Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Børnesammenføring – 3-måneders fristen – Ganske særlige grunde
Dato: 31-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 20 (nu 21), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, vedrørende 3-måneders fristen for ansøgninger om familiesammenføring med børn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var indrejst i Danmark i juli 2017, og havde opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle. Klageren havde to børn fra et tidligere forhold, som siden forældrenes skilsmisse i 2015 havde boet sammen med deres far og dennes forældre i Thailand. Børnene var født i henholdsvis 2005 og 2012. I sommeren 2022 besøgte børnene klageren i Danmark, og en måned efter børnene var rejst tilbage til Thailand søgte klagerne om familiesammenføring med det yngste barn. Det var i ansøgningen oplyst, at barnets far var psykisk syg og inden for det seneste halve år havde truet barnet med en kniv. Det fremgik også af ansøgningen, at klageren havde besøgt barnet mage gange i Thailand, at klageren og barnet havde daglig kontakt via Messenger, og at klageren sendte penge til barnets forsørgelse. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Det er vores vurdering, at [barnet] fortsat vil kunne bo sammen med sin far, som er fast omsorgsperson, i Thailand. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [barnet]s liv ifølge dine oplysninger er i fare ved at bo sammen med sin far, idet [barnet]s far er skizofren og siden starten af 2022 har truet ham med kniv. Vi bemærker hertil, at vi ikke har modtaget anden dokumentation for [barnet]s fars sygdom end kopi af en oversættelse af en form for handicapkort, og at vi derfor ikke kan lægge oplysningen til grund. Vi bemærker endvidere, at du til trods for den oplyste eskalering af pågældendes sygdom fortsat lod [barnet] rejse tilbage til Thailand igen i august 2022 og først halvanden måned herefter indgav en ansøgning om opholdstilladelse. Vi bemærker endelig, at [barnet] tillige bor sammen med sin farmor og farfar, ligesom han har en ældre søster. [barnet] er således hverken uden omsorgspersoner eller familienetværk."
Udlændingestyrelsen vurderede derefter, at:
"Efter vores vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [barnet]s sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du og dine børn, herunder [barnet], selv har valgt at udøve jeres familieliv således, at du og den øvrige familie lever adskilt, da det var dit eget valg i 2017 at rejse til Danmark for der at blive familiesammenført til din herboende ægtefælle, og samtidig lade dine to børn blive i Thailand hos deres far og bedsteforældre. Vi har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om, at du og din ægtefælle ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med [barnet] i Thailand, for at udøve jeres familieliv dér."
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato] af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingelovens § 9, stk. 20, at en opholdstilladelse til et barn under 15 år, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson, kun kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 3 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til støtte for klagen har anført, at der forekommer ændrede omsorgsforhold i relation til vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 20, i form af en psykisk lidelse hos faderen, der gør ham ude af stand til at tage vare på [barnet], og at 3-månedersfristen kan fraviges, hvis hensynet til barnets tarv taler imod at henvise barnet til at fortsætte et familieliv med forælderen i hjemlandet.
Udlændingenævnet har i forbindelse med afgørelsen vurderet, om [barnet]s far fortsat kan anses for at være [barnet]s primære omsorgsperson, henset til den fremsendte dokumentation for [barnet]s fars psykiske sygdom.
Det er således indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at [barnet]s far er blevet diagnosticeret med skizofreni, og at denne lidelse med tiden er blevet forværret.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke ses at være dokumentation for symptomerne på [barnet]s fars lidelse, og det af det indsendte dokument ’udskrift af oversat og usigneret lægeerklæring af [dato] fra [Navn] - Hospital’, alene fremgår, at faren har nedsat psykologisk eller adfærdsmæssig tilstand uden at tilstanden er nærmere specificeret.
Det forhold, at der til støtte for klagen er anført, at det ikke er forsvarligt, at [barnet]s far drager omsorg for barnet, da dette vil være i strid med barnets tarv, og at faderens psykiske lidelse bringer [barnet]s liv i fare, at [barnet] er blevet truet med en kniv af sin far, og at faderen for nylig igen har udøvet vold mod [barnet], kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [barnet] på nuværende tidspunkt opholder sig i Thailand, hvor han antages at opholde sig hos sin far, og at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for de anførte overgreb.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for klagen henvises til Udlændingenævnets afgørelse ÅB/2021/98, hvor Udlændingenævnet ved afgørelsen lagde vægt på, at referencen led af skizofreni, hvilket gjorde, at han ikke ville kunne være i stand til at drage omsorg for ansøgerne.
Udlændingenævnet bemærker imidlertid, at referencens faktuelle helbredsmæssige forhold i den konkrete afgørelse var af en sådan karakter, at Udlændingenævnet på den baggrund vurderede, at der var en nærliggende risiko for, at ansøgerne ville blive tvangsfjernet allerede ved eller kort tid efter ankomsten til Danmark, og at ansøgerne havde boet sammen med deres mor i hjemlandet, og derfor ansås de ikke for at være uden omsorgspersoner eller i øvrigt savne grundlæggende omsorg i hjemlandet.
I forbindelse med nærværende sag har Udlændingenævnet – som anført ovenfor - lagt vægt på, at der ikke ses at være dokumentation for symptomerne på [barnet]s far lidelse, at der ikke foreligger oplysninger om, at [barnet] ikke fortsat bor med sin far, hvorfor [barnet]s far fortsat må anses for at være [barnet]s primære omsorgsperson i Thailand, og at [barnet] fortsat har sine bedsteforældre Thailand. Udlændingenævnet finder således på baggrund af de foreliggende faktuelle oplysninger i sagen, at [barnet] ikke vil være uden omsorgspersoner eller i øvrigt savne grundlæggende omsorg i Thailand.
Det forhold, at du til støtte for klagen har anført, at selvom [barnet] bor sammen med sine bedsteforældre, har det ikke forhindret [barnet]s far i fortsat at true sin søn, ligesom faderen tog kvælertag på farmoren for blot en måned siden, at Udlændingestyrelsen ikke burde have lagt vægt på, at [barnet] bor sammen med sine bedsteforældre, da dette ikke bringer ham uden for fare, at bedsteforældrene ikke er i stand til at varetage barnet og har ej heller en forpligtelse hertil, og at bedsteforældrene er gamle, meget syge og svage, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger, der indikerer, at [barnet]s bedsteforældre ikke længere opholder sig med [barnet], som en del af [barnet]s fars familie i Thailand, ligesom der ikke ses at være dokumentation for symptomerne på [barnet]s fars lidelse, og at han derfor fortsat kan anses for at være din klients primære omsorgsperson i Thailand.
Udlændingenævnet har herved endvidere lagt vægt på [barnet]s mors egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at [barnet] på tidspunktet for ansøgningens indgivelse den [dato] 2022 boede på samme adresse som sin far, og at [barnet] og [barnet]s mor siden december 2015 ikke har boet sammen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [barnet] også bor sammen med sine bedsteforældre, at bedsteforældrene, siden [barnet]s mors udrejse fra Thailand i 2017 har være en del af [barnet]s faste og tætte familiemæssige netværk, at [barnet]s storesøster på 18 år også bor i Thailand, og at det derfor må lægges til grund, at [barnet] ikke er uden familiemæssigt netværk i Thailand.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller hensynet til børnenes tarv, der taler for, at [barnet] skal gives opholdstilladelse, uanset fristen på 3 måneder for indgivelse af ansøgning ikke er overholdt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at d[barnet]s mor har været indforstået med, at hendes eksisterende familieliv med [barnet] i Thailand ikke kunne opretholdes på samme vis, da hun i 2015 frivilligt afbrød sit eksisterende familieliv med [barnet].
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at familielivet kan udøves som hidtil via besøgsophold i Thailand og [barnet]s besøg i Danmark, ligesom hun fortsat kan bidrage til [barnet]s forsørgelse.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om [barnet]s, personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at han gives opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [barnet] er 11 år gammel, født og opvokset i Thailand, hvor han har gået i børnehave og skole, hvor han taler sproget, hvor han har boet sammen med sin far, bedsteforældre og storesøster, hvorfor han ikke er uden omsorgspersoner eller savner grundlæggende omsorg i Thailand, jf. vurderingen ovenfor.
Det forhold, at du til støtte for klagen har anført, at [barnet]s mor har den fulde forældremyndighed, men at Udlændingestyrelsen ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed, kan ikke føre til en ændret vurdering, henset til, at Udlændingenævnet lægger til grund, at [barnet]s far fortsat må anses for at være [barnet]s faste omsorgsperson i hjemlandet, og at [barnet] som følge heraf kan henvises til at fortsætte sit ophold hos sin far.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier efter EMRK artikel 8 ikke har en umiddelbar ret til selv at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
På baggrund af ovenstående vurdering, kan det ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at du i forbindelse med klagen har anført, at deltagerstaterne efter Børnekonventionen art. 19, stk. 1 skal træffe alle passende administrative forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug m.m., og at det ville være bedst for din klients tarv at få lov til at udøve familieliv med sin mor i Danmark.
Det forhold, at der til støtte for klagen er anført, at indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse halvanden måned efter at [barnet] er rejst tilbage til Thailand d. 8. august 2022, må anses som værende indgivet uden unødigt ophold efter indtræden af de særlige omstændigheder i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 20, at der ved indhentelse af alle relevante oplysninger og dokumenter fra Thailand i dette tilfælde, kan gå en vis tid før alt er indhentet og oversat, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette ikke kan anses for at være en hindring af retlig eller faktisk karakter, der førte til, at [barnet]s mor af den grund ikke kunne søge [barnet] familiesammenført, idet [barnet]s mor blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den [dato] 2018. Fristen på 3 måneder skal således regnes fra tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelse til hende, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderer Udlændingenævnet derfor, at FN’s Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke kan medføre, at der skal gives opholdstilladelse til [barnet], idet Udlændingenævnet i den forbindelse bemærker, at FN’s Børnekonvention efter Udlændingenævnets opfattelse ikke i sig selv giver adgang til familiesammenføring i de tilfælde, hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8.
Da der ikke er oplyst om øvrige personlige eller helbredsmæssige grunde vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, om retten til privat- og familieliv og FN´s Børnekonvention, at meddele [barnet] afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse." -
Udlændingenævnets afgørelse af 31.01.2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt
Dato: 31-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt
Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren blev i juni 2015 meddelt opholdstilladelse på baggrund af samvær med sine 2 børn efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Børnene var anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Ansøgerens opholdstilladelse var betinget af blandt andet, at hun fortsat udøvede samvær med børnene i et tilstrækkeligt omfang, indtil ansøgeren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er somalisk statsborger og diagnosticeret med paranoid skizofreni, indrejste i Danmark i april 2013 ledsaget af sine 2 mindreårige børn født i henholdsvis marts 2010 og november 2011 i Norge, og søgte asyl. I august 2013 blev ansøgeren første gang indlagt på psykiatrisk afdeling i Danmark ved tvang på grund af sine psykiske lider og psykotisk adfærd. Ansøgerens børn blev i august 2013 anbragt i akut familiepleje og har været anbragt siden. Ansøgeren fik endeligt afslag på asyl i Danmark i september 2014, mens børnene i november 2014 fik opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2015 ansøgeren opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på midlertidigt ophold, på baggrund af oplysninger om, at hun havde samvær med børnene en gang om ugen af 2 timers varighed. Samværet med begge børnene blev herefter reduceret til en times samvær hver 14. dag og herudover en times samvær med hvert af børnene en gang om måneden. I december 2016 blev ansøgerens opholdstilladelse forlænget til december 2017. I september 2017 søgte ansøgeren om forlængelse af opholdstilladelsen. I september 2018 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelsen under henvisning til blandt andet, at ansøgeren siden januar 2018 alene havde haft støttet samvær med børnene hver 4. uge under tilstedeværelse af tolk, og at samværet var fastsat til et minimum af lovgivningsmæssige hensyn. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke udgjorde et indgreb i hendes ret til familieliv, uanset at børnene var tvangsanbragt uden for hjemmet og havde opholdstilladelse her i landet, og at der ikke længere forelå et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnets afgørelse:
Dansk Flygtningehjælp anmodede på vegne af [ansøgeren] ultimo november 2022 om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra august 2020, hvorved Udlændingenævnet havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse fra september 2018 om nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til Dansk Flygtningehjælps j.nr. [...].
Efter en fornyet gennemgang af sagen besluttede Udlændingenævnet ultimo december 2022 at genoptage sagen.
Udlændingenævnet har nu behandlet klagen og ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at der ikke længere foreligger ganske særlige grunde for meddelelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] herboende mindreårige børn, [A] og [B], er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, at der ikke arbejdes på en hjemgivelse af børnene, at [ansøgeren] på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen blev meddelt, havde samvær med børnene én gang om ugen af 2 timers varighed, at samværet herefter blev nedreguleret til én times samvær hver anden uge samt en times samvær med hvert af børnene en gang om måneden og fra den 1. januar 2018 til 1 time hver fjerde uge, og at Børne- og Ungeudvalget senest i februar 2023 har truffet afgørelse om såkaldt ”afbrydelse af samvær” med fortsat kontaktbevarende samvær én gang i kvartalet, svarende til fire gange om året, som er et lovbestemt minimumssamvær.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at anbringelsen er sket på baggrund af [ansøgerens] psykiske lidelser og manglende forælderevne, og at [ansøgeren] er mødt op til de fastsatte samværsaftaler i det omfang, hendes helbredsmæssige tilstand har tilladt det.
Til trods for det aktuelt begrænsede samvær vurderer Udlændingenævnet, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [A] og [B] skal have mulighed for fortsat at have samvær med deres biologiske moder i det omfang, det er muligt.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og børnene fortsat eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Nether-lands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84), og at familielivet mellem [ansøgeren] og hendes børn primært er svækket som følge af hendes helbredsmæssige udfordringer.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at børnene for tiden ikke har udtrykt ønske om samvær med [ansøgeren], og at [X] Kommune har vurderet, at børnene aktuelt ikke har udbytte af samværet. Udlændingenævnet har imidlertid ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at det af sagen fremgår, at børnene har betydelige problemer, at det følger af barnets lov § 105 (tidligere lov om social service § 71), at børn, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær med forældre og netværk, samt at forbindelsen mellem børn og forældre skal holdes ved lige under hensyntagen til barnets bedste, og at der af hensyn til børnenes tarv er fastsat kontaktbevarende samvær, der har til formål, at børnene skal kende deres biologiske ophav. Det er derfor uden betydning, at der for tiden alene er samvær en gang i kvartalen, og at dette samvær i visse tilfælde ikke gennemføres.
I den forbindelse har Udlændingenævnet videre lagt vægt på, at både [ansøgeren] og børnene er statsborgere i Somalia, at de danske myndigheder har foretaget indgreb i form af anbringelse af børnene uden for hjemmet, og at det som udgangspunkt må anses for urimeligt byrdefuldt at skulle udøve familielivet fra et land, der ligger uden for Europa.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på [ansøgerens] helbredsmæssige tilstand og børnenes aktuelle problemer og manglende ønske om samvær, samt det forhold, at børnene ikke har lært deres modersmål. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ovennævnte forhold tilsammen udgør yderst svære vilkår for opretholdelse af kontakten fra Somalia.
Udlændingenævnet har herudover tillagt det vægt, at Somalia er placeret i landegruppe 5 i forhold til udstedelse af visum, jf. visumbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum) bilag 2, hvorefter en person i landegruppe 5 som udgangspunkt kun kan gives visum i ekstraordinære situationer.
Udlændingenævnet finder derfor efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at der foreligger ganske særlige forhold, der taler for, at [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark skal forlænges, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet
Dato: 31-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet
Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2023 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2023 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at den periode, hvor ansøgeren har været under uddannelse i forbindelse med sin ansættelse hos virksomhed A ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens beskæftigelse, fordi praktik eller andet arbejde, som er en del af en uddannelse, ikke er ordinær beskæftigelse.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2023.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfylder kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 3 og 4.
Udlændingestyrelsen vurderede i sin afgørelse af januar 2023, at perioden fra januar 2022 til tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, hvor ansøgeren ifølge den indsendte uddannelsesaftale har været under uddannelse til industrioperatør hos virksomheden A, ikke kunne indgå i beregningen af ordinær beskæftigelse, idet praktik eller andet arbejde, som er en del af en uddannelse, ikke er ordinær beskæftigelse, og ikke kan sidestilles med beskæftigelse.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at det fremgår af erklæringen fra virksomheden A, at ansøgeren har været ansat i virksomheden siden juli 2019, at aftale om uddannelse og efteruddannelse er almindeligt forekommende hos dem, at de derfor betragter uddannelsesaftalen som en ordinær del af beskæftigelse hos dem, og at ansøgeren efter endt uddannelse forsat vil være at anse som ansat hos dem.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på uddannelsesaftalen, hvoraf det fremgår, at aflønningen under uddannelsen sker efter Industriens Overenskomst (3F), at lønnen er højere end det gældende mindstebetaling for elever og er fastsat til 184,50 kr. pr. time, og at den ugentlig arbejdstid er på 37 timer.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at det fremgår ved aktuelt opslag i det elektroniske indkomstregister, at ansøgeren har haft fuldtidsbeskæftigelse hos virksomheden A indtil uddannelsesstart og under hele uddannelsesforløbet, og at hun siden januar 2022 har fået den samme løn som inden uddannelsesstart.
Udlændingenævnet har på baggrund af det anførte og ud fra en samlet konkret vurdering af alle sagens omstændigheder vurderet, at perioden fra januar 2022 til november 2023 derfor kan indgå i beregningen som ordinær beskæftigelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8’s forstand, idet ansøgerens uddannelsesaftale må betragtes som værende en integreret del af et ansættelsesforhold. Der henvises i den forbindelse også til § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, der seneste er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. januar 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Dato: 26-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Uganda, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige søn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Uganda, havde i september 2022 søgt om familiesammenføring med sin mindreårige søn, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgerens søn var født i september 2020. Ansøgeren havde i perioden fra april 2021 til maj 2022 boet sammen med sønnen og sønnens mor i Sverige, hvorefter sønnen og sønnens mor flyttede til Danmark. Efter flytningen havde ansøgeren regelmæssigt samvær med sønnen, idet ansøgeren rejste frem og tilbage mellem Danmark og Sverige. De svenske myndigheder havde i august 2022 partshørt ansøgeren om inddragelse af hans svenske opholdstilladelse. Ifølge ansøgerens opholdskort var hans opholdstilladelse i Sverige gyldig til marts 2023. Ansøgeren var under familiesammenføringsagens behandling indrejst i Danmark og havde fået processuelt ophold under sagens behandling. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen henviste ansøgeren til fortsat at udøve samvær med sønnen som hidtil ved at rejse frem og tilbage mellem Sverige og Danmark, da der ikke forelå oplysninger om, at hans svenske opholdstilladelse var blevet inddraget. Ansøgeren klagede i juni 2023 til Udlændingenævnet og oplyste i klagen, at hans svenske opholdstilladelse var udløbet, og at det ikke var muligt for ham at få forlænget opholdstilladelsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at [ansøgerens] opholdstilladelse i Sverige udløb den [..] marts 2023, og at han derfor ikke længere kan udøve sit familieliv med [referencen] som hidtil via besøg mellem Sverige og Danmark
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] har boet sammen med [referencen og referencens mor] i Sverige i perioden fra den [..] april 2021 til den [..] maj 2022, at [ansøgeren] herefter har haft regelmæssigt samvær med [referencen], da han, mens han fortsat havde bopæl i Sverige, rejste mellem Sverige og Danmark så ofte som muligt for at besøge [referencen], hvilket efter det oplyste var ca. 12 dage ud af en typisk 28-dages periode.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgeren] efter sin indrejse i Danmark tidligere, ifølge den indsendte samværsaftale, havde samvær 3 timer hver tirsdag og torsdag i forbindelse med afhentning af [referencen] i børnehave, 7 timer hver søndag og sommetider ekstra timer, hvis [referencens mor] havde brug for hjælp, og at samværsaftalen var underskrevet af både [referencens mor] og [ansøgeren].
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] samvær nu er reduceret, og at han aktuelt har samvær en halvanden time hver tirsdag og torsdag samt 7 timer hver søndag, og at han i øvrigt ikke biddrager økonomisk eller på anden vis til [referencens] behov.
Udlændingenævnet vurderer dog fortsat, at omfanget af samværet er en sådan grad, at det udgør et regelmæssigt og kontinuerligt samvær.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [referencen] er født den [..] september 2020, og at det henset til hans alder må antages at være et sædvanligt samvær. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af Familieretshusets samværsguide til forældre bl.a., at det for et barn i alderen 0-1 år er optimalt, at barnet har en fast base, og at den anden forælder kan være sammen med barnet flere gange om ugen, mens det for et barn i alderen 1-3 år fremgår, at samværet kan udvides, når barnet bliver ældre, og at overnatning efterhånden også kan være en god løsning, men at barnet skal være modent nok til dette. Familieretshusets samværsguide til forældre kan læses via dette link: https://familieretshuset.dk/media/1576/samvaersguide_170321.pdf.
Afslutningsvist har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [ansøgeren] er statsborger i Uganda, og at det på baggrund af den geografiske afstand fra Danmark til Uganda vil være vanskeligt for [ansøgeren] at opretholde samværet med [referencen]. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [referencens] unge alder, og at det som følge heraf ikke vil være muligt at gennemføre samværet via digitale medier.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] reelt vil afskære familielivet mellem [ansøgeren] og [referencen].
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en samlet vurdering af disse konkrete forhold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. januar 2024 – Ægtefællesammenføring – Indrejseforbud
Dato: 24-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en iransk statsborger, der var udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet vejledte ansøgeren om mulighed for at begære indrejseforbuddet ophævet eller ændret ved retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 og blev i december samme år meddelt endeligt afslag på asyl. I marts 2017 blev han første gang administrativt udvist. I oktober 2021 blev han i byretten udvist ved dom for at have overtrådt sine kontrolforpligtelser på det udrejsecenter, hvor han skulle opholde sig. Ansøgeren blev samtidig idømt et indrejseforbud af 6 års varighed. I november 2021 indgik ansøgeren ægteskab med referencen. I januar 2023 blev ansøgeren idømt 30 dages fængsel og på ny udvist med indrejseforbud i 6 år for ikke at have overholdt sin melde- og opholdspligt på udrejsecenteret. I december 2021 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag i september 2022 under henvisning til indrejseforbuddet, som ansøgeren blev idømt i oktober 2021. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at der til sagen ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der kunne medføre, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse før udløbet af indrejseforbuddet, og at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var blevet gift, og referencen havde samvær med sine særbørn.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. [Ansøgeren] kan derfor ikke gives opholdstilladelse som ægtefællesammenført til dig i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 4.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] [i] december 2016 blev meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark, at han ikke udrejste, at han flere gange er udvist af Danmark, senest ved dom af […] januar 2023 med indrejseforbud i 6 år i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 5, at dommen er stadfæstet i [A] Landsret [i] september 2023, og at [ansøgeren] fortsat ikke er udrejst.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding, som har indrejseforbud, ikke kan gives opholdstilladelse medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som vil kunne begrunde, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse som familiesammenført til dig på trods af, at han er udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, lagt vægt på, at [ansøgeren] tilbage i 2016 blev meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark, at han aldrig har haft en opholdstilladelse i Danmark, at han ikke har villet udrejse, og at han indgik ægteskab med dig i november 2021, efter at han ved 2 lejligheder var blevet udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at familielivet er stiftet på et tidspunkt, hvor du og [ansøgeren] ikke kunne have haft en berettiget forventning om at kunne udleve familielivet i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at et afslag på familiesammenføring til [ansøgeren] er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at du og [ansøgeren] har etableret et familieliv, idet I er gift, og at du har 3 særbørn, som du har samvær med og som betragter [ansøgeren] som deres biologiske far, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dine særbørn er anbragt uden for hjemmet, og at dine børn alene besøger dig i weekenderne, jf. det seneste oplyste til Retten i [By].
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] december 2021 er oplyst, at du har samvær med børnene lørdag og søndag 2 gange om måneden og herudover også en onsdag om måneden med din mellemste søn, at samværet kan variere i perioder, og at der også er samvær i alle ferier og helligdage.
Det er videre indgået i vurderingen, at det af ansøgningsskemaet fremgår, at [ansøgeren] blev introduceret for dine børn i julen 2018, at han ifølge egen forklaring afgivet i retten [i] januar 2023 besøgte dig og dine børn, når han forlod Udrejsecenter [C], at dette sædvanligvis skete hver 14. dag med tilladelse, og at han herudover besøgte dig og dine børn på andre dage ved din eller børnenes sygdom.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at du og [ansøgeren] aldrig har boet sammen, da [ansøgeren] aldrig har haft en opholdstilladelse i Danmark, ikke har haft tilladelse til privat indkvartering og er pålagt opholdspligt på Udrejsecenter [C]. [Ansøgeren] har således heller ikke boet sammen med dine børn.
Det til støtte for klagen anførte om, at dine børn betragter [ansøgeren] som deres biologiske far, at han står for mange praktiske opgaver i hjemmet, herunder lektier, og at børnene er meget afhængige af ham, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at - uanset om det måtte kunne lægges til grund, at relationen mellem dine børn og [ansøgeren] har en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af EMRK artikel 8 - det fortsat er proportionelt og ikke i strid med hensynet til børnenes tarv og beskyttelsen i Børnekonventionens artikel 3, artikel 7 (ret til at kende og blive passet af sine forældre), artikel 9 (mod adskillelse af børn og forældre), artikel 10 (om retten til ind- og udrejse), Børnekonventionen i øvrigt eller EMRK artikel 8, om retten til familie- og privatliv, at meddele [ansøgeren] afslag på familiesammenføring med dig, da han er udvist af Danmark med et indrejseforbud og endnu ikke har været udrejst af Danmark.
Det kan således ikke føre til en anden vurdering, at du er bekymret for, at dit familieliv bliver ødelagt, og at du har brug for at have både din mand og dine børn hos dig.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at afslaget på opholdstilladelse til [ansøgeren] vil medføre indgreb i jeres ret til familie- og privatliv, men at det ikke under de foreliggende omstændigheder er uproportionalt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde en opholdstilladelse i Danmark og derudover var udvist af landet med indrejseforbud i 6 år, og at hensynet til statens mulighed for at sikre en effektiv immigrationskontrol er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til EMD-dommen Osman mod Danmark (2011), præmis 58.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at [ansøgeren] ikke er afskåret fra at søge om familiesammenføring med dig, når han har været udrejst af Danmark i mindst 2 år. Se mere i vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at retten senest i september 2023 har vurderet, om en udvisning af [ansøgeren] med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, og at retten i den forbindelse har inddraget og vurderet [ansøgerens] seneste oplysninger om hans personlige forhold og tilknytning til Danmark.
Det kan endelig ikke føre til en anden vurdering, at du har anført, at [ansøgeren] er flygtning, da [ansøgeren] [i] december 2016 har fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl af Flygtningenævnet, og at Flygtningenævnet [i] maj 2018 afslog at genoptage sagen. [Ansøgeren] er således ikke anerkendt som flygtning i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det ikke er uproportionalt at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 4.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 - fremmedpas - afslag - forvanskning
Dato: 22-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 – fremmedpas – afslag – forvanskning
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som fik afslag på sin ansøgning om fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, idet han havde forvansket sit pas. Klageren blev desuden meddelt en karensperiode på 5 år, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.
Sagens faktiske omstændigheder
I forbindelse med ansøgning om nyt fremmedpas i februar 2023 og indlevering af det senest udstedte fremmedpas med gyldighed fra juni 2013 til september 2014, oplyste klageren, at hans fremmedpas i juni 2023 var blevet ødelagt af hans hund.
I juli 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, og meddelte som en konsekvens heraf samtidigt klageren en karensperiode på 5 år, jf. § 39 a, stk. 9.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Vi har vurderet, at der er en mistanke om at skaderne i dit fremmedpas er foretaget ved bevidst handling.
Vi har lagt vægt på omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas. Dit fremmedpas fremstår, som om siderne er skåret/klippet ud af passet, fordi at siderne er fjernet med præcision langs passets syning. Endvidere er der store skader på datasiden.
Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at du ikke har forklaret troværdigt om hændelsesforløbet for beskadigelsen af dit fremmedpas.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at det er din hund, der har ødelagt dit pas, fordi vi ikke anser det for sandsynligt, at en hund kan rive samtlige sider ud af et pas, som beskrevet ovenfor.
Vi vurderer på den baggrund din forklaring som konstrueret til lejligheden for at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas. Der vurderes således ikke, at der er tale om undskyldelige forhold.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ville blive ked af det, fordi du gerne vil ud at rejse med din kæreste. Det forhold at dit senest udstedte [fremmedpas] udløb den […] september 2014 kan ligeledes ikke medføre en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen kan derfor ikke udstede et nyt fremmedpas til dig.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at der af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgår ukorrekte oplysninger, at det således er usandt, at de manglende sider i dit fremmedpas er skåret ud og fjernet med præcision, og at det af afgørelsen ikke fremgår, at der var bidemærker i passet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Uanset om det måtte lægges til grund, at skaderne på dit fremmedpas blev forårsaget af din hund, er det Udlændingenævnets vurdering, at omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas ikke stemmer overens med din forklaring om hændelsesforløbet, og at det således ikke findes troværdigt, at skaderne alene er forårsaget af en hund. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de manglende 20 sider i dit pas – ud fra Udlændingestyrelsens beskrivelse – ikke kan anses for at være revet ud af en hund, som du har forklaret i din klage til Udlændingenævnet, og at forvanskningen eller fjernelsen derfor ikke kan anses for at være undskyldelig.
Det kan på baggrund af ovenstående derfor heller ikke føre til en anden vurdering, at en ansat i Udlændingestyrelsen, inden styrelsen traf afgørelse i din sag, har oplyst, at det kunne ses, at en hund havde bidt i passet, idet der var tale om en umiddelbar førstehåndsvurdering ved modtagelsen af dit pas. Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at det fremgår af Udlændingestyrelsens notat af […] juni 2023, at der kunne være tale om hundebid, men at passets øvrige skader ikke er i overensstemmelse med denne forklaring, fordi flere sider mangler.
Det forhold, at der er tale om et fremmedpas, der var gyldigt i ét år fra 2013-14, og at der ikke er nogen rejsebegrænsning i passet, kan ikke føre til en anden vurdering, da Udlændingenævnet ikke kan udelukke, at ødelæggelsen af passet kan være udført med den hensigt at skjule oplysninger om dine eventuelle rejseaktiviteter i denne periode.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Du vil således tidligst den […] juli 2028 kunne få udstedt fremmedpas, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2024 – Familiesammenføring – Anden familie - Afvisning
Dato: 18-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en libanesisk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende søster, da ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark på bagrund af et visum. Inden dette visum udløb, søgte ansøgeren om visumforlængelse. På tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring var ansøgerens visum udløbet, og ansøgningen om forlængelse af visum var forsat under behandling.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
[Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse i Danmark er således afvist, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 6.
Udlændingenævnet finder endvidere, at det forhold, at [ansøgeren] havde et besøgsvisum til Danmark, der var gyldigt i 53 dage i perioden den […] april 2022 til […] juni 2022, og at hun på et tidspunkt, hvor hun fortsat havde et gyldigt visum i Danmark, den […] maj 2022, indgav en ansøgning om forlængelse af sit visum, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring først blev indgivet i Udlændingestyrelsen den […] august 2022, og at hendes visum på det tidspunkt var udløbet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af ordlyden af udlændingelovens § 9 c, stk. 6, 1. pkt. at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan indgives her i landet, blandt andet hvis ansøgeren har fået bemyndiget et visum til Danmark efter § 3 a, eller hvis ansøgeren har fået sit visum forlænget efter udlændingelovens § 4 b.
Udlændingenævnet henviser herved endvidere til lovens almindelige bemærkninger (Lov nr. L 188 af 26. marts 2010, afsnit 6.1.2.), hvoraf det bl.a. fremgår, at udlændinge, der har ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse her i landet, medmindre særlige grunde taler herimod.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 c, stk. 6, at lovændringen indebar en skærpelse af reglerne for, hvornår en ansøger kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet.
Det fremgår således af bemærkningerne til loven (afsnit 6.1.2.):
”at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, kun kan indgive ansøgning her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Forslaget sigter navnlig til ansøgninger om familiesammenføring, hvor det på baggrund af en umiddelbar vurdering ikke kan afvises, at der er et beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af EMRK artikel 8.
Det foreslås, at dette også skal gælde for udlændinge, som har fået afslag på opholdstilladelse og har fået en frist for udrejse, og som således er pålagt at udrejse af Danmark. Også udlændinge, som allerede har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, foreslås omfattet af de skærpede regler. Hensigten er at imødegå tilfælde, hvor udlændinge forsøger at trække sagsbehandlingen i langdrag og forlænge opholdet i Danmark.
Det vil således kun være Danmarks internationale forpligtelser, der kan begrunde, at en ansøgning fra en udlænding, som har ulovligt ophold, som har fået en udrejsefrist, eller som allerede har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan tillades indgivet.”
Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det hverken i ordlyden af udlændingelovens § 9 c, stk. 6, eller af bestemmelses forarbejder kan udledes, at en ansøger der har indgivet en ansøgning om visumforlængelse har lovligt ophold efter bestemmelsens forstand, således at ansøgeren kan indgive sin ansøgning om familiesammenføring her i landet.
Udlændingenævnet finder således, at det forhold, at [ansøgeren] på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde ret til at opholde sig i Danmark på baggrund af sin visumforlængelsesansøgning, ikke kan medføre, at sagen om familiesammenføring skal tillades indgivet.
Det til klagen anførte om, at [ansøgeren] afleverede sit pas i Udlændingestyrelsen, da hun søgte om forlængelse af sit visum, og at hun i den forbindelse fik udstedt et midlertidigt pas af styrelsen, hvilket må anses for en bekræftelse af hendes processuelle opholdsret under behandlingen af ansøgningen af visumansøgningen, at hun ikke modtog svar fra styrelsen før den 23. januar 2023 – efter ansøgning om familiesammenføring var blevet afvist – og at hun i den forbindelse fik sit pas retur, hvorfor hendes forlængede ophold må betragtes som lovligt ophold, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder således ikke, at [ansøgeren] på baggrund af Udlændingestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med hendes visumforlængelsessag har givet hende en berettiget forventning om, at hun måtte indgive en ansøgning om familiesammenføring, før hun havde et gyldigt forlænget visum.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det som altovervejende hovedregel er ansøgers ansvar at sikre overholdelsen af betingelserne for at indgive ansøgningen. Det fremgår i den forbindelse af udlændingemyndighedernes hjemmeside, at man må indgive en ansøgning om familiesammenføring – og få den behandlet i Danmark, hvis man opholder sig lovligt i Danmark på baggrund af et gyldigt visum, et forlænget visum, på visumfrit ophold eller på forlænget visumfrit ophold.
Det til klagen anførte om, at [ansøgerens] mor er alvorligt syg, og i øjeblikket er i palliativ behandling på plejehjemmet, […], og hun har brug for hendes nærvær og opmærksomhed, samt at plejehjemmet, hvor [ansøgerens] mor opholder sig har vurderet, at [ansøgerens] mors tilstand bliver bedre, når [ansøgeren] er hos sin mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] har søgt om familiesammenføring til sin søster, [G], og således ikke til sin mor. Udlændingenævnet kan således ikke ved denne afgørelse vurdere et eventuelt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og hendes mor.
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af sagens oplysninger, at [G] har været primær kontaktperson imellem det lægefaglige personale og moren vedrørende morens helbredsforhold, og at det forhold, at [ansøgeren] hjælper sin søster i forbindelse med denne rolle kan ikke i sig selv danne grundlag for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at der ikke ses at foreligge et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [ansøgeren] og søsteren, [G], da der ikke mellem dem ses at være en helt særlig tilknytning, der er ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet henviser til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol (EMD), at EMRK artikel 8 primært tager sigte på den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie – det vil sige far, mor og mindreårige børn – og at et land kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem voksne søskende vil være forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Ej heller det forhold, at til klagen er anført, at [ansøgerens] danske familie, som består af 4 søskende, mor og far, bor fast i Danmark og at [ansøgeren] er desperat efter at være sammen med dem som en mental hjælp i forbindelse med både sin mor og tabet af [ansøgerens søn] få måneder forinden, kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at et manglende familienetværk samt at generelle sociale problemer i en ansøgers hjemland ikke i sig selv er nok til at, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, skal tilladelse indgivet, jf. § 9 c, stk. 6.
Udlændingenævnet skal hertil gøre opmærksom på, at § 9 c, stk. 6, alene er en proceduremæssige forskrift, og at der herved ikke er taget stilling til, om en korrekt indgivet ansøgning efter § 9 c, stk. 1, vil kunne imødekommes.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2024 – ægtefællesammenføring – fritagelse for gebyr under Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Dato: 18-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8, men omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af gebyrer, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2021 en ansøgning om familiesammenføring, som Udlændingestyrelsen i november 2021 afviste, idet der ikke samtidig med ansøgningen var blevet indbetalt et gebyr. Ansøgeren indgav i november 2021 en ny ansøgning om familiesammenføring, hvor der samtidig blev indbetalt et gebyr. Ansøgeren fik i september 2022 afslag på sin ansøgning om familiesammenføring, da referencen ikke havde dokumenteret at have bestået en Prøve i Dansk 3 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, herunder hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, som talte for, at ansøgeren alligevel skulle meddeles en opholdstilladelse. Der blev ikke fastsat en udrejsefrist, idet ansøgeren havde en opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag, og at denne var gyldig til oktober 2024. Ansøgeren anmodede i oktober 2022 Udlændingestyrelsen om genoptagelse af afgørelsen fra september 2022 med henvisning til Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, idet ansøgeren og referencen havde tre mindreårige fællesbørn, som var danske statsborgere. Ansøgeren anmodede endvidere om, at de gebyrer, der var blevet betalt i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring og den efterfølgende anmodning om genoptagelse, skulle tilbagebetales. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2022 afslag på genoptagelse samt afslag på tilbagebetaling af de til Udlændingestyrelsen betalte gebyrer. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet i november 2022.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. november 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt kan aflede en EU-opholdsret som følge af Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til [referencen] med greencard i Danmark, oprindeligt meddelt i marts 2015 af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og som senest ved afgørelse af november 2020 er forlænget til oktober 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at grundlaget for, at der kan ske fravigelse af de almindelige betingelser efter reglerne for ægtefællesammenføring, på nuværende tidspunkt ikke er til stede, idet [ansøgeren] lovligt opholder sig i Danmark sammen med [referencen] og deres 3 fællesbørn, hvorved hensynet til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og barnets tarv er iagttaget.
På samme baggrund vurderer Udlændingenævnet ligeledes, at [ansøgeren] ikke kan gives en afledt opholdsret under henvisning til EU-retten, herunder som følge af EU-Domstolens praksis, hvorefter en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, helt undtagelsesvist kan opnå ret til ophold i Danmark, hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område, jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencens] 3 fællesbørn ikke vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt [ansøgeren] meddeles afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8, idet hun har en gyldig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som er gyldig til den 24. oktober 2024. Udlændingenævnet bemærker hertil, at en afledt opholdsret efter EU-retten har undtagelsens karakter og er subsidiær i forhold til en opholdstilladelse meddelt efter de almindelige regler i udlændingeloven.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 eller EU-retten, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. november 2022 om ikke at genoptage Udlændingestyrelsens afgørelse af 14. september 2022.
Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tilbagebetaling af gebyrer.
Udlændingenævnet finder således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring, modtaget i Udlændingestyrelsen i november 2021, og det indbetalte gebyr i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af oktober 2022, burde være blevet tilbagebetalt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] første gang indgav en ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i oktober 2021, og at denne ansøgning blev afvist af Udlændingestyrelsen november 2021, idet der ikke samtidig med ansøgningen var betalt et gebyr på 9.460 kr.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af november 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret og gebyret for anmodning om genoptagelse til [ansøgeren] under henvisning til, hun allerede har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, og at hendes ansøgning om familiesammenføring indgivet i november 2021 derfor ikke var omfattet af Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at Udlændingestyrelsen i deres afgørelse af november 2021 allerede måtte antages at være bekendt med, at [ansøgerens] ansøgning ville være afskåret fra en prøvelse efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen af november 2021, at der ikke er oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelse eller EU-reglerne kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kunne indgive en ansøgning i Danmark gebyrfrit, og at det forhold at [ansøgeren] og [referencens] ældste barn kunne have opnået selvstændig tilknytning ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet gebyrafvisningen ikke betød, at [ansøgeren] skulle forlade Danmark, idet hun fortsat havde en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at i tilfælde hvor et par reelt er afskåret fra en prøvelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, og styrelsen er bekendt med dette på ansøgningstidspunktet, bør Udlændingestyrelsen udtrykkeligt vejlede ansøgeren om, at såfremt ansøgeren vælger at indbetale et gebyr og få sin familiesammenføringssag realitetsbehandlet, vil realitetsbehandlingen efter praksis alene indebære en prøvelse af, om udlændingelovens almindelige betingelser kan anses for opfyldt, og at ansøgeren dermed er afskåret fra at få prøvet, om der foreligger ganske særlige grunde i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er sket tilstrækkelig vejledning om den manglende prøvelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2022 for så vidt angår tilbagebetaling af klagegebyrerne indbetalt i forbindelse med indgivelse af ansøgning i november 2021 og anmodningen om genoptagelse af oktober 2022.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2024 – Gebyr – Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling – Gebyr for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring
Dato: 18-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på tilbagebetaling af ansøgningsgebyrer indbetalt i forbindelse med ansøgninger om henholdsvis ægtefællesammenføring og forlængelse af opholdstilladelse som familiesammenført.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er statsborger i Mexico, fik i oktober 2014 første gang opholdstilladelse som ægtefællesammenført med referencen i Danmark. Parret tog ophold i Spanien i sommeren 2015 og genindrejste i Danmark i oktober 2016. I november 2017 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdsret som medfølgende ægtefælle efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Parret klagede over afgørelsen i november 2017. I juni 2018 indgav ansøgeren en ansøgning om ægtefællesammenføring efter de nationale regler til Udlændingestyrelsen og betalte i den forbindelse et ansøgningsgebyr på 5.900 kr. I august 2018 frafaldt parret klagen over SIRI´s afgørelse fra november 2017, idet parret var udrejst til Sverige. I april 2019 anmodede parret om genoptagelse af klagens behandling. Udlændingenævnet genoptog behandlingen af klagen i maj 2019. I maj 2019 fik ansøgeren også meddelt opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens regler, og i februar 2021 søgte han om forlængelse af opholdstilladelsen. Ansøgeren indbetalte samtidig et gebyr på 2.960 kr. for behandling af forlængelsesansøgningen. Udlændingestyrelsen forlængede opholdstilladelsen i juni 2021 med 4 år. I januar 2022 omgjorde Udlændingenævnet SIRI´s afgørelse fra november 2017, idet Udlændingenævnet vurderede, at referencen havde haft et reelt og faktisk ophold i Spanien. SIRI konstaterede herefter i februar 2022, at ansøgeren havde haft uafbrudt lovligt ophold i Danmark i 5 år, og at han derfor havde ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren anmodede i august 2022 om tilbagebetaling af de 2 gebyrer, der blev indbetalt i forbindelse med ansøgningerne om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler. I oktober 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tilbagebetaling under henvisning til, at der ikke på det tidspunkt, hvor ansøgningerne blev indgivet, ikke var oplyst om sådanne internationale forpligtelser, der kunne føre til, at der ikke skulle betales gebyr, og at det følger af forarbejderne til bestemmelsen vedrørende gebyr, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at de gebyrer, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med sin ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] juni 2018, og sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som ægtefællesammenført, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] februar 2021, skal tilbagebetales.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] oktober 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyrerne på henholdsvis 5.900 kr. og 2.960 kr. til [ansøgeren] under henvisning til, at der på tidspunktet, hvor han indgav ansøgningen om familiesammenføring i Danmark, ikke var oplyst om sådanne internationale forpligtelser, der kunne føre til, at der ikke skulle betales gebyr. Udlændingestyrelsen henviste i den forbindelse til, at den omstændighed, at [ansøgeren] efterfølgende var blevet tildelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten med tilbagevirkende kraft fra den […] oktober 2016, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det fremgik af forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at den daværende Statsforvaltning den […] november 2017 meddelte [ansøgeren] afslag på hans ansøgning om opholdsret som medfølgende familie, jf. § 13 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at afgørelsen blev påklaget, at Udlændingenævnet den […] januar 2022 omgjorde afgørelsen, idet Udlændingenævnet vurderede, at [ansøgerens] ægtefælle havde haft et reelt og faktisk ophold i Spanien, at Udlændingenævnet herefter sendte sagen tilbage til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) med henblik på en vurdering af, hvorvidt de øvrige betingelser for at udstede et EU-opholdskort til [ansøgeren] var opfyldt, og at SIRI den […] februar 2022 konstaterede, at [ansøgeren] havde haft uafbrudt lovligt ophold i Danmark efter EU-reglerne i 5 år og at han derfor havde ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet finder det i den forbindelse beklageligt, at det af begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2022 fejlagtigt fremgår, at [ansøgeren] er blevet tildelt permanent ophold efter EU-retten med tilbagevirkende kraft fra [..] oktober 2016 ved Udlændingenævnets afgørelse af […] januar 2022. Udlændingenævnet bemærker i øvrigt hertil, at reglerne om ret til ophold efter EU-retten er konstaterende og ikke retsstiftende, og at udstedelsen af et opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen ikke i sig selv skaber en opholdsret, men er et udtryk for, at myndighederne på tidspunktet for udstedelsen har konstateret udlændingens retsstilling.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen den […] juni 2018, er anført, at parret søgte om familiesammenføring efter nationale regler som følge af, at Ricardo [ansøgeren] havde fået afslag på opholdsret efter EU-reglerne, og at parret havde påklaget afgørelsen af […] november 2017 og afventede endelig afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at parret ikke ville have ansøgt om ægtefællesammenføring efter nationale regler med de dertil tilknyttede økonomiske udgifter, hvis [ansøgerens] ansøgning om opholdsret efter EU-reglerne var blevet vurderet korrekt i 1. instans.
Udlændingenævnet vurderer herefter, at selvom et gebyr som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter nationale regler og forlængelse heraf, bør gebyrerne i den foreliggende sag efter en konkret vurdering tilbagebetales ud fra et genopretningssynspunkt.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tilbagebetale ansøgningsgebyrerne.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. januar 2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – familieliv – familielivet afbrudt
Dato: 16-01-2024Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
” Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder efter en konkret vurdering, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien og der har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende frem til den […] maj 2008.
Det er videre lagt til grund, at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil den […] maj 2008 som ægtefæller.
Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle.
Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 15 år fra, din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indrejste i Danmark.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du ville sikre dit indtægtsgrundlag ved at fortsætte med at arbejde i Storbritannien. Det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark, men vi finder ikke, at det har været tilfældet i denne sag. Det skyldes, at du har oplyst, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien.
Vi lægger her dine egne oplysninger til grund om, at din plan var at indrejse i Danmark i 2010, men på grund af en forberedning af dine pensionsindtægter besluttede du dig for at fortsætte med at arbejde i Storbritannien frem til februar 2017, hvorefter du gik på pension.
Vi bemærker også, at der gik mere end 6 år efter din pensionering fra dit arbejde og til, at du indrejste i Danmark. Dette understøtter heller ikke, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden til Danmark. Vi lægger her vægt på, at der – efter din pensionering – ikke er fremlagt dokumentation for, at du skulle afvikle jeres fælles liv med henblik på at flytte til Danmark.
Vi vurderer derfor, at du ikke har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes indrejse i Danmark, og at jeres familieliv derfor må opfattes som afbrudt.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden og holdt kontakten ved telefonopkald, beskeder og fælles ferier. Det samme gælder oplysningerne vedrørende din søns helbredstilstand.
Når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med oplysningerne om, at du fortsatte med at arbejde i Storbritannien i godt 9 år efter din ægtefælles tilbagevenden til Danmark, og at din ægtefælle indrejste i Danmark 15 år før dig, understøtter de ikke i sig selv, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden i Danmark.
Da det familieliv, du og din ægtefælle konsoliderede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] maj 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under [den danske statsborgers] ophold der, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra den […] maj 2008 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] indrejse i Danmark den […] februar 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."
Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.
EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.
Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgeren] sluttede sig til [den danske statsborger] i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 15 år mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] indrejse og ansøgning.
Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i perioden efter den […] maj 2008, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for 2008.
Det anførte om, at [ansøgeren] både før og efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark rejste til udlandet samt til andre byer inden for Storbritannien omtrent 10-12 gange årligt i forbindelse med sit arbejde, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] ved månedlige forretningsrejser havde fravær fra sin og [den danske statsborgers] fælles bopæl i Storbritannien i perioden inden 2008, kan det ikke sidestilles med det familieliv, som parret udøvede efter [den danske statsborgers] indrejse i Danmark i 2008, hvor de tilbragte kortere perioder sammen og ellers levede adskilt. Det er derfor fortsat Udlændingenævnets vurdering, at det mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] opbyggede eller konsoliderede familieliv i Storbritannien må anses for afbrudt, særligt henset til den betydelige varighed af perioden mellem 2008 og 2023.
Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at det var forbundet med stor risici for [ansøgeren] at opsige sit arbejde i Storbritannien for at søge nyt arbejde i Danmark, og at han forsøgte at forberede sig økonomisk på at flytte til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan anses for godgjort, at [ansøgeren] havde haft til hensigt at slutte sig til [den danske statsborger] i umiddelbart forlængelse af hendes indrejse i Danmark. Der henvises til SIRI's afgørelse.
Oplysningerne om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] søn, herunder den til sagen indsendte lægeerklæring, oplysningerne om [ansøgerens] forhold i Storbritannien, og det anførte om EMRK artikel 8 kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for at opnå ret til ophold efter EU-reglerne om fri bevægelighed er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet