Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. januar 2024 – Ægtefællesammenføring – Indrejseforbud
Dato: 24-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en iransk statsborger, der var udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet vejledte ansøgeren om mulighed for at begære indrejseforbuddet ophævet eller ændret ved retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 og blev i december samme år meddelt endeligt afslag på asyl. I marts 2017 blev han første gang administrativt udvist. I oktober 2021 blev han i byretten udvist ved dom for at have overtrådt sine kontrolforpligtelser på det udrejsecenter, hvor han skulle opholde sig. Ansøgeren blev samtidig idømt et indrejseforbud af 6 års varighed. I november 2021 indgik ansøgeren ægteskab med referencen. I januar 2023 blev ansøgeren idømt 30 dages fængsel og på ny udvist med indrejseforbud i 6 år for ikke at have overholdt sin melde- og opholdspligt på udrejsecenteret. I december 2021 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag i september 2022 under henvisning til indrejseforbuddet, som ansøgeren blev idømt i oktober 2021. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at der til sagen ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der kunne medføre, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse før udløbet af indrejseforbuddet, og at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var blevet gift, og referencen havde samvær med sine særbørn.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. [Ansøgeren] kan derfor ikke gives opholdstilladelse som ægtefællesammenført til dig i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 4.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] [i] december 2016 blev meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark, at han ikke udrejste, at han flere gange er udvist af Danmark, senest ved dom af […] januar 2023 med indrejseforbud i 6 år i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 5, at dommen er stadfæstet i [A] Landsret [i] september 2023, og at [ansøgeren] fortsat ikke er udrejst.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding, som har indrejseforbud, ikke kan gives opholdstilladelse medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som vil kunne begrunde, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse som familiesammenført til dig på trods af, at han er udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, lagt vægt på, at [ansøgeren] tilbage i 2016 blev meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark, at han aldrig har haft en opholdstilladelse i Danmark, at han ikke har villet udrejse, og at han indgik ægteskab med dig i november 2021, efter at han ved 2 lejligheder var blevet udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at familielivet er stiftet på et tidspunkt, hvor du og [ansøgeren] ikke kunne have haft en berettiget forventning om at kunne udleve familielivet i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at et afslag på familiesammenføring til [ansøgeren] er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at du og [ansøgeren] har etableret et familieliv, idet I er gift, og at du har 3 særbørn, som du har samvær med og som betragter [ansøgeren] som deres biologiske far, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dine særbørn er anbragt uden for hjemmet, og at dine børn alene besøger dig i weekenderne, jf. det seneste oplyste til Retten i [By].
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] december 2021 er oplyst, at du har samvær med børnene lørdag og søndag 2 gange om måneden og herudover også en onsdag om måneden med din mellemste søn, at samværet kan variere i perioder, og at der også er samvær i alle ferier og helligdage.
Det er videre indgået i vurderingen, at det af ansøgningsskemaet fremgår, at [ansøgeren] blev introduceret for dine børn i julen 2018, at han ifølge egen forklaring afgivet i retten [i] januar 2023 besøgte dig og dine børn, når han forlod Udrejsecenter [C], at dette sædvanligvis skete hver 14. dag med tilladelse, og at han herudover besøgte dig og dine børn på andre dage ved din eller børnenes sygdom.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at du og [ansøgeren] aldrig har boet sammen, da [ansøgeren] aldrig har haft en opholdstilladelse i Danmark, ikke har haft tilladelse til privat indkvartering og er pålagt opholdspligt på Udrejsecenter [C]. [Ansøgeren] har således heller ikke boet sammen med dine børn.
Det til støtte for klagen anførte om, at dine børn betragter [ansøgeren] som deres biologiske far, at han står for mange praktiske opgaver i hjemmet, herunder lektier, og at børnene er meget afhængige af ham, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at - uanset om det måtte kunne lægges til grund, at relationen mellem dine børn og [ansøgeren] har en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af EMRK artikel 8 - det fortsat er proportionelt og ikke i strid med hensynet til børnenes tarv og beskyttelsen i Børnekonventionens artikel 3, artikel 7 (ret til at kende og blive passet af sine forældre), artikel 9 (mod adskillelse af børn og forældre), artikel 10 (om retten til ind- og udrejse), Børnekonventionen i øvrigt eller EMRK artikel 8, om retten til familie- og privatliv, at meddele [ansøgeren] afslag på familiesammenføring med dig, da han er udvist af Danmark med et indrejseforbud og endnu ikke har været udrejst af Danmark.
Det kan således ikke føre til en anden vurdering, at du er bekymret for, at dit familieliv bliver ødelagt, og at du har brug for at have både din mand og dine børn hos dig.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at afslaget på opholdstilladelse til [ansøgeren] vil medføre indgreb i jeres ret til familie- og privatliv, men at det ikke under de foreliggende omstændigheder er uproportionalt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde en opholdstilladelse i Danmark og derudover var udvist af landet med indrejseforbud i 6 år, og at hensynet til statens mulighed for at sikre en effektiv immigrationskontrol er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til EMD-dommen Osman mod Danmark (2011), præmis 58.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at [ansøgeren] ikke er afskåret fra at søge om familiesammenføring med dig, når han har været udrejst af Danmark i mindst 2 år. Se mere i vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at retten senest i september 2023 har vurderet, om en udvisning af [ansøgeren] med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, og at retten i den forbindelse har inddraget og vurderet [ansøgerens] seneste oplysninger om hans personlige forhold og tilknytning til Danmark.
Det kan endelig ikke føre til en anden vurdering, at du har anført, at [ansøgeren] er flygtning, da [ansøgeren] [i] december 2016 har fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl af Flygtningenævnet, og at Flygtningenævnet [i] maj 2018 afslog at genoptage sagen. [Ansøgeren] er således ikke anerkendt som flygtning i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det ikke er uproportionalt at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 4.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 - fremmedpas - afslag - forvanskning
Dato: 22-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 – fremmedpas – afslag – forvanskning
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som fik afslag på sin ansøgning om fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, idet han havde forvansket sit pas. Klageren blev desuden meddelt en karensperiode på 5 år, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.
Sagens faktiske omstændigheder
I forbindelse med ansøgning om nyt fremmedpas i februar 2023 og indlevering af det senest udstedte fremmedpas med gyldighed fra juni 2013 til september 2014, oplyste klageren, at hans fremmedpas i juni 2023 var blevet ødelagt af hans hund.
I juli 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, og meddelte som en konsekvens heraf samtidigt klageren en karensperiode på 5 år, jf. § 39 a, stk. 9.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Vi har vurderet, at der er en mistanke om at skaderne i dit fremmedpas er foretaget ved bevidst handling.
Vi har lagt vægt på omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas. Dit fremmedpas fremstår, som om siderne er skåret/klippet ud af passet, fordi at siderne er fjernet med præcision langs passets syning. Endvidere er der store skader på datasiden.
Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at du ikke har forklaret troværdigt om hændelsesforløbet for beskadigelsen af dit fremmedpas.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at det er din hund, der har ødelagt dit pas, fordi vi ikke anser det for sandsynligt, at en hund kan rive samtlige sider ud af et pas, som beskrevet ovenfor.
Vi vurderer på den baggrund din forklaring som konstrueret til lejligheden for at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas. Der vurderes således ikke, at der er tale om undskyldelige forhold.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ville blive ked af det, fordi du gerne vil ud at rejse med din kæreste. Det forhold at dit senest udstedte [fremmedpas] udløb den […] september 2014 kan ligeledes ikke medføre en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen kan derfor ikke udstede et nyt fremmedpas til dig.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at der af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgår ukorrekte oplysninger, at det således er usandt, at de manglende sider i dit fremmedpas er skåret ud og fjernet med præcision, og at det af afgørelsen ikke fremgår, at der var bidemærker i passet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Uanset om det måtte lægges til grund, at skaderne på dit fremmedpas blev forårsaget af din hund, er det Udlændingenævnets vurdering, at omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas ikke stemmer overens med din forklaring om hændelsesforløbet, og at det således ikke findes troværdigt, at skaderne alene er forårsaget af en hund. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de manglende 20 sider i dit pas – ud fra Udlændingestyrelsens beskrivelse – ikke kan anses for at være revet ud af en hund, som du har forklaret i din klage til Udlændingenævnet, og at forvanskningen eller fjernelsen derfor ikke kan anses for at være undskyldelig.
Det kan på baggrund af ovenstående derfor heller ikke føre til en anden vurdering, at en ansat i Udlændingestyrelsen, inden styrelsen traf afgørelse i din sag, har oplyst, at det kunne ses, at en hund havde bidt i passet, idet der var tale om en umiddelbar førstehåndsvurdering ved modtagelsen af dit pas. Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at det fremgår af Udlændingestyrelsens notat af […] juni 2023, at der kunne være tale om hundebid, men at passets øvrige skader ikke er i overensstemmelse med denne forklaring, fordi flere sider mangler.
Det forhold, at der er tale om et fremmedpas, der var gyldigt i ét år fra 2013-14, og at der ikke er nogen rejsebegrænsning i passet, kan ikke føre til en anden vurdering, da Udlændingenævnet ikke kan udelukke, at ødelæggelsen af passet kan være udført med den hensigt at skjule oplysninger om dine eventuelle rejseaktiviteter i denne periode.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Du vil således tidligst den […] juli 2028 kunne få udstedt fremmedpas, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2024 – Familiesammenføring – Anden familie - Afvisning
Dato: 18-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en libanesisk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende søster, da ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark på bagrund af et visum. Inden dette visum udløb, søgte ansøgeren om visumforlængelse. På tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring var ansøgerens visum udløbet, og ansøgningen om forlængelse af visum var forsat under behandling.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
[Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse i Danmark er således afvist, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 6.
Udlændingenævnet finder endvidere, at det forhold, at [ansøgeren] havde et besøgsvisum til Danmark, der var gyldigt i 53 dage i perioden den […] april 2022 til […] juni 2022, og at hun på et tidspunkt, hvor hun fortsat havde et gyldigt visum i Danmark, den […] maj 2022, indgav en ansøgning om forlængelse af sit visum, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring først blev indgivet i Udlændingestyrelsen den […] august 2022, og at hendes visum på det tidspunkt var udløbet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af ordlyden af udlændingelovens § 9 c, stk. 6, 1. pkt. at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan indgives her i landet, blandt andet hvis ansøgeren har fået bemyndiget et visum til Danmark efter § 3 a, eller hvis ansøgeren har fået sit visum forlænget efter udlændingelovens § 4 b.
Udlændingenævnet henviser herved endvidere til lovens almindelige bemærkninger (Lov nr. L 188 af 26. marts 2010, afsnit 6.1.2.), hvoraf det bl.a. fremgår, at udlændinge, der har ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse her i landet, medmindre særlige grunde taler herimod.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 c, stk. 6, at lovændringen indebar en skærpelse af reglerne for, hvornår en ansøger kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet.
Det fremgår således af bemærkningerne til loven (afsnit 6.1.2.):
”at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, kun kan indgive ansøgning her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Forslaget sigter navnlig til ansøgninger om familiesammenføring, hvor det på baggrund af en umiddelbar vurdering ikke kan afvises, at der er et beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af EMRK artikel 8.
Det foreslås, at dette også skal gælde for udlændinge, som har fået afslag på opholdstilladelse og har fået en frist for udrejse, og som således er pålagt at udrejse af Danmark. Også udlændinge, som allerede har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, foreslås omfattet af de skærpede regler. Hensigten er at imødegå tilfælde, hvor udlændinge forsøger at trække sagsbehandlingen i langdrag og forlænge opholdet i Danmark.
Det vil således kun være Danmarks internationale forpligtelser, der kan begrunde, at en ansøgning fra en udlænding, som har ulovligt ophold, som har fået en udrejsefrist, eller som allerede har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan tillades indgivet.”
Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det hverken i ordlyden af udlændingelovens § 9 c, stk. 6, eller af bestemmelses forarbejder kan udledes, at en ansøger der har indgivet en ansøgning om visumforlængelse har lovligt ophold efter bestemmelsens forstand, således at ansøgeren kan indgive sin ansøgning om familiesammenføring her i landet.
Udlændingenævnet finder således, at det forhold, at [ansøgeren] på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde ret til at opholde sig i Danmark på baggrund af sin visumforlængelsesansøgning, ikke kan medføre, at sagen om familiesammenføring skal tillades indgivet.
Det til klagen anførte om, at [ansøgeren] afleverede sit pas i Udlændingestyrelsen, da hun søgte om forlængelse af sit visum, og at hun i den forbindelse fik udstedt et midlertidigt pas af styrelsen, hvilket må anses for en bekræftelse af hendes processuelle opholdsret under behandlingen af ansøgningen af visumansøgningen, at hun ikke modtog svar fra styrelsen før den 23. januar 2023 – efter ansøgning om familiesammenføring var blevet afvist – og at hun i den forbindelse fik sit pas retur, hvorfor hendes forlængede ophold må betragtes som lovligt ophold, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder således ikke, at [ansøgeren] på baggrund af Udlændingestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med hendes visumforlængelsessag har givet hende en berettiget forventning om, at hun måtte indgive en ansøgning om familiesammenføring, før hun havde et gyldigt forlænget visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det som altovervejende hovedregel er ansøgers ansvar at sikre overholdelsen af betingelserne for at indgive ansøgningen. Det fremgår i den forbindelse af udlændingemyndighedernes hjemmeside, at man må indgive en ansøgning om familiesammenføring – og få den behandlet i Danmark, hvis man opholder sig lovligt i Danmark på baggrund af et gyldigt visum, et forlænget visum, på visumfrit ophold eller på forlænget visumfrit ophold.
Det til klagen anførte om, at [ansøgerens] mor er alvorligt syg, og i øjeblikket er i palliativ behandling på plejehjemmet, […], og hun har brug for hendes nærvær og opmærksomhed, samt at plejehjemmet, hvor [ansøgerens] mor opholder sig har vurderet, at [ansøgerens] mors tilstand bliver bedre, når [ansøgeren] er hos sin mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] har søgt om familiesammenføring til sin søster, [G], og således ikke til sin mor. Udlændingenævnet kan således ikke ved denne afgørelse vurdere et eventuelt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og hendes mor.
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af sagens oplysninger, at [G] har været primær kontaktperson imellem det lægefaglige personale og moren vedrørende morens helbredsforhold, og at det forhold, at [ansøgeren] hjælper sin søster i forbindelse med denne rolle kan ikke i sig selv danne grundlag for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at der ikke ses at foreligge et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [ansøgeren] og søsteren, [G], da der ikke mellem dem ses at være en helt særlig tilknytning, der er ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet henviser til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol (EMD), at EMRK artikel 8 primært tager sigte på den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie – det vil sige far, mor og mindreårige børn – og at et land kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem voksne søskende vil være forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Ej heller det forhold, at til klagen er anført, at [ansøgerens] danske familie, som består af 4 søskende, mor og far, bor fast i Danmark og at [ansøgeren] er desperat efter at være sammen med dem som en mental hjælp i forbindelse med både sin mor og tabet af [ansøgerens søn] få måneder forinden, kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at et manglende familienetværk samt at generelle sociale problemer i en ansøgers hjemland ikke i sig selv er nok til at, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, skal tilladelse indgivet, jf. § 9 c, stk. 6.
Udlændingenævnet skal hertil gøre opmærksom på, at § 9 c, stk. 6, alene er en proceduremæssige forskrift, og at der herved ikke er taget stilling til, om en korrekt indgivet ansøgning efter § 9 c, stk. 1, vil kunne imødekommes.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2024 – ægtefællesammenføring – fritagelse for gebyr under Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Dato: 18-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8, men omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af gebyrer, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2021 en ansøgning om familiesammenføring, som Udlændingestyrelsen i november 2021 afviste, idet der ikke samtidig med ansøgningen var blevet indbetalt et gebyr. Ansøgeren indgav i november 2021 en ny ansøgning om familiesammenføring, hvor der samtidig blev indbetalt et gebyr. Ansøgeren fik i september 2022 afslag på sin ansøgning om familiesammenføring, da referencen ikke havde dokumenteret at have bestået en Prøve i Dansk 3 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, herunder hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, som talte for, at ansøgeren alligevel skulle meddeles en opholdstilladelse. Der blev ikke fastsat en udrejsefrist, idet ansøgeren havde en opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag, og at denne var gyldig til oktober 2024. Ansøgeren anmodede i oktober 2022 Udlændingestyrelsen om genoptagelse af afgørelsen fra september 2022 med henvisning til Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, idet ansøgeren og referencen havde tre mindreårige fællesbørn, som var danske statsborgere. Ansøgeren anmodede endvidere om, at de gebyrer, der var blevet betalt i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring og den efterfølgende anmodning om genoptagelse, skulle tilbagebetales. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2022 afslag på genoptagelse samt afslag på tilbagebetaling af de til Udlændingestyrelsen betalte gebyrer. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet i november 2022.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. november 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt kan aflede en EU-opholdsret som følge af Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til [referencen] med greencard i Danmark, oprindeligt meddelt i marts 2015 af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og som senest ved afgørelse af november 2020 er forlænget til oktober 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at grundlaget for, at der kan ske fravigelse af de almindelige betingelser efter reglerne for ægtefællesammenføring, på nuværende tidspunkt ikke er til stede, idet [ansøgeren] lovligt opholder sig i Danmark sammen med [referencen] og deres 3 fællesbørn, hvorved hensynet til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og barnets tarv er iagttaget.
På samme baggrund vurderer Udlændingenævnet ligeledes, at [ansøgeren] ikke kan gives en afledt opholdsret under henvisning til EU-retten, herunder som følge af EU-Domstolens praksis, hvorefter en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, helt undtagelsesvist kan opnå ret til ophold i Danmark, hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område, jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencens] 3 fællesbørn ikke vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt [ansøgeren] meddeles afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8, idet hun har en gyldig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som er gyldig til den 24. oktober 2024. Udlændingenævnet bemærker hertil, at en afledt opholdsret efter EU-retten har undtagelsens karakter og er subsidiær i forhold til en opholdstilladelse meddelt efter de almindelige regler i udlændingeloven.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 eller EU-retten, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. november 2022 om ikke at genoptage Udlændingestyrelsens afgørelse af 14. september 2022.
Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tilbagebetaling af gebyrer.
Udlændingenævnet finder således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring, modtaget i Udlændingestyrelsen i november 2021, og det indbetalte gebyr i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af oktober 2022, burde være blevet tilbagebetalt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] første gang indgav en ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i oktober 2021, og at denne ansøgning blev afvist af Udlændingestyrelsen november 2021, idet der ikke samtidig med ansøgningen var betalt et gebyr på 9.460 kr.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af november 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret og gebyret for anmodning om genoptagelse til [ansøgeren] under henvisning til, hun allerede har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, og at hendes ansøgning om familiesammenføring indgivet i november 2021 derfor ikke var omfattet af Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at Udlændingestyrelsen i deres afgørelse af november 2021 allerede måtte antages at være bekendt med, at [ansøgerens] ansøgning ville være afskåret fra en prøvelse efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen af november 2021, at der ikke er oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelse eller EU-reglerne kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kunne indgive en ansøgning i Danmark gebyrfrit, og at det forhold at [ansøgeren] og [referencens] ældste barn kunne have opnået selvstændig tilknytning ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet gebyrafvisningen ikke betød, at [ansøgeren] skulle forlade Danmark, idet hun fortsat havde en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at i tilfælde hvor et par reelt er afskåret fra en prøvelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, og styrelsen er bekendt med dette på ansøgningstidspunktet, bør Udlændingestyrelsen udtrykkeligt vejlede ansøgeren om, at såfremt ansøgeren vælger at indbetale et gebyr og få sin familiesammenføringssag realitetsbehandlet, vil realitetsbehandlingen efter praksis alene indebære en prøvelse af, om udlændingelovens almindelige betingelser kan anses for opfyldt, og at ansøgeren dermed er afskåret fra at få prøvet, om der foreligger ganske særlige grunde i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er sket tilstrækkelig vejledning om den manglende prøvelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2022 for så vidt angår tilbagebetaling af klagegebyrerne indbetalt i forbindelse med indgivelse af ansøgning i november 2021 og anmodningen om genoptagelse af oktober 2022.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – familieliv – familielivet afbrudt
Dato: 16-01-2024Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
” Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder efter en konkret vurdering, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien og der har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende frem til den […] maj 2008.
Det er videre lagt til grund, at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil den […] maj 2008 som ægtefæller.
Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle.
Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 15 år fra, din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indrejste i Danmark.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du ville sikre dit indtægtsgrundlag ved at fortsætte med at arbejde i Storbritannien. Det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark, men vi finder ikke, at det har været tilfældet i denne sag. Det skyldes, at du har oplyst, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien.
Vi lægger her dine egne oplysninger til grund om, at din plan var at indrejse i Danmark i 2010, men på grund af en forberedning af dine pensionsindtægter besluttede du dig for at fortsætte med at arbejde i Storbritannien frem til februar 2017, hvorefter du gik på pension.
Vi bemærker også, at der gik mere end 6 år efter din pensionering fra dit arbejde og til, at du indrejste i Danmark. Dette understøtter heller ikke, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden til Danmark. Vi lægger her vægt på, at der – efter din pensionering – ikke er fremlagt dokumentation for, at du skulle afvikle jeres fælles liv med henblik på at flytte til Danmark.
Vi vurderer derfor, at du ikke har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes indrejse i Danmark, og at jeres familieliv derfor må opfattes som afbrudt.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden og holdt kontakten ved telefonopkald, beskeder og fælles ferier. Det samme gælder oplysningerne vedrørende din søns helbredstilstand.
Når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med oplysningerne om, at du fortsatte med at arbejde i Storbritannien i godt 9 år efter din ægtefælles tilbagevenden til Danmark, og at din ægtefælle indrejste i Danmark 15 år før dig, understøtter de ikke i sig selv, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden i Danmark.
Da det familieliv, du og din ægtefælle konsoliderede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] maj 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under [den danske statsborgers] ophold der, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra den […] maj 2008 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] indrejse i Danmark den […] februar 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."
Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.
EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.
Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgeren] sluttede sig til [den danske statsborger] i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 15 år mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] indrejse og ansøgning.
Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i perioden efter den […] maj 2008, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for 2008.
Det anførte om, at [ansøgeren] både før og efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark rejste til udlandet samt til andre byer inden for Storbritannien omtrent 10-12 gange årligt i forbindelse med sit arbejde, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] ved månedlige forretningsrejser havde fravær fra sin og [den danske statsborgers] fælles bopæl i Storbritannien i perioden inden 2008, kan det ikke sidestilles med det familieliv, som parret udøvede efter [den danske statsborgers] indrejse i Danmark i 2008, hvor de tilbragte kortere perioder sammen og ellers levede adskilt. Det er derfor fortsat Udlændingenævnets vurdering, at det mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] opbyggede eller konsoliderede familieliv i Storbritannien må anses for afbrudt, særligt henset til den betydelige varighed af perioden mellem 2008 og 2023.
Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at det var forbundet med stor risici for [ansøgeren] at opsige sit arbejde i Storbritannien for at søge nyt arbejde i Danmark, og at han forsøgte at forberede sig økonomisk på at flytte til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan anses for godgjort, at [ansøgeren] havde haft til hensigt at slutte sig til [den danske statsborger] i umiddelbart forlængelse af hendes indrejse i Danmark. Der henvises til SIRI's afgørelse.
Oplysningerne om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] søn, herunder den til sagen indsendte lægeerklæring, oplysningerne om [ansøgerens] forhold i Storbritannien, og det anførte om EMRK artikel 8 kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for at opnå ret til ophold efter EU-reglerne om fri bevægelighed er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af den 8. januar 2024 – administrativ udvisning – subsistensløs – intet indrejseforbud
Dato: 08-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – administrativ udvisning – substensløs – intet indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en stats-borger fra USA, som blev administrativt udvist med henvisning til subsistensløshed, jf. udlændinge-lovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i august 2023 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han havde opholdt sig siden den forudgående aften. Klageren var i besiddelse af både dansk og udenlandsk valuta svarende til i alt ca. 2.300 danske kroner samt et udløbet kreditkort. Klageren oplyste til politiet, at han ikke kunne skaffe sig yderligere midler, og at han skulle opholde sig i Danmark hos familie frem til oktober 2023. Klagerens familie oplyste til politiet, at de ikke ønskede klagerens besøg. Klageren blev heref-ter anholdt og sigtet, idet han ikke var i besiddelse af de nødvendige midler til sit ophold her i lan-det. Klageren blev ikke meddelt et indrejseforbud under henvisning til, at han virkede diffus og ikke psykisk bevidst omkring situationen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Ved afgørelsen har vi lagt til grund at du er statsborger i USA, at du indrejste den […] august 2023 i Danmark, og at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af fornødne midler til dit ophold.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at man ved ophold her i landet skal være i besiddelse af ca. 500 kr. pr. dag, hvis man skal bo på hotel. Dette svarer til ca. 24.500 kr. frem til den […] oktober 2023, hvor du har oplyst, at du påtænker at udrejse fra Danmark.
Vi har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at du ved anholdelsen var i besiddelse af ca. 2.300 kr. til dit ophold i Danmark, samt at du til politiet har oplyst, at du ikke kan skaffe dig yderligere midler til dit ophold her i landet.
På baggrund af ovenstående har vi lagt til grund, at du ikke er besiddelse af fornødne midler til dit ophold i Danmark.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Det følger dog af udlændingelovens § 32, stk. 3, at der i særlige tilfælde kan undlades at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingestyrelsen har vurderet, at du ikke skal meddeles et indrejseforbud ved denne afgørelse, og du kan derfor indrejse i Danmark igen, når du opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig her i landet. Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at dine samlede omstændigheder gør, at vi ikke giver dig et indrejseforbud.
Hvis du igen opholder dig her i landet uden den fornødne tilladelse, risikerer du at blive udvist med et indrejseforbud på 2 år.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Ud-lændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen ikke har de nød-vendige midler til sit underhold både med hensyn til det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at klageren er statsborger i USA, at klageren ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami-liens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren.
Det forhold, at det af sagens oplysninger fremgår, at klageren brødre og onkel er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med admini-strativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren ikke skal medde-les et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Udlændingenævnet har på baggrund af en konkret og individuel vurdering lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i forbindelse med anholdelsen var i en tilstand af forvir-ring, herunder vildfarelse omkring sin mulighed for at opholde sig hos sin familie i Danmark, og at klageren ikke fandtes at være fuldt bevidst om situationen, hvorfor Udlændingenævnet vurderer, at fastsættelsen af et indrejseforbud vil være uproportionalt i forhold til sagens konkrete omstændig-heder.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra USA med et indrejseforbud til Schengenområdet i et ½ år.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold for at have opholdt sig i Danmark i 296 dage uden den fornødne tilladelse.
Klageren var født og opvokset i USA, hvor hun også var statsborger. Klagerens forældre på henholdsvis 82 og 90 år, var danske statsborgere og bosat i Danmark. Klageren havde endvidere en søster, der boede i Danmark. Klageren havde oplyst, at hun havde været i Danmark for at hjælpe sine forældre med at flytte på plejehjem og sælge deres bolig.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i USA, og at du […] september 2022 indrejste i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da du henvendte dig til Politiet i Kastrup Lufthavn […] oktober 2022.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i USA ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
[Udlændingestyrelsen] har vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end ½ år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i USA, at [klageren] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller etableringen af et privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at hendes forældre bor i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] forældre ikke er en del af den beskyttede familiekreds efter EMRK artikel 8, og at det heller ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældres helbredsmæssige udfordringer betyder, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem hende og forældrene.
For så vidt angår retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, henviser Udlændingenævnet til, at i sager omhandlende udlændinge, udgør ”privatliv” ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af længerevarende lovligt ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Udlændingenævnet har i forhold til vurderingen af privatliv lagt vægt på, at [klagerens] tidligere besøg i Danmark må antages at have været af kortere varighed af maksimalt 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvor [klageren] har opholdt sig visumfrit, at der ikke foreligger oplysninger om, at hun skulle have taget uddannelse eller haft lovlig beskæftigelse eller fritidsaktiviteter i Danmark, og at [klagerens] tilknytning til USA, hvor hun er født og er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] taler dansk og har voksne familiemedlemmer i Danmark, da sagens samlede oplysninger ikke taler herfor.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at [klageren] har etableret et beskyttelsesværdigt familie- eller privatliv i Danmark, jf. EMRK artikel 8, og at [klageren] således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at hun af den grund ikke kan udvises.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 3, kan udlændingemyndighederne i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlade at fastsætte et indrejseforbud. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der bl.a. kan undlades fastsat et indrejseforbud ved akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller hvis overskridelsen af udrejsefristen ikke skyldes forhold hos udlændingen, eller som kan lægges udlændingen til last. Det fremgår desuden af bestemmelsens forarbejder, at muligheden for at undlade at fastsætte et indrejseforbud alene forudsættes anvendt, hvis indrejseforbuddet i sig selv, det vil sige uanset varigheden af indrejseforbuddet, vurderes uproportional.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældre har lidt af en akut opstået sygdom, der har hindret hendes udrejse. Det fremgår derimod af lægens skrivelse af […] maj 2023, at [klagerens] mor igennem længere tid har lidt af kroniske sygdomme, ligesom det af sagens øvrige oplysninger fremgår, at [klagerens] mor har været invalid siden hun var 40 år, at hun var 82 på tidspunktet for [klagerens] anholdelse, at [klagerens] far på dette tidspunkt var 90 år, og at forværrelsen af deres helbred skete gradvist.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har haft et overstay på 296 dage, og at hun til politiet har oplyst, at hun var klar over, at hun burde have søgt om tilladelse til at forlænge til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf lagt vægt på, at [klageren] har været vidende om sit lange overstay, men ikke har rettet henvendelse til de danske udlændingemyndigheder med henblik på at sikre sit lovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke betingelser der er knyttet til indrejse og ophold i Danmark, herunder rettidigt at søge om de fornødne tilladelser.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at det ud fra sagens samlede oplysninger er proportionalt at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingenævnet vurderer dog, ligesom Udlændingestyrelsen, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på ½ år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2, idet der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige- og sociale forhold, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste har været i Danmark mange gange i løbet af sit liv for at besøge sine forældre og sin søster, og at hun ved sit seneste besøg opholdt sig i Danmark for at passe sine forældre, som er ældre og svagelige, samt tage sig af forskellige praktiske anliggender for hendes forældre.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det af lægens skrivelse af […] maj 2023 fremgår, at [klagerens] forældre har været meget syge og indlagt i flere perioder, hvilket har medført et plejebehov, som [klageren] har været meget involveret i.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – EU - primær bevægelighed – medfølgende familie – tilstrækkelige midler
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Marokko, der havde søgt om tidsbegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2023 ansøgning om ophold som familiemedlem til en unionsborger, som havde ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler. SIRI anmodede under sagsbehandlingen om dokumentation for, at unionsboreren rådede over tilstrækkelige indtægter eller midler til sit og ansøgerens underhold i Danmark, samt dokumentation for deres ægteskab. Ansøgeren og unionsborgeren fremsendte herefter udskrifter fra deres bankkonti og pas, unionsborgerens ansættelseskontrakt og en oversættelse af deres vielsesattest.
I maj 2023 meddelte SIRI afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til, at unionsborgeren ikke rådede over tilstrækkelige midler til sit og familiens underhold, og at det dermed ikke kunne antages, at unionsborgeren og ansøgeren ikke vil falde det offentlige til byrde.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har nu behandlet klagen af maj 2023 over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af maj 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af maj 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som familiemedlem til en unionsborger under henvisning til, at [unionsborgeren] ikke råder over tilstrækkelige midler til sit og [ansøgerens] underhold, således, at [unionsborgeren] og [ansøgeren] efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [unionsborgeren] i december 2023 har fremlagt dokumentation for, at han [unionsborgeren] har et indestående på 60.800,86 danske kroner på sin bankkonto, og at [ansøgeren] har et indestående på sin bankkonto på 77.525,26 marokkanske dirham, hvilket svarer til cirka 53.000 danske kroner.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på, at det også fremgår af den indsendte dokumentation, at [unionsborgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på cirka 80.076 danske kroner, og at [ansøgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på 78.636,26 marokkanske dirham, og at det således fremgår af de indsendte kontoudskrifter, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i perioden fra februar 2023 til december 2023 har opholdt sig i Danmark uden en væsentlig reduktion i deres samlede midler.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark fra Marokko i december 2022, hvorfor [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark i cirka 1 år uden at [ansøgeren] og unionsborgeren er faldet det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [unionsborgeren] har oplyst, at han ejer en bolig i Danmark, og at det fremgår af Udlændingenævnets opslag i tingbogen, at [unionsborgeren] ejer boligen, og at der ikke er optaget lån i boligen.
Uanset, at den samlede sum af de økonomiske midler, som [unionsborgeren] og [ansøgeren] har dokumenteret at råde over, er lavere end, hvad der som udgangspunkt kan stilles krav om ved en ansøgning efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, kan dette ikke føre til, at betingelsen om tilstrækkelige midler ikke kan anses for opfyldt.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets konkrete vurdering, at [unionsborgeren] råder over tilstrækkelige midler til [ansøgerens] og sit underhold, hvorfor det kan antages, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] ikke vil falde det sociale system til byrde, hvorfor betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, stk. 2 må anses for opfyldt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde – nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 20-12-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde – nedsættelse af indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kina, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 1, og 32, stk. 4, nr. 1
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i december 2022 antruffet i ekspeditionen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), da hun henvendte sig med henblik på at få optaget biometri i forbindelse med ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse. SIRI konstaterede, at ansøgningen blev indgivet for sent. Klageren blev herefter sigtet og anholdt af politiet for ulovligt ophold i Danmark. Klageren erkendte over for politiet, at hun havde arbejdet i Danmark siden 2018, herunder efter udløbet af sin opholdstilladelse, hvorfor klageren yderligere var sigtet for ulovligt arbejde i Danmark. Klageren vedtog den udenretlig bøde på 6.500 kr.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] december 2022 blev sigtet og anholdt af [politiet] for ulovligt arbejde, idet du i perioden fra den […] oktober 2022 til den […] december 2022 har udført arbejde som køkkenmedhjælper, selvom du ikke havde den fornødne arbejdstilladelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt forholdene og vedtaget en udenretlig bøde på 6.500 kr. for forholdene.
Udlændingestyrelsen bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at udvise dig for ulovligt ophold, idet du af SIRI den […] december 2022 har fået pålagt en udrejsefrist den […] december 2022.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at din mand er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af december 2022 vedrørende udvisning af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet for så vidt angår spørgsmålet om udvisning er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at du kontaktede SIRI inden udløbet af din klients ægtefælles opholdstilladelse, og at SIRI i den forbindelse oplyste, at det ikke var nødvendigt for din klient, som medfølgende ægtefælle, særskilt at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse, og at din klients for sent indsendte ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse beror på en misforståelse, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det, modsat det ovenfor fremførte, fremgår af SIRI’s notat af […] oktober [2022], at du samme dato kontaktede Udlændingestyrelsen telefonisk og adspurgte, om din klient selvstændigt skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om din klients ægtefælles forlængelse af hans opholdstilladelse også ville omfatte din klient, og at Udlændingestyrelsen vejledte om, at din klient selvstændigt og inden udløbet af den på det tidspunkt gældende opholdstilladelse skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at hverken du eller din klient har været i kontakt med SIRI før den […] oktober 2022, at din klients ægtefælles opholdstilladelse udløb den […] oktober 2022, og at din klients opholdstilladelse udløb den […] oktober 2022.
Det til støtte for klagen anførte om, at din klient er udvist for ulovligt arbejde efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, selvom Udlændingestyrelsen i samme afgørelse fandt, at der ikke var grundlag for at udvise din klient for ulovligt ophold efter § 25 b, idet din klient af SIRI var meddelt en udrejsefrist, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af […] december 2022 henviser til, at din klient den […] december 2022 var pålagt en udrejsefrist den […] december 2022, hvorfor der på afgørelsestidspunktet den […] december 2022 ikke var grundlag for at udvise på baggrund af ulovligt ophold.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at Udlændingestyrelsen i deres høringssvar af […] november 2023 har oplyst, at din klient på baggrund af den af SIRI udmeldte udrejsefrist må antages at have haft en berettiget forventning om at kunne opholde sig lovligt i Danmark, uagtet din klients forudgående ulovlige ophold.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at din klient over for politiet har erkendt, at hun har arbejdet som køkkenmedhjælper i Danmark i perioden fra den […] oktober 2022 til den […] december 2022, og at hun ikke havde en gyldig opholdstilladelse i denne periode og således arbejdede ulovligt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i deres høringssvar af […] november 2023 har oplyst, at der i forhold til det ulovlige arbejde ikke er tale om en situation, hvor en offentlig myndighed har givet din klient en berettiget forventning om, at hun kunne fortsætte sit arbejde efter udløbet af sin opholds- og arbejdstilladelse den […] oktober 2022.
Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at din klient er statsborger i Kina, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [din klient].
Det er indgået i denne vurdering, at din klient har en ægtefælle i Danmark, og at de ønsker at udøve deres familieliv i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at din klient og din klients ægtefælle ikke ville kunne udøve familielivet i Kina, hvor de begge er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at din klients ægtefælle ikke vil kunne besøge din klient i Kina, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Det forhold, at din klient har opholdt sig lovligt i Danmark som medfølgende familie i 4 år kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det lovlige ophold har været af en kortere varighed, og at opholdstilladelsen har været meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at din klient var 36-37 år gammel, da hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, og at din klients tilknytning til Kina, hvor hun er født og hvor hun er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at din klient ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at udvisningen må antages at virke særlig belastende på hende.
Indrejseforbuddet nedsættes til 1 år
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til afsnittet ovenfor vedrørende EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer dog, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på 1 år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2.
Udlændingenævnet vurderer således, at der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år, idet din klient har haft lovligt ophold i Danmark som medfølgende ægtefælle og har boet sammen med sin herboende ægtefælle i 4 år.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2023 – nedsættelse af kontante ydelser – udvist ved dom
Dato: 20-12-2023Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser, som havde fået nedsat sine kontante ydelser med et beløb svarende til én dags udbetaling på baggrund af overtrædelse af sin meldepligt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i 2017 og 2018 udvist ved dom, hvorefter Hjemrejsestyrelsen i 2020 traf afgørelse om meldepligt. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Hjemrejsestyrelsens afgørelse af medio oktober 2022, som blev ændret primo november 2022. Klageren har således med rette fået nedsat sine kontante ydelser med én dag, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering i sagen, at det fremgår af Udlændingeinformationsportalen, at Flygtningenævnet medio marts 2019 meddelte klageren afslag på asyl, hvorfor klageren på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo november 2022 opholdte sig ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere vægt på, at det af Hjemrejsestyrelsens manuelle registreringer fremgår, at klageren en bestemt dag i ultimo september 2022 ikke har overholdt sin meldepligt på udrejsecenteret, og at det ikke af sagens oplysninger fremgår, at klageren har haft lovligt fravær eller tilladelse til at overnatte uden for udrejsecenteret en bestemt dag i ultimo september 2022.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at Hjemrejsestyrelsen medio oktober 2022 sendte et partshøringsbrev til klageren, hvorved klageren blev anmodet om at fremkomme med sine bemærkninger inden for 7 dage, herunder oplysninger om særlige omstændigheder, og at klageren i den forbindelse ikke fremkom med bemærkninger.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger særlige grunde, der kan tale imod, at klageren har fået nedsat sine kontante ydelser med én dag, dvs. for en bestemt dag i ultimo september 2022.
Det anførte til støtte for klagen om, at klageren ikke forstår, at klageren fortsat er blevet trukket i kontante ydelser, idet klageren havde været indlagt, kan ikke føre til et ændret vurdering i sagen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det af sagens oplysninger alene fremgår, at klageren var indlagt i en periode på en dag primo oktober 2022, og at det således ikke fremgår af sagen, at klageren var indlagt en bestemt dag i ultimo september 2022. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen primo november 2022 ændrede deres afgørelse af medio oktober 2022, således at klagerens kontante ydelser ikke blev nedsat på baggrund af overtrædelse af meldepligten en bestemt dag i primo oktober 2022, idet klageren var indlagt denne dato.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo november 2022.
Udlændingenævnet finder det meget beklageligt, at det ikke ses, at klageren er blevet tilbagebetalt sine kontante ydelser for en bestemt dag i primo oktober 2022, som med Hjemrejsestyrelsens ændrede afgørelse af primo november 2022 blev rettet til lovligt fravær, idet klageren var indlagt. Udlændingenævnet har d.d. anmodet Hjemrejsestyrelsen om at sikre, at klageren får udbetalt det rette beløb.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet