Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent
Dato: 21-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument, da ansøgning var indgivet efter fristens udløb den 31. december 2021.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik i juni 2020 udstedt et registreringsbevis som arbejdstager her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den 4. januar 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om at få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsens regler. Årsagen til den sene indgivelse af ansøgningen skyldtes, at ansøgeren havde været sygemeldt med stress og havde været bortrejst fra Danmark i 2 måneder pga. alvorlig sygdom i nærmeste familie.
Udlændingenævnets vurdering:
Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse fra maj 2022. Ansøgeren kan derfor ikke få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at en ansøgning om opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen skal være indgivet til SIRI senest den 31. december 2021, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren først indgav sin ansøgning om opholdsdokument til SIRI den 4. januar 2022, hvorfor ansøgerens ansøgning er indgivet for sent.
Udlændingenævnet finder efter en konkret og samlet vurdering af sagens omstændigheder og årsagen til, at ansøgerens ansøgning blev indgivet for sent, at der ikke er rimelige grunde til, at ansøgerens ansøgning alligevel skal behandles, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst om sin fars og sin brors sygdomsforløb, ligesom ansøgeren har oplyst, at hun i de sidste måneder af 2021 tog en pause fra sit arbejde for at passe på sit eget mentale og følelsesmæssige helbred samt sin familie.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet oplysningerne ikke i sig selv vil medføre, at det vil være særligt belastende for ansøgeren, såfremt hun som konsekvens af, at hendes ansøgning ikke vil blive behandlet, vil miste rettighederne efter udtrædelsesaftalen.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt særlig vægt på ansøgerens personlige forhold og hendes begrænsede tilknytning til Danmark, herunder at hun først indrejste i Danmark primo juni 2020, at hun alene har opholdt sig her i landet i lidt over 2 år, og at hun har haft en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked. Dertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har nogle familiemæssige forhold her i landet, idet hun har oplyst, at hun er ugift og ikke har nogle børn.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent
Dato: 21-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – EU – Brexit – Ansøgning indgivet for sent
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som havde fået afslag på udstedelse af opholdsdokument, da ansøgning var indgivet efter fristens udløb den 31. december 2021.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde tidligere haft et studieophold i Danmark fra 2015 til 2016 og havde herefter haft flere kortvarige besøgsophold i landet, bl.a. for at besøge sin danske kæreste, som ansøgeren havde været i forhold med siden 2017. Ansøgeren fik senest i august 2020 udstedt et registreringsbevis som arbejdstager her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den 10. januar 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om at få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsens regler. Ansøgeren oplyste til sagen bl.a., at årsagen til den sene indgivelse af ansøgningen skyldtes, at ansøgeren havde været forvirret over ansøgningsprocessen, som ansøgeren fandt særlig restriktiv, og at ansøgeren ikke havde modtaget et informationsbrev herom i sin e-boks.
Udlændingenævnets vurdering:
Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse fra juni 2022. Ansøgeren kan derfor ikke få udstedt et opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at en ansøgning om opholdsdokument i medfør af Brexit-bekendtgørelsen skal være indgivet til SIRI senest den 31. december 2021, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren først indgav sin ansøgning om opholdsdokument til SIRI den 10. januar 2022, hvorfor ansøgningen er indgivet for sent.
Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en konkret og samlet vurdering af sagens omstændigheder og årsagen til, at ansøgningen blev indgivet for sent, at der ikke er rimelige grunde til, at ansøgerens ansøgning alligevel skal behandles, jf. Brexit-bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Oplysningerne anført til støtte for klagen om, at årsagen til den sene indgivelse skyldtes, at ansøgeren ikke modtog nogen meddelelse fra SIRI om, hvad ansøgeren skulle foretage sig som britisk statsborger her i landet, samt at ansøgeren mener, at ansøgeren fik en forkert vejledning af SIRI, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset, at ansøgeren ikke skulle have modtaget meddelelse om sit ophold her i landet som britisk statsborger, så var der i en lang periode forinden fristens udløb øvrige steder at finde den generelle information vedrørende britiske statsborgers ophold i Danmark som konsekvens af Storbritanniens udtræden af EU. Udlændingenævnet henviser herved til bl.a. Udenrigsministeriets hjemmeside og www.nyidanmark.dk, som er Udlændingestyrelsens og SIRI's officielle internetportal om reglerne for indrejse og ophold i Danmark.
Sidstnævnte hjemmeside indeholder bl.a. målrettet information om Brexit til britiske statsborger med ophold i Danmark, ligesom der på hjemmesiden var en kopi af det påmindelsesbrev, som SIRI sendte ud til alle herboende britiske statsborgere og deres familiemedlemmer med ophold her i landet som en del af en målrettet informationskampagne og som en supplerende service ved siden af de øvrige informationsplatforme. SIRI oprettede endvidere en særskilt telefonlinje til spørgsmål om Brexit.
Udlændingenævnet henviser desuden til, at optagelse af biometri er en obligatorisk del af ansøgningsprocessen, og at der således også skal optages biometri, når der er tale om en ansøgning, der er indgivet for sent.
Endvidere kan ansøgerens oplysninger til støtte for klagen om, at ansøgeren mener, at Danmark har en særlig restriktiv tilgang til udtrædelsesaftalens regler end øvrige EU-lande, ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at det ved udtrædelsesaftalen er bestemt, at værtslandene kan pålægge britiske statsborgere at ansøge om en ny opholdsstatus, jf. retsregelafsnittet ovenfor, og at det i samme forbindelse er bestemt, at fristen for at indgive ansøgningen ikke må være mindre end 6 måneder fra overgangsperiodens udløb for personer, der har ophold i værtslandet inden overgangsperiodens udløb den 31. december 2020, jf. artikel 18, stk. 1, litra b.
Ligeledes henviser Udlændingenævnet til, at det i Danmark blev besluttet, at britiske statsborgere i Danmark kunne indgive ansøgning i en 12 måneders periode, således fra 1. januar 2021 og frem til 31. december 2021, ligesom det blev besluttet, at myndighederne i hvert enkelt tilfælde skal foretage en rimelighedsvurdering af de anførte grunde for den for sent indgivne ansøgning samt inddrage konsekvenserne for den enkelte af, at der ikke indrømmes en yderligere frist, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens oplysninger angivet i klagen om årsagen til, at ansøgningen blev indgivet for sent, ikke i sig selv vil medføre, at det vil være særligt belastende for ansøgeren, såfremt ansøgeren som konsekvens af, at sin ansøgning ikke vil blive behandlet, vil miste rettighederne efter udtrædelsesaftalen.
Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på ansøgerens personlige forhold og den begrænsede tilknytning til Danmark, herunder at ansøgeren alene har boet og opholdt sig her i landet i lidt over 2 år og 7 måneder, ligesom ansøgeren samtidig har haft en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Det er indgået i vurderingen, at ansøgeren til støtte for klagen har henvist til, at ansøgeren ud over perioderne, hvor ansøgeren har boet i Danmark, ligeledes har besøgt Danmark ad flere omgange, hvilket ansøgeren ligeledes har fremlagt dokumentation for, ligesom det er indgået, at ansøgeren har henvist til, at ansøgeren har en tæt tilknytning til det danske samfund, hvilket der ligeledes har fremlagt dokumentation for.
Der er herudover også indgået, at ansøgeren har en dansk partner, som ansøgeren har været i et forhold med i 5 år, og at de har planer om at skulle giftes.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at disse forhold ikke i sig selv og særligt henset til den begrænset periode, hvor ansøgeren har udøvet rettigheder i Danmark som hhv. studerende og arbejdstager i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens regler, kan udgøre tilstrækkelig rimelige grunde til, at ansøgningen alligevel skal behandles.
Endelig finder Udlændingenævnet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har henvist til, hvilke konsekvenser en eventuel fastsat udrejsefrist vil have for ansøgeren og dennes danske partner. Udlændingenævnet henviser herved til, at ansøgeren i august 2022 har fået en opholds- og arbejdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler, hvorfor Udlændingenævnet ved nærværende afgørelse ikke har fastsat en udrejsefrist.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 16-11-2022Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Ukraine.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i januar 2020 og indgav kort efter en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i maj 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at det ikke var dokumenteret, at arbejdsgiveren (virksomhed A) havde det fornødne økonomiske grundlag til at ansætte ansøgeren til en årlig bruttoløn på 438.000 kr.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra maj 2020. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som Global Online Marketing Manager hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som Global Online Marketing Manager hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at virksomhed A ikke har det fornødne økonomiske grundlag til at ansætte ansøgeren til en månedlig bruttoløn på 36.500 kr., svarende til 438.000 kr. om året, der danner grundlag for ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CVR-registeret, at virksomhed A blev stiftet i maj 2010, at selskabets formål er at drive kunstgallerivirksomhed samt handel med kunst, og at det fremgår af selskabets årsrapporter for 2018-2021, at selskabet i 2018 havde et underskud på 9.382.445 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 30.156.163 kr., i 2019 et underskud på 11.785.478 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 41.941.641 kr., i 2020 et underskud på 7.063.094 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 53.528.813 kr., og i 2021 et underskud på 10.447.624 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 63.976.437 kr., hvilket betyder, at selskabet har mere gæld end værdi, og at regnskabet frem til året 2021 således ikke har vist ændringer i en positiv retning.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt selskabets betydelige gældsposter, som i 2021 er vokset til 95.111.969 kr., ligesom personaleomkostninger er steget fra 3.168.616 kr. i 2018 til 5.482.358 kr. i 2021.
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at det fremgår af ledelsesberetninger i årsrapporterne 2018-2021, at kunstmarkedet er meget svingende, og at selskabets fortsatte drift afhænger af, at de aktuelle salgs- og indtjeningsmuligheder både for selskabet og koncernen lykkes som forventet, ligesom den fortsatte drift er afhængig af, at de nuværende kreditfaciliteter kan opretholdes og om nødvendigt kan udvides i tilstrækkeligt omfang.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens løn ville udgøre et meget højt beløb for selskabet, der har haft betydeligt underskud i 2018 – 2021.
Det er til støtte for klagen anført, at det skøn, som SIRI’s afslag er bygget på, ikke er korrekt, idet virksomhed A både kan og vil betale den aftalte løn, og der derfor ikke er grundlag for at afslå ansøgningen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er tale om skøn under regel i SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse i maj 2020 er truffet efter en konkret vurdering, hvor SIRI havde inddraget flere relevante forhold, herunder virksomhedens årsrapporter for 2018 og 2019 samt selskabets år-til-dato-saldobalance indtil februar 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at virksomhed A har for mere end 700.000.000 kr. kunst under administration, at virksomhed A ikke har haft problemer med at betale lønninger, og at en ekstra lønudgift til ansøgeren på ingen måde er en væsentlig forøgelse af virksomhedens årlige budget.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, idet det ikke ses, at virksomhed A som anmodet om af SIRI indsendte en anonymiseret oversigt over medarbejderne i selskabet med deres stillingsbeskrivelse og månedsløn, for at udlændingemyndighederne kunne foretage en vurdering af, om ansøgeren er blevet tilbudt en løn, som selskabet vil være i stand til at betale.
Det er til støtte for klagen desuden anført, at det er korrekt, at driften i selskabet i de seneste år har været negativ, men at den negative drift kan vendes, såfremt selskabet sælger ud af sit lager af kunst, som vil medføre et positivt driftsresultat, at virksomhed A er et seriøst selskabet med en langsigtet investeringsstrategi, at deres brand er et af de stærkeste i verden i kunstbranchen, og at de arbejder på om 5 år at afholde en auktion med et internationalt auktionshus.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse må tages udgangspunkt i det pågældende selskabets økonomi og drift på afgørelsestidspunktet, og dermed ikke på baggrund af fremtidige usikre forhold og resultater.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at virksomhed A ud fra de seneste årsrapporter vurderes til økonomisk ikke at være i stand til at kunne aflønne ansøgeren med en månedlig bruttoløn på 36.500 kr., svarende til 438.000 kr. om året, og at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen derfor må anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – Medfølgende familie – Til religiøse forkyndere
Dato: 16-11-2022Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til 3 statsborgere fra Pakistan, som havde ansøgt om opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav i februar 2020 ansøgning om opholdstilladelse som henholdsvis medfølgende ægtefælle samt medfølgende børn til referencen, som havde opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2020 ansøgerne afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder. Ansøgeren blev meddelt afslag, idet bl.a. hendes og referencens ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da hun var under 18 år vielsestidspunktet. De mindreårige børn blev meddelt afslag, idet der ikke var ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv, som talte for at give dem opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende den medfølgende ægtefælle:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2020. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået. Et ægteskab kan derimod ikke anerkendes, hvis bl.a. en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er født i januar 1980, at ansøgeren og referencen indgik ægteskab i juli 1995 ifølge den til ansøgningen vedlagte ”Nikah Nama”, og at ansøgeren således ikke var fyldt 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Det forhold, at ansøgeren til sit interview med Den Danske Ambassade i Islamabad, Pakistan, i februar 2020 oplyste, at hun blev viet med referencen i april 1997, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren fortsat ikke var fyldt 18 år på dette tidspunkt.
Udlændingenævnet kan dermed ikke anerkende ansøgeren og referencens ægteskab efter dansk ret.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren og referencen ikke har dokumenteret eller godtgjort at have levet sammen i et fast samlivsforhold af længere varighed forud for ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen første gang blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som religiøs forkynder primo april 2014, at han ifølge CPR er indrejst i Danmark medio april 2014, og at han sidenhen har været registreret med bopæl i Danmark og fortsat står registreret som bosiddende i Danmark.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst til ambassadeinterviewet, at hun og referencen har boet sammen i Pakistan, og at referencen har besøgt hende i Pakistan efter sin indrejse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencens samlivsforhold må anses for at være afbrudt, da referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, og at samvær på ferie- og besøgsophold ikke kan betragtes som samliv.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren og referencen har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren og referencen forud for, at referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, havde etableret et familieliv, der var omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på partsrepræsentantens oplysninger om, at ansøgeren og referencen har boet sammen i Pakistan siden 1995 og indtil referencen indrejste i Danmark i april 2014, og at ansøgeren og referencen har 4 fællesbørn, der er født inden referencens indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren og referencen frivilligt har afbrudt deres familieliv i Pakistan, da referencen valgte at indrejse og bosætte sig i Danmark i april 2014 for at arbejde som religiøs forkynder, og at ansøgeren og referencens familieliv har været afbrudt siden dette tidspunkt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at besøgsophold ikke i sig selv kan føre til, at et familieliv kan anses for opretholdt eller genetableret.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for at udøve familielivet med ansøgeren dér.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun kan meddeles opholdstilladelse i Danmark.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det ikke er uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende de medfølgende mindreårige børn (herunder ansøgerne):
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelser fra december 2020. Ansøgerne får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og barnets tarv, som taler for at give ansøgerne opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen frivilligt valgte at udrejse af Pakistan samt indrejse i Danmark i april 2014, da ansøgerne var henholdsvis ca. 6 år og 8 måneder samt ca. 9 år og 3 måneder, og at referencen dermed frivilligt efterlod ansøgerne i Pakistan hos deres mor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgningerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem først blev indgivet i februar 2020, altså knap 6 år efter, at referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark for første gang, og at ansøgningerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem dermed ikke blev indgivet umiddelbart i forlængelse af, at referencen selv fik opholdstilladelse.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgerne altid har boet i Pakistan med deres mor og dermed ikke har været uden omsorgspersoner i hjemlandet. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at ansøgernes mor dags dato også er blevet meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark, og at ansøgerne derfor fortsat ikke vil være uden en omsorgsperson i hjemlandet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at der er blevet etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, og at referencen under sagernes behandling hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han har besøgt ansøgerne flere gange siden sin indrejse i Danmark, at han har telefonisk kontakt med sin familie, og at han hver måned sender penge til sin familie.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne ikke har boet sammen med referencen siden 2014, hvor referencen indrejste og bosatte sig i Danmark.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for at udøve familielivet med ansøgerne dér.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgernes personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at de meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder, at hensynet til barnets tarv ikke taler for at meddele ansøgerne opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet finder endvidere, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse til ansøger B og ansøger C ikke udgør en krænkelse af EMRK artikel 8, da der i sagerne ikke foreligger oplysninger om forhold, som bevirker, at det vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at en familie ikke efter EMRK artikel 8 har en generel og ubetinget ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelser.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalske dokumentation
Dato: 14-11-2022Udlændingenævnet hjemviste i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som køkkenchef efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3), § 10, stk. 2, nr. 2, og § 58 g, stk. 1, nr. 3, til en statsborger fra Kina
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef til SIRI). SIRI meddelte i februar 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke kunne huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede da ansøgeren tog testen, og at ansøgeren tog testen i en provins, som lå langt væk, til trods for at der var mulighed for at tage testen i den provins, hvor ansøgeren boede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter beløbsordningen under henvisning til, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse har anført, at der er en stærk formodning for, at det ikke er ansøgeren, der har taget OQC testen i april 2019 (kokkebevis, Occupational Qualification Certificate), da det må forventes, at ansøgeren kan huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede, da prøven blot blev afviklet otte måneder inden indgivelsen af ansøgningen. SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation, der anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er meddelt på baggrund af ansøgeren oplysninger under interviewet med Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020. Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er grundlag for at antage, at ansøgeren har fremlagt falsk dokumentation, henset til at Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020 havde verificeret ansøgerens OQC på ETTIC’s hjemmeside, ligesom ansøgerens diplom fra Industry School og arbejdsgivererklæringen fra virksomhed A blev verificeret af ambassaden.
Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at styrelsen tager yderligere skridt til at ægthedsvurdere ansøgerens originale kokkebevis, f.eks. via Nationalt ID-center.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2022 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark
Dato: 09-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2022 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald og afslag på dispensation fra bortfald til en statsborger fra Tyrkiet. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig politiets afgørelse om afvisning af indrejse ved grænsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse i 2003. Siden 2013 havde ansøgeren hovedsageligt opholdt sig i Tyrkiet, og han frameldte sig folkeregisteret i 2019. I december 2020 nægtede Københavns Politi ansøgeren indrejse til Danmark. I januar 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på dispensation fra bortfald af hans opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgerens opholdstilladelse er bortfaldet, fordi han har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ifølge CPR-registret udrejste af Danmark i december 2019, og sine egne oplysninger i ansøgningen om dispensation fra bortfald af november 2020 om, at han selv frameldte sig i CPR-registret.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at vejledningen om ændringer i hans forhold, som kan påvirke hans opholdstilladelse, udtrykkeligt fremgik i Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse fra januar 2003, og at det også fremgik af afgørelsen, at tilladelsen bortfalder, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis man har længerevarende ophold uden for Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået ham klart, at det kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark, hvis han opgav sin bopæl i Danmark og har jævnlige længerevarende ophold i udlandet.
Ansøgerens oplysninger om, at han siden maj 2013 har haft sit hovedophold i Tyrkiet, at han har haft et fast arbejde i Tyrkiet siden marts 2017 for virksomheden A, hvori han fortsat er ansat, bekræfter efter Udlændingenævnets opfattelse, at ansøgeren reelt har opgivet sin bopæl i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren besluttede at flytte fra Danmark til Tyrkiet i 2013 på grund af sin mor. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ved egne handlinger har tilkendegivet opgivelsen af sin bopæl i Danmark ved frameldingen i CPR-registeret.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen yderligere lagt vægt på, at uanset, om ansøgeren først frameldte sig CPR- registeret i december 2019, har han siden maj 2013 mest opholdt sig i Tyrkiet og kun rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig længere end 12 måneder uden for Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af ansøgerens nationalitetspas, at han har opholdt sig uden for Schengen-medlemsstaternes område og således også Danmark i følgende perioder fra den primo maj 2013 til medio april 2014, fra medio april 2014 til medio april 2015, fra medio april 2015 til ultimo 26. januar 2016, fra primo februar 2016 til medio januar 2017, fra medio januar 2017 til medio januar 2018, fra ultimo januar 2018 til ultimo december 2018, fra primo januar 2019 til ultimo december 2019 og siden primo januar 2020, og at han har haft et samlet ophold i Danmark på 39 dage. Udlændingenævnet har noteret sig, at det er ubestridt, at ansøgeren har opholdt sig uden for Danmark i de pågældende perioder.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at ansøgeren ikke har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark, og at han kun er rejst til Danmark for at opfylde kravet om ikke at opholde sig længere end 12 måneder uden for Danmark. Sammenholdt med ansøgerens rejsemønster i perioden fra maj 2013 til januar 2020 og hans framelding i CPR-registeret, finder Udlændingenævnet derfor, at ansøgeren må anses for reelt at have opgivet sin bopæl i Danmark.
Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han har boet 13 år i Danmark, at han har overholdt reglerne, at han aldrig har været arbejdsløs, ligesom han ikke har modtaget offentlig hjælp fra staten, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer det faktum, at ansøgeren har opgivet sin bopæl i Danmark.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været ansøgerens eget valg at opholde sig i Tyrkiet i gentagne længerevarende perioder, og at han ikke før udrejsen ansøgte om bevarelse af sin opholdstilladelse i landet.
Udlændingenævnet finder desuden, at det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren nu vil flytte til Danmark igen, hvis han får lov, og at han har forsøgt at indrejse i Danmark i december 2020 kort efter Udlændingestyrelsens brev fra oktober 2020, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet det hverken ses dokumenteret eller sandsynliggjort, at ansøgeren har været forhindret i at vende tilbage til Danmark på et tidligere tidspunkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren fik opholdstilladelse i Danmark i september 1999, at han indrejste i Danmark i oktober 1999, at han fik tidsubegrænset opholdstilladelse i januar 2003, og at hans mor bor i Tyrkiet. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen henset til, at ansøgeren siden maj 2013 har opholdt sig i Tyrkiet, langt størstedelen af tiden. Ansøgeren har derfor fortsat en væsentlig tilknytning til sit hjemland.
Udlændingenævnet har endvidere noteret sig, at ansøgeren ikke har haft nogen indkomst i Danmark fra maj 2013 til nu, undtaget perioden fra august 2020 til og med oktober 2020, hvor han har modtaget lønindkomst fra virksomheden B.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, da det ikke i sig selv medfører en sådan væsentlig og stærk tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald.
På baggrund af det anførte og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder ansøgerens samlede ophold her i landet og i hjemlandet, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse hans opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark er bortfaldet, og at der er ikke grundlag for at dispensere fra bortfald.
Udlændingenævnet finder desuden, at Københavns Politi med rette afviste ansøgeren ved grænsen til Danmark i december 2020 i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum ved indrejsen til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at statsborgere fra Tyrkiet ikke er undtaget for visum i medfør af udlændingelovens § 3 a.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen fra Tyrkiet var i besiddelse af et opholdskort til Danmark, men at Københavns Politi nægtede ham indrejse, fordi han var registreret udrejst af Danmark i december 2019.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren oplyste til politiet, at han udrejste af Danmark for 5-6 år siden, at han bor og arbejder i Tyrkiet, at han på indrejsetidspunktet havde en verserende bortfaldssag i Udlændingestyrelsen, og at han ifølge CPR-registret udrejste af Danmark i december 2019.
Den omstændighed, at ansøgeren har haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden 2003 og var i besiddelse af et dansk opholdskort ved indrejsen, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet hans opholdstilladelse var bortfaldet i december 2019, hvor han ifølge CPR-registret havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. begrundelsen ovenfor.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det påhviler udlændingen selv at sikre, at denne er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse eller behørigt viseret rejselegitimation, og at gøre sig bekendt med de regler, som gælder for indrejse og ophold i Danmark og Schengenområdet.
Betingelserne for at afvise ansøgeren var således tilstede, da han i december 2020 blev afvist ved indrejsen til Danmark af Københavns Politi.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Dato: 08-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I 2017 fik ansøgeren afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor. Ansøgeren indgav herefter i august 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på den pågældende uddannelsesinstitution i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at hun ønsker at gennemføre uddannelsen Export and Technology Management, men at formålet må anses at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på ansøgerens begrænsede kendskab til uddannelsen, idet det bl.a. fremgår, at ansøgeren under interviewet på Den Danske Ambassade i Kina, ikke havde kendskab til uddannelsens indhold, udover at hun kunne nævne enkelte fag. Ambassaden noterede bl.a., at ansøgeren ikke har et særligt indgående kendskab til eller viden om fagene, som ansøgeren skal studere. Hertil er oplyst, at hun ikke kunne oplyse om indholdet af fagene på uddannelsen, men fortalte, at hun som forberedelse til interviewet havde læst lidt på uddannelsens hjemmeside.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mor, og at Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen i juni 2017.
Udlændingenævnet har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er oplyst om den herboende mor i ansøgningsskemaet eller under interviewet, hvor det til gengæld er oplyst, at ansøgeren fik uddannelsen anbefalet af en ven, der bor og studerer i Danmark, samt at ansøgeren skal bo hos vennen til en start.
Det forhold, at det til støtte for klagen er dokumenteret, at ansøgeren har været studieaktiv via internettet siden studiestart, og at ansøgeren har afleveret en opgave, hvorfor ansøgeren må have opnået et vist kendskab til uddannelsen, samt at det er anført, at ansøgeren har udvist ønske om at gennemføre uddannelsen og har bestået en eksamen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til uddannelsen er kommet efterfølgende, altså efter optagelse på studiet og efter styrelsens afgørelse, at ansøgeren først har fået en smule kendskab til studiets indhold som forberedelse til interviewet på ambassaden, og at ansøgeren dernæst har fået mere indgående kendskab til studiet i forbindelse med, at hun er startet på uddannelsen.
Udlændingenævnet har derfor lagt afgørende vægt på oplysningerne under interviewet med ambassaden i Beijing, sammenholdt med det forhold, at ansøgeren tidligere har fået afslag på familiesammenføring med sin herboende mor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren har underskrevet referatet af interviewet på ambassaden.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 03.11.2022 – EU – primær bevægelighed – familiemedlem
Dato: 03-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. november 2022
Emneord: EU, primær bevægelighed, familiemedlem, opholdsret ej været til stede
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger og derefter søgte om en selvstændig opholdsret efter EU-retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
I oktober 2015 fik referencen udstedt et registreringsbevis som arbejdstager i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren indrejste i Danmark i januar 2016 og fik i februar 2016 udstedt et EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger. Ansøgeren indgav i januar 2021 en ansøgning om selvstændig opholdsret i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren og referencen var blevet skilt, og at referencen var registreret udrejst af Danmark i juli 2018. Ansøgeren var blevet i Danmark på baggrund af det tidligere udstedte opholdskort.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse. Ansøgeren har derfor ikke haft ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens regler.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i januar 2016 fik udstedt et opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen som familiemedlem til en unionsborger, der havde fået udstedt registreringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen, og at det er en grundlæggende betingelse for den konstaterede opholdsret, at unionsborgeren opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet her hertil lagt vægt på, at unionsborgeren ifølge oplysningerne i eIndkomst havde lønindkomst i perioden fra og med september 2015 til og med december 2015, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at hun har været i beskæftigelse efter december 2015, og at der i øvrigt ikke er fremkommet oplysninger om, at hun skulle have bevaret sin opholdsret i Danmark efter arbejdsophøret.
Udlændingenævnet finder ligeledes, at der ikke foreligger dokumentation for, at unionsborgeren faktisk har opholdt sig her i landet efter december 2015.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren allerede på tidspunktet for udstedelsen af sit opholdskort i januar 2016 ikke havde en afledt opholdsret som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af det ansøgningsskema, som er udfyldt og underskrevet af ansøgeren i januar 2021, at ansøgeren først indrejste i Danmark og følgelig tilsluttede sig unionsborgeren i 2016, hvilket bekræftes af oplysningen i CPR om, at han indrejste i januar 2016, hvor unionsborger ikke længere havde status som arbejdstager.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i forbindelse med klagesagen er anført, at ansøgeren har haft lovligt ophold i Danmark i overensstemmelse med det opholdskort, han har fået udstedt.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til EU-Domstolens praksis, hvoraf det følger, at en myndigheds udstedelse af et opholdsbevis ikke skaber nogen ret, men blot er et udtryk for, at myndigheden konstaterer den pågældendes individuelle stilling, jf. dom af 14. september 2017 i sag C 184/16, præmis 32. Som følge af opholdsbevisets konstaterende karakter, kan ansøgerens ophold derfor ikke anses for lovligt alene med henvisning til det af SIRI udstedte opholdskort.
Henset til, at ansøgeren således ikke har haft en afledt opholdsret i Danmark i henhold til EU-reglerne, finder Udlændingenævnet, at det anførte om, at den ret til ophold, som et familiemedlem til en unionsborger har afledt af unionsborgeren, ikke kan erklæres ophørt med tilbagevirkende kraft, når unionsborgerens ret til ophold er ophørt, er uden betydning for vurderingen.
Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at selv såfremt Udlændingenævnet havde konstateret, at ansøgeren på et givent tidspunkt faktisk havde en afledt opholdsret som familiemedlem i henhold til EU-reglerne, ville denne ret, henset til opholdsbevisets konstaterende karakter, være ophørt samtidig med ophøret af unionsborgerens opholdsret, desuagtet om udlændingemyndighederne først måtte konstatere dette ophør på et senere tidspunkt.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at tage stilling til bibeholdelse af opholdsgrundlaget efter udlændingelovens § 26, stk. 1, og EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, idet ansøgerens opholdsgrundlag ikke har været til stede.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at ansøgeren ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens anvendelsesområde i egenskab af hovedperson, jf. § 1, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2, idet han hverken er unionsborger, statsborger i et land, der er omfattet af EØS-aftalen, eller statsborger i Schweiz.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det til sagen er oplyst og ved fremvisning af gyldigt nationalitetspas dokumenteret, at ansøgeren er statsborger i Tyrkiet.
Udlændingenævnet bemærker, at det anførte om, at ansøgeren har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i en årrække og derfor angiveligt har lovligt ophold i landet i henhold til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, er uden betydning for vurderingen, idet afgørelser om opholdstilladelse for selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til nævnte aftale træffes efter udlændingeloven.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelser.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3.11.2022 – Ukraine – Familiemedlem
Dato: 03-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3.11.2022 – Ukraine – Familiemedlem
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er armensk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2022 en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som samlever til en person, der havde opholdstilladelse efter særlovens § 1. Ansøgeren og ansøgerens samlever havde mødt hinanden på et asylcenter i Danmark, og de havde boet sammen på asylcenter i perioden fra medio marts 2022 og boede sammen på tidspunktet, hvor ansøgningen blev indgivet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 2.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgerens kæreste har opholdstilladelse i Danmark som en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 1, nr. 1.
Ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, har Udlændingenævnet herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke er fast samlever af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning har oplyst, at han mødte sin kæreste på et asylcenter i Danmark, og at de har boet sammen på asylcenter i Danmark siden medio marts 2022. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at varigheden af deres samliv har været under 7 måneder, ligesom deres samliv først er etableret efter den 24. februar 2022.
Det i klagen oplyste om, at ansøgeren har kendt sin kæreste og hendes søn i et par år, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har sandsynliggjort, at han, modsat det oplyste i sin ansøgning, har haft et fast samlivsforhold af længere varighed med sin kæreste forud for deres indrejse i Danmark.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren har boet i Ukraine siden 2013, at han har en gyldig opholdstilladelse i Ukraine frem til juni 2024, at han ejer en byggevirksomhed i Ukraine og at han ønsker at bo, arbejde og stifte familie i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger, som ikke har betydning for, hvorvidt ansøgeren kan meddels opholdstilladelse efter særlovens § 2.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 02-11-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer til en statsborger fra Argentina.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i november 2020 ansøgeren afslag på hendes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som grillmester. I november 2020 klagede ansøgeren over SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra november 2020. Ansøgeren får derfor ikke opholds- og arbejdstilladelse som grillmester på en restaurant, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som grillmester ikke er knyttet så tæt til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring må anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som grillmester, og at det derfor som udgangspunkt vil være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at restauranten er innovativ, har en høj standard og tilbyder specialiteter, der kræver en særlig teknik inden for grill, som gør ansøgerens erfaring og kvalifikationer nødvendige for firmaet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de til klagen vedlagte anbefalinger ikke dokumenterer ansøgerens erfaring med den særlige teknik, men med arbejdet som kok og grill generelt, samt at der findes uddannelsesinstitutioner, som udbyder en regulær uddannelse som kok, og at disse forhold i sig selv indikerer, at der ikke er tale om beskæftigelse som individuelt er knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanligt faglært arbejde, som kan tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgerens 2-årige uddannelse fra hjemlandet er en generel uddannelse som kok i international gastronomi, hvor der også indgår fag som fransk, IT, bartender og industrikøkken.
Det forhold, at ansøgeren tidligere har været ansat ved restauranten, og at hun har og vil udvide virksomhedens muligheder, ændrer ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserer sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand.
I den forbindelse har Udlændingenævnet også tillagt det vægt, at ansøgeren alene har haft en 1-årig opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark, og at det fremgår af aftalen, at man har ret til at arbejde i op til 9 måneder under besøget, men at man ikke må tage fast ansættelse, og at det primære formål med besøget skal være at holde ferie i en længere periode. Det må derfor antages, at ansøgeren hidtil har været beskæftiget ved restauranten i et begrænset omfang og alene for at supplere sine rejsemidler.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at uanset ansøgerens evner som en dygtig kok inden for madlavning, så er der ikke grundlag for at fastslå, at hun er i besiddelse af særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at hun kan anses for at være specialiseret kok inden for et bestemt kulinarisk område.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren er tilbudt beskæftigelse som kok uden en specificeret ugentlig arbejdstid, og at en variation i arbejdstiden ikke ændrer ved det forhold, at det umiddelbart ikke er i overensstemmelse med kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn udgør 24.000,00 kr., hvilket efter Udlændingenævnets vurdering ikke indikerer, at det tilbudte arbejde ikke kan varetages af andre.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at lønniveauet er fastsat efter firmaets generelle lønniveau, medianlønnen eller pandemiens påvirkning på lønninger i branchen generelt.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet