Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2023 –meldepligt – afvist asylansøger
Dato: 11-10-2023Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Den Demokratiske Republik Congo, blev i 2020 meddelt afslag på asyl med udrejsefrist samme år. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Hjemrejsestyrelsen traf i 2021 afgørelse om, at klager ikke medvirkede til sin udsendelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Hjemrejsestyrelsens vejledning i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021 ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til forvaltningslovens regler om vejledning, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det ses således ikke af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vejledning i sagen for så vidt angår meldepligten, herunder i forhold til konsekvenserne af manglende medvirken, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, samt god forvaltningsskik.
Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen under deres behandling af klagerens sag ikke i fornødent omfang har foretaget en korrekt vejledning af klageren om hendes rettigheder og forpligtelser, såfremt hun ikke måtte medvirke til sin udrejse.
Vejledning efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, bør sikre, at en part i sagen får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende område har for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen. Vejledningen bør endvidere orientere om hvilken fremgangsmåde, der skal følges af den, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, som skal tilvejebringes som led i en sags behandling. Vejledningens indhold og omfang må afpasses i forhold til borgerens forudsætninger og dennes eventuelle særlige personlige forhold.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er foretaget korrekt og fyldestgørende vejledning under samtalen primo december 2021. Det forhold, at Hjemrejsestyrelsen i sin afgørelse af primo december 2021 anfører, at klageren primo september 2021 er vejledt om, at den pålagte meldepligt er en konsekvens af, at klageren ikke medvirker til sin udrejse, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til, at klageren er blevet vejledt korrekt og fyldestgørende.
Udlændingenævnet finder, at den information, som klageren fik i forbindelse med samtalen primo september 2021 på et tidspunkt, hvor hun tilkendegav at ville medvirke til at udrejse af Danmark og af Hjemrejsestyrelsen blev vurderet som medvirkende, ikke kan sidestilles med en reel vejledning om retsvirkningerne af manglende medvirken, da omstændighederne i klagerens sag ændrede sig væsentligt på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren tre måneder efter samtalen primo september 2021 af Hjemrejsestyrelsen primo december 2021 blev vurderet til ikke at medvirke til udrejsen. Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med deres samtale med klageren primo december 2021 på ny burde have vejledt klageren om konsekvenserne af manglende medvirken.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen efter korrekt vejledning kan foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt klageren kan pålægges meldepligt. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Dato: 03-10-2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 03.10.2023 –Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 03-10-2023Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2023 - Ægtefællesammenføring - Selvforsørgelseskravet
Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der på daværende tidspunkt havde opholdstilladelse i Norge, og referencen, der er dansk statsborger, indgik i november 2020 ægteskab i Danmark. I januar 2022 søgte ansøgeren om opholdstilladelse på baggrund afl ægteskabet med referencen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2022 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring med referencen under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Referencen havde i februar 2020 modtaget kontanthjælp. Afgørelsen blev i oktober 2022 påklaget til Udlændingenævnet. I juni 2023 udrejste ansøgeren og referencen til Sverige. Udlændingenævnet færdigbehandlede sagen på trods af, at referencen ikke længere kunne anses for fastboende i Danmark. Udlændingenævnet foretog således en fuld materiel prøvelse af, om selvforsørgelseskravet kunne stilles.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [referencen] har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2022 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om ægtefællesammenføring med [referencen] under henvisning til, at [referencen] havde modtaget kontanthjælp i perioden fra den 1. februar 2020 til den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Skattestyrelsens elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har på den baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [parret] opfylder betingelserne for ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse oplyse om, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at den ægtefælle, der søges familiesammenføring til, er fastboende i Danmark. I Det Centrale Personregister (CPR) ses [referencen] imidlertid at være udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring er opfyldt, vil styrelsen som betingelse for opholdstilladelsen meddele [referencen] en frist på 6 måneder til på ny at tage fast ophold i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
Genpart til Udlændingestyrelsen:
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hendes ægtefælle, [navn], har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020, og at der således på nuværende tidspunkt ses at være forløbet mere end 3 år siden han sidst modtog offentlig hjælp.
Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at [referencen] ses udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023.
I sager, hvor referencen er udrejst af Danmark efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring, har det været Udlændingenævnets praksis at stadfæste afgørelsen med en ændret begrundelse. Udlændingenævnet foretog i den forbindelse ikke en vurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet administrerer pr. 25. maj 2023 sagerne efter en justeret praksis, hvorefter nævnet i sager, hvor referencen er udrejst i forlængelse af afslag på familiesammenføring, fremadrettet realitetsbehandler klagen, herunder med henblik på at foretage en vurdering efter EMRK artikel 8, jf. vedlagte notat til brug for koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b.
Notatet forholder sig ikke til den situation, hvor vurderingen vedrørende en enkelt betingelse omgøres, men sagen i øvrigt henvises til Udlændingestyrelsen ad videre sagsbehandling og hvor udfaldet derfor ikke er kendt på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det vil være bedste stemmende med hensynet bag den justerede praksis og Danmarks internationale forpligtelser at realitetsbehandle nærværende klage, uanset at referencen ifølge CPR ses at være udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet tilbagesender herefter sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen vurderer, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og - såfremt det vurderes, at dette er tilfældet - at meddele en frist på 6 måneder, inden for hvilken referencen på ny skal tage fast ophold i Danmark, såfremt opholdstilladelsen ønskes opretholdt.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen ud fra ressourcemæssige hensyn forudsættes ved den indledende sagsbehandling at indhente en tilkendegivelse fra sagens parter om, hvorvidt sagen om familiesammenføring fortsat ønskes realitetsbehandlet i 1. instansen.”
FAM/2023/
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. oktober 2023 - FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 02-10-2023Udlændingenævnets afgørelse af 2. oktober 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse henset til, at der ikke var betalt gebyr herfor.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen gebyrafviste i juli 2023 en irakisk kvindes ansøgning om familiesammenføring med sin herboende mindreårige søn, som også er irakisk statsborger. Sønnen havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin far, men sønnen havde efter det oplyste også i perioder opholdt sig med ansøgeren i Irak. Ansøgeren havde tidligere søgt om familiesammenføring med sønnens far, som også var ansøgerens ægtefælle, men havde fået afslag herpå. Ansøgeren havde desuden fået endeligt afslag på asyl i Danmark, og hun var blevet administrativt udvist med et indrejseforbud.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du ikke i forbindelse med din ansøgning af marts 2023 om opholdstilladelse som familiesammenført til dit barn har indbetalt det krævede gebyr.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du ikke var fritaget for at indbetale gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, eller EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at dit barn, der er født i oktober 2018, har opholdstilladelse i Danmark, og bor med sin far her i landet.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [dit barn] ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at Danmarks internationale forpligtelser kan føre til, at betingelsen om betaling af gebyr kan fraviges.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [dit barn] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af juli 2023 var 5 år og 8 måneder, og at du i ansøgningsskemaet fra marts 2023 har oplyst, at han også har opholdt sig hos dig i Irak.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at børn som udgangspunkt først efter 6 til 7 års lovligt og uafbrudt ophold i Danmark, hvor børnene løbende har gået i dansk institution eller skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at betingelsen om at der skal betales gebyr vil kunne fraviges under henvisning hertil.
Det til støtte for klagen anførte, jf. ovenfor, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, det fremgår af udlændingemyndighedernes vejledning på hjemmesiden ”ny i danmark”, at børn efter fast praksis vil have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold her i landet og såfremt de vedvarende har gået i danske institutioner og/eller skole.
Udlændingenævnet finder endvidere, at din ægtefælles helbredsforhold ikke er af en sådan alvorlig karakter, at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser og hensynet til familiens enhed at stille krav om gebyrbetaling for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Udlændingenævnet har på baggrund af bl.a. oplysningerne i dit ansøgningsskema fra marts 2023 lagt til grund, at du og din ægtefælle udgør en familiemæssig enhed, hvorfor du rettelig skal indgive en ansøgning om familiesammenføring med henvisning til din ægtefælle og ikke jeres fællesbarn. Udlændingenævnet har, som anført ovenfor, i den forbindelse konstateret, at Udlændingestyrelsen har modtaget og oprettet en ansøgning om ægtefællesammenføring fra dig.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke i den konkrete sag er oplyst om forhold, der kan føre til fravigelse af gebyrkravet i udlændingelovens § 9 h., stk. 1, jf. stk. 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 - Ganske særlige grunde - Somalia - Identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse
Dato: 28-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til en kvinde og 3 børn fra Somalia, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til herboende, som også var fra Somalia.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen havde tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samvær med 2 mindreårige særbørn. Ansøgeren og referencen havde efter det oplyste 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene havde søgt om familiesammenføring til referencen sammen med deres oplyste mor. Der var under sagen indsendt de ansøgende børns somaliske fødselsattester som dokumentation for børnenes identitet og som dokumentation for, at der var tale om fællesbørn. Udlændingestyrelsen anerkendte ikke de indsendte fødselsattester fra Somalia.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at referencen og ansøgeren har 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene sammen med ansøgeren har søgt om familiesammenføring til referencen.
I den forbindelse har Udlændingenævnet tillagt det betydelig vægt, at referencen og ansøgeren efter bedste evne har forsøgt at dokumentere børnenes identitet, herunder at der er tale om fællesbørn, ved at indsende børnenes somaliske fødselsattester, som Danmark imidlertid ikke kan anerkende, idet Somalia ikke siden 1991 har haft en central regering.
Udlændingenævnet har ved en gennemgang af sagen videre lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række sager vedrørende fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har taget konkret stilling til, om og hvornår der kan anses for at være etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem et ugift par, der ikke er samlevende, og som har fået et barn sammen eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden samt EMD´s praksis vedrørende fortolkningen af familielivsbegrebet med udgangspunkt i barnets tarv.
Udlændingenævnet hjemviser således sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge, om de 3 ansøgende børn er fællesbørn af referencen og ansøgeren.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at 2 af de ansøgende børn har fået afslag på familiesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af samvær med sine 2 herboende særbørn. Referencen opfylder således ikke krav om bestemt type opholdsret i § 9, stk. 1, nr. 2, hvorfor styrelsen rettelig skulle have vurderet, hvorvidt 2 af de ansøgende børn kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet bemærker hertil, at Udlændingestyrelsen meddelte det 3. ansøgende barn afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet barnet på ansøgningstidspunktet var 15 år.
Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Danmark nærmest til at beskytte familieliv
Dato: 28-09-2023I september 2023 ændrede Udlændingenævnet delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Herboende havde siden 2008 haft humanitær opholdstilladelse i Danmark, som senest var forlænget til 2028. Ansøgeren var afvist asylsansøger og havde aldrig haft et opholdsgrundlag i Danmark. Referencen og ansøgeren havde 3 børn sammen, som var født i Danmark i henholdsvis 2016, 2019 og 2021. Ansøgeren var i 2014, 2015 og 2017 meddelt afslag på privat indkvartering hos referencen og deres 3 fællesbørn. Fra primo 2017 til tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i september 2023 var ansøgeren flere gange blevet politianmeldt grundet mistanke om manglende overholdelse af opholdspligt på et asylcenter.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet konstaterer, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet styrelsen ikke har modtaget de nødvendige oplysninger for at vurdere, om ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn har etableret et familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet konstaterer endvidere, at Udlændingestyrelsen i den forbindelse har lagt vægt på, at det ikke er oplyst, hvornår og hvor ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn har boet sammen som familie.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og referencen har fået 3 børn sammen i Danmark, som er født henholdsvis i 2016, 2019 og 2021, og som på nuværende tidspunkt er henholdsvis 6, 4 og 1 år.
Udlændingenævnet har i afgørelsen endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og referencens 3 fællesbørn ifølge CPR er født i Danmark og i hele perioden har været registrerede som værende boende på adressen, X, at ansøgeren har fået afslag på privat indkvartering hos referencen og parrets fællesbørn i 2014, 2015 og 2017, og at ansøgeren fra primo 2017 til dags dato løbende er blevet politianmeldt grundet mistanke om manglende overholdelse af opholdspligt på et asylcenter.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgeren og referencen har forpligtet sig over for hinanden i sådan grad, at de kan anses for at have etableret et familieliv omfattet af EMRK artikel 8, da de har forsøgt at få tilladelse til at bo sammen som familie i form af ansøgninger om privatindkvartering i perioden fra 2014 til 2017, at de i denne periode har fået 3 børn sammen, og at de på det grundlag må anses for de facto at have udøvet et familieliv fra i hvert fald primo 2017 til nu.
Udlændingenævnet finder videre, at Danmark er nærmest til at beskytte dette familieliv, idet ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn ikke har mulighed for at udøve deres familieliv i Irak eller i et andet land end Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn alle er irakiske statsborgere, at referencen siden 2008 har haft humanitær opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som senest er blevet forlænget til 2028, at fællesbørnene har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af deres far, og endelig, at det ikke kan afvises at parrets ældste barn, har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, idet hun ifølge CPR er født her i landet og ikke har været registreret som værende udrejst af Danmark (i længere perioder).
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og det generelle princip om proportionalitet, at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som familiesammenført til referencen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen meddeler ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. ”
(…)
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af juni 2023 for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, dog med en ændret begrundelse.
Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at referencen ikke opfylder kravet om rette opholdsgrundlag, idet referencen har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som er gyldig til 2028.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, omend med en anden begrundelse. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. september 2023 – Ukraine-særlov – familiemedlemmer – nære familiemedlemmer
Dato: 26-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Ukraine, som havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i juli 2022 og indgav i den forbindelse ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin mor, referencen, som havde opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse 20 år gammel. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren var udrejst af Ukraine i november 2021 i forbindelse med et praktikophold på et skib, hvor han arbejdede som matros. Forud for udrejsen af Ukraine havde ansøgeren afsluttet en videregående uddannelse inden for maritim transport, som referencen havde betalt for. Ansøgeren havde boet hos referencen frem til sin udrejse af Ukraine i november 2021 og blev forsørget af referencen. Efter indrejsen i Danmark var ansøgeren på ny i skibspraktik i en periode på 5-6 måneder.
I marts 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, med henvisning til at ansøgeren kunne forsørge sig selv, og at referencen således ikke havde påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren. Udlændingestyrelsen vurderede dertil, at ansøgeren ikke havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med referencen, og at ansøgeren derfor heller ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a.:
”Det er vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i særlovens § 2.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du ikke har været under din mors forsørgelse, og derfor ikke er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at der af sagen ikke er oplysninger om, at du har været under din mors forsørgelse, eller at du ikke skulle være i stand til at forsørge dig selv.
Vi vurderer derfor også, at du, selvom du har oplyst, at din mor har støttet dig finansielt, ikke kan siges reelt at have været under din mors forsørgelse.
Det er en betingelse for opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at den person der søges om familiesammenføring til, har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren, der ikke har kunnet forsørge sig selv.
Et sådant tilfælde vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en søskende eller en forældre til en udlænding med opholdstilladelse efter særlovens § 1, på grund af alder eller sygdom har boet i den pågældendes husstand og været afhængig af den pågældendes forsørgelse.
Derimod vil en udlænding ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis udlændingen ikke kan anses for at have været under hovedpersonens forsørgelse, for eksempel hvis udlændingen har haft midler til egen forsørgelse og blot har delt husstand med hovedpersonen af mere praktiske grunde.
Vi vurderer, at din mor ikke har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for dig, fordi du har midlerne til at forsørge dig selv.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du er en voksen mand på 21 år, som har arbejdet som skibsmatros, og derfor må formodes at kunne tjene dine egne penge, og at du således ikke er afhængig af din mors forsørgelse.
Vi vurderer videre, at det forhold at du har levet af din mors penge og hun har betalt dit studie, har været af mere praktiske grunde.
Vi har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om sygdom, alderdom eller andre forhold som kan begrunde, at du kan betragtes som særligt afhængig af din mors forsørgelse eller at dele husstand med hende, men blot at du har valgt at studere i stedet for at arbejde.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har etableret et sådant beskyttelsesværdigt familieliv med din mor, som er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Forældre til voksne herboende børn er ikke omfattet af kernefamiliebegrebet, og der vil derfor som udgangspunkt ikke bestå et beskyttelsesværdigt familieliv, medmindre der foreligger en helt særlig tilknytning mellem de pågældende, som rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet i sag selv. Vi har herved lagt vægt på, at der ikke af sagen er oplysninger om forhold, der kan begrunde et sådant tilknytnings- eller afhængighedsforhold.
Det indgår i vores vurdering, at du har oplyst, at du og din mor altid har boet sammen, men at I ikke har boet sammen siden den [..] november 2021.
Du har været i skibspraktik i forbindelse med dit studie, hvor du har kunnet klare dig uden din mor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at I har boet sammen i Ukraine det meste af dit liv, da I ikke boede sammen da invasionen indtraf, og da det ikke kan begrunde, at der er et sådant særligt afhængighedsforhold mellem jer.
Det er indgået i vurderingen, at du oplyser, at din mor rejste ud af Ukraine, fordi hun gerne ville bo tæt på dig og din bror og kun er kommet her på grund af dig, og at I er mere end familie, da I også er gode venner.
Vi vurderer imidlertid, at dette ikke er udtryk for en særlig tilknytning, som rækker ud over, hvad der følger af slægtskabet selv.
Du kan derfor ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 2.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] marts 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, og at [ansøgeren] kan ikke meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til [referencen] efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, eller på baggrund af et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen], efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] har boet med og er blevet forsørget af [referencen] siden [ansøgerens] fødsel, at [referencen] har betalt for [ansøgerens] uddannelse, at der er et økonomisk afhængighedsforhold mellem [ansøgeren og referencen], og at [ansøgeren] udrejste af Ukraine forud for den russiske invasion, fordi [ansøgeren] skulle i skibspraktik i forbindelse med [ansøgerens] uddannelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om forhold, der kan godtgøre, at [ansøgeren] den 24. februar 2022 reelt var under [referencens] forsørgelse.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste udrejste af Ukraine den [..] november 2021 i forbindelse med et praktikophold, hvor [ansøgeren] arbejdede som skibsmatros som led i [sin] uddannelse, og at [ansøgeren] til [ansøgningen] har vedlagt dokumentation for, at [ansøgeren] i juli 2021 blev uddannet junior specialist inden for maritim transport, hvilket understøtter, at [ansøgeren] må kunne formodes at kunne tjene [sine] egne penge, og at [ansøgeren] således ikke har været afhængig af [referencens] forsørgelse. Hertil har Udlændingenævnet tillagt det betydning, at [ansøgeren] efter [indrejsen] i Danmark på ny har været i skibspraktik i 5-6 måneder.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] såvel forud for [sin] udrejse som i dag kan forsørge [sig] selv, og at [ansøgeren] og [referencen] af mere praktiske årsager har valgt at indrette [sig] sådan, at [ansøgeren] har delt husstand med og er blevet økonomisk understøttet af [referencen].
Udlændingenævnets har endvidere lagt vægt på, at der ikke er tale om sådanne forhold, der kan begrunde, at [ansøgeren], som følge af et helt særligt tilknytnings- og afhængighedsforhold, som rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet, har et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 25-09-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse, hvor styrelsen havde gebyrafvist en mindreårig drengs ansøgning om familiesammenføring med sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen gebyrafviste i marts 2023 en mindreårig drengs ansøgning om familiesammenføring med sin herboende far. Sønnen var født i Danmark. Faren og sønnen var begge statsborgere i Bangladesh.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i marts 2023 har afvist at behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [referencen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, da der ikke senest samtidig med ansøgningen er indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit, da [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet i januar 2023 havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m. Udlændingestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde taget stilling til, hvorvidt [ansøgeren] eventuelt havde opnået selvstændig tilknytning, da det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget, hvorfor han fortsat kunne opholde sig i Danmark og udøve sit familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at [ansøgerens] opholdstilladelse ophørte i februar 2023, og at hans opholdstilladelse ikke er blevet forlænget. Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke havde en gyldig opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om afvisning af behandling af ansøgningen, og at han heller ikke på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgeren] er født i maj 2015 og har været bosiddende i Danmark siden fødslen, men at Udlændingestyrelsen på trods heraf ikke har taget stilling til, om han har opnået selvstændig tilknytning.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at et barn efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen i en udtalelse til Udlændingenævnet har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det er forholdene på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, som er afgørende for, om gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, idet gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af ansøgningen, og at [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet fortsat havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at selvom gebyret som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, er det ikke alene forholdene på ansøgningstidspunktet, der kan tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, men også forholdene der er til stede, når afgørelsen om gebyrafvisning træffes. Der kan således ikke træffes afgørelse om afvisning af behandling af en sag på grund af manglende gebyrbetaling, hvis sagen på dette tidspunkt ville være gebyrfritaget.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af samtlige faktiske oplysninger i sagen, herunder ændrede omstændigheder, indtil tidspunktet for eventuel afvisning af ansøgningen.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet – Barn med mulig selvstændig tilknytning
Dato: 25-09-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet – Barn med mulig selvstændig tilknytning
Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af behandling af et mindreårigt barns ansøgning om familiesammenføring med hans far, da der ikke var indbetalt gebyr til styrelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i maj 2015, og som er statsborger i Bangladesh, ansøgte i januar 2023 om familiesammenføring med sin herboende far, referencen, der ligeledes er statsborger i Bangladesh. Ansøgeren var født i Danmark, og han havde på ansøgningstidspunktet en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m, men denne opholdstilladelse udløb i februar 2023. Udlændingestyrelsen traf i marts 2023 afgørelse om afvisning af ansøgerens ansøgning om familiesammenføring, da der ikke senest samtidig med ansøgningen var indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, og da Udlændingestyrelsen vurderede, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i marts 2023 har afvist at behandle ansøgerens ansøgning om familiesammenføring med referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1, da der ikke senest samtidig med ansøgningen er indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit, da ansøgeren på ansøgningstidspunktet i januar 2023 havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m. Udlændingestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde taget stilling til, hvorvidt ansøgeren eventuelt havde opnået selvstændig tilknytning, da det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget, hvorfor han fortsat kunne opholde sig i Danmark og udøve sit familieliv med referencen.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse ophørte i februar 2023, og at hans opholdstilladelse ikke er blevet forlænget.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om afvisning af behandling af ansøgningen, og at han heller ikke på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren er født i maj 2015 og har været bosiddende i Danmark siden fødslen, men at Udlændingestyrelsen på trods heraf ikke har taget stilling til, om han har opnået selvstændig tilknytning.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at et barn efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen i en udtalelse til Udlændingenævnet har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det er forholdene på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, som er afgørende for, om gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, idet gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af ansøgningen, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet fortsat havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at selvom gebyret som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, er det ikke alene forholdene på ansøgningstidspunktet, der kan tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, men også forholdene der er til stede, når afgørelsen om gebyrafvisning træffes. Der kan således ikke træffes afgørelse om afvisning af behandling af en sag på grund af manglende gebyrbetaling, hvis sagen på dette tidspunkt ville være gebyrfritaget.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af samtlige faktiske oplysninger i sagen, herunder ændrede omstændigheder, indtil tidspunktet for eventuel afvisning af ansøgningen.
Udlændingenævnet lægger også vægt på, at der fremgår følgende af lovforarbejderne L 87 fremsat den 10. december 2015, punkt 5.4. og 5.5.2.:
”5.4 Forslag om ensartet administration ved forkert eller manglende indbetaling af gebyr
…
Det indebærer bl.a., at en ansøgning afvises, hvis udlændingen ikke senest samtidig med, at ansøgningen er indgivet, har betalt det påkrævede gebyr for at indgive ansøgning om familiesammenføring efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, herunder om forlængelse af en sådan opholdstilladelse, eller gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1 eller § 9 c, stk. 1, eller efter §§ 7, 8, 9 b, eller 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter § 7, eller § 9 e.
Ansøgningen behandles dog, uanset at der ikke er betalt gebyr, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det, jf. afsnit 5.5 og 5.6.
5.5.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
…
Yderligere eksempler på, hvornår Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at gebyrkravet skal fraviges, kan være, hvis den herboende ægtefælle har et særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med i et vist og regelmæssigt omfang, eller hvis den herboende ægtefælle lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap. Herudover kan det f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle og den ansøgende ægtefælle har et fællesbarn i Danmark, og barnet har opnået selvstændig tilknytning til Danmark.
Der vil ikke være tale om en realitetsbehandling af ansøgningen, men derimod om en screening af sagen. Screeningen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger og vil således være baseret på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen.
…
Konstateres det under den indledende screening af ansøgningen om familiesammenføring, at et indbetalt gebyr ikke skulle have været opkrævet som følge af Danmarks internationale forpligtelser, tilbagebetales gebyret i umiddelbar forlængelse heraf. Gebyret skal også tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr. Gebyret skal tilbagebetales i forlængelse af konstateringen af, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.”
Udlændingenævnet vurderer derfor, at eftersom ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse og fortsat ikke har opholdstilladelse i Danmark, vil en afvisning af hans ansøgning om familiesammenføring med referencen være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis ansøgeren har opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingestyrelsen burde derfor have foretaget en vurdering af, om ansøgeren har opnået selvstændig tilknytning, da ansøgningen i så fald er gebyrfritaget.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Barns selvstændige tilknytning – Udlændingelovens § 9 m har ikke forrang i forhold til § 9
Dato: 25-09-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Barns selvstændige tilknytning – Udlændingelovens § 9 m har ikke forrang i forhold til § 9
Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var i august 2013 blevet gift med den herboende reference. Parret havde 3 børn, som var født i henholdsvis juni 2014, oktober 2015 og juli 2019. Det ældste barn havde boet i Danmark i 7 år og har gået i dansk institution. Ansøgeren søgte i oktober 2022 om ægtefællesammenføring med referencen. Ansøgeren havde tidligere haft en opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, men denne opholdstilladelse udløb i december 2022. Familien var på ansøgningstidspunkt alle sammen pakistanske statsborgere, men referencen og børnene blev i juni 2023 danske statsborgere. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da ansøgeren og referencen ikke opfyldte integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, og da styrelsen ikke vurderede, at der forelå ganske særlige grunde til, at der på trods heraf kunne meddeles opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen fra maj 2023 har vurderet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering af ansøgerens sag, at et eller flere af ansøgeren og referencens 3 fællesbørn eventuelt kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, da ansøgeren ikke har godtgjort, at hun ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvorfor det ikke er godtgjort, at hun ikke som hidtil kan udøve sit familieliv med referencen og deres børn i Danmark. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse anført, at Folketinget den 8. juni 2022 vedtog en ændring af udlændingeloven (lov nr. 914 af 21. juni 2022), hvorefter medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, fortsat vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark, såfremt visse betingelser er opfyldt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m udløb i december 2022, og at hun herefter ikke har haft en opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænge deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at Udlændingestyrelsen burde have foretaget en vurdering af, om et eller flere af ansøgeren og referencens fællesbørn har opnået selvstændig tilknytning, således at ansøgeren som følge heraf kunne meddeles opholdstilladelse som ægtefællessammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på trods af, at ansøgeren og referencen ikke opfylder integrationskravet i udlændingeloven § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet bemærker, at ansøgeren i forbindelse med klagen har indsendt dokumentation for, at referencen og deres 3 fællesbørn i juni 2023 har erhvervet dansk statsborgerskab. Det er derfor også Udlændingenævnets vurdering, at såfremt Udlændingestyrelsen under den nye behandling af sagen måtte vurdere, at børnene ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, skal Udlændingestyrelsen vurdere sagen på ny i lyset af det retlige grundlag vedrørende artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), i lyset af den retspraksis, som fremgår af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet