Børnesammenføring
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2014 – Børnesammenføring – Børn mellem 15 og 18 år
Dato: 17-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en ukrainsk statsborger. Ansøgeren, der var født i maj 1997, søgte om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ansøgerens herboende moder. Ansøgerens moder blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2002. Ansøgerens moder blev efter sin indrejse i Danmark meddelt opholdstilladelse gentagne gange på flere forskellige grundlag. Ansøgerens moder blev senest i marts 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring. Det blev oplyst af ansøgeren, at ansøgeren boede sammen med sin bedstemoder i Ukraine, og at ansøgeren, forinden moderen rejste til Danmark i 2002, boede med moderen i Ukraine. Det blev af ansøgerens moder oplyst, at ansøgerens fader, som var bosat i Ukraine, ikke havde haft kontakt med ansøgeren i fem år, og at ansøgerens mormoder ikke længere havde råd til at have ansøgeren boende. Ansøgeren havde besøgt sin moder i Danmark to gange, og derudover var det oplyst, at ansøgeren og ansøgerens moder havde været i kontakt hver dag. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark i september 2013 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Det blev af parterne oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren led af muskelspasmer i nervesystemet, og at ansøgeren behøvede neurologisk og kardiologisk observation. Det blev yderligere oplyst, at ansøgerens mormoder var diagnosticeret med ledbrusksygdom og rygslitage, og at mormoderen ikke længere kunne tage sig af ansøgeren.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde levet hele sit liv i Ukraine, hvor ansøgeren også havde gået i skole i mindst ti år, at ansøgerens moder efter eget valg var flyttet til Danmark, at ansøgerens moder efterfølgende havde stiftet selvstændig familie i Danmark, og at ansøgerens moder først ti år efter, at hun havde fået opholdstilladelse i Danmark, havde ansøgt om at blive forenet med ansøgeren. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens moder fortsat kunne udøve familielivet med ansøgeren i samme omfang som tidligere. Det forhold, at ansøgerens mormoder efter det oplyste ikke længere kunne forsørge ansøgeren, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet lagde til grund, at generelt dårlige økonomiske og sociale forhold i en ansøgers hjemland ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var over 16 år gammel, og således i højere grad end mindre børn var i stand til at tage vare på sig selv. Udlændingenævnet fandt desuden, at FN’s Børnekonvention ikke kunne føre til et andet resultat, idet konventionen ikke indebærer en videre ret til familiesammenføring, end den der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgerens personlige eller helbredsmæssige forhold ikke kunne begrunde opholdstilladelse til ansøgeren og lagde herved vægt på, at ansøgeren havde adgang til relevant lægelig, herunder medicinsk, behandling i Ukraine. FAM/2014/139.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2014 – Børnesammenføring – Børn under 15 år – Forældremyndighed
Dato: 07-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring af et barn fra Etiopien, der var født i 1999, til en herboende fader, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at den herboende fader ikke opfyldte kravet om at have forældremyndigheden/have del i forældremyndigheden over barnet, og at faderens navn ikke fremgik af sønnens fødselsattest, samt under henvisning til at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren var født og havde levet hele sit liv i Etiopien, først sammen med sin moder og dernæst med sin mormoder, og han havde gået i skole i Etiopien. Det var til sagen oplyst, at hans moder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse sad i fængsel, at den herboende fader aldrig havde boet sammen med ansøgeren, og at denne var et-to år gammel, da faderen senest så ham, samt at ansøgeren i Etiopien boede sammen med sin mormoder og efter det oplyste havde familiemedlemmer på begge sider af familien.
Udlændingenævnet fandt vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at det ikke kunne lægges til grund, at den herboende fader opfyldte kravet om at være indehaver af forældremyndigheden over ansøgeren, og ansøgeren kunne derfor ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader ikke havde dokumenteret, at han havde del i forældremyndigheden over ansøgeren, at hans navn derudover ikke fremgik af ansøgerens fødselsattest, og at han ikke på en anden måde havde godtgjort, at han havde del i forældremyndigheden over ansøgeren. I forhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fandt Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, idet der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem den herboende fader og ansøgeren udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var født og opvokset i Etiopien, hvor han først boede sammen med sin moder og efterfølgende sin mormoder, og hvor han også havde haft sin skolegang. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende fader ikke havde set ansøgeren, siden denne var et-to år gammel, at den herboende fader i januar 2012 indrejste i Danmark med sin ægtefælle og parrets fællesbarn, og at han først mere end et år efter søgte om at blive familiesammenført med ansøgeren. Det forhold, at den herboende fader var i telefonisk kontakt med ansøgeren, og at han ønskede at udvide kontakten med denne, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet fandt derudover, at der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at den herboende fader kunne fortsætte med at udøve familielivet med ansøgeren i samme omfang som hidtil. Det forhold, at ansøgerens moder på tidspunktet for afgørelsen sad i fængsel, samt at hans mormoder var gammel og havde svært ved at forsørge ham, kunne ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt yderligere, at der ikke i sagen forelå særlige hensyn til familiens enhed eller barnets tarv, som talte for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt, at generelle dårlige sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke var oplyst om sådanne helt særlige omstændigheder, herunder personlige eller helbredsmæssige forhold for ansøgeren, som kunne begrunde en opholdstilladelse efter bestemmelsen. FAM/2014/203.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2013 – Børnesammenføring – Børn over 15 år
Dato: 18-12-2013Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, samt § 9 c, stk. 1, til en congolesisk statsborger. Ansøgeren, der er født i 1997, søgte om opholdstilladelse sammen med en anden udlænding, som er født i 1982, og som i ansøgningen var angivet som værende ansøgerens fader. Ansøgeren og hendes angivelige fader indgav ansøgningen om familiesammenføring under henvisning til den angivelige faders herboende ægtefælle, som er født i 1986, og som i 2011 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Den angivelige fader og den herboende ægtefælle havde et fællesbarn, der er født i 2008, og som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2011. Det blev af parterne oplyst til sagen, at den angivelige fader og den herboende ægtefælle havde mødt hinanden i Congo i 2004, og at de var blevet gift i 2006 og boede sammen indtil 2007, hvorefter parret mistede kontakten til hinanden på grund af krig. Parterne havde endvidere oplyst til sagen, at ansøgeren forsvandt i 2009. Den herboende ægtefælle har i forbindelse med sin asylsag ikke forklaret om ansøgeren. Det fremgår af en udtalelse fra Retsgenetisk Afdeling, at ansøgeren ikke kan anses for at være barn af hverken ansøgerens angivelige fader eller af dennes herboende ægtefælle. Den angivelige fader oplyste hertil, at han ikke var ansøgerens biologiske fader, men at han på et tidspunkt var kæreste med ansøgerens moder og fik overdraget ansøgeren, da ansøgeren var to år gammel. Ansøgeren og dennes angivelige fader opholdt sig efter det oplyste på ansøgningstidspunktet i Sydafrika, hvor ansøgeren var flygtning.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddels opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, da ansøgeren ikke kunne anses for at være barn af hverken den angivelige fader eller dennes herboende ægtefælle, og da den angivelige fader senere havde oplyst, at han ikke var ansøgerens biologiske fader, men at han først fik overdraget ansøgeren, da ansøgeren var to år gammel. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der i sagen ikke var oplyst om en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboede person eller om sådanne ganske særlige grunde, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 9 c, stk. 1, idet der ikke forelå oplysninger om, at ansøgeren ikke ville kunne blive boede i Sydafrika, og da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren tidligere havde været en del af enten den angivelige faders eller dennes ægtefælles husstand. Udlændingenævnet lagde herved vægt på blandt andet ægtefællens forklaring i forbindelse med hendes asylsag samt på, at den angivelige fader og ægtefællen var henholdsvis 17 år og 13 år, da ansøgeren var to år gammel, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var to år gammel i 1999, og at den angivelige fader og ægtefællen efter det oplyste først mødte hinanden i 2004. FAM/2013/74.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2013 – Børnesammenføring – Barnets tarv
Dato: 18-12-2013Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til et mindreårigt barn født i 2013, som er statsborger i Pakistan, jf. udlændingelovens § 9, stk. 19. Den herboende fader blev i 2009 idømt fængsel i et år og seks måneder for blandt andet at have udøvet vold samt seksuelle krænkelser imod sin tidligere ægtefælles datter, som på gerningstidspunktet var mindreårig, samt for at have udøvet vold samt trusler om vold imod sin tidligere ægtefælle. Den herboende fader indgik herefter et nyt ægteskab med ansøgerens moder, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til ansøgerens fader. Ansøgerens fader oplyste i forbindelse hermed, at han tidligere havde haft et alkoholproblem, som han mente var årsagen til, at han havde begået de forhold, som han var dømt for i 2009, og at han nu var fuldstændig kureret for sit alkoholproblem. Ansøgerens moder blev i april 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgerens fader inden for de sidste 10 år var blevet idømt en frihedsstraf for vold begået imod en tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 10. I juni 2013 fødte ansøgerens moder parrets fælles barn, ansøgeren, i Danmark, og i september 2013 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at faderen i 2009 var blevet idømt fængselsstraf for at have udøvet vold samt seksuelle krænkelser imod et mindreårigt barn.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 19, og stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde på baggrund af de foreliggende oplysninger til grund, at de af ansøgerens fader begåede forhold, som han i 2009 blev fundet skyldig i, ikke kunne tilskrives hans angivelige alkoholmisbrug. Det forhold, at ansøgerens fader havde anført, at han havde regelmæssigt samvær med et særbarn på 11 år to gange om ugen, og at særbarnet overnattede hos ham, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet resultat. FAM/2013/90.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. december 2013 – Børnesammenføring – Børn under 15 år – Vellykket integration
Dato: 16-12-2013Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til to statsborgere fra Kosovo under henvisning til, at ansøgerne ikke havde eller ville have mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Ansøgernes fader, som er statsborger i Kosovo, indrejste i Danmark i 1992. I juni 1996 blev ansøgernes fader meddelt opholdstilladelse i Danmark, og i november 1997 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. I henholdsvis marts 2001 og juni 2004 fødte ansøgernes moder ansøgerne i Kosovo. I februar 2011 blev ansøgernes forældre skilt i Kosovo, og ansøgernes fader fik forældremyndigheden over ansøgerne. I januar 2013 søgte ansøgernes fader på vegne af ansøgerne om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ham, og i juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på familiesammenføring under henvisning til, at ansøgerne ikke havde mulighed for vellykket integration i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke havde eller ville have mulighed for en vellykket integration i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerne var henholdsvis 9 og 12 år, at de havde opholdt sig i Kosovo med deres moder fra fødslen og frem til juni 2012, at de havde gået i skole i hjemlandet og talte albansk, at de foruden deres moder havde en farfader og en farbroder i Kosovo, at de på afgørelsestidspunktet boede hos deres farfader sammen med deres farbroder i Kosovo, og at der ikke syntes at være noget til hinder for, at de fortsat kunne bo hos faderens familie i Kosovo. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne aldrig havde boet sammen med deres fader, og at ansøgerne aldrig havde været i Danmark. Udlændingenævnet fandt, at ansøgernes fader under sit ophold i Danmark ikke havde opnået en sådan tilknytning til Danmark, at det i sig selv kunne opveje ansøgernes ringe tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgernes fader alene havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked i perioden fra 2002 til 2004, at han ikke havde taget en uddannelse i Danmark, og at han modtog førtidspension. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerne ikke var blevet præget af danske værdier og normer under opvæksten i en sådan grad, at ansøgerne havde eller havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration. FAM/2013/91.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013 – Børnesammenføring – Barn under 15 år – Forældremyndighed
Dato: 04-11-2013Udlændingenævnet hjemviste i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til en thailandsk statsborger. Ansøgeren, der er født i januar 1999 i Thailand, indgav i september 2012 ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende moder, der i oktober 2010 blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Ansøgeren boede sammen med sin moder i Thailand frem til 2010, hvor moderen udrejste til Danmark, og ansøgeren har siden boet hos sine farforældre. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgerens moder ikke havde dokumenteret, at hun havde forældremyndigheden over ansøgeren.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens moder under sagens behandling i Udlændingenævnet indsendte nye oplysninger vedrørende forældremyndigheden. Ansøgerens moder indsendte en dom fra juli 2013 fra en Juvenile and Family Court i Thailand vedrørende forældremyndigheden over ansøgeren. Udlændingenævnet fandt således, at sagen skulle tilbagesendes til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne inddrage disse nye oplysninger vedrørende forældremyndigheden i vurderingen af, om ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. FAM/2013/49.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2013 – Børnesammenføring – Barn under 15 år – Vellykket integration
Dato: 15-08-2013Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en ansøgeren fra Albanien under henvisning til, at ansøger ikke havde eller ville have mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Ansøgerens moder og fader, som begge var født og opvokset i Kosovo, havde kendt hinanden siden folkeskolen, parret blev kærester i 1986, og parret boede sammen i Kosovo fra oktober 1988 til januar 1989. Ansøgerens fader indgik ægteskab med en herboende dansk statsborger i marts 1989, han blev meddelt opholdstilladelse på baggrund heraf og indrejste i Danmark i april 1989. I maj 1991 blev ansøgerens fader meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og i december 1991 blev han skilt fra sin herboende daværende ægtefælle. I oktober 2003 nedkom ansøgerens moder med ansøgeren, og i august 2004 indgik ansøgerens forældre ægteskab i Kosovo. I juni 2007 og december 2009 meddelte Udlændingestyrelsen såvel ansøgerens moder som ansøgeren afslag på ansøgning om familiesammenføring under henvisning til henholdsvis, at ansøgerens forældre ikke opfyldte tilknytningskravet efter udlændingelovens § 9, stk. 7, og under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om mulighed for vellykket integration efter udlændingelovens § 9, stk. 16. I december 2012 søgte ansøgerens moder og ansøgeren på ny om familiesammenføring, og den 29. maj 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerens moder og ansøgeren afslag på familiesammenføring henholdsvis under henvisning til at ansøgerens moder og ansøgerens fader ikke opfyldte tilknytningskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7, og under henvisning til, at ansøgeren ikke havde mulighed for vellykket integration i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde eller ville have mulighed for en vellykket integration i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig i hjemlandet med sin moder, som ligeledes søgte om familiesammenføring, og at ansøgerens forældre forud for det indgåede ægteskab og forud for ansøgningen om familiesammenføring havde haft et samliv i hjemlandet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var ti år, at hun var født i Kosovo, at hun havde opholdt sig i Kosovo siden fødslen, at hun havde haft i hvert fald 3 års skolegang i Kosovo, at hun talte albansk, at hun foruden sin moder havde en lang række familiemedlemmer i Kosovo, at hun siden sin faders indrejse i Danmark i 1989 havde boet i hvert fald størstedelen af sin opvækst hos sin moder, og at hun således ikke udover, hvad der fulgte af slægtskabet til sin moder i sig selv, havde nogen form for tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet fandt på den baggrund ikke, at ansøgeren var blevet præget af danske værdier og normer under opvæksten i en sådan grad, at ansøgeren havde eller havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration. FAM/2013/53.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. august 2013 – Børnesammenføring – Aldersgrænse på 15 år
Dato: 07-08-2013Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2012 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af en herboende fader til en statsborger fra Makedonien. Ansøgerens fader var født i september 1967 i Makedonien og var statsborger i Makedonien. Faderen blev i januar 2001 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført. Han var registreret indrejst i Danmark i januar 2001, og han blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i november 2005. Ansøgeren var født i april 1994 i Makedonien, hvor han var statsborger. Ansøgeren indrejste i Danmark i oktober 2007, hvor han første gang indgav en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til sin fader. Ansøgeren blev meddelt processuelt ophold i Danmark i november 2007, hvorefter han i januar 2008 og igen i april 2008 blev meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvilke afgørelser blev stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i oktober 2008. Ansøgeren blev i september 2009 og i februar 2011 atter meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgeren indgav i april 2012 til Udlændingestyrelsen på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende fader, hvor det blev anført blandt andet, at ansøgerens moder ikke opholdt sig i Makedonien og derfor ikke kunne drage omsorg for ansøgeren, at ansøgerens fader agtede at forsørge ansøgeren i Danmark, og at det ville være i strid med ansøgeren tarv og dermed Danmarks internationale forpligtelser såfremt ansøgeren henvistes til at tage ophold i Makedonien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., idet der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og dennes fader, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var født og opvokset i Makedonien, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var knap 18 år gammel, og at der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgerens fader, der var statsborger i Makedonien, kunne indrejse i Makedonien for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen, at ansøgeren efter det oplyste havde boet hos sin fader i Danmark siden 2007, og lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens pas, at han i perioder havde været udrejst til flere forskellige lande på Balkan i perioden fra 2008 til 2012, herunder opholdt sig i sit eget hjemland Makedonien, hvorfor Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark. Uanset om det måtte lægges til grund, at ansøgeren i perioden havde haft et længerevarende ophold i Danmark, kunne ansøgeren ikke antages at have haft en berettiget forventning om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et sådant ulovligt ophold, da ansøgeren i så fald skulle have boet hos sin fader uden opholdsgrundlag i hele perioden, ligesom ansøgeren på afgørelsestidspunktet var 19 år gammel og myndig og måtte antages at kunne tage vare på sig selv. FAM/2013/121.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. august 2013 – Børnesammenføring – Børn over 15 år
Dato: 07-08-2013Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse under henvisning til den herboende fader, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en ansøger fra Tyrkiet. Den herboende fader blev i december 2000 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 2, og blev i november 2009 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren er født i 1995 i Tyrkiet. Ansøgeren blev i 2006, 2009 og 2010 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde mulighed for en vellykket integration.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader indrejste i Danmark, da ansøgeren var fire år, og at ansøgeren og faderen ikke havde boet sammen i 13 år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var 18 år og derfor måtte antages at kunne tage vare på sig selv, at han havde gået i skole i Tyrkiet i otte år, og at han boede sammen med sin mor i Tyrkiet, hvorfor han havde et familienetværk omkring sig, herunder også bedsteforældrene. Det forhold, at ansøgeren og dennes far havde holdt kontakten via telefon og besøg, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren kunne fortsætte med at bo sammen med sin mor i Tyrkiet, og da der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgerens far kunne fortsætte med at udøve familielivet med ansøgeren i samme omfang, som han havde gjort siden sin indrejse i Danmark. Det forhold, at ansøgerens yngre søskende i juni 2013 var meddelt opholdstilladelse i Danmark, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, herunder hensynet til barnets tarv, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse. FAM/2013/89.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2013 – Børnesammenføring – Barn over 15 år – Ganske særlige grunde
Dato: 03-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (opholdstilladelse af ganske særlige grunde), til to statsborgere fra Libyen. Ansøgerne, der er født henholdsvis i 1990 og 1993 i Libyen, indgav i januar 2011 ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til deres herboende moder, der i februar 2010 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som kvoteflygtning. Ansøgerne flygtede sammen med deres moder til Elfenbenskysten i 1994, hvor ansøgerne siden har opholdt sig og har gået i skole. Ansøgerne har siden 2003 været en del af en husstand, der hverken har omfattet ansøgernes moder eller fader. Ansøgerne havde på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark ikke set deres herboende moder i to år, og de har ikke kontakt til deres fader.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgerne og deres herboende moder, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde blandt andet vægt på, at begge ansøgere er over 18 år og dermed myndige, at ansøgerne ikke samtidig med deres moder søgte om asyl i Danmark, at ansøgerne først cirka et år efter at moderen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark søgte, om at blive familiesammenført med hende. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne ikke har været en del af deres moders husstand i 10 år, ligesom begge ansøgere, der er søskende, bor sammen, hvorfor de ikke er uden familiært netværk i hjemlandet. Udlændingenævnet fandt ikke, at det kunne føre til en ændret vurdering i sagen, at den yngste af ansøgerne var 17 år og 6 måneder på ansøgningstidspunktet, idet den ældste af ansøgerne måtte anses for at være trådt i forældremyndighedshaverens sted, ligesom der vedvarende havde været et socialt netværk, som havde påtaget sig ansvaret for begge ansøgere. FAM/2013/45.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet