Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 09-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7 til en statsborger fra Indien, som søgte opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som kyllingekønsbestemmer ikke – som dette var forudsat i lovbemærkningerne – var knyttet så tæt til ansøgerens person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde med kønssortering. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring måtte anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som kyllingekønsbestemmer, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer inden for kønssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at der – uanset at dette efter det oplyste ikke var tilfældet i Europa – fandtes uddannelsesinstitutioner, som udbød en regulær uddannelse som kyllingekønsbestemmer, og at dette i sig selv indikerede, at der ikke var tale om beskæftigelse, som individuelt var knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanlig faglært arbejde, som kunne tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. Det forhold, at ansøgeren havde en indisk uddannelse som kyllingekønsbestemmer og efterfølgende havde opnået langvarig arbejdserfaring inden for dette felt, at selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, havde specialiseret sig i at beskæftige personer, der besad den særlige uddannelse som kyllingekønsbestemmer, at der var ganske få brancheanerkendte uddannelsessteder i Japan og Indien, at uddannelsen som kyllingekønsbestemmer var så vanskelig og langvarig, at fjerkræproducenter ikke selv uddannede medarbejdere, og at ansatte hos selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, anvendte en særlig metode til at kønsbestemme – den såkaldte kloak-metode – ændrede ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserede sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholdstilladelse og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer. Udlændingenævnet fandt således, at hensynet til en branches behov for arbejdskraft inden for et bestemt område eller en virksomheds økonomiske forhold ikke alene kan begrunde en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser for en branche i Danmark set i forhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s anvendelsesområde ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, og at afgørelsen byggede på de kriterier, som var forudsat i lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. ERH/2015/207.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Pendler – Designansvarlig
Dato: 23-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om pendlerarbejdstilladelse som in-house kreativ designansvarlig til en amerikansk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren var blevet tilbudt en stilling på 37,5 timer ugentligt til en månedsløn på 19.500 kr. Ansøgerens arbejdsopgaver skulle primært bestå af optegning af produkter, koncepter, messer, at arbejde med udvikling af design, opdatering af web samt udføre grafisk arbejde generelt. Ansøgeren havde en Bachelor of Fine Arts fra USA og havde ifølge egne oplysninger siden 2009 haft arbejdserfaring inden for salg, interiør, møbler og grafisk design. Ansøgeren havde i perioden fra september 2013 til september 2015 haft en svensk opholds- og arbejdstilladelse. Ansøgeren havde siden maj 2014 arbejdet freelance for samme virksomhed, som nu havde tilbudt hende arbejde som in-house kreativ designansvarlig.
Udlændingenævnet fandt, at den beskæftigelse, som ansøgeren var tilbudt, måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den tilbudte beskæftigelse som designansvarlig måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde, ligesom ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer, idet det måtte antages, at ansøgeren ikke var den eneste, som ville kunne varetage arbejdet som in-house kreativ designansvarlig hos virksomheden. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde gennemført en Bachelor of Fine Arts i december 2013, og at hun i sin ansøgning havde anført, at hun havde erfaring inden for interiør, møbler og grafisk design. Udlændingenævnet noterede sig i den forbindelse, at der manglede dokumentation for ansøgerens forudgående arbejdserfaring. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde haft arbejdserfaring siden 2009, at hun i ansøgningen alene havde givet oplysninger om arbejdserfaring fra 2012, at hun i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra november 2013 til december 2013 havde været beskæftiget som Sales Associate, og at hun i perioden fra maj 2014 til november 2014 havde været selvstændig erhvervsdrivende som interiør- og grafisk designer, hvor hun havde hjulpet firmaer med grafisk design og design af interiør. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren havde begrænset relevant arbejdserfaring til den tilbudte stilling som in-house kreativ designansvarlig, idet det endvidere måtte antages, at praktikopholdet i perioden fra juni 2012 til september 2012 var sket som led i hendes uddannelse og dermed primært havde et uddannelsesmæssigt sigte. Udlændingenævnet tillagde det herudover vægt, at der måtte anses for at være tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark og EU/EØS-landene. Udlændingenævnet lagde afslutningsvis vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 37,5 timer ugentligt til en månedsløn på 19.500 kr., hvilket Udlændingenævnet fandt talte for, at der ikke var tale om beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer. ERH/2015/172.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Indberetning i SIS
Dato: 23-09-2015Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren var registreret i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket i Schengenlandene.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han var indberettet som uønsket i Schengenlandene. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ud fra de af Udlændingenævnet indhentede oplysninger fra Rigspolitiets Sirenekontor ikke kunne lægges til grund, at registreringen i SIS vedrørte ansøgeren, idet Udlændingenævnet fandt, at det af Rigspolitiet fremsendte foto ikke umiddelbart var sammenligneligt med de af ansøgeren fremsendte pasfotos i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ud fra oplysningerne fra Rigspolitiet ikke kunne lægges til grund, at det reelt var ansøgeren, der var registreret i SIS og ikke en anden person fra Pakistan. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/162.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 02-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som ”kok” hos en navngivet virksomhed måtte anses for proforma, og at det afgørende formål med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses for at være med henblik på at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indgav sin ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen få måneder efter, at han havde gennemgået et kokkekursus af fem måneders varighed, at han alene havde været i beskæftigelse som kok i Tyrkiet i ca. fire år og ni måneder, men alene fire måneder som færdiguddannet. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at ansøgeren ikke trods opfordring hertil havde dokumenteret, at en årsløn på 384.000 kr. var realistisk set i forhold til virksomhedens budget og de øvrige medarbejderes aflønning. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens generelle prisniveau på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke naturligt skabte grundlag for den tilbudte høje månedsløn. Udlændingenævnet henviste til, at der var indsendt et driftsbudget for virksomheden, hvoraf det fremgik, at der var kalkuleret med en årlig omsætning på 1.440.000 kr., personaleomkostninger på 660.000 kr., samt et årligt resultat på 189.000 kr., at der udover ansøgerens ansættelse påtænktes ansat en medhjælper og en tjener, hvorefter der fratrukket ansøgerens årsløn alene ville være en samlet årsløn på 276.000 kr. til fordeling mellem de to øvrige medarbejdere, der herefter alene ville have mulighed for at oppebære en månedsløn på 11.500 kr. hver især. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der på afgørelsestidspunktet var ansat fire deltidsansatte, som kunne håndtere cafeservering, at der ikke forelå oplysninger om en kok, og at lønniveauet for de fire deltidsansatte ikke var oplyst. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at den fremsendte ansættelseskontrakt ikke opfyldte udlændingelovens krav, herunder med angivelse af CVR-nummer eller P-nummer indskrevet i kontrakten, samt at det ikke havde været muligt at klarlægge ansøgerens ansættelsesvilkår i forhold til opsigelse og ferie. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ansættelse efter det oplyste tog afsæt i et ønske om at etablere en tyrkisk restaurant, der endnu ikke var drift, mens det ved opslag på internettet fremgik, at der allerede var etableret en restaurant på den adresse, der var anført i ansøgerens ansættelseskontrakt som arbejdssted. Det forhold, at virksomhedens ejer lejede virksomhedens lokaler, og at han ikke kunne afvente svar fra udlændingemyndighederne, da der skulle betales husleje hver måned, hvorfor han havde valgt at benytte lokalerne som café, indtil det var muligt at åbne en tyrkisk restaurant på stedet, og at konceptet ville blive ændret til en tyrkisk restaurant, når der blev ansat en tyrkisk kok, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering, da oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelse med en indtjening over 384.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren ifølge de fremsendte oplysninger var gift med en EU-borger, at arbejdsgiveren havde oplyst til styrelsen, at han var kommet i kontakt med ansøgeren via fælles kontakter i Tyrkiet, mens det under Udlændingenævnets behandling af sagen blev oplyst, at ansøgeren var blevet skilt og var arbejdsgiverens nevø. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgeren og hans onkel havde forsøgt at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2015/159.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Afslag på genoptagelse – Passivitet
Dato: 04-08-2015Udlændingenævnet afslog i august 2015 at genoptage det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra juli 2011 vedrørende en pakistansk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen – på grund af retsfortabende passivitet. Ansøgeren anmodede i juni 2015 Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet han oplyste Udlændingenævnet om, at han havde bestået en ny uddannelse, og at han havde fået yderligere tre års arbejdserfaring.
Udlændingenævnet fandt, at der som udgangspunkt ikke er en frist for anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse. Udlændingenævnet fandt dog, at passivitetsbetragtninger kan inddrages i sager, hvor en genoptagelsesanmodning først indgives flere år efter, at afgørelsen er truffet. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at realitetsbehandle ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juli 2011 havde stadfæstet Udlændingeservices afgørelse fra august 2010 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, og at der således var forløbet knap fire år fra afgørelsestidspunktet, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden anmodningen om genoptagelse blev indgivet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde bestået en ny uddannelse, og at ansøgeren havde fået yderligere tre års arbejdserfaring var efterfølgende forhold, som ikke ville kunne indgå i en eventuel genoptagelsessag. ERH/2015/76.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Erhverv – Greencardordningen
Dato: 23-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren havde en Bachelor of Science (honours) Agriculture fra 2011 samt en Master of Science (honours) Agriculture fra 2013. Ansøgeren havde endvidere anført, at han i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde været beskæftiget som researcher på en folkeskole. I marts 2014 havde styrelsen anmodet ansøgeren om at indsende en detaljeret beskrivelse af ansøgerens arbejde på folkeskolen. Derudover havde styrelsen anmodet om ansøgerens kommentarer til, at han i ansøgningen havde anført, at han i beskæftigelsen som reseacher i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde arbejdet 48 timer ugentligt, og at ansøgeren samtidig havde anført, at han ligeledes havde studeret i perioderne fra juli 2007 til juli 2011 og fra september 2011 til september 2013. I april 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget ansøgerens arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra folkeskolen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til februar 2011 og i perioden fra juli 2011 til datoen for erklæringen havde været beskæftiget som researcher 48 timer om ugen, og at arbejdssproget var engelsk. I august 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om ansøgerens bemærkninger til, at hans arbejdsgivererklæring var enslydende med en anden arbejdsgivererklæring, som styrelsen havde modtaget fra en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. I september 2014 havde ansøgeren oplyst, at det var skoleinspektøren på folkeskolen, som havde udstedt arbejdsgivererklæringerne samt udtalelserne, og at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af arbejdsgivererklæringer. Endvidere anførte ansøgeren, at han sagtens kunne studere på en masteruddannelse samtidig med, at han arbejdede 48 timer om ugen på folkeskolen, idet hans masteruddannelse var en praktisk uddannelse. I oktober 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremsendt arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra en folkeskole, der fremstod enslydende med en arbejdsgivererklæring fremsendt af en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af blandt andet arbejdsgivererklæringer, hvorfor ansøgeren bad om, at der sås bort fra dette, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den anden ansøgers arbejdsgivererklæringers form og indhold var ens, idet de indeholdt samme grammatik og sætningsopbygning. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at folkeskolen, der oplyste at have engelsk som arbejdssprog, måtte forventes at kunne formulere en arbejdsgivererklæring på engelsk uden hjælp fra internettet. Udlændingenævnet fandt det endvidere utroværdigt, at en folkeskole havde ansat en researcher inden for jord og landbrug, der havde til opgave at samle, analysere og evaluere information omkring kemi, biologi og fysik vedrørende jord med henblik på at informere om og påvirke landbrugsproduktion, miljømæssig kvalitet, folkesundhed, klimaforandringer og biodiversitet. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren i forbindelse med klagen angiveligt havde sendt billeder af skolen, ansøgeren og nogle unavngivne personer. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for uddannelse, uddannelsesretning, sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der måtte anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/143.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. juni 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder – Uddannelsesniveau
Dato: 11-06-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i 2004 havde gennemført uddannelsen Master of Medicin fra Beijing University of Chinese Medicine, Kina, at hun i perioden fra 2004 til 2006 efterfølgende havde været beskæftiget som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision” på Peking University, Kina, og at hun i perioden fra august 2004 til november 2010 havde været beskæftiget som ”Director of Confocal Research Division” på Peking University, Kina. Ansøgeren havde endvidere siden november 2010 været ansat som ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet, men ansøgeren havde endnu ikke gennemført sin ph.d.-afhandling, som det af sagen fremgik blev gennemført på engelsk. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark som ph.d.-studerende gældende til april 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå maksimalt 70 point, idet ansøgeren opnåede højst 60 point for ansøgerens højeste uddannelsesniveau og højst 10 point for arbejdserfaring som forsker. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau henset til, at ansøgeren højst ville kunne tildeles 60 point for sit samlede uddannelsesniveau, idet der efter greencardordningen højst tildeles 60 point for en kandidatgrad. Udlændingenævnet bemærkede, at en ansøger alene kunne opnå point for sit uddannelsesniveau, når en uddannelse var afsluttet, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde dokumenteret at have afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet. Udlændingenævnet henledte opmærksomheden på, at der alene kunne tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt lå inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Henset til, at ansøgeren indgav ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen i august 2014, fandt Udlændingenævnet endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin ansættelse som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision”. Ansøgeren blev ikke tildelt point for sit arbejde som led i sin ph.d.-afhandling, idet ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med et ph.d.-studium, at ansøgeren derfor måtte anses for at være studerende, og at ansøgeren på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne, idet der ikke var dokumentation for, at ansøgeren havde gennemført mindst et års videregående uddannelse afsluttet med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schwiez, eller at ansøgeren havde haft lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz i mindst et sammenhængende år, idet ansøgerens forskningsarbejde på Aalborg Universitet måtte anses som en integreret del af ansøgerens ph.d.-studium, som ikke selvstændigt kunne danne grundlag for point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine sprogkundskaber, idet ansøgeren hverken delvist eller fuldt ud havde afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet, og at der derfor ikke var grundlag for at tildele ansøgeren point for sprogfærdigheder, idet point herfor forudsætter et dokumenteret afsluttet uddannelsesforløb. ERH/2015/136.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder
Dato: 28-05-2015Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afviste samtidig at behandle klager over afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og datter som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, da der ikke var betalt gebyr for behandling af klagen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i oktober 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle og datter afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende familie til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 80 point, herunder 60 point for uddannelse, 10 point for arbejdserfaring og 10 point for alder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt en erklæring fra det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtids Ph.d. studerende siden september 2011, at hun i denne periode ligeledes havde været beskæftiget som ’Research Assistant’, at hun havde bestået sin Ph.d. ’Comprehensive Exam’, og at hun havde gennemført alle sine fag på engelsk. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en karakterudskrift, hvoraf det fremgik, at hun havde fulgt og afsluttet sine fag på det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende med opnåede point og karakterer. Udlændingenævnet fandt det på den baggrund godtgjort, at ansøgeren havde gennemført minimum ét års studier på engelsk, og at hun – på trods af at hun fortsat var Ph.d. studerende – havde afsluttet i hvert fald ét år af sine studier med en eksamen, hvorfor hun kunne tildeles 20 point for sprog. Da det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse, at styrelsen ikke havde bedt Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau, hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling. Udlændingenævnet afviste samtidig at behandle ansøgerens klage vedrørende ansøgerens ægtefælle og datter, idet Udlændingenævnet ikke havde modtaget betaling af gebyrerne herfor. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik på engelsk af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelserne, at der senest samtidig med klagen skulle indbetales et gebyr, og at ansøgeren i forbindelse med klagen over afgørelsen vedrørende sig selv havde indbetalt gebyr. ERH/2015/103.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder
Dato: 28-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran. Ansøgningen var vedhæftet en arbejdsgivererklæring fra juni 2014 fra en iransk virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været beskæftiget som head of International Procurement Control Department i perioden fra september 2011 til juni 2014. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren en ny arbejdsgivererklæring fra en anden iransk virksomhed, hvor ansøgeren havde været beskæftiget fra februar 2011 til september 2011 som head of International Procurement Control Department. Ansøgeren havde ikke tidligere oplyst om denne ansættelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdtilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejde omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerens stillingsbetegnelse som head of International Procurement Control Department ikke var omfattet af den positivliste, som var gældende på ansøgningstidspunktet eller de efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet fandt det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere havde omtalt sin ansættelse i perioden fra februar 2011 til september 2011, navnlig henset til at der var plads i ansøgningsskemaet til at angive flere arbejdsgivere, jf. udlændingelovens § 40. Udlændingenævnet fandt i forbindelse hermed, at der ikke var anledning til at undersøge ansættelsesforholdet yderligere, da ansøgeren alligevel ikke kunne opnå 100 point. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren alene kunne tildeles 15 point for sine engelske sprogfærdigheder. Ansøgeren havde ganske vist fra juni 2008 til januar 2011 gennemført en masteruddannelse på et universitet i Malaysia, hvor undervisningssproget var engelsk, og ansøgeren havde således gennemført mindst ét års studier på engelsk, hvilket ifølge greencardbekendtgørelsens pointsystem svarede til et færdighedsniveau i engelsk svarende til 20 point. Men henset til, at ansøgeren i april 2014 havde gennemført en engelsk IELTS-test med resultatet 6.0, og at dette resultat ifølge greencardordningens pointsystem svarede til 15 point, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren alene kunne tildeles point herfor, da ansøgerens IELTS-test udgjorde den seneste dokumentation for niveauet af ansøgerens engelske sprogfærdigheder. ERH/2015/133.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Ph.d.-studerende
Dato: 28-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en iransk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at hun besad en bachelorgrad i fysioterapi fra et universitet i Iran samt en mastergrad i fysioterapi fra det samme universitet, og at hun siden oktober 2012 havde været ansat på et universitet i Nederlandene. Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, da ansøgeren alene kunne opnå i alt maksimalt 90 point, herunder maksimalt 60 point for sit uddannelsesniveau, 20 point for sprog og 10 point for alder. Ansøgeren anførte overfor Udlændingenævnet, at hun burde tildeles yderligere point for arbejdserfaring, da ansøgeren i perioden fra januar 2000 til november 2002 havde været ansat på et hospital i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra januar 2003 til september 2004 havde været ansat på en sundhedsklinik i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til februar 2012 havde været ansat på den samme sundhedsklinik som fysioterapeut 21 timer ugentligt, og at ansøgeren fra oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet ansøgeren højst kunne opnå 60 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, og 10 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet henledte ansøgerens opmærksomhed på, at der alene kan tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt ligger inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Den for ansøgeren relevante periode var derfor fra september 2009 til september 2014. Beskæftigelsen forud for september 2009 kunne ansøgeren ikke tildeles point for. Udlændingenævnet fandt, for så vidt angik perioden fra september 2009 til februar 2012, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin arbejdserfaring for denne periode, da der efter praksis skulle være tale om arbejde af væsentligt omfang, og da 21 timer om ugen ikke var at betragte som arbejde af væsentligt omfang. Det anførte om, at ansøgeren siden oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens arbejdsgivererklæring fra oktober 2012 fra universitetet i Nederlandene fremgik, at ansøgeren var ansat som ph.d. studerende, og at ph.d.-studier efter praksis under greencardordningen ikke kan sidestilles med arbejdserfaring. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med hendes ph.d.-studie, at hun måtte anses for at være studerende, og at hun på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin tilpasningsevne, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret lovligt ophold og beskæftigelse i mindst et sammenhængende år i et EU/EØS-land eller Schweiz, og idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet mindst et års videregående uddannelse med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz. ERH/2015/134.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet