Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Danmark nærmest til at beskytte familieliv
Dato: 28-09-2023I september 2023 ændrede Udlændingenævnet delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Herboende havde siden 2008 haft humanitær opholdstilladelse i Danmark, som senest var forlænget til 2028. Ansøgeren var afvist asylsansøger og havde aldrig haft et opholdsgrundlag i Danmark. Referencen og ansøgeren havde 3 børn sammen, som var født i Danmark i henholdsvis 2016, 2019 og 2021. Ansøgeren var i 2014, 2015 og 2017 meddelt afslag på privat indkvartering hos referencen og deres 3 fællesbørn. Fra primo 2017 til tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i september 2023 var ansøgeren flere gange blevet politianmeldt grundet mistanke om manglende overholdelse af opholdspligt på et asylcenter.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet konstaterer, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet styrelsen ikke har modtaget de nødvendige oplysninger for at vurdere, om ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn har etableret et familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet konstaterer endvidere, at Udlændingestyrelsen i den forbindelse har lagt vægt på, at det ikke er oplyst, hvornår og hvor ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn har boet sammen som familie.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og referencen har fået 3 børn sammen i Danmark, som er født henholdsvis i 2016, 2019 og 2021, og som på nuværende tidspunkt er henholdsvis 6, 4 og 1 år.
Udlændingenævnet har i afgørelsen endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og referencens 3 fællesbørn ifølge CPR er født i Danmark og i hele perioden har været registrerede som værende boende på adressen, X, at ansøgeren har fået afslag på privat indkvartering hos referencen og parrets fællesbørn i 2014, 2015 og 2017, og at ansøgeren fra primo 2017 til dags dato løbende er blevet politianmeldt grundet mistanke om manglende overholdelse af opholdspligt på et asylcenter.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgeren og referencen har forpligtet sig over for hinanden i sådan grad, at de kan anses for at have etableret et familieliv omfattet af EMRK artikel 8, da de har forsøgt at få tilladelse til at bo sammen som familie i form af ansøgninger om privatindkvartering i perioden fra 2014 til 2017, at de i denne periode har fået 3 børn sammen, og at de på det grundlag må anses for de facto at have udøvet et familieliv fra i hvert fald primo 2017 til nu.
Udlændingenævnet finder videre, at Danmark er nærmest til at beskytte dette familieliv, idet ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn ikke har mulighed for at udøve deres familieliv i Irak eller i et andet land end Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn alle er irakiske statsborgere, at referencen siden 2008 har haft humanitær opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som senest er blevet forlænget til 2028, at fællesbørnene har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af deres far, og endelig, at det ikke kan afvises at parrets ældste barn, har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, idet hun ifølge CPR er født her i landet og ikke har været registreret som værende udrejst af Danmark (i længere perioder).
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og det generelle princip om proportionalitet, at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som familiesammenført til referencen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen meddeler ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. ”
(…)
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af juni 2023 for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, dog med en ændret begrundelse.
Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at referencen ikke opfylder kravet om rette opholdsgrundlag, idet referencen har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som er gyldig til 2028.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, omend med en anden begrundelse. ” -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. september 2023 – Ukraine-særlov – familiemedlemmer – nære familiemedlemmer
Dato: 26-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Ukraine, som havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i juli 2022 og indgav i den forbindelse ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin mor, referencen, som havde opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse 20 år gammel. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren var udrejst af Ukraine i november 2021 i forbindelse med et praktikophold på et skib, hvor han arbejdede som matros. Forud for udrejsen af Ukraine havde ansøgeren afsluttet en videregående uddannelse inden for maritim transport, som referencen havde betalt for. Ansøgeren havde boet hos referencen frem til sin udrejse af Ukraine i november 2021 og blev forsørget af referencen. Efter indrejsen i Danmark var ansøgeren på ny i skibspraktik i en periode på 5-6 måneder.
I marts 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til referencen efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, med henvisning til at ansøgeren kunne forsørge sig selv, og at referencen således ikke havde påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren. Udlændingestyrelsen vurderede dertil, at ansøgeren ikke havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med referencen, og at ansøgeren derfor heller ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a.:
”Det er vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i særlovens § 2.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du ikke har været under din mors forsørgelse, og derfor ikke er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at der af sagen ikke er oplysninger om, at du har været under din mors forsørgelse, eller at du ikke skulle være i stand til at forsørge dig selv.
Vi vurderer derfor også, at du, selvom du har oplyst, at din mor har støttet dig finansielt, ikke kan siges reelt at have været under din mors forsørgelse.
Det er en betingelse for opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at den person der søges om familiesammenføring til, har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøgeren, der ikke har kunnet forsørge sig selv.
Et sådant tilfælde vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en søskende eller en forældre til en udlænding med opholdstilladelse efter særlovens § 1, på grund af alder eller sygdom har boet i den pågældendes husstand og været afhængig af den pågældendes forsørgelse.
Derimod vil en udlænding ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis udlændingen ikke kan anses for at have været under hovedpersonens forsørgelse, for eksempel hvis udlændingen har haft midler til egen forsørgelse og blot har delt husstand med hovedpersonen af mere praktiske grunde.
Vi vurderer, at din mor ikke har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for dig, fordi du har midlerne til at forsørge dig selv.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du er en voksen mand på 21 år, som har arbejdet som skibsmatros, og derfor må formodes at kunne tjene dine egne penge, og at du således ikke er afhængig af din mors forsørgelse.
Vi vurderer videre, at det forhold at du har levet af din mors penge og hun har betalt dit studie, har været af mere praktiske grunde.
Vi har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om sygdom, alderdom eller andre forhold som kan begrunde, at du kan betragtes som særligt afhængig af din mors forsørgelse eller at dele husstand med hende, men blot at du har valgt at studere i stedet for at arbejde.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har etableret et sådant beskyttelsesværdigt familieliv med din mor, som er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Forældre til voksne herboende børn er ikke omfattet af kernefamiliebegrebet, og der vil derfor som udgangspunkt ikke bestå et beskyttelsesværdigt familieliv, medmindre der foreligger en helt særlig tilknytning mellem de pågældende, som rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet i sag selv. Vi har herved lagt vægt på, at der ikke af sagen er oplysninger om forhold, der kan begrunde et sådant tilknytnings- eller afhængighedsforhold.
Det indgår i vores vurdering, at du har oplyst, at du og din mor altid har boet sammen, men at I ikke har boet sammen siden den [..] november 2021.
Du har været i skibspraktik i forbindelse med dit studie, hvor du har kunnet klare dig uden din mor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at I har boet sammen i Ukraine det meste af dit liv, da I ikke boede sammen da invasionen indtraf, og da det ikke kan begrunde, at der er et sådant særligt afhængighedsforhold mellem jer.
Det er indgået i vurderingen, at du oplyser, at din mor rejste ud af Ukraine, fordi hun gerne ville bo tæt på dig og din bror og kun er kommet her på grund af dig, og at I er mere end familie, da I også er gode venner.
Vi vurderer imidlertid, at dette ikke er udtryk for en særlig tilknytning, som rækker ud over, hvad der følger af slægtskabet selv.
Du kan derfor ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 2.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] marts 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, og at [ansøgeren] kan ikke meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til [referencen] efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, eller på baggrund af et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen], efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] har boet med og er blevet forsørget af [referencen] siden [ansøgerens] fødsel, at [referencen] har betalt for [ansøgerens] uddannelse, at der er et økonomisk afhængighedsforhold mellem [ansøgeren og referencen], og at [ansøgeren] udrejste af Ukraine forud for den russiske invasion, fordi [ansøgeren] skulle i skibspraktik i forbindelse med [ansøgerens] uddannelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er tale om forhold, der kan godtgøre, at [ansøgeren] den 24. februar 2022 reelt var under [referencens] forsørgelse.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste udrejste af Ukraine den [..] november 2021 i forbindelse med et praktikophold, hvor [ansøgeren] arbejdede som skibsmatros som led i [sin] uddannelse, og at [ansøgeren] til [ansøgningen] har vedlagt dokumentation for, at [ansøgeren] i juli 2021 blev uddannet junior specialist inden for maritim transport, hvilket understøtter, at [ansøgeren] må kunne formodes at kunne tjene [sine] egne penge, og at [ansøgeren] således ikke har været afhængig af [referencens] forsørgelse. Hertil har Udlændingenævnet tillagt det betydning, at [ansøgeren] efter [indrejsen] i Danmark på ny har været i skibspraktik i 5-6 måneder.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] såvel forud for [sin] udrejse som i dag kan forsørge [sig] selv, og at [ansøgeren] og [referencen] af mere praktiske årsager har valgt at indrette [sig] sådan, at [ansøgeren] har delt husstand med og er blevet økonomisk understøttet af [referencen].
Udlændingenævnets har endvidere lagt vægt på, at der ikke er tale om sådanne forhold, der kan begrunde, at [ansøgeren], som følge af et helt særligt tilknytnings- og afhængighedsforhold, som rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet, har et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 25-09-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse, hvor styrelsen havde gebyrafvist en mindreårig drengs ansøgning om familiesammenføring med sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen gebyrafviste i marts 2023 en mindreårig drengs ansøgning om familiesammenføring med sin herboende far. Sønnen var født i Danmark. Faren og sønnen var begge statsborgere i Bangladesh.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i marts 2023 har afvist at behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [referencen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, da der ikke senest samtidig med ansøgningen er indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit, da [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet i januar 2023 havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m. Udlændingestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde taget stilling til, hvorvidt [ansøgeren] eventuelt havde opnået selvstændig tilknytning, da det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget, hvorfor han fortsat kunne opholde sig i Danmark og udøve sit familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at [ansøgerens] opholdstilladelse ophørte i februar 2023, og at hans opholdstilladelse ikke er blevet forlænget. Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke havde en gyldig opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om afvisning af behandling af ansøgningen, og at han heller ikke på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgeren] er født i maj 2015 og har været bosiddende i Danmark siden fødslen, men at Udlændingestyrelsen på trods heraf ikke har taget stilling til, om han har opnået selvstændig tilknytning.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at et barn efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen i en udtalelse til Udlændingenævnet har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det er forholdene på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, som er afgørende for, om gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, idet gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af ansøgningen, og at [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet fortsat havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at selvom gebyret som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, er det ikke alene forholdene på ansøgningstidspunktet, der kan tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, men også forholdene der er til stede, når afgørelsen om gebyrafvisning træffes. Der kan således ikke træffes afgørelse om afvisning af behandling af en sag på grund af manglende gebyrbetaling, hvis sagen på dette tidspunkt ville være gebyrfritaget.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af samtlige faktiske oplysninger i sagen, herunder ændrede omstændigheder, indtil tidspunktet for eventuel afvisning af ansøgningen.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet – Barn med mulig selvstændig tilknytning
Dato: 25-09-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet – Barn med mulig selvstændig tilknytning
Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af behandling af et mindreårigt barns ansøgning om familiesammenføring med hans far, da der ikke var indbetalt gebyr til styrelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i maj 2015, og som er statsborger i Bangladesh, ansøgte i januar 2023 om familiesammenføring med sin herboende far, referencen, der ligeledes er statsborger i Bangladesh. Ansøgeren var født i Danmark, og han havde på ansøgningstidspunktet en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m, men denne opholdstilladelse udløb i februar 2023. Udlændingestyrelsen traf i marts 2023 afgørelse om afvisning af ansøgerens ansøgning om familiesammenføring, da der ikke senest samtidig med ansøgningen var indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, og da Udlændingestyrelsen vurderede, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i marts 2023 har afvist at behandle ansøgerens ansøgning om familiesammenføring med referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1, da der ikke senest samtidig med ansøgningen er indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit, da ansøgeren på ansøgningstidspunktet i januar 2023 havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m. Udlændingestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde taget stilling til, hvorvidt ansøgeren eventuelt havde opnået selvstændig tilknytning, da det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget, hvorfor han fortsat kunne opholde sig i Danmark og udøve sit familieliv med referencen.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse ophørte i februar 2023, og at hans opholdstilladelse ikke er blevet forlænget.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om afvisning af behandling af ansøgningen, og at han heller ikke på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren er født i maj 2015 og har været bosiddende i Danmark siden fødslen, men at Udlændingestyrelsen på trods heraf ikke har taget stilling til, om han har opnået selvstændig tilknytning.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at et barn efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen i en udtalelse til Udlændingenævnet har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det er forholdene på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, som er afgørende for, om gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, idet gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af ansøgningen, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet fortsat havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at selvom gebyret som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, er det ikke alene forholdene på ansøgningstidspunktet, der kan tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, men også forholdene der er til stede, når afgørelsen om gebyrafvisning træffes. Der kan således ikke træffes afgørelse om afvisning af behandling af en sag på grund af manglende gebyrbetaling, hvis sagen på dette tidspunkt ville være gebyrfritaget.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af samtlige faktiske oplysninger i sagen, herunder ændrede omstændigheder, indtil tidspunktet for eventuel afvisning af ansøgningen.
Udlændingenævnet lægger også vægt på, at der fremgår følgende af lovforarbejderne L 87 fremsat den 10. december 2015, punkt 5.4. og 5.5.2.:
”5.4 Forslag om ensartet administration ved forkert eller manglende indbetaling af gebyr
…
Det indebærer bl.a., at en ansøgning afvises, hvis udlændingen ikke senest samtidig med, at ansøgningen er indgivet, har betalt det påkrævede gebyr for at indgive ansøgning om familiesammenføring efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, herunder om forlængelse af en sådan opholdstilladelse, eller gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1 eller § 9 c, stk. 1, eller efter §§ 7, 8, 9 b, eller 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter § 7, eller § 9 e.
Ansøgningen behandles dog, uanset at der ikke er betalt gebyr, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det, jf. afsnit 5.5 og 5.6.
5.5.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
…
Yderligere eksempler på, hvornår Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at gebyrkravet skal fraviges, kan være, hvis den herboende ægtefælle har et særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med i et vist og regelmæssigt omfang, eller hvis den herboende ægtefælle lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap. Herudover kan det f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle og den ansøgende ægtefælle har et fællesbarn i Danmark, og barnet har opnået selvstændig tilknytning til Danmark.
Der vil ikke være tale om en realitetsbehandling af ansøgningen, men derimod om en screening af sagen. Screeningen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger og vil således være baseret på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen.
…
Konstateres det under den indledende screening af ansøgningen om familiesammenføring, at et indbetalt gebyr ikke skulle have været opkrævet som følge af Danmarks internationale forpligtelser, tilbagebetales gebyret i umiddelbar forlængelse heraf. Gebyret skal også tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr. Gebyret skal tilbagebetales i forlængelse af konstateringen af, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.”
Udlændingenævnet vurderer derfor, at eftersom ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse og fortsat ikke har opholdstilladelse i Danmark, vil en afvisning af hans ansøgning om familiesammenføring med referencen være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis ansøgeren har opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingestyrelsen burde derfor have foretaget en vurdering af, om ansøgeren har opnået selvstændig tilknytning, da ansøgningen i så fald er gebyrfritaget.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Barns selvstændige tilknytning – Udlændingelovens § 9 m har ikke forrang i forhold til § 9
Dato: 25-09-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Barns selvstændige tilknytning – Udlændingelovens § 9 m har ikke forrang i forhold til § 9
Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var i august 2013 blevet gift med den herboende reference. Parret havde 3 børn, som var født i henholdsvis juni 2014, oktober 2015 og juli 2019. Det ældste barn havde boet i Danmark i 7 år og har gået i dansk institution. Ansøgeren søgte i oktober 2022 om ægtefællesammenføring med referencen. Ansøgeren havde tidligere haft en opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, men denne opholdstilladelse udløb i december 2022. Familien var på ansøgningstidspunkt alle sammen pakistanske statsborgere, men referencen og børnene blev i juni 2023 danske statsborgere. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da ansøgeren og referencen ikke opfyldte integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, og da styrelsen ikke vurderede, at der forelå ganske særlige grunde til, at der på trods heraf kunne meddeles opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen fra maj 2023 har vurderet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering af ansøgerens sag, at et eller flere af ansøgeren og referencens 3 fællesbørn eventuelt kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, da ansøgeren ikke har godtgjort, at hun ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvorfor det ikke er godtgjort, at hun ikke som hidtil kan udøve sit familieliv med referencen og deres børn i Danmark. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse anført, at Folketinget den 8. juni 2022 vedtog en ændring af udlændingeloven (lov nr. 914 af 21. juni 2022), hvorefter medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, fortsat vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark, såfremt visse betingelser er opfyldt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m udløb i december 2022, og at hun herefter ikke har haft en opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænge deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at Udlændingestyrelsen burde have foretaget en vurdering af, om et eller flere af ansøgeren og referencens fællesbørn har opnået selvstændig tilknytning, således at ansøgeren som følge heraf kunne meddeles opholdstilladelse som ægtefællessammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på trods af, at ansøgeren og referencen ikke opfylder integrationskravet i udlændingeloven § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet bemærker, at ansøgeren i forbindelse med klagen har indsendt dokumentation for, at referencen og deres 3 fællesbørn i juni 2023 har erhvervet dansk statsborgerskab. Det er derfor også Udlændingenævnets vurdering, at såfremt Udlændingestyrelsen under den nye behandling af sagen måtte vurdere, at børnene ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, skal Udlændingestyrelsen vurdere sagen på ny i lyset af det retlige grundlag vedrørende artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), i lyset af den retspraksis, som fremgår af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. september 2023 – Særlov – Midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.m. – Bortfald
Dato: 14-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af opholdstilladelse meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v. (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som var statsborger i Afghanistan, blev i august 2021 evakueret fra Afghanistan af de danske myndigheder sammen med sine forældre og søskende og fik i januar 2022 opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 3, nr. 2. I juli 2022 modtog Udlændingestyrelsen en henvendelse fra et generalkonsulatet i USA, som oplyste, at klageren og klagerens 2 søskende havde henvendt sig, fordi de ønskede at vende tilbage til Danmark. Til generelkonsulatet havde klageren fremlagt en amerikansk opholdstilladelse, der var gyldig frem til december 2024. Klageren oplyste at være taget på ferie i USA, og at klageren havde til hensigt at vende tilbage til Danmark. Klageren oplyste også, at klageren havde forhørt sig hos kommunen vedrørende muligheden for at vende tilbage til Danmark i tilfælde af, at klageren ville savne sin familie, og at kommunen havde oplyst, at klageren ikke ville miste sin opholdstilladelse, hvis klagerens tilbagevenden fandt sted inden for 6 måneder.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet finder, at [klagerens] opholdstilladelse er bortfaldet, fordi [klageren] ved sine egne handlinger viste, at [klageren] ønskede at opgive sin bopæl i Danmark ved at ansøge om og opnå opholdstilladelse i USA og derefter den […] juni 2022 indrejse i USA, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2022, at [klagerens] opholdstilladelse ville bortfalde, hvis [klageren] opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis [klageren] havde et længerevarende ophold uden for Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået [klageren] klart, at det kunne få konsekvenser for [klagerens] opholdsgrundlag i Danmark, hvis [klageren] opgav sin bopæl i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] forhørte sig hos kommunen vedrørende muligheden for at vende tilbage til Danmark i tilfælde af, at [klageren] ville savne sin familie, og at kommunen oplyste, at [klageren] ikke ville miste sin opholdstilladelse, hvis [klagerens] tilbagevenden fandt sted inden for 6 måneder, og at [klageren] derfor heller ikke opsagde sin bopæl, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det – på trods af Udlændingenævnets anmodning om dokumentation af […] juli 2023 – ikke er dokumenteret, at [klageren] havde anmodet om og modtaget en sådan individuel og konkret vejledning fra en kommune om reglerne om bortfald, at det på den baggrund ville kunne antages, at [klageren] ikke havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark. Ligeledes kan det ikke anses for godtgjort, at [klageren] havde bevaret sit lejemål i Danmark eller opmagasineret sine ejendele, idet der til støtte herfor alene er indsendt 2 dokumenter vedrørende udlevering af nøgler.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at [klagerens] opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at [klagerens] opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været [klagerens] eget valg at søge om opholdstilladelse i USA, og herefter indrejse dertil. Udlændingenævnet har i den sammenhæng også lagt vægt på, at [klageren] udrejste sammen med sine 2 søskende, der ligeledes havde opnået opholdstilladelse i USA.
Udlændingenævnet finder desuden, at [klageren] ikke kan anses for at have opnået en sådan væsentlig og stærk tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald af [klagerens] opholdstilladelse på baggrund heraf.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] den […] august 2021 indrejste i Danmark i en alder af 25 år, og at klageren den […] januar 2022 fik opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter særloven.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] har sin mor, sin søster, og sine 2 brødre i Danmark, og at klageren har modtaget danskundervisning siden sin indrejse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet finder, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 at anse [klagerens] opholdstilladelse for bortfaldet. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for bl.a sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at bl.a., forholdet mellem forældre og voksne børn ikke er omfattet af beskyttelsen i EMRK artikel 8 uden påvisning af ”yderligere afhængighedsforhold mellem dem ud over almindelige følelsesmæssige bånd” (jf. mutatis mutandis, Kwakye-Nti og Dufie mod Nederlandene (dec.), nr. 311519/96, 7. november 2000), og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold mellem [klageren] og [klagerens] herboende familiemedlemmer, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem dem, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om særlige grunde, såsom [klagerens] helbreds- eller personlige forhold, der kan begrunde, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
På baggrund af det anførte, herunder [klagerens] samlede ophold her i landet og i udlandet, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse klagerens opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2023 – EU - Udstationering – udleje af arbejdskraft
Dato: 13-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som havde søgt om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2022 ansøgning om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret tredjelandsstatsborger. I forbindelse med indgivelsen af ansøgningen oplyste ansøgeren, at han efterfølgende ville vende tilbage til Polen og vente på sit opholdskort. Indsendt til sagen var en aftale mellem en svensk virksomhed og en dansk virksomhed om vikar- og arbejdsformidling, hvoraf det fremgik, at den svenske virksomhed var ansvarlig for at levere tjenesteydelser fra individuelle medarbejdere til den danske virksomhed, at det var den danske virksomhed, der fastsatte arbejdstid m.v., at den udstationerede medarbejder skulle udføre bilvask og påføring af coating, og at udstationeringsperioden var på 2 år. Derudover var indsendt en ansættelsesaftale, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i august 2022 blev ansat som assistent i den svenske virksomhed samt en udstationeringsaftale mellem ansøgeren og den svenske virksomhed, hvoraf fremgik bl.a., at ansøgeren skulle udføre bilvaskeinstruktion, og at udstationeringsaftalen varede 1 år.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra januar 2023. [Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder ligesom SIRI, at [ansøgeren] ikke har udnyttet en eventuel ret til fri bevægelighed i Danmark, idet [ansøgeren] ikke ses at være indrejst i Danmark med henblik på levering af tjenesteydelser i henhold til den til sagen fremsendte aftale, men alene med henblik på indgivelse af ansøgning om opholdsret.
Udlændingenævnet finder herefter, at uanset om [ansøgeren] var indrejst i Danmark, ville det ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger og dokumenter i sagen kunne lægges til grund, at [ansøgeren] ville være omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret tredjelandsstatsborger, som er ansat i en virksomhed i en anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark på vegne af sin arbejdsgiver for at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at [den svenske virksomhed] er at anse for tjenesteyder i henhold til TEUF artikel 56, og at tjenesteydelsen består af tilrådighedsstillelse af arbejdskraft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om sådanne tjenesteydelser, at forholdet er omfattet af anvendelsesområdet for EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af aftalen mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed] af […] september 2022, at [den svenske virksomhed] er ansvarlig for at levere tjenesteydelser fra individuelle medarbejdere til [den danske virksomhed], at det er [den danske virksomhed], der fastsætter arbejdstid m.v., samt det specifikke arbejde, der skal udføres af den udstationerede medarbejder.
Det er herefter Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om levering af en konkret tjenesteydelse mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed], men at udstationeringen af [ansøgeren] i Danmark udgør selve formålet med den tjenesteydelse, som [den svenske virksomhed] udfører for [den danske virksomhed], og at aftalen om leveringen af tjenesteydelsen således alene har til formål at opnå adgang til arbejdsmarkedet i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af ansættelsesaftale af […] august 2022 mellem [ansøgeren] og [den svenske virksomhed], at [ansøgeren] skal vaske biler og være belægningsassistent, og at det af aftale af […] oktober 2022 mellem [ansøgeren] og en medarbejder i [den svenske virksomhed] om udstationering fremgår, at [ansøgeren] skal instruere i bilvask med buffer og belægning, at [ansøgerens] maksimale månedlige arbejdstid er 160 timer, at udstationeringen har en varighed på 1 år, og at [den danske virksomhed] vil stille logi til rådighed og kompensere for transportudgifter til og fra Danmark.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på denne baggrund kan anses for godtgjort, at [den svenske virksomhed] skal levere en konkret tjenesteydelse i form af instruktion i bilvask, og ikke alene stille arbejdskraft til rådighed.
Det til støtte for klagen anførte om, at SIRI’s afgørelse er foretaget på baggrund af falske argumenter og fakta, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke til støtte for klagen er indsendt nye oplysninger eller dokumentation.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at udstationeringen af [ansøgeren] reelt indebærer, at [ansøgeren] skal udlånes til [den danske virksomhed] i en periode, og at udstationering til Danmark i sig selv udgør formålet med aftalen mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed] med det overordnede formål at bringe arbejdskraft til Danmark.
Det er derfor Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke er omfattet af reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, som udstationeret.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Au pair
Dato: 13-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en filippinsk statsborgers opholdstilladelse som au pair i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
I november 2021 blev klageren meddelt opholdstilladelse som au pair. Opholdstilladelsen var gyldig til december 2023. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at klageren under hele opholdet skulle fungere som au pair hos sin værtsfamilie, at hun ikke måtte arbejde i Danmark, medmindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde for en organisation eller forening, og at sådant arbejde endvidere alene måtte udføres uden for det tidsrum, hvor hun havde pligter i værtsfamilien. I juni 2022 modtog Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplysninger fra en ukendt person om, at klageren arbejdede i en restaurant. I september 2022 inddrog SIRI klagerens opholdstilladelse som au pair med henvisning til, at hun ikke overholdt betingelserne, der var fastsat for hendes opholdstilladelse, idet hun arbejdede i en restaurant.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at de betingelser, der var fastsat for [klagerens] opholdstilladelse, ikke var overholdt, og at tilladelsen derfor kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 j, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] opholdstilladelse som au pair hos [værtsfamilien] var betinget af, at hun ikke måtte arbejde i Danmark, medmindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde for en organisation eller forening, og at sådant arbejde endvidere alene måtte udføres uden for det tidsrum, hvor hun havde pligter i værtsfamilien.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at en vejledning om ulønnet frivilligt arbejde, bl.a. at der ikke må udføres ulønnet frivilligt arbejde i tidsrummet, når au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamilien, og at ulønnet frivilligt arbejde kun må udføres for en organisation eller forening, udtrykkeligt fremgik på engelsk i SIRI’s afgørelse af [november 2021] om at meddele opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på baggrund af SIRI’s vejledning, at reglerne for ulønnet frivilligt arbejde derfor burde have stået [klageren] klart.
Udlændingenævnet er enig i SIRI’s vurdering af, at [klagerens] arbejde hos [restauranten] ikke er omfattet af udlændingelovens § 13, stk. 2, om ulønnet frivilligt arbejde.
Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at [partsrepræsentanten] til klagen har anført, at [klageren] ca. 3 gange i februar 2022 hjalp med at besvare telefoniske henvendelser hos [restauranten] i tidsrummer fra kl. 18 til 20, men at det fremgik af au pair-kontrakten, at hun skulle udføre huslige pligter for værtsfamilien i tidsrummet fra kl.16 til 19 i hverdagen og fra kl. 14 til 19 om lørdagen.
Den omstændighed, at [klageren] ikke fik løn hos [restauranten], men kun lidt mad, kan ikke danne grundlag for en anden vurdering af sagen, idet det ikke ændrer ved, at der ikke har været tale om arbejde for en organisation eller forening med et almennyttigt formål, men derimod arbejde for en virksomhed.
De til klagen indsendte oplysninger om, at [klageren] ikke taler dansk, og at SIRI ikke orienterede [værtsfamilien] om sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagens udfald.
Udlændingenævnet skal henvise til, at SIRI’s afgørelse af [november 2021] og partshøringsbreve af [juli 2022] var på engelsk, ligesom at SIRI i sin afgørelse i [september 2022] vejledte [klageren] om, at hun kunne kontakte SIRI for en mundtlig forklaring, og at SIRI således har overholdt vejledningspligten og reglerne om partshøring.
Udlændingenævnet skal yderligere henvise til, at [klageren] er myndig, og at værtsfamilien ikke betragtes som part i sagen vedrørende inddragelse af deres au pairs opholdstilladelse.
Det til støtte for klagen anført om, at [klageren] ikke havde adgang til e-boks, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en vejledning om e-boks og Digital Post udtrykkeligt fremgik på engelsk i SIRI’s afgørelse om at meddele opholdstilladelse i [november 2021]. På den baggrund burde det derfor have stået [klageren] klart, at hun efter indrejsen i Danmark skulle sætte sig ind i en række regler og forhold gældende i landet, herunder bl.a. CPR-registrering, opholdskort, NemID og e-boks.
Udlændingenævnet bemærker dertil, at [klageren] ikke har dokumenteret, at hun er blevet fritaget for den obligatoriske tilslutning til Digital Post.
Udlændingenævnet finder forsat, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] er født og opvokset på Filippinerne, at hun kom til Danmark i januar 2022 i en alder af 29 år og kun siden da har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, samt at der til sagen ikke er oplyst om helbredsmæssige eller personlige forhold, der bevirker, at hun ikke kan tage ophold på Filippinerne.
Udlændingenævnet finder herefter at det må lægges til grund, at [klageren] har en større tilknytning til sit hjemland end til Danmark, og at hun ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske arbejdsmarked eller det danske samfund i øvrigt, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. De foreliggende oplysninger om [klagerens] søster og kæreste, som opholder sig i Danmark, som var anført til støtte for klagen, kan ikke medføre en ændret vurdering heraf, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28.07.2023 – fratagelse af kontante ydelser – afvist asylansøger
Dato: 12-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Hjemrejsestyrelsen afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som var blevet frataget sine kontante ydelser.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Somalia, blev i 2016 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til sin ægtefælle. Klageren fik nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse i 2017 af Udlændingestyrelsen, hvorefter Udlændingenævnet samme år stadfæstede Udlændingestyrelsen afgørelse. Klageren ansøgte i 2017 om asyl i Danmark, hvorpå klageren blev meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i 2019 og meddelt endelig afslag på asyl af Flygtningenævnet i 2020. Hjemrejsestyrelsen vurderede i 2021, at klageren ikke medvirkede til sin udrejse, hvorefter Hjemrejsestyrelsen traf afgørelse om administrative foranstaltninger, herunder afgørelse om fratagelse af dennes kontante ydelser.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Hjemrejsestyrelsens partshøring og afgørelse ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til forvaltningslovens regler om kontradiktion og begrundelse, herunder i relation til henvisning til de særlige omstændigheder, der i henhold til forarbejderne til udlændingelovens § 42 a, stk. 10, ville kunne føre til en ændret vurdering. Det ses således ikke af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vurdering i sagen, jf. forvaltningslovens §§ 19, stk. 1, og 24, stk. 1, samt god forvaltningsskik.
Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen i deres beslutningsgrundlag ikke i fornødent omfang har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen. Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en fornyet gennemgang af sagen skal foretage en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, herunder inddrage i partshøring såvel som i begrundelsen om der er særlige omstændigheder, der kan føre til en ændret vurdering.
Partshøring efter forvaltningslovens § 19 omfatter myndighedens forelæggelse af oplysninger for parten, som denne ikke kan antages at være bekendt med. Herunder falder de særlige omstændigheder, der eventuelt kan føre til en ændret vurdering, så pågældende eventuelt ikke vil få frataget sine kontante ydelser. Forvaltningsmyndigheden skal således oplyse parten, at denne har mulighed for at oplyse om særlige omstændigheder i sagen, såfremt der måtte foreligge nogen.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er foretaget en fyldestgørende partshøring under samtale af ultimo november 2021, og at der ikke fremgår en fyldestgørende begrundelse i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021. Det bemærkes, at det ej heller fremgår af sagens akter, at Hjemrejsestyrelsen har forholdt sig til, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder i sagen. Disse særlige omstændighederne kan i henhold til forarbejderne til udlændingelovens § 42 a, stk. 10, være, hvis udlændingen er alvorligt svækket som følge af en livstruende sygdom, eller hvis der er tale om en uledsaget mindreårig asylansøger. Der kan også foreligge andre særlige omstændigheder. Hjemrejsestyrelsen lægger i sin afgørelse af primo december 2021 vægt på, at klageren alene er vejledt om, at fratagelse af kontante ydelser er en konsekvens af, at denne ikke medvirker til sin udrejse. Det er imidlertid i forarbejderne til bestemmelsen gjort klart, at særlige omstændigheder kan føre til en ændret vurdering, hvorfor der i hver enkelt sag skal foretages en individuel og konkret vurdering.
En part i sagen skal oplyses om muligheden for at fremkomme med de særlige omstændigheder i forhold til partshøring, med henblik på kontradiktion, og eventuelle særlige omstændigheder skal inddrages i begrundelsen med henblik på at begrunde den konkrete afgørelse. Dette ses ikke at være foretaget af Hjemrejsestyrelsen i denne sag. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at klageren i hvert fald under hjemrejsesamtaler medio september 2020 og primo marts 2021 samt ved en samtale ultimo november 2021 har oplyst om helbredsmæssige forhold, som Hjemrejsestyrelsen burde have inddraget i vurderingen. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til, hvorvidt oplysningerne vedrørende klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til en ændret vurdering i sagen. Vi henviser alene til, at oplysningerne skal være en del af beslutningsgrundlaget, hvilket ikke ses, at de har været.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt klageren med rette blev frataget sine kontante ydelser. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2023 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 08-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra januar 2023 om afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Thailand.
Sagens faktiske omstændigheder
I januar 2023 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, begrundet i, at ansøgeren og værtsmoren begge er thailandske statsborgere og taler thai, at værtsfamilien er venner af ansøgerens onkel, og at ansøgeren mødte værtsfamilien i Thailand.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og værtsmoren begge er thailandske statsborgere, at de begge taler thai, og at ansøgeren derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren i april 2022 har afsluttet en 5-årig videregående uddannelse Bachelor of Arts (English for Communication) i sit hjemland, at den danske ambassade i Bangkok i forbindelse med interviewet med hende i december 2022 vurderede, at hendes engelsk er på et tilfredsstillende niveau, som hun kan bruge til at begå sig i Danmark, at værtsfamiliens børn og værtsfaren er danske statsborgere, og at der ikke tales thai i hjemmet hos værtsfamilien.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at værtsmoderen siden 2008 har haft ophold i Danmark og siden 2021 har haft tidsubebegrænset opholdstilladelse, og at hun har tilknytning til det danske arbejdsmarked i form af sit arbejde, og at værtsfamilien således har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. § 4, nr. 2, c, i bekendtgørelse nr. 1529 af 15. december 2022 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold.
Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at ansøgerens engelske niveau og værtsfamiliens forhold taler for, at ansøgeren i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien kan formidle dansk sprog og kultur til hende, hvilket er et grundlæggende formål med et au pair-ophold.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet