Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 14-03-2024f [politiet] for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet du ved anholdelsen var i besiddelse af en cannabis chokolade på 80 gram til eget brug.
Vi har endeligt lagt til grund, at du erkender forholdet, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr. herfor.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse […] juli 2023 havde [klageren] ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder.
Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud 2 år i medfør af § 25 a, stk. 1, nr. 2, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] juni 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] blev antruffet og anholdt af politiet […] juli 2023 for besiddelse af euforiserende stoffer i form af 1 plade cannabischokolade af 80 gram, hvorefter [klageren] blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt op-hold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] over for [politiet] har erkendt forholdet og vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr.
Det til støtte for klagen anførte om, at chokoladen er 100% lovlig til forbrug i EU og kun indeholder en lille procentdel af hampefrø, som ikke er ulovligt i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der kan ske udvisning for ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer ved enhver form for besiddelse eller brug af stoffer, der er nævnt i bilag I, liste A-E, til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Udlændingenævnet henviser videre til, at cannabis er opført på liste B som nr. 59.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at det af politirapporten af […] juli 2023 fremgår, at chokoladen blev kontroltestet af politiet og slog ud på cannabis.
Det forhold, at [klageren] ikke er enig i sigtelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at en udlænding kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen enten indvortes eller direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserede stoffer, eller såfremt udlændingen antræffes stærkt narkotikapåvirket.
Det til støtte for klagen anførte om, at politiet ikke havde nogen grund til ransage [klagerens] kuffert og de ville have ladet [hende] flyve, men at [hun] ville vente på [sin] kollega, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til de nævnte forhold, og at såfremt [klageren] ønsker at klage over forholdene ved anholdelsen, kan en klage over politiet indgives på følgende link: https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klage-anmeldelse/.
Det forhold, at [klageren] af politiet blev oplyst om, at hvis [hun] ikke underskrev tilståelsen, ville [hun] blive arresteret og komme for retten i Danmark, samt at tolkningen fremgik på telefon og [klageren] er usikker på, om essensen af [hendes] forklaring fremgår af politisagen, kan ikke føre til anden vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den sammenhæng, at det fremgår af politirapporten, at [klageren] ikke ønskede at gennemlæse [sin] forklaring. Udlændingenævnet henviser herudover til overstående link, såfremt [klageren] ønsker at indgive en klage over forholdene ved anholdelsen.
[Klageren] har i forbindelse med klagen endvidere anført, at der er tale om dobbeltstraf i form af bøde og indrejseforbud og har henvist til artikel 4 i protokol nr. 7 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der garanterer retten til ikke at blive prøvet eller straffet to gange i samme sag. [Klageren] har også anført, at [hun] ikke forstår, at [hun] skulle udrejse straks.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at, der er tale om dels en strafferetlig sanktion, som vedrører overtrædelse af nationale love, og dels en udlændingeretlig sanktion, som har betydning for muligheden for indrejse og ophold i Danmark.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at der i afgørelsen fra Udlændingestyrelsen henvises til en række bestemmelser, som ikke er relevante i [klagerens] sag, kan Udlændingenævnet oplyse, at der er tale om en gengivelse af det relevante regelsæt, og at de forhold og bestemmelser, der er relevante i [klagerens] sag fremgår af de afsnit i afgørelsen, der er direkte adresseret til [hende].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] er udvist med indrejseforbud på baggrund af et strafbart forhold, og at sådanne sager vurderes at udgøre ”påtrængende tilfælde” efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Montenegro, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] er stewardesse, at jobbet til tider kræver indrejse til Danmark flere gange om året, og at indrejseforbuddet vil sætte [hendes] job på spil, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ved indrejse og ophold i Danmark påhviler en udlænding at være oplyst om landets regler, herunder om konsekvenserne ved overtrædelse af dem. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk.1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Libanon, men omgjorde den del af styrelsens afgørelse, der vedrørte indrejseforbuddet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i september 2022 på et Schengenvisum, der gav klageren ret til 90 dages ophold i en periode på 180 dage mellem december 2021 og oktober 2022. I forbindelse med klagerens udrejse i oktober 2022 blev klageren antruffet i lufthavnen og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet gyldighedsperioden for klagerens visum var udløbet. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med behandlingen af klagen anmodede klageren om nedsættelse af indrejseforbuddet med henvisning til, at klagerens voksne datter boede i Danmark led af en række helbredsmæssige udfordringer.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du indrejste i Danmark […] september 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] oktober 2022 antraf dig ved udrejsekontrollen i [lufthavnen], idet dit visum var udløbet […] oktober 2022.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Libanon ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyste, at du ikke kunne fremskaffe en flybillet inden udløbet af dit visum, da det dit ansvar at sikre, at du kan overholde reglerne for indrejse og ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det forhold at din datter er bosiddende i Danmark kan ikke føre til ændring vurdering, idet der til sagen ikke er oplyst om en helt særlig tilknytning mellem jer, der går ud over hvad følger af slægtsskabet.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, se nærmere herunder.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b vedrørende ulovligt ophold, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] fejllæste udløbsdatoen for sit visum, og at hun ville have udrejst, hvis hun havde været bevidst om sit overstay, kan ikke føre til ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en udlændings eget ansvar at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum. Udlændingenævnet lægger endvidere vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning "Information sheet to visa holders" fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet, om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt.
Det forhold, at [klageren] indsendte sine bemærkninger til brug for den varslede afgørelse om udvisning inden for fristen på 3 uger, og at Udlændingestyrelsen ikke har inddraget disse bemærkninger i afgørelsen af […] december 2022, kan ikke føre til ændret vurdering, da Udlændingestyrelsen har meddelt Udlændingenævnet, at de ikke har modtaget bemærkningerne til varslingen, og at de derfor traf afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet har hertil videre lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] ikke har svaret på Udlændingenævnets høring af […] december 2023, hvor nævnet har anmodet om […] bemærkninger til Udlændingestyrelsens udtalelse af […] november 2023.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Libanon, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [hende].
Det er indgået i denne vurdering, at [klagerens] voksne datter […] er bosiddende i Danmark, og at datteren har brug for [klagerens] tilstedeværelse, da datteren lider af angst og er i medicinsk behandling.
Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens datter] er voksen og har stiftet egen familie, og at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har været en del af sin datters husstand.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [datterens] sygdom er af en sådan karakter og et sådant omfang, at hun er afhængig af sin mors pleje.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at der ikke foreligger et afhængighedsforhold mellem [klageren] og [datteren], der går udover, hvad der følger af slægtsskabet, hvorfor der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor. […]
Udlændingenævnet finder endvidere på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Det er indgået i denne vurdering, at det i forbindelse med klagen er anført, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet, at [klagerens datter], har svære helbredsudfordringer og psykiske lidelser, der gør, hun har behov for at tilbringe tid med sin mor, og at hun dertil har flyskræk.
Udlændingenævnet skal imidlertid henvise til, at det af lovbemærkningerne til § 32, stk. 5, nr. 2, bl.a. fremgår, at der allerede i forbindelse med en udvisningsafgørelse efter udlændingelovens § 25 b, tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende på baggrund af de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, at der i forbindelse med meddelelse af et indrejseforbud efter stk. 3, ligeledes skal tages stilling til, om der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde, at der ikke bør meddeles et indrejseforbud, og at der den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der er udvises efter § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det følger videre af bemærkningerne, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, eller at der meddeles et indrejseforbud, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund og med henvisning til den ovenfor anførte vurdering efter udlændingelovens § 26 og § 32, stk. 3, og en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger ikke bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2024 – Visum – Proforma – EU-regler
Dato: 13-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en mandlig statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle, som var fransk statsborger, og som var født og opvokset i Danmark. Ansøgeren var født i 1998, mens værten var født i 2001.
I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at han havde kontaktet referencen via Facebook i maj 2022, at de havde aftalt at blive gift i juni 2022, og at de mødte hinanden personligt første gang i marts 2023 i én time. Parret indgik ægteskab i Pakistan i juli 2023.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Du kan ikke få visum på baggrund af dit ægteskab med den franske statsborger.
[…]
Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå indrejse til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.
Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod den offentlige orden.
[…]
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at:
- du og [referencen] besluttede jer for at blive gift efter meget kort kontakt på under en måned over Facebook og allerede inden I havde mødt hinanden personligt,
- du og [referencens] første personlige møde, efter at I havde besluttet jer for at blive gift, var af en varighed af kun én time, trods det forhold, at [referencen] opholdt sig i Pakistan i perioden fra […] marts 2023 til […] april 2023,
- du og [referencen] indgik ægteskab anden gang hun kom til Pakistan og maksimalt 11 dage efter jeres andet personlige møde,
- du og [referencen] sammenlagt har mødt hinanden personligt i makimalt 61 dage, i forbindelse med indgåelsen af jeres ægteskab i Pakistan,
- du og [referencen] alene har boet sammen som ægtefæller i maksimalt en måned efter indgåelsen af jeres ægteskab, og at I derved hverken før eller efter indgåelsen af jeres ægteskab har levet sammen som ægtefæller på fælles bopæl i en længere periode.
Vi har vurderet, at I ikke på den korte tid, I personligt har mødt hinanden forud for ægteskabets indgåelse, kan have etableret et sædvanligt kendskab til og om hinanden i kraft af en fast kæresterelation forud for ægteskabets indgåelse.
Vi kan ud fra ovenstående oplysninger ikke lægge dit ægteskab til grund for udstedelse af visum.
Vi har desuden vurderet, at et afslag på din visumansøgning ikke er i strid med proportionalitetsprincippet i henhold til EU-reglerne, herunder i forhold til hvilke samfundsmæssige interesser, der skal beskyttes samt den grundlæggende ret til ophold, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27. På den baggrund har vi vurderet, at du ikke har ret til at få visum efter EU-reglerne.
Da vi har vurderet, at du ikke kan få visum efter EU-reglerne, har vi behandlet din ansøgning efter de almindelige visumregler og vores nationale visumpraksis.
[…]
Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå adgang til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.
Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden.
I vores vurdering har vi lagt vægt på ovennævnte oplysninger.
Du kan derfor ikke opnå Schengenvisum til Danmark på baggrund af dit ægteskab.
Vi har desuden vurderet, at der i din sag ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du – uanset det ovenstående – kan få visum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
[…]”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 21. december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler.
I vurderingen af [parrets] ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at beslutningen om ægteskab blev truffet forud for det første personlige møde mellem [ansøgeren] og [referencen], og at [parret] indgik ægteskab efter kun maksimalt 11-12 dages personligt bekendtskab.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til [ansøgeren], jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
Det forhold, at [parret] efter det oplyste har korresponderet via sociale medier og telefon forud for [deres] første møde i Pakistan, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til andet resultat, da dette ikke i sig selv afkræfter formodningen for proforma, idet [parret] ikke på grundlag heraf kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Det til støtte for klagen anførte om, at [referencen] og [ansøgeren] havde kendt hinanden i 10 måneder før [de] besluttede [sig] for at mødes første gang, og at [referencen] først efter [sit] besøg hos [ansøgeren] i Pakistan besluttede [sig] for at ville giftes med ham, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 12-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste over for SIRI, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Spanien fra maj 2021 til og med december 2022, og at de havde boede sammen i Danmark siden deres indrejse i februar 2023.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt, hvorpå kun hovedpersonen var angivet som lejer, bopælsattester, hvoraf det fremgik, at parret forud for indrejsen i Danmark havde været registreret på samme adresse i ca. 1½ år, samt ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, hvoraf den samme adresse fremgik.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
Der blev ikke fremlagt yderligere oplysninger om parrets samlivsforhold i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet du ikke har dokumenteret, at du er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] februar 2023.
Vi vurderer, at den indleverede dokumentation, erklæring om forsørgelse ved samliv, identificacion de la finca obeto del contrato, certificado histórico colectivo i [hovedpersonens] navn, volante de d’empadronament i [hovedpersonens] navn, volante de d’empadronament i dit navn, [hovedpersonens] nationale ID-kort og dit opholdskort fra Spanien, ikke er tilstrækkelig, idet det ikke dokumenterer, at du og [hovedpersonen] har haft fælles bopæl i Spanien eller etableret en varig tilknytning.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du og [hovedpersonen] har boet sammen i perioden fra maj 2021 til december 2022 i Spanien og fra februar 2023 i Danmark.
Vi vurderer imidlertid, at dokumenterne certificado histórico colectivo og volante de d’empadronament ikke dokumenterer, at du og [hovedpersonen] har boet sammen på adressen [spansk adresse] som samlevende, og i hvilken periode I har boet sammen på adressen. Vi har hertil lagt vægt på, at du ikke på anden vis har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] faktisk har boet på adressen i hele perioden fra maj 2021 til december 2022. Vi har også lagt vægt på, at dokumenterne ikke er oversat, hvorfor vi ikke kan forstå indholdet fuldstændigt. Vi bemærker, at vi ved brev af […] marts 2023 har oplyst dig om, at alle dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har indsendt en kopi af dit opholdskort, som er udstedt den […] juli 2021, hvoraf adressen [spansk adresse] fremgår, og at denne adresse også fremgår af [hovedpersonens] spanske ID-kort, som er udstedt den […] august 2022. Det kan det ikke, idet det ligeledes ikke dokumenterer, at I har boet sammen på adressen som samlevende, og i hvilken periode I har boet sammen på adressen.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at I har etableret en varig tilknytning mellem jer.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har indsendt dokumentet identificacion de la finca obeto del contrato, idet dokumentet ikke er oversat, hvorfor vi ikke kan forstå indholdet fuldstændigt. Vi bemærker igen, at vi ved brev af […] marts 2023 har oplyst dig om, at alle dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk.
[…]
Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for din indrejse i Danmark og efter din indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem jer, hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] juli 2023.
Udlændingenævnet skal indledningsvis bemærke, at Udlændingenævnet ved denne afgørelse ikke har taget stilling til, om [hovedpersonen] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. I, idet det fremgår af elndkomst, at [hovedpersonen] senest har haft Iønindkomst i oktober 2023.
Udlændingenævnet kan i øvrigt henholde sig til den begrundelse, som fremgår af SIRI's afgørelse.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor de ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens§ 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation, af de grunde som SIRI har anført, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende.
For så vidt angår [ansøgerens] og [hovedpersonens] spanske dokumenter indgår indholdet af disse dokumenter ikke i sin helhed, da der ikke foreligger en oversættelse af dokumenterne til dansk eller engelsk. Dog fremstår dokumenterne umiddelbart som [ansøgerens] lejekontrakt af […] oktober 2020 vedrørende [spansk adresse], de spanske myndigheders bopælsregistrering af [ansøgeren] på den ovenstående adresse af […] november 2020, samt de spanske myndigheders bopælsregistrering af [hovedpersonen] på samme adresse af […] september 2021.
Uanset om det på baggrund af en oversættelse af ovennævnte dokumenter kunne lægges til grund, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været registeret med fælles adresse i Spanien fra den […] september 2021, finder Udlændingenævnet imidlertid, at dette ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering, henset til sagens øvrige omstændigheder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at alene det forhold, at man er registreret på samme bopæl, ikke i sig selv udgør dokumentation for, at der består et fast samlivsforhold, som efter EU-opholdsbekendtgørelsen kan sidestilles med et ægteskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation, som i tilstrækkelig grad underbygger, at der består en sådan varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], at de kan anses som faste samlevere, herunder at de har påtaget sig en gensidig forpligtelse over for hinanden.
For så vidt angår det til klagen anførte om, at det er uklart, hvorvidt de dokumenter, som [hovedpersonen] indsendte til SIRI den […] februar 2023, er indgået i SIRI's afgørelse af […] juli 2023, henviser Udlændingenævnet til, at det fremgår af afgørelsen, hvilke af de indsendte dokumenter SIRI ikke kunne tilgå, samt hvilke dokumenter [ansøgeren] efterfølgende indleverede ved personligt fremmøde i SIRI's borgercenter i [dansk by] den […] april 2023.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] i SIRI's brev af […] marts 2023 blev vejledt om, hvilke af de indsendte filer, SIRI ikke kunne tilgå, og om at indsende filerne i PDF-format, samt om at hun i øvrigt skulle sende yderligere dokumentation vedrørende sit og [hovedpersonens] samliv forud for deres indrejse i Danmark.
De forhold, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] efter det oplyste på nuværende tidspunkt har boet sammen i Danmark siden februar 2023, kan heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat kun er tale om et fælles samliv på cirka 1 år, og at der ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger, der behørigt dokumenterer, at parret har forpligtet sig over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at de kan anses for at være faste samlevende.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 12-03-2024Udlændingenævnet omgjorde i marts 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Hovedpersonen, som var unionsborger, indrejste i Danmark i juli 2020 og fik udstedt registreringsbevis. I april 2023 indrejste ansøgeren i Danmark fra Sverige og havde kort forud for indrejsen søgt om opholdsret i Danmark som fast samlever til hovedpersonen. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, hvor han havde drevet sin egen virksomhed, og han ønskede nu at flytte permanent til Danmark for at bo sammen med sin kæreste og deres fællesbarn, som var født i 2021. Det var oplyst, at parret havde boet sammen i 1 år i England på et ikke nærmere angivet tidspunkt.
Til SIRI blev fremlagt bl.a. ansøgerens permanente opholdstilladelse i Sverige, ansættelseskontrakter og arbejdsgiverudtalelser samt en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab.
SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som hovedpersonens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for deres indrejse i Danmark eller efterfølgende. SIRI lagde herved vægt på bl.a., at ansøgeren i de seneste 3 år forud for sin indrejse i Danmark havde boet i Sverige, mens hovedpersonen havde boet i Danmark, og at det ikke var dokumenteret, at parret havde opretholdt et samliv i denne periode.
Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen fik parret endnu et barn sammen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af [..] juli 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] kan anses for at være et familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, hvorfor [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at på trods af, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft et længerevarende samliv på fælles bopæl, så må det anses for behørigt dokumenteret, at der består den nødvendige varige tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har to fælles børn, som er født henholdsvis den [..] januar 2021 og den [..] september 2023, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har fælles forældremyndighed.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at disse forhold understøtter en antagelse om, at der aktuelt består en varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren], og at det ikke vil være i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra b, at nægte [ansøgeren] en opholdstilladelse som familiemedlem under henvisning til, at [ansøgeren] ikke kan anses som værende omfattet af den relevante personkreds.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at kunne blive meddelt opholdsret som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. marts 2024 – Afvisning ved grænsen – Ej visumfri
Dato: 08-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts måned politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Tyrkiet ved indrejsen i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i december 2023 afvist på grænsen i forbindelse med, at hun indrejste fra Storbritannien. Klageren var i besiddelse af et britisk konventionspas, men blev afvist, idet hun ikke var i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at [politiet] med rette afviste [klageren] ved grænsen til Danmark i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at statsborgere fra Tyrkiet ikke er undtaget fra kravet om visum, at [klageren] ikke var i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum, opholdstilladelse i Danmark eller et andet Schengenland eller havde fået udstedt opholdskort efter EU-retten, hvilket er en betingelse for at kunne indrejse visumfrit her i landet, jf. udlændingelovens § 2, stk. 2.
Det forhold, at [klageren] var i besiddelse af et britisk konventionspas, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at personer med britisk konventionspas ikke kan indrejse visumfrit i Danmark. Adgangen til at indrejse virumfrit er betinget af, at rejsedokumentet er udstedt af et EU- eller et Schengenland, og at indehaveren er lovligt bosat i det land, som har udstedt rejsedokumentet. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Storbritannien hverken er et EU- eller et Schengenland.
Betingelserne for at afvise [klageren] var således til stede, da [hun] blev antruffet af [politiet] […] december 2023.
Udlændingenævnet stadfæster derfor [politiets] afgørelse […].” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. februar 2024 – Fremmedpas – Forvanskning – Karens
Dato: 28-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas til en statsborger fra Irak.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren fik i 2005 opholdstilladelse som familiesammenført barn og fik i 2018 udstedt et fremmedpas, der var gyldigt til 2023. I 2022 ansøgte ansøgeren om et nyt fremmedpas og indleverede i den forbindelse sit sidst udstedte fremmedpas, der fremstod forvansket. Ansøgeren oplyste, at fremmedpasset ved en fejl var blevet vasket i vaskemaskinen.
I februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas, idet styrelsen vurderede, at der var tale om forvanskning af pas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Ansøgeren fik derfor 5 års karens, hvor han ikke kan få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9
Udlændingestyrelsen politianmeldte desuden ansøgeren for bevidst at have forvansket sit pas og således at have forsøgt at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, og bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landets § 8, stk. 12, jf. bekendtgørelse om lov om pas til danske statsborgere mv. § 5, stk. 2, nr. 3.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, [kan] nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Endvidere følger det af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 12, at for så vidt angår forhold, der vedrører særlig rejselegitimation til udlændinge, og som ikke er reguleret i udlændingeloven eller i regler udstedt i medfør af udlændingeloven, finder reglerne om pas til danske statsborgere i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af paslovens § 5, stk. 2, at det er strafbart, hvis man med ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af sit pas, eller deri indeholdende påtegninger, ligesom ændringer i et pas vil kunne betragtes som dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171.
Vi vurderer, at forvanskningen af dit fremmedpas er et forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Vi har vurderet, at skaderne i dit fremmedpas ikke kan være opstået under undskyldelige omstændigheder, hvorfor der er mistanke om, at skaderne er sket med fortsæt.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas. Dit pas fremstår forvansket, og stemplerne på side 9 ses gnedet af. Vi vurderer derfor, at ødelæggelsen af dit fremmedpas er udført med henblik på at skjule oplysninger om din rejseaktivitet.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på den dokumenttekniske undersøgelse fra Nationalt ID-Center, der konkluderer, at dokumentet herunder grænsestemplerne fremstår med skader, som ikke er forenelige med normal brug, opbevaring eller kontakt med væske alene.
Vi har i vores afgørelse lagt vægt, at du ikke har bidraget til sagens oplysning ved at forklare troværdigt og uddybende om hændelsesforløbet for beskadigelsen af dit fremmedpas, herunder om datoer for dine rejseaktiviteter eller datoen for ødelæggelsen.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at dit fremmedpas er blevet beskadiget som følge af, at det er blevet vasket i vaskemaskinen, fordi vi, på baggrund af Nationalt ID-Centers dokumenttekniske undersøgelse, ikke kan lægge din forklaring til grund.
Vi vurderer på den baggrund din forklaring som konstrueret til lejligheden for at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas. Da vi ikke kan lægge din forklaring til grund, har vi vurderet, at ødelæggelsen af dit fremmedpas er sket ved forsæt.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. [7].
[…]
Endelig har det indgået i vores vurdering, at beskadigelsen af passet samt ansøgning om nyt fremmedpas er indgivet på et tidspunkt, hvor du endnu ikke var myndig. Vi finder dog ikke, at dette kan medføre en ændret vurdering, hvorfor vi ikke kan udstede pas til dig med henvisning til særlige omstændigheder, jf. udlændingebekendtgørelsen § 7, stk. 4.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2023 om nægtelse af udstedelse af fremmedpas af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har ved denne afgørelse lagt [ansøgerens] forklaring til grund om, at hans fremmedpas har været i vaskemaskinen, at han rettidigt har oplyst om hændelsesforløbet herunder, at han har været i Irak i 2018, og at han ikke har nogen rejsebegrænsninger.
[…]
Udlændingenævnet har dog ved vurderingen lagt vægt på, at NIDC har konkluderet, at skaderne i fremmedpasset viser tegn på manipulation. Det er derudover Udlændingenævnets umiddelbare vurdering, at skaden er kontrolleret og lokal omkring bestemte stempler i passet, mens stemplerne på de øvrige sider ikke viser nogen tegn på skade. Det bemærkes hertil, at særligt de manipulerede stempler nederst på side 9 i fremmedpasset – som NIDC vurderer at være irakiske stempler – ses at være udvisket med en sådan præcision, at de fremstår vanskelige at tyde med det blotte øje. Det er Udlændingenævnets vurdering, at denne skade ikke stemmer overens med [ansøgerens] forklaring om, at der er placeret papir på passets side 9, der har suget vand til sig.
Det kan på baggrund af ovenstående ikke udelukkes, at skaden er forårsaget med den hensigt at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktivitet – uanset hvad motivet måtte være.
[…]
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ikke kan få udstedt et irakisk nationalitetspas, da han ikke har den fornødne dokumentation fra Irak til brug for udstedelsen af et irakisk pas, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da det ikke er oplysninger, der samlet set har betydning for Udlændingenævnets vurdering af sagen.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at udstede pas til [ansøgeren], idet udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 1-10, blandt andet skal administreres i overensstemmelse med artikel 28 i flygtningekonventionen, og at der alene kan nægtes at udstedes fremmedpas til en flygtning, hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det, skal Udlændingenævnet henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse og vurdering heri. Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – nægtelse af forlængelse – religiøs forkynder – vejledningspligt
Dato: 19-02-2024Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – nægtelse af forlængelse– religiøs forkynder – vejledningspligt
Udlændingenævnet omgjorde i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i juni 2021 meddelt opholds- og arbejdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1. Ved klagerens seneste ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse i oktober 2023 kom det frem, at klagerens søn, som havde opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til klageren, havde modtaget SU siden oktober 2022 og at klagerens søn af sit uddannelsessted var blevet vejledt om at søge om SU, da han fyldte 18 år. I december 2023 blev klageren meddelt afslag på forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til, at betingelsen i hans opholdstilladelse om, at klageren og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til klageren ikke modtog offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, ikke var opfyldt.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens oplysninger grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af [december 2023] om afslag på forlængelse af [klagerens] opholds- og arbejdstilladelse som religiøs forkynder.
Udlændingenævnet vurderer således, [klageren] ikke bør meddeles afslag på forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at [klagerens] søn, som medfølgende familiemedlem til [klageren], på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, havde modtaget SU siden oktober 2022, og at betingelserne for [klagerens] og hans medfølgende families opholdstilladelse, herunder betingelsen om, at hverken [klageren] eller hans medfølgende familie må modtage offentlig hjælp til forsørgelse, ikke var opfyldt.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på sagens samlede oplysninger og dokumentation samt det forhold, at der under Udlændingestyrelsens behandling af sagen fremkom oplysninger af væsentligt betydning for [klagerens] sag, samt at der i forbindelse med [klagerens] klage af [januar 2024] er fremkommet nye oplysninger, herunder dokumentation, af væsentlig betydning for [klagerens] sag.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at der under sagens behandling i Udlændingestyrelsen i mail af [december 2023] til Udlændingestyrelsen er fremkommet oplysninger om, at [klageren] ikke har været vidende om, at hans søn, har modtaget SU, og at [klageren] efterfølgende, efter samtale med sin søn, er blevet bekendt med, at denne efter rådgivning fra sin uddannelsesvejleder har ansøgt om SU. Det oplyses herudover, at [klagerens søn] ikke var klar over vilkårene for sin opholdstilladelse, ligesom [klagerens søn], umiddelbart efter han blev opmærksom på disse vilkår, kontaktede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at tilbagebetale den SU, som han havde fået udbetalt.
I forbindelse med ovenstående oplysninger, er der i samme mail vedlagt kopi af mail af [december 2023] sendt fra [klagerens søn] til su@ufm.dk, hvoraf det bl.a. fremgår, at [klagerens søn] anmoder om at tilbagebetale den SU, som han har fået udbetalt. Der er i samme mail vedlagt udskrift fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside, hvoraf det fremgår, at [klagerens søn] den [december 2023] har afmeldt yderligere SU fra januar 2024 indtil videre.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at Udlændingestyrelsen i anledning af de oplysninger, der fremgår i mail af [december 2023], herunder oplysningerne om, at [klagerens] søn efter rådgivning fra sin uddannelsesvejleder på sin uddannelsesinstitution har ansøgt om SU, ikke har anmodet [klageren], eller [klagerens] søn, om yderligere oplysninger herom, idet Udlændingenævnet finder, at disse oplysninger har væsentlig betydning for [klagerens] sag.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der i forbindelse med [klagerens] klage af [december 2023] er fremsendt yderligere oplysninger vedrørende denne rådgivning, herunder en udtalelse fra [klagerens søns] Gymnasium af [januar 2024], hvoraf det fremgår, at [klagerens søns] Gymnasium har vejledt [klagerens] søn, om at ansøge om SU, som de gør med alle deres elever, der er fyldt 18 år. Det fremgår herudover af udtalelsen, at skolen ikke har vidst, at det for [klagerens søns] vedkommende kunne have konsekvenser for familiens opholdstilladelser, idet skolen ikke har været bekendt med betingelserne for familiens opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet bemærker således, at [klagerens søn] i forbindelse med den vejledning han har modtaget fra sit uddannelsessted om at ansøge om SU samtidig ikke er blevet vejledt om konsekvenser heraf, herunder særligt, at det kunne have opholdsretlige konsekvenser for ham og hans familie at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, som for eksempel SU.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, og principperne om god forvaltningsskik. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger af en myndighedsperson, herunder en uddannelsesvejleder ved en offentlig uddannelsesinstitution, vejledes til at foretage skridt, der efterfølgende kan have opholdsretlige konsekvenser for borgeren, og hvor det ikke kan afvises, at borgeren ikke ville have foretaget samme skridt om at søge SU, hvis borgeren var blevet vejledt om de opholdsretlige konsekvenser.
Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.
Udlændingenævnet har således ved vurderingen lagt vægt på, at en myndighed skal vejlede på eget initiativ, hvis det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren vejledning.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, jf. vedledning nr. 11740 af 4. december 1986, afsnit IV, pkt. 28-31, samt Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik 5, jf. https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/
Udlændingenævnet vurderer, at det til sagen er belyst, at [klagerens] søn har handlet som følge af den rådgivning, som han har modtaget fra sin uddannelsesvejleder, og at det ikke kan afvises, at han ikke ville have ansøgt om – og dermed modtaget – SU, hvis han var blevet vejledt om konsekvenserne heraf.
Udlændingenævnet finder efter en konkret vurdering, at [klagerens] søn ikke er blevet behørigt vejledt af sit uddannelsessted, idet han er blevet vejledt om at ansøge om SU, og at den manglende vejledning har medført, at [klageren] og hans familie har mistet deres opholdstilladelser, idet [klageren] den [december 2023] fik afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1. Begrundelsen var, at [klagerens] søn, siden oktober 2022 har modtaget SU, og at betingelserne for [klagerens] opholds- og arbejdstilladelse, og øvrige medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse, dermed ikke var opfyldt.
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra oktober 2022 frem til december 2023, hvor [klagerens] søn har modtaget SU.
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde Udlændingestyrelsen afgørelse af [december 2023] og tilbagesender sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager fornyet stilling til sagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – Schengenvisum – Proforma – EU-regler
Dato: 19-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i september 2023 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle, som var bulgarsk statsborger, og som opholdte sig i Danmark. Ansøgeren og referencen blev gift i Pakistan i maj 2023. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at de havde mødt hinanden på Facebook, at de havde kendt hinanden siden april 2022, og at de ikke delte et fællessprog.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Du kan ikke få visum på baggrund af dit ægteskab med den bulgarske statsborger […].
[…]
Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå indrejse til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.
Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod den offentlige orden.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at:
- I, ud fra sagens oplysninger, mødte hinanden personligt første gang i forbindelse med indgåelsen af jeres ægteskab i Pakistan
- du og [referencen] inden indgåelsen af jeres ægteskab alene har haft et kort forudgående personligt kendskab på maksimalt 6 dage
- I, ud fra sagens oplysninger, alene har mødt hinanden personligt denne ene gang
- I ikke har boet sammen som par på samme adresse i en længere periode hverken før eller efter indgåelsen af jeres ægtskab.
- du og [referencen] ikke deler et fælles sprog, og at I bruger oversættelsesprogrammer for at kunne kommunikere med hinanden
Vi har vurderet, at I ikke på den korte tid I personligt har mødt hinanden forud for ægteskabets indgåelse, kan have etableret et sædvanligt kendskab til og om hinanden i kraft af en fast kæresterelation forud for ægteskabets indgåelse.
Vi har yderligere lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [referencen] på mere end 19 år.
Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [referencen] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
[…]
Da vi har vurderet, at du ikke kan få visum efter EU-reglerne, har vi behandlet din ansøgning efter de almindelige visumregler og vores nationale visumpraksis.
På baggrund af de samme betragtninger som vi har angivet ovenfor, har vi vurderet, at dit ægteskab med [referencen] er indgået proforma.
Som følge heraf har vi vurderet, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden.
[…]
Du kan derfor ikke opnå Schengenvisum til Danmark på baggrund af dit ægteskab.
[…]”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til [ansøgeren], jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.
Det forhold, at [partsrepræsentanten] mener at Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 er mangelfuld og ikke er tilstrækkeligt begrundet, og at der ikke er taget stilling til sagens omstændigheder, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige sagens oplysninger, herunder at [ansøgeren] og [referencen] ikke har et fællessprog, at de inden indgåelsen af deres ægteskab kun havde et kort forudgående personligt kendskab til hinanden på maksimalt 6 dage, og at de ikke har boet sammen, hverken før eller efter indgåelsen af ægteskabet.
Udlændingenævnet finder derfor, at Udlændingestyrelsen ikke har tilsidesat begrundelseskravet i forvaltningsloven.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – Visum – Karens pga. udvisning
Dato: 19-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Zimbabwe.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i maj 2023 meddelt et 15 dages visum med henblik på besøg hos sin svigermor. Ansøgeren bor i Storbritannien sammen med sin danske kæreste og deres fællesbørn I maj 2023 blev han administrativ udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år, da han havde haft et overstay på 7 dage.
Ansøgeren indgav på ny i november 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin svigermor.
I december 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at han i maj 2023 var blevet administrativt udvist af Danmark som følge af sit overstay. Udlændingestyrelsen pålagde ham derfor en 5-årig karensperiode, således at han tidligst i maj 2028 kunne meddeles visum til Danmark på ny.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold i 2023 den […] blev udvist af Danmark.
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er blevet udvist af Danmark, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du udrejste/blev udsendt af Danmark (karens).
Du vil derfor tidligst den […] maj 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 7 dage ud over [sit] visums gyldighed, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf den […] maj 2023 udviste [ansøgeren] af Danmark efter udlændingelovens § 25 b.
Det forhold, at [ansøgerens] forlovedes far er syg og lider af […] syndrom, at [ansøgeren] blev længere tid i Danmark under [ansøgerens] visumophold i 2023 for at passe ham, og at [ansøgeren] og [ansøgerens] forlovede misforstod visummets gyldighedsperiode, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] kun søgte om 7 dages visumophold, selvom [ansøgeren] havde mulighed for at søge op til 90 dage, og at det i øvrigt ikke fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] skulle have søgt om forlængelse af sit visumophold i Danmark.
Heller ikke det forhold, at [ansøgeren] har anført, at [han] ikke havde nogen intentioner om at overskride sit visum, og at hvis [ansøgeren] ville blive i Danmark i længere tid, ville [han] have søgt familiesammenføring, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat, idet det er visumindehaverens eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser der er knyttet til et visum, herunder at sikre sig at visummets gyldighed ikke overskrides.
Det af [ansøgeren] anførte om, at [hans] forlovede og 2 mindreårige børn er danske statsborgere, og at Udlændingestyrelsen ikke har inddraget dette i sin afgørelse, og at en karensperiode vil have en negativ effekt på [ansøgeren] og [hans] families liv, kan ikke føre til ændret vurdering, da [ansøgeren] og [hans] forlovede er bosiddende i Storbritannien, sammen med [deres] 2 børn, hvor [de] udøver [deres] familieliv.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke fik et indrejseforbud i forbindelse med [hans] udvisningsafgørelse af […] maj 2023. Udlændingenævnet finder ikke, at dette i sig selv kan begrunde, at [ansøgeren] ikke ifalder karens efter visumreglerne. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 1, at en udlænding ikke kan få visum i en periode på 5 år (karens), hvis udlændingen i forbindelse med et tidligere visumophold efter indrejsen, er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, herunder bl.a. § 25 b.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan godtgøre, at overskridelsen af visummets gyldighed beror på en undskyldelig misforståelse, der konkret kan begrunde en fravigelse af karensreglerne.
[Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde for indrejsen – tidligst den […] maj 2028 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet