Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 20-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var selvstændig erhvervsdrivende og havde egen massageklinik, indgav i juli 2021 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte i april 2022 afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet styrelsen vurderede, at ansøgerens selvstændige erhvervsvirksomhed, ikke kunne sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at [ansøgerens] opholdstilladelse regnes fra november 2006, hvor [ansøgeren] indgav ansøgning om opholdstilladelse pba. familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at [ansøgeren] ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra februar 2019.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har oplyst til sagen, at hendes massageklinik har åbent 40,5 timer om ugen, og at hun har haft 163 arbejdstimer om måneden.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at det ved den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger (angivelsesoplysninger), årsopgørelser og årsrapporter – ikke er dokumenteret, at [ansøgerens] beskæftigelse i hendes virksomhed, i perioden fra februar 2019 til marts 2023 kan sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af de fremsendte årsrapporter, at [ansøgeren] har haft en årlig omsætning på henholdsvis 168.079 kr. 2019, 199.198 kr. i 2020, 202.347 kr. i 2021 og 181.850 kr. i 2022.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det er oplyst til sagen, at prisen for en halv times massage er 300 kr., og prisen for en times behandling er 500 kr.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt til grund, at der efter praksis ved beregning af omfanget af selvstændig virksomhed, hvor ansøgeren driver virksomhed fra eget hjem, lægges en halv time til hvert kundebesøg, hvis der f.eks. drives massageklinik fra bopælen, som antages at dække tidsforbruget i forbindelse med klargøring, rengøring, regnskab mv., hvilket i øvrigt stemmer overens med [ansøgerens] egne oplysninger om, at der går ca. en halv time til diverse pr. kunde, udover den tid, der bruges på selve massagen.
Ud fra tallene for virksomhedens omsætning har [ansøgerens] gennemsnitlige månedlige timetal været henholdsvis 46,7 timer i 2019, 55,3 timer i 2020, 56,2 timer i 2021 og 50,51 timer i 2022, hvis [ansøgeren] i gennemsnit har taget 300 kr. pr. behandling.
Udlændingenævnet bemærker, at ovennævnte beregning nogenlunde stemmer overens med [ansøgerens] egne oplysninger om sit estimerede tidsforbrug i perioden fra 2019 til dato, hvoraf det fremgår, at hun i 2019 ar haft 52,5 arbejdstimer om måneden, at hun i 2020 har haft 62,25 arbejdstimer om måneden, at hun i 2021 har haft 63 arbejdstimer om måneden, at hun i 2022 har haft 50,5 arbejdstimer om måneden og at hun i 2023 har haft 54 arbejdstimer om måneden.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har oplyst til sagen, at hun bruger ca. 3 timer om dagen mandag til fredag samt 1 time om lørdagen på diverse, herunder klargøring til kunder, besvarelse af telefonopkald og e-mail, rengøring, indkøb og varebestilling, regnskab m.m. Det er videre indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at hendes estimerede ventetid mellem kunderne har udgjort 109, 5 timer om måneden i 2019, 99,75 timer om måneden i 2020, 99 timer om måneden i 2021, 11,5 timer om måneden i 2022 og 108 timer om måneden i 2023.
Udlændingenævnet henviser til, at det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at de indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige erhvervsvirksomhed står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner, og at de arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, f.eks. administration, rengøring og regnskab.
Udlændingenævnet henviser videre til, at det at måtte stå til disposition for potentielle kunder i hele klinikkens åbningstid, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Udlændingenævnet finder, at [ansøgerens] ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner i klinikken i perioden februar 2019 – marts 2023, ikke har stået i et rimeligt forhold til [ansøgerens] indtægtsgivende arbejdsfunktioner, idet hendes ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner i perioden har udgjort omtrent det dobbelte af hendes indtægtsgivende arbejdsfunktioner.
Det forhold, at [ansøgeren] til støtte for klagen har anført, at hun i klinikkens åbningstid står til rådighed for sine kunder, som har bestilt tid, og for ”Drop in Kunder”, og at hun derfor er fuldtidsbeskæftiget, selvom lønnen måske ikke lige bliver 300 kr. i timen, men måske kun 140 kr. i timen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at beskæftigelseskravet opfyldes ved ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen, og at selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse, samt at udlændingen skal dokumentere, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at [ansøgeren] har en gennemsnitlig månedsløn på 140 kr. i timen, idet hun fortsat skal dokumentere, at hendes selvstændige virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt 30 timer om ugen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Det fører heller ikke til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at hendes situation også gælder for mange andre, fx en ejer af en tøjbutik, en ansat ved en frisør, en taxichauffør, en ejer af en lille kiosk m.fl., idet hun herved fortsat ikke har dokumenteret, at hun har arbejdet det tilstrækkelige antal timer i sin virksomhed.
Det fører heller ikke til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at hun og hendes ægtefælle har 2 udlejningshuse, og at hun har halv indtægt fra disse 2 udlejninger, som skal lægges oven i hendes løn som massør.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at hun har udført en eller anden form for personligt arbejde, f.eks. administration, vedligeholdelse eller regnskab, i forbindelse med disse udlejningsejendomme, hvorfor indtægten heraf ikke kan indgå i beregningen af omfanget af [ansøgerens] selvstændige virksomhed.
Udlændingenævnet henviser i øvrig til, at lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom sidestilles med formueforvaltning, hvis ejeren ikke har haft personligt arbejde med udlejningen.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at [ansøgeren] kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på [ansøgerens] egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke har et handicap, der forhindrer hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. december 2022 – Ægtefællesammenføring - Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold - Retsgyldigt ægteskab
Dato: 19-03-2024Udlændingenævnet hjemviste i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af opholdstilladelse til en eritreisk kvinde, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med en herboende eritreisk flygtning, indgået i Uganda.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen indrejste i Danmark i august 2015 og fik i oktober 2015 meddelt asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. I januar 2019 rejste han til Uganda med henblik på at indgå ægteskab med ansøgeren hos de civile myndigheder i Kampala. Parret søgte om familiesammenføring i marts 2019 og fremlagde i den forbindelse en vielsesattest udstedt af ”Uganda Registration Services Bureau (URSB)”. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2020 ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at parrets ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da ægteskabet – efter Udlændingestyrelsens vurdering - ikke kunne anses for retsgyldigt i indgåelseslandet, Uganda. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at begge parter havde været til stede i Uganda ved indgivelse af ansøgningen om vielse, mindst 21 dage forud for brylluppet, og derfor ikke var blevet behørigt identificeret forud for annonceringen af ægteskabet, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke anså de nationale ugandiske krav til lysning af ægteskabet for overholdt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet der under Udlændingenævnets sagsbehandling er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse i maj 2020 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i Danmark, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at [deres] ægteskab ikke kunne anerkendes som retsgyldigt, og at [parret] ikke havde haft et fast samliv af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere, at der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at [ansøgeren] alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at [referencen] først indrejste i Uganda 5 dage før parrets vielse fandt sted, at det ikke var sandsynliggjort, at både [referencen] og [ansøgeren] var til stede i Uganda ved indgivelse af ansøgningen om vielse, og at [de] derfor ikke er blevet behørigt identificeret forud for annonceringen af ægteskabet. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger om ægteskaber indgået i Uganda.
Udlændingenævnet har under sagens behandling indhentet nye og opdaterede oplysninger vedrørende ægteskaber indgået i Uganda.
Udlændingenævnet har herefter ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes opdaterede baggrundsoplysninger om civile ægteskaber indgået i Uganda, at det ikke er et krav, at begge parter er fysisk tilstede ved indgivelsen af ansøgningen hos ”Registrar of Marriages”, at det ifølge de gældende regler er tilstrækkeligt, at mindst én part til det kommende ægteskab skal være til stede, når ”Notice of Marriage” offentliggøres, at denne part skal medbringe dokumentation for begge parters identitet, og at man derfor kan ansøge om ”Notice og Marriage”, selvom den ene part er i udlandet.
Dette er nye oplysninger i forhold til Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag. Udlændingenævnet finder det derfor rettest, at Udlændingestyrelsen vurderer sagen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på ny i 1. instans.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [referencen] og [ansøgeren] opfylder betingelserne for familiesammenføring.
Da udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er subsidiær i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1, hjemvises afgørelsen efter § 9 c, stk. 1, tillige til Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. marts 2024 – Visum – Kæresteafslag
Dato: 15-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Myanmar, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin kæreste, som bor på Island.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin kæreste, som var bosiddende på Island. I forbindelse med ansøgningen blev det oplyst, at ansøgeren opholdte sig i Thailand på en arbejds- og opholdstilladelse. Det fremgik af ambassadens interview med ansøgeren, at ansøgeren og værten kommunikerede via oversættelsesprogrammer, da ansøgeren kun talte thai, og værten alene talte islandsk og engelsk. Ansøgeren havde et begrænset kendskab til værtens personlige forhold, herunder kendte hun ikke værtens fødselsdag og alder.
Udlændingestyrelsen meddelte afslag på visum under henvisning til, at ansøgeren og værten ikke havde et fælles sprog, og at ansøgeren ikke udviste større kendskab til værtens personlige forhold.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om. Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2 til visumbekendtgørelsen.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Burma (Myanmar), der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, I ikke har et fælles sprog at kommunikere på, idet du alene taler meget lidt engelsk og da [værten] ikke taler thai.
Da I ikke har et fælles sprog at kommunikere på, vurderer vi at parret er særligt afhængige af oversættelsesprogrammer til at kommunikere med hinanden.
Ifølge sagens oplysninger, har du heller ikke et større kendskab til [værtens] personlige forhold.
Vi har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at du ikke kan oplyse [værtens] fødselsdato eller alder.
Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig [værten] på 21 år.
Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
Vi kan på den baggrund ikke lægge til grund, at I har etableret en sædvanlig fast kæresterelation, som kan danne grundlag for et visum.
Vi har vurderet, at der i din sag ikke foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] marts 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at kæresterelationen mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund for afgørelsen, idet parret ikke har et fællessprog, da parret kommunikerer ved hjælp af et oversættelsesprogram, og idet [ansøgeren] ikke har udvist et større kendskab til [værtens] personlige forhold som for eksempel [værtens] fødselsdato og alder.
På den baggrund kan det ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte for klagen har anført, at [ansøgeren] har været i forhold med [værten] i 3 år, idet Udlændingenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – har lagt vægt på, at [ansøgeren] taler meget lidt engelsk, og at [værten] ikke taler thai.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har anført, at [værten] besøger ansøgeren i Thailand hvert år, hvor [værten] også har købt en bolig, og at [ansøgeren] nu er ved at lære at tale engelsk.
Udlændingenævnet skal for så vidt angår det i klagen anførte om, at jeres aldersforskel ikke har nogen betydning for jeres forhold bemærke, at nævnet har tillagt det en vis vægt, at der er 21 års aldersforskel mellem jer.
Udlændingenævnet skal hertil dog bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af sagen.
[…]
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende konstatering af bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen til en statsborger fra Somalia herunder at ansøgeren ikke havde været sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning.
Sagens faktiske omstændigheder
I marts 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om konstatering af bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen under henvisning til, at [ansøgerens] forældre på vegne af [ansøgeren] havde opgivet [ansøgerens] bopæl i Danmark. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at [ansøgerens] forældre i vinteren 2019 underskrev en erklæring om frivilligt frafald af blandt andet [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark, og at de i den forbindelse blev informeret om konsekvenserne ved at opgive [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark. [Ansøgeren] var indrejst fra Somalia til Danmark i vinteren 2011 som 9-årig og udrejst fra Danmark i Somalia i sommeren 2019 som 17-årig med sine forældre og 4 søskende.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” […] ”
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøgerens] forældre i [vinteren] 2019 underskrev en erklæring om frivilligt frafald af blandt andet [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark, og at de i den forbindelse blev informeret om konsekvenserne ved at opgive [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingestyrelsen har derfor vurderet, at det måtte have stået [ansøgerens] forældre klart, at de, ved at underskrive en frivillig frafaldserklæring, opgav [ansøgerens] bopæl i Danmark.
Udlændingestyrelsen har på den baggrund vurderet, at [ansøgerens] forældre på [ansøgerens] vegne har opgivet [ansøgerens] bopæl i Danmark med henblik på, at [ansøgeren] bosætter sig varigt i Somalia. [Ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark er derfor bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.
Udlændingestyrelsen har videre vurderet, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at [ansøgeren] kan få dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
[…]
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at [ansøgerens] forældre på [ansøgerens] vegne opgav [ansøgerens] bopæl i Danmark, og at [ansøgerens] ophold i Danmark ikke har været af midlertidig karakter.
[Ansøgeren] kan derfor ikke gives dispensation fra bortfald af [ansøgerens] opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
[…]
Det kan ikke føre til ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] har været forhindret i at rejse tilbage til Danmark, fordi [ansøgerens] far tvang [ansøgeren] til at blive i Somalia, og at [ansøgerens] far, inden sin udrejse af Danmark, havde lovet [ansøgeren], at [ansøgerens] ophold i Somalia ville være kortvarigt.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at [ansøgeren], inden sin udrejse af Danmark, kontaktede sin bopælskommune og oplyste dem om, at [ansøgerens] udrejse af Danmark var frivillig.
Udlændingestyrelsen har på den baggrund vurderet, at [ansøger] ikke har været forhindret i at rejse tilbage til Danmark som følge af uforudsete omstændigheder.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at [ansøgeren] ikke var klar over, at [ansøgeren] udrejse af Danmark handlede om repatriering, men at [ansøgeren] udrejste af Danmark med den tro, at udlandsopholdet ville være kortvarigt, idet [ansøgerens] bedstemor var syg og gerne vil se [ansøgeren] en sidste gang, hvor [ansøgeren] herefter vil vende tilbage til Danmark.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] på udrejsetidspunktet var ca. 17 år og 6 måneder gammel, og at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at [ansøgeren] forældre opsagde deres bolig, afhændede deres møbler og personlige ejendele til eksempelvis genbrug.
Udlændingestyrelsen har på den baggrund vurderet, at det måtte have stået [ansøgeren] klart, at [ansøgerens] udlandsophold ikke ville være af midlertidig karakter, idet deres bolig blev opsagt, deres møbler og personlige ejendele blev afhændede, og at [ansøgerens] far havde bedt [ansøger] om at oplyse [ansøgerens] bopælskomme om, at [ansøgerens] udrejse af Danmark var frivillig.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgerens] hverdag i Somalia er præget af rutiner, regler, og at [ansøgeren] udgiver sig for at være en anden, så [ansøgeren] ikke kommer i problemer.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] som mindreårig udrejste af Danmark grundet [ansøgerens] forældres beslutning, og det som udgangspunkt tilfalder forældremyndighedens indehavere at træffe beslutninger vedrørende mindreårige børns personlige forhold, herunder hvor de skal bo.
Det kan desuden ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgerens] tilknytning til Danmark er større end til Somalia, og at [ansøgeren] er opdraget i overensstemmelse med danske værdier, som ikke er forenelige med de somaliske værdier.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren] første gang indrejste i Danmark i [vinteren] 2011, at [ansøgeren] var ca. 9 år og 8 måneder, og at [ansøgeren] udrejste af Danmark i [sommeren] 2019, da [ansøgeren] var 17 år og 6 måneder gammel, eftersom [ansøgerens] forældre underskrev en erklæring om frivilligt frafald af deres og dermed [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingestyrelsen har derfor lagt til grund, at [ansøger] har boet i Danmark i ca. 7 år og 10 måneder, og at [ansøger] frivilligt udrejste af Danmark, fordi [ansøgeren], inden sin udrejse af Danmark, oplyste sin bopælskommune om, at [ansøgerens] udrejse af Danmark var frivillig, hvorefter [ansøgeren] frivilligt rejste til Somalia med sin familie.
Det er således Udlændingestyrelsens vurdering, at [ansøgerens] udrejse af Danmark ikke har været af midlertidig karakter, men derimod med henblik på varigt at bo i Somalia.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, har Udlændingestyrelsen vurderet, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark fort bortfaldet.
Udlændingestyrelsen har også vurderet, at [ansøgerens] ophold i Somalia ikke er omfattet af udlændingelovens § 17, stk. 3, hvorefter en opholdstilladelse ikke anses for bortfaldet, hvis udlændingens ophold uden for landet skyldes, at udlændingen som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning.
Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan konstatere, at [ansøgerens] ophold i Somalia har været af negativ betydning for [ansøgeren], eller at det skyldes en genopdragelsesrejse.
[Ansøgerens] opholdstilladelse er derfor bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at [ansøgeren] ser Danmark som sit hjem, og at [ansøger] ikke synes, at det er retfærdigt, at [ansøgeren] får afslag på baggrund af en beslutning, som [ansøgerens] forældre i sin tid tog.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af marts 2023 om bortfald af [ansøgerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det forhold, at [ansøgeren] i forbindelse med klagen har anført, at [ansøgeren] ser Danmark som sit hjem, og at [ansøgeren] ikke synes, at det er retfærdigt, at [ansøgeren] får afslag på baggrund af en beslutning, som [ansøgerens] forældre i sin tid tog, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] forældre forud for udrejsen til Somalia underskrev en erklæring i [sommeren] 2019, om frivillig frafald af opholdstilladelse vedrørende deres mindreårige børn, hvor det tydeligt fremgår, at de var blevet gjort bekendt med konsekvenserne af at opgive opholdstilladelsen bl.a. på [ansøgerens] vegne. I den forbindelse har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at [ansøgerens] forældre som forældremyndighedsindehavere havde ret til at foretage dispositioner på [ansøgerens] vegne, herunder bestemme hvor [ansøgeren] skulle bo.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] ved sin udrejse af Danmark i [sommeren] 2019 var 17 år gammel og var bekendt med, at [ansøgerens] forældre opsagde deres lejlighed og gav møblerne til genbrug, hvorfor det måtte have stået [ansøgeren] klart, at der ikke alene kunne være tale om et kortvarigt ophold i Somalia.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste gik i 9. klasse og kun havde få måneder tilbage fra folkeskolen, da [ansøgeren] udrejste af Danmark, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] har en større tilknytning til Danmark end Somalia, og at [ansøgeren] samlet har haft ca. 7 år og 9 måneders ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen således lagt til grund, at [ansøgeren] har haft ca. halvdelen af sine formative år i Danmark, idet Udlændingenævnet finder, at børns formative år som udgangspunkt først må antages at have sin begyndelse omkring børns skolepligtige alder, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i den såkaldte Osman-sag (appl. no. 38058/09, dom af 14. juni 2011), hvor det vurderedes, at de formative år for ansøgeren i den pågældende sag havde varet fra barnets 7. leveår til det 15. leveår.
Udlændingenævnet finder imidlertid ligesom Udlændingestyrelsen, at der ikke skal dispenseres fra bortfald af [ansøgerens] opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2, og henviser i det hele til styrelsens begrundelse herfor.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at [ansøgerens] opholdstilladelse skal anses for bortfaldet, idet Udlændingenævnet som Udlændingestyrelsen heller ikke kan lægge til grund, at [ansøgeren] blev sendt på en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. Udlændingenævnet henviser til styrelsens begrundelse herfor.
På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder [ansøgerens] samlede ophold i Danmark og i Somalia, samt [ansøgerens] familiemæssige og anden tilknytning i Danmark, vurderer Udlændingenævnet herefter, at det ikke vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 eller FN’s Børnekonvention, at anse [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2023 – Administrativ udvisning med indrejseforbud i 1 år – ulovligt ophold
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en britisk statsborger med indrejseforbud i Schengenområde i 1 år i medfør af Udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen på baggrund af ulovligt ophold på 66 dage, idet han var indrejst i Schengen i oktober 2022 og ikke udrejst siden, og ikke var i besiddelse af et visum. Klageren var rejst frem og tilbage imellem England og Norge for at besøge sin forlovede og deres fælles mindreårige børn, som var norske statsborgere.
Klageren blev af Udlændingestyrelsen udvist af Danmark med indrejseforbud i 1 år under henvisning til det ulovlige ophold jf. udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da [politiet i marts 2023] antraf dig i lufthavnen, hvor klager var under udrejse til Storbritannien.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde sig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde sig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når man forinden har opholdt sig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
Efter gældende regler meddeles en udlænding som udgangspunkt et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
[Udlændingestyrelsen] har dog vurderet, at der er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet du har oplyst, at din forlovede og to børn bor i Norge, og at du regelmæssigt besøger dem i Norge. [Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at klager udrejste af Norge så snart, han blev klar over, at han havde opholdt sig ulovligt i landet.
[Udlændingestyrelsen] finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [marts 2023] af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at klager har mentale sundhedsproblemer, og at klager oplever selvmordstanker grundet indrejseforbuddet, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klager helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for klager, jf.udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det må antages, at klager kan få den fornødne
medicinske behandling i Storbritannien, hvor han er statsborger.
Det forhold, at klager har to børn og en forlovet i Norge, som klager skulle være gift med i [juni 2023], kan heller ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager er statsborger i Storbritannien, at klager ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klager, jf. udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke
indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at klager, hans forlovede og deres fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Storbritannien, hvor klager er statsborger.
Udlændingenævnet finder med henvisning til ovenstående og ligesom Udlændingestyrelsen, at
der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk.
3, men at det 2 årige indrejseforbud nedsættes til 1 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2,
idet klager har en forlovet og 2 mindreårige børn i Norge.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 14-03-2024f [politiet] for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet du ved anholdelsen var i besiddelse af en cannabis chokolade på 80 gram til eget brug.
Vi har endeligt lagt til grund, at du erkender forholdet, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr. herfor.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse […] juli 2023 havde [klageren] ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder.
Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud 2 år i medfør af § 25 a, stk. 1, nr. 2, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] juni 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] blev antruffet og anholdt af politiet […] juli 2023 for besiddelse af euforiserende stoffer i form af 1 plade cannabischokolade af 80 gram, hvorefter [klageren] blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt op-hold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] over for [politiet] har erkendt forholdet og vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr.
Det til støtte for klagen anførte om, at chokoladen er 100% lovlig til forbrug i EU og kun indeholder en lille procentdel af hampefrø, som ikke er ulovligt i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der kan ske udvisning for ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer ved enhver form for besiddelse eller brug af stoffer, der er nævnt i bilag I, liste A-E, til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Udlændingenævnet henviser videre til, at cannabis er opført på liste B som nr. 59.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at det af politirapporten af […] juli 2023 fremgår, at chokoladen blev kontroltestet af politiet og slog ud på cannabis.
Det forhold, at [klageren] ikke er enig i sigtelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at en udlænding kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen enten indvortes eller direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserede stoffer, eller såfremt udlændingen antræffes stærkt narkotikapåvirket.
Det til støtte for klagen anførte om, at politiet ikke havde nogen grund til ransage [klagerens] kuffert og de ville have ladet [hende] flyve, men at [hun] ville vente på [sin] kollega, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til de nævnte forhold, og at såfremt [klageren] ønsker at klage over forholdene ved anholdelsen, kan en klage over politiet indgives på følgende link: https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klage-anmeldelse/.
Det forhold, at [klageren] af politiet blev oplyst om, at hvis [hun] ikke underskrev tilståelsen, ville [hun] blive arresteret og komme for retten i Danmark, samt at tolkningen fremgik på telefon og [klageren] er usikker på, om essensen af [hendes] forklaring fremgår af politisagen, kan ikke føre til anden vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den sammenhæng, at det fremgår af politirapporten, at [klageren] ikke ønskede at gennemlæse [sin] forklaring. Udlændingenævnet henviser herudover til overstående link, såfremt [klageren] ønsker at indgive en klage over forholdene ved anholdelsen.
[Klageren] har i forbindelse med klagen endvidere anført, at der er tale om dobbeltstraf i form af bøde og indrejseforbud og har henvist til artikel 4 i protokol nr. 7 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der garanterer retten til ikke at blive prøvet eller straffet to gange i samme sag. [Klageren] har også anført, at [hun] ikke forstår, at [hun] skulle udrejse straks.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at, der er tale om dels en strafferetlig sanktion, som vedrører overtrædelse af nationale love, og dels en udlændingeretlig sanktion, som har betydning for muligheden for indrejse og ophold i Danmark.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at der i afgørelsen fra Udlændingestyrelsen henvises til en række bestemmelser, som ikke er relevante i [klagerens] sag, kan Udlændingenævnet oplyse, at der er tale om en gengivelse af det relevante regelsæt, og at de forhold og bestemmelser, der er relevante i [klagerens] sag fremgår af de afsnit i afgørelsen, der er direkte adresseret til [hende].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] er udvist med indrejseforbud på baggrund af et strafbart forhold, og at sådanne sager vurderes at udgøre ”påtrængende tilfælde” efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Montenegro, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] er stewardesse, at jobbet til tider kræver indrejse til Danmark flere gange om året, og at indrejseforbuddet vil sætte [hendes] job på spil, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ved indrejse og ophold i Danmark påhviler en udlænding at være oplyst om landets regler, herunder om konsekvenserne ved overtrædelse af dem. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk.1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Libanon, men omgjorde den del af styrelsens afgørelse, der vedrørte indrejseforbuddet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i september 2022 på et Schengenvisum, der gav klageren ret til 90 dages ophold i en periode på 180 dage mellem december 2021 og oktober 2022. I forbindelse med klagerens udrejse i oktober 2022 blev klageren antruffet i lufthavnen og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet gyldighedsperioden for klagerens visum var udløbet. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med behandlingen af klagen anmodede klageren om nedsættelse af indrejseforbuddet med henvisning til, at klagerens voksne datter boede i Danmark led af en række helbredsmæssige udfordringer.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du indrejste i Danmark […] september 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] oktober 2022 antraf dig ved udrejsekontrollen i [lufthavnen], idet dit visum var udløbet […] oktober 2022.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Libanon ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyste, at du ikke kunne fremskaffe en flybillet inden udløbet af dit visum, da det dit ansvar at sikre, at du kan overholde reglerne for indrejse og ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det forhold at din datter er bosiddende i Danmark kan ikke føre til ændring vurdering, idet der til sagen ikke er oplyst om en helt særlig tilknytning mellem jer, der går ud over hvad følger af slægtsskabet.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, se nærmere herunder.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b vedrørende ulovligt ophold, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] fejllæste udløbsdatoen for sit visum, og at hun ville have udrejst, hvis hun havde været bevidst om sit overstay, kan ikke føre til ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en udlændings eget ansvar at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum. Udlændingenævnet lægger endvidere vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning "Information sheet to visa holders" fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet, om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt.
Det forhold, at [klageren] indsendte sine bemærkninger til brug for den varslede afgørelse om udvisning inden for fristen på 3 uger, og at Udlændingestyrelsen ikke har inddraget disse bemærkninger i afgørelsen af […] december 2022, kan ikke føre til ændret vurdering, da Udlændingestyrelsen har meddelt Udlændingenævnet, at de ikke har modtaget bemærkningerne til varslingen, og at de derfor traf afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet har hertil videre lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] ikke har svaret på Udlændingenævnets høring af […] december 2023, hvor nævnet har anmodet om […] bemærkninger til Udlændingestyrelsens udtalelse af […] november 2023.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Libanon, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [hende].
Det er indgået i denne vurdering, at [klagerens] voksne datter […] er bosiddende i Danmark, og at datteren har brug for [klagerens] tilstedeværelse, da datteren lider af angst og er i medicinsk behandling.
Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens datter] er voksen og har stiftet egen familie, og at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har været en del af sin datters husstand.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [datterens] sygdom er af en sådan karakter og et sådant omfang, at hun er afhængig af sin mors pleje.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at der ikke foreligger et afhængighedsforhold mellem [klageren] og [datteren], der går udover, hvad der følger af slægtsskabet, hvorfor der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor. […]
Udlændingenævnet finder endvidere på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Det er indgået i denne vurdering, at det i forbindelse med klagen er anført, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet, at [klagerens datter], har svære helbredsudfordringer og psykiske lidelser, der gør, hun har behov for at tilbringe tid med sin mor, og at hun dertil har flyskræk.
Udlændingenævnet skal imidlertid henvise til, at det af lovbemærkningerne til § 32, stk. 5, nr. 2, bl.a. fremgår, at der allerede i forbindelse med en udvisningsafgørelse efter udlændingelovens § 25 b, tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende på baggrund af de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, at der i forbindelse med meddelelse af et indrejseforbud efter stk. 3, ligeledes skal tages stilling til, om der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde, at der ikke bør meddeles et indrejseforbud, og at der den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der er udvises efter § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det følger videre af bemærkningerne, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, eller at der meddeles et indrejseforbud, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund og med henvisning til den ovenfor anførte vurdering efter udlændingelovens § 26 og § 32, stk. 3, og en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger ikke bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2024 – Visum – Proforma – EU-regler
Dato: 13-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en mandlig statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle, som var fransk statsborger, og som var født og opvokset i Danmark. Ansøgeren var født i 1998, mens værten var født i 2001.
I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at han havde kontaktet referencen via Facebook i maj 2022, at de havde aftalt at blive gift i juni 2022, og at de mødte hinanden personligt første gang i marts 2023 i én time. Parret indgik ægteskab i Pakistan i juli 2023.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Du kan ikke få visum på baggrund af dit ægteskab med den franske statsborger.
[…]
Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå indrejse til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.
Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod den offentlige orden.
[…]
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at:
- du og [referencen] besluttede jer for at blive gift efter meget kort kontakt på under en måned over Facebook og allerede inden I havde mødt hinanden personligt,
- du og [referencens] første personlige møde, efter at I havde besluttet jer for at blive gift, var af en varighed af kun én time, trods det forhold, at [referencen] opholdt sig i Pakistan i perioden fra […] marts 2023 til […] april 2023,
- du og [referencen] indgik ægteskab anden gang hun kom til Pakistan og maksimalt 11 dage efter jeres andet personlige møde,
- du og [referencen] sammenlagt har mødt hinanden personligt i makimalt 61 dage, i forbindelse med indgåelsen af jeres ægteskab i Pakistan,
- du og [referencen] alene har boet sammen som ægtefæller i maksimalt en måned efter indgåelsen af jeres ægteskab, og at I derved hverken før eller efter indgåelsen af jeres ægteskab har levet sammen som ægtefæller på fælles bopæl i en længere periode.
Vi har vurderet, at I ikke på den korte tid, I personligt har mødt hinanden forud for ægteskabets indgåelse, kan have etableret et sædvanligt kendskab til og om hinanden i kraft af en fast kæresterelation forud for ægteskabets indgåelse.
Vi kan ud fra ovenstående oplysninger ikke lægge dit ægteskab til grund for udstedelse af visum.
Vi har desuden vurderet, at et afslag på din visumansøgning ikke er i strid med proportionalitetsprincippet i henhold til EU-reglerne, herunder i forhold til hvilke samfundsmæssige interesser, der skal beskyttes samt den grundlæggende ret til ophold, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27. På den baggrund har vi vurderet, at du ikke har ret til at få visum efter EU-reglerne.
Da vi har vurderet, at du ikke kan få visum efter EU-reglerne, har vi behandlet din ansøgning efter de almindelige visumregler og vores nationale visumpraksis.
[…]
Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå adgang til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.
Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden.
I vores vurdering har vi lagt vægt på ovennævnte oplysninger.
Du kan derfor ikke opnå Schengenvisum til Danmark på baggrund af dit ægteskab.
Vi har desuden vurderet, at der i din sag ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du – uanset det ovenstående – kan få visum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
[…]”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 21. december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler.
I vurderingen af [parrets] ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at beslutningen om ægteskab blev truffet forud for det første personlige møde mellem [ansøgeren] og [referencen], og at [parret] indgik ægteskab efter kun maksimalt 11-12 dages personligt bekendtskab.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til [ansøgeren], jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
Det forhold, at [parret] efter det oplyste har korresponderet via sociale medier og telefon forud for [deres] første møde i Pakistan, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til andet resultat, da dette ikke i sig selv afkræfter formodningen for proforma, idet [parret] ikke på grundlag heraf kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Det til støtte for klagen anførte om, at [referencen] og [ansøgeren] havde kendt hinanden i 10 måneder før [de] besluttede [sig] for at mødes første gang, og at [referencen] først efter [sit] besøg hos [ansøgeren] i Pakistan besluttede [sig] for at ville giftes med ham, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 12-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste over for SIRI, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Spanien fra maj 2021 til og med december 2022, og at de havde boede sammen i Danmark siden deres indrejse i februar 2023.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt, hvorpå kun hovedpersonen var angivet som lejer, bopælsattester, hvoraf det fremgik, at parret forud for indrejsen i Danmark havde været registreret på samme adresse i ca. 1½ år, samt ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, hvoraf den samme adresse fremgik.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Der blev ikke fremlagt yderligere oplysninger om parrets samlivsforhold i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet du ikke har dokumenteret, at du er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] februar 2023.
Vi vurderer, at den indleverede dokumentation, erklæring om forsørgelse ved samliv, identificacion de la finca obeto del contrato, certificado histórico colectivo i [hovedpersonens] navn, volante de d’empadronament i [hovedpersonens] navn, volante de d’empadronament i dit navn, [hovedpersonens] nationale ID-kort og dit opholdskort fra Spanien, ikke er tilstrækkelig, idet det ikke dokumenterer, at du og [hovedpersonen] har haft fælles bopæl i Spanien eller etableret en varig tilknytning.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du og [hovedpersonen] har boet sammen i perioden fra maj 2021 til december 2022 i Spanien og fra februar 2023 i Danmark.
Vi vurderer imidlertid, at dokumenterne certificado histórico colectivo og volante de d’empadronament ikke dokumenterer, at du og [hovedpersonen] har boet sammen på adressen [spansk adresse] som samlevende, og i hvilken periode I har boet sammen på adressen. Vi har hertil lagt vægt på, at du ikke på anden vis har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] faktisk har boet på adressen i hele perioden fra maj 2021 til december 2022. Vi har også lagt vægt på, at dokumenterne ikke er oversat, hvorfor vi ikke kan forstå indholdet fuldstændigt. Vi bemærker, at vi ved brev af […] marts 2023 har oplyst dig om, at alle dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har indsendt en kopi af dit opholdskort, som er udstedt den […] juli 2021, hvoraf adressen [spansk adresse] fremgår, og at denne adresse også fremgår af [hovedpersonens] spanske ID-kort, som er udstedt den […] august 2022. Det kan det ikke, idet det ligeledes ikke dokumenterer, at I har boet sammen på adressen som samlevende, og i hvilken periode I har boet sammen på adressen.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at I har etableret en varig tilknytning mellem jer.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har indsendt dokumentet identificacion de la finca obeto del contrato, idet dokumentet ikke er oversat, hvorfor vi ikke kan forstå indholdet fuldstændigt. Vi bemærker igen, at vi ved brev af […] marts 2023 har oplyst dig om, at alle dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk.
[…]
Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for din indrejse i Danmark og efter din indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem jer, hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] juli 2023.
Udlændingenævnet skal indledningsvis bemærke, at Udlændingenævnet ved denne afgørelse ikke har taget stilling til, om [hovedpersonen] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. I, idet det fremgår af elndkomst, at [hovedpersonen] senest har haft Iønindkomst i oktober 2023.
Udlændingenævnet kan i øvrigt henholde sig til den begrundelse, som fremgår af SIRI's afgørelse.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor de ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens§ 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation, af de grunde som SIRI har anført, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende.
For så vidt angår [ansøgerens] og [hovedpersonens] spanske dokumenter indgår indholdet af disse dokumenter ikke i sin helhed, da der ikke foreligger en oversættelse af dokumenterne til dansk eller engelsk. Dog fremstår dokumenterne umiddelbart som [ansøgerens] lejekontrakt af […] oktober 2020 vedrørende [spansk adresse], de spanske myndigheders bopælsregistrering af [ansøgeren] på den ovenstående adresse af […] november 2020, samt de spanske myndigheders bopælsregistrering af [hovedpersonen] på samme adresse af […] september 2021.
Uanset om det på baggrund af en oversættelse af ovennævnte dokumenter kunne lægges til grund, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været registeret med fælles adresse i Spanien fra den […] september 2021, finder Udlændingenævnet imidlertid, at dette ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering, henset til sagens øvrige omstændigheder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at alene det forhold, at man er registreret på samme bopæl, ikke i sig selv udgør dokumentation for, at der består et fast samlivsforhold, som efter EU-opholdsbekendtgørelsen kan sidestilles med et ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation, som i tilstrækkelig grad underbygger, at der består en sådan varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], at de kan anses som faste samlevere, herunder at de har påtaget sig en gensidig forpligtelse over for hinanden.
For så vidt angår det til klagen anførte om, at det er uklart, hvorvidt de dokumenter, som [hovedpersonen] indsendte til SIRI den […] februar 2023, er indgået i SIRI's afgørelse af […] juli 2023, henviser Udlændingenævnet til, at det fremgår af afgørelsen, hvilke af de indsendte dokumenter SIRI ikke kunne tilgå, samt hvilke dokumenter [ansøgeren] efterfølgende indleverede ved personligt fremmøde i SIRI's borgercenter i [dansk by] den […] april 2023.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] i SIRI's brev af […] marts 2023 blev vejledt om, hvilke af de indsendte filer, SIRI ikke kunne tilgå, og om at indsende filerne i PDF-format, samt om at hun i øvrigt skulle sende yderligere dokumentation vedrørende sit og [hovedpersonens] samliv forud for deres indrejse i Danmark.
De forhold, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] efter det oplyste på nuværende tidspunkt har boet sammen i Danmark siden februar 2023, kan heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat kun er tale om et fælles samliv på cirka 1 år, og at der ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger, der behørigt dokumenterer, at parret har forpligtet sig over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at de kan anses for at være faste samlevende.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 12-03-2024Udlændingenævnet omgjorde i marts 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, indrejste i Danmark i juli 2020 og fik udstedt registreringsbevis. I april 2023 indrejste ansøgeren i Danmark fra Sverige og havde kort forud for indrejsen søgt om opholdsret i Danmark som fast samlever til hovedpersonen. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, hvor han havde drevet sin egen virksomhed, og han ønskede nu at flytte permanent til Danmark for at bo sammen med sin kæreste og deres fællesbarn, som var født i 2021. Det var oplyst, at parret havde boet sammen i 1 år i England på et ikke nærmere angivet tidspunkt.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. ansøgerens permanente opholdstilladelse i Sverige, ansættelseskontrakter og arbejdsgiverudtalelser samt en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som hovedpersonens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende. SIRI lagde herved vægt på bl.a., at ansøgeren i de seneste 3 år forud for sin indrejse i Danmark havde boet i Sverige, mens hovedpersonen havde boet i Danmark, og at det ikke var dokumenteret, at parret havde opretholdt et samliv i denne periode.
Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen fik parret endnu et barn sammen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af [..] juli 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] kan anses for at være et familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, hvorfor [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at på trods af, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft et længerevarende samliv på fælles bopæl, så må det anses for behørigt dokumenteret, at der består den nødvendige varige tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har to fælles børn, som er født henholdsvis den [..] januar 2021 og den [..] september 2023, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har fælles forældremyndighed.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at disse forhold understøtter en antagelse om, at der aktuelt består en varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren], og at det ikke vil være i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra b, at nægte [ansøgeren] en opholdstilladelse som familiemedlem under henvisning til, at [ansøgeren] ikke kan anses som værende omfattet af den relevante personkreds.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at kunne blive meddelt opholdsret som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet