Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Brasilien.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i oktober 2019 om opholds- og arbejdstilladelse som værkstedsarbejder på baggrund af beløbsordningen. I december 2019 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder måtte anses for proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen som værkstedsarbejder hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden, svarende til 432.000 kr. om året, medfører, at ansøgeren netop er omfattet af beløbskravet til beløbsordningen, som på ansøgningstidspunktet i 2019 var 426.985,06 kr., og at lønniveauet på 36.000 kr. om måneden forekommer uforholdsmæssigt højt i forhold til lønniveauet på 30.138,35 kr. om måneden for den eneste ansatte i virksomheden, som er arbejdsgiveren og ansøgerens papfar.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren, som også er kapitalejer, ikke tjener de samme penge, som ansøgeren, idet kapitalejeren har en række lønfordele og supplerende kan udtage årligt et udbytte på ca. 108.000 kr. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er proportionalitet mellem ansøgerens månedsløn på 36.000 kr. og den tilbudte beskæftigelse som værkstedsarbejder, idet det fremgår af ansættelseskontrakten og svaret fra arbejdsgiverens revisor, at ansøgeren skal assistere med produktion af møbler og skumprodukter samt opgaver med planlægning, håndtering, fragt og afsendelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, som var 36 år på ansøgningstidspunktet, i ansøgningsskemaet ikke har angivet oplysninger om hans eventuelle uddannelse eller relevante arbejdserfaring, at ansøgeren ikke ses at have fremlagt dokumentation herfor, ligesom ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at han ikke er i gang med en uddannelse, der er relevant for det tilbudte arbejde.
Det forhold, at arbejdsgiveren mener, at ansøgeren har de kvalifikationer, der netop skal bruges i virksomheden, at arbejdsgiveren har et stort behov for pålidelig arbejdskraft, og at arbejdsgiveren kan betro ansøgeren med firmaets pengekasse, fordi arbejdsgiveren er gift med ansøgerens mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med beløbsordningen er at tiltrække højuddannet arbejdskraft og udlændinge til ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer, der er efterspurgte af virksomheder i Danmark, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens kvalifikationer eller ansættelsens indhold opfylder.
Det er til støtte for klagen anført, at arbejdsgiverens andet firma har en ufaglært ansat 4 dage om ugen til 28.000 kr. om måneden, hvorfor ansøgerens tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden er et passende lønniveau.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse kun tages stilling til den pågældende virksomheds økonomi og drift, og dermed ikke til andre virksomheder, som arbejdsgiveren eventuelt ejer ved siden af.
Udlændingenævnet har noteret sig, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret har virksomhed A altid haft 1 årsværk ansat siden 2. kvartal 2012 og kun i 2019 har besluttet at ansætte en værkstedsarbejder, at arbejdsgiveren ifølge ansøgningsskemaet er gift med ansøgerens mor, og at ansøgeren har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark knap 1 år efter, at hans mor flyttede til Danmark. Dette bestyrker efter Udlændingenævnets opfattelse indikationerne for proforma, og at formålet med ansøgerens ansættelse netop er, at ansøgeren skal opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, ikke kun vurderes, om de formelle krav, her under om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold, herunder på baggrund af oplysninger om ansøgerens uddannelse, kvalifikationer og alder. Det følger af Udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb er opfyldt, vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen må anses for at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”
ERH/2022/60