Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – Sygdom
Dato: 18-11-2014Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Yemen. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i oktober 2003 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt således, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at fravige kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp som betingelse for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af aggressiv grøn stær, som hun fik som 37-årig, at hun var blind på det højre øje og havde svær synsnedsættelse på det venstre øje, og at hun led af svær hovedpine/migræne og reaktiv depression. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det fremgik af ansøgerens bopælskommunes vurdering, at det ikke var muligt at pege på, hvilke beskæftigelses- eller uddannelsesmål rehabiliteringsplanen skulle sigte mod, henset til den komplekse situation ansøgeren befandt sig i, og at det planlagte ressourceforløb blandt andet skulle hjælpe ansøgeren til at bedre hendes livskvalitet og accept af livssituation, og Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af kommunens undersøgelse, at ansøgeren havde svært ved at navigere i eget hjem på grund af manglende syn. Udlændingenævnet fandt derfor efter en samlet vurdering, at der heller ikke for fremtiden var udsigt til, at ansøgeren ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/181.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2014 – Studie – Ej offentligt anerkendt uddannelsesinstitution
Dato: 14-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende på uddannelsen 1-Year Pre-Education Programme ved Copenhagen Contemporary Dance School, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en statsborger fra Australien. Ved Udlændingenævnets opslag på hjemmesiden for Copenhagen Contemporary Dance School og uddannelsen 1-Year Pre-Education Programme fremgik det, at skolen blev lanceret i 2005 og udbyder to professionelle uddannelser, herunder 1-Year Pre-Education Programme, som er en et-årig uddannelse, der henvender sig til en udvalgt gruppe af karriereorienterede contemporary dansere, der gennem et års fuldtidstræning udvikles markant og rustes til at blive optaget på Europas videregående professionelle danseuddannelser. Det fremgik herudover, at skolen er en privat uddannelsesinstitution, og at uddannelsen 1-Year Pre-Education Programme ikke er en statsanerkendt uddannelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende på uddannelsen, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at skolen er en privat uddannelsesinstitution, der ikke er offentligt anerkendt, samt at uddannelsen ikke er godkendt af en statslig myndighed. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at uddannelsen ikke er omfattet af de fem specifikke uddannelser, som ikke opfylder betingelserne i studiebekendtgørelsen, men hvor der er særlige omstændigheder knyttet til uddannelsen, således at der efter praksis kan meddeles opholdstilladelse til udenlandske studerende. Herudover lagde Udlændingenævnet vægt på, at uddannelsen er et adgangsgivende kursus, som imidlertid ikke er tilknyttet en godkendt videregående uddannelse i Danmark. ERH/2014/142.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2014 – Ægtefællesammenføring – Overførte krav fra tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet
Dato: 14-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Jordan, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, idet ansøgerens herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om fortsat at måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse ville kunne meddeles. Ansøgerens herboende ægtefælle blev i 1998 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Den herboende ægtefælle havde oplyst, at han tidligere havde været selvstændig erhvervsdrivende, og at virksomheden ophørte i april 2014, men at han ikke aktuelt var i beskæftigelse, og at han modtog arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgeren og den herboende ægtefælle havde to fællesbørn, der var født i henholdsvis 2010 og 2011, hvor de også blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren og den herboende ægtefælle ventede på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse endnu et fællesbarn.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte betingelsen om fortsat at måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, 2. led, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af dokumenter fra SKAT, at den herboende ægtefælles selvstændige virksomhed ophørte i april 2014, og at det fremgik af det elektroniske indkomstregister eIndkomst, at den herboende ægtefælle siden maj 2014 havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke kunne bortses fra kravet om, at den herboende ægtefælle skulle opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, henset til at ansøgerens og den herboende ægtefælles fællesbørn blot havde opholdt sig i Danmark i henholdsvis cirka tre og fire år. Udlændingenævnet bemærkede, at fællesbørn, der bor hos den herboende ægtefælle/forælder, efter praksis først efter mindst seks til syv års uafbrudt ophold i Danmark anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning her til landet, at meddelelse af afslag på opholdstilladelse til ansøgeren vil have så alvorlige konsekvenser for barnet/børnene, at der kan bortses fra kravet om, at den herboende ægtefælle skal opfylde en del af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne omstændigheder, der bevirkede, at ansøgeren, den herboende ægtefælle og fællesbørnene ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Jordan, hvor de alle var statsborgere, hvor ansøgeren og den herboende ægtefælle mødte hinanden og indgik ægteskab, og hvor den herboende ægtefælle flere gange havde besøgt ansøgeren, for dér at udøve familielivet, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FAM/2014/165.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet – Ej ganske særlige grunde – Positivlisten
Dato: 12-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. til en ansøger fra Ukraine. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningen ikke fyldt 24 år. Den herboende ægtefælle drev sit eget IT-konsulent firma.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var fyldt 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde, der kunne begrunde, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at den herboende ægtefælle drev et IT-konsulent firma, ikke kunne føre til, at han var omfattet af Positivlisten, som er en liste over en række stillingsbetegnelser inden for forskellige erhvervsområder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på denne baggrund. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælle ikke sås at have gennemført tre års relevant IT-uddannelse, som blandt andet er et krav førend en stilling som IT-konsulent kan anses for omfattet af Positivlisten. Den herboende ægtefælle sås alene at have gennemført en erhvervsfaglig IT-uddannelse samt enkeltfag på datamatikeruddannelsen, hvilket Udlændingenævnet ikke anså for at være tilstrækkeligt til at være særligt erhvervskvalificerende, hvorfor 24-års-kravet af den grund ikke kunne fraviges. FAM/2014/225.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. november 2014 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold
Dato: 11-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en gambisk statsborger efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1. Klageren, der havde opholdstilladelse i Spanien, indrejste ifølge egne oplysninger i Danmark midt i marts 2014. Politiet anholdt midt i juli 2014 klageren og sigtede ham for ulovligt ophold, idet han havde opholdt sig i Danmark i mere end 90 dage. Klageren havde over for politiet erkendt, at have opholdt sig ulovligt her i landet.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i to år var til stede, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren til politiet havde erkendt at have opholdt sig ulovligt i Danmark i cirka en måned i perioden fra medio juni 2014 til medio juli 2014, og at klageren havde vedtaget et bødeforelæg for at have opholdt sig ulovligt i Danmark. Det forhold, at klagerens kæreste, der boede i Danmark, til støtte for klagen havde anført blandt andet, at klageren ikke forstod Udlændingestyrelsens udvisningsafgørelse, idet denne var udfærdiget på dansk, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet afgørelsen blev forkyndt på engelsk for klageren, og idet klageren havde oplyst, at han forstod engelsk, ligesom han havde tilkendegivet, at han ikke var enig i afgørelsen, men ikke ønskede at påklage denne. Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder, herunder helbredsmæssige oplysninger, at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for klageren. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren havde oplyst, at han og hans kæreste skulle giftes i Danmark i november 2014, og at klageren var i Danmark, fordi han var blevet forelsket i sin herboende kæreste og agerede far for dennes børn. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering og lagde herved vægt på, at klageren havde erkendt at have opholdt sig ulovligt i Danmark, og at klageren og dennes kæreste derfor ikke kunne have haft en berettiget forventning om at kunne opholde sig vedvarende her i landet med henblik på at etablere et familieliv, ligesom Udlændingenævnet henviste til, at klageren udover sin kæreste ikke havde tilknytning til herboende personer, og at det således ikke ville være belastende for klageren at vende tilbage til sit opholdsland Spanien. FAM/2014/164.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Au Pair – Formodning
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse fra august 2014 om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Brasilien, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. I maj 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som au pair og indrejste herefter til Danmark i juni 2013. I december 2013 ophørte ansøgeren med at være au pair hos sin første familie. I januar 2014 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som au pair hos en anden familie, hvori hun blandt andet oplyste, at hun havde lært tysk under et tidligere au pair ophold i Østrig. Ansøgeren blev herefter meddelt opholdstilladelse i februar 2014 gældende frem til februar 2015. I maj 2014 ophørte ansøgeren som au pair hos sin anden familie og indgav herefter i juli måned en tredje ansøgning om opholdstilladelse som au pair, som der blev givet afslag på måneden efter med en udrejsefrist i september 2014. Ansøgerens repræsentant havde stillet sig undrende over for, at der gjaldt en klagefrist på otte uger, når styrelsen havde fastsat en udrejsefrist, som tidsmæssigt lå forud for klagefristens udløb. Repræsentanten anførte endvidere, at ansøgeren måtte anses for berettiget til at opsige kontrakten med sin anden værtsfamilie, idet de havde åbnet et brev adresseret til hende. Til støtte for klagen til Udlændingenævnet anførte ansøgeren blandt andet, at den oprindelige opholdstilladelse som au pair blev meddelt frem til februar 2015, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke havde anmodet om hendes bemærkninger til, hvorfor hun var nødsaget til at flytte værtsfamilie to gange.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren allerede havde haft ophold i Danmark i mere end et år som følge af flere ophold som au pair hos to forskellige værtsfamilier, hvorfor der forelå en formodning for, at hun allerede havde opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som er tiltænkt en au pair-person via ordningen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren selv havde oplyst at have lært tysk under et au pair ophold i Østrig, hvorfor det måtte vurderes, at ansøgeren havde opnået kendskab til vestlig kultur og samfundsforhold. Det af ansøgeren anførte om, at hendes oprindelige opholdstilladelse som au pair blev meddelt frem til februar 2015, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da opholdstilladelsen var betinget af, at betingelserne for opholdstilladelsen løbende kunne anses for opfyldt. Det forhold, at udrejsefristen lå forud for klagefristens udløb, kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren kunne indsende en klage, uanset at hun ikke fysisk opholdt sig i landet. Det forhold, at det blev anført, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til brug for at træffe en saglig afgørelse, kunne heller ikke føre en til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren selv i ansøgningsskemaerne havde anført sin begrundelse for at skifte værtsfamilie, og at dette måtte anses som en tilstrækkelig information til styrelsens bedømmelse af, om hun efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, kunne meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændingenævnet henviste endelig til, at et eventuelt brud på brevhemmeligheden skulle drøftes med politiet, idet Udlændingenævnet ikke havde kompetence til at vurdere dette forhold. ERH/2014/210.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Au pair – Formodning
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse fra august 2014 om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en statsborger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. § 9 j.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair med henvisning til, at en ansøger som udgangspunkt ikke må have haft tidligere ophold som au pair i Danmark ved forskellige værtsfamilier i mere end et år. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren havde skiftet værtsfamilie to gange, ikke i sig selv udgjorde en tilstrækkelig formodning for, at hun prøvede at omgå formålet med au pair-ordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i en e-mail fra august 2014 havde forklaret, at de to skift skyldtes den måde, hvorpå hun blev behandlet af de to første familier, herunder blandt andet at hun hos den første værtsfamilie måtte leje et værelse selv, og at hun hos den anden værtsfamilie skulle arbejde mere end seks timer dagligt. Udlændingenævnet tillagde det endvidere betydning, at ansøgeren alene havde opholdt sig i Danmark i cirka 9½ måned som au pair. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som au pair i Danmark var opfyldt. ERH/2014/218.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Arbejdsmarkedstilknytning – Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som køkkenmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, til en statsborger fra Ghana. Vedhæftet ansøgningen var en ansættelseskontrakt fra marts 2011, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blev ansat som køkkenmedhjælper på ubestemt tid. Det fremgik endvidere, at arbejdstiden per måned minimum var 100 timer inklusiv rengøring, og at den lovpligtige ferieordning var gældende. Ved brev fremsendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra ansøgerens advokat var vedlagt lønsedler for perioderne fra marts 2011 til juni 2011 og fra august 2011 til marts 2014. Der var ikke vedlagt en lønseddel for juli 2011. Af lønsedlerne fremgik det, at ansøgeren i disse perioder havde arbejdet mellem fem og 288,5 timer om måneden, og at han løbende havde optjent feriedage, men ikke havde fået udbetalt feriepenge eller havde afholdt sin optjente ferie. Ved Udlændingenævnets opslag i eIndkomst fremgik det, at der ikke var registreret nogen indkomst i juli 2011, og at der endvidere ikke var registreret nogen indkomst i form af sygedagpenge. Ved Udlændingenævnets opslag i Hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet 2012-2014 indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, fremgik det, at den effektive arbejdstid for fuldtidsansatte fordeles over fire uger med 148 timer svarende til 37 timer per uge i gennemsnit. Det fremgik endvidere, at der i den enkelte uge maksimalt kan vagtplaneres 60 timers effektiv arbejdstid, men at der aldrig i to på hinanden følgende uger kan vagtplaneres med mere end 96 timers effektiv arbejdstid. Herudover fremgik det, at det ved ansættelse af deltidsansatte i hvert enkelt tilfælde aftales det fast garanterede timetal per fire uger, samt at den daglige arbejdstid mindst skal udgøre fire timer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som køkkenmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, idet betingelserne vedrørende månedlig arbejdstid og lovpligtig ferieordning i ansættelseskontrakten fra marts 2011 vurderedes ikke at være overholdt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansættelseskontrakten fra marts 2011, at den månedlige arbejdstid minimum skulle udgøre 100 timer inklusiv rengøring, og at den lovpligtige ferieordning ville være gældende, men at ansøgeren i månederne februar 2012, juli 2012, januar 2013, februar 2013, marts 2013 og juli 2013 havde arbejdet mindre end 100 timer per måned inklusiv rengøring, og at han på intet tidspunkt fra starten af sin ansættelse i marts 2011 havde fået udbetalt feriepenge eller havde afholdt sin optjente ferie. Udlændingenævnet fandt således, at betingelserne for ansættelsesforholdet ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det følger af praksis, at der skal være tale om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde, og at det fremgik af Hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet 2012-2014 indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, at den effektive arbejdstid for fuldtidsansatte fordeles over fire uger med 148 timer svarende til 37 timer per uge i gennemsnit. Da ansøgerens arbejdstider siden starten af hans ansættelse i marts 2011 således havde været meget vekslende og havde ligget mellem fem timer og 288,5 timer månedligt, vurderede Udlændingenævnet, at der ikke var tale om sædvanlig fuldtidsbeskæftigelse inden for det pågældende arbejdsområde. ERH/2014/145.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Positivlisten – Uddannelseskrav
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Ghana. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i den seneste årrække havde opholdt sig i Danmark som pædagogstuderende, at hun netop havde afsluttet sit studium på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun ville modtage sit bachelordiplom i juni 2014. Det fremgik endvidere, at ansøgeren fra august 2014 var blevet tilbudt arbejde som pædagog i en institution.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse som pædagog. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingen som pædagog, der er omfattet af positivlisterne fra januar 2014 og juli 2014. Det fremgår af positivlisterne, at uddannelseskravet er en professionsbachelor. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Rudolf Steiner Seminariet til Udlændingenævnet havde oplyst, at seminariet ikke udbyder professionsbacheloruddannelser, og at det fremgik af Undervisningsministeriets Uddannelsesguide på hjemmesiden www.ug.dk, at en Rudolf Steiner-uddannelse ikke er en professionsbacheloruddannelse. Udlændingenævnet fandt således, at en uddannelse som Rudolf Steiner-pædagog ikke opfylder uddannelseskravet til en stilling som pædagog på positivlisten, og at ansøgeren allerede af denne årsag ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som pædagog, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. ERH/2014/144.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Nægtelse af forlængelse – Beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren inden for de sidste 12 måneder forud for afgørelsen ikke havde været i beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang som foreskrevet i forarbejderne til udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Ansøgeren havde gjort gældende, at han 12 måneder forud for styrelsens afgørelse gennemsnitligt havde været beskæftiget omkring 65 timer om måneden, og at han dermed havde arbejdet i mere end ti timer om ugen. Ansøgeren havde endvidere anført, at han i en periode havde arbejdet som frivillig.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen ikke kunne forlænges efter udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke som foreskrevet i forarbejderne til udlændingelovens § 9 a, stk. 9, havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder forud for tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i en periode var uden job, og at antallet af ugentlige arbejdstimer i en anden periode ikke var veldokumenteret. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den faktisk præsterede ugentlige arbejdstid set i forhold til de respektive måneders antal dage ikke udgjorde beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang, idet ansøgeren i visse perioder ikke havde opfyldt minimumskravet om beskæftigelse i mindst ti timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ud fra en formålsfortolkning af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, måtte lægges til grund, at der skulle være tale om lønnet beskæftigelse, og at ansøgerens frivillige arbejde derfor ikke skulle indgå i vurderingen af, om ansøgeren havde været i beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang. Udlændingenævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter greencardordningen. ERH/2014/207.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet