Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalske dokumentation
Dato: 14-11-2022Udlændingenævnet hjemviste i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som køkkenchef efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3), § 10, stk. 2, nr. 2, og § 58 g, stk. 1, nr. 3, til en statsborger fra Kina
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef til SIRI). SIRI meddelte i februar 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke kunne huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede da ansøgeren tog testen, og at ansøgeren tog testen i en provins, som lå langt væk, til trods for at der var mulighed for at tage testen i den provins, hvor ansøgeren boede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter beløbsordningen under henvisning til, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse har anført, at der er en stærk formodning for, at det ikke er ansøgeren, der har taget OQC testen i april 2019 (kokkebevis, Occupational Qualification Certificate), da det må forventes, at ansøgeren kan huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede, da prøven blot blev afviklet otte måneder inden indgivelsen af ansøgningen. SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation, der anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er meddelt på baggrund af ansøgeren oplysninger under interviewet med Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020. Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er grundlag for at antage, at ansøgeren har fremlagt falsk dokumentation, henset til at Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020 havde verificeret ansøgerens OQC på ETTIC’s hjemmeside, ligesom ansøgerens diplom fra Industry School og arbejdsgivererklæringen fra virksomhed A blev verificeret af ambassaden.
Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at styrelsen tager yderligere skridt til at ægthedsvurdere ansøgerens originale kokkebevis, f.eks. via Nationalt ID-center.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2022 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark
Dato: 09-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2022 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald og afslag på dispensation fra bortfald til en statsborger fra Tyrkiet. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig politiets afgørelse om afvisning af indrejse ved grænsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse i 2003. Siden 2013 havde ansøgeren hovedsageligt opholdt sig i Tyrkiet, og han frameldte sig folkeregisteret i 2019. I december 2020 nægtede Københavns Politi ansøgeren indrejse til Danmark. I januar 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på dispensation fra bortfald af hans opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgerens opholdstilladelse er bortfaldet, fordi han har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ifølge CPR-registret udrejste af Danmark i december 2019, og sine egne oplysninger i ansøgningen om dispensation fra bortfald af november 2020 om, at han selv frameldte sig i CPR-registret.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at vejledningen om ændringer i hans forhold, som kan påvirke hans opholdstilladelse, udtrykkeligt fremgik i Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse fra januar 2003, og at det også fremgik af afgørelsen, at tilladelsen bortfalder, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis man har længerevarende ophold uden for Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået ham klart, at det kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark, hvis han opgav sin bopæl i Danmark og har jævnlige længerevarende ophold i udlandet.
Ansøgerens oplysninger om, at han siden maj 2013 har haft sit hovedophold i Tyrkiet, at han har haft et fast arbejde i Tyrkiet siden marts 2017 for virksomheden A, hvori han fortsat er ansat, bekræfter efter Udlændingenævnets opfattelse, at ansøgeren reelt har opgivet sin bopæl i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren besluttede at flytte fra Danmark til Tyrkiet i 2013 på grund af sin mor. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ved egne handlinger har tilkendegivet opgivelsen af sin bopæl i Danmark ved frameldingen i CPR-registeret.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen yderligere lagt vægt på, at uanset, om ansøgeren først frameldte sig CPR- registeret i december 2019, har han siden maj 2013 mest opholdt sig i Tyrkiet og kun rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig længere end 12 måneder uden for Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af ansøgerens nationalitetspas, at han har opholdt sig uden for Schengen-medlemsstaternes område og således også Danmark i følgende perioder fra den primo maj 2013 til medio april 2014, fra medio april 2014 til medio april 2015, fra medio april 2015 til ultimo 26. januar 2016, fra primo februar 2016 til medio januar 2017, fra medio januar 2017 til medio januar 2018, fra ultimo januar 2018 til ultimo december 2018, fra primo januar 2019 til ultimo december 2019 og siden primo januar 2020, og at han har haft et samlet ophold i Danmark på 39 dage. Udlændingenævnet har noteret sig, at det er ubestridt, at ansøgeren har opholdt sig uden for Danmark i de pågældende perioder.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at ansøgeren ikke har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark, og at han kun er rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig længere end 12 måneder uden for Danmark. Sammenholdt med ansøgerens rejsemønster i perioden fra maj 2013 til januar 2020 og hans framelding i CPR-registeret, finder Udlændingenævnet derfor, at ansøgeren må anses for reelt at have opgivet sin bopæl i Danmark.
Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han har boet 13 år i Danmark, at han har overholdt reglerne, at han aldrig har været arbejdsløs, ligesom han ikke har modtaget offentlig hjælp fra staten, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer det faktum, at ansøgeren har opgivet sin bopæl i Danmark.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været ansøgerens eget valg at opholde sig i Tyrkiet i gentagne længerevarende perioder, og at han ikke før udrejsen ansøgte om bevarelse af sin opholdstilladelse i landet.
Udlændingenævnet finder desuden, at det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren nu vil flytte til Danmark igen, hvis han får lov, og at han har forsøgt at indrejse i Danmark i december 2020 kort efter Udlændingestyrelsens brev fra oktober 2020, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet det hverken ses dokumenteret eller sandsynliggjort, at ansøgeren har været forhindret i at vende tilbage til Danmark på et tidligere tidspunkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren fik opholdstilladelse i Danmark i september 1999, at han indrejste i Danmark i oktober 1999, at han fik tidsubegrænset opholdstilladelse i januar 2003, og at hans mor bor i Tyrkiet. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen henset til, at ansøgeren siden maj 2013 har opholdt sig i Tyrkiet, langt størstedelen af tiden. Ansøgeren har derfor fortsat en væsentlig tilknytning til sit hjemland.
Udlændingenævnet har endvidere noteret sig, at ansøgeren ikke har haft nogen indkomst i Danmark fra maj 2013 til nu, undtaget perioden fra august 2020 til og med oktober 2020, hvor han har modtaget lønindkomst fra virksomheden B.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, da det ikke i sig selv medfører en sådan væsentlig og stærk tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald.
På baggrund af det anførte og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder ansøgerens samlede ophold her i landet og i hjemlandet, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse hans opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark er bortfaldet, og at der er ikke grundlag for at dispensere fra bortfald.
Udlændingenævnet finder desuden, at Københavns Politi med rette afviste ansøgeren ved grænsen til Danmark i december 2020 i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum ved indrejsen til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at statsborgere fra Tyrkiet ikke er undtaget for visum i medfør af udlændingelovens § 3 a.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen fra Tyrkiet var i besiddelse af et opholdskort til Danmark, men at Københavns Politi nægtede ham indrejse, fordi han var registreret udrejst af Danmark i december 2019.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren oplyste til politiet, at han udrejste af Danmark for 5-6 år siden, at han bor og arbejder i Tyrkiet, at han på indrejsetidspunktet havde en verserende bortfaldssag i Udlændingestyrelsen, og at han ifølge CPR-registret udrejste af Danmark i december 2019.
Den omstændighed, at ansøgeren har haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden 2003 og var i besiddelse af et dansk opholdskort ved indrejsen, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet hans opholdstilladelse var bortfaldet i december 2019, hvor han ifølge CPR-registret havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. begrundelsen ovenfor.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det påhviler udlændingen selv at sikre, at denne er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse eller behørigt viseret rejselegitimation, og at gøre sig bekendt med de regler, som gælder for indrejse og ophold i Danmark og Schengenområdet.
Betingelserne for at afvise ansøgeren var således tilstede, da han i december 2020 blev afvist ved indrejsen til Danmark af Københavns Politi.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Dato: 08-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I 2017 fik ansøgeren afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor. Ansøgeren indgav herefter i august 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på den pågældende uddannelsesinstitution i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at hun ønsker at gennemføre uddannelsen Export and Technology Management, men at formålet må anses at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på ansøgerens begrænsede kendskab til uddannelsen, idet det bl.a. fremgår, at ansøgeren under interviewet på Den Danske Ambassade i Kina, ikke havde kendskab til uddannelsens indhold, udover at hun kunne nævne enkelte fag. Ambassaden noterede bl.a., at ansøgeren ikke har et særligt indgående kendskab til eller viden om fagene, som ansøgeren skal studere. Hertil er oplyst, at hun ikke kunne oplyse om indholdet af fagene på uddannelsen, men fortalte, at hun som forberedelse til interviewet havde læst lidt på uddannelsens hjemmeside.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mor, og at Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen i juni 2017.
Udlændingenævnet har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er oplyst om den herboende mor i ansøgningsskemaet eller under interviewet, hvor det til gengæld er oplyst, at ansøgeren fik uddannelsen anbefalet af en ven, der bor og studerer i Danmark, samt at ansøgeren skal bo hos vennen til en start.
Det forhold, at det til støtte for klagen er dokumenteret, at ansøgeren har været studieaktiv via internettet siden studiestart, og at ansøgeren har afleveret en opgave, hvorfor ansøgeren må have opnået et vist kendskab til uddannelsen, samt at det er anført, at ansøgeren har udvist ønske om at gennemføre uddannelsen og har bestået en eksamen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til uddannelsen er kommet efterfølgende, altså efter optagelse på studiet og efter styrelsens afgørelse, at ansøgeren først har fået en smule kendskab til studiets indhold som forberedelse til interviewet på ambassaden, og at ansøgeren dernæst har fået mere indgående kendskab til studiet i forbindelse med, at hun er startet på uddannelsen.
Udlændingenævnet har derfor lagt afgørende vægt på oplysningerne under interviewet med ambassaden i Beijing, sammenholdt med det forhold, at ansøgeren tidligere har fået afslag på familiesammenføring med sin herboende mor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren har underskrevet referatet af interviewet på ambassaden.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 03.11.2022 – EU – primær bevægelighed – familiemedlem
Dato: 03-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. november 2022
Emneord: EU, primær bevægelighed, familiemedlem, opholdsret ej været til stede
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger og derefter søgte om en selvstændig opholdsret efter EU-retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
I oktober 2015 fik referencen udstedt et registreringsbevis som arbejdstager i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren indrejste i Danmark i januar 2016 og fik i februar 2016 udstedt et EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger. Ansøgeren indgav i januar 2021 en ansøgning om selvstændig opholdsret i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren og referencen var blevet skilt, og at referencen var registreret udrejst af Danmark i juli 2018. Ansøgeren var blevet i Danmark på baggrund af det tidligere udstedte opholdskort.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse. Ansøgeren har derfor ikke haft ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens regler.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i januar 2016 fik udstedt et opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen som familiemedlem til en unionsborger, der havde fået udstedt registreringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen, og at det er en grundlæggende betingelse for den konstaterede opholdsret, at unionsborgeren opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet her hertil lagt vægt på, at unionsborgeren ifølge oplysningerne i eIndkomst havde lønindkomst i perioden fra og med september 2015 til og med december 2015, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at hun har været i beskæftigelse efter december 2015, og at der i øvrigt ikke er fremkommet oplysninger om, at hun skulle have bevaret sin opholdsret i Danmark efter arbejdsophøret.
Udlændingenævnet finder ligeledes, at der ikke foreligger dokumentation for, at unionsborgeren faktisk har opholdt sig her i landet efter december 2015.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren allerede på tidspunktet for udstedelsen af sit opholdskort i januar 2016 ikke havde en afledt opholdsret som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af det ansøgningsskema, som er udfyldt og underskrevet af ansøgeren i januar 2021, at ansøgeren først indrejste i Danmark og følgelig tilsluttede sig unionsborgeren i 2016, hvilket bekræftes af oplysningen i CPR om, at han indrejste i januar 2016, hvor unionsborger ikke længere havde status som arbejdstager.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i forbindelse med klagesagen er anført, at ansøgeren har haft lovligt ophold i Danmark i overensstemmelse med det opholdskort, han har fået udstedt.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til EU-Domstolens praksis, hvoraf det følger, at en myndigheds udstedelse af et opholdsbevis ikke skaber nogen ret, men blot er et udtryk for, at myndigheden konstaterer den pågældendes individuelle stilling, jf. dom af 14. september 2017 i sag C 184/16, præmis 32. Som følge af opholdsbevisets konstaterende karakter, kan ansøgerens ophold derfor ikke anses for lovligt alene med henvisning til det af SIRI udstedte opholdskort.
Henset til, at ansøgeren således ikke har haft en afledt opholdsret i Danmark i henhold til EU-reglerne, finder Udlændingenævnet, at det anførte om, at den ret til ophold, som et familiemedlem til en unionsborger har afledt af unionsborgeren, ikke kan erklæres ophørt med tilbagevirkende kraft, når unionsborgerens ret til ophold er ophørt, er uden betydning for vurderingen.
Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at selv såfremt Udlændingenævnet havde konstateret, at ansøgeren på et givent tidspunkt faktisk havde en afledt opholdsret som familiemedlem i henhold til EU-reglerne, ville denne ret, henset til opholdsbevisets konstaterende karakter, være ophørt samtidig med ophøret af unionsborgerens opholdsret, desuagtet om udlændingemyndighederne først måtte konstatere dette ophør på et senere tidspunkt.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at tage stilling til bibeholdelse af opholdsgrundlaget efter udlændingelovens § 26, stk. 1, og EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, idet ansøgerens opholdsgrundlag ikke har været til stede.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at ansøgeren ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens anvendelsesområde i egenskab af hovedperson, jf. § 1, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2, idet han hverken er unionsborger, statsborger i et land, der er omfattet af EØS-aftalen, eller statsborger i Schweiz.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det til sagen er oplyst og ved fremvisning af gyldigt nationalitetspas dokumenteret, at ansøgeren er statsborger i Tyrkiet.
Udlændingenævnet bemærker, at det anførte om, at ansøgeren har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i en årrække og derfor angiveligt har lovligt ophold i landet i henhold til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, er uden betydning for vurderingen, idet afgørelser om opholdstilladelse for selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til nævnte aftale træffes efter udlændingeloven.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelser.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3.11.2022 – Ukraine – Familiemedlem
Dato: 03-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3.11.2022 – Ukraine – Familiemedlem
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er armensk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2022 en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som samlever til en person, der havde opholdstilladelse efter særlovens § 1. Ansøgeren og ansøgerens samlever havde mødt hinanden på et asylcenter i Danmark, og de havde boet sammen på asylcenter i perioden fra medio marts 2022 og boede sammen på tidspunktet, hvor ansøgningen blev indgivet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 2.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgerens kæreste har opholdstilladelse i Danmark som en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 1, nr. 1.
Ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, har Udlændingenævnet herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke er fast samlever af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning har oplyst, at han mødte sin kæreste på et asylcenter i Danmark, og at de har boet sammen på asylcenter i Danmark siden medio marts 2022. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at varigheden af deres samliv har været under 7 måneder, ligesom deres samliv først er etableret efter den 24. februar 2022.
Det i klagen oplyste om, at ansøgeren har kendt sin kæreste og hendes søn i et par år, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har sandsynliggjort, at han, modsat det oplyste i sin ansøgning, har haft et fast samlivsforhold af længere varighed med sin kæreste forud for deres indrejse i Danmark.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren har boet i Ukraine siden 2013, at han har en gyldig opholdstilladelse i Ukraine frem til juni 2024, at han ejer en byggevirksomhed i Ukraine og at han ønsker at bo, arbejde og stifte familie i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger, som ikke har betydning for, hvorvidt ansøgeren kan meddels opholdstilladelse efter særlovens § 2.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 02-11-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer til en statsborger fra Argentina.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i november 2020 ansøgeren afslag på hendes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som grillmester. I november 2020 klagede ansøgeren over SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra november 2020. Ansøgeren får derfor ikke opholds- og arbejdstilladelse som grillmester på en restaurant, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som grillmester ikke er knyttet så tæt til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring må anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som grillmester, og at det derfor som udgangspunkt vil være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at restauranten er innovativ, har en høj standard og tilbyder specialiteter, der kræver en særlig teknik inden for grill, som gør ansøgerens erfaring og kvalifikationer nødvendige for firmaet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de til klagen vedlagte anbefalinger ikke dokumenterer ansøgerens erfaring med den særlige teknik, men med arbejdet som kok og grill generelt, samt at der findes uddannelsesinstitutioner, som udbyder en regulær uddannelse som kok, og at disse forhold i sig selv indikerer, at der ikke er tale om beskæftigelse som individuelt er knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanligt faglært arbejde, som kan tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgerens 2-årige uddannelse fra hjemlandet er en generel uddannelse som kok i international gastronomi, hvor der også indgår fag som fransk, IT, bartender og industrikøkken.
Det forhold, at ansøgeren tidligere har været ansat ved restauranten, og at hun har og vil udvide virksomhedens muligheder, ændrer ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserer sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand.
I den forbindelse har Udlændingenævnet også tillagt det vægt, at ansøgeren alene har haft en 1-årig opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark, og at det fremgår af aftalen, at man har ret til at arbejde i op til 9 måneder under besøget, men at man ikke må tage fast ansættelse, og at det primære formål med besøget skal være at holde ferie i en længere periode. Det må derfor antages, at ansøgeren hidtil har været beskæftiget ved restauranten i et begrænset omfang og alene for at supplere sine rejsemidler.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at uanset ansøgerens evner som en dygtig kok inden for madlavning, så er der ikke grundlag for at fastslå, at hun er i besiddelse af særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at hun kan anses for at være specialiseret kok inden for et bestemt kulinarisk område.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren er tilbudt beskæftigelse som kok uden en specificeret ugentlig arbejdstid, og at en variation i arbejdstiden ikke ændrer ved det forhold, at det umiddelbart ikke er i overensstemmelse med kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn udgør 24.000,00 kr., hvilket efter Udlændingenævnets vurdering ikke indikerer, at det tilbudte arbejde ikke kan varetages af andre.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at lønniveauet er fastsat efter firmaets generelle lønniveau, medianlønnen eller pandemiens påvirkning på lønninger i branchen generelt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022–Studie – Formodning
Dato: 25-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 –Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kenya.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2019 ansøgning som studerende i Danmark på en højskole. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i december 2019 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på en højskole i Danmark. SIRI gav i marts 2020 afslag på anmodningen om genoptagelse. Ansøgeren indgav i juni 2020 ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en dansk videregående uddannelsesinstitution. I juli 2020 deltog ansøgeren i et formålsinterview med Den Danske Ambassade i Nairobi, Kenya. SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende på bacheloruddannelsen i Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en bacheloruddannelse, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark, herunder mulighed for at indrejse i medlemsstaternes område (medlemsstaterne udgøres således af EU-landene (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande: Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz).
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har færdiggjort en 4-årig bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi i sit hjemland, hvorfor der ikke ved det ønskede optag på bacheloruddannelsen Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark ses at være progression i hendes studieforløb.
Udlændingenævnet har i den forbindelse desuden lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af vurderingsdatabasen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, at en 4-årig bacheloruddannelse fra University of Nairobi, Kenya, normalt vil vurderes at svare til en dansk bacheloruddannelse, hvilket er samme uddannelsesniveau som ansøgeren har søgt ind på i Danmark - en bacheloruddannelse med normeret studietid på 4,5 år.
Udlændingenævnet har hertil bemærket, at det fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside, at hvis man har gennemført relevante uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal/kan man søge om at få merit. Det ses ikke, at ansøgeren har søgt om at få merit på baggrund af hendes afsluttede videregående uddannelse fra University of Nairobi, da ansøgeren har ansøgt om at gennemføre hele uddannelsen i Danmark som er på 4,5 år.
Ansøgeren har til støtte for klagen anført, at SIRI har begået en fejl ved ikke at spørge uddannelsesinstitutionen om deres vurdering af hendes ansøgning om optagelsen på bacheloruddannelsen, idet det er uddannelsesinstitutionens opgave at vurdere adgangskravene.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet SIRI og danske uddannelsesinstitutioner foretager forskellige vurderinger for så vidt angår, om en udlænding kan optages på en uddannelse i Danmark og om en udlænding kan få en opholdstilladelse som studerende i Danmark.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI har begået en fejl ved at bruge reglerne, beregnet til de studerende, som har fået betalt deres uddannelser af det danske stat, ved at vurdere ansøgerens ansøgning, hvor hun selv har betalt for uddannelsen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark er blevet behandlet af SIRI efter gældende regler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ligesom i studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er naturlig sammenhæng mellem ansøgerens hidtidige uddannelse, som er en 4-årig uddannelse i erhvervsøkonomi fra Kenya og hendes ønske om nu at ville tage en bacheloruddannelse i Global Business Engineering, idet der er tale om uddannelser inden for forskellige områder.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har ret til at skifte til en anden uddannelse, som ansøgeren synes er god for hendes fremtid, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i Kenya har gennemført en 4-årig uddannelse med fokus på erhvervsøkonomi, og at ansøgeren nu ønsker at gennemføre en 4,5-årig ingeniøruddannelse.
Udlændingenævnet har samtidig foretaget en vurdering af ansøgerens begrundelse for det ønskede studieophold, hendes ansøgningsmønster om ophold i Danmark samt de divergerende og uklare oplysninger i forhold til formålet med de forskellige ansøgninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet med Den Danske Ambassade i Nairobi i november 2019 har oplyst, at formålet med 5,5 måneders danskkursus ved en højskole var, at hun har interesse for dansk sprog og kultur, at hun ikke ønsker at studere videre på et universitet i Danmark efter afslutningen af højskoleopholdet, at hun ønsker at arbejde som revisor i fremtiden, og at hvis muligheden byder sig, ønsker hun at fortsætte sine studier, hvis ikke - vil hun vende tilbage til Kenya.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet i december 2019 har oplyst, at hun vil tage kontakt til danskere i Kenya og vil bruge sine danskkundskaber opnået under højskoleopholdet til at oversætte.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i interviewet i juli 2020 har oplyst, at hun ønsker at passe ind i en global verden, hvilket uddannelsen i Danmark kan hjælpe med, idet den kombinerer det tekniske med det kommercielle, at hun ønsker at avancere sin bachelor i erhvervsøkonomi, idet konkurrencen i Kenya er høj, samt at det var hendes formål at tage et kursus i dansk sprog og kultur ved en folkehøjskole og dernæst at tage en bacheloruddannelse inden for hendes interesse, som nu er Global Business and Engineering, der desuden tilbyder dansk, sprog og kultur i deres program.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende ved en dansk college blev indgivet 3,5 måned efter SIRI meddelte afslag på ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen, hvor ansøgeren fik afslag på ansøgningen om højskoleophold i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens oplysninger afgivet under interview af hhv, november 2019, december 2019 og juli 2020 samt ansøgerens samlede ansøgningsmønster, at ovenstående underbygger formodningen for, at det afgørende formål med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses for at være et ønske om at studere ved en dansk college, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. august 2022 – EU – Person med tilstrækkelige midler (selvforsørgende)
Dato: 25-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 16. august 2022 – EU – Person med tilstrækkelige midler
Udlændingenævnet omgjorde i august 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Polen, som havde fået afslag på udstedelse af registreringsbevis som person med tilstrækkelige midler efter EU-retten, da midlerne stammede fra en juridisk person.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i oktober 2021 om ret til ophold som person med tilstrækkelige midler efter EU-retten. Ansøgeren skulle forsørges af en sognepræst fra et etableret trossamfund i Danmark, hvilket bl.a. var dokumenteret ved en forsørgelseserklæring underskrevet af sognepræsten på vegne af kirken, et kontoudskrift fra kirkens bankkonto, kirkens vedtægter, hvoraf det fremgik, at kirkens sognepræst som bestyrelsesmedlem kunne råde over kirkens formue og midler. Der var endvidere oplysninger om, at forsørgelse af en ordenssøster indebar, at kirken eller et ordensfællesskab i kirken påtog sig alle økonomiske forpligtelser i forhold til den forsørgede og dennes underhold her i landet – hertil udgifter til bl.a. kost og logi, transport, rejser, lægebesøg m.v.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI's afgørelse fra marts 2022.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at ansøgeren råder over tilstrækkelige midler til sit underhold her i landet, og at hun dermed opfylder betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på det til sagen oplyste om, at ansøgeren skal opholde sig her i landet som ordenssøster i et etableret trossamfund i Danmark, og at kirkens sognepræst i den forbindelse og på vegne af kirken har erklæret at påtage sig forsørgelsen af hende.
Ligeledes har Udlændingenævnet lagt vægt på den fremlagte dokumentation til sagen vedrørende forsørgelsen af ansøgeren. Således er der fremlagt kopi af bl.a. en forsørgelseserklæring underskrevet af kirkens sognepræst på vegne af kirken, et kontoudskrift fra kirkens danske bankkonto, hvoraf det fremgår, at kirken medio oktober 2021 havde et indestående beløb på 3.788.402,96 kr., et udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at kirkens sognepræst er en del af ledelsen i kirken, samt kirkens vedtægter hvoraf det fremgår, at kirkens sognepræst, som bestyrelsesmedlem kan råde over kirkens formue og midler.
Det er i øvrigt Udlændingenævnets vurdering, at uanset, at midlerne, som kirkens sognepræst råder over til forsørgelsen af ansøgeren, tilhører kirken, så kan dette ikke i sig selv føre til, at midlerne ikke kan anvendes til ansøgerens forsørgelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, og med udgangspunkt i ansøgerens personlige situation, må antages at være sædvanligt inden for kirkens virke, at kirkens sognepræst på vegne af kirken, og ved brug af kirkens økonomiske midler, påtager sig forsørgelsen af en ordenssøster her i landet, ligesom det må være sædvanligt, at denne forsørgelse består i at sikre kost og logi samt dække udgifter til øvrige personlige fornødenheder.
Hertil har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at kirken i juli 2022 har oplyst til Udlændingenævnet, at forsørgelse i en katolsk ordenssammenhæng indebærer, at kirken eller et ordensfællesskab i kirken påtager sig alle økonomiske forpligtelser ift. den forsørgede og dennes underhold her i landet – hertil udgifter til bl.a. kost og logi, transport, rejser, lægebesøg m.v.
På baggrund af ovenstående er det Udlændingenævnets vurdering, at midlerne til ansøgerens underhold, der som følge af ordenssamfundets indretning, stilles til rådighed af kirkens sognepræst, på vegne af kirken, er tilgængelige for ansøgeren i et sådan omfang, at det må antages, at ansøgeren ikke bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p
Dato: 24-10-2022Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen og som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som chefkok på en restaurant. Ansøgeren havde ingen relevant uddannelse, men havde 3 års erhvervserfaring fra den pågældende restaurant. SIRI traf i december 2019 afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at den tilbudte ansættelse måtte anses for proforma, ligesom der ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, at der ikke er tale om proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok hos virksomhed A.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som chefkok hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et forsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at ansøgeren med den tilbudte bruttoløn på 36.000 kr. lønmæssigt netop vil kunne blive omfattet af beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, samt at lønnen forekommer usædvanlig høj, henset til virksomhedens karakter og omfang sammenholdt med ansøgernes arbejdsopgaver.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have en uddannelse, der relaterer sig til den tilbudte stilling som chefkok. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at ansøgeren ikke har en relevant uddannelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har 3 års erhvervserfaring på en restaurant, at dette efter partsrepræsentantens opfattelse er tilstrækkelig erfaring til at kunne tilegne sig de færdigheder, som kræves for at kunne tilberede retterne hos virksomhed A, og at der ikke er grund til at betvivle ansøgerens færdigheder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har kendskab til netop den form for restaurant, som virksomhed A er, idet restauranten minder meget om hendes tidligere ansættelse hos en restaurant i udlandet, og at den høje løn skyldes, at ansøgeren skal dække lange vagter, som andre medarbejdere ikke er interesseret i, og at dette sparer restauranten for nogle lønudgifter, idet timelønnen typisk er højere på disse tidpunkter.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke ændrer ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse må anses at være for at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn på 36.000 kr. forekommer usædvanlig høj sammenlignet med ansøgerens uddannelsesniveau, erhvervserfaring og alder, idet ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 21 år og ifølge ansøgerens egne oplysninger ikke havde en uddannelse, at ansøgeren alene havde 3 års erhvervserfaring som kok, samt taget i betragtning af at virksomhed A er en familiedrevet restaurant/kebabforretning, som serverer retter til priser mellem ca. 45-250 kr.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der er en formodning for, at ansøgeren alene er blevet tilbudt ansættelsen med en årlig indtjening på 432.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, er opfyldt ved et ansættelsestilbud, vil der kunne meddeles afslag på op-holds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Ansøgeren kan afslutningsvis heller ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, allerede fordi Danmarks internationale forpligtelser ikke beskytter beskæftigelse, når er er en formodning for proforma, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p
Dato: 24-10-2022Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen og som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som chefkok på en restaurant. Ansøgeren havde ingen relevant uddannelse, men havde 3 års erhvervserfaring fra den pågældende restaurant. SIRI traf i december 2019 afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at den tilbudte ansættelse måtte anses for proforma, ligesom der ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, at der ikke er tale om proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok hos virksomhed A.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som chefkok hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et forsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at ansøgeren med den tilbudte bruttoløn på 36.000 kr. lønmæssigt netop vil kunne blive omfattet af beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, samt at lønnen forekommer usædvanlig høj, henset til virksomhedens karakter og omfang sammenholdt med ansøgernes arbejdsopgaver.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have en uddannelse, der relaterer sig til den tilbudte stilling som chefkok. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at ansøgeren ikke har en relevant uddannelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har 3 års erhvervserfaring på en restaurant, at dette efter partsrepræsentantens opfattelse er tilstrækkelig erfaring til at kunne tilegne sig de færdigheder, som kræves for at kunne tilberede retterne hos virksomhed A, og at der ikke er grund til at betvivle ansøgerens færdigheder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har kendskab til netop den form for restaurant, som virksomhed A er, idet restauranten minder meget om hendes tidligere ansættelse hos en restaurant i udlandet, og at den høje løn skyldes, at ansøgeren skal dække lange vagter, som andre medarbejdere ikke er interesseret i, og at dette sparer restauranten for nogle lønudgifter, idet timelønnen typisk er højere på disse tidpunkter.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke ændrer ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse må anses at være for at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn på 36.000 kr. forekommer usædvanlig høj sammenlignet med ansøgerens uddannelsesniveau, erhvervserfaring og alder, idet ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 21 år og ifølge ansøgerens egne oplysninger ikke havde en uddannelse, at ansøgeren alene havde 3 års erhvervserfaring som kok, samt taget i betragtning af at virksomhed A er en familiedrevet restaurant/kebabforretning, som serverer retter til priser mellem ca. 45-250 kr.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der er en formodning for, at ansøgeren alene er blevet tilbudt ansættelsen med en årlig indtjening på 432.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, er opfyldt ved et ansættelsestilbud, vil der kunne meddeles afslag på op-holds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Ansøgeren kan afslutningsvis heller ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, allerede fordi Danmarks internationale forpligtelser ikke beskytter beskæftigelse, når er er en formodning for proforma, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet