Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2024 – ægtefællesammenføring – fritagelse for gebyr under Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2021 en ansøgning om familiesammenføring, som Udlændingestyrelsen i november 2021 afviste, idet der ikke samtidig med ansøgningen var blevet indbetalt et gebyr. Ansøgeren indgav i november 2021 en ny ansøgning om familiesammenføring, hvor der samtidig blev indbetalt et gebyr. Ansøgeren fik i september 2022 afslag på sin ansøgning om familiesammenføring, da referencen ikke havde dokumenteret at have bestået en Prøve i Dansk 3 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, herunder hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, som talte for, at ansøgeren alligevel skulle meddeles en opholdstilladelse. Der blev ikke fastsat en udrejsefrist, idet ansøgeren havde en opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag, og at denne var gyldig til oktober 2024. Ansøgeren anmodede i oktober 2022 Udlændingestyrelsen om genoptagelse af afgørelsen fra september 2022 med henvisning til Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, idet ansøgeren og referencen havde tre mindreårige fællesbørn, som var danske statsborgere. Ansøgeren anmodede endvidere om, at de gebyrer, der var blevet betalt i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring og den efterfølgende anmodning om genoptagelse, skulle tilbagebetales. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2022 afslag på genoptagelse samt afslag på tilbagebetaling af de til Udlændingestyrelsen betalte gebyrer. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet i november 2022.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. november 2022 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt kan aflede en EU-opholdsret som følge af Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til [referencen] med greencard i Danmark, oprindeligt meddelt i marts 2015 af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og som senest ved afgørelse af november 2020 er forlænget til oktober 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at grundlaget for, at der kan ske fravigelse af de almindelige betingelser efter reglerne for ægtefællesammenføring, på nuværende tidspunkt ikke er til stede, idet [ansøgeren] lovligt opholder sig i Danmark sammen med [referencen] og deres 3 fællesbørn, hvorved hensynet til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og barnets tarv er iagttaget.
På samme baggrund vurderer Udlændingenævnet ligeledes, at [ansøgeren] ikke kan gives en afledt opholdsret under henvisning til EU-retten, herunder som følge af EU-Domstolens praksis, hvorefter en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, helt undtagelsesvist kan opnå ret til ophold i Danmark, hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område, jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencens] 3 fællesbørn ikke vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt [ansøgeren] meddeles afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8, idet hun har en gyldig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som er gyldig til den 24. oktober 2024. Udlændingenævnet bemærker hertil, at en afledt opholdsret efter EU-retten har undtagelsens karakter og er subsidiær i forhold til en opholdstilladelse meddelt efter de almindelige regler i udlændingeloven.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 eller EU-retten, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. november 2022 om ikke at genoptage Udlændingestyrelsens afgørelse af 14. september 2022.
Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tilbagebetaling af gebyrer.
Udlændingenævnet finder således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring, modtaget i Udlændingestyrelsen i november 2021, og det indbetalte gebyr i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af oktober 2022, burde være blevet tilbagebetalt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] første gang indgav en ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i oktober 2021, og at denne ansøgning blev afvist af Udlændingestyrelsen november 2021, idet der ikke samtidig med ansøgningen var betalt et gebyr på 9.460 kr.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af november 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret og gebyret for anmodning om genoptagelse til [ansøgeren] under henvisning til, hun allerede har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, og at hendes ansøgning om familiesammenføring indgivet i november 2021 derfor ikke var omfattet af Udlændingestyrelsens praksisjustering om muligheden for genoptagelse af visse sager omfattet af EU-Domstolen dom af 5. maj 2022.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at Udlændingestyrelsen i deres afgørelse af november 2021 allerede måtte antages at være bekendt med, at [ansøgerens] ansøgning ville være afskåret fra en prøvelse efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen af november 2021, at der ikke er oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelse eller EU-reglerne kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kunne indgive en ansøgning i Danmark gebyrfrit, og at det forhold at [ansøgeren] og [referencens] ældste barn kunne have opnået selvstændig tilknytning ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet gebyrafvisningen ikke betød, at [ansøgeren] skulle forlade Danmark, idet hun fortsat havde en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at i tilfælde hvor et par reelt er afskåret fra en prøvelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, og styrelsen er bekendt med dette på ansøgningstidspunktet, bør Udlændingestyrelsen udtrykkeligt vejlede ansøgeren om, at såfremt ansøgeren vælger at indbetale et gebyr og få sin familiesammenføringssag realitetsbehandlet, vil realitetsbehandlingen efter praksis alene indebære en prøvelse af, om udlændingelovens almindelige betingelser kan anses for opfyldt, og at ansøgeren dermed er afskåret fra at få prøvet, om der foreligger ganske særlige grunde i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er sket tilstrækkelig vejledning om den manglende prøvelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2022 for så vidt angår tilbagebetaling af klagegebyrerne indbetalt i forbindelse med indgivelse af ansøgning i november 2021 og anmodningen om genoptagelse af oktober 2022.”
FAM/2024/18