Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Sydafrika, der havde søgt en stilling som gæstehøjskolelærer. Ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som gæstelærer ved en højskole, hvor hun skulle undervise i ”environmental studies”, ”african studies” og ”afro-fusion og afrocontemporary dance”. Ansøgeren havde i 2011 afsluttet en videregående seksårig uddannelse som ”Master of Science in environmental science and natural ressource management”, og i 2012 havde hun afsluttet en ”Master of Sciences and Technology Credential Agronomy and Agri-Foods Speciality Environmental Management of Ecosystems and Tropical Forest” i Frankrig. 

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som gæstehøjskolelærer ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som gæstehøjskolelærer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det på baggrund af uddannelse og beskæftigelseserfaring måtte anses for muligt at opnå de fornødne kompetencer for at kunne varetage en stilling som gæstelærer ved højskolen, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig de fornødne kompetencer som gæstelærer. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at højskolen til støtte for sin klage havde anført, at man på højskolen var forundret over, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sin afgørelse havde skrevet, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren besad særlige kompetencer eller andre individuelle kvalifikationer, der var så tæt knyttet til ansøgeren, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Det forhold, at ansøgeren havde gennemført en længere videregående seksårig uddannelse, og at højskolen søgte en gæstelærer, der kunne undervise i fag, der var relateret til ansøgerens uddannelse, fandt Udlændingenævnet ikke ændrede ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke var baseret på ansøgerens særlige individuelle kvalifikationer, som der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde danset i 26 år, herunder modtaget formel dansetræning i 17 år og selv undervist i 12 år, at hun havde oplyst, at hun havde erhvervserfaring inden for området klimaforandringer, og at hun som sydafrikansk statsborger havde særlig kulturel indsigt i afrikanske forhold. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at der ikke herved var oplyst om sådanne forhold, der kunne ændre ved, at også andre personer ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i relation hertil, at ansøgeren ikke var uddannet lærer, ikke havde erfaring med undervisning eller i øvrigt formelle kompetencer inden for pædagogik, og at hun ikke havde dokumenteret sin erhvervserfaring. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at højskolen i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft også havde mulighed for at anvende beløbsordningen og greencardordningen. ERH/2015/181.

Senest opdateret: 09-11-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen