.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det til klagen indsendte dokument vedrørende [klage-rens] behandling i Ghana ikke kan føre til, at ophør af hans opholdsret er særligt belastende for ham. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at uanset om dokumentet lægges til grund, er der ikke i sagen indsendt dokumentation for, at [klageren] aktuelt lider af alvorlig sygdom, eller at han modtager medicinsk behandling i Danmark.
Derfor har [klageren] ikke ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem
Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] ikke efter sin indrejse i Danmark i marts 2020 har haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], da han ikke kan anses for væren-de omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
[Klageren] kan derfor ikke få udstedt et opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Udlændingenævnet henholder sig i den forbindelse til de grunde, som SIRI har anført i afgørelser af februar 2024 og februar 2023.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] eller at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, eller at [klageren] lider af sådanne alvorlige hel-bredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet har hertil vurderet, at den til sagen indsendte kvittering fra september 2017 for en Western Union pengeoverførsel fra [hovedpersonen] til [klageren] på i alt DKK 2.450,00 ikke kan føre til en ændret vurdering af, om der foreligger det nødvendige forsørgelsesforhold.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at dokumentation for en enkelt pengeoverførsel ikke i sig selv dokumenterer, at [klageren] i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [ho-vedpersonen], og at der således mellem [klageren] og [hovedpersonen] eksisterer et forsørgelsesfor-hold i EU-rettens forstand, herunder at [klageren] har et egentligt forsørgelsesbehov, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-423/12, Reyes.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, idet der er tale om et forhold, som skal være til stede i det land, familiemedlemmet ankommer fra, umiddelbart inden vedkommende ledsager eller tilslutter sig unions-borgeren.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 hav-de boet i Ghana i cirka 11 måneder, og at [hovedpersonen] havde sin husstand i Danmark i den på-gældende periode. Uanset om [klageren] efter indrejsen i marts 2020 har boet sammen med [hoved-personen] i Danmark, kan dette således ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har endelig vurderet, at brevet af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at [klageren] lider af alvorlige helbredsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham.
Udlændingenævnet henviser herved til ovenfor anførte begrundelse om dokumentets beskaffenhed, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at han skulle være alvorligt syg, idet det i øvrigt bemærkes, at [klageren] ifølge eIndkomst ses at have kunnet arbejde siden sin indrejse i marts 2020, hvilket umiddelbart taler imod, at han lider af sådanne helbredsforhold, som er beskrevet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at [klageren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. september 2024 - EU - primær bevægelighed – ophør af arbejdstagerstatus
Dato: 09-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI) afgørelse om, at opholdsretten som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, var ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Rumænien, fik i januar 2022 udstedt registreringsbevis som arbejdsta-ger. Af registreringsbeviset fremgik det, at opholdsretten ville ophøre, hvis forudsætningerne for op-holdsretten ikke længere var til stede. I august 2023 indberettede kommunen til SIRI, at klageren havde søgt om uddannelseshjælp og var blevet meddelt afslag herpå, og at klageren havde tilmeldt sig job-centret i juli 2023. På den baggrund tog SIRI klagerens sag op til kontrol og kunne i forbindelse med opslag i eIndkomst konstatere, at klageren havde haft lønindkomst fra april 2022 til september 2022. Det fremgik desuden af oplysninger i CPR, at klageren havde en 1 år gammel datter, som boede sam-men med klageren og barnets far. Klageren reagerede ikke på SIRI’s efterfølgende partshøring og varsling om ophør, hvorefter SIRI i maj 2024 traf afgørelse om ophør af klagerens opholdsret.
Til Udlændingenævnet oplyste klageren, at hun havde fået et nyt job, og det fremgik desuden af eInd-komst, at klageren havde haft lønindkomst i juli 2024.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] maj 2024. [Klagerens] ret til ophold som ar-bejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, var derfor ophørt den […] september 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [klageren] har haft indkomst i Danmark i perioden fra den […] april 2022 til […] september 2022, at der ikke i perioden fra den […] september 2022 og frem til tidspunktet for SIRI’s afgørelse den […] maj 2024 har været registreret indkomst, og at [klageren] ikke på anden vis har dokumenteret, at [klageren] har været i beskæftigelse i perioden frem til SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for bevarelse af [klage-rens] arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] på trods af SIRI’s anmodning af […] januar 2024 ikke er fremkommet med oplysninger eller dokumentation, der kan føre til at [klageren] opfylder betingelserne for bevarelse af status som arbejdstager i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at [klageren] ifølge oplysningerne i eIndkomst ikke var i beskæftigelse i perioden efter den […] september 2022, men først den […] juli 2023 blev tilmeldt jobcentret, og at det er en betingelse for bevarelse af arbejdstagerstatus, at unionsborgeren har tilmeldt sig jobcentret som reelt og aktivt arbejdssøgende umiddelbart efter an-sættelsesforholdets ophør, og at vedkommende herefter i øvrigt opfylder jobcentrets normale krav til arbejdssøgning. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Oplysningerne om, at [klageren] den […] april 2023 har født et barn, kan endvidere ikke føre til en æn-dret vurdering, idet [klageren] ikke har indsendt oplysning om eller dokumentation for, at [klagerens] arbejdsophør i september 2022, skyldtes fysiske begrænsninger i forbindelse med [klagerens] gravidi-tets sene stadier og eftervirkningerne af [klagerens] fødsel, jf. også EU-Domstolens dom i sagen C-507/12, Saint Prix. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [klagerens] arbejdstagerstatus var ophørt på tidspunktet for SIRI’s afgørelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] til sagen har oplyst, at [klageren] netop har fun-det et nyt job, at [klageren] har indsendt en tilknytningsaftale for vikarer dateret til den […] juni 2024, hvoraf fremgår bl.a. at [klageren] skal arbejde som vikar i [virksomhed B], at [klageren] til sagen har indsendt en udateret Jobbekræftelse for vikar, hvoraf fremgår, at [klageren] i perioden fra den […] juni 2024 til den […] juni 2025 skal arbejde deltid i [virksomhed C], og at det i øvrigt fremgår af oplysninger i eindkomst, at [klageren] i juli måned 2024 har arbejdet 77 timer i [virksomhed B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om [klagerens] nye ansættelsesforhold er efterfølgende omstændigheder, som ikke ændrer på, at [klagerens] ret til ophold som arbejdstager på baggrund af [klagerens] beskæftigelse hos [virksomhed A] var ophørt på den […] september 2022, hvor [klageren] ophørte med at arbejde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til, at såfremt [klageren] mener, at [klageren] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne for arbejdstagerstatus på baggrund af et nyt beskæftigelsesforhold, kan [klageren] indgive ansøgning herom til SIRI. Der henvises til afsnittet nederst i denne afgørelse hvor [klageren] kan læse om muligheden for en ny vurdering ved SIRI af [klagerens] eventuelle ret til ophold efter EU-retten.
Endelig vurderer Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at ophør af [kla-gerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i forbindelse hermed indledningsvis lagt vægt på, at [klageren] på trods af SI-RI’s anmodning af […] januar 2024 ikke har oplyst om [klagerens] personlige forhold eller tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] efter sagens oplysninger indrejste i Dan-mark i en alder af 21 år, at [klageren] forud for SIRI’s afgørelse alene havde opholdt dig i Danmark i omkring 2 år og 4 måneder, og at havde haft omkring 5 måneder med tilknytning til arbejdsmarkedet, at [klageren] på nuværende tidspunkt alene har opholdt [sig] i Danmark i omkring 2 år og 8 måneder og har haft beskæftigelse i 7 måneder. Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at [klageren] fortsat må anses for at have bevaret en stor tilknytning til [klagerens] hjemland.
Den omstændighed, at [klageren] i Danmark har fået et mindreårigt barn kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet [klagerens] barn er 1 år gammel, og derved ikke kan antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at [klageren], [klagerens] partner og [klagerens] barn ikke kan tage ophold uden for Danmark for at udøve [deres] familieliv.
Det til støtte for klagen oplyste om, at [klageren] er bange for at afbryde [sit] familieliv i Danmark med [sin] datter, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om sådanne omstændigheder, der gør, at [de] ikke sammen kan udøve familielivet i [klagerens] hjemland, Rumænien.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplyst om andre omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold, der gør, at det må antages at være særligt belastende for [klageren], at anse [klagerens] opholdsret for ophørt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – Betingelser ej opfyldt - Øvrige familiemedlemmer – Forsørgelsesforhold og helbredsmæssige forhold
Dato: 30-08-2024etaget til hovedpersonens søster, var af sporadisk karakter, og at der var tale om meget beskedne beløb.
I forbindelse med klagen gjorde ansøgerne bl.a. gældende, at leveomkostningerne i Surinam var væsentligt lavere end i Danmark. Til støtte for klagen var bl.a. indsendt en lægeerklæring fra en psykiater i Danmark vedrørende hovedpersonens søsters skizofrenilidelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelser af […] januar 2024.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2 som arbejdstager.
Udlændingenævnet finder herefter, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlemmer efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet de ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Udlændingenævnet skal herefter bemærke, at SIRI i begge sine afgørelser ved sin vurdering af betingelsen om forsørgelse ses at henvise til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, om personer, der er beslægtet i ret opstigende linje med en hovedperson eller med en hovedpersons ægtefælle. Eftersom [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] er henholdsvis søster og niece til [hovedpersonen], skulle henvisningen rettelig have været til § 3, stk. 1, nr. 5. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette har været uden betydning for SIRI’s vurdering, idet ordlyden i nr. 4 er identisk med den i nr. 5 med hensyn til forsørgelseskravet, jf. i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen, hvorfor det er de samme vurderingskriterier, der gør sig gældende.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [hovedpersonens søster] på grund af sygdom er ude af stand til at arbejde, og at hele hendes og [hovedpersonens nieces] familie er bosat uden for Surinam og derfor ikke kan støtte dem i hverdagen.
Udlændingenævnet bemærker, at det med henblik på opfyldelsen af forsørgelseskravet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, ikke er tilstrækkeligt, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] måtte være ude af stand til at sørge for egne grundlæggende fornødenheder, idet det ligeledes er et afgørende kriterium, at [hovedpersonen], som er den person, de søger om afledt opholdsret til, har dækket deres materielle behov i Surinam, inden de indrejste i Danmark den […] november 2023.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse vurderet den indsendte dokumentation og kan på baggrund af Western Union-transaktionsoversigten sammenholdt med den øvrige dokumentation for overførsler lægge til grund, at der fra [hovedpersonen] til [hovedpersonens søster] er gennemført (complete/voltooid) en række transaktioner i perioden fra juli 2021 til december 2022 og fra juni til oktober 2023:
2023 – 6 overførsler fra og med juni til og med oktober på i alt 1 200 EUR / 200 EUR pr. md.
2022 – 12 overførsler fordelt over hele året på i alt 1 550 EUR / cirka 130 EUR pr. md.
2021 – 5 overførsler fordelt på månederne juli, august, september og december i alt 500 EUR / cirka 85 EUR pr. md.
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI, at der er tale om små beløb, som ikke har været tilstrækkelige til at dække [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam. Udlændingenævnet finder videre, at der ikke er tale om regelmæssige overførsler, idet der i perioden fra og med januar 2023 til og med maj 2023 ikke ses at være overført penge til [hovedpersonens søster].
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI og i modsætning til det til klagesagen anførte, at det ikke er dokumenteret, at [hovedpersonens søster] fra maj 2022 til april 2023 har modtaget kontantbeløb på i alt 8.000 EUR / ca. 60.000 DKK, i forbindelse med [hovedpersonens] besøg i Surinam.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den pågældende hovedperson og familiemedlemmets egne erklæringer om, at der er overdraget kontanter imellem dem, samt beløbsoversigter som det til klagesagen indsendte excel-ark, ikke dokumenterer, at pengeoverdragelserne faktisk har fundet sted.
Den omstændighed, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] i oktober 2020, januar 2021 og september 2022 har modtaget pakker fra [hovedpersonen], som ifølge det til sagen oplyste indeholdt dåsemad og brugt tøj, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der er tale om 3 sporadiske leveringer, hvis nærmere indhold og omfang ikke kan anses for dokumenteret alene på baggrund af pakkekvitteringerne.
Det anførte om, at [hovedpersonens søster] ikke har haft udgifter til bolig, fordi hun og [hovedpersonens niece] har boet gratis i familiens ejendom i Surinam, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation for [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] boligforhold i Surinam.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at de økonomiske bidrag fra [hovedpersonen] alene har udgjort et supplement til [hovedpersonens søsters] privatøkonomi i Surinam, da 85-200 EUR pr. måned ikke har kunnet dække hendes og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam, selv om leveomkostningerne dér er lavere end i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at beløbet også i Surinam må anses for at være beskedent til et underhold for en familie på 2 personer, og at [hovedpersonen] i sin skrivelse af […] december 2023 til SIRI har oplyst, at udgifterne til [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] basale fornødenheder månedligt beløb sig til 374 EUR.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at [hovedpersonens søster] ikke har nogen bankkonto. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler [hovedpersonens søster] som ansøger om et EU-opholdsdokument at sandsynliggøre, at der består det nødvendige økonomiske afhængighedsforhold mellem hende og [hovedpersonen], og at hun i denne forbindelse kan forevise ethvert egnet bevis. Udlændingenævnet skal i hertil bemærke, at det afgørende for sagens udfald er, at de overførte beløb ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at [hovedpersonen] har dækket [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at en nederlandsk myndighed har udstedt et besøgsvisum til [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] efter EU-reglerne, at myndigheden følgelig vurderede, at de er familiemedlemmer til [hovedpersonen], og at der bestod et økonomisk afhængighedsforhold imellem dem og ham.
Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at de danske udlændingemyndigheder helt generelt ikke er forpligtede til at lægge vurderinger fra myndigheder i andre lande uprøvet til grund, mens det i forhold til nærværende sag i øvrigt umiddelbart synes at savne EU-retlig relevans, hvorvidt en nederlandsk myndighed har udstedt visum til tredjelandsstatsborgere med henblik på et besøg hos en nederlandsk statsborger i Nederlandene.
Endelig er det uden betydning for Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] siden deres ankomst til Danmark angiveligt er blevet forsørget af [hovedpersonen], da det afgørende tidspunkt for vurderingen af forsørgelseskravet er perioden, før de indrejste i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis i forhold til denne bestemmelse, at Udlændingenævnet ikke har vurderet, om [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] var optaget i [hovedpersonens] husstand inden deres indrejse i Danmark den […] november 2023, idet [hovedpersonens søster] til sagen selv har oplyst, at hun og [hovedpersonens niece] ikke har boet sammen med [hovedpersonen], og dette understøttes af sagens oplysninger i øvrigt.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [hovedpersonens søster].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af lægeerklæringen af […] juli 2023 fra psykiater ved [psykiatrisk lægeklinik i Surinam], at [hovedpersonens søster] fra omkring november 2022 har haft diagnosen skizofreni, at hun har haft flere episoder og været indlagt, at sygdommen er i partial remission og at hun er i behandling med den nødvendige medicin, og at der arbejdes på at strukturere hendes hverdag og planlægge aktiviteter.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det af nævnte lægeerklæring og af erklæringen af […] marts 2024 fra cheflæge fra [psykiatrisk lægeklinik i Danmark] fremgår, at det er afgørende for [hovedpersonens søsters] helbred og pasningen af [hovedpersonens niece], at hun er tæt støttet af sin familie, og at tab af familiens støtte vil kunne medføre tilbagefald.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har boet i Danmark siden februar 2021, mens [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] indrejste i Danmark i november 2023, hvorfor det kan lægges til grund, at andre personer end [hovedpersonen] har ydet [hovedpersonens søster] den nødvendige støtte i tiden, fra hun blev diagnosticeret, til hun indrejste i Danmark ca. 1 år senere.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det fremgår af erklæringen af […] juli 2023, at det var [hovedpersonens søsters] mor, som var hendes support system i Surinam, mens det af sagens oplysninger følger, at [hovedpersonen] alene har været på enkelte besøg i landet i den pågældende periode. Det kan derfor ikke lægges til grund, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] plejer [hovedpersonens søster]. Udlændingenævnet finder videre, at [hovedpersonen] fortsat vil kunne støtte [hovedpersonens søster] i Surinam, som han efter det oplyste har gjort hidtil ved at have kontakt med hende via regelmæssige videoopkald.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at [hovedpersonens søster] ikke vil kunne modtage den nødvendige hjælp til medicinregulering og planlægning af hverdagsaktiviteter via sundhedsvæsnet i Surinam. Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det fremgår af lægeerklæringen af […] marts 2024, at [hovedpersonens søster] i Surinam efter sin indlæggelse dér fik månedligt besøg af en sygeplejerske, som gav hende medicin.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 30-08-2024Udlændingenævnet omgjorde delvis i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Egypten, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige datter, der var dansk statsborger. Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 20, men omgjorde sagen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til Børnekonventionens artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger Egypten, indrejste i Danmark i oktober 2022 og søgte i november 2022 om familiesammenføring med sin mindreårige datter, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i juli 2017 blevet gift med en kvinde med dansk statsborgerskab, og parret havde sammen fået 2 fælles børn, herunder referencen. Begge børn er danske statsborgere. Referencen var født i december 2018, og det andet fællesbarn var født i juli 2020. Ansøgeren blev skilt fra børnenes mor i december 2022. Under ægteskabet havde ansøgeren periodevis besøgt sin ægtefælle og børn i Danmark, og børnene og ægtefællen havde også besøgt ham i Egypten. Besøgene havde haft flere måneders varighed pr. gang. Efter skilsmissen havde ansøgeren samvær med referencen 3 dage inklusiv overnatninger på en uge. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen vurderede, at samværet fortsat kunne udøves på besøgsophold, og da ansøgeren ikke havde afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, idet ansøgeren ikke boede sammen med referencen og referencens mor, og da han ikke var referencens primære omsorgsperson. Ansøgeren klagede i juli 2023 til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, som taler for at give ham opholdstilladelse efter bestemmelsen, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [ansøgerens] samvær med sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], kan udøves i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84).
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at [ansøgeren] og [børnenes mor] blev gift den [..] juli 2017, at de har 2 mindreårige fællesbørn, henholdsvis [referencen] på 5 år og [det andet fællesbarn] på 4 år, som er danske statsborgere, og at parret ifølge Det Centrale Personregister (CPR) er blevet skilt den [..] december 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på intensiteten og karakteren af det aktuelle samvær mellem [ansøgeren] og [referencen] og [referencens] alder, idet det følger af sagens oplysninger, at [ansøgeren] har fælles forældremyndighed over [referencen], at hun opholder sig 3 dage på en uge hos sin far, [ansøgeren], og at hun i den forbindelse overnatter 3 nætter hos sin far, [ansøgeren], herunder henover weekenden, idet hun bliver hentet fredag og afleveret mandag.
Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Stadfæstelse af vurderingen efter artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Udlændingestyrelsen har i afgørelsen samtidigt vurderet, at der ikke var ganske særlige grunde, som talte for, at [ansøgeren] kunne blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en afledt opholdsret i henhold til TEUF art. 20.
Udlændingenævnet tiltræder denne del af Udlændingestyrelsens begrundelse for afgørelsen. Det vil sige, at [ansøgeren] ikke kan indrømmes en afledt opholdsret i Danmark efter artikel 20 i TEUF under henvisning til, at han er primær omsorgsperson til sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], der er danske statsborgere.
Udlændingenævnet anser det således ikke for uproportionalt og stridende mod Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20, og EU-Domstolens domme i sagerne C-133/15 - Chavez-Vilchez, C-451/19 og C-532/19, XU og QP, at meddele [ansøgeren] afslag på afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i det fulde til Udlændingestyrelsens vurdering.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af klagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22.08.2024 – EU – sekundær bevægelighed - ophør
Dato: 22-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om ophør af sekundær opholdsret som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Samtidig stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse om afslag på tidsubegrænset EU-opholdsret.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Fillippinerne, fik i august 2017 udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Klageren søgte i august 2022 om ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. SIRI anmodede herefter om dokumentation for, at klageren reelt havde haft ophold i Danmark siden april 2019 samt dokumentation for, at den danske statsborger havde haft reelt ophold i Danmark. SIRI orienterede i januar 2023 klageren om, at SIRI havde til hensigt at træffe afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, idet det ikke kunne konstateres, at den danske statsborger reelt havde opholdt sig i Danmark siden november 2017.
Klageren indsendte i marts 2023 bl.a. kontoudskrifter vedrørende klagerens og den danske statsborgers bankkonti, samt dokumentation vedrørende klagerens og den danske statsborgers restaurant. SIRI traf i december 2023 afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdsret her i landet og meddelte samtidig klageren ophør af klagerens opholdsret.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] december 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, er derfor ophørt.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [klageren] den […] august 2017 fik udstedt opholdskort som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens daværende § 13 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3).
Dette er en afledt opholdsret, idet opholdsretten udspringer af den danske statsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed.
Det er en betingelse for [klagerens] opholdsret, at [klageren] og [den danske statsborger] reelt har ophold i Danmark, og alene opholder sig uden for Danmark i midlertidige perioder, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, samt i forbindelse med aftjening af værnepligt, eller i én periode af højst 12 på hinanden følgende måneder, som skyldes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [den danske statsborger] har haft ophold i Danmark i perioden fra [...] marts 2017 til […] oktober 2017, idet dette understøttes af oplysningerne i indkomstregistret.
Udlændingenævnet finder dog på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [den danske statsborger] har haft ophold i perioden fra […] november 2017 samt i hele 2018, hvorfor [klagerens] opholdsret må anses for afbrudt fra den […] november 2017, idet den efterfølgende periode, hvor [den danske statsborgers] ophold i Danmark ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, både overstiger 6 måneder om året, samt er af længere varighed end én periode af højst 12 på hinanden følgende måneder.
Det forhold, at der er indsendt en oversigt over konsultationer vedrørende [den danske statsborger] fra sundhed.dk, hvoraf det fremgår, at der i perioden fra […] november 2017 og i 2018 har været registreret et betydeligt antal konsultationer, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan udledes af udskriftet fra sundhed.dk, hvorvidt [den danske statsborger] har været fysisk til stede i Danmark i forbindelse med konsultationerne, eller om der alene er tale om opkald til lægen.
Det forhold, at [partsrepræsentanten] har anført til støtte for klagen, at [den danske statsborger] har været registreret i CPR som bosiddende i Danmark siden den […] marts 2017, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der alene er tale om en registrering, som ikke i sig selv dokumenterer, at [den danske statsborger] faktisk har opholdt sig i Danmark siden den […] marts 2017.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at der er indsendt dokumentation til støtte for [den danske statsborgers] ophold i 2019 og fremefter, idet selv hvis det lægges til grund, at [den danske statsborger] uafbrudt har haft ophold i Danmark fra 2019, så medfører den manglende dokumentation for [den danske statsborgers] ophold i perioden fra den […] november 2017 til og med 2018 fortsat, af [klagerens] opholdsret er afbrudt fra den […] november 2017.
Udlændingenævnet finder derudover, at selv hvis [den danske statsborger] havde dokumenteret sit ophold i Danmark i perioden efter […] november 2017, så ville [klagerens] ophold være at anse for afbrudt fra juli 2019, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for [klagerens] ophold i perioden fra juli 2019 samt i hele 2020.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at oplysningerne i indkomstregistret understøtter, at [klageren] har opholdt sig i Danmark i perioden fra […] maj 2017 til […] marts 2019, samt at de underskrevne dokumenter af […] maj 2019 og […] april 2019 og artikel af […] juli 2019 understøtter, at [klageren] har opholdt sig i Danmark i perioden fra april 2019 til juni 2019.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for [klagerens] faktiske ophold i Danmark i den resterende del af 2019, og at der alene i 2020 er fremlagt dokumentation for ophold i Danmark i form af en artikel af […] maj 2020 om […], samt 3 lægekonsultationer, hvorfor [klagerens] reelle ophold i Danmark i 2020 ikke kan konstateres, idet den indsendte dokumentation er yderst begrænset og sporadisk.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at såfremt [klageren] reelt har haft sin dagligdag i Danmark i denne periode, så må det være muligt for [klageren] at fremlægge dokumentation for sit reelle ophold i form af eksempelvis dokumentation for sædvanlige udgifter i Danmark og et almindeligt forbrug.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger oplysninger, der taler for, at [klageren] har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på andet grundlag.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [klageren] i en alder af 28 år indrejste i Danmark første gang den […] oktober 2009, at [klageren] udrejste af Danmark den […] juni 2011, at [klageren] igen indrejste i Danmark den […] august 2017, og at [klageren] har tilbragt hovedparten af sit liv uden for Danmark, hvilket taler imod, at ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har en tilknytning til det danske arbejdsmarked, idet det fremgår af sagens oplysninger, at [klageren] har været forpagter af en restaurant, og at det fremgår af indkomstregistret, at [klageren] har modtaget lønindkomst som lønmodtager i perioderne fra […] maj 2017 til […] juni 2017, fra […] november 2017 til […] januar 2018, fra […] marts 2018 til […] marts 2019 og fra […] maj 2023 til […] juli 2023.
Udlændingenævnet finder dog, at denne tilknytning ikke har et sådant omfang, at ophør af [klagerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har født et barn den […] oktober 2023 kan ikke føre til en ændret vurdering, idet barnet på grund af sin alder ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at en meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret bør undlades. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at familielivet ikke kan udøves uden for Danmark.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [klageren] ikke er fremkommet med oplysninger om andre personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet finder dermed, efter en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, at ophør af [klagerens] opholdsret ikke kan antages at virke særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at [klageren] ikke har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har haft lovligt ophold her i landet efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger uafbrudt i 5 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den […] august 2017 fik udstedt opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsens daværende § 13 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3) som familiemedlem til en dansk statsborger, og at denne opholdsret er ophørt fra den […] november 2017.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af […] december 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2024 – Afvisning ved grænsen – Krav om arbejdstilladelse
Dato: 15-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Storbritannien ved indrejsen til Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i maj 2024 afvist på grænsen i forbindelse med indrejse fra Dublin, Irland. Klageren blev afvist, idet hun over for politiet oplyste, hun skulle lave hår og makeup på deltagere i Eurovision i Sverige. Hun oplyste videre, at hun skulle arbejde ulønnet, men at hun ville få rejseudgifter og ophold betalt. Klageren havde ingen arbejdstilladelse i Sverige.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har vurderet, at Københavns Politi med rette afviste dig ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at du ved indrejsen i Danmark til politiet oplyste, at formålet med indrejsen i landet var at rejse videre til Sverige for at arbejde.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at politiet ved henvendelse til de svenske udlændingemyndigheder konstaterede, at du ikke kunne arbejde i Sverige uden en arbejdstilladelse, og at du ikke kunne fremvise en gyldig arbejdstilladelse dertil.
Udlændingenævnet skal hertil henvise til Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, litra c, hvoraf det fremgår, at tredjelandsstatsborgere skal opfylde en række indrejsebetingelser, herunder at kunne dokumentere formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold. Udlændingenævnet skal desuden henvise til kodeksens artikel 8, stk. 3, litra a, hvoraf det fremgår, at tredjelandsstatsborgere ved indrejse underkastes kontrol af indrejsebetingelser efter artikel 6, stk. 1, herunder i forhold til eventuelle påkrævede opholds- og arbejdstilladelser.
Betingelserne for at afvise dig var således til stede, da du blev antruffet af politiet den 4. maj 2024.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2024 – Medfølgende familie – Ej persongruppe
Dato: 15-08-2024Udlændingenævnet omgjorde i august 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren søgte i juli 2022 som medfølgende familiemedlem til sin mor, der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. SIRI meddelte i juni 2023 afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet ansøgeren ikke var et mindreårigt barn og derfor ikke omfattet af den persongruppe, der efter praksis kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark. SIRI vurderede endvidere, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel burde meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse.
Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende til sin mor, [referencen], idet [referencen] ikke vil have et incitament til at blive i Danmark og udøve sin beskæftigelse, hvis ikke hendes datter også kan opholde sig i landet.
Udlændingenævnet finder desuden, at der i den forbindelse foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] – uanset at hun er fyldt 18 år – derfor bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnet lægger efter det oplyste således til grund, at [referencen] er [ansøgerens] eneste forsørger og omsorgsperson, og at [ansøgeren] ikke vil være i stand til at klare sig uden sin mor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] lider af autisme (Aspergers Syndrom), angst, selektiv stumhed, indlæringsvanskeligheder og søvnløshed, og at det er oplyst, at hun grundet mobning, angst og indlæringsvanskeligheder er blevet hjemmeskolet siden 6. klasse. Det er desuden oplyst, at hun ikke er i stand til at deltage i sociale arrangementer eller klare sig selv i hverdagen, at hun skal have hjælp til at huske at spise og iklæde sig tøj, og at hun aldrig har boet alene eller vil kunne dette. Endelig er der ikke oplyst om en anden forælder eller anden familie, som [ansøgeren] har kontakt til.
Udlændingenævnet bemærker endeligt, at hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), tilsiger, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende til sin mor, [referencen].
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra SIRI.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet